SPECIALEOPGAVE I HISTORIE1

1 SPECIALEOPGAVE I HISTORIE1 Niela Jonassen l Jpeoial områd$t 'urop~ernes forhold til Afrika 1 første halvdel af det 19. århundrede. Afleve~et d. 16/ll 1964

2 Indhold" I. F.u;ropæerne 1 Vestafrika, Guldk:yaten " 6 Il. Guvernør Edward CIU'.'&tonsan 9 Al.m1n.dellg overaigt. ~ 9 2. Adm1nistratlon+ ~ l2 3, De Btore ref'ormpla.ne1:.. ".23 III. Den danske kolo:nidiakussion 29 IV. England. " _ " 36 V Carstensen os hans baggrund.. v.51 1. DE.r.mnark 51 2, Eng.land 52 3. Andre landes kolonitanker, 56 VI. Carstensen 57 Appendix A.., 58 hppendix» ~ 59 Appendix C 6o A,pondix D - 60 Litteratur................ 61

' I... uropæerne 1 Vosta.frika.. D4 Portugiserne 1 14oO tallet søgte og til aidot fandts søvejen til Indien var det ganske naturligt at de forskol lige steder på Afrikas kyst oprettede små stationer hvor deres skibe på den lange sørejse kunne lægge ind og p:rovi antere 1 forholdsvis sikkerhed. Don portugisiske freotræøgen mod Orienten ka11 ligefrem aflæses 1 årstallene for grand læggolsen af bosiddelsorne ned langs vostk.ysten til Kap døt gode Håb og vidare op på østsiden til MozQmbiquo hvorfra springet til Indien blev gjort, følgonde allerede da g l a bandolsruter. en danne stilling som udelukkondø melloml undin 0 ostation skulle i kke varo l wnge. led Amerikas opdagelse og roloni soring fik de vestafrikanske besiddolner en ny betydning. Indianerne viste si~ hurtigt uegnede til det hårde slavearbejde i plant ager o ni ner, og da dor s antal saotidig vor ringe rettede både portugisere og spaniere opmærksoohedon ood f'rika i dores j agt på arbejdskraft. AllGrade 1 1503 blev der sendt no le tå negerslaver fra do pol"tug1s1s ko besiddelser 1 Afrika til de spanske kolonier 1 Junor1kt.h Og 1511 var bohovot sådant at kong ~erdinand tillod en stør re transport.1> Dermed va.r erunden l a t til an trafik der fi en altdomin&ronde indflydelse på Europas stilling til f ri.ko og denne verdensdels befolkning og kultul'. 11 ør denne utvikling tog tart interesserede de portugi sislte band.l en;le, o " i kke mi ndst den portugisisko kronet som f ra 1475 førte kontrol med hundalen på Guldkysten2J, s15 i hovedsa3en f or guld og andre ædlo mat l ler, som vnr en mangelvare 1.uropa før Junerikaa store resourcer dukkede

4 frem. Et a f denne guld3asts resultater blav grundlæg el sen af f ortet $6.o Jorge da ' ina på Guldkyston senere kendt soo det hollandske fort Elmina. Handelen blev imidlortid aldrig særlig stor, da mulijhoderno i Orienten og wsta.fr1 ka, med deres i fo:rvejon volort;uniaaredo handolsliv va?' lan større. Og da Amerikas,;.uld- o sølvbeholdninger blev ftt.~det ringede klokkerne or den lige påbogyndte vest axrik nsko ha.ndel:s). en 1 Amerika var dor som nævnt brug for nr'bejdrutra ~ t der kunne tålo hårdt arbejde i et fugti'""t tropekli ma. Don tilla else den spanske kone 1 1511 gav portu gisis~-:3 handlende t-11 at føre negerslaver til det spanske Amerika var den første af de licenser der senere, under navnet "asiento" skulle bli ve anledning til så stor strid da fralskmæ dene, anglænderne og hollrondorne begyndte at vise e1g ved Vestafrikaa kyst o.; ~ors ø "to at bryde det hid tid1 0 e spansk- portugisiske monopol på slavehandelen~) ""en der skul la gå et århundrede før nogen anden nation.forsøg to at få faste stationer på kysten, så de offektivt ku,ne t go kacpen op mad portugisernes hl oina, A>kim Shama m. fl. 5) Den slavehandel dor f ndt sted i kolo ~i serin ons første århundrede ar ikke stor sawmenli met ced hvad især en~lrenderne og franskr:iændene senere drev det til. I pori oden 1530-1600 blev der til JiCCrika antagelig t1"ansporteret?..nap 900. 000 negre. 6>nat l yder cærkeli "t t 'alde dette 1 en lille handel, mon de senere tal skal vise s1e at blive at on olt enden størrolseeorde.n. t af de første resultater af de nor 1it;e nederlandes løsrivelse fra :)panion 1 1597 var etablcrin on årot 01tor af no ~ le mindre hollandske støttepunkter på Guineakysten og på de caribiske øer. Disse at ~b lisso:jenter fik dog in_;en større betydning for don nederlandske handol rør Holland i 163o'erne erobrede store dele af det portugisiske.brasilien7io." yannem det i 1621 oprettede vestindiske kompaeni be0yndte at være ansvarlig for tilrørslon af slaver til koloniens efterhå'"lden t nlr :tge plantu~e1. Dette førte til erobring af adskillige af de portugisiske ntøttepunktor i

