- v k l K0^I6ei_I6k SISl-IOIkK» ^ 1.-2.8 4 6 1 1 04 0 8 0Z41Z8 > i «> :. /4 7^
/ / /.i. / ^ ^ '''. '' - ''' ' ' ) ' -.V ^»,... -V -,'- < > X» - t » X.»» > W K - L' - ' ^ -, ' '- i". "- < '.. >-.!^- i^- U. - '. / ^ «..
i-
Tiende Oplag. Kjsbenhavn, 1870.
^ - ^ ^ 5 -'
I. Z m l e N. «L S Egen Tone. Boer velkommen, Herrens A o r, og velkommen herhid! Julenat, da Vorherre blev fod, D a tamdte sig Lyset i Morkets Skiod! Velkommen N ytaar og velkommen her! 2. V a r velkommen Herrens Aar og velkommen herhid! Paaskemorgen, da Herren opstod. D a Livstræet faested i Graven Rod! Velkommen N ytaar og velkommen her! 3. Voer velkommen Herrens Aar og velkommen herhid! Pindsedag, da Guds Aand kom herned, D a nedsteg Guds K ra ft t il vor Skrsbelighed! Velkommen N ytaar og velkommen her! 4. V a r velkommen Herrens A ar og velkommen herhid! Herrens Aar med vor Guds.. Velbehag Nu bringer os Gloede hver Herrens D a g! Velkommen N ytaar og :ymdmmen her!
S o m : G uds Menighed! syng for vor Skaber i L o u! (buds Eugle i Flok! synger liflig i Kor, Som den forste J u l, O m Barnet, Gudsbarnet, som fodtes paa Jord: Om Jesu s, vor Helt og vor Herre! 2. Guds-Folket paa Jo rd! tager Barnet i Favn, Som den forste J u l! M ed Fred kom vor Frelser i Faderens N avn: V or Jesus, vor Helt og vor Herre! 3. A l ZEren er Guds over hoieste Sky, For den glade Jn l, I Billede sit har han skabt os paany, Med Jesus, vor Helt og vor Herre! 621 Egen Tone. E t B a rn er fodt i Bethlehem, T h i glcrde sig Jerusalem! H alleluja! 2. En fattig Jom fru sad i Lou Og fodte Himlens Kongeson! H alleluja! 3. Han lagdes i et Krybberum, Guds Engle sang med Fryd derom: H alleluja! 4. Og Ostens Vise offred der G uld, Rogelse og M y rra skicrr! H alleluja! 5. Forvundet er nu al vor Nod, O s er idag en Frelser fod! H alleluja!
j 6. Guds kicrre B o rn vi blev paany, -- Skal holde J u l i Himmelby! H alleluja! > 7. Paa Stjerne-Tepper lyseblaa ' S ka l glade vi t il Kirke gaae! H alleluja! ' 8. Guds Engle der os llrre brat A t synge som de sang i N a t: H alleluja! 9. D a vorder Engle vi som de, Guds milde Ansigt skal vi see! H a lle lu ja! 10. Ham vcrre P riis til evig T id For Frelser bold og Broder b lid! H alleluja! 1»22. Egen Tone. Ju le n har Engle-Lyd, V i med Fryd, O s barnlig paa Gud-Fader ^ Forlader; V i var i Nod saalcrnge, Dog horte han vor B on,! Han veed hvortil vi trcrnge, V or Frelser blev Guds S o n ;. T h i vil vi alle sjunge, Med Hjerte og med Tunge, E t: Wre vcrre Gud For sit Julebud! 2. Ret, i en salig T id Kom han hid; D a glemte deres Mode De Dode, D a de fik det at vide, A t fodt var Folkets Ven, Som tog vor Sorg og Kvide Og gav os Fryd igien,
Gik ned for os i Doden, S om S oel i Aftenroden, Og stod i Morgengry Op for os paany! 3. Sorg er til Gloede vendt, Klagen endt! I Lovsang tiendes Fryden Paa Lyden! Syng med Guds Engleskare, Paa Jesu Fodselsdag, O m Fred og ingen Fare, Gud Faders Velbehag, Som vil al Sorgen vende T i l Gla'de uden Ende, Boer os paa Borneviis In d i Paradis! 623. Egen Tone. 5!ovet vcere du Je su s Christ, A t du Menneske vorden est. Fodt af en Jom fru reen og stiar, Gladelig hilst af Himlens Hoer! O, Gud skee Lov! 2. D u, Gud Faders eenbaarne S o n! M and i Lys, men dog Gud i Lou, Underlig klaedt i Kiod og B lod, Kom paa vor Brost at raade B o d! O, Gud skee Lov! 3. Verden gaaer i dit Ledebaand, D ig dog svobde en Kvindehaand! D u er den Store, som moegter A lt, B lev dog paa Skiod B a rn lille kaldt! O, Gud siee Lov!
4. Himlens Lys kom i dig til Jord, Skinner t il ny Oplysning stor, Godt kan vi nu ved Nattetid Kiende vor himmelske Fader blid! O, Gud skee Lov! 5. Admyg kom du fra Himlen ned, Adlede Armod og Usselhed, Fattig gjorde du dig med F lid, Rige blev vi t il evig T id! O, Gud skee Lov! 6. Konning er du af Arten bedst, Hele dit Folk du bod t il Gicrst, Forer os op fra Skyggedal Hjem t il din gyldne Riddersal! O, Gud skee Lov! 624. S o m : Vorherres Jesu Mindefest. O, S o n af Verdens Skaber god! H vor fattig du dig fode lod! Hvor ydmyg du dig lagde ned Paa Ho og S tra a i Usselhed! 2. Velkommen vcrr, du cedle Gicrst! A f Kicrrlighed du kommen eft Fra Himmerig, o Herre sod, A t frelse os fra Synd og D od! 3. V ar Verden nok saa vid og lang, Den dig var dog en Vugge trang, Og dig ei vcrrd, om den var fuld A f Perler, ZEdelsteen og G u ld! 4. O Gud skee Lov til evig T id! Guds S o n, han er vor Broder blid!
Nu lover Englesang i Sky O s Himmerig med N ytaarsny! L «2S. >'» -i - Egen Tone. Olceden hun er'fodt idag, Himmeriges Gloede, Bed Gud-Faders Velbehag Fryde sig de Spoede; Han, som var frygtelig Og utilgængelig I sin hoie B olig, Han nu i Barnedragt H a r sig i Krybben lagt, Med vort S tov fortrolig! i. i 2. Fsdt er han ved M idnatstid, Skabde S oel og Maane, Han, som eier Verden vid, H uns i S ta ld mon laane: Han, som paa Skyerne Ager blandt S tje rne rne,. Svobes som de Spoede, Han, som til Dommedag T ale r med Tordenbrag, N u man horer groede! '» M 3. Fodt er af en Jom fru skioer S on med G uddom s-vilje; T il Forundring springer her Rose ud af L ilje; Almagten virkede, Aand giennemstraalede S to v igien herneden, Fader vor Adam ny Havde kun over Sky, A lt som han i Eden! vi k I
4. Hyrder, som paa Nattevagt Laae i Blomstervange, > B u d dem blev fra Him len bragt l B ra t med Englesange: s Fodt er paa Jorderig. Kongen af Himmerig,. - Frelseren fra Doden, H viler i Krybberum, i H a r dog alt Herredom, ^ Skion som Morgenroden! l 5. Herre! dine Hcrnders Voerl E r vi allesammen, V i er svage, du er stwrk,! D u er Ja og Amen; I T il. os du dalede, i, Lad os t il Himlene N u med dig opfare! Taarer du her udgiod, Loer os nu Sangen sod Med din Engleskare! 6 2 «. / Egen Tone. U f Hsiheden oprunden er En Morgen-Node klar og skiver. Guds Sandhed kloedt i Naade! D u Himlens Morgen-Rode stion, Gud-Faders og M arias S on, M ig fryder overmande, Liflig, venlig, stor og herlig, Hjertenskioerlig, Med du haver Lys og Liv t il N ytaars-g aver! 2. D u Kvindens S a d og Davids Son, S om bar Almagtighed i Lon, O du hoibaarne Konning!
