Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft Rådgivning til Rebild Kommune Med mail af 28. februar 2013 har Rebild Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med henblik på at indhente rådgivning i overensstemmelse med 210 stk. 2 i Sundhedsloven. Idet Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen per 1. marts 2012 er fusioneret, dækker indeværende dokument også rådgivning fra den tidligere Lægemiddelstyrelse. 11. april 2014 Sagsnr. 4-1411-8/1/ Reference SUJA T 72227561 E syb@sst.dk Generelt Sundhedsstyrelsen glæder sig over, at kommunen har udarbejdet sundhedsberedskabsplanen på baggrund af en lokal risiko- og sårbarhedsanalyse kommunen kan med fordel rykke denne om i et bilag til planen. Det samme gør sig gældende for afsnittet Kvalitet og kvalitetssikring. Det er positivt, at man er opmærksom dels på de forskellige principper, der ligger til grund for planen, dels på nødvendigheden af at revidere planen på baggrund af blandt andet et ændret trusselsbillede og erfaringer fra hændelser og øvelser. Kommunen skriver på s. 4, at sundhedsberedskabsplanen bliver online-baseret, sådan at den løbende kan justeres. Dette er naturligvis glædeligt Sundhedsstyrelsen skal blot gøre opmærksom på, at kommunen til enhver tid bør have udprintede, opdaterede kopier tilgængelige, i det tilfælde at IT-systemerne går ned. Kommunen beskriver på s. 3 sundhedsberedskabets overordnede opgaver. Til denne liste kan med fordel tilføjes og planlægges for følgende: Tilvejebringe ekstra hjælpemidler og andet relevant medicinsk udstyr Bistå regionen ved massevaccination Om nødvendigt sende forbindelsesofficer til den lokale beredskabsstab Sundhedsberedskabsplanens struktur og de fem kerneopgaver Sundhedsstyrelsen anbefaler generelt, at kommuner opbygger deres sundhedsberedskabsplaner efter den struktur, som er beskrevet i bilag 21 i Sundhedsstyrelsens Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab (2011): Krisestyringsorganisation, Indsatsplaner (herunder instrukser og action cards) og appendiks. Derfor er det glædeligt, at Rebild Kommune lader til at være bekendt med denne udgivelse.
Kerneopgave 1: Aktivering og drift Der bør være én døgnbemandet indgang til kommunens sundhedsberedskab dette er ikke tilstrækkeligt tydeligt beskrevet i planen. Døgnvagten bør have mulighed for at iværksætte uopsættelige tiltag, indtil kontakten til beslutningstager(e) er etableret. Det bør ligeledes tydeligere fremgå, hvem der har mandat til at aktivere planen. Formanden for krisestaben/sundhedsberedskabet omtales flere gange, men først i telefonlisten anføres det, at denne er direktøren med særligt ansvar for Center Sundhed, Center Pleje og Omsorg og Center Arbejdsmarked. Dette kan med fordel stå tydeligere og tidligere i selve planen. Kerneopgave 2: Informationshåndtering Sundhedsstyrelsen glæder sig over, at kommunen er opmærksom på at planlægge for informationshåndtering. Kommunen kan med fordel mere detaljeret beskrive, hvordan det sikres, at der udarbejdes og løbende opdateres et situationsbillede, samt hvordan bemandingen i forbindelse med øget overvågning af forskellige informationskanaler planlægges håndteret. Kerneopgave 3: Koordination og samarbejde På s. 6 anføres det, at praksiskonsulenten er kommunens bindeled til de praktiserede læger. Om end det er positivt, at kommunen er opmærksom på nødvendigheden af at inddrage de praktiserede læger, anbefaler styrelsen generelt, at man på forhånd indgår skriftlige aftaler, hvor man koordinerer et evt. samarbejde med eksterne parter. Dette gør sig ligeledes gældende