Vestafl"ika, bl. a. aum~11 6e f orter på Guldkysten.8) på dette tidspunkt 1642 havde Portugal,aneke vis t l øs revet si g ~a Spanien, men hollænd rne vu.r nu su engagørct i s l avehandelen a t dette ikke kunne spille no en videre rolle, su me,.,.at mere s otl hollronderne nu blev hovedleverandør af slaver ti 1 det spanske Ane:rika da :ipnni en lulck de handel en f or p ortu,~isorne. 9 ) i::ftaxhåndon blov o -"så en3elske og ~ i anske plant ager i Vestindien kunde:r hos llollændorne, hvis oaribiske 'oesiddelser b.lev en art centrer f or t:r!kant lw.ndelent Ji.fr1ka, Vestindien, r uropa. ~a turli gv i s kunne hverken den engol9ko ellor den 1'l'anske :regering roligt se på denne hollandeko dominans, så omkring 1650 be5,yndte disse lande med en r ække energis ke f orsøg på t ska ci: ia 'ie:t as agne købiji.r..'1?ld indpas på da nye markador ved at "'ræve a t kun moderlandets køb!w.llnd måtte h3n le p~ oloni erne. I t kt oed disse boste~melsers hånd h.l:lvclse blev. 'rank:rig og En.;land n\l inddl agat i sleivehandel. e n. Den st dig ekspandorendø voztindis e plant odrift krwvade." lore slc;;.ver;. o " da s ti<lig en sluves br1jgbare l~ :.retid i~e r,snodes til mo::ø 3nd 3o, O " f'ødslo:rne l.:...n rt fr~... '11-C\O stå Uul i;ied dø s ~aldene 1 U!'lt 0.1 Var behov et.fo:r nye til,::-ørsler fi"a..1..f'1 ik:a usvæ,dtet. ien ikke alene i. ngla.nd og Fr~nkri følte sig til t:rw;;..!:et zi.f da store lø:i'tor s l avøna.n:lel en sy!l"tøs at "ive. ~s& IJa.nmark,.:,verigo os.j:ru.'l.do".lb-~0 forsø~te at k omme ind p!i rn..:t1 ka et. i"la.a - stivol do cto:.re som de små " etablerede ortor p - Vcsta:frikae kyst.je skulla tjene som opsamlingscon.trala:r f or da al a.ver.n købte a f kystlandets høvdinge. 1~110 disso nye slave r.mdlcnde tater g jord<j ilvad. der var na.turli t i tiden oe dunned.e oktrojisrede handelsk or.ipagnier. Sådanne øn.~o lske og fr.\n!3 re voota.t':rh:akompagnier havde gan sko vil:>t ok..,ist eret tid.li <~re, men f~~rst i 1660 f or r:nglands vedkoo ende og i 1664 f or.ti rankrigs oprettedes der ko~pa~ni r direkto sigtonde på Rl avøhan,lon.10) Striden mellem do to store nye handelsm tioner om Vast al'r U::& blev hård, OtJ undervej s blev hollmnderno tvun get helt 1 ba~grundon, selvom det lykkedes dom at beholde deres besiddelsor på Gul d.kysten. Det vil i mi dlertid føre

7 ve til Christl nsborg ag hovedsædet f or den danslta aktivi tot 1 Guinea i do næste knap 200 e.r. 18) Ingen af do europæiske lande havde - u..~dtagen 1.::>ierra Leone, som v1l blive o:ita.lt senere... hvad vi i ilag f orotå r ved kolonier på kysten.!yndigheden str.kte sig L~ka megat l ængere end forternes kanoner rak te, og de lok11lo høvdinge og stomænd fik lige fl!'a do første år udbetalt såvel penge som natul:'alieydelser - g... g og coutume19) _ som en art leje a1 dat stykke jord auropæe:cne havde bebyg" gat. r'ørst efter 1817 f orsøg-tø on dmlsk guve1"nør at br-jde med dette system. eu man så sig snart nødsaget til at falde tilbage i don oamlo!)ænge. 20) lmidlortid bejyll te dor e f ter 1828 n ny udvikling i de engelske etublissementer på Guld.kysten. 1 1821 a V de den ongclske regering, som i :forvejen var ansvarlig for vierra.~e ona 21 ), ovo~ta et de a f det ~nge lska kompagni ( 0ompany of' hlorehants irading to Jest J~frica) ad.ministre rode ota.blissecenter, I.i mbia og u-uldkysten. Det blov i!n1d l or:tid kun ror en ko1"t stund at lu. onen stod i.spidsen for dis so to O'-lråders da,l ige ledelse.i:.n voldsom strid mhd dot stmr~t 3Kspanderende ashantirige,der~sidån å undredeskif tot t1 tsdi, havde presse~ på for at få he:t :.!edøm et over kystlandet, endte ganske vist & 1826 med sejr for englænd ernø 1 alliance med dans.i:::e1>ne 1 men viste sa111tidig eur o~oraea vons ~e lige stilling og de owkostninsor der var f or bu.ndat med ut opret bolde eller i'orbedro <ion. Den oneglske regering besluttede derfor at op,.;ive fort rne på Guldkysten. t!;n I;.;oci te af kibmamd i London over tog i la28 driften at i'o:rterne med et årli~ regaringstilak.u :på ca. i. 4. 00022). nenno x:omites første g..ivernør, Geo:rt,;e acl an ændrede i løbet af de ~- ti år han virkl31ie pil kys ten som guvernør fuldstæn g det grun.lag.hvorpå beaiddols :rne hidtil var blevet styret. H '!ln overtog en række forter hvis formål det fa.kdt de fleste svæ:;:t at få ~~jo :på, og OVin"lod i 1843 den en1elske regering da don attet tog tøjlerno# begyndelsen til at nrotektorat mod a.dministativt 11ovodstiJda 1 Cape Coast Castla. De clansko e t blisse ente1 fik ikke nogen laalean