En Throne er dit Krybbe-Rum, D it Riges Evangelium E r sodt som M crlk og Honning: Herre, Kicrre! Hjertets M anna! Hosianna! D ig til 8Ere Glad i Aanden v il jeg vcrre! 3. D u Soel, sonr smelter Hjertets Jis, Lad Livets Flod nu t il din P riis I Brystet m it udspringe, Saa, Jesus, D ig i allen Stund Jeg elsker ret af Hjertens G ru n d! D in Kicerlighed mig tvinge, Saa D ig, evig, jeg maa bcrre Tak og 8Ere, For D u vilde Lcedske mig af Livets Kilde! 4. O Gud skee Lov! jeg stal ei doe! M in Frelsermand er A og D, Begyndelse og Ende, Han forer mig paa B rudgom s-v iis T i l Himmerig, t il Paradis, Fra Jammer og Elende! Amen! Amen! Kom, D u M ild e, E i for silde! Kom, D u Kiccre! Kun hos D ig er godt at vcrre! 627. Egen Tone. F ra Himlen kom en Engel klar. F or Hyrders D ine aabenbar, Han sang saa sodt: nu giver Agt Paa Barnet svobt, i Krybben lagt!
2. I Betblehem, i D avids S tad, S om tegnet stod paa Spaadomsblad, D er fodtes nu den Herre bold, S om vcrre v il jer S oel og Skjold. 3. D et er den Herre Jesus Christ, Og juble maae I ganske vist, T i l Eet er blevet Gud og M and, S aa Eders Broder er nu H an! 4. Hvad ma'gter nu vel Synd og Dod, Naar Hjertet er Guds M oder-s kiod! Lad storme nu al Helveds M a g t! Guds S o n med Eder staaer i P agt! 5. Slaaer nu til Ham kun al jer L id! Han svigter ei t il evig T id! Bud dem kun Trods, som prove paa Im ellem B ark og Trcr at gaae! ti. Lad fnyse her, lad rase hist! Guds Slcrgt dog seire maa tilsidst! O, tak da Gud af Hjertens Grund, Taalmodig, glad i allen S tu n d! 628. Egen Tone. E t lidet B a rn saa lysteligt Blev af en Jom fru baaret, E i for, ei siden hortes S lig t, M en kun i Jubelaaret, I Tidens Fylde, da Guds S on Paa Jord sig fandt en Akoder flion, Lod uden M and sig fode, Fornedrede sig t il de Sm aa, Saa de kan ham til Broder faae, Den Himlens Morgenrode!
» - i. r - 2. Hoilovet i al Evighed Skal Jesus Ehristus vcere, Og naar for ham vi kncele ned, D et er Gud-Faders Wre, Og naar vor Lovsang, altid ny, Fra Jord sig svinger let i Sky, Med glade Juletvner, V o rt fattige Halleluja Med salig Fryd istemmes da Af Engles M illio n e r! ris. / f' l': > i-' «2L> S o m : Vcrr velkommen Herrens Acir.?crr velkommen Herrens Aar og velkommen herhid! Sandheds G ud! lad dit hellige Ord Oplive, oplyse det hoie N o rd! Velkommen N ytaar og velkommen her! 2. Vcrr velkommen Herrens Aar og velkommen herhid! Naadens Gud! lad dit Soelskin i Vaar O s skicrnke paa Marken et gyldent A ar! Velkommen Nytaar og velkommen her! 3. Vcrr velkommen Herrens Aar og velkommen herhid! Fredens Gud! den livsalige Fred D u skicrnke vort Land til at blomstres ved! Velkommen Nytaar og velkommen her! 4. Vcrr velkommen Herrens Aar og velkommen herhid! Fader-Gud! os til Glade og Gavn Nytaaret henskride i Jesu Navn! Velkommen Nytaar og velkommen her!
* Egen Tone. G uds Godhed v il vi prise,. De Store med de Sm aa, ' Den bedste Nytaars-Vise, Som vi kan finde paa, i E r Tak af Hjertens-Grund For Gave god fuldmangen T i l os i Aar forgangen, A f Gud saa rig og rund! ^ 2. V or Fader i det Hoie, Som var i Aar saa m ild! V i Naade for dit Die H ar fundet h idindtil; I Jesu C h risti Navn V i bede dig saa saare:! V a r dobbelt m ild ad Aare! ^ Raad Bod paa alle S avn! 631 Egen Tone. D eilig er den Him m el blaa, Lyst det er at see derpaa, Hvor de gyldne Stjerner blinke, Hvor de smile, hvor de vinke O s fra Jorden op t il sig! Det var midt i Jule-N at, Hver en Stjerne glimted mat, Alen med Eet der blev at flue En saa klar paa Himlens Bue, Som en lille Stjerne-Soel.
3. Naar den Stjerne lys og blid S ig lod see ved M id n atstid, V a r det Sagn fra gamle Dage, At en Konge uden Mage Fodes skulde paa vor Jord. 4. Vise Mcrnd fra Osterland Drog i Verden ud paa S tand, For den Konge at oplede,. F or den Konge at tilbede, S om var fodt i samme S tund. 5. De ham fandt i Davids Hjem, De ham fandt i Bethlehem, Uden S p ir og Kongethrone, D e r kun sad en fattig Kone, Vugged Barnet i sit Skiod. 6. Stjernen ledte vise Mcrnd T i l Vorherre Christus hen, V i har og en Lede-Stjerne, Og naar vi den folge gierne. Komme vi t il Jesus Christ! 7. Denne Stjerne lys og mild, S o m kan aldrig lede vild. E r hans Guddoms-Ord det klare, Som han os lod aabenbare T i l at lyse for vor Fod! 632. Egen Tone. Borherres Jesu Mindefest Den H oitid er, som gloeder bedst;
T h i hvor han kommes ret ihu, Lyslevende han er endnu! I 2. Veer, Jesus! da m it Liv, min Lyst, Den skjulte Perle i m it B ry s t! Veer du min Trost, vcrr du min Fred! Vcrr du m it Lys, min Salighed! 3. E t Lys, som aldrig bliver flukt, En Blomst, som altid sutter Frugt, En Videnflab, som Gud kun veed, E r Livet i din Kicrrlighed! 4. D u Kildespring til Randens Flod, I dig al Sodme har sin Rod, Og kun som Vandet er mod V in,. E r Kvindens Kicrrlighed mod din. 5. Den hilser m ildt som Morgenrod, Den brcrndcr klart som Solens Glod, Den dober S tov med Glcrdens Daab, Den foder Herlighedens Haab; 6. Den foder Hjertens-Kiurlighed T i l dig, som for os Doden led, Den foder Kundskab evig sand O m Livets Lys og Livets Land! 7. Kun hvo, som elsker, tiender Gud Og dig, Hans Hertes Sendebud, Hans O rd, Hans Billed og Hans Son, Hans Jcrvnlige i Lys og Lon. 8. Som Faderen, saa urer dig! Hvert Engle-Kor i Himmerig, ^ Og som du elskes her paa Jo rd, ; A f S tov opelskes Engle-Kor! ' 9. S aa bryd da ud i Fryderaab, D u gamle Tro! du unge Haab!
Og du, som ei uf Alder veed, D u evigglade Kicrrlighed! 10. I Jesu Navn, syng Jesu P riis, I Orken og i Paradis, A lt hvad som Tunge har og Rost, A lt hvad som Hjerte har i B ry s t! 11. Halleluja for Herrens B ord, I Himlen hist, og her paa Jord! H alleluja! far op, far ned, For Jesus, i al Evighed! E»33. Egen Tone. Gak under Jesu Kors at staae, O kiccre S ja l, og med Attraa Vogt paa hans Lceber og giv M agt De O rd, han har t il Afsked sagt! 2. Han forst for sine Fieuder bad: T ilg iv dem, Fader, og forlad! T h i hvad de gior, det veed de ei, Gaae blinde paa den brede Vei. 3. O Jesus, beed D u og for m ig! T h i om ei fiendsk, dog skrobelig Jeg er i alt m it S y n og Vcrrk, Kun ved din B o n jeg bliver start. 4. Den Rover, som sin Synd fortrod Og trosted sig ved Christi Dod, S in Miskundhed t il evig P riis, Han fast tilsagde Paradis!