i forhold til apoteker (omtales på s. 15), region og nabokommuner (omtales på s. 9) et givent samarbejde med disse parter kan med fordel koordineres på forhånd. Det er glædeligt, at kommunen er opmærksom på, at den kan indhente rådgivning hos embedslægeinstitutionen i forbindelse med udbrud af smitsom sygdom samt CBRNE-hændelser. Kerneopgave 4: Krisekommunikation Sundhedsstyrelsen finder det positivt, at også denne kerneopgave er medtænkt i planen. Normalt vil Fordeling af information internt og eksternt (afsnit 4.3) og Dokumentation (afsnit 4.4) høre under informationshåndtering. Kerneopgave 5: Operativ indsats indsatsplaner, instrukser og action cards I Del II: Indsatsplaner anfører kommunen at have udarbejdet action cards på en række områder. Temaerne for disse er yderst relevante (særligt glædeligt er det, at IT-nedbrud er medtænkt), men læseren bliver i tvivl om, hvorvidt der er tale om indsatsplaner (jf. overskriften) eller netop action cards. De udarbejdede planer/action cards har under alle omstændigheder mere karakter af indsatsplaner. Disse omfatter flere funktioner/personers opgaver i situationen, derimod er et action card typisk en handlingsorienteret anvisning på en enkelt bestemt funktion eller opgave, oftest til én eller få personer. Side 2
Eksempler: Indsatsplan for ekstraordinær udskrivning herunder Instruks for koordinering af hjemtagne, sygehus-kommune Action card til kommunens visitator på sygehuset Indsatsplan for smitsomme sygdomme herunder Instruks for massevaccination Action card for leder af vaccinationscenter Indsatsplanerne kan med fordel opbygges efter den skabelon, som er beskrevet i Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab: opgaver, ledelse, organisation, bemanding og materiel/udstyr samt procedurer. CBRNE-beredskab, herunder smitsomme sygdomme Sundhedsstyrelsen glæder sig over, at man har udarbejdet en indsatsplan for CBRNE-hændelser. Til de oplistede opgaver på s. 12 kan med fordel tilføjes og planlægges for: Varetage pleje og omsorg for syge borgere, som vurderes at kunne opholde sig i eget hjem Medvirke til at mindske indlæggelsesbehovet i sygehusvæsenet for andre sygdomme Deltage i omsorg for personer anbragt i karantæne Kommunen kan med fordel udarbejde en instruks omkring hygiejniske foranstaltninger i forbindelse med udbrud af smitsom sygdom. I kontaktlisten kan man med fordel tilføje de øvrige CBRNEekspertberedskaber til de allerede oplistede. Det drejer sig om: Center for Biosikring og -Beredskab (Statens Serum Institut), Nukleart Beredskab (Beredskabsstyrelsen) og Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste 1. Der henstilles til, at relevante medarbejdere i kommunen orienteres om ekspertberedskaberne, fx i forbindelse med uddannelsesaktiviteter på området. Det angivne telefonnummer til Sundhedsstyrelsens Embedslægeinstitution er til vagttelefonen. De øvrige kontaktoplysninger er: telefon: 72 22 79 70 (mandagtorsdag: 8.00-15.30, fredag 8.00-15), e-mail: senord@sst.dk. Embedslægerne Døgnvagt Vest kan udenfor almindelig dagtid kontaktes på 70 22 02 69 (føromtalte vagttelefon). Ekstraordinær udskrivning Sundhedsstyrelsen glæder sig over, at kommunen er opmærksom på, at det kan blive nødvendigt at hjemtage ekstraordinært udskrevne patienter. På s. 9 anføres det, at AMK/hospitalet har ansvaret for at medicinsk udstyr, lægemidler og hjælpemidler følger med borgeren ved ekstraordinært udskrevne patienter. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der foreligger aftaler på skrift omkring dette. 1 Se evt. http://brs.dk/beredskab/eksperter/pages/ekspertberedskabser.aspx Side 3