6 for vidt har nærmere at. redegøre for kampens faser. 11) Resultatet blev en opdfl1ing i afrikanske interessesfærer..>ene,;al o Elfenbenskysten blev franske hovedstøttepunkt el.'"; mo s Gu 0 1ændorne koncontrerede sog om 31erra Loono, GW!lb!a og Guldkysten. Dot blov En -1.:u1d der... som i verden.sllanj.elen over hovedet - blev den dominer nde magt 1 den veeta 'rikanske llan1el. vmkring 1785 bl~v ~er fra Afrjkas vgstkyst nord f or det portugisis o 11.ngol a eksporteret ca. 64. 000 sla ver årl ~ gt. J>..f disse handledes de 36. ooo af en.)olslt0 sla vehandlere, 20. 000 a f frunske mens hollændarne o.; onaker no delte resten med henholdsvis 4000 og 2ooo. 12)Disse tal 11g:)or lidt er det.je!'.inemsnit på 70. 000 årligt oan mener var gældende for 17oo t llets trafik. Det "iver 7. ooo.ooo i alt for århundredet. I 16oo tallet blev der antagelig over ført ot1lk:ring 2. 750. ooo Og efter at nanm:.o:k, sonore.l!.ngj.and og 1815 iiencr~ongr.assan13 ~havde vendt sig mod sliv:jha.nd.t len 0$ ia.dt! 1 de sidste ænerik.nskø stater i 1880' rne f orbød slaveriet kom der 4. 000. 000 negerslaver til den nye ver 1en. 14) "'lavorne ttom næsten alle fra dat de.r kal :les Vsst f:rika, neolig egne e bag kysten vest. og nordvest f or.., i:mrou'l. J?ortugi<5e:rne hav1.o ou mindre eks port fra gola. Og da da en~elske og fr nske f ornøg på at standse den vestafrik n~k:e slavehandel satto ind eftar nct.polao.nskri~enes afslutni:.a.g trak nogeli af hanj.elen ovor på øs tky13'ten lor at undgå de patruljerende krydscre. 15) Guldky3to11 11{,.v on at le ""tørr:1te slaveeksportører, OJ vur. a o~ua den str ~n ing dor var twttost besat mod eu:eo,rjiska fol.~ttn ~ 16 )I 1700-t llet fandtes der tilbu 0 e en r..akka ongelske, hollaniska og dan ~e :forter. Det angoluir:j 11ovo1lfo1 t r l!>i!je 1.:;o s -+:. ~ast.!.e, ero bret.fra hol- 1.1'n.:i Jl'ne i 161.'" 4. 1olll:a.c-:i.de1~ne ri."vde et&blfj?" t ei5 0.:'.!11.~ri~.L:.ina, ero;..l:'.'ot fl'"a portugiserne i 163717) og unskerne sad på Gb?isti<.in~bo.rg, LC'øl a hollamdarne orobret fra. dam 1 1661, i følge danskerne tij./ li lt let. dans1'e ko:ipagjli, so.j i 1658 var..;åot søjrrig ua. a..f n st~id iae<l sv ~sker!10, som h«.r..rie ;rui.i. l<lgt en l1p'e dor oftar 1G61 skulle bli

8 i hvert f'al d kun som mod!ltander. Krigene mod shanti hav de tltullget europæerne på kyston til at stå earnmen men sammenholdet val'ede ikke længere and til sejren var vundet. Allerede ved fredsforhundlingerne viste modsætningerne sig. De danske f orhandlere forbeholdt sig ret til at slutte de :ros t'1l"r3~ fred med Asha.nti, da de andt englænderne for do1:11 1erend.e. 23) ven andeli5e fred blev da også sluttet føi st 1 C pe Joast { 27 / 4 l -- '.51) c._; ~~1~.en ved. Christ ians bor:i (7/8 18]1).24).Selv om d.e e.t ns1:e b tiidiclser 1':ko.t'it~ nogen. leder der var i btjs1 :11elsG af Mnl"!lean.s rfil:inist:fnt:lvo dy 3tighod hav de man dog 1 søløjtnunt!!r.edor:.lt 5103f:i: iad iirck:, dor var gi1v ~:t'llvr fru 1834 "il nin dfjd 1 183925 ), on ma d der synes med oner "i l'.lt h.'lve vir'l{\jt :t'or de ::m:nne n~l= rurnrkond.olse o højhedsret over et v:i.rt lanr\onr~do.!j!"1n0 bost r... '.lbel aer 'ørte i 1830 "GrnG tij. an d l strid~-,no... c-r nalloin O?l.,B lænrlerne og de.1'.l!'tkerno om r tti3hed.orne t o: rt: 1orne. ~il:l o }.._Jt~mpi.1. a vmn il&e lo'b:alt s t.\ s:l::: t 'l't,'"'.dl t.11 ut finde en løsning overlod man s Gen til do :re::pok:tivo regering er26) - der ell~'"r' ~km-~ var ~ stt1"1d t11 ".t J'11~(1c C!'1 til" fre<lsstillend. ord,..,.-.,,1 ". ~;~_:on fe.l dt im1 <"1'1rtld. til ro, bl u se<te l:! dt op :5 a-r _,jort med. engl..~ndorn,s overta.eelse a.~ de ud.~nko bcnid 1842 oe i. 184927>,. o:r on 'Gli g at blivø le ls~r i 1850. Ffter et Dan~, r k, r~ ")-.nd o(j HolJ.and h.r.,"de forbudt s l a.vehan<'i.elen rejste nig spø:r...,smflet 0 1:1. hv... d. c.~n skulle bru~e b~siddolaarne til. om nævnt opgav d~n ~m&eloke rag oring on overg~ne C.nl.kyst.n.!foll.B:H'h~t:t" f'o:r.tnatto rokru.tte:rtngen af arbojdskl'aft w.. er on."orm der ikke for moj.t kunne kal es slnvehnndol, mon soo roelt var vannl~elig at ske na fra dan. 2U) 'a.n kø hte d.e elever der :fror:delos 1 stort tal rraetes ti.l kysten, lod dem u n.d~ rcl":r " ve en kon trakt på arbojde :l en snes år i ~ttci.cuon, hvorefter man orvji:eredg dem frie og stoppede dem ombord. :t. de ventende skjbo. 29J I de danske bosiddolse~ og i aruii.irk kastede ma."1 sig ovor planer om plantagedrift, o~ omitrl.ng 1800 blev dar anla~ t er rækko plai1tugør, hvoraf doh ingen fik varig botyd