17 5. Lad, Jesus, mig i Dådens Stund Og hore af din egen M u n d : Idag du vane stal med mig I Paradis, i H im m erig! 6. Det sidste Suk, min Frelser gav, D et aanded Liv, trods Dod og Grav, Han sagde: Fader, i din Haand Befaler jeg min S jc rl og Aand! 7. Det Afsteds-Ord sig troenge ind - D ybt i m it Hjerte, Sjael og S in d, Og blive saa det sidste O rd, Jeg tale stal paa denne J o rd! 634. Egen Tone. E hrist stod op af Dode, I Paaste-Morgenrode! T h i synger lydt og sjceleglad Hans Menighed i allen S ta d : M re voere Gud i det H oie! 2. Christ stod op af Dode! Afsonet er vor Brode! T h i synger lydt og sjcrleglad Hans Menighed i allen S tad: W re vcere Gud i det Hoie! 3. Christ stod op af Dode! I Himlen vi ham mode! T h i synger lydt og sjcrleglad Hans Menighed i allen S ta d : ' Wre vcere Gud i det Hoie! "
«3S. Egen Tone. liv s a lig Paastedag! N u vundet er vor Sag, Langfredags bittre M inde M a a nu saa sodt henrinde. T h i Jesus vandt med ZEre, Hans Navn velsignet voere! 2. Velkommen Englebud, S om melder os fra Gud, V o r Frelser Jesus ikke S kal meer i Graven ligge. M en opstaae t il Guds W re! Hans Navn velsignet vaere! 3. B o rt, du beseiglet Steen, Som giemmer Jesu Been! D u kan ham ei indlukke, Guds S o n ei saa v il bukke, D u og hans K ra ft maa toere, Hans Navn velsignet voere! 4. O proegtig Morgenglands, Som overgaaer al S ands! Guds S o n, vor Soel, er oppe, Han Morkets Kawpetroppe Adsplittet har med ZEre, Hans Navn velsignet voere! 5. Trods dig, du Dodens Brodd! N u har du tabt din Odd, Trods, alle Gravens Vagter! Trods, alle Helvedmagter! I tabte med Vanoere, Guds Navn velsignet voere!
6. O, kicrre S jcrl, stig op ^ T i l Himlens Stjernetop, D in Seiersang at sjunge, Med Hjerte, M und og Tunge, T il den Opstandnes ZEre! Hans Navn velsignet vcrre! «3«Egen Tone. l Tag det sorte Kors fra Graven!! P la n t en Lilje, hvor det stod! ^ Ved hvert S kridt i Dodninghaven ^ Blomster spire for vor Fod! ^ Englevinger paa vor G rav, > For den brudte Vandringsstav! ^ Palmefugl for Afkekrukke! Frydesang for hule Sukke!! 2. Solen sortned, da han blegned, Som for os udgiod sit B lo d, Graven lyste, M orket segned, D a forklaret ban opstod! Ton, vor Lovsang, hoit i S ky,. S odt i Paaste-Morgengry: Jesus Christus er opstanden! i Evig lever Guddomsmanden! 3. See M a ria Magdalene! Hcender nys hun vred i G ru! Sukked, t il at rore Stene: H vor? ak, hvor er Herren nu? See, af Diets Taareflod Morgensolen m ildt opstod!. I den Grav, hvor han har hvilet, Hun bar sundet Englesmilet!
20 4. Brister, alle Helgengrave! Herrens Rost, i Dcrm ring sval, Lyder i de Dodes Have, Skaber Lys i Skyggedal, Herren kalder, men ei nu: S yn d e r! Adam! hvor er du? S o d t det toner. Engle tie: H er er Frelseren, M a rie!" 5. J a, han er her. Guddomsmanden! Sproengte er nu Dodens Baand! Han er visselig opstanden, Og hans O rd er Liv og Aand! N u en Foraarsmorgen skion Rinder op for os ilon, Og som Paaske-Psalmen klinger, Boxer Sjcelens Fuglevinger! S o m : 637. N u velan Voer frist tilmode. Tak, du store Seierherre, Tak, du Livets Himmelhelt, A t du ei dig lod indspoerre I det helvedmorke T e lt! Tak, for aarle du opstod Og fik Doden under Fod! Ingen Tunge kan den Gloede Med tilborlig P riis udkvoede! S o m : 638. N u velan vcrr fris t tilmode. Barne-Livets faure Dage Kun forgoeves Folk paa Jord
' Kulde sukkende tilbage, Som en Drorn de hedenfoer; Hjerte hvert dog fole muu: Borde ei vi atter smaa, Aldrig meer paa Engle-Stige Vinde vi t il Himmerige! 2. M en hvad alle Verdens Vise Kun omsonst v il prove paa, Han, som alle Christne prise, H ar bevist, hans O rd formaae: Hver, som troer af Hjertens Grund Hvad han os har lagt i M und, De i Daaben fodes atter T il Guds B orn, Hans Son og Datter. 3. Vore egne Barne-Dage, I det bedste Fader-Hjem, In te t er mod dem, vi smage M ed Guds S o n i Betblehem,! Naar, gienfodte i hans Navn, Han os tager omt i Favn, Og, med meer end Engle-Roster, Kalder Broder os og S oster! i 4. Disse Herrens Barne-Dage, De er Evighedens Vaar, Vifte bort al Sorg og Klage Ogsaa fra de hvide Haar, Tale med hinanden lpdt Om det M a a l for Livet nyt, Himmelvidt fra Skyggedale: Guddoms-Liv i gyldne S a le!
«3r> S o m : Hjelp G ud at jeg nu kunde. Velkommen, Morgenrode T il Salighedens D ag! N u staae de op af Dode, S o m troe med Velbehag, De leve af Vorherres O rd, Som Aandens Forstegrode Meddeler os paa J o rd! 2. Guds-Aand er Kraft-Beviset Paa Daabens Gyldighed, I Bårne-Paradiset, H vor vi deraf ei veed; V o rt Sjcrlebad i Livets Flod, Guds Naade vcere priset, S in Prove godt bestod! 3. Han, som paa Jorden beiler T il Troflab uden S vig, Naar vi kun vil, beseigler S in Pagt om Himmerig, Han dober med den Helligaand, Paa O rd, som aldrig feiler, Han roekker os sin Haand! 4. Den Haand, som fra Afgrunden, H vor Syndens S o ld er Dod, O s forer ind i Lunden, H vor Livets Lyst er sod, Den forer os t il Herrens B o rd, Med Hjertet og med Munden A t smage Naadens O rd! 5. Den Haand, med Bibelstaven, O s trosler i al Nod,
Den lukker op Guds-Haven For os i Liv og D o d ; Engang den bryder giennem Sky, Og vinker op fra Graven V or Krop med Kjortel ny! 6. Den Haand hvert Hoved kroner M ed Evighedens G uld, Som Jesus, vor Forsoner, Paa Jord var tro og huld; Med Frydesang der skabes da E t Hav af Him m el-toner, E t fuldt H alleluja! 7. Halleluja for Haanden, Som Herren os har rakt! Halleluja for Aauden, S om Livet os har bragt! Halleluja for 8Erens Krands, For Hvilen efter Baanden, For Glcrden i sin G lands! P i n d s e n. «««Egen Tone. R ud s Menighed, syng for vor Skaber i Lon! Engle synge med Han gav os til Frelser sin eenbaarne S o n! Saa liflig lege vi for Vorherre!
2. Slaae Harpen, du fromme Psalmist paa Jord, Strengen er af G uld For Jesus vor Konge, Guds levende O rd! S aa liflig lege vi for Vorherre! 3. D a hores de glodende Tungers Rost, Aanden er os ncrr Som bringer os altid den evige Trosi. S aa liflig lege vi for Vorherre! 641 Egen Tone. S in Vogn gior han af Skyer blaa, I Aag han Storm e spcrnder, Den ganske Jord med Klipper graa S o m Vop er i hans Hcender, Hans Svaerd er hvast, hans S p ir er godt, Hans Folk er vi, den Drotters D rot, Hans Navn er Jesus Christus! 2. G uld-kronen baerer han ilon, Og Svcrrdet helst i Skede, Og som den bedste Faders S o n, Hans Lyst det er at bede: F or alle Sjoele beder han, Og beder dem med B u d om Land, E i at forsmaae hans Krone! t. «- ^, 3. Hans Bon er stoerk, hans Bud er godt, Med Gud os at udsone; M en dog, fordi han her med Spot Kun bar en Torne-Krone, E r Verdens Daarer til Foragt Hans Julebud, hans Kongemagt, Hans Fred og Glands og Gloede!
