Sundhedsberedskabsplan

Transkript

1 Sundhedsberedskabsplan 28. november

2 Aktivering af sundhedsberedskabet Syddjurs Kommune Beredskabschefen på tlf (døgnbemandet) Beredskabschefen aktiverer egen stab ved Brand og Redning Djursland. Sundheds- og omsorgschefen på tlf (døgnbemandet) Sundheds- og omsorgschefen aktiverer sundhedsberedskabets ledelse samt medarbejdere. Se endvidere afsnit 1.3 aktivering af sundhedsberedskabet. Sundhedsberedskabet kan aktiveres på foranledning af udmeldinger fra: Sundhedsstyrelsen herunder embedslægerne. Region Midtjyllands AMK funktion (Akut Medicinsk Koordinationscenter). Borgmesteren eller dennes stedfortræder. Kommunaldirektøren eller dennes stedfortræder. Beredskabschefen eller dennes stedfortræder. Sundheds- og Omsorgschefen eller dennes stedfortræder. Denne Sundhedsberedskabsplan kan findes i kommunens elektroniske dokumenthåndteringssystem (Acadre) sag nr.13/33826 og på hjemmesiden 2

3 Syddjurs Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013 Indholdsfortegnelse 3 INDLEDNING 4 Lovgrundlag 4 Formål 4 Opbygning af Sundhedsberedskabsplanen 5 1. KRISESTYRINGSORGANISERINGEN 6 1. Indledning Overordnede opgaver Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab Informationshåndtering Koordination og samarbejde Krisekommunikation INDSATSPLANER, INSTRUKSER OG ACTION CARDS Indsatsplaner CBRNE-beredskab (herunder smitsomme sygdomme) Krisestøttende beredskab Lægemiddelberedskab (herunder medicinsk udstyr, utensilier, forbindsstoffer mv.) Instrukser Action Cards SUPPLERENDE AKTIVITETER Uddannelsesaktiviteter Øvelsesaktivitet Evalueringskoncept Risiko- og sårbarhedsvurdering 58 BILAG 59 Bilag 1: Kontaktoplysninger for sundhedsberedskabet 59 Bilag 2: Oversigt over personale og køretøjer 64 Bilag 3: Oversigt over plejeboligcentre ved nødhusning 65 Bilag 4: Risiko- og sårbarhedsanalyse 66 Bilag 5: Logbog 67 Bilag 6: Blanket til status og situationsrapporter 68 3

4 Indledning Sundhedsberedskabsplanen skal ses i sammenhæng med Syddjurs Kommunes samlede helhedsorienterede beredskabsplan, regionale beredskabsplaner og det præhospitale beredskab. Sundhedsberedskabsplanen er endvidere koordineret med nabokommunernes beredskabsplaner samt samordnet med regionen. Der er i Sundhedskoordinationsudvalget juni 2013 vedtaget en ramme- og hensigtserklæring for samarbejdet om sundhedsberedskabet mellem region Midtjylland, kommunerne i regionen og Praktiserende lægers organisation i regionen. Herunder bl.a. harmonisering af planer, processer, fælles opgaver mv., og at kommunerne udpeger massevaccinationscentre, opretter regionale karantænecentre samt psykosociale støttecentre. Sundhedsberedskabsplanen skal skabe grundlag for en koordineret indsats i en ekstraordinær situation samt sikre koordineret anvendelse af sundhedsmæssige ressourcer. Planlægningen skal medvirke til, at Syddjurs Kommune også i en beredskabssituation vil være i stand til at løse almindelige sundhedsopgaver. Sundhedsberedskabsplanen er udarbejdet på baggrund af en risiko- og sårbarhedsanalyse. I kommunens beredskabsplan findes der en række indsatsplaner for håndtering af naturkatastrofer, forsyningssvigt m.m. Formålet med nærværende sundhedsberedskabsplan er alene at planlægge for de sundhedsberedskabsmæssige hændelser, som Syddjurs Kommune kan stilles overfor. Eksempler på dette er svigt i forsyningssikkerheden, masseudskrivning fra regionens sygehuse, massevaccinationsbehov, aflastning af sygehusene, plejeopgaver ved eksempelvis hedebølge. Sundhedsberedskabsplanen er vedtaget af Byrådet den 28 nov 2013 Bilagene tilknyttet planen vil løbende blive opdateret ved ændringer i telefonnumre m.m. Lovgrundlag Kommuner skal i henhold til gældende lovgivning udarbejde en sundhedsberedskabsplan mindst én gang i hver valgperiode. Sundhedsberedskabsplanen skal til høring i nabokommunerne, Region Midt, Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen. Følgende love og bekendtgørelser udgør retsgrundlaget for sundhedsberedskabsplanen: Sundhedsloven Epidemiloven Beredskabsloven Lægemiddelloven Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. Formål Regionsråd og kommunalbestyrelse skal ifølge lovgivningen udarbejde og vedtage en sundhedsberedskabsplan. Formålet er at give ledelse og medarbejdere et praktisk redskab, når beredskabshændelser skal håndteres, ligesom det bør fremgå af planen, hvordan bl.a. uddannelse, øvelser og evalueringer gennemføres. Sundhedsberedskabsplanen skal beskrive, hvordan krisestyring på området skal foregå, og hvordan det afhjælpende beredskab skal iværksættes, når de almindelige ressourcer og rutiner ikke er tilstrækkelige. 4

5 Opbygning af Sundhedsberedskabsplanen Sundhedsberedskabsplanen er overordnet inddelt i tre dele: 1) Krisestyringsorganiseringen, der indeholder overordnet og generel beskrivelse af formål, organisering af kommunens sundhedsberedskab, kerneopgaver, samt rolle- og ansvarsfordeling 2) Indsatsplaner, herunder instrukser og Action Cards, der udgør den operative del af planen med konkrete procedurer for håndtering af specifikke opgaver/funktioner mv. 3) Appendiks, der indeholder beskrivelse af de elementer, der jf. loven skal indgå i planlægningen, men som ikke anvendes i akutte situationer (fx plan for uddannelses- og øvelsesaktivitet, evalueringer samt risiko- og sårbarhedsvurdering) 5

6 1. Krisestyringsorganiseringen 1. Indledning Denne del indeholder overordnet og generel beskrivelse af formål, organisering af kommunens sundhedsberedskab, kerneopgaver, samt rolle- og ansvarsfordeling. Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Formål med sundhedsberedskabsplanen (Kort beskrivelse af målsætning med sundhedsberedskabet) Planens præmisser (Planen bør være baseret på sektoransvar-, lighedsog nærhedsprincippet) Sundhedsberedskabets delplan har sammen med interne oversigter og operative indsatsplaner mv. det formål at skabe forudsætning for, at sundhedsberedskabsopgaver kan løses rationelt. Beredskabsplanen bygger på sektoransvarsprincippet. Princippet indebærer, at den forvaltning, der har ansvaret for en funktion i det daglige, også har ansvaret i ulykker og krisesituationer. Derudover indebærer nærhedsprincippet, at beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne som muligt, så længe den pågældende myndighed er relevant og egnet til opgaven. Gyldighedsområde (Præcisering af, hvilke dele af organisationen, der er omfattet af planen) Ajourføring og afprøvning (Hvem har ansvaret for dette, og hvor ofte det finder sted) Delplanen er gældende for alle ansatte i direktionsområderne sundhed og omsorg, samt familie og institution. Sundhed og omsorgschefen er ansvarlig for at denne delplan med tilhørende operative indsatsplaner, instrukser og bilag til forvaltningens interne brug holdes ajour. Delplanen skal revideres af kommunalbestyrelsen mindst en gang i hver valgperiode sammen med den samlede beredskabsplan, og derudover skal planen ajourføres eller revideres når: - Lovgivningen stiller krav om det - Der er indikationer på, at trusselsbilledet forandrer sig væsentligt - Erfaringer fra hændelser, øvelser eller risikoog sårbarhedsanalyse tilsiger det - Ændring af forvaltningens organisation eller ansvarsområder Redningsberedskabet vil tilstræbe, at der hvert andet år afholdes en krisestyringsøvelse, hvor et eller flere specifikke scenarier afprøves, og hvor de berørte forvaltninger og institutioner deltager på ledelsesni- 6

7 veau. Det tilstræbes, at der en gang årligt if. med kontrol og ajourføring af delplanens alarmeringsinstrukser og telefonlister foretages en alarmeringsøvelse af nøglepersoner ved Sundhedsberedskabet og de tilhørende institutioner. 1.1 Overordnede opgaver Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Kort oplistning af de overordnede situationer og opgavetyper, der er planlagt for på baggrund af risiko- og sårbarhedsvurderingen Modtagelse, pleje og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter samt andre syge, tilskadekomne og smittede, der opholder sig i eget hjem. Behandling af lettere tilskadekomne til aflastning af sygehuse. Samarbejde med regionen i krisesituationer omkring sundhedsfaglige opgaver. Sende forbindelsesofficer til den lokale beredskabsstab, såfremt denne nedsættes og kommunen indkaldes Sundhedsberedskabsplanen indeholder også en udførlig beskrivelse af indsatsplaner, instrukser og action Cards gældende for de oplistede opgaver. Samarbejde med omkringliggende kommuner i krisesituationer. Varetage hygiejniske foranstaltninger samt forebygge infektioner og epidemiske sygdomme. Forskellige plejeopgaver, f.eks. i forbindelse med hedebølge og lignende. Yde omsorg til tilskadekomne, syge og handicappede, herunder evt. krisehjælp. Tilvejebringe ekstra hjælpemidler og andet relevant medicinsk udstyr Information om situationen og forholdsregler til institutioner i kommunen Sikre opretholdelse af kommunens øvrige kritiske funktioner på sundhedsområdet herunder vurdere hvilke opgaver, der anses for kritiske, og planlægge 7

8 for hvordan man sikrer fortsat drift på de på gældende områder. 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Beskrivelse af organiseringen af kommunens sundhedsberedskab (Præcisering af ansvar, roller og kobling til kommunens øvrige beredskab) De kommunale opgaver i beredskabet omfatter bl.a. hjemmepleje, hjemmesygepleje og sundhedspleje for børn og unge. Regionens opgaver omfatter planlægning i forhold til og inddragelse af praksissektoren, dvs. praktiserende læger, speciallæger, psykologer m.m. Sundhedsberedskabsplanen er ansvars- og ledelsesmæssigt forankret i området for Sundhed, Ældre og Social. Sundhedsberedskabets ledelse på det overordnede strategiske og taktiske niveau består med reference til direktøren for Sundhed, Ældre og Social af: Hvem indgår i ledelsen af sundhedsberedskabet? Sundhedsberedskabsledelsen: Sundheds og omsorgschefen Socialchefen Dagtilbudschefen Skolechefen Familiechefen Personalechefen Beredskabschefen Sundheds og omsorgschefen indkalder ledelsen af sundhedsberedskabet ved ekstraordinære hændelser. Ledelsen af sundhedsberedskabet tager de nødvendige initiativer og beslutninger vedr. indsatsen på det berørte område med henblik på, at den pågældende situation afhjælpes bedst og hurtigst muligt. Sundhedsberedskabets ledelse koordinerer det samlede sundhedspersonale. I den forbindelse kan eventuelle omrokeringer imellem de forskellige institutioner blive aktuel. Ligeledes kan der blive tale om midlertidig lukning af afdelinger mv. Hvem indgår operativt i sundhedsberedskabet? Til støtte for Sundhedsberedskabets ledelse etableres der en sekretariatsstab, der holder tæt kontakt med Sundhedsberedskabets ledelse og formidler de be- 8