9 "11ng om overhove et nogen..30)won tank.orne om plantage dri.ftens muligheder levede videre. flt var jo 0 "Så en nær li J;end.e t nke at benytte den afrikanske ubejdskruft hvor den naturligt.f::mdtos, så mo ~et mere som lrmdot tilayne ladende var af' en.frodighed udøn lige. Hl. a. fro. c~e lsk aide var man opt u3et af' ttulk:cn; og Jierra Laona- komp ~iet, der med..."':rikas civilisering fox øj0 havde,:;rundlagt Sierra Leone kolonion kort før l8oo,3l)lod udarbejde l "n.ge lister over hvad der med forlel kunne d,.vrkes 1 Afrika. Propagandaen virkede ikke synderligt, og en kritiker bettmr kede at han i... ko l ud.t dot så på.faldende at der i et tropisk land kunno vokse tro-ni 1.:e plnntor. 32),; I 1840 arne var styrelsen af de danske etablisse menter inde i en rolig gæn o. J tridf;n med ~ ngland var g&n ske vist ikk:o afklarot, Men man håndhmvedo ~e rettijheder mun h'.lvdo ø11 "køt a nerkendt. 33) 11 Guve nø:r d.vard C... rstensen. l>:lwc:.d Jn.03s. 1.1-nold ~s.1 i:>t<;n~ e:i v l=~ Ci.>1.. r->k guvernør på 'Ju ld.ky'"'ta""' f :t"a 184::? ti 1 at.;1.bli.::;3eugnt0n1e t 1850 blev afntåøt til r:n.~,1.0.nd. lia.n. blev f rtrlt d. 7. :1 (it\;:11bor 1815 som søn af den clangke diplomat J ohait. J xnold aioronymus "arstonaon, do:r i nir lt)vctid 'k.or: til.:i..::;y:; e tjeneste i n.l 1;ior" 'l!ripolis, c.roj:ko o ; i o::: go. Ogs, v odoren va:r a f diplom.itf:.::.=iilie. 1;:.-i. =>rod r b:'-av l <'.age i i.\'xico, en anden dansk ko:n:c::."" ~llilmiral og on tred1.e d:1.gein!jpc) tør 1 8lesvig. lien ker:.dtcc"te or dor ulc ~ tvivl Edvm.i d Ca.rstonsens.1..'jerd.e urod~r Ueorg, Tivolio grundlæg!'or. ~n ;; ~st~r blev gift :ad den c1.ur.3ke genol'alkonsul i i erok.k o og cm. a..'1.den me d tien engelske n.obaesad~ :r nn..oesteds. :ene han læste ju.rc.. i.i:..øbenhavn ~ jo:t'de h dwa.rd Ca..rotcnsen tjcnoste i t..o s-ons Livkorps. Her blev han i 1839 prcr:d er l øj tno.nt. l 1841 tcg u:i juri j sk 0~1boaselrnc.unE>n, oe :l 1843 f orlod han l ivkorpeet med rang n.t kaptajn. u. 19. oktobf.l:t' 84:! i. r"f".v hrrn. en e.nsø3ni:n.g o::i en po~t non 2. assistent vou etablissementerne i Guinea o~ skrev bl. a. føl~onde:'*undartegnede, der har tilbragt sin førsto Ungdom påa.i :t'r ikus Kyst, er muligvis derved, om ikko klim. tisel. et, oa.a d.o~~ i:jm:e ond de f leste rmdra boskyt tet mod de varna Kliuuters Indflydelse; som an følge

lo af ovennævnte Ophold 1 Hordufri&a og senere Uddannelse or j øg 1 mod densyn til dpro kutidsk~bdr t 1 stand til, i p:i'itomnonde Tilfælde, at kunne gøre mig fors'd.ulig for de r'lcnt ctørrn b.t::mdlnnde Aationerø 'Jnl~.orns.attfr i deres aget I 1. om". Car~tensan :ik stillingen o~ ankoc saumon med den :o.yud:nu.""vnte guvornør ilkens via London og de e.n5olske be siddalsor på CuldkyGton til L.r..ri!'.3t.ian"'borM e. 18. maj 18 42. nor nv:.:mcorcd.o hnn str" ks +,il 4'-ørste nnoi~tent, 06 da ;, ij.~cn~ d. ~6. 1.1QJ:.St d\'zde a.f.' d n pf. k;tz tc"t s~ f'l:y --tcde f'el>or bl v Carstennon i11torl-::ngi1vo.rnør.,,crst under et besøg: 1. Købonl't..nvn l 1844 blcr ht:;.n uc.ln "".?Vnt tj.j virkelig guvernør. flan \rar i løbot tlf nin t... d som ~uvcrnø:t. på Guld k:yston hjnmme to --ant;o. F~r~tc [;C..nt. Vt;,.r her. VOk f-:.ta kysten.r:ra cl. 15. w;.rts 18t.-41>til d. e. oktober r.. å. J.\aden gang var h:h"'l vnlc 1 1...:n,Gcre ti"; r..c'!"ll ~ c;.~re-. d~n 1.o. april 1847 til d. ~o. februar 1850.- n. 17. npril ~.t. forlod h n on dcli,-o; :... v d d~r nu ~åtte botcl... ~ø"'.om, do t~. d: i~ere danske ooiddelsor 1 uinea. ;.)olvom ~.;.rr,t ;nsans v1.rko i Af1 ik:~ c" J.vj.cs må sigoa ut VaU' usluttot i apr:l.1 1847, ka.1 "an ik1!~;; nmvda at rums ercojc. fol' ::lo CUt!SkO ctr~l:!issc.rucntcr d::tt?:'j0cf. VEU: sl ut. 1.cto,.t'r.,. huns ophold i f"(1benhuvn,.:?c. 1847 nt.'."u!u!ler de f l este og r.ti1"~tc a.f d.c r~fox ::1p.J..!:r"cl: her" t.:.t:..k.t..:;> t~. c.for otablisao f')ntcrn.o.. an nr..hc,:i enrle o" ~i ci ~ llo vi) j ~ til at gø r o ll0 0 Gt fo:r' n l a nc:r.na '.æ.vdo :!.r.1:1.dlc~ t:.d. fo:rk>t"_gr,t kølnet hans i vei-' OÆ.; da o:p:røret 1. ~nenv1~ liol ston oat t'j 1.~d blev llnr4 ~:eol; et a:" d..n na.tionalo ho;;cj ntrin.~ Or' $.,.:.;te; cm afsked fi:s. oin... ti i 11~ SO::l gun:i:rnør ;.~o:i:- at bliv:: ko. 1pagnichef 1 bmronn roserve. Og 1ct lykkgdes ham siik ~rt uden stør re t au kcli;;l od.er - a t ovartnln ;\on ~1.y~ :t'c!_:"rlng til at ra.tt.o C>ll 'f:;c::;lutning 0 1 it a lnn.de eta.bl n$0!!1ell.tgl"ll.0. 2) sty-~olgon af d& 'i ~r.:_a;to 9i.:ln"1 r>ke ot:.:.l li ssemonte1~ V.'.ll' O'.L'dnet t vn "ln.ntructif)'r.r. for ;.s0ntlpr32.s1;;r_ a.f de kong :11.i ~o.t ta.1>j.l ne 1en".e.c i Gui11ea"ni) nen anfører som guverne-r.:;elt.etn hoved:formal:l, _t vogte danske tcrritoria.lrottighet:or. 2, nbest7,a og bef ordr-o" da :ske undersåtter

