Temadag om sikre systemer til brugsvand Reduktion af bakterier, kalk og skadelige metaller i brugsvand Århus 25. februar 2008 Rent drikkevand Metalafgivelse til drikkevandet Drikkevandskølere, ismaskiner og amerikanerkøleskabe Filtre og blødgøringsanlæg Vandbehandling i stor stil Odense Universitetshospital Kalkudfældning afkalkere og overfladebehandling mod tilkalkning Mød blandt andre: Jørgen Søfeldt, funktionsleder Odense Universitetshospital Sven Houlberg, cand. scient. Malling Varmeværk Frank Fontenay, civilingeniør, ph.d. FORCE Technology Jens Brusgaard Vestergaard, civilingeniør BV Engineering Niels H. W. Nielsen, civilingeniør Sten Kloppenborg, konsulent Claus Bischoff, cand. scient., ph.d.
Sikre systemer til brugsvand På temadagen sætter vi fokus på sikkerheden i brugsvandssystemerne. Vi ser bl.a. på problemstillinger og udvikling inden for vandbehandling og afkalkning samt bakterier og skadelige metaller m.v. Et meget aktuelt emne er afgivelse af tungmetaller til vores brugsvand. Der er en risiko for utilladeligt høje koncentrationer af sundhedsskadelige metaller, hvis man ikke tager højde for dette i materialevalg og installation. Bakterier i stillestående vand og is i vandkølere, ismaskiner og de såkaldte amerikanerkøleskabe udgør i visse tilfælde en sundhedsmæssig risiko. Mange steder i Danmark er vandet meget kalkholdigt. Det betyder store udgifter til vedligeholdelse af installationerne, som lider under afsætning af især kalk, mangan og okker. Større brugsvandsanlæg er ofte udstyret med vandbehandlingsanlæg for at beskytte installationen mod tilkalkning og/ eller korrosion. Blødgøring af vandet anvendes specielt inden for hospitals- og laboratorieverdenen og i procesindustrien, hvor der kræves et kalkfrit produkt og resultat. Elektrolyse bruges i større ejendomme, institutioner og virksomheder til behandling af brugsvandet for at sikre installationen mod korrosion. På temadagen fortæller vi om erfaringerne på disse områder og hvorledes risici minimeres. Temaudstilling om sikre brugsvandssystemer I forbindelse med temadagen vil firmaer, der arbejder med systemer til brugsvand, få mulighed for at præsentere deres produkter og ydelser på en temaudstilling. Vi stiller et mindre udstillingsareal til rådighed for dette. Kontakt Niels H. W. Nielsen på tlf. 72 20 12 08 eller e-mail niels.h.w.nielsen@ teknologisk.dk Tildeling af udstillingsareal ske efter først-til-mølle - princippet. Udstillingsarealet er begrænset - så det gælder om at være hurtigst. www.teknologisk.dk/k27633
Mandag den 25. februar 2008 10:15 Indledning og velkomst Kaj L. Bryder, centerchef 10:30 1. Brug af filtre og vandbehandlingsanlæg muligheder, systemer, regler og standarder Blødgøringsanlæg anvendes især, hvor vandet bruges til bl.a. vask og opvask, da det blødgjorte vand medfører et reduceret forbrug af vaskemidler, ikke efterlader kalkpletter på service m.m. Anlæggene kan variere i størrelse og opbygning, og anvendelserne kan være mangeartede. Leon Buhl og Sten Kloppenborg fortæller om disse forhold og belyser desuden lovkrav samt de tilknyttede godkendelser og standarder for anvendelse af vandbehandlingsanlæg. Sten Kloppenborg, konsulent 11:00 2. Vandbehandling i stor målestok - blødgøringsanlæg Odense Universitetshospital fik i 2006 installeret et nyt blødgøringsanlæg til erstatning for det gamle, der var blevet for lille. Kravene var skrappe til det nye anlæg, der har en kapacitet på 50 m 3 og ydermere forsyner et RO-anlæg til omvendt osmose samt diverse vaske- og skylleopgaver på hospitalet. Et nøje kendskab til optimal udnyttelse af ION-byttemassen og et minimalt forbrug af salt og regenereringsvand har resulteret i et flot nyt