Som allerede beskrevet vil det ligeledes være hensigtsmæssigt på forhånd at aftale skriftligt med de praktiserende læger, hvordan de forventes at bidrage til et evt. samarbejde. Krisestøttende beredskab Kommunen mangler at planlægge for og beskrive det krisestøttende beredskab. Dette kan med fordel gøres med udgangspunkt i føromtalte opbygning: opgaver, ledelse, organisation, bemanding og materiel/udstyr, procedurer og instrukser/action cards. Mens regionerne har ansvaret for det kriseterapeutiske beredskab, bør kommuner planlægge for et krisestøttende beredskab. Det krisestøttende beredskab etableres inden for kommunens tilstedeværende ressourcer og består af umiddelbar omsorg og praktisk hjælp samt information om krisereaktioner og mulighed for yderligere hjælp. Kommunen kan læse mere i Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab samt i Sundhedsstyrelsens rapport Styrkelse af den psykosociale indsats ved beredskabshændelser, som netop har været i høring, og som forventes udgivet i foråret 2014. Lægemiddelberedskab Kommunen bør planlægge for og beskrive lægemiddelberedskabet. Også dette kan gøres med udgangspunkt i opgaver, ledelse, organisation, bemanding og materiel/udstyr, procedurer og instrukser/action cards. Kommunen skal forholde sig til følgende opgaver i planlægningsfasen og i en akut situation: Vurdering af behov for medicinsk udstyr i hjemmeplejen, på plejecentre, i relevante døgninstitutioner samt den kommunale tandpleje, både hvad angår type og mængde Forsyning af medicinsk udstyr, herunder udstyr der ikke eller kun sjældent anvendes i dagligdagen Aftale med regionen omkring lægemidler og medicinsk udstyr ved ekstraordinær udskrivning Samarbejde med omkringliggende kommuner, herunder aftale om gensidig assistance i tilfælde af akut behov for supplerende medicinsk udstyr Samarbejde med lokale apoteker, herunder dosisdispensering og bortskaffelse af medicinaffald mv. Distribution til hjemmeplejen, plejecentre og øvrige relevante kommunale institutioner mv. Kontakt til Sundhedsstyrelsen ved forsyningsmæssige nødsituationer. Øvrige forslag Bilag 3: Dagsorden for møder i krisestaben Sundhedsstyrelsen glæder sig over, at man har udarbejdet en generisk dagsorden for møder i krisestaben. Som et af punkterne nævnes Bemanding af støttefunktioner. Disse støttefunktioner nævnes ikke eksplicit andre steder i planen, og det er derfor uklart, præcis hvad der menes hermed. Sundhedsstyrelsen an- Side 4
befaler derfor, at kommunen konkretiserer, hvilke støttefunktioner, man forestiller sig at have brug for fx IT- og servicemedarbejdere eller sagsbehandlere, der kan fungere som sekretariatsfunktion for krisestaben. Kommunen kan med fordel sikre sig, at de medarbejdere, der sandsynligvis vil indgå som en del af krisestyringsorganisationen under en given hændelse, deltager i planlagte øvelser. Uddannelse, øvelser og evaluering Kommunen kan med fordel i højere grad beskrive, hvordan og hvornår man forestiller sig at afholde øvelser, samt hvilke uddannelsesaktiviteter man påtænker i forhold til relevante medarbejdere. Det er fint, at evaluering allerede er beskrevet i planen. Sammenfatning Rebild Kommune har lavet en udmærket sundhedsberedskabsplan, som imidlertid mangler væsentlige aspekter såsom krisestøttende beredskab og lægemiddelberedskab. Planen kan desuden gøres mere operationel ved at udbygge indsatsplanerne som foreslået ovenfor. Med venlig hilsen Stine Jacobsen Fuldmægtig Sygehuse og Beredskab Lisbeth Høeg-Jensen Sektionsleder Sygehuse og Beredskab Side 5