11 på kysten. 3, Forhindre slavehandel. Ø endelig 4, ~Pau det epursommeligste bont11e Ftablissementerne og P '!lu in gen.~aade overskride dot reglementerode aurligc,"ond. n 4) Det kan næppe h ve V ~t videre ttl:f'l"e lj$t11lenda for en vi:-ekolyston embedsmand at ek:ullc bygge sin c'3.j.it1nistrat1on rft s[ e.1111e :':l9u.11dnætn!nell)r. Jon vi har net gik nr"n i rai..lli teten o:;:jå pl\ J'if' so pw ter v~..:lere ond inntrvjtr:.on strengt t l~ct t 111od!11\i- no.n <10-;tc at. udvh: e et prot ktorat. Da im1t. l<:s n blev udfmrdigct l*ullne rler nen1.:., 1~nskoli 0 t tale:j om d~?j.sk te1 ri tori o å!.lndet ( d f'orternoo område " hvis end.c!a så meget. 5)flon ukeu1~kabet i.krtbc2hrum til, i?l::::j_r,lq~ fcr'hold var tort. At :::ian_ ~ ko&lo,:,iet (General t0ld o.~ ko:.ænbrcckcl e3iet) accepterede ~v~xnel'!ontots!lyns "unkt ses b1. a. af en bemærkning Ct:trst(lnson P.Ø~ ion tndberetn1.'".. g for at gøre oprw:erkaom på at c.an på ingen måde vil ænd:re jur1sd.:lk ionon uden l:ollegiete -;cdkendalsa, Ian udtaler at man ikke kan gøre nogen tarr!torialret -ldon do ~ør ~an har tilst~ kkcligt med emba smænd, oz okrivors u1n til da v edl:l.!jaholclos strrongt og reent et Protektoi~at "6) Det er knrnktertstisk for Ca.rstonsens actr:iit-:.1 str1..tion at vi :!. do r rstg å~a ind.boratninp; r iklra Lin ar -!"orolo,g til støl":t'<3 ro111lrin~er i de bastå~ndo forhold op;.i:-ot;ler" tlqn sonderer tcrænnet, 1<: nor mad mindre f'm:. bj., g a prnk tisk karo.ktor7 ) men nøjes i øvrigt mod ~t ~~ø1 0 cino erfar... inger me1 honeyn til ;uldkyst.c'o:rr1ol ene o~ do {O?' en 1ansk eubeus111~u1d særprt'.1kede krav de st:tllode. JJo vclld3oznmo ro giv enheder 1 novatlber 1844 oruc:ring det rituelle drab på to br;.')r"l i Ussu 11ge u rder CræintianEbor c;s zm.aed) fi\"nes ioi ller t:td at have o ~orbevist hmn om at en fuldstændig oovurdo:rine; af betingclso:rn.a for 1a--is1r.:err..ea tilste(.e\rærclse aaot on nyordning af administrationen villo være nødv0ndig. I de føl.._}3nde år ko::i do!' fro hans hå.nd 0n rm:d.;g store :r..:'.) ''ormf'or~la5, no ~le vedxørondo ront udmtnistr:j.tive forhold; rjo!l "'!langa af dem behan 1e:r p:e~.ncip:j.olle pør.(;smål af riogot vid.t:ræi:~enne k.aru.kter. " Ol' OVE::H"s:ruo11..ri;h i tens s '~yld vil -et anta,i:elig være bo1st at behandle forrlar;one i to nfsn.i t; ru.rin:latrntive!: 'IJ(lr" er og mere nr1nc nielt ltolo 1~.satorir;t~a, solvoo man d.e1 ved risikerer at det kronologiske overblik i no.:;on grad

12 vanskeliggøres. For denne opdeling taler og så det forhold, at mens de administrative ændringer 1 en lang række tilfælde forholdsvis let lod sig gennemføre, og også delvis blev det, var de mere principielle forslag a f en så omfattende art at deres gennemførelse krævede en større interesse for etablissementerne end der fandtes herhjemme. Følgelig blev de heller aldrig ført ud i livet. 2. Administration I august 1844 anmodede kollegiet Carstensen om at udarbejde en plan til en ændring af etablissementernes øko nomiske st7rel$e.1 >Arbejdet med denne plan samt forskellige begivenheder på kysten overbeviste Carstensen om hele den gamle instruks' utidssvarende udformning. Så d. 8. marts 1845 hjemsendte han et forslag ikke a lene til en ny finansordning men også til en ny instruks. Sammenligner vi denne instruks med den gældende af 3o. september l82o2>træder karakteren af Carstensens administ~ative forslag klart frem. I første række ønsker han at give guvernementet en mere selvstændig stilling, således at de almindeligste sager kan behandles uden at skulle forsinkes urimeligt af at skulle den lange vej over København. Ønsket om mere handlefrihed ses bl. a. af at Carstensen 1 ret stor udstrækning erstatter de gamle, meget de taljerede forskrifter for lønninger og lønudbetaling;) og for modtagelse, behandli ng og forsendelse af varer4>med mere generelle regler der overlader den praktiske udformning til embedsmændene på stedet. Erfaringen havde sandsynlig vis lært ham at nok så detaljerede forskrifter i kke kunne forhindre misligheder. Som sikkerhed foreslår han i stedet, at der ved den månedlige opgørelse af lagre og kasse foruden guvernøren skal være to vidner til stede.5) Også på et andet felt opgiver han de forskrifter som, set fra København, syntes rimelige men ikke duede på kyst en. Hans forslag taler ikke om at soldaterne skal lære at betjene våbnene " det turde vel også være en. selvfølge. Derimod bør deres pligter "ved Paraden om Søndag- Morgen oplæses og forto lkes.~ 6 >nisei plin var knap så selvfølgelig på kysten. Et pudsigt punkt dukker op i 5, hvor han stryger de gamle regler der forbød guvernementet overhovedet at