anlæg, som forventes at holde i 20 år. Jørgen Søfeldt fortæller om anlægget og kravene og om de overvejelser, man gjorde sig inden anskaffelsen. Jørgen Søfeldt, funktionsleder Odense Universitetshospital 11:30 3. Store og små afkalkere hvad virker og hvad virker ikke Afkalkere til drikkevand er ofte magnetiske/mekaniske, hvor vandet ledes langs permanente magnetiske felter. Effekten af magnetiske afkalkere har gennem mange år været genstand for enten anerkendelse eller skepsis, da de har været virksomme i nogle tilfælde og i andre tilfælde har været uden effekt. Mange mere eller mindre anvendelige produkter har gennem årene været lanceret på markedet. I indlægget belyses resultaterne og erfaringerne fra dansk og international forskning omkring magnetiske afkalkere og kalkudskilning. Niels H. W. Nielsen, civilingeniør Jens Brusgaard Vestergaard, civilingeniør BV Engineering 12:00 Frokost 13:00 4. Vandkølere, ismaskiner og amerikanerkøleskabe risiko for skadelige bakterier Vandkølere, ismaskiner og de såkaldte amerikanerkøleskabe eller side-by-side, kan give sundhedsmæssige problemer. Problemerne skyldes bl.a., at vandet ofte står stille i så lang tid, at det afkølede vand eller isterningerne er alt andet end frisk. Analyser fra undersøgelser har vist store forekomster af bakteriebelægninger i de vandberørte dele. Leon Buhl fortæller i sit indlæg bl.a. om lovgrundlaget for ismaskiner og drikkevandskølere og giver indsigt i, hvordan man minimerer en bakteriel forgiftning i hjemmet. www.teknologisk.dk/k27633
13:30 5. Anlæg til varmt brugsvand kalk og legionella Udfældningen af kalk øges voldsomt, hvis vandtemperaturen overstiger 55 C. Omvendt foreskriver vandnormen en temperatur i det varme brugsvand på 60 C af hensyn til risikoen for bakterievækst, eksempelvis legionella. Produktion af varmt brugsvand er således et kompromis. At opretholde en høj brugsvandstemperatur kræver naturligvis en høj fremløbstemperatur på fjernvarmevandet. Sven Houlberg fortæller om Malling Varmeværk, som kører med lavest mulig fremløbstemperatur og de erfaringer, man har høstet ved denne driftsform. Sven Houlberg, der også har næsten 40 års erfaring med gennemstrømningsvandvarmere hos Redan A/S, fortæller hvorledes man elegant løste et problem med tilkalkning i varmevekslerne. Sven Houlberg, cand. scient. Malling Varmeværk 13:50 6. Installationskrav til brugsvandsanlæg tilbagestrømning og forurening af drikkevandet Tilbagestrømning fra installationsgenstande har de senere år fået større bevågenhed, og med rette der har været flere alvorlige tilfælde af drikkevandsforurening, hvor hele kvarterer i byerne har været ramt. Det er derfor af stor vigtighed, at der ikke kan ske tilbagestrømning heller ikke fra vandbehandlingsanlæg - til det offentlige forsyningsnet med risiko for spredning af bakterier. Leon Buhl belyser, hvilke normer, grænseværdier og klassifikationer, der gælder for området, og hvordan der udføres kontrol med vores vigtige drikkevandsforsyning. 14:15 Kaffepause Tilmelding til Sikre systemer til brugsvand Mandag den 25. februar 2008, Århus Pris for arrangementet inklusive forplejning og undervisningsmateriale kr. 2.490,- (plus moms) Firma Firmaets CVR-nr. Firmatlf.nr. Adresse For offentlige virksomheder: EAN-nr. Postnr./by E-mail 1. Navn E-mail Stilling Afdeling 2. Navn E-mail Stilling Afdeling 3. Navn E-mail Stilling Afdeling Evt. bemærkninger Jeg ønsker at modtage information vedr. temadagen pr. o e-mail o post må gerne sende relevante tilbud og nyheder om andre konferencer, seminarer og kurser til denne e-mailadresse: o Jeg kan desværre ikke deltage på temadagen, men jeg ønsker at få tilsendt information om fremtidige arrangementer.