9 slutninger, som ledelsen træffer. Derudover bistår de i øvrigt ledelsen med praktisk og administrativ støtte efter behov. Lederen af sekretariatsstaben leder de opgaver, der delegeres til krisestaben. Alle kommunens medarbejdere har beredskabspligt. I henhold til beredskabslovens 57 skal alle offentlige ansatte, samt ansatte i offentlige og private virksomheder og institutioner udføre de opgaver indenfor redningsberedskabet og den civile sektors beredskab, der pålægges dem. Dvs. at medarbejderne er forpligtiget til at deltage i den civile sektors beredskab. Dette kan betyde, at der i en beredskabssituation kan foretages omlægninger og udvidelser af den enkelte medarbejders arbejdstid m.v. i det omfang, det er nødvendigt. I Syddjurs Kommune er der ansat tandlæger, sygeplejersker, sundhedsplejersker og sundhedskonsulenter, samt fysioterapeuter, ergoterapeuter og social- og sundhedspersonale og psykologer. Kommunen har døgndækning for så vidt angår sygeplejersker og social- og sundhedspersonale. Alle ansatte med en sundhedsfaglig baggrund har pligt til at møde, når sundhedsberedskabet vurderer det nødvendigt Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Modtagelse af varsler og alarmer mv. (Hvor kan varsler og alarmeringer komme fra? borgere, region, praksis, embedslæger etc.) Modtagelse af varsler og alarmer kan komme mange steder fra, og det vil ikke være muligt at lave en komplet oversigt. Overordnet inddeles aktiveringen af sundhedsberedskabet derfor i to: hændelser, hvor alarmeringen kommer eksternt i forhold til direktørområdet hændelser, hvor alarmeringen kommer internt i forhold til direktørområdet Ved hændelser, hvor alarmeringen kommer eksternt, 1 57 i lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009 (Beredskabsloven) 9

10 vil alarmen typisk komme fra politiet, beredskabschefen, embedslægen, Regionen eller andre kommuner. Ved hændelser, hvor alarmeringen kommer internt, kontaktes den respektive afdelingschef af dennes afdelingsleder/centerleder/institutionsleder. Afdelingschefen informerer direktøren om hændelsen. Borgerhenvendelser vil typisk ske til enten politi eller hjemmepleje. Borgerhenvendelser er således et led længere ude i aktiveringsproceduren og er derfor ikke særskilt nævnt i forbindelse med alle de instanser, som man kunne tænke sig, de ville henvende sig til. Sker alarmeringen om aftenen, natten, i weekenden eller i helligdage kontaktes vagttelefonen i Social og Sundhed. Vagttelefonen er bemandet af sygeplejersker døgnet rundt. Den sygeplejerske, der modtager opkaldet vil kontakte afdelingschefen og vil alt efter situationen være bemyndiget til at tage til områdekontoret og begynde at indkalde personale efter behov. Afdelingschefen vil herefter kontakte direktøren og aktivere sundhedsberedskabet efter behov. Såfremt modtageren ikke genkender afsenderen af alarmeringen eller er i tvivl, foretages et kontrolopkald til afsenderen for at kontrollere alarmens rigtighed. På de enkelte institutioner skal der være en instruks med beskrivelse af aktivering og håndtering af diverse situationer. Den enkelte leder er ansvarlig for, at disse findes lokalt og er kendt af personalet. Telefonnumre til intern og ekstern alarmering er listet i bilag 1 Planen skal aktiveres: - Når der indtræder ekstraordinære, varslede eller uvarslede hændelser, der kan sætte kommunens sundhedstjeneste under pres. - Når Sundhedsstyrelsen eller en anden national myndighed erklærer Danmark for pandemisk ramt område. Planen kan aktiveres: - Når større udefrakommende, varslede eller uvarslede sygdomsudløsende hændelser 10

11 rammer kommunen. Aktivering af sundhedsberedskabet (Hvem har mandat til at træffe beslutning om aktivering/ deaktivering af planen?) Hvordan finder aktivering konkret sted? (bl.a. én døgnbemandet kontaktindgang, action Card for de aktører, der skal forestå aktiveringen, etc.) Sundhedsberedskabet kan aktiveres på foranledning af udmeldinger fra Sundhedsstyrelsen, herunder embedslægerne eller Regionens AMK-funktion (Akut Medicinsk Koordinationscenter). Planen kan desuden aktiveres internt i kommunen på foranledning af udmeldinger fra Borgmesteren, Kommunaldirektøren, Direktøren for Social, Ældre og Sundhed eller Beredskabschefen. Aktivering sker ved henvendelse til: Sundheds og omsorgschefen på tlf (døgnbemandet). Sundheds og omsorgschefen aktiverer sundhedsberedskabets ledelse samt medarbejdere ved hjælp af den interne alarmeringsplan, der angiver detaljer samt oversigt over nøglepersoner m.v. (jf. bilag 1 og 2) Ved nøglepersoner forstås ledere og andre medarbejdere, der er nødvendige for at iværksætte aktuelle beredskabsforanstaltninger. Bilag nr. 1 indeholder en telefonliste med kontaktoplysninger vedr. ledelsen af sundhedsberedskabet samt suppleanter og andre nyttige telefonnumre. Formanden har ansvaret for, at listerne er opdaterede. Listerne findes i kommunens elektroniske dokumenthåndteringssystem Acadre sag nr. 13/33826 Indledende opgaver i aktiveringsfasen I forbindelse med en beredskabssituation skal afdelingschefer, institutionsledere m.fl. foretage den fornødne orientering og instruktion af personale. De ansvarlige for udarbejdelse og ajourføring af gældende bilag mv. skal sikre sig, at disse er ajourførte. Der foretages en opgørelse over, hvilke personelmæssige ressourcer, der er til rådighed. Der træffes aftaler vedrørende fremskaffelse af eventuelle manglende ressourcer. Samarbejde med regionen og andre samarbejdspartnere i relation til Regionen vil have ansvaret for den samlede sundhedsfaglige indsats ved større ulykker, da regionen har mulighed for at trække på præhospitale ressourcer 11

12 aktivering samt udrykning fra hospitalerne. Den udadgående præhospitale indsats i en beredskabssituation vil primært bestå af ambulancer, akutlægebiler og akutbiler samt akutlægehelikopter. Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) har kompetencen til at koordinere den samlede medicinske indsats ved større hændelser. AMK er i disse tilfælde indgangen til hele regionens sundhedsvæsen. AMK/hospitalet har ansvaret for, at medicinsk udstyr, lægemidler og hjælpemidler følger med borgeren ved ekstraordinært udskrevne patienter. AMK/hospitalet har ligeledes ansvaret for transporten af de ekstraordinært udskrevne patienter. Hvis det anses for nødvendigt, vil AMK iværksætte varsling/information til de praktiserende læger/vagtlæger i regionen. Kontaktoplysninger til AMK fremgår af bilag 1. Gennemførelse af møder, sundhedsberedskabets ledelse (Hvor, hvornår, og hvordan gennemføres møderne?) Udsendelse af forbindelsesofficerer (Fora det kan være relevant, at kommunens sundhedsberedskab sender en forbindelsesofficer til) Afløsning (Hvordan sikres det, at kommunens sundhedsberedskab på alle niveauer kan fungere, så længe det er nødvendigt?) Der afholdes møder i henhold til den aktuelle situation, dog mindst således at en situationsrapport kan afgives til Kommunens krisestab en gang i døgnet. Sker i samarbejde med beredskabschefen Det tilstræbes, at leder og afløser for lederen ikke samtidigt er på vagt. I forbindelse med afløsning og vagtskifte, skal der afgives en briefing over status. 1.4 Informationshåndtering Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Opretholdelse af situationsbillede For at sikre et højt og ensartet informationsniveau, inden for der kan danne grundlag for beslutninger i sundhedsberedskabsledelsen, skal der opstilles et situationsbillede, som opsummerer de væsentligste sundhedsberedskabet og in- 12

13 bidrage til fælles situationsbillede tværsektorielt (Hvad skal det bidrage til, og hvordan sikres det?) Indhentning af informationer om hændelsen/situationen (Hvor/hvordan indhenter kommunen viden om situationen? Procedure for iværksættelse af rapportering og hastemeldinger fra de decentrale enheder) formationer om hændelsen. Det samlede situationsbillede skal tage udgangspunkt i de informationer, som lederen af sundhedsberedskabet har modtaget fra interne og eksterne kilder. Det samlede situationsbillede skal udarbejdes så kortfattet som muligt (1-2 sider), fokusere på den konkrete hændelse og være umiddelbart forståeligt, også for samarbejdsparter. Situationsbilledet bør: - tage udgangspunkt i informationer fra interne og eksterne kilder - være så kortfattet som muligt samtidig med at der fokuseres på den konkrete krise - beskrive ændringer i forhold til tidligere situations billeder - eventuelt beskrive hvad der ikke bør offentliggøres - være klar til brug ved planlagte møder i Sundhedsberedskabets sekretariat - vurdere særligt risikobetonede anlæg, institutioner og virksomheder, der kan blive berørt af hændelsen Krisestaben kan forvente at modtage informationer fra: - den lokale beredskabsstab ved politiet evt. via Sikkerhedsnetttet (SINE) - Beredskabsstyrelsen evt. via SINE - kommunens forvaltninger, afdelinger og institutioner - direkte fra indsatsstederne evt. via SINE - kommunens borgere - nationale og internationale medier - sundhedssektoren Informationerne kan tilgå i form af f.eks. : - telefon - mail - SMS - SINE - personlig henvendelse - pressen (tv, radio, trykte medier, web og lign.). Fordeling af information internt i kommunen og ift. eksterne samarbejdspartnere Indkomne informationer til kommunens officielle kontaktmuligheder (hovednummer samt mail), sendes videre til sundhedsberedskabets ledelse, hvor de vurderes. I forbindelse med alm. forekommende uregelmæssigheder varetages informationerne af den afdeling, hvor under uregelmæssigheden henhører. I forbindelse med større indsatser varetages generelle informationer til pressen af kommunens udpegede 13