13 korrespondere med andre, u denlandske guvernementer. Både Mørcks og Carstensens forhandlinger med Maclean7)viser at reglen så langt fra er blevet overholdt. Embedsførelsen på kysten forudsatte en temmelig om hyggelig føring af journaler, kassebøger, inventarielister etc. Og ifølge instruksen skulle alt være a jour-ført, således at der til enhver tid kunne hjemsendes pålidelige oversigter over forholdene. 8>Følger vi imidlertid etablis sementerne historie vil vi hurtigt se at administrationssystemet sjældent fungerede særlig godt1 bøger og journaler var of te i en syndig uorden, og beskyldningerne for svindel var talriga.9>net ønskelige i at have flere - og bedre kvalificerede - embedsmænd ved etablissementerne antyder Carstensen allerede i sin første indberetninglo)hvor han beretter om de kvaler det har voldt at få besat de forskel li«e embeder e f ter guvernør Wilkens meget hurtige død. Det var ikke let at få embedsstaben udvidat;1 >så i sine forsøg på at forbedre styrelsen måtte Carstensen bygge på det bestående. Han foreslår førelsen af rådets forhandlingsprotokol overdraget en dertil udnævnt sekretær 1 stedet for blot "yngste Medlem af Raadet".12>som en sikring med hensyn til brevskabers forsendelse foreslås det at i kke alene indberetninger men også bilag for fremtiden udfærdiges i duplikat, og at det i adj:essen bemærkes med hvil ket skib skrivelsen afsendes; og som yderligere sikring skal der fra tid til anden tilsendes kollegiet korte ekstrakter af de breve det gerne skulle have modtaget.13) De indkomne breve ønsker Carstensen indføjet i gu.verne mentets rådsprotokol. Regnskabsføringen foreslås ændret på få men signi fikante punkter. Blandt omkostningerne optræder hos Car... stensen et punkt der hedder "Etablissementets Sendebudde. Fragtbærere eller Remidorer"14>nen gældende instruks kender kun til fremmede sendebud. Og bygningsudgifterne, der tidligere skulle opføres på en konto for hvert fort og hvert hus, foreslås opført på en samlet konto.15 )Forterne er ikke l ængere spredte faktorier 1 forskellige fyr sters lande. Ifølge instruksen måtte der kun ofres vedligeholdel-

14 se på fortet Christiansborg og tårnet Prøvesten lige ved samt på plantagebygningerne Frederiksborg og Bibiase.16) Det 'WnUlige i at f oretage nogen som helst effektiv ad.mi nistration samt håndhæve de territorialrettighede:r instruksen hævder Danmark har17)fra et enkelt sted 1 det ene hjørne af samme område må have stået Carstensen klart. I hvert fald foreslår han pakhusforvalteren udnævnt til byg ningsinspektør18). Selvom en sådan naturligvis kan være nyttig,selv når talen kun er øm fire bygningskomplekser, skal vi senere se at Carstensen havde mere vidtgående plan er med dette embede. Endelig 09træder der en række regnskabsændringer der alle må ses i lyset af en skrivelse fra kollegiet af d. 7. marts 184319>hvori guvernementet anmodes om for fremtiden at i11dsende statusopgørelse og afstemt regne~ r. 31/12 i stedet f or som tidligere pr. 28/2. Den naturlige konsekvens er forslaget om at flytte etablissementernes r (::gnskabsår til l/1 31/12. 20) Nu var det ikke altid synderlig let at få økonomien til at løbe?undt, selvom man anstrengte sig meget for at efterleve stk. 4 i guvernementets "formålsparagraf".21) Carstensen noevner i en af sine indberetninger hvor svært det er at komme af med de varer der hober sig op i Christ iansborgs pakhusi 22>og f or at der kan bødes på eventuelle u ~derskud foreslås det nu at guvernementet får ret til at optage lån af begrænset størrelse på stedet mod udstedel sa af veksler på kollegiet.23) Bortset fra disse f orslag indeholder Carstensens instruks adskillige mindre ændringer dikterede af hvad der var gennemførligt på kysten og hvilke regler der bed.re egnede sig til brug i Skævinge eller Korsør. Forslaget afsluttes med et budget. Af dette fremgår at der tænkes ansat 6 europæere, ; mulatter samt 81 sol dater, ant~gelig også mulatter. Til europæerne regnes de:r med en samlet løn på 5500 rdlr. g. et. årligt, til mulatterne maksimalt 560 og til militærlønninger 3060. Bygningsvæsenet noteres for 500 og plantagedriften for 300. Det samlede budget balancerer med 14.lSo rdlr. g. Ot. Dette resultat kunne kun glæde kollegiet, eftersom den normerede

15 årlige udgift var på 16.875 rdlr. g. et. (27.ooo rbdl.)24) Den mest spændende side af instruksforslaget har jeg her udeladt. Det er alle de paragraffer hvori Carstensen giver udtryk for sine tanker om koloniseringens mere~r1n oipielle side. Dem vil jeg komme ind på i et senere af snit. Det var ikke meget der kom ud af det store arbejde. Året efter begrunder Carstensen 1 en 1ndberetning25>nok en gang sine synspunkter og forsøger at give dem større. vægt ved at lade assistenterne Schumaeher og Bergenhammer vedlægge betænkninger der giver udtryk for beslægtede syns punkter. En væsentlig del af indberetningen optages af en udførlig argumentation for forslaget om forhøjede lønning er.26)hovedargumentet er. at så længe staten ønsker at be holde etablissementerne ml de også bestyres ordentligtf men dygtige embedsmænd får man kun hvis man vil tilbyde en anstændig løn - så meget mere so~ f. eks. de vestin diske embedsmænd lønnedes ret godt. 27) - I det vedlagte detaljerede budgetforslag anslås de samlede årlige udgifter t1l 19.500 rdlr. g. et. Når man betænker med hvilken omhu disse forslag er udarbejdede er det virkelig bemærkelsesværdigt at kolle giets fuldstændige mangel på interesse i kke formåede at bringe Carstensen ud af fa~ning hvad hans offioiølle for hold til kollegiet angår~mans private tanker kan vi desværre i kke komme på nært hold. 28>r hvert fald indsendte han,under sit andet o~ho ld i København, d. 9. september 1847 nok et f orf.lag29jholdt i samme rolige, argumenterende tone som de to foregående. Hovedindholdet er det samme som i de tidligere; men han koncentrerer sig mere end 1 forslag 2 og endnu mere end i forslag l om an række omfattende principspørgsmål. Også ved dette forslag finder vi et budget. Det er lykkedes Carstensen at klemme udgif terne ned til 18.750 rdlr. g. et. ved at slække på kravene til bygningsvæsenet og militæret samt lade Basel)issionen30)overtage næsten alle skolevæ~ts byrder 31 Indberet ningen slutter med at Carstensen udtaler sit håb om "at Collegiets Resolution ret snart maatta brin~e de guin eiske Anliggender 1 en længe attraaet Orden."32)