4. M en naar tilbage aabenlyst, Som han opfoer, han kommer, l Og naar Basunens D ron gior tyst > For ham, al Verdens Dommer,, D a, vel Enhver, han tiendes ved. I Guds sin Faders Herlighed! Dem vis er Livets Krone! S o m : 642. Tag det sorte Kors fra Graveu. V a i nu, Dannebrog paa Voven! ^ R u l. nu, Bolge himmelblaa!! S p rin g nu ud, hver Bog i Skoven! ' Sjunger, alle Fugle smaa!. Lilier i H o itid s-d ragt! I, som fik, trods Konger, Pragt, Sam ler eder, som vi synge, M ens det kimer, tcrt i Klynge! 2. Han, som under Vinters-Hjerte! Fodtes under Hytte-Tag, Han, der vaanded sig i Smerte, Under Jevndogn-Stormens Brag, StsvetS Son med Kiod og Blod, Han af Gravens Skiod opstod, Han opstod som Blomst udspringer, Stak i Sky paa Ornevinger! 3. Fole stal det Folke-Vrim len, J a og Amen er Guds O rd! Jorden loftet er mod Himlen, Himlen firnket er mod Jord, Stigen reist til Engle-Gang, Under Stovets Fryde-Sang! Tone-Stigen fra vor Tunge Didop, hvor Serafer sjunge! Fest-Psalmer. 10de Opl. 2
> -W z H 4. Ja, vor Hsvding er deroppe, Jesus Christus, Gud og M and, Over alle Stjerne-Toppe Throner hoit i Vcrlde Han, Kalder os, som troe hans Ord, Legem sit og Lys paa Jo rd; F rit blandt Engle det fortælles: S to v med Gud har Aand tilfoelles! ' < 'r S; ' s c- ' ^7 >r- 5. D erfra kommer han tilbage Aabenlyst som han opfoer, Kroner herlig sine Dage, Bcekker Dsde med sit O rd, Vinker m ildt, med Kalken ny, Legem sit t il S ig i Sky, Peger paa sit 8Ere-Sa'de, S ig e r: hvil i salig Gloede! 4 - '» s «l,, ^< ^i' «L3. S o m : M in S jc rl og Aand opmuntre dig.. M in Hovding soer t il Himlen hjem, Og jeg, som Jesu Legems Lem, V il glad i Aanden voere, T h i ogsaa mig indforer han Engang med sig i Livets Land, D er, evig t il hans LEre, M in Straaledragt at boere! p ^ F ^ S o m : «L L. t Jeg v il din P riis udsjunge D rag ind ad disse Porte, V o r hoie Pindse-Gioest! Forjag de Skygger sorte, S om morkne v il din Fest,
Og gior del. soleklart, A t Hedninger som Joder I Daaben du gienfoder T il Stevets Him m elfart! S o m : «4 S. E t B a rn er fodt i Bethlehem. F ra Himlen kom den Helligaand, Helligaand,. Og loste Jordens Tnngebaand! Halleluja, H alleluja! 2. Han kom som Jesu Christi Tolk, Med Tunger ny t il alle Folk! H alleluja! 3. Han.kom med Ild og Kraft fra Gud -Til alle Herrens Sendebud! Halleluja! 4. Hvor frit de tale trindt paa Jord, Der Aand og Liv er Jesu Ord! Halleluja! o. D er' mcrrker Oret Herrens Rost, D e r foler Hjertet Aandens T rost! H alleluja! 6. Der Sstrlen seer i Speilet klart S in Frelsers Glands og H im m elfart! H alleluja! 7. D er staber og, til Herrens P riis, Guds Aandepust et P a rad is! H alleluja! 8. D er er Guds Stad og Huns paa Jord Med Herrens Bad og Herrens B o rd!. H alleluja!
9. D e r lofter sig en Lovsang ny Paa Englevinger hoit i S k y! H alleluja! 10. For I ld og Kraft og Lys og Fred D a synger Christi Menighed: H alleluja! 11. D a holder med sin hoie Gicrst Guds Folk en liflig Pindsefest! H alleluja! 646 Egen Tone. Den signede Dag med Fryd vi seer A f Havet t il os opkomme; Den lyse paa Him len meer og meer. O s alle t il Lyst og Fromme! Det kiendes paa os, som Lysets B orn, A t Natten, hun er nu omme! 2. Den signede Stund, den M id n a ts-t id, Vorherre han lod sig fode, D a klared det op i Oster-Lid T i l dciligste Morgen-Rode, D a Lyset oprandt, som Jordens Bold S ka l lysne udi og glode! 3. Om levende blev hvert Trcr i Skov, Og var saa hvert B la d en Tunge, De kunde dog ei Guds Naades Lov Med voerdelig Rsst udsjunge; T h i evig nu skinner Livets Lys For Gamle og saa for Unge! 4. T h i takke vi G ud, vor Fader god, S o m Lcrrken i Morgen-Rode, For Dagen, Han os oprinde lod, For Livet, Han gav af Dode; Den signede Dag, i Jesu Navn,.O s alle vort Liv forsode!
5. Nu sagtelig skrid, vor H oitids-d ag,! Med S tra a le r i Krands om Tinde!. Hver Tim e t il Herrens Velbehag, S om Bcckke i Eng henrinde, > T il frydelig sig tilsidst de snoe Op under de gremne Linde! 6. Som Guld er den aarle Morgenstund, Naar Dagen opstaaer af Dode, Dog kysser os og med Guld i M und Den liflige Aftenrode, Saa tindre end maa det matte B lik, De blegnede Kinder glode!! 7. Saa reise vi til vort Fcedre-Land, D er ligger ei Dag i Dvale, Der stander en Borg saa prud og grand, Med Gammen i gyldne S ale, ^ S aa frydelig der, t il evig T id, Med Venner i Lys vi tale! <547. z S o m : Op al den T in g, som Gud har gjort. l D e r sad en Svend i Munkebur, > D et var ved M idnatstide, ^ Hans Lampe broendte mat ilon, ^ Og morkt der var saa vide. 2. Ja, Troens Lampe broendte mat I Hjertet, under V iften, S om Lampen pao det lille B o rd, Hvor Lutber sod med S k rifte n! 2*
3. M en han, som os i Parodis Jndbleeste Livets Aande, Han kommer end vort S tov ihu Og rores ved dets Vaande! 4. V i sank tilbage i vort S tov Bed Syndefald t il Doden, M en Gud vs gav sin Son og Aand T i l Hjelp og Trost i Noden. 5. D a Aandens Lys var m rr udslnkt I Pavedommets Morke, D a Jesu T ro i Luthers Bryst Paany fik Lys og S tyrke! 6. Saa ved Guds milde Aandepnst B lev Lampen t il en Stjerne, Han sagde: stin som Himmellys Paa Jorden t il det Fjerne! 7. Og som en Stjerne Luthers T ro H a r skinnet over Jorden, I meer end tregang hundred Aar Den tindrede i Norden! 8. Ved den saa mangen Vandringsmand H ar fundet Vei i Natten, Og mangen Kvinde ved dens Lys H ar fundet Himmel-Skatten! 9. Og Smaa som Stjernerne i T al Den tindred klart i Oie, T i l de saae lukt i Himlen ind, Saae Jesus i det Hoie! 10. Saa skin da, Morgenstjerne klar!! I Morket nfortroden. T il Herren bryder giennem Sky Med Glands som Morgenroden!
11. Og naar du blegner, hor det do, H vor sodt Guds Engle kvade: Forlober for den gyldne S o e l! Gak t il din Herres G lade! 1»48. S o m : Tag det sorte Kors fra Graven. Herrens Raad ei S tov udgrunder, Verden aldrig dem forstemer, I Hans Haand gior Smaating Under, Tiggermunk gior Gyldenaar; M orten Lut her med Guds Ord Tandte Him m ellys paa Jord, Las af Logn, som B jerg tilskue, Valted liden B ibel tue! 2. Lover Gud, I Folk, og sjunger: Guds Apostler vidt paa Jord N u igien med vore Tunger Tale hoit Guds rene O rd! Hjertesproget nu paany Hores skal i hoien Sky, Tunger glode, Hjerter brande Ved Guds O rd t il Verdens Ende! 3. Tak vor Fader i det Hoie! Tak i Jesu Christi Navn! Naade for dit Guddomsoie Fandt vor ringe Fodestavn; Ordet over Bolgen blaa Bod i Aandens K ra ft D u gaae, Lonlig i vor lave Kirke Liv og Salighed at virke!
4. Aldrig, Gud! D u det forandre! Lad i fromme Faedres Fjed I dit Aasyns Lys os vandre, Lyses hjem t il D ig i Fred! Dagen hcrlder, hos os bliv, D u, som er vort Lys og L iv! M crt vor S jcrl og mindst vor Mode, G io r en listig Aftenrode!
Soa for D ig jeg ret kan sjunge, H oit og lydelig, S aa jeg fole kan med Glcrde, Sodt det er for D ig at kvcrde, Uden Skrom t og S v ig! 2. Himlene din Glands forkynde, Lad hver Morgen mig begynde Dagen med din P riis, Og naar Aften-Klokken ringer, - Lad min Sang paa Lcrrke-Vinger " Stige ligerviis!! S ig lod Paa Jorden fode! Ved M id n a tstid i Bethlchem, Den dunkle Vraa blev Lysets Hjem! ZEre vcrre Gud i det Hoie! 2. Himlens Morgenrode For Levende og Dode! Oprandt, da Guds eenbaarne S on T il Moder fik en Jom fru stivn. ZEre vcrre Gud i det Hoie! ^ 3. Himlens Morgenrode! ^H ilscrl med Toner sode! Gienlyd, Guds Riges Blomstervang, A f Paradisets Fuglesang! ZEre vcrre Gud i det H oie!
S o m : Christ stod op af Dode.. A s u s, himmelfaren, H oit over Engle-Skaren Nu sidder ved Guds Hoirehaand Og sender os sin Faders Aand! B o ie r alle Km r for vor Frelser! 2. Jesus, himmelfaren, Udsender Engle-Skaren A l Jorden rundt til sine Smaa A t vinke dem til Himlens B la a! B o ie r alle Kncr for vor Frelser! 3. Jesus, himmelfaren, Dog midt i Folke-Skaren Uddeler Himlens V in og B ro d, E r med sit Folk i Liv og Dod. Boier alle Knce for vor Frelser! 632 S o m : Christ stod op af Dode. Kraften fra det Hoie, A lt som en I ld for Die, Med alle Tungers Liflig hed Neddaled t il Guds Menighed! Takter alle Gud for hans Gave! 2. Kraften fra det Hoie, Guds Aand, os sammenfoie Fra Ost og Vest, fra Syd og Nord, T il Gicester ved Vorherres B o rd! Takker alle Gud for hans Gave! 3. Kraften fra det Hoie O s i vort S in d fornoie,
Som Herrens Folk med Himlens Fred, Udvalgte t il Guds Salighed! Takker alle Gud for hans Gave! «S3. Egen Tone. Velkommen igien, Guds Engle smaa, Fra hoie Him m el-sale, Med deilige Solskins-Klaeder paa, I Jordens Skygge-Dale! Trods klingrende Frost godt Aar I spaae For Fugl og Serd i D vale! 2. Velmvdt under Sky paa Kirkesti, Paa Snee ved M idnatstide! Udbaere vor Ju u l ei mrnner I, Derpaa tor nok vi lide; O, ganger dog ei vor D o r forbi, O s volder ei den Kvide! 3. Med venlige Oine himmelblaa, I Vugger og i Senge, V i Puslinger har i hver en Vraa, S om Blomster groer i Enge; O, synger for dem, som Larker slaae, S o m hort de har ei laenge! 4. Saa dromme de sodt om Bethlehem, Og er det end sorblummet, De dromme dog sandt om Barnets Hjem, S o m laae i Krybberummet: De dromme, de lege Ju u l med dem, H vis Saug de har fornumrnet! 5. D a vaagne de m ildt i Morgengry, Og toelle meer ei Tim er, D a hore vi Julesang paany.
S om sig med Hjertet rim e r, D a klinger det sodt i hoien Sky, Naar Jule-Klokken kimer! 6. D a vandre Guds Engle op og ned Paa Psalmens Tone-Stige! D a byder Vorherre selv Guds Fred T i l dem, den efterhige! D a aabner sig Himlens Borgeled, D a kommer ret Guds Rige! «S 4. Egen Tone. D en yndigste Rose er fundet, B la n d t stiveste Torne oprundet, Om Julen, trods Vinterens Kulde, Sprang Paradis-Rosen af M u ld e! 2. Saa lonlig den spired derinde, Hos Jordens lyksaligste Kvinde! Den herlig udsprang, uden Hinder, Paa Gudsbarnets deilige Kinder! 3. M in Rose, den hvide og rode, Oprandt med Gudsbarnet det sode! Med Christus, min Frelser, den Kicrre, Den dufter, hans Kirke t il ZEre! 4. A l Verden nu burde sig fryde, I Lovsang hver Tunge udbryde; M en Mange har aldrig fornummet, A t Paradis-Rosen er kommet! * 5. Forbittrede Torne-G em ytter! H v i staae I saa stive som S totter? H v i holde I eder saa ranke, Og kneise paa Bjerg og paa Banke?
37 6. Engang I dog synke og segne, O soger de lavere Egne! D er faaer I Gudsbarnet i Tale, T h i Noserne voxe i'd a l e! 7. Min Jesus! ja, der har jeg fundet D et Hoie i Lavhed oprundet, Og du stal evindelig vcere M in Rose, m it Smykke, min W re! 8. Forguves man kaster mig Graven, Jeg gaaer med min Rose til Haven, Og horer den i Paradiset A f alle Smaablomsterne prisel! S o m : «S S. Jeg v il mig Herren love. H v o r stor er dog den Glcrde, At man med Jesus maa I Herrens Tempel troede, Og for Hans Aasyn staae! ^ Ja, Lykke over Lykke, S om ei kan siges ud, At Stovet sig tor smykke Som Jesu K irke-b rud! 2. Op S jcrl, og agt heel noie. Paa Jesu Kirke-Foerd, ^ Opgangen fra det Hoie i Gaaer i det Lave her,! Ja, ved Foroeldres Hoender! Gaaer her i Lede-Baand Han, som al Jordens Ender Og Himlen har i Haand! > 3. O Tempel, hvor din Lykke Paa denne Dag er stor!
Gud v il din Forgaard smykke, A lt som dit A lter-k or! O, lad dig dog forgylde A f Herlighedens G lands! Annam den Guddoms-Fylde, S om overgaaer al S ands! 4. M en ak! Guds Tempels M re E r lagt i Stavet ned, N u hver sig selv vil lare, Af Jesus Faa kun veed, Hans O rd, hans Himmel-Tale, Hans Pine og hans D vd, M od dem tor hver M and gale I Synde-Savnens S kisd! 5. M id t i de Lardes Skare S ig Jesus fatter ned, A t hore og forfare Hvad de om Hannem veed; De speide S kriften noie, M en Jesus tiendes ei, Han staaer for hver M ands Oie, M en Stolthed siger: Nei! 0. O, hor os, Jesus milde! O, dan vort Hjerte saa, A t aarle det og silde D it Tempel vcrre maa. Hvor du er selv tilstade I Ordet af din M und, Med Liv og Lys og Glade, Nu og i allen S tund! 6 3 «Egen Tone. M ed sin Aladaster-Krukke, Fuld af Salve dyredar,
H un, som maatte skamfuld sukke: Herre, ynkes! Herre, spar! Kom, med Hjertet sonderknuset. In d i Farisæer-Huset, Hvor tilbords den Rene sad! 2. Synderinden kom med Rodme, Krukken brat hun sonderbrod. Salven dyrebar med Sodme Over Herren hun udgiod, Lod og sine Taare-Strom m e Herrens Fodder oversvomme. Torred med sit Hoved-Haar! 3. I min B a rm, som denne Kvinde, Hjertet foler Banghed stor, Sniger, som den Synderinde, S ig til D ig ved Randens Bord, Rodmer, blegner, foler Vaanden, Eftergior det A lt i Aanden, Sukker: Herre, ynkes, spar! 3. Som min Gud jeg D ig vil dyrke. S om en S oel for mig oprind; I min S jcrl er M u lm og Morke, M idnat uden M aane-skin, See dog t il mig fra det Hoie! Speile sig dit S ole-d ie I min stille Taare-Flod! 5. Himlen sig til Jorden bnkked, Dengang D u blev Stovets Son, B o i D ig nu til Hjerte-Sukket, Dre dit til Angers B o n! Dine Fodder jeg med Glcrde V il i dine Fodspor vcrde, Torre med m it Hoved-Haar! 6. For din Rost i Kveld suldbange, Skjulde sig i Paradis
Eva med de Lokker lange, Jeg dem giver nu t il P riis, M ig ei meer jeg v il undskylde, M en Guldtaarer stal forgylde Korset paa din Konge-Vei! 7. Laae D u under Moder-Hjerte, H ar D u diet M oder-bryst, Kiender D u og Kvindens Smerte, Kvinde-Hjertets Liv og Lyst! O, M arias S on, du Bolde, D om mig ei med Lcrber kolde, S k ju l mig i din Kicrrlighed! 637. S o m : Tag det sorte Kors fra Graven. H orer til, I hoie Him le! Horer til, I E ngle-k or! Lytter, alle Folke-Vrim le, Hvor I stcrdes trindt paa Jord! Horer hver, som hore kan, A lt hvad Sands har og Forstand! T ie r, alle Engle-Tunger! Jesus, o, vor Jesus sjunger! 2. O, du Guds Apostel-Skare! O, hvor eders Hjertegrund M aatte sig med Fryd opklare, D a I tog af Jesu M und Is ra e ls Halleluja, Priste Gud for Frelse fra Pharaoners Aag og Plage, Og for Kanaans Frydedage! 3. O, hvor sode Himmel-Toner, Jesus, dig paa Tunge laae, D a, vor Frelser og Forsoner, Doden du for V in e saae;
Adam ud af Paradis Gik med S uk for Vredens R iis, D u igien med Sang oplukker Paradis, mens Slangen sukker! 4. Evangelium forkynder Saa du for min svage T ro, Med din Lovsang alt begynder Livets Trcr hos mig at groe; E i jeg meer med Ak og Vee S ka l for D ine Doden see, Jeg i dig stal trostig blive, Med din Sang m in D od fordrive! 5. Stem m it Hjerte, ror min Tunge, Frelser, med din Guddomshaand,. T i l i Liv og D od at sjunge, Med din Rost og med din Aand! Syng, min Sjcel, at al din Nod Fandt sin G rav ved Herrens D o d! Syng og troe! saa stal du stige Syngende t il Himmerige! «S 8 S o m : Tag det sorte Kors fra Graven. Hesus! hvor er D u dog henne! Hjertet soger D ig omsonst, Selv hvor D ig Apostel-Penne Tegned af med himmelsk Konst, S om en Hjelper af al Nod, Herre over Liv og Dod; S om D u gik og stod hernede. Nem at sinde, god at bede! 2. Alle Dage har D u lovet, Vcere v il med Dine D u, Paa D it Ord jeg A lt har vovet, M en hvor sindes D u da nu?
E r med Ordet i vor M und D u os ncrr i H jertens-g rund, I hvad O rd har da saalcrnge D u fra M und til M und havt Gamge? s ^ i - s 3. Dine Fodspor blev ei kiendte, Soleklart det er dog, hvor M unds-o rd dit D u alle sendte M ed dit Bad og med dit B o rd, S varer Hjertet dertil Ja, L iv og L y s D u er os da, M ed Guds B o rn, som dine Lige, ZEde B ro d vi i Guds Rige. 3. Ja, i Je sus-c hristu s-n a vne t. E r din Aand, som skrevet staaer, Med dit O rd paa Hjerte-Savnet Raades B od i G ylden-aar, Hvor kun findes Hjerterum For dit Evangelium, Med dit Lys, din Fred og Glcede, Aandelig D u er tilstcede. 5. I dit Navn D u saa har vandret Som en Soel fra Ost til Vest, D obt paa Troen uforandret, Bedt tilbords og budt tilgicrst, I dit Navn med Aand og O rd Favnes D u i Hoienord, O m dit Navn, af Jdrcrts-Glandsen, Tider slynge Straale-Krandsen. 6. Frelser! Tak for al den Glcede! Tak for Naade-Livets O rd Ved vor Daab t il dine Spcede, T il vort Samfund ved dit B o rd! Med dit Ord, som, Dod til Trods, ' Lever, lyder end t il os, I dit Navn, med S to v fortrolig, Idm yg D u hos os gior B o lig!, ----------------- t
6» 3 S o m : F ryg t m it B a rn den sande G nd. Kommer hid kun med de Sm aa, S om ei Godt og O ndt forstaae, I hvis M und ei findes S v ig! Just t il dem er H im m erig: Deres S jc rl er i Guds Haand, De bedrove ei Guds Aand, Laste ei hans Ledebaand! 2. Fodt af Kiodet er dog Kiod, Frugt af Synd og Fro til Dod, Fodsel kun af Band og Aand Loser Synds og Dodens Baand, Barne-Daab, foruden S vig, Skamler os vidunderlig Jndfodsret i H im m erig! 3. B a re r da de Smaa til ham, Som borttog vor Synd og S kam / Han velsigner med Guds Haand, Dober med den Hellig-Aand, H a r i sine Kloeder svobt, H a r fra Doden dyrekiobt, Hver som troer og bliver dobt! 4. Jesus kalder ad de Smaa, Hvo tor dem i Veien staae, Sonnen, i sin Faders Navn, Aabner dem sin omme Favn, Lukker i sit Himmerig F or Enhver, som bryster sig, V il ei vare Barnet lig. 5. Naade-Port til P aradis! S pring da op til Jesu P r iis! Livets Flod, som klar i V aar
Vandede Guds Urtegaard! I Treenighedens Navn, Spring dn ud af Jesu Favn! Flyd i Christnes Fodestavn! 6 6 «S o m : Tag det sorte K ors fra Graven. vognens Fader vi forsage, Falsk er al hans Lyst og Pragt; Sandheds Fader at behage, V i fornye vor Daabes Pagt. A lt Han kan og A lt Han veed, G io r dog A lt i Kioerlighed, I sit B ille d Han os skabde, Jgienloste det Fortabte! 2. Gud gav os sin Son til Broder, Jesus Christus, Gud og M and, S a lig prise vi hans M oder, Him lens B ru d i Jomfrustand, Han for os paa Korset led, D od og Helved overstred. Deler paa sit Herre-Swde Med os Liv og Lys og Gloede! 3. Gud gav os sin Aand til Troster, I Vorherres Jesu Navn, Han med alle Engle-Roster Kalder Folk t il Herrens Favn, Aander, med vor Frelsers Rsst, Fred i det beklemte Bryst, Lader, med Guds Fader-Stemme, Stovet evigt Liv fornemme! 4. Det er Pagten, som oprettes Ved det store Sjcelebad,
45 Det er Naaden overvcrttes I den store Konges S ta d: Livets Pant og Troens G rund, I vort Hjerte og vor M und, S kjold mod Helveds Lue-Pile, ^ M oder-skiod til B arne-h vile! 5. Her er Fuglen, som paa Vinger Troen bar med Herrens Rost! Her er Ordet, som Guds Finger S kriver i hver Christens B ry s t! Her er Noglen, konstig gjort, T il Guds Huns og Himlens Port! Her er Lyset paa G uld-stagen! D et gior Natten klar som Dagen. 6. Fader vor i hoie S a le! Kom din Pagt med os ihu! Sandheds Aand i dybe D a le! O bekrcrft, beseigl den nu! Herliggior med Glands paa Jord Frelseren i Troens O rd! G ior det klart, at alle Dage Gud er mcrgtig i de Svage! ««L. S o m : S in Vogn gisr dan af Skyer blna. E n d Herren saae til Jorden ned Fra hoie Him m el-sale, Og ledte om Retfærdighed Paa Bjerge og i D a le; M en trindt paa Jord ei fandtes Een For Gud nstyldig, hjertereen. A f Verden ubesmittet.. 2. T h i stod jeg som en Synder her, M in Skaber, for dit D ie,
5- O m end for Verden, reen og sticrr. Jeg turde mig ophoie; M en ak, jeg veed ei heller T a l Paa mine Feil og mine Fald, De dunkle med de klare! 3. M en D u vil ingen Svnders Dod, Og Raad har D u udgrundet, D erfo r det over Jorden lod: Den Rene Jeg har fundet, Det er min S on, men dog en M and, Og blive skal for M ig som han Enhver som troer paa Sonnen! 4. Nu Jesu T ro er al min Trost, Dog er din store Naade, Som D u i Jesu Navn gav Rost, F or Syndere en Gaade, Saa lukke maa med Flid jeg tit For Verdens Klarhed D ie m it, N aar Hjertet stal husvales. 5. O D u, som skabde Hjerte m it, D et dybe, underfulde, 0 dan det efter Hjerte dit, T il H im m el-s peil i Mulde, Saa jeg langt meer end selv jeg veed, Kan lcrre af din Kicrrlighed Om Naadens rige Fylde! i 6. D a stal jeg ret, med Aandens Sands, 1 Lyset fra det Hoie, Faae S yn paa Stovets Himmelglands I Jesu Christi Oie, Og sinde min Retfærdighed, Som af din dybe Kicrrlighed I ham t il mig udspringer!
7. Naar do, som Linden Skyer dlao, D in Aonde blidt mig driver, D o skol m it Hjerte godt forstooe, Hvordon D u S yn d tilgiver, Og i det samme Jesu Navn, S o m rooder Bod paa alle S avn, S ko l Salighed jeg finde! ««2. S o m : Fred t il Bod for bittert S avn. H e rre! hvor skal vi gooe hen, Gaae fra dig, vor Sjcrleven, Fra den levende Guds S o n, Fra vor Troes store Lou, F ra den Eneste paa Jord, I hvis M agt er Livets O rd! 2. Nei, om end det klinger haardl, E i dit O rd os kyser bort, D ybt vi fole, at paa Jord Doden er det haarde O rd, Hvad der aander Liv i D odt, E r som Kicrrligheden blodt. 3. ZEd m it Kiod og drik m it B lod, S ig e r Livets Fyrste god, Nyd det kicekt som V in og Brod Fra Guds B o rd i Hungersn od! Evigt da er Livet dit. T h i med dig jeg deler m it. 4. Hor det, Hjerte, hvor du slaaer I m it Bryst med bange K aar! Tag Vorherre paa hans Ord! Nyd ham ved hans Naadebord! - 8Ed hans Kiod og drik hans Blod, Og stat op som han opstod!
5. Kongens S on fru Himmerig S ig e r, vidner: sandelig, Hvo som i m it Kiod og B lod Tager Deel med V ilje god, Livet m it lian har i sig, S o m min Faders er i mig. 6. Ene det paa Jorden veed Jesus og hans Menighed, Verden tcrnker, det er Tant, Hjertet foler, det er sandt, A t til S tov er dalet ned Livet i Guds Kicrrlighed! «V 3. S o m : F ry g t m it B a rn den sande Gud. Jesus Christus, Livets D rot, I den N at, han blev forraadt, Brod han Brodet med sin Haand, Signed det med O rd og Aand, Sagde: tager, ader frit, Eder givet, Legem m it! Ihukommer saa mig t it! 2. Ved den PaaskenadverS-Fest Gcegeret han tog dermrst, Signed det og sagde saa: Drikker Alle nu derpaa! D et er Pagtens Boeger nyt, I m it B lo d for jer udgydt. M indes saa mig aabenlydt! 3. Saligheds Vidunder stort! Han for os har fyldestgjort, Deler med os Livet sit,
49 Siger os det hoit og fritlx H or du D ren? horer du? Glem, miu Sjcel, alt Audet uu! Kom for evig ham ih u! 6 «^ t. S o m : F ry g t m it B a rn den sande Gud. Mcet min Sjcel, o Jesus sod! Med dit Legem, Livets B ro d! Vederkvcrg mig, Frelser m in! Med dit B lo d s den dyre V i n!, Tag dit Herberg saa hos mig, At for evig jeg hos dig Leve maa i H im m erig! 663. Egen Tone. O Jesus! sode Jesus! dig Skee Hjertens Tak evindelig, Som med dit eget Kiod og Blod Saa kicerlig os bespise lod! 2. B ryd ud, min Sjcel, med Fryd og siig: O, hvor er jeg nu blevet rig! M in Jesus i m it Hjerte boer, E t Himmerig det er paa J o rd! «««S o m : Fra Him len hoit kom vi nu her.. lyksalig, hvo som frygter Gud, : Og har for Dine Herrens B u d!,' Ham klceder A lt i Verden smukt,. ^Han nyder glad sit Arbeids Frugt. Fest-Psalmer. 10de Oplag. 3
----7- ^ TV 'i, 'V V 2. Ham fkcrnker Gud et stille Liv, Ham flcenker Gud en Venneviv, Han ei, som eenlig S purv paa Tag, Sorgmodig sidder N at og Dag. 3. Hans Hustru blomstrer i hans B o, k S om paa Solsiden Ranker groe,? Hans Borneflok, med blide Kaar, S om Amper i en Abildgaard! 4. Velsignelse, al Jordens Tarv, Velsignelsen er deres Arv, Velsignede af Himlens Gud, Staaer Brudgom Son og Datter B ru d! :. 5. Gudfrygtig M and i O ldings-aar Omkrandse skiont de hvide Haar, N aar Bedstefader paa sit Skiod Seer Borneborn med Kinden rod! 6. For ham gaaer Solen deilig ned, Han sover hen i Herrens Fred, Veiviser er hans Vandringsstav, Hans S to v velsignes i sin Grav! 7. Og hvad er ligt en Moders Lyst, Med S o n og D atter ved sit Bryst, Naar Naadens Soel i Herrens Fred Omstraaler hendes Kicrrlighed! s 8. Og hvilken Blomst har D u ft saa sod, S om M oder from i Liv og Dod! H un er en Blom st i Edens Bed, Med Rosenduft af Kicerlighed! j s S.'
51 K 667. S o m : A f Helheden oprunden er. D u ledte frem, Algodheds Gud, T il forste M and den forste B rud I Paradisets Gange, De glade lagde Haand i Haand, T i l Eenhed vied dem din Aand, I Kor af Engle^Sange; Kicerlig, liflig, Skabdes Kvinde T il Mandinde, T il med Blide B ly at staae ved Mandens S id e! 3. O, hor os, alle Slcegters G ud!? Velsign den Brudgom og hans B rud, S om her for dig fremtrcede! G iv Bryllups-Psalmen Efterklang A f Paradisets Englesang, T i l ZEgte-Parrets Glcede! D in Haand, din Aand Kicerlig boie, Sammenfoie Og forbinde Dannemand og Dannekvinde! 668. S o m : A f Helheden oprunden er. De kncrlede med Ja mod Ja, For D ig, o store Jehova, Hvis M und har aldrig loiet!. De To for D ig er nu som Eet, Og flille ad skal Ingen det, Som D u har sammenfoiet. Medgang, Modgang, Vinter, Sommer, ^
Hvad der kommer. Let de bcrre, S ig til Gavn og D ig til 8Ere! 2. D it Lofte er ei Ja og Nei, Og Fromhed D u paa Livets Vei H ar lovet Lys og Naade; Velsignelsen i Jesu Navn Forklare herlig, Favn i Favn, Dem Kicrrlighedens Gaade: Evig hos D ig, Livets Kilde, Lovens Fylde, Trost i Noden, Seierrig selv over Doden! « Egen Tone. Jeg guaer i Fare hvor jeg gaaer, M in S jc rl, du det betcrnke, A t Synden allevegne staaer For Doren med sin Lcrnke! Afgrundens Lygtemand M ig let forvilde kan; M ed blide som med bange Kaar, Jeg gaaer i Fare hvor jeg gaaer! 2. Jeg gaaer blandt Engle hvor jeg gaaer, De kan mig godt bevare, S le t intet Helveds Haer formaaer M od Him lens Helte-Skare, Den slaaer om mig Skjoldborg, Lad fare Suk og S o rg! Trods, Nogen krummer mig et H aar! Jeg gaaer blandt Engle hvor jeg gaaer! 3. Jeg gaaer i Trcrngsel hvor jeg gaaer! Jeg kcrmpe maa og stride,
Og Sjoele-Angest, H jerte-s aar,, Taalmodig skal jeg lide, T it ingen Vei jeg seer, H vor jeg kan vandre meer, Naar Modgangs Bolger om mig staaer; Jeg gaaer i Trcrngsel hvor jeg gaaer. 4. Jeg gaaer med Iesus hvor jeg gaaer, Han vandrer ved min Side, I Kamp og S trid han med mig staaer, Forsoder al min Kvide, Han lyser for min Fod, Han i mig soetter M o d ; Trods al den Deel, mig ilde spaaer, Jeg gaaer med Jesus hvor jeg gaaer. 5. Jeg gaaer til Graven hvor jeg gaaer, Og veed mig aldrig sikker, Eed Vuggen alt stod Dod med Baar, Paa Lur han altid ligger. E t lidet Aandefang Kan ende Stevets Gang, Den morke N at mig forestaaer, Jeg gaaer t il Graven hvor jeg gaaer. 6. Jeg gaaer til Himlen hvor jeg gaaer, Frimodig da, m it Hjerte! Kun did, hvor du en Ende faaer Paa S ynd og S o rg og Sm erte! B o rt, Verdens Lyst og Pragt! T i l Himlen staaer min Agt, ' A lt Verdens Vcesen jeg forsmaaer Og gaaer t il Himlen hvor jeg gaaer. Egen Tone. ' A t sige Verden ret Farvel,! I Livets G ry og Livets Kveld 3*
E r lige tungt at nemme, D et lcerdes aldrig her paa Jord, V ar, Jesus, ei du i dit O rd Hos os, som du er hjemme! 2. Hvor tit hos dig end Trost jeg fandt, Naar Hjertet skjalv og Graaden randt Og Verdens Bolger bruste. Ved Stevet hamger dog min S jcrl, Og Slangen bider i min H all, Skiondt du dens Hoved knuste! 3. O Jesus, Herre, Broder sod! D u tiender bedst den bittre Dod, D u har den overvundet; V or Skabning grandt og kiender du, Veed godt, vi alle seer med G ru V o rt Timeglas udrundet! 4. O, kom du, som engang jeg veed D u i din Faders Herlighed S ka l klart dig aabenbare; V a r det i G ry, var det i Kveld, Jeg skyndte mig, med kort Farvel, I S ky t il dig at fare! 5. M en kommer Doden forend du, Kom da ilon, og kom ihu, H vor morkt der er i Graven! Omstraal mig, saa jeg glemmer den! S a lv D ie t paa din syge Ven, S aa jeg kan see G uds-haven! 6. Kom i den sidste Nattevagt, I en af mine Kicrres D ragt, Og scet dig ved min S id e! Og tal med mig, som Ven med Ven, Om hvor vi snart skal sees igien Og glemme al vor Kvide!
7. Kom, som du v il! jeg veed det vist. D u selv har sagt, at her og hist D u tiendes v il paa Rosten: Den Rsst, hvorved, trods Verdens Larm, O s Hjertet brccnde kan i B a rm, Og smelte hen i Trosten! 8. O lad mig i min sidste Stund Det hore af din egen M und, S o m Aand og Liv kan tale, H vor ra rt der er i Himmerig, Og at du S to l har sat til mig I dine lyse S a le! 9. For Doden, med sin Jistap-Haand, G ior Skiel imellem S tov og Aand, B o rtv ifte r Hjertets Varme, Indslumre skal jeg da med Lyst, S o m B arnet ved sin M oders Bryst, I dine Frelser-Arme! «7 I Egen Tone.. H er v il ties, her v il bies, ^ Her v il bies, m it svage S in d!, Hosttiden endtes, her maa da ventes, >,.Her maa da ventes paa Foraarsvind! ^ Her v il ties, her vil bies, l Her v il bies, m it svage S in d! 2. Trange Tider langsom strider, k Langsom strider, det har den A rt:! Dagene lamges, Vinteren stramges, k Vinteren stramges og det er svart! ' Trange Tider langsom strider,? Langsom strider, det har den Art! 3. Kom min Due, flyv at stue, Z.Flyv at stue bag Gicrrdet hist!
Om du derinde Lovspring kan finde. Lovspring kan finde, med B lad paa Kvist! Kom, min Due, flyv at flue. F lyv at flue bag Gicrrdet hist! 1 ^ r 4. Kom, min D ue! lad dig flue, Lad dig flue med O ljeblad! See, nu er Stunden ncesten oprunden, Nirsten oprunden, som gror mig glad! Kom, min D ue! lad dig flue. Lad dig flue med O ljeblad! r- i ^ r 672. S o m : Hvo veed hvor noer m ig er m in Ende. Som Markens Blomst henvisner fage A lt hvad af jordisk Rod oprandt, Og talte snart er Stovets Dage, Selv hvor med Aand det Gud forbandt! Kun hvad der kom fra oven ned Kan blomstre i al Evighed!! > -4 ^ si L> 2. O, vee da hver, som daarlig bygger S i t Haab paa Stovets Blomstertid, Og gribe v il i Jordens Skygger, Hvad kun i Aanden kommer hid! O Daaredrom om Evighed F or hvad ei kom fra oven ned! 3. M en vel Enhver, som Haabet grunder Paa hvad kun Engles D ine saae, Hver Sjcel, som t il det Hoie stunder, Og Verdens G lim m er tor forsmaae! T i l dem kom det fra oven ned, S om blomstrer i al Evighed!
673 S o m : Fader vor u d i H im m erig. D u gode G ud! saavidt jeg veed, Jeg venter paa din Salighed, Naar vi med Himlens Fred og Ro S kal hjemme hos vor Fader doe, H vor Kicrrlighed er Klcrdning fim, E r Livets B ro d og Gloedens V in! 2. D a forst er Saligheden fuld, N aar Hjertet fundet har sit G uld, Det G uld, hvorfor paa Jorderig D et grcrd engang saa bitterlig, Som Herrens Moder, da hun stod Med Hjerte knust ved Korsets Fod. 3. Ja, M oder-hjertet, skiondt af M u ld, Dog savner Him lens rode G uld, Og sukker m ildt og groeder smaat, Om end Guds Aand det troster godt, T h i det sin S kat har der udvalgt, H vor Kioerlighed er alt i a lt! 4. D et er den ei paa denne J o rd, F or herliggjort er alt Guds O rd, For S o t og Sorg og Frygt og Nod E r flygtet bort med S yn d og D od, S aa Haanden foler, D ie t seer, A t kun Gud-Faders V ilje skeer. 5. Ja, hos det hele Adams-Kion E r Hjertet en Livsmoder stion, Og denne lille M oder flin, H un faaer tilgavns kun V ilje sin, Naar til den store Faders Favn Hun synker ind i Jesu N avn! 6. Kun der er Kicerligheden B rod, Kun der dens Kalk er klar og sod,
Kun i Guds rene Faderbryst Almcegtig, evig er dens Lyst, Og kun af Fader-Aasyn hans Den lyser ud i al sin Glands. 7. O Gud! saa lad i hvert m it Fjed M ig vente paa din Salighed, Og gior af hvert m it Fjed et S kridt T i l Hjerte og t il Rige dit, Hvor Soel af Soel er hver Udvalgt, H vor Kicerlighed er alt i a lt! 6 7 4 S o m : Jeg v il din P riis udsjunge..h vad er det for en Snekke, Og liden Fcrrge-Baad, S om har kun Bolge-Doekke, T i l Redning intet Raad, Som loftes hoit i Sky, Kun for saa dybt at bunde, A t den vel gaaer tilgrunde Og aldrig sees paany! 2. O, Jesus, den Eenbaarne, Han er jo dog ombord. Kan disse Bolge-Taarne S ig holde mod hans O rd : M od Ordet af Guds Son, Som lcerde Hjerter mange F or Hulken Frydesange, For Knurren Takke-Bon! 3. I Loftingen Han sover, M ens Stormen tuder vild. A t vcekke dog vel vover En Svend den Herre m ild,
Ja, vaagne brat Han maa, T h i hans Disciplers Skare N u raaber: frels af Fare! Ak, Herre, vi forgaae! 4. O, hvi er I saa bange? H vor er nu Eders T r o! Hvad er det, I forlange? For S torm og Bolger Ro? V elan! vcrr stille, H a v! Tie kvcrr, D u S to rm! jeg byder. O see! Ham Bolgen lyder, For Ordet Storm en tav! 5. Saa gaaer det alle Dage Med Kirke-Snekken fiin. Hvor hoit end Bolger brage Ved hule Stormes H viin, Det immer synes kun, Som Herren hårdt mon sove, La'r gaae for Vind og Vove S in Ark t il Havsens B und. 6. Det er kun List, Han over M o d Helved og dets Hcrr, Det er kun T ro, Han prover Hos dem, Han haver kicrr; D et koster kun et O rd, D a S torm og Bolger stcerke D et faae tilgavns at mcrrke, V i Herren har ombord! 7. D a maa sig Kcrmper boie, Om end de knurre smaat, D a maa sig Konger foie A lt efter S ions D ro t, D a raabe M ark og Fjeld: Kom, lad os Herren love. Som over Vind og Vove H ar M agt i G ry og Kveld!