Program - fortsat 14:30 7. Metalafgivelse til drikkevand - migration Drikkevand skal være velsmagende og uden skadeligt indhold af tungmetaller. I Danmark er langt størstedelen af drikkevandet baseret på grundvand, hvor indholdet af metaller er lavt. Under transport og ophold i ledningsnettet kan vandet imidlertid optage metaller. Koncentrationen afhænger af en række faktorer, hvoraf de to væsentligste er de anvendte materialer og vandets kemiske sammensætning. Metalafgivelsen er størst i husinstallationerne, hvor henstandstiden er lang, temperaturen høj og rørdimensionerne små. Frank Fontenay gennemgår kravene til drikkevandet fra vandværk til forbrugerens taphane. Der gives en oversigt over væsentlige kilder til metaller i drikkevandet, og der vises resultater af målinger på testrigs og i husinstallationer. Frank Fontenay, civilingeniør, ph.d. FORCE Technology 15:00 8. Overfladebehandling - funktionelle overflader I vandbehandling og fødevarefremstilling forekommer en lang række problemstillinger, der er knyttet til overfladebeskaffenhed, f.eks. aflejring af kalk eller opbygning af biofilm på overflader samt migration af uønskede forbindelser fra overflader. Ved hjælp af glaskeramiske belægninger baseret på Sol-Gel-teknologi og nanoteknologi er det muligt at opnå overflader med specifikke funktioner. Claus Bischoff fortæller om disse forhold og præsenterer bl.a. Sol-Gelteknologi med udgangspunkt i afsluttede og igangværende projekter. Claus Bischoff, cand. scient., ph.d. 15:30 Afslutning Sendes ufrankeret betaler portoen Att.: Call Center Gregersensvej +++ 3041 +++ 2630 Taastrup
Praktiske oplysninger Temadagen henvender sig til Temadagen henvender sig til alle, der beskæftiger sig med eller har ansvaret for vandinstallationer. Det er bl.a. teknikere i vandforsyningsselskaber og boligselskaber samt rådgivende ingeniører, maskinmestre, VVS-installatører og smede. Temadagen henvender sig også til importører/ leverandører/producenter af komponenter til drikkevands- og brugsvands installationer. Tid Mandag den 25. februar 2008 i Århus. Sted Kongsvang Allé 29 8000 Århus C Pris 2490, - kr. pr. deltager inkl. forplejning og undervisningsmateriale, ekskl. moms. Rabat ved 3 eller flere tilmeldinger ring på 72 20 30 00 og hør nærmere. Rabat Ved tre eller flere samtidige tilmeldinger fra samme virksomhed opnår I 10 % rabat. Tilmelding På vedlagte tilmeldingsblanket, on-line på www.teknologisk.dk/k27633 eller til vores Call Center på Tlf. 72 20 30 00, fax 72 20 29 99 eller e-mail: kurser@teknologisk.dk Overnatning Kontakt vores Rejseafdeling på tlf. 72 20 20 65 for anvisning af hotel. Yderligere information For nærmere oplysninger om temadagen, kontakt Niels H. W. Nielsen på tlf. 72 20 12 08 eller e-mail niels.h.w.nielsen@teknologisk.dk For anden information, ring venligst til vores Call Center på tlf. 72 20 30 00. 2008 Der tages forbehold for trykfejl og ændringer i programmet one2one 66 121 121 www.teknologisk.dk/k27633