16 Imidlertid må nogle bemærkninger 1 tilslutning til budgettet fange vor opmærksomhed. I disse gør Carstensen det høje kollegium opmærksom på at det ikke umiddelbart kan sammenligne det normerede budget med forslaget. idet der for længst "indtraadte navnlig fra min Ankomst til Guinea, en faktisk forskjellig Fordeling af Udgifts Posterne; " Bemærkningen rejser straks spørgsmålet om hvor mange og hvilke ændringer Carstensen reelt fik gen nemført 30~ guvernør på Guldkysten på trods af det tilsyneladende umulige i at f å kollegiet til overhovedet at reagere.33). Eftersøgningen vil føre os gennem adskillige uvæsontlige akter, og for ikke at kede læseren til døde vil jeg tillade mig at udelade de mind l betydelige, med mind.re, naturligvis, de har mening i en lidt større sam menhæng. En gennemgang af Carstensens indberetninger sammenholdt med kollegiets kopibøger, resolutionsprotokol, 1ournaler samt sagerne til samme viser at Carstensen fra sin overtagelse af guvernøransvaret d. 26. august 1842 til sj_n afrejse på sin anden orlov fra kysten d. lo. april 1847 gennemførte 24 større eller mindre administrative reformer uden først at have spf1"gt om kollegiets mening. Kun lo af dem blev senere godkendt af kollegiet. Men der blev ikke gjort indsigelse mod. de øvrige fjorten. Kun lo forslag blev gennemført ef ter at kollegiets god.kendelse var indhentet. Det drejer sig i de fleste tilfælde om de taljer eller også om forslag der forudsatte udsendelse af materialer fra Kø benhavn, f. eks. anskaffelse af nye kanoner eller glas til vinduerne på Christiansborg.34 )net er også interessant at lægge mærke til hvordan Carstensen, som årene går, bliver mere og mere selvstændig i sit forhold til styret 1 København. Ja så meget, at han i en ind beretning d. 14. januar 1845}5)kort meddeler kollegiet at nu har man afskaffet uddelingen af gager og coutumer - grundlaget for etablissementernes forhold til den lokale befolkning - og at han håber kol legiet vil approbere det skete. Kollegiet ses ikke at have reageret. De admin:i.s t rative ref ormer falder i fem hovedgrupper: Gager og coutumer, optagelse af lån, afgørelse af

17 palabre, skolevæsenet, militæret. Lige fra etablissementernes første tid havde det været skik blandt europæerne at forwre de lokale høvdinge gaver af forskellig art.36)naturligvis med det formål at stå på en nogenlunde god f. ~'" ed dem. Slaget ved Dodovut37) havde imidlertid gjort kystbefolkningen klart afhængig af europæerne, som var den eneste sikkerhed mod en ny ashanti invasion. Også hari.delsmæssigt var der opstået et afhængighedsforhold, idet europæ.a - væsentligst engelske - industri varer havde vundet stor udbredelse på kysten.38 ) Europæerne på kysten blev derfor også snart af' den mening at man uden risiko kunne ophæve ordningen med gager og coutumer, nom efter deres mening smagte lidt for meget af tributf noget der vanskeligt lod sig forene med den voksende tendens til indgriben 1 a.frikar1ske forhold der viste sig i 183orerne, især manifesteret ved den engelske guvernør Waclea115 virke.39 )også Carstensen sti det sott sin opgave at afskaffe dette gamle system. Al lerede i oktober 1842 skriver han til kollegiet at uddelingen af gager og coutume:r bør afska1'fes. 40)net får han nu ikke meget ud af; så han begynder cerefter administrativt at anvonde inddragelse af gager og coutumer som en struffeforanstaltning. F. eks. mister Ussu by i december 1843 deres tildeling i fem å.r,41)og i foråret samme år vu.r straffen ble vet anvendt overf or slavohandel.42)i løbet af 1843 ændre= de Carste:nsen i øvrigt gageudbut a lingen en hel del. Fra august blev gagerne kun udbetalt i forn af varer og ikke i penge.43 ) Allerede i sin første argumentation for gager og coutumers afska.f...:'else freæhævede Carstensen at ttengland har alt længe paa Kysten hævet Gager og Coutumer og undre sig over, at Danmark vedbliver hermed. "U-). For ikke på kysten at vi:.-ke helt tåbelig - og for at kunne spare store udgifter - tager guvernementet i december 1844 sagen 1 sin egen hånd og træffer den allerede omtalte beslut.!ling om helt at ophæve udbetalingen.45 ) At det var en nødvendighed for styrelsen p~ kysten at spare penge vidner en række af indberetninger om. I instruk:sforsla6et af 8. marts 1845 foreslås det som om-

18 talt at guvernementet tildeles i. ikke tidligere tilstået ret til at opt age lån på kysten.46>na instruksforslaget ikke affødte nogen reaktion f ra kollegiet fik guvernementet følgelig heller ingen ret til at optage lån. :Ien ikke desto oindre ser vi at C&rstensen i fire indberetninger47>meddeler at oan har lånt et beløb i rede penge, og a t man. derfor har udstedt veksler på kollegiet. Der lød i ngen protester fra København. Det ville vel også have va-::ret vansl:eligt for kollegiet med. nogen ret at protestere s å læuga det normerede udgi f tsbudget blev holdt18l og p engema~gelen alene skyldtes at pakhusets lager nærmest va:r.: usælgellgt :på grund af de høje priser kollegiet :forl angte t aget.49)r den f orbindelse er <let egentlig bemci:::i kelsesværdigt at man fra guvernementots side ikke i højere grad prøvede at sælge til lavere priser end de af kollegiet ansatte. Carstensen f orsøgte det en enkelt gang, da man i 1843 s ol gt e kaffen ~ :ru don lidet givtige plantage" drift til den højestbydende på trods af de fastsatte ret høje minirualpriser.5o)det danske vareudvalg var dog næppe af en karakter der let lod sig sælge på kysten, hvor e f terspørgslen især rettede sig mod i~enkramvarer og bomuldstøjer. 51) For at kunne gøre sig bedre gældende på r~a:r kedet begyndte guvernement et også i 1843 at ~åle ned engelske 1 stedet f or de dyrere danske tøjer,52 )og man forsøgte at gøre danske handlende interesserede i den vok sende oliehanå.el.53) Det er blevet sag t at Carstensen i sin guvernørtid udbyggede et dunsk protektorat på kysten. Et af de væsent ligste argumenter for dette protektorats eksistens er den voksende tendens der i h&ns guvernørtid ses til at lade guvernementet gribe ind i og a fgøre lokale stridigheder. Den gældende i nstruks forbød udtrykkeligt guvernementet at blande sig i kystens beforknings anliggender; og hvervet som mæ~ler ellor opmand måtte man kun påt age sig hvis man direkte blev opford.ret. 54)Ikke desto mindre beretter Carstensen 1 en t:tf' sine f ørst8 indberetrdnger55 ) om hvorledes guvernør Wilkens i sin korte periode som guvernør havde f or:nået at opnt. den nødvendige autoritet til at kunne afgøre adskil::!.i.ge vigtige pal abre, og gø.re det klart hvem

19 der var herre i landet. Carstensen fortsat t e denne linie. F. eks. nævner han i en i ndberetning et års tid senere56) hvorledes guvernementet har grebet ind overfor en fetishmand der havde skjult to af en Ussu-11egers slaver. Senere indberetninger omtaler ikke pal a.be:eatgørelse:q men det skyldes snarere at de bet:ragtes som trivielle, dagligdags begivenhe e r end at de ikke :randt sted. At de var alm:lndelijst f0rekomr:'.!enda viser også. en indberetning fra februar 18475?) der o.e<ldelel" at gu.vcrnonontct har beslut tet at halvdele~ af gældspal abergebyret fra d. 1. januar 1847 tilfalder den embedhmand der har afgørelsen i sagen. All8rede du havda Carstensen i ~vrigt injført on fast ordning med hensyn til pal aberafr;ørclcor. Alle and.re sager end gæl dssager, son afgjordes af pakhus orvaltcren i egenskab af næstøverste embedsmand, blev af-:;jort af guvernøren.58) Skolevæsnet h.b.vde tidligt Cs.rnr:hensons interesse 59 ) og tid.ligt var han bekymret over den elendige 'lmdervisning d.er blev gtvet i f ortets dannte skole. I naj 1843 foreslår han derfor at man opgiver don håbløso undervisning i og på dansk, som ikke et mcnnenke forct&r, of går over til engelsk der bliver mer e og mere udbreci_t. 60 - En af de største vanskeligb.2der ved. nkolenn drif't var den store dødelighed blar.dt europæerneo Gang på gang stod man uden skolelærer. og Måtte konsti tucre en forhlmdenværende person i embedet. l)redningen syntea Carstensen at komme f:t"a Ba.selmiss:tonen. Den en 0 elske wcf,.leyans.ke mission drev allerede flere skoler i de engelske dele af kysten?2)og missiønsskolernes resultater var efter Carstennens opfattelse langt bedre eno. de men kur!n.e bctro.gte indenfor Christ iansborgs rnure. 6 3)I 1843 tillader han dex-for C.en danske missionær A...lldrea.s Riis fra Haselmissionen at oprett e en engelsksproget skole i Ussu. 64)Ekspcrimentet re have været en success, for d. 7. november 184665)beretter Carstensen hvorledes missionær Riis ' skole helt har o psl~gt fortets pigeskolej og med drengeskolen har det ikke stået meget bedre til. Fortets skole har ca. 3o drenge mens missionens har loo. De t foreslås derfor at B~sel.miss1.onen overt ager det sa:nlede skole- og kirkevæsen med ot årligt off entlig t ti1skud på 75 0 rdlr. g. Ct. 66)" ~t over gi ve myndighed

20 t i l et privat, schw~izi sk selskab er næppe faldet i kollegiets smag. På den anden side kostede skole og kirke-. væsenet årligt over 1400 rdl r. g. Ct.?7 >så der kunne ved siden a f den a f Carstensen påstå ede foi'bed.ring også opnås en besparelse på budget tet, et meget vægtigt argument. Hvo~ olil a l ting er. d. 16. oktober 1847 acee11terede kol legiet i p::rincippet Carstensens forslag, idet man dog lod den endelige c;.f ri ørelse afhænge af Det danske.wiissionsselskabs stilling. ~8 ) t~" Iilili tæret o:frede. ~ rstenben en hel del opmærksomhed, spænd0nde lige.fra Clu istiansbo:rgs daglige vag tslcud69 ) t i l oprettelse af faste militwrstationer inde i landet.70). Da han ankom til Guinea var hele det militære apparat i en mildest talt dårli~ f orfatning. Cr.i.ristiansborgs s ø batteri var ubrugelig i;71 Lk&nonerne rustne,og "allerede nu bli ve Salutter for fremmede Krigsskibe kun seet, ikke hørt. n72)0g det oversteg den steulige sergents e vner a t l ære soldate:t'lle at betjene kanonerne. 73) Carstensens virksomhed på dette f elt ind.ledes med en stab.j:.opgø.rels e over garnisonens stilling. 7 4).1en da kollegiet ikke syntes at b l ive sroi'"lit; rystet over at det k ongelige 0-uineiske guvernement måtte klare sig med en h oben rustne kanoner på rad.ne ra.1)pe:rter gik C<lrstensen, son i så mange andre J. orhold, i gang selv. D. 14 o marts,, ~ 7S)beretter han hjem at han har oprettet en milits på 5o oand a f mulatborgere fra Ussu, o& at denne milits allerede har været til god nytte som garn:... ~n pb. Ch:d.st ia.ns borg mens den regulære o.rnison var på en ekspedit i on øst på. Det kumte nok tiltrænges med en udvidelse a f den militære besætning ved f'orterne. De:n va~r på 5o nand 76); og med de planer vi ~kal se Carstensen udka stede for koloniens fremtid var det grumme lidt. - I decamijer trækkes næste træk. Ca rs censen anmoder om ut fa u dsendt en hel del nyt oateriel. Det vigtigste må være: loo in.lanterit,evæ:rer med perkussionslås. 8 U'»dero:fficerssabler med tilbehør, 8 s t ore meta lkanoner o ~ 12 IBindl. e jernkanoner. 77 )1 realiteten en fuldstændig..lo:rnyelse af guvernementets vaben. Ua:rstensen var s elvsagt k l ai ove2 at udsl.:illige era bed31næ id i København ville stejle ved ta.r.lk.e:n. om så store ud._; 1 ter. Han und9 skylder dem ned at t avshed fra hans side om disse forhold