14 person, informationerne koordineres dog først med politiet. Intern informationspolitik Interne informationer varetages af den enkelte områdechef. Personalet holdes informeret om situationen ved periodisk orientering enten i form af en rundsendt situationsmelding eller ved en mundtlig orientering. Ekstern informationspolitik Generelle informationer til kommunens borgere varetages af den i situationen udpegede person. Informationer til pårørende til plejehjemsbeboere varetages af det enkelte plejecenters ledelse. Informationer til hjemmeboende plejekrævende borgere varetages af hjemmeplejens ledelse. Det er direktøren for Social og Sundhed, der har ansvaret for, at udvalgsformand og evt. andre politikere informeres og evt. tilkaldes. Udtalelser til pressen skal aftales med direktøren for Social og Sundhed. De private leveranderører, ( Forende Care, Privat plejen, Elite Miljø) informeres af Sundhed og omsorgschefen. Dokumentation (logføring) Dokumentation foregår ved det etablerede sekretariat, der har til opgave at føre log. 1.5 Koordination og samarbejde Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Det bør fremgå af planen, at og hvordan der er koordineret med samarbejdspartnere internt og eksternt og hvilke overordnede procedure, der er aftalt for samarbejdet? (Dialog med samarbejdspartnerne om tilpasning af planer og det anbefales, at samarbejdsaftaler foreligger på skrift) Samarbejde med nabokommuner: I Randers-klyngen (Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner) er det aftalt, at et samarbejde kan komme på tale i situationer, hvor et akut behov for hjælp til løsning af sundhedsberedskabsopgaver, som den enkelte kommune ikke selv kan løse. Særligt i forhold til nedenstående hændelser: - Ekstraordinære udskrivninger - CBRN-hændelser - Genhusning af ældre medborgere Randers-klyngen samarbejder samtidig omkring ind- 14

15 gåelse af aftaler med Region Midt i relation til sundhedsberedskabet. Kommunerne overvejer løbende om uddannelses- og øvelsesaktiviteter kan være genstand for samarbejde kommunerne imellem. ( og beredskabsstyrelsens øvelsessekretariat. Orientering om ekspertberedskaber) Samarbejde med Region Midt: Der er nedsat arbejdsgrupper i Randers-klyngen, der skal udarbejde konkrete aftaler om procedure for udskrivning, aftale om transport af borgere fra hospital til eget hjem eller kommunal institution og aftale om medgivelse af medicin ved udskrivning. Samarbejde med Embedslæge Embedslægen er blevet orienteret om instrukser på ældreområdet, bl.a. hygiejneprocedure m.m. og kan i en beredskabssituation kontaktes for råd om bl.a. smitsomme sygdomme. 1.6 Krisekommunikation Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Hvordan sikres sundhedsfaglig information ift. Kommunens krisekommunikation? Sundhedsberedskabets ledelse skal hurtigst muligt fastlægge, hvem der håndterer den sundhedsmæssige kommunikation, og dette skal koordineres med den øvrige kommunikation. Såfremt kommunens fælles krisestab er samlet, skal der også koordineres med denne. Koordination af udmeldinger til offentligheden (Fx internt på tværs af niveauer i kommunen og eksternt fx ift. Sundhedsstyrelsen) Der skal tages stilling til: Hvem der skal have information Hvad der skal informeres om Hvornår og hvor ofte der skal informeres Hvilket medie der skal kommunikeres igennem Hvor borgerne kan henvende sig omkring hjælp og information Det er vigtigt, at informationen koordineres, således at borgere og personale modtager ensartet information. 15

16 2. Indsatsplaner, Instrukser og Action Cards 2.1 Indsatsplaner I dette afsnit beskrives nærmere, hvordan Sundhedsberedskabet skal agere i forhold til CBRNE-hændelser, som krisestøttende beredskab og som lægemiddelberedskab CBRNE-beredskab (herunder smitsomme sygdomme) CBRNE-sundhedsberedskabet skal begrænse og afhjælpe hændelser med kemiske (C), biologiske (B), radiologiske (R) og nukleare stoffer (N) samt eksplosivstoffer (E). Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Opgaver (Hvilke opgaver skal kommunens sundhedsberedskab løse, herunder som støtte til regionens indsats?) Kommunens overordnede opgaver er, at: afklare og yde fornøden hjælp til berørte borgere i fareområdet varetage pleje og omsorg for ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene varetage pleje og omsorg for (smitsomt) syge, som vurderes at kunne opholde sig i eget hjem medvirke til at mindske indlæggelsesbehovet i sygehusvæsenet for andre sygdomme deltage i (masse)vaccination af dele af befolkningen deltage i omsorg for personer anbragt i karantæne rådgive om smitteforebyggende tiltag, herunder generelle hygiejniske foranstaltninger sørge for forsyning med rent drikkevand til berørte borgere ved drikkevandsforurening Desuden skal kommunen yde støtte til de opgaver, som regionen anser for nødvendige. Ledelse (Hvem har ansvaret for at lede indsatsen inden for kommunens sundhedsberedskab i CBRNEsituationer?) Ledelse og ansvarsforhold er de samme som ved andre kritiske hændelser, der berører kommunen. Beredskabsafdelingen er hovedansvarlig for indsatsen og iværksætter plan i samarbejde med sundhedsberedskab. Hvem, der skal inddrages vil være afhængig af hvilken hændelse der er tale om, men ofte vil sundhedsberedskab være relevant at inddrage. Organisation (Hvordan er kommunens sundhedsberedskab organiseret i relation til CBRNE-hændelser?) Se Afsnit 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet Bemanding og udstyr (Hvilket personale og Se Bilag 1 og 2 16

17 udstyr indgår i indsatsen?) Procedurer (Den praktiske opgaveløsning herunder alarmering, aktivering, iværksættelse af opgaver og koordination) Vagthavende indsatsleder kontakter beredskabschef, der efterfølgende kontakter relevante organisationer. Ofte vil det være kommunens sundhedspersonale, der skal varetage opgaver i forbindelse med CBRNEhændelser. I forbindelse med pandemisk influenza skelnes der mellem forskellige faser. Sundhedsstyrelsen giver information om, hvilken fase der er aktuel. Se Sundhedsstyrelsens vejledning til kommuner her: kabdel2.pdf Se i øvrigt instrukser og Action Cards nederst i dette afsnit Krisestøttende beredskab Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Opgaver (Hvilke overordnede opgaver skal løses?) Ledelse (Hvem har ansvaret for og ledelsen af kommunens sundhedsfaglige indsats på området?) Organisation (Hvordan er kommunens sundhedsberedskab organiseret?) Bemanding og udstyr (Hvilket personale og udstyr indgår i indsatsen?) Syddjurs Kommune har indgået aftale med Dansk Krisekorps om akut krisehjælp og korte terapeutiske forløb. Aftalen er forankret i Personale og HR med personalechefen som ansvarlig leder. Procedurer (Den praktiske opgaveløsning alarmering, aktivering, koordination m.m.) I tilfælde af behov for kriseterapeutisk beredskab skal en leder (med budgetansvar) kontakte Dansk Krisekorps på tlf Se i øvrigt instrukser og Action Cards nederst i dette afsnit 17

18 2.1.3 Lægemiddelberedskab (herunder medicinsk udstyr, utensilier, forbindsstoffer mv.) Der skal overvejes lægemiddelberedskab både i forhold til konventionelle hændelser og i forhold til CBRNE hændelser. Lægemiddelberedskab i kommunen består af medicinsk udstyr, så som utensilier, personlige værnemidler, forbindsstoffer og hjælpemidler. Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Opgaver (Hvilke overordnede opgaver skal løses - supplerende medicinsk udstyr?) Kommunen skal forholde sig til følgende opgaver i planlægningsfasen og i en akut situation: Vurdering af behov for medicinsk udstyr i hjemmeplejen, på plejecentre, i relevante døgninstitutioner samt den kommunale tandpleje, både hvad angår type og mængde Forsyning af medicinsk udstyr, herunder udstyr der ikke eller kun sjældent anvendes i dagligdagen Aftale med regionen omkring lægemidler og medicinsk udstyr ved ekstraordinær udskrivning Samarbejde med omkringliggende kommuner, herunder aftale om gensidig assistance i tilfælde af akut behov for supplerende medicinsk udstyr Samarbejde med lokale apoteker, herunder dosisdispensering og bortskaffelse af medicinaffald mv. Distribution til hjemmeplejen, plejecentre og øvrige relevante kommunale institutioner mv. Kontakt til Lægemiddelstyrelsen ved forsyningsmæssige nødsituationer. Se Bilag 1 Sundhedsberedskabets samarbejdspartnere Ledelse (Hvem har ansvaret for og ledelsen af kommunens indsats på området?) Organisation (Hvordan er kommunens lægemiddelberedskab organiseret?) Ledelsen i forhold til opgaven omkring lægemiddelberedskabet følger den øvrige plans ledelse. Institutionerne skal inddrages i et tæt samarbejde, idet lægemiddelberedskabet i stor grad findes her. I forhold til lægemiddelberedskab er kommunen ansvarlig for medicinsk udstyr. Relevant medicinsk udstyr omfatter bl.a. utensilier, personlige værnemidler, forbindsstoffer og hjælpemidler. Det vil i forhold til CBRNE-hændelser være hjemmesygeplejen, der har ansvaret for bestilling og udlevering af medicinsk udstyr. 18

19 Bemanding og udstyr (Hvilket personale og udstyr indgår i indsatsen?) Procedurer (Den praktiske opgaveløsning alarmering, aktivering, koordination, lægemidler ved ekstraordinær udskrivning m.m.) Beredskabschef kontakter leder af ældreområdet. Lederen har overblik over, hvor der findes lager på de forskellige plejecentre, og kan også kontakte anden kommune. Medicinsk udstyr skal være af en størrelse så en akut situation kan varetages i en uge. Hvem der skal have information vil afhænge af tilfældet. Se i øvrigt instrukser og Action Cards nedenfor 19

20 2.2 Instrukser Instruks 1: I forbindelse med smitsomme sygdomme - særligt vedr. hjemmeplejen Instruks 2: Afbrydelse af smitteveje på ældreområdet Instruks 3: Håndhygiejne Instruks 4: Vedr. alarmering og nødhusning af plejeboligcentre Instruks 5: Vedr. operativ plan for børnepasning Instruks 6: Vedr. operativ plan for skoler Instruks 7: Vedr. operativ plan for evakuering Instruks 8: Vedr. operativ plan for indkvartering og forplejning Instruks 9: Vedr. operativ plan for madudbringning Instruks 10: Vedr. operativ plan for at bistå regionen ved massevaccination Instruks 11: Vedr. mulighed for ekstraordinært udskrevne patienter s21 s23 s26 s28 s29 s32 s34 s35 s36 s37 s38 20

21 Instruks 1: I forbindelse med smitsomme sygdomme - særligt vedr. hjemmeplejen Dette bilag er et supplement til den overordnede beredskabsplan vedr. smitsomme sygdomme og beskriver kort de særlige overvejelser, hjemmeplejen jf. Sundhedsstyrelsens orienteringsskrivelse er forpligtet til at gøre sig vedr. nødvendigt beredskab. Information til den kommunale hjemmepleje Den kommunale hjemmepleje orienteres om aktuelle smitsomme sygdomme og det etablerede beredskab i forbindelse hermed. Ledere og teamledere er ansvarlige for, at der sker en løbende information om sygdommens udvikling. Lederne på både myndigheds og udfører niveau orienterer endvidere personalet om, at tjenestetidsplaner kan ændres, såfremt udviklingen af nye tilfælde eskalerer og kræver personalets ekstraordinære indsats. Ordinære funktionsområder ophører og sundhedsfagligt personale i visitations og hjælpemiddelafdeling, demensteam og uddannelsesafdeling indgår om nødvendigt i beredskabet. Ved øget sygefravær blandt sundhedspersonale etableres en nødberedskabsplan, så uopsættelige opgaver i plejen fortsat kan håndteres. Områdelederne er ansvarlige herfor. Der etableres et tæt samarbejde med de lokale praktiserende læger herom. Håndtering af smittede i eget hjem Hjemmeplejens personale skal være bekendt med hygiejniske forholdsregler, håndtering af kontaminer i affald og vasketøj samt anvendelse af personlige værnemidler, såfremt de skal indgå i plejen af smittede i eget hjem eller i plejecentrene. Hjemmeplejen råder over et mindre lager af overtrækskitler, forklæder og handsker. For nærmere vejledning og rekvirering kontakt: Tovholder på hygiejneindsats sygeplejerske Inga Visser - tlf [email protected] Anskaffelse af de særlige FFP-3 masker fås ved henvendelse til beredskabschefen: Leif Bang tlf [email protected] Ekstraordinær udskrivelse fra sygehus Såfremt der bliver tale om ekstraordinært mange udskrivelser fra sygehusene af plejekrævende borgere vil dette i første omgang skulle ske til Korttidsafdelingen på Vesterled Plejecenter i Tirstrup, 21

22 der rømmes for aktuelt indlagte brugere. Disse udskrives til eget hjem eller til de almindelige plejecentre, hvis ophold i eget hjem ikke er mulig. Med afdelingens 15 pladser vil det herefter være muligt at håndtere influenzasyge borgere i et velindrettet miljø. Der kan om nødvendigt ske en udvidelse til 25 pladser ved at inddrage de nærliggende kontorer, der har adgang til toilet og håndvask. Yderligere behov for pladser kan imødekommes ved at inddrage lokalerne i underetagen på Vesterled. Endelig kan døgngenoptræningscentret Rehab Syddjurs i Ebeltoft, der rummer 10 pladser, om nødvendigt inddrages i beredskabet. 22

23 Instruks 2: Afbrydelse af smitteveje på ældreområdet Smittede borgere De borgere, som skal være isolerede pga. smittefare, skal være isoleret i deres hjem i 2 døgn efter det sidste symptom. Smittede medarbejdere De medarbejdere, som er blevet smittet, skal blive hjemme i 2 døgn efter sidste symptom. Personale Personalet skal dele sig i 2 hold. Det ene hold plejer ikke-smittede borgere og gør kun rent i disse hjem, mens det andet hold plejer de smittede borgere og gør derfor også rent her. Personalet, som yder service overfor smittede borgere og i inficerede hjem, skal anvende overtrækskitler, handsker og mundbind. Kitlerne må bruges flere gange af samme person, og skal hænge i hjemmet. Der anvendes engangs-mundbind og engangshandsker. Der må ikke arbejdes på kryds og tværs af ikke-inficerede og inficerede hjem. Hold en meget grundig håndhygiejne Grundig vask med vand og sæbe, og herefter afslut med håndsprit af hænder og arme. Ekstra håndsprit er tilgængeligt i alle sygeplejedepoter. Se desuden instruks 3 for generel instruks for håndhygiejne. Vasketøj Vask inficeret tøj og linned på normal vis ved minimum 80 grader. Kom ikke for meget tøj i maskinen ad gangen. Anvend hospitalssprit Til aftørring af dørhåndtag og telefoner samt hvis der kommer f.eks. afføring og opkast på gulve eller lignende, anvendes hospitalssprit, som rekvireres ved den sædvanlige leverandør af håndsprit, der skal indeholde % ethanol. Alkoholprocenten skal være mindst på 85 % Hygiejne, desinfektion, rengøring og affald ved epidemier Håndhygiejne Er den vigtigste enkeltstående procedure ved afbrydelse af smitteveje. Anvend et ethanolbaseret (70-85 %) hånddesinfektionsmiddel tilsat glycerol. Såfremt hænderne er våde, og/eller synligt forurenede, foretages der håndvask forud for hånddesinfektion. Udfør håndhygiejne : 1. før og efter patientkontakt 2. før rene opgaver 3. efter urene opgaver 23

24 4. efter brug af handsker (og andre værnemidler) 5. efter toiletbesøg 6. efter hjælp i forbindelse med toiletbesøg Tøj med lange ærmer er ikke tilladt. Smykker og fingerringe er ikke tilladt. Rengøring og desinfektion Er vigtige elementer til at begrænse smittespredning. Anvend almindelig anvendte rengøringsmidler og følg producentens anbefalinger hvad angår koncentration, virkningstid og forholdsregler i øvrigt. Tør straks spild af blod, sekret og pus op, så al synlig forurening fjernes; husk handsker. Aftør stedet med et til formålet egnet desinfektionsmiddel efter optørring af større mængder blod eller andre vævsvæsker. Rengøringspersonale anvender samme værnemidler som plejepersonale. Rengøring foretages jf. ovenstående. Kontaktpunkter, f.eks. sengeheste, håndtag, vandhaner, fjernkontroller til TV/radio, klokkesnor/alarmer, foruden gulve og vandrette overflader som sengeborde, borde og stole, desinficeres med egnet rengøringsmiddel. Bortskaffelse af affald Affald bortskaffes som dagrenovation, medmindre det falder inder kategorien klinisk risikoaffald, der omfatter: Stikkende og skærende affald efter gældende retningslinjer for de enkelte områder. Engangsmateriale indeholdende blod, pus eller vævsvæsker, som vil dryppe ved sammenpresning. Tøj og linned Husk handsker ved håndtering af inficeret tøj og linned. Tøj og linned håndteres ifølge de procedurerelaterede (generelle) forholdsregler. Snavsetøj håndteres så lidt som muligt. Tøj, der er stærkt forurenet med f.eks. sekreter eller ekskrementer, lægges i en smeltepose (rekvireres), inden de sendes til vaskeriet eller vaskes i borgerens egen vaskemaskine. Af hensyn til den videre håndtering af vasketøjet er det afgørende, at der er fri for skarpe og spidse genstande. Dette af hensyn til vaskeripersonalets sikkerhed. Anvend almindeligt anvendte sæber, og følg producentens anbefaling for dosering af sæbe i forhold til det lokale vands hårdhed. Bestik og service Håndteres ifølge de procedurerelaterede (generelle) forholdsregler. Anvend almindeligt bestik og service. Varmedesinficer bestik og service i opvaskemaskine ved 80 grader. Ellers anvendes engangsservice. Bortskaf madaffald med dagrenovation. 24

25 Udstyr Udstyr håndteres jf. de procedurerelaterede (generelle) forholdsregler. Vask straks i opvaskemaskine eller dekontaminator, sædvanligvis uden forudgående afskylning eller desinfektion. Anvend, så vidt muligt, varmedesinfektion i opvaskemaskine. Anvend et egnet kemisk desinfektionsmiddel, hvis varmedesinfektion ikke er mulig. 25

26 Instruks 3: Håndhygiejne Formål Formålet med korrekt håndhygiejne er at nedsætte risikoen for smittespredning for både beboernes og personalets sundhed. Årsag Smittespredningen via hænderne er den hyppigste årsag til, at smitte føres videre. En god håndhygiejne er derfor den vigtigste enkeltstående faktor til hindring af smittespredning. Hvornår anvendes håndsprit? forud for alle rene procedurer efter urene procedurer efter handskebrug efter vask med vand og sæbe Hvornår anvendes håndvask? forud for håndsprit ved grov/synlig forurening Fremgangsmåde ved brug af håndsprit: Fremgangsmåde ved håndvask: Der anvendes 2 5 ml håndsprit, som gnides ind i huden på håndryggen, håndfladen og håndleddet og især under neglene og mellem fingrene. Der skal gnides mindst 30 sekunder, og indtil hænderne er tørre (hænderne må ikke viftes tørre!). Hænderne vaskes i rindende, koldt eller lunkent vand. Der anvendes en mild flydende sæbe 1-2 pumpeslag fra engangsbeholder, uden farvestoffer og parfume, samt en neutral phværdi. Hænder og håndled skal gøres våde, sæben påføres og indgnides på hænder og håndled især under neglene, neglebånd og mellem fingrene. Processen skal vare i mindst 15 sekunder, for at mikroorganismer kan løsnes og fjernes. Sæben skylles grundigt af under rindende vand, da sæberester kan irritere huden. Hænderne skal tørres i engangshåndklæde eller et rent håndklæde. Vandhane lukkes med papiret eller håndklædet. Hvorfor håndsprit i stedet for håndvask? FORDI håndsprit med glycerin er mere skånsom mod hænderne end vand/sæbe det er hurtigere og lettere at anvende er mere effektivt til at fjerne bakterier Hudvenlig creme eller lotion. Fugtighedsbevarende creme eller lotion uden parfume anvendes efter behov. Retningslinjer Neglene skal holdes korte, ulakerede og velplejede, idet urenheder og bakterier samles under lange negle, og ikke kan fjernes ved vask eller nås med håndsprit. Der må ikke anvendes kunstige negle! 26

27 Ringe, ur, armlænker eller andre smykker må ikke bæres på hænder og underarme, da smykkerne forhindrer en god håndhygiejne, ligesom de kan lædere brugernes hud ved pleje- og omsorgsmæssige opgaver. Håndhygiejnen skal overholdes af alle medarbejdere, der har direkte borger kontakt. 27

28 Instruks 4: Vedr. alarmering og nødhusning af plejeboligcentre Alarmeringsprocedure ved plejeboligcenter i forbindelse med en katastrofesituation: Besked modtages med forventet omfang Områdeleder, centerleder og aktivitetsleder tilkaldes. Disse 3 personer er ledelsen for indsatsen på plejecentret Ledelsen tilkalder nøglepersonel og giver dem besked om omfang af indsatsen. For alle nøglepersoner er der udpeget en stedfortræder Nøglepersonerne dirigerer og sikrer udførelsen af de første udmeldte opgaver, hvorefter man melder tilbage til ledelsen for yderlige ordre, således at personalet, der fungerer inden for plejecentret, kun skal forholde sig til ordren givet af ledelsen Ledelsen tilkalder bistand fra Sundhedsberedskabet, såfremt der skal foretages registrering og kontakt til myndighederne Ved evakuering fra andet plejecenter overtages ansvaret for plejen af det plejecenter, hvortil der evakueres Kontakt og udtalelse til pressen varetages af politiet Se oversigt over Plejecentre i bilag 1 28

29 Instruks 5: Vedr. operativ plan for børnepasning Planen er opdelt således: 1. Alarmeringsfasen 2. Organisering af indsatsen 3. Informationer 4. Evakueringsplaner 29

30 1. Alarmeringsfasen Når Borgmesteren eller dennes stedfortræder på grundlag af situationen har aktiveret sundhedsberedskabet, skal dagtilbudschefen eller dennes stedfortræder straks møde på Rådhuset i Ebeltoft. Afhængig af situationen træffes der beslutning om, hvilke dele af planen, der skal sættes i kraft, samt om der skal oprettes vagtordninger m.v., hvorefter de enkelte ledere orienterer deres personale herom. Afhængig af beslutningens omfang alarmeres nedenstående nøglepersoner: Institutionslederne Samtlige dagplejere 2. Organisering af indsatsen Ved krisesituationer kan børnehaver samt dagpleje overgå til at være døgninstitutioner, og alt personale er i sådanne tilfælde forpligtet til at blive på tjenestestedet og udføre pålagte opgaver. Denne forpligtelse opretholdes til institutionens leder modtager og videregiver meddelelse om, at situationen er ændret. Institutionerne må sørge for, at alle forældre får oplysninger om, hvad der sker i den aktuelle situation. Hvis forældrene har fået besked, bør de ved den almindelige offentlige alarmering være klar over, hvad de kan forvente med hensyn til børnene. Den enkelte institution skal have planer klar for, hvordan man vil indrette sig med henblik på at løse opgaverne vedrørende indkvartering, beskæftigelse, hygiejne, toiletforhold og bespisning. Desuden må institutionens sædvanlige opgaver vedr. pasning forsøges løst bedst muligt i disse situationer, hvorfor løsningsmuligheder må indgå i planerne. 3. Informationsplan Den overordnede informationsopgave varetages under normale omstændigheder af politiet. De specifikke informationer, kommunen ønsker udsendt til kommunens borgere, varetages af kommunens krisestyringsstab. Den enkelte institution kan efter aftale med krisestyringsstaben selv udsende specifikke informationer. 4. Evakueringsplaner: Evakuerings- og brandalarmsplaner for institutioner findes ved den enkelte institution. Planerne skal tjekkes og føres ajour, ligesom de skal gøres anvendelige i de situationer, hvor institutionerne midlertidigt er omdannet til døgninstitutioner. 30

31 Bemærkninger: Den enkelte institutions leder er ansvarlig for, at ovennævnte planer udarbejdes og jævnligt føres ajour. Det er vigtigt at sikre sig, at planerne er tilgængelige også ved strømafbrydelse og EDB-svigt. I samarbejde med kommunens kommunikations ansvarlige udarbejdes en plan for kommunikation mellem Sundhedsberedskabets ledelse og institutionerne i tilfælde af strømsvigt, telefon-, fax og EDB-svigt. Se telefonliste dagtilbud i bilag 1 31

32 Instruks 6: Vedr. operativ plan for skoler Planen er opdelt således: 1. Alarmeringsfasen 2. Organisering af indsatsen 3. Informationer 4. evakueringsplaner 1. Alarmeringsfasen Når Borgmesteren eller dennes stedfortræder på grundlag af situationen har aktiveret sundhedsberedskabet, vil Skolechefen eller dennes stedfortræder straks møde på Rådhuset i Ebeltoft. Afhængig af situationen træffes der beslutning om, hvilke dele af planen, der skal sættes i kraft, samt om der skal oprettes vagtordninger m.v., hvorefter de enkelte ledere orienterer deres personale herom. Afhængig af beslutningens omfang alarmeres nedenstående nøglepersoner: Skolelederne 2. Organisering af indsatsen I forbindelse med aktivering af sundhedsberedskabet, skal den enkelte skole og skolefritidsordning have beredskabsplaner klar for, hvordan man vil indrette sig med henblik på at løse opgaverne vedrørende indkvartering, beskæftigelse, hygiejne, toiletforhold og bespisning. Desuden må institutionens sædvanlige opgaver vedr. undervisning og skolefritidsordning forsøges løst bedst muligt i disse situationer, hvorfor løsningsmuligheder må indgå i planerne. Skolerne og skolefritidsordningerne sørger for, at alle forældre får oplysninger om, hvad der sker i den aktuelle situation. Når forældrene har fået besked, bør de ved den almindelige offentlige alarmering være klar over, hvad de kan forvente med hensyn til børnene. 3. Informationsplan Den overordnede informationsopgave varetages under normale omstændigheder af politiet. De specifikke informationer, kommunen ønsker udsendt til kommunens borgere, varetages af kommunens krisestyringsstab. Den enkelte skole kan efter aftale med krisestyringsstaben selv udsende specifikke informationer. 4. Evakueringsplaner Evakuerings- og brandalarmsplaner for skoler og skolefritidsordninger findes 32

33 ved den enkelte skole. Planerne skal tjekkes og ajourføres, ligesom de skal gøres anvendelige i de situationer, hvor skolerne indgår i sundhedsberedskabet. Bemærkninger: Den enkelte skoleleder er ansvarlig for, at ovennævnte planer udarbejdes og jævnligt ajourføres. Det er vigtigt at sikre sig, at planerne er tilgængelige også ved strømafbrydelse og EDB-svigt. I samarbejde med kommunens kommunikationsansvarlige udarbejdes en plan for kommunikation mellem Sundhedsberedskabets ledelse og skolerne i tilfælde af strømsvigt, telefon-, fax og EDB-svigt. Se telefonliste skoler i bilag 1 33

34 Instruks 7: Vedr. operativ plan for evakuering Planen er opdelt således: 1. Alarmeringsfasen 2. Organisering af indsatsen 3. Ressourcer 4. Informationer 1. Alarmeringsfasen I tilfælde hvor befolkningsområder eller persongrupper er i fare eller kan komme i fare, skal der foretages evakuering. Alarmering foretages til alarmcentralen på Alarmcentralen vil herefter videregive informationerne til rette instanser. Indsatsleder for redningsberedskab vil blive kontaktet, og denne tager kontakt til beredskabschefen, som informerer borgmesteren eller kommunalbestyrelsen. 2. Organisering af indsatsen Evakueringen koordineres af politiet, som kan få hjælp fra bl.a. af redningsberedskabet, hjemmeværnet osv. Ved evakuering af større områder eller evakuering over længere tid, vil en lokal koordinerende stab blive etableret. Den samlede koordinering vil herefter foregå fra kommunens krisestyringsstab. Der tages kontakt til indkvarteringssteder, der ikke ligger i fareområdet. Disse adviseres om situationen. 3. Ressourcer: Politiet kan kræve, at lokale vognmænd og busselskaber stiller køretøjer til rådighed for transport af evakuenter. Der kan om nødvendigt inddrages private boliger til indkvartering, men som udgangspunkt bruges de udpegede indkvarteringssteder. 4. Informationsplan Den overordnede informationsopgave varetages under normale omstændigheder af politiet. De specifikke informationer, kommunen ønsker udsendt til kommunens borgere, varetages af kommunens krisestyringsstab. Den enkelte institution kan efter aftale med krisestyringsstaben selv udsende specifikke informationer. Se nyttige telefonnumre i bilag 1 34

35 Instruks 8: Vedr. operativ plan for indkvartering og forplejning Planen er opdelt således: 1. Alarmeringsfasen 2. Organisering af indsatsen 3. Plan for indsatsen 4. Informationer 1. Alarmeringsfasen Vagthavende indsatsleder kontakter beredskabschefen og tilkalder efterfølgende de frivillige via SMS listen. 2. Organisering af indsatsen De frivillige inddeles i følgende hold.: Indkvarteringshold Forplejningshold Transporthold 3. Plan for indsatsen Situation: (Efter omstændighederne) Opgave: Hvad skal iværksættes her og nu Der tages kontakt til hjælpestationerne Der bestilles mad / Købes mad. Udførelse: Ressourcer: 1 Frivillige. 2 Brandmandskab. 3 Kommunalt ansatte. Ledelse: Koordinering med politiet omkring information 4. Informationsplan Informationsopgaven varetages under normale omstændigheder af politiet. Supplerende informationer kan efter koordinering med politiet og i overensstemmelse med kommunens generelle plan for informationer og kommunikation udsendes jf. afsnit 2. Se telefonliste i bilag 1 35

36 Instruks 9: Vedr. operativ plan for madudbringning I ekstraordinære situationer kan redningsberedskabet være behjælpelig med mandskab og transport. Rekvirering af hjælp Ved rekvirering af hjælp kontaktes vagthavende indsatsleder fra kommunens redningsberedskab, der herefter vil sørge for tilkald af nødvendigt mandskab. Vagthavende indsatsleder: tlf Kommunens beredskabschef: tlf

37 Instruks 10: Vedr. operativ plan for at bistå regionen ved massevaccination Afd. for pleje og omsorg er ansvarlig for at bistå ved massevaccination. Vaccination finder sted på de lokale aktivitets- og plejecentre Rosengården, Tingvej 22, 8543 Hornslet Ringparken, Nordre Ringvej 9 K, 8550 Ryomgaard Søhusparken, Søhusvej 8, 8400 Ebeltoft Lyngparken, Lyngevej 3, 8420 Knebel Rønde plejecenter, Hovedgaden 79, 8410 Rønde Ledere af pleje og omsorg kontaktes og planlægger dette. Kontaktpersoner i hjemmeplejen Områdeleder Birgitte Nielsen, [email protected] tlf Områdeleder Birgitte Anthonsen, [email protected] tlf

38 Instruks 11: Vedr. mulighed for ekstraordinært udskrevne patienter I følge planen for det akutte sundhedsberedskab, udarbejdet af Region Midt vil Syddjurs kommune have kapacitet til at modtage alle ekstraordinært udskrevne patienter. I alt ca. 25 patienter. Patienterne er inddelt i kategorier, efter plejebehov. Kategori I: Patienter der maksimalt har behov for hjemmehjælp ½ time dagligt. Kategori II: Patienter der maksimalt har behov for hjemmehjælp 3 gange pr. dag og hjemmesygeplejerske 1 gang pr. dag. Kategori III: Patienter der har behov for både hjemmepleje og sygepleje 3 gange pr. dag. Plan nr. 1 Plan nr. Plejecenterets navn Telefon Kontaktperson Bemærkning 1 Rehabiliteringsafdelingen, Århusvej 35, Tirstrup Leder Hanne Kaagaard 24 pladser, med mulighed for at have 36. Det er Sundheds- og omsorgschefen, der er ansvarlig i forbindelse med iværksættelse af planen. 38

39 2.3 Action Cards Action Cards Scenarie 1: Brand/Skybrud på plejecenter/socialt tilbud. Genhusning Scenarie 2: Voldsomt vejrlig Scenarie 3: Hedebølge Scenarie 4: Pandemisk Epidemi/smitsomme sygdomme Scenarie 5: Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter fra hospital Scenarie 6: Strømsvigt, der rammer plejecentre/ botilbud/ borgere Scenarie 7: IT-nedbrud over 24 timer i ældreplejen s40 s41 s43 s45 s47 s52 s54 s56 39

40 Action cards Action Cards er udarbejdet på baggrund af Risiko- og sårbarhedsanalyse, se bilag 4 Action Cards, der mangler (ifølge vejledningen) ved redaktionens afslutning februar 2014: Action Card for alarmering/aktivering af kommunens beredskab ved CBRNE-hændelser Hjemmeplejens håndtering af konsekvenser af drikkevandsforurening Action Card for alarmering/aktivering af kommunens krisestøttende beredskab m.m. Action Card for alarmering/aktivering af kommunens lægemiddelberedskab og instruks for rekvirering af suppl. Lægemidler/medicinsk udstyr. Bl.a. placering af lagre og mulighed for bestilling døgnet rundt, hele året 40

41 Scenarie 1: Brand/Skybrud på plejecenter/socialt tilbud. Genhusning. Situation Der opstår en brand i et plejecenter eller socialt tilbud, hvilket medfører, at beboerne skal evakueres. Beboerne skal genhuses, idet det ikke er muligt at opholde sig på plejecenteret/ botilbuddet. Aktivering af sundhedsberedskabet kommandovej Forebyggende indsats Der er udarbejdet brandinstrukser på de enkelte plejecentre/botilbud, der skal supplere denne handleplan. Sundhedsberedskabets ledelse vil blive aktiveret af Brand og Redning med henblik på at iværksætte og koordinere genhusning. Den vigtigste forebyggende indsats for sundhedsberedskabet er at sørge for, at personalet jævnligt deltager i brandøvelser samt undervisning i, hvordan en brand håndteres. Action Card Overordnet brandinstruks Ved ABA overføres alarmen automatisk til Brand og Redning. Hvis dette ikke sker, alarmerer personalet Brand og Redning. Der henvises til brandinstruksen for de enkelte institutioner, der skal indeholde plan for evakuering samt alarmering af interne og eksterne aktører. Normalt vil en brand ikke aktivere sundhedsberedskabet med mindre det involverer genhusning. Det er nærmeste leder, der sammen med brandvæsen og evt. politi leder indsatsen i den aktuelle situation. Eksempel på brandinstruks 1. Alarmér brandvæsenet ved tryk på alarmen tryk brandalarm, hvis anlægget ikke allerede er gået i gang. Såfremt der ringes 112 husk da at opgive nøjagtig adresse og mest hensigtsmæssig indkørsel til stedet. En person tager imod brandvæsenet. 2. Forsøg straks at få eventuelle beboere m.fl. ud af rummet, hvor det brænder. Hvis det ikke er muligt, begrænses branden ved at lukke vinduer og døre. 3. Evakuér truede beboere til nærmeste sikre opholdssted. Der henvises til lokale brandinstrukser. 4. Såfremt forsøg på selv at slukke ilden må opgives, lukkes døre og vinduer til det brændende rum. Beboerne evakueres om nødvendigt og om muligt ud i det fri eller til nærmeste bygning. 5. Sørg for at brandvæsenet straks ved ankomsten underrettes om evt. personer, der ikke er kommet i sikkerhed, samt om hvor det brænder og brandens omfang. 6. Nærmeste ledelse kontaktes med henblik på orientering af sundhedsberedskabs- 41

42 ledelsen, kontakt til pårørende, debriefing af de involverede medarbejdere, kriseforebyggelse og/eller behandling samt pressekontakt mv. 7. Undgå panik optræd myndigt og sørg for, at beboerne beroliges. Genhusning Ved behov for genhusning efter brand/skybrud planlægger sundhedsberedskabets ledelse hvordan genhusningen skal finde sted. Der kan være tale om flere former for genhusning: Genhusning i få dage Herved forstås indkvartering på feltmaner i få dage, f.eks. hvis der pga. skybrud har været oversvømmelse på et plejecenter. I disse tilfælde må man forvente at skulle sove på gulvet på madrasser. Beredskabsafdelingen har et stort antal luftmadrasser til rådighed. Det anbefales, at følgende lokationer bruges til genhusning: - Søhusparken - Vesterled - Ringparken Genhusning i en længere periode Længere tids indkvartering kan være aktuelt ved brand og vil ske i ledige plejeog ældreboliger samt på korttidspladser internt i kommunen. Det kan være nødvendigt at samarbejde med Norddjurs, Randers og Favrskov kommuner om brug af eventuelle ledige boliger. Det anbefales desuden at bruge følgende lokationer: - Søhusparken - Vesterled - Ringparken 42

43 Scenarie 2: Voldsomt vejrlig Situation Voldsomt vejrlig er normalt en varslet hændelse, som giver beredskabet en vis tid til at forberede indsatsen. I Danmark vil det ofte dreje sig om relativ kort tid, inden offentlige veje er farbare efter snefald og isslag. Det samme gælder storme o. lign, hvor normale tilstande ofte indtræder efter kort tid. På trods af dette vil der være borgere, for hvem det vil være af væsentlig betydning at skulle undvære hjælp i kort tid. Det bør overvejes, om der er borgere, der skal tilbydes evakuering, enten fordi de ikke selv kan komme væk fra faren, og /eller fordi de vil være i fare, hvis plejepersonalet hindres i at gennemføre den sædvanlige pleje og omsorg. Det må forventes, at et stort antal medarbejdere ikke kan komme frem. Aktivering af sundhedsbered skabet kommandovej Forebyggende indsats Action Card Sundhedsberedskabets ledelse vil blive aktiveret af kommunens beredskabsafdeling. Sundhedsberedskabets ledelse kontakter områdelederne i hjemmeplejen med henblik på at aktivere handleplanen. Der udleveres konservesdåser/ekstra måltider m.m. til de beboere, der modtager madservice i hjemmet. Sundhedsberedskabets ledelse sørger for, at følgende initiativer sættes i gang: Ved varsel om voldsomt vejrlig sørger Teamlederne i hjemmeplejen for at identificere de udsatte borgere og overvejer følgende: 1. Borgere, der kan klare sig uden besøg i en periode, underrettes om muligheden for, at de ikke får besøg. 2. Borgere, der vil kunne klare sig ved andres hjælp, kontaktes for at sikre, at denne hjælp er til rådighed. Der laves en aftale med borgerne herom. 3. Borgere, der ikke kan klare sig uden hjælp, og som ikke har mulighed for at få hjælp af andre, tilbydes ophold på et plejecenter. 4. Hjemmeplejebiler tjekkes for benzin og udstyr. 5. Personalet anbefales at medbringe varmt tøj o. lign. 6. Der sørges for konserves/ekstra måltider til de borgere, der modtager madservice. Når uvejret rammer uden varsel og vejene er svære at færdes på 1. Teamlederne prioriterer besøg, således der ikke køres unødigt og orienterer de berørte borgere eller pårørende. 2. Borgere, der ikke kan klare sig uden besøg, sikres hjælpen efter den sunde fornufts princip, dvs. at man kører 2 personer i bilerne. Hvis vejene er ufremkommelige, kontaktes beredskabsafdelingen, der vurderer om Vej og Park eller Falck skal kontaktes. 3. Hvis der bor personale i nærheden af de konkrete borgere, kan disse anmo- 43

44 des om at yde den fornødne hjælp. 4. Borgere, der skulle have haft besøg, tilses når forholdene gør det mulige. 5. Borgere, der evakueres, kan om nødvendigt placeres på korttidspladser. På plejecentrene samarbejder ledelsen om at fordele personalet, sådan at personale med bopæl tæt på et plejecenter møder ind pågældende sted, selvom personalet normalt arbejder på et andet plejecenter. Det samme gælder personalet på bostederne i kommunen. 44

45 Scenarie 3: Hedebølge Situation Klimamodeller peger på, at der fremover vil komme flere hedebølger. Ved hedebølge i Danmark forstås en situation, hvor gennemsnittet af de højest registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage overstiger 28 grader. Varmt vejr og hedebølge kan give ubehag og i værste fald hedeslag. Mange af de borgere, som kommunens sundhedspersonale kommer i kontakt med, er særligt udsatte for hedeslag: borgere med kronisk sygdom, som det gør det vanskeligere for dem at svede og føle tørst. borgere, der bruger medicin, som gør det vanskeligere for dem at svede og føle tørst. borgere, der bruger medicin, der ikke tåler forhøjede temperaturer. borgere, der vælger at drikke alkohol i varmen. borgere, der har en kronisk sygdom, hvor luftforurening og høje lufttemperaturer kan forværre symptomer. Spædbørn og småbørn. Der må påregnes mange kald fra især ældre og svage borgere med symptomer på hedeslag, varmekollaps og dehydrering. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at planlægningen involverer midlertidig udvidelse af kapaciteten i hjemmeplejen og på plejecentrene. Endvidere anbefales det, at personalet er tilstrækkeligt uddannet i at forebygge hedeslag og dehydrering hos risikogrupper. Aktivering af sundhedsberedskabet - kommandovej Forebyggende indsats Action Card DMI underretter beredskabsafdelingen i kommunen, der underretter sundhedsberedskabets ledelse. Sundhedsberedskabets ledelse varsler områdeledere i hjemmeplejen, leder af sundhedsplejen samt ledere på kommunens botilbud. Se action Card for forebyggelse af dehydrering m.m. nedenfor. Det anbefales, at personalet er tilstrækkeligt uddannet i at forebygge hedeslag og dehydrering hos risikogrupper. Sundhedsberedskabets ledelse har ansvar for følgende: Lederne på ældre-, sundheds, - handicap- og psykiatriområdet orienteres om situationen og underrettes om nedenstående anbefalede handlinger. Lederne varsler og opdaterer med forebyggelse (se nedenstående) og førstehjælp til varmeskaderne. Lederne planlægger evt. ekstra tilsyn og vejledning til udsatte borgere. Ekstra personale skal evt. indkaldes. Hvis situationen kræver mange hjælpere, tages der kontakt til politi og hjemmeværn. Anbefalede handlinger ved hedebølge: Forebyggende tiltag 45

46 Sørg for, at borgeren drikker rigeligt, selvom han/hun ikke føler tørst. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man drikker 1½ gang så meget, som man plejer pr. dag i stærk varme. Drikkevarerne bør være kolde. Vær opmærksom på, at alkohol virker både vanddrivende og bedøvende. Let påklædning, skygge og kolde klude eller lignende på håndleddenes underside (pulssiden), svale fodbade. Særlig opmærksomhed Mange kroniske sygdomme giver dårligere evne til at svede, og dermed dårligere evne til at sænke kropstemperaturen naturligt. Sygdommene kan også give ringere følsomhed for tørst. Det betyder, at borgeren kan blive alt for varm uden advarsel. Medicin, der gør det vanskeligt for borgeren at svede: Nogle typer medicin kan forringe evnen til at svede eller føle tørst. Det gælder både receptpligtig medicin, håndkøbsmedicin og naturmedicin. Læs derfor indlægssedlen i pakningen grundigt personalet kan evt. rådføre sig med "Sol, varme og medicin" på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Medicin, der ikke tåler temperaturer over 25 C Medicins holdbarhed er ofte afhængig af, at det opbevares ved maksimalt 25 C. Kontroller derfor om noget af borgerens medicin skal opbevares i køleskab i den varmeste periode - se "Sol, varme og medicin". Alkohol og varme Alkohol virker både vanddrivende og bedøvende. Vær forsigtig med alkohol i varmen og sørg for at borgeren får tilstrækkelig med vand og noget at spise. Mennesker med astma og/eller en anden kronisk luftvejslidelse, kan være mere udsat for symptomer, når lufttemperaturen er høj i en længere periode. Det er derfor vigtigt, at personalet er opmærksomt på, om medicindosis skal reguleres, og at borgeren i videst muligt omfang prøver at undgå de steder med højest forureningsniveau. Børn og unge skal opfordres til at drikke rigeligt. Specielt skal man være opmærksom på de helt små børn under 4 år. De føler ikke tørst som voksne. De voksne, der er omkring børn og unge i hjemmet og på institutionerne, skal tilbyde dem væske hyppigt. Vand er at foretrække og forbruget af meget sukkerholdige drikkevarer bør begrænses, da de virker vanddrivende. Alle bør i størst mulig omfang opholde sig i skygge. Forsøg at begrænse voldsomme lege og aktiviteter, der producerer varme i kroppen. Specielt småbørn bør ikke udsættes for direkte sol. Når småbørn skal lægges til at sove, skal de kun tildækkes let for at kunne afgive varme. Opholdsrum skal være ventilerede. Let beklædning i bomuld anbefales, så huden kan ånde. 46

47 Scenarie 4: Pandemisk Epidemi/smitsomme sygdomme Situation En pandemi er en verdensomspændende epidemi. Den kan bryde ud, når der opstår en smitsom sygdom eks. en influenzavirus, som ikke er set før hos mennesker. Pandemi siger noget om udbredelsen og ikke noget om alvorligheden. Ved øvrige oplysninger om smitsomme sygdomme og pandemier kan der i øvrigt henvises til Pandemier7smitsomme sygdomme udgør en direkte trussel mod de personer der bliver syge. Samtidig vil pandemier/smitsomme sygdomme udgøre en indirekte trussel i forhold til at opretholde og videreføre samfundets kritiske funktioner, (f.eks. skole, ældrepleje, dagpasning) på grund af udbredt personalefravær. Ved udbrud af pandemier vil det kommunale sundhedsberedskab blive involveret i den overordnede nationale indsats. De overordnede opgaver for hjemmeplejen vil dels være at videreføre de daglige opgaver, dels at modtage samt yde pleje og omsorg til ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehuse, samt syge og smittede i eget hjem. Proceduren for modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter er beskrevet i denne sundhedsberedskabsplan, action Card scenarie nr. 5. Den kommunale sundhedstjeneste vil primært få til opgave at medvirke til hygiejniske foranstaltninger og forebyggelse af yderligere smitsom sygdom blandt børn og unge i skoler og institutioner. Eksempel: Sundhedsstyrelsen har i sin håndbog om sundhedsberedskabet beskrevet et muligt scenarium for en influenzapandemi, hvor det antages at 25 % af befolkningen bliver klinisk influenzasyge i løbet af en 12 ugers periode, at ca. 10 % af de syge skal tilses af en læge, at 0,55 % af de syge må indlægges, samt at 15 % af de indlagte har behov for intensiv observation, herunder halvdelen for respiratorbehandling. Dette scenarium indebærer for Syddjurs Kommune, at der vil være ca borgere, der bliver influenzasyge over en 12 ugers periode og ca af dem skal tilses af deres praktiserende læge, ca. 55 af de influenzasyge må indlægges og af dem vil ca. 8 have behov for intensiv observation. Den særlige udfordring for kommunen som arbejdsgiver er, at personalet i denne periode også i et vist omfang vil være syge, ligesom der må forventes større fravær end normalt pga. børns sygdom m.m. Aktivering af sundhedsberedskabet kommandovej World Health Organisation (WHO) alarmerer Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen underretter ledelsen af Syddjurs Kommunes sundhedsberedskab I forbindelse med pandemisk influenza skelnes der mellem forskellige faser. Sundhedsstyrelsen giver information om, hvilken fase der er aktuel. Se Sundhedsstyrel- 47

48 sens vejledning til kommuner her: Forebyggende tiltag Der sker en jævnlig obligatorisk undervisning i hygiejne og daglig, kollegial feedback på ældreområdet. På børne- og skoleområdet undervises børnene i god håndhygiejne og andre smitteforebyggende tiltag. Hygiejnekampagner. Indkøbt lager af overtrækskitler, briller og mundbind, der er placeret på sygeplejedepoterne. Hjemmeplejens depot i kælderen Lundbergsvej 2, rådhuset i Ebeltoft. Beredskabschefen kontaktes for behov for særligt udstyr. Action Card Sundhedsberedskabets ledelse har ansvar for følgende: Personale på børne-, ældre-, handicap- og psykiatriområdet (herunder også private leverandører) med direkte borgerkontakt orienteres om situationen samt mulige forholdsregler Orienteringen indeholder vejledning om hygiejniske foranstaltninger og forebyggelse af yderligere smitsom sygdom Der træffes i samarbejde med hjemmeplejen evt. beslutning om indkaldelse af ekstra personale, så der er tilstrækkeligt med ressourcer til at håndtere den ekstraordinære situation, herunder modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter Der kan træffes beslutning om, at sundhedsfagligt personale i sundhedsplejen midlertidig skal arbejde i hjemmeplejen Der kan træffes beslutning om, at de praktiserende læger inddrages i sundhedsberedskabet og f.eks. forestår massevaccination Se i øvrigt Sundhedsstyrelsens vejledning til kommuner her: Action Card Ældreområdet Alle ledere og sygeplejersker i ældreplejen er orienteret om forholdsregler og håndtering af eventuelle sygdomstilfælde. Såfremt en epidemi opstår iværksættes daglige morgenmøder for områdeledere med henblik på en koordinering af indsatsen. I den forbindelse kan det blive nødvendigt at udsætte/aflyse nogle opgavetyper (f.eks. praktisk hjælp til rengøring) i en periode. Det er vigtigt, at der foregår en tværgående prioritering inden for hele området Sundhed, Ældre og Social. I nedenstående action Card for ældreområdet beskrives forskellige scenarier, der kan opstå ved pandemi/udbrud af smitsomme sygdomme. 1. En beboer på et plejecenter eller en modtager af hjemmepleje har influenza: 48

49 Hvis en beboer på et plejecenter eller en modtager af hjemmepleje får influenzalignende symptomer kontaktes egen læge eller vagtlæge med henblik på det videre forløb, afhængig af hvilke retningslinjer der er meldt ud fra Sundhedsstyrelsen. Det er vigtigt, at borgeren holder sig i egen bolig, således der ikke spredes virus. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man så vidt mulig bliver hjemme et døgn efter, man er feberfri. Personalet skal have særlig fokus på hygiejne. Personalet skal dele sig i to hold. Det ene hold plejer ikke-smittede borgere, mens det andet hold plejer de smittede borgere. De kan have behov for ekstra tilsyn samt pleje. Der rettes henvendelse til visitationen omkring dette, hvis der er tale om en hjemmehjælpsmodtager. Personale, som yder service overfor smittede borgere og inficerede hjem, skal anvende kitler, handsker, maske og beskyttelsesbriller. Der findes et lager af beskyttelsesudstyr på sygeplejedepoterne i kommunen. Hjemmeplejens depot i kælderen Lundbergsvej 2, rådhuset i Ebeltoft. Der skal holdes en meget grundig hygiejne. Se mere herom i instruks for Hygiejne, desinfektion, rengøring og affald ved epidemier. 2. En medarbejder har influenza: Hvis en medarbejder har influenza er det vigtigt, at medarbejderen bliver hjemme, således at hun/han ikke risikerer at sprede virus. Medarbejderen kontakter egen læge eller vagtlægen med henblik på videre forløb, afhængig af hvilke retningslinjer der er udmeldt fra Sundhedsstyrelsen. Medarbejderen opfordres til at orientere Teamlederen om status for forløbet. 3. En kollega har influenzasymptomer: Hvis medarbejderne møder en kollega med symptomer på influenza, bør hun/han medvirke til, at personen telefonisk kontakter egen læge eller vagtlæge med henblik på videre forløb, afhængig af hvilke retningslinjer der er udmeldt fra Sundhedsstyrelsen. Karantæne faciliteter Action Card Børne- og skoleområdet Hvis en borger, der modtager personlig pleje eller praktisk hjælp i eget hjem eller medarbejdere på Syddjurs Kommunes plejecentre får konstateret en form for pandemisk influenza skal ældrechefen orienteres. I nedenstående action Card for børne- og skoleområdet beskrives forskellige scenarier, der kan opstå ved pandemi/udbrud af smitsomme sygdomme. 1. Et barn i en af vore institutioner/skoler har influenza: Hvis en familie oplyser, at deres barn har influenzalignende symptomer skal de opfordres til at tage kontakt med egen læge eller vagtlæge med henblik på videre forløb, afhængig af hvilke retningslinjer der er udmeldt fra Sundhedsstyrelsen 49

50 Det er vigtigt, at barnet bliver hjemme, således der ikke spredes virus. Sundhedsstyrelsen vejledning anbefaler, at barnet så vidt muligt bliver hjemme 1 døgn efter, det er feberfri og i øvrigt har det godt. Hvis barnet er kommet i institution/skole og først derefter har symptomer på influenza kontaktes forældrene, og barnet sendes med forældrene hjem. Forældrene opfordres til at søge læge, hvis Sundhedsstyrelsen har anbefalet dette. For de øvrige børn og voksne gælder almindelig hygiejneregler i forhold til dråbeinfektion. Opretholde god håndhygiejne og undgå at komme i tæt kontakt med den syge. Øvrige forældre i institutionen orienteres via brev om sygdomstilfældet og om at forældrene de efterfølgende dage skal være opmærksomme på, om deres barn får influenzalignende symptomer så som snue, hoste og feber. 2. En medarbejder i en af vore institutioner/skoler har influenza: Hvis en medarbejder har symptomer på influenza, er det vigtigt, at medarbejderen bliver hjemme, således at hun/han ikke risikerer at sprede virus. Medarbejderen kontakter egen læge eller vagtlægen med henblik på videre forløb, hvis Sundhedsstyrelsen anbefaler dette. Medarbejderen orienterer lederen af institutionen/skolen om status for forløbet. 3. Et familiemedlem hos en dagplejer har influenza: Hvis et familiemedlem hos en dagplejer får konstateret influenza, må dagplejeren som udgangspunkt ikke modtage børn. Dette for at sikre at virus ikke spredes. Der laves en konkret vurdering af Dagtilbudschefen. Dagplejeren kontakter lederen af dagplejen for en orientering om situationen. Lederen kontakter øvrige forældre hos den pågældende dagplejer og orienterer om sygdomstilfældet og om at forældrene de efterfølgende dage skal være opmærksomme på, om deres barn får influenzalignende symptomer så som snue, hoste og feber. Hvis der konstateres influenza, efter børnene har været i dagplejen, skal forældrene orienteres af dagplejelederen om hvilke forholdsregler, der er gældende, herunder hygiejneregler i forhold til dråbeinfektion. 4. En kollega har influenza Hvis medarbejderne møder en kollega med symptomer på influenza, bør hun/han medvirke til, at personen telefonisk kontakter egen læge eller vagtlæge med henblik på videre forløb, hvis Sundhedsstyrelsen anbefaler dette. Hvis et barn eller medarbejdere i Syddjurs Kommunes institutioner og skoler får konstateret pandemisk influenza skal dagtilbuds- og skolechefen orienteres. Action Card I nedenstående action Card for sundhedsplejen beskrives forskellige scenarier, der 50

51 Sundhedsplejen kan opstå ved pandemi/udbrud af smitsomme sygdomme. 1. Der er influenza hos en af vores familier: Hvis en familie oplyser, at de er syge af influenza lignende karakter så skal sundhedsplejersken ikke komme på besøg. Der hentes beskyttelsesdragter og masker hos beredskabschefen, hvis der er helt specielle tilfælde. Lederen af sundhedsplejen orienteres, hvis der er en familie, hvor en person kan have pandemisk influenza. Hvis sundhedsplejersken kommer på besøg og først her får at vide, at der er sygdom, så gælder almindelige hygiejneregler i forhold til dråbeinfektioner. God håndhygiejne og undgå at komme i tæt kontakt med den syge. 2. Hvis en sundhedsplejerske får influenza lignende symptomer: er det vigtigt, at vedkommende bliver hjemme, således at personale ikke risikerer at sprede virus. 51

52 Scenarie 5: Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter fra hospital 2 Situation Hospitalerne kan i en krisesituation udskrive patienter, før de er færdigbehandlede for at skaffe det maksimale antal ledige sengepladser. Patienterne vil som oftest stadig have behov for hjælp og pleje. Sundhedsberedskabet alarmeres via Akut Medicinsk Beredskab (AMK), placeret under Region Midtjyllands hospitaler, der iværksætter ekstraordinær udskrivning fra hospitalerne. AMK kan udsende læger og andet sundhedspersonale i den udstrækning, som det er skønnes nødvendigt. AMK vil i forbindelse med alarmering af kommunens sundhedsberedskab meddele i hvilket omfang, der er behov for det kommunale sundhedsberedskabs indsats. I forbindelse med ekstraordinær udskrivelse opdeler hospitalerne patienterne i 3 grupper: Patienter der kan udskrives til eget hjem med/uden medicinsk udstyr og med/uden lægemidler, men uden hjemmepleje. Patienter, der kan udskrives til eget hjem med hjemmepleje/hjemmesygepleje. Patienter, der kan udskrives til et døgnbemandet plejecenter, Kommunen er udover at modtage ekstraordinært mange udskrevne forpligtet til at medvirke til, at så få som muligt indlægges, mens sygehusberedskabets indsats foregår. Samtidigt kan der være borgere, hvis behandling på hospitalet udskydes, og som i givet fald kan have behov for mere intensiv hjælp. I Syddjurs Kommune kan ekstraordinært udskrevne patienter, der ikke kan opholde sig i eget hjem med hjemmehjælp, indlogeres følgende steder: - Søhusparken - Vesterled, herunder Korttidsafdelingen - Ringparken Aktivering af sundhedsberedskabet kommandovej Forebyggende indsats Der vil være et rationale i at samle patienterne på ét sted, da der dermed vil være en bedre udnyttelse af de sygeplejefaglige ressourcer. Visitationen har desuden altid et opdateret overblik over ledige ældreboliger, hvor der også kan indlogeres patienter fra sygehusene. AMK underretter sundhedsberedskabets ledelse om antallet af patienter, der udskrives til Syddjurs Kommune. Der er opmærksomhed på, at det kan være nødvendigt at modtage et antal førudskrevne patienter fra hospitalet. 2 Dette scenarie er medtaget, da der anbefales en handleplan for dette område 52

53 Action Card Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter fra hospitalet: Processen forudsættes at være varslet med kortere eller længere frist, hvorfor planlægning som udgangspunkt sker i dagtiden. Ledelsen af sundhedsberedskabet aktiverer de respektive Teamledere, som måtte blive berørt, og beder dem holde sig i beredskab. Områdelederne på ældreområdet samt visitationen træffer aftale med hospitalet om udskrivningsprocedure. Herunder forventet antal patienter, disses identitet, tilstand, epikrise, medicinsk udstyr (Det tilstræbes, at der medgives medicin til mindst 48 timer) m.v. Kontakter relevante leverandører m.v. med henblik på at sikre tilstrækkelig leverancer af senge, forbindsmateriale og medicin. Områdelederne træffer beslutning om, hvorledes patienterne fordeles på de respektive plejecentre, og der gives besked til hjemmesygeplejen og visitationen om de borgere, som udskrives til eget hjem. Ledelsen af sundhedsberedskabet kontakter praksiskonsulenten med henblik på at samarbejde med de praktiserende læger. Personalekapacitet (hvem skal være hvor og hvornår) tilrettelægges af de respektive distriktsledere, så snart antallet af patienter og disses kategori er kendt. Såfremt der udskrives patienter til plejecentre stationeres et passende antal sygeplejersker på stedet med det formål at medvirke til at modtage patienterne og sammen med den stedlige leder/personale/egen læge lægge plan for pleje og behandling. Plan for pleje af de udskrevne borgere til eget hjem lægges af sygeplejerskerne i området i samarbejde med praktiserende læger, hjemmeplejen og visitationen, på baggrund af den medfølgende epikrise/plejeplan. 53

54 Scenarie 6: Strømsvigt, der rammer plejecentre/ botilbud/ borgere Situation Der sker en strømafbrydelse i et større område, hvor der også er et plejecenter/botilbud. Især ældre og svage er udsatte. Borgere, der modtager kølemad fra kommunen, kan komme i risikogruppen, hvis der er strømsvigt i en længere periode. Dialysepatienter samt borgere med iltapparat er i risikogruppen. Manglende opvarmning kan også være en konsekvens. Et strømsvigt vil have betydning for: Elektrisk udstyr, f.eks. respiratorer, dialyseapparater, trykaflastende madrasser Elevatorer og lifte Lys TV, radio og computere Kaffe/te og evt. madforsyning Varmeforsyning Aktivering af sundhedsbered skabet kommandovej Forebyggende indsats Action Card Beredskabsafdelingen underretter sundhedsberedskabets ledelse, der sørger for, at personalet opdateres om situationen. Situationen gennemgås sammen med personalet, så personalet er klar over, hvordan situationen skal håndteres. På plejecentrene skal der være en beskrivelse af, hvor og om der findes nødgeneratorer, og hvordan de i givet fald startes. Ligeledes skal det for hver enkelt borger, der betjener sig af elektrisk medicinsk udstyr, være beskrevet, om og i givet fald hvor længe, apparatet kan køre på nødstrøm. Der skal være en batteridrevent radio på institutionerne, så det er muligt at modtage offentlig information under længerevarende strømsvigt. Teamlederne underretter de udekørende grupper, så de kan tage vare om borgere, som befinder sig i eget hjem og er afhængige af elektrisk medicinsk udstyr, f.eks. iltapparater m.m. På plejecentre og botilbud samles de beboere, der kan flyttes, i opholdsstuen. En medarbejder bliver her sammen med beboerne. Øvrige medarbejdere fordeler sig i huset med beboere, hvis iltapparat er gået i stå som højprioritet disse må evt. indlægges akut, hvis det ikke er muligt at erstatte ilttilførslen med en mobil iltbombe. (Obs! Denne ikke må befinde sig i samme rum som åben ild). Beboere, som er fast sengeliggende på elektriske trykaflastende madrasser, lejres, så de undgår tryksår og vendes ofte under strømafbrydelsen. Personalet skal være ekstra opmærksomt på risici for brand (f.eks. beboere, som ryger på stuen), hvis der er tale om et botilbud/plejecenter, der ikke kan evakueres uden elevator. 54

55 Personalet fremskaffer kold mad og kolde drikke til erstatning for måltider/kaffetider, der ikke kan tilberedes som vanligt. 55

56 Scenarie 7: IT-nedbrud over 24 timer i ældreplejen Situation Aktivering af sundhedsbered skabet kommandovej Forebyggende indsats Action Card Avaleo Uniq Omsorgsjournal på ældreