Logbog. Hoveduddannelsen. Medicinsk ekspert

Relaterede dokumenter
Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert

UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi

MÅLBESKRIVELSE FOR HOVEDUDDANNELSEN I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I PATOLOGISK ANATOMI OG CYTOLOGI

KOMPETENCELISTE I HOVEDUDDANNELSEN

INSPIRATIONSLISTE HUD

UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi

Eksamensopgavesæt KLADDE

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi

MÅLBESKRIVELSE FOR SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I PATOLOGISK ANATOMI OG CYTOLOGI

UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi

UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi

Standardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den

EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003

UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi

UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den

UDDANNELSESPROGRAM, HOVEDUDDANNELSE, VEJLE/ODENSE

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg

Kodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88)

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den Medicinstuderende

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Introduktion til patologi

GENITALIA MASCULINA T 76-79, s. 1

Nyrer. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik MR i urologi - binyrer - gynækologi

Uddannelsesprogram for. hoveduddannelse. til speciallæge i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved

ADNEXA T 86-87, s. 1

Introduktion til patologi

Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Molekylær medicin. Torsdag d. 4. januar 2018

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark. Patologisk anatomi og cytologi. Sønderborg Odense - Sønderborg. På basis af Målbeskrivelse april 2012

Uddannelsesprogram for. hoveduddannelse. til speciallæge i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved

Uddannelsesprogram. Syddanmark. Patologisk anatomi og cytologi. Vejle Odense - Vejle. På basis af Målbeskrivelse april 2012

PATOLOGI. Materiale Cytologi: Exfoliativ: Nåleaspiration: Svartiden Histologi:... 2

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende

M verrukøs endokardit tekstændring M divertikulit tekstændring M purulent

Instruks for registrering, væv Regionernes Bio- og GenomBank

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009

Introduktion til patologi

Nyrer. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik 11/10/2014. MR i urologi - binyrer - gynækologi

Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital

Uddannelsesprogram for. hoveduddannelse. til speciallæge i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi. Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital

Opgavesæt/kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Serøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.

Hoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011

Kodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88)

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Instruks for registrering af vævsprøver Regionernes Bio- og GenomBank

Landsregisteret for Patologi Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret.

Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014

Introduktion til patologi

Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft

Kodevejledning for tuba-, ovarieog peritonealcancer samt borderline tumorer

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Give mindst 2 eksempler på tilstande, hvor man makroskopisk kan iagttage cellulær

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi

cytologisk kontrol v/ gynækologisk speciallæge om 6 mdr. tilrådes ÆAAXY2 cytol.kontr. med HPVtest v/ gyn. sp.læge om 6 mdr.

UTERUS T 82-85, s. 1

Kodevejledning for corpuscancer og atypisk hyperplasi

Klassifikation af og incidens af sygdomme Sted: Auditorium 4 Underviser: SHD Kapitel: 1

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende

Introduktion til patologi

Ovariecancer. (Neoplasma malignum ovarii) Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. (Neoplasma malignum ovarii) Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Kodevejledning for cervixcancer

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi

Kodevejledning for vulvacancer

A-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen

ANALKANALEN OG DENS SYGDOMME. Ovl. Jill Langhoff Herlev Hospital TS-Kursus Jan Herlev

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med peniscancer kodes på følgende måde:

Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR. Fredag den 18. december 2015

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den

EKSAMENSOPGAVESÆT (kan beholdes) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 23/1-2004

Uddannelsesprogram for. introduktionsstilling i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved. Klinik for Patologisk Anatomi Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Tandlægestuderende. Mandag den

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006

Patologi undervisning forår 2016 TANDLÆGESTUDERENDE

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi. Patologisk-anatomisk Institut. Regionshospitalet Skive

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang

Analkanalens sygdomme. Ovl.Rikke Hagemann-Madsen, Sygehus Lillebælt Vejle TS-Kursus Jan Herlev

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi. Patologisk Institut Sygehus Vendsyssel

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den

Undervisningsplan for Patologisk Anatomi, 6. semester bachelor efterår 2012

Forord. Patologi kan anvendes af studerende ved de videregående

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER

Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR

distribution of diagnoses, Quality assurance and follow-up

Galdeblæren og galdevejenes patologi. Overlæge Jane Preuss Hasselby Patologiafdelingen Rigshospitalet

Uddannelsesprogram for. introduktionsstilling i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved. Patologisk Institut Sygehus Sønderjylland, Sønderborg

Finnålsdiagnostik i hoved-hals. Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer!

- 1 -Patologi undervisning efterår 2015

Studieplan Sygdomsdomslære

Appendix. TS-kursus Louise Klarskov Patologiafdelingen, Herlev Hospital. Tak til Lene Riis

Transkript:

Logbog. Hoveduddannelsen. Medicinsk ekspert Logbogen er den uddannelsessøgende læges ejendom og skal i hele uddannelsesforløbet opbevares af denne. Opnåede kompetencer bekræftes ved underskrift af den uddannelsessøgendes hovedvejleder. Ansvaret for dette kan delegeres til anden læge i afdelingen med vejlederfunktion (daglig klinisk vejleder). Mål Konkretisering Kompetencen opnået Dato og underskrift: PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER Kunne skaffe nødvendige prædiagnostiske oplysninger Kunne deltage i den kliniske udredning af de almindeligst forekommende maligne sygdomme Kunne udforme makroskopisk beskrivelse og udskære komplicerede operationspræparater Kunne foretage frysesnitsundersøgelse Kunne redegøre for almene laboratorieteknikker Redegøre for relevante organspecifikke diagnostiske metoder, der klinisk benyttes forud for udtagelse af væv til patoanatomisk undersøgelse Skaffe og vurdere de kliniske og parakliniske fund, som kan være nødvendige for endelig patoanatomisk diagnostik (diagnostiske funktionsprøver, billeddiagnostik mv.) På baggrund af kliniske fund og udfra sin patoanatomiske viden kunne benytte optimale billeddiagnostiske metoder. (Staging, recidivpåvisning mv.) Bestille relevante blodprøver ved patientbehandling (specielt tumormarkører) PRÆPARATBESKRIVELSE OG UDSKÆRING Foretage målrettet og korrekt udskæring af komplicerede operationspræparater i henhold til gældende rekommandationer, fx mastektomi/lumpektomi, radikal hysterektomi-, cystektomi-, Whipple-, hoved-/hals-, lunge-, lever-, amputationspræparater (sarkom) og fikserede hjerner FRYSESNITSDIAGNOSTIK Modtage, beskrive og udtage relevante snit fra komplicerede operationspræparater/biopsier til frysesnitsundersøgelse. Mikroskopere og afgive svar DIAGNOSTISKE METODER / LABORATORIETEKNIK Redegøre for almindeligste fikseringsmetoder (formalin/alkohol/lufttørring) og indstøbningsmedier (paraffin) Redegøre for artefaktforandringer, fx autolyse,

Kunne anvende immunhisto-/cytokemi Kunne vurdere egnethed af histologisk og cytologisk materiale Kunne redegøre for principperne ved specielle laboratorieteknikker Kunne fremlægge præparater ved klinisk/patologisk konference skrumpning mv. Redegøre for specielle histokemiske farvemetoder og indikationerne for brugen af disse Kvalificeret anvende immunfarvninger udfra viden om antistof type, demaskering, visualiseringsmetoder, og forstærkningssystemer Kritisk kunne vurdere immunfarvede snit Benytte immunhistokemi, inkl. immunfluorescens inden for de sygdomskategorier hvor det er påkrævet Sammensætte relevante diagnostiske immunpaneler Vurdere fx behov for dybere- eller trinskæring Vurdere om cytologisk materiale er repræsentativt og opfylder kriterier for egnethed Redegøre for principperne bag og indikationerne for brugen af elektronmikroskopi Redegøre for principperne bag og indikationerne for brugen af molekylærbiologiske metoder indenfor rutinediagnostik, fx flowcytometri, in situ hybridisering, polymerase chain reaction, fluorescens in situ hybridisering Redegøre for principperne bag og indikationerne for samt foretage fluorescensmikroskopi KLINISK-PATOLOGISK KONFERENCEDELTAGELSE Fremlægge egne præparater samt præparater diagnosticeret af anden patolog MIKROSKOPISK DIAGNOSTIK OG SVARUDFÆRDIGELSE (GENERELT) INKL. DATABASEREGISTRERING Kunne gradere og stadieinddele maligne tumorer metastaser stråleforandringer i histologisk og cytologisk I det daglige arbejde anvende organspecifikke tumor-graderingssystemer (fx WHO) I det daglige arbejde anvende patoanatomisk stadieinddeling (fx ptnm) Redegøre for anerkendte klinisk stadieinddeling (fx FIGO) Afgøre/sandsynliggøre om et givent tumorvæv kan være primært eller evt. stamme fra en primærtumor i andet organ, med angivelse af det mulige primære udgangspunkt

materiale Kunne vejlede klinikere med henblik på videre patientkontrol/-behandling Kunne indberette til databaser hvortil patologiafdelinger rapporterer de almindeligste former for kongenitte og hudforandringer de hyppigste neoplasier i histologisk grovnålsbiopsi og cytologisk finnålsaspiration i henhold til forandringer samt neoplasier i mamma i henhold til HUD OG HUDREGIONER Kongenit melanocytært nævus, epidermalt nævus Spongiøs-, dermoepidermal, interfase- og psoriasiform inflammation Bulløs, interstitiel og granulomatøs inflammation Follikulær og vaskulær inflammation Panniculitis (mb. Bowen, aktinisk keratose) Epiteliale tumorer (seboroisk keratose, pilarcyste, keratoakantom, pilomatrixom, basocellulært- og planocellulært karcinom) Mesenkymale tumorer (dermatofibrom, neurofibrom, granularcelletumor, angiolipom, leiomyosarkom) Melanocytære tumorer (junction/compound/dermalt nævus, blue nævus, halo nævus, Spitz nævus, in situ melanom, varianter af malignt melanom) Lymfo- og myeloproliferative sygdomme (mycosis fungoides, leukæmisk infiltrat) Evt. metastaser ved sentinel node teknik MAMMA histologisk og cytologisk: uegnet, benign, atypi, malignitetssuspekt og malign Redegøre for triplediagnostik: klinik, billeddiagnostik og patologi Absces, fremmedlegemereaktion, duktektasi Gynækomasti Intraduktalt papillom Juvenilt fibroadenom Radialt ar

Hyperplasier (duktale og lobulære)/skleroserende adenose In situ forandringer og invasivt karcinom i ukomplicerede tilfælde Pagets disease of the nipple Karcinomer (duktalt, lobulært og medullært) Phyllodes tumor BLOD OG KNOGLEMARV ikke neoplastiske blod- og knoglemarvsforandringer Foretage differentialtælling af blod og knoglemarv Foretage LAP-score på perifert blod med angivelse af mulig årsag anæmiformer (jernmangel, megaloblastær, hæmolyse, kronisk sygdom, toksisk/medikamentel påvirkning) leukopeni/-cytose trombocytopeni/-cytose Erkende erytrocytform forandringer infektiøse og reaktive tilstande (virus, parasitter), granulomer benigne lymfoide aggregater nekrose præmaligne og maligne Myeloproliferativt syndrom knoglemarvsforandringer i Myelodysplastisk syndrom Leukæmier (akut og kronisk, lymfomleukæmi, hairy cell leukæmi) Plasmacellesygdomme (myelomatose, MGUS, plasmacytom) Malignt lymfom EXTRANODALT LYMFATISK VÆV, LYMFEKNUDER, MILT OG THYMUS benigne forandringer i lymfeknuder og extranodalt lymfatisk væv benigne forandringer i milt maligne forandringer i lymfeknuder, extranodalt lymfatisk væv og milt i Reaktiv lymfatisk hyperplasi (B og T zone) Infektiøse, granulomatøse og nekrotiserende lymfadenopatier (toxoplasmose, tuberkulose, cat scratch disease, infektiøs mononukleose, sarkoidose) Forandringer ved autoimmune sygdomme traumatisk miltruptur,stasemilt, infarkt, malaria malignt lymfom

benigne forandringer samt neoplasier i thymus i Kunne vurdere finnålsaspirater fra lymfeknuder forandringer samt de hyppigst forekommende neoplasier i bløddele, led og knogle i henhold til Kunne identificere krystaller i ledvæsker de hyppigst forekommende kongenitte misdannelser de hyppigst forekommende degenerative forandringer de hyppigst forekommende forandringer de hyppigst forekommende hyper-/hypoplasi neoplasier (thymom, karcinom, malignt lymfom) Erkende og skelne reaktive tilstande fra neoplastiske tilstande MESENKYMALT VÆV Fasciitis Cikatricielle forandringer Fibromatose Uspecifik synovit Osteokondrom, kondrom Malignt fibrøst histocytom, liposarkom, leiomyosarkom Osteogent sarkom, Ewings sarkom HJERTE OG KAR Redegøre for og anvende en metode til systematisk kortlægning af misdannelser i hjertet VSD, ASD, ductus arteriosus persistens, pulmonalstenose, coarctatio aortae, aortastenose, Steno-Fallot, transposition aterosklerose, inkl. trombose, emboli, blødning, stenose Foretage datering af myokardieinfarkt erhvervede klapforandringer kardiomyopatityper vaskulit (Wegener, kæmpecellearterit, polyarteritis nodosa, leukocytoklastisk vaskulit) kardit (endo-, myo-, peri- og pankardit) hæmangiom, glomustumor, hæmangiopericytom, angiosarkom samt myksom, rhabdomyom

forandringer samt neoplasier i næse, bihuler og nasopharynx i henhold til forandringer samt neoplasier i epiglottis og larynx i nonneoplastiske lungeforandringer neoplasier i lungerne på histologisk og cytologisk materiale i henhold til benigne forandringer i mund, læbe, tunge, spytkirtler, pharynx og tonsiller neoplasier i mund, læbe, tunge, spytkirtler, pharynx og tonsiller i henhold til LUFTVEJE Eosinofili i nasalsekret Nasale papillomer (planocellulært, transitionalt, invert) Juvenilt angiofibrom Karcinomer (adenokarcinom, nasopharynx karcinom, lymfoepitelialt karcinom) Spytkirteltumorer (se disse) Nodulus laryngis, Reinke ødem, granulomer og cyster Papillom/papillomatose, karcinoidtumor, paragangliom Karcinom (planocellulært/verrukøst) Spytkirteltumorer (se disse) Inflammatoriske tilstande, herunder pneumonier, sarkoidose og tuberkulose Lungesygdomme med vaskulitis Lungelidelser i forbindelse med AIDS og anden form for immunsuppression Degenerative tilstande og aflejringssygdomme: infarkt, amyloidose, asbestose Karcinomer (planocellulært, adeno-, småcellet, storcellet, adenoskvamøst, neuroendocrint) Mesoteliom HOVED OG HALS Candida Hyperkeratose, pseudokarcinomatøs hyperplasi Benign lymfoepitelial læsion, mucocele, extravasationsmucocele, cyster, bidfibrom, Nodulær og diffus lymfatisk hyperplasi Benigne tumorer (papillom, myoblastoma granulare) Benigne spytkirteltumorer (pleomorft adenom, adenolymfom (Warthin)) Karcinomer (planocellulært, adeno-,

Kunne vurdere og diagnosticere et finnålsaspirat fra hoved/halsregionen benigne forandringer i tand, parodontium, mandibel og maksil de hyppigst forekommende neoplasier efter gældende funktionelle og lidelser i thyreoidea neoplasier i thyreoidea i adenoskvamøst, basaloidt, spindle cell, småcellet) Cyster og kende faldgruber De almindeligste benigne spytkirteltumorer (pleomorft adenom, Warthin) TAND OG PARODONTIUM, MANDIBEL, MAKSIL tandrelateret inflammation fx: osteomyelitis samt cyster (radikulær, kerato) fx : odontomer, ameloblastomer THYREOIDEA Diffus og nodøs struma Autoimmun, lymfocytær, granulomatøs og Riedels tyreoidit Differentialdiagnosticere funktionelle fra neoplastiske lidelser (follikulær neoplasi) Follikulært adenom Follikulært karcinom, papillært adenokarcinom, anaplastisk karcinom, medullært karcinom Kunne vurdere et finnålsaspirat fra thyreoidea forandringer i parathyreoidea, neoplasier i forandringer i esophagus, forandringer i ventriklen,, funktionelle og neoplastiske lidelser ved FNA (sandsynliggøre follikulær neoplasi, diagnosticere papillært karcinom) Differential diagnosticere funktionelle fra neoplastiske lidelser (hyperplasi overfor adenom) Karcinom GASTROINTESTINALKANALEN Esophagitis og sandsynliggøre årsagen (refluks, svampe, virus, mb. Crohn) Metaplasi, Barretts esophagus Karcinomer (Adenokarcinom, planocellulært karcinom, karcinoid Mucosacyster, metaplasi

forandringer i tyndtarmen, forandringer i appendix, colon, rectum og analkanalen, neoplasier i ikkeneoplastiske forandringer i lever og galdeveje Gastritis, grader inflammationen samt sandsynliggøre årsagen (infektiøs (helicobacter), kemisk, autoimmun, eosinofil, kollagen) Polypper og ved adenom bestemme histologisk type samt gradere dysplasi Karcinomer ( varianter af adenokarcinom, herunder signetringscellekarcinom) og karcinoider Hyppigste kongenitte misdannelser, specielt Meckels divertikel Metaplasi og angiodysplasi Akutte og kroniske iskæmiske læsioner Infektiøse og non-infektiøse enteriter. Specielt kunne erkende mb. Crohn, mb. Whipple samt ved cøliaki gradere atrofi Polypper og ved adenomer bestemme histologisk type samt gradere dysplasi Karcinomer (adenokarcinomer) og karcinoider Mucocele i appendix, divertikler Mb. Hirschprung i colon Angiodysplasi samt iskæmiske læsioner, inkl. solitært rektalt ulcus Akutte og kroniske forandringer samt påvise eller sandsynliggøre colitistype (infektiøs/kronisk inflammatorisk tarmsygdom, fx colitis ulcerosa, mb. Crohn) Polypper og ved adenom bestemme histologisk type samt gradere dysplasi Lymfocytær og kollagen colitis samt diversionscolitis Karcinomer (Adenokarcinom, neuroendokrine tumorer) LEVER OG INTRAHEPATISKE GALDEVEJE Kongenitte fibrocystiske forandringer Funktionelle tilstande (induktion, akut og kronisk stase, steatose) Vaskulære forandringer (fokal nodulær hyperplasi, veno-okklusiv sygdom) Metaboliske sygdomme (hæmosiderose, alfa-1- antitrypsinmangel, Wilsons sygdom) Inflammatoriske tilstande (gradering af inflammation og stadieinddeling af cirrose

neoplasier i lever og intrahepatiske galdegange histologisk og cytologisk i forandringer i galdeblære og galdeveje, neoplasier i forandringer i pancreas, forandringer i binyre, ikke neoplastiske forandringer i nyrerne (steatohepatitis, viral hepatitis, medikamentel hepatitis, autoimmun hepatitis, granulomatøs hepatitis, uspecifik hepatitis, primær biliær cirrose, primær skleroserende cholangitis) Adenom, hæmangiom, angiomyolipom Hepatocellulært og cholangiocellulært karcinom Vurdere aspirater eller børstebiopsier mhp. inflammation eller malignitet GALDEBLÆRE OG EXTRAHEPATISKE GALDEVEJE Histologisk diagnosticere fx: Hyppigste former for kolecystit Adenomyom(atose), adenomer, dysplasi Karcinomer (adenokarcinom) Vurdere aspirater eller børstebiopsier mhp. inflammation eller malignitet PANCREAS Akut og kronisk pancreatitis Cyste, cystadenom, borderline cystadenom Duktalt adenokarcinom, cystadenokarcinom og neuroendokrine tumorer Vurdere aspirater eller børstebiopsier mhp. inflammation eller malignitet BINYRE Atrofi og hyperplasi Akut binyreblødning Benigne og maligne binyrebarktumorer Fæokromocytom, neuroblastom Vurdere finnålsaspirater fra binyre mhp. primære tumorer/metastaser NYRE OG URINVEJE De mest almindelige kongenitte misdannelser Polycystiske forandringer i nyrerne Mest almindelige vaskulære patologiske forandringer (Diabetes, hypertension) Amyloidose Inflammatoriske lidelser som pyelonephritis,

neoplasier i nyren i henhold til inflammation i nyrepelvis, ureteres, blære og urethra præmaligne og maligne neoplasier i nyrepelvis, ureteres, blære og urethra i Kunne vurdere urincytologisk materiale forandringer i prostata, interstitiel nephritis og xantogranulomatøs pyelonephritis Kunne redegøre for de histologiske forandringer ved glomerulonephritis Benigne tumorer (onkocytom, adenom) Børnetumorer (Wilms tumor) Maligne, epiteliale tumorer samt kunne gradere og stadieinddele disse (renalcellekarcinom) Vurdere finnålsaspirater fra nyretumorer/cyster mhp. diagnostik af ovennævnte tumortyper Pyelitis cystica/ureteritis cystica/cystitis cystica Reaktive og tilstande i urinvejene (strålecystitis, interstitiel cystitis, eosinofil cystitis, malakoplaki samt granulomatøs inflammation efter BCG-instillation eller som resektionssequelae) Metaplasiformer Fladeformede, uroteliale prækankroser Solide og papillomatøse, uroteliale tumorer, gradere a.m. Bergkvist og bestemme dybdevækst Inverteret papillom Benigne/maligne non-uroteliale, epiteliale tumorer, inkl. metastaser i urinvejene Gradere uroteliale neoplasier Erkende inflammation MANDLIGE GENITALIA Infarkt og infarktsequelae Atrofi, hyperplasi og metaplasi Uspecifikke og specifikke tilstande Prækankrøse tilstande (PIN) Karcinomer (adeno-) Uroteliale tumorer i prostata Redegøre for non-maligne differentialdiagnoser til adenokarcinom samt kunne erkende ekstraprostatisk tumorvækst

forandringer i penis, forandringer i testis, forandringer i epididymis, ductus deferens og funikel, forandringer i vulva og vagina, neoplasier i henhold til forandringer i uterus (cervix), neoplasier i cervixcytologisk materiale forandringer i uterus (corpus), neoplasier i Kondylom, chanker, candida Lichen sclerosus et atrophicus (balanitis xerotica obliterans), Peyronies sygdom samt bowenoid papulose Præcancroser (PeIN) Benigne og maligne epiteliale neoplasier (planocellulært karcinom) Kryptorkisme, sertoli cell-only syndrome, atrofi Akut hæmoragisk infarkt (torsion) Prækankrose i tubuli Orchitis,malakoplaki, spermagranulom Germinalcelletumorer (seminom, embryonalt karcinom, blommesækstumor, teratom og choriokarcinom) Sexcord stromale og rene stromale tumorer (Leydig, sertoli) Uspecifikke og specifikke inflammationer Benigne og maligne epiteliale tumorer, malignt mesoteliom KVINDELIGE GENITALIA Bartholincyste Kondylom Karcinomer (planocellulært karcinom) Mikroglandulær hyperplasi, decidual reaktion HPV, actinomyces Karcinomer (planocellulært, adeno og adenoskvamøst) Inflammation Atypi Virusforandringer Karcinom (plano-, adenokarcinom) Dysfunktionelle blødningsforstyrrelser Hyperplasi af simpel eller kompleks type +/- atypi Mola (partiel/komplet)

forandringer i tuba og ovarier, neoplasier i henhold til forandringer i serøse overflader cytologisk materiale fra det lille bækken forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng, forandringer i hypofysen, Varianter af leiomyom med afgrænsning over for sarkom. Karcinom (endometrioidt, mucinøst, serøst, clear cell) Andre neoplasier (leiomyosarkom, stromasarkom, malign trofoblastsygdom, karcinosarkom. Endometriose, funktionelle cyster i ovariet, hypertekose, stromal hyperplasi Salpingitis isthmica nodosa Primære benigne, borderline og maligne tumorer udgået fra overfladeepitelet (serøse, mucinøse, endometrioide, Brenner) Tumorer udgået fra germinalceller eller sex cordstroma (dysgerminom, teratom, granularcelletumor, tekom, fibrom) Histologisk diagnosticere reaktiv mesotelproliferation, malignt mesoteliom og metastaser I peritoneal-, pleura- og perikardievæske cytologisk skelne mellem mesotel/maligne epiteliale tumorceller Vurdere aspirater fra ovariecyster mhp. at skelne mellem funktionelle og epiteliale cyster tumorceller i FNA fra lymfeknuder eller bløddele i det lille bækken Fødselslæsion af navlesnor, hinder og placenta Hindeforholdende ved tvillinge- og flerfoldsgraviditeter Retroplacentært og intervilløst hæmatom Forsinket/accellereret modning, degenerative forandringer ved intrauterin fosterdød Infarkt inkl.kvantitering af infarktets størrelse, intervilløs fibrin, intervilløs trombe og akut aterose i maternelle kar Uspecifik og specifik chorioamniitis, funiculitis, villitis, intervillositis og deciduitis Hæmangiom, trofoblastsygdom (mola, koriokarcinom) DET CENTRALE OG PERIFERE NERVESYSTEM Infarkt Inflammatoriske tilstande

Hyperplasiformer/-typer i adenohypofysen Adenohypofyseadenomer forandringer i det centrale Mest almindelige kongenitte misdannelser og perifere nervesystem, Mest almindelige demyeliniserende sygdomme Cirkulatoriske/vaskulære CNS-sygdomme Mest almindelig neuro-degenerative sygdomme: mb. Alzheimer, Parkinsons sygdom, amyotrofisk lateral sklerose CNS-læsioner (ødem/blødning/inkarceration) Infektioner i CNS Tumorer udgået fra neuroepitel og gliaceller (astrocytomer, oligodendrogliom) Perifere nervetumorer: schwannom, neurofibrom Meningeom Kunne udføre specielle obduktionsprocedurer Kunne foretage en samlet konklusion af specielle obduktionsprocedurer OBDUKTION OG RETSMEDICIN Foretage exvisceration af organblokken Sikre udtagelse af hjerne, medulla, perifere nerver og muskulatur til fiksation mhp. egentlig neuropatologisk undersøgelse Kunne undersøge hjertet systematisk mhp. diagnostik af de hyppigst forekommende kongenitte misdannelser Dvs. ud fra kliniske oplysninger, makroskopi, mikroskopi og specialprocedurer foretage en samlet konklusion. Inddrage relevante ekspertområder f.eks. mikrobiolog eller genetiker i forbindelse med tolkning af obduktionsfund og prøvesvar AP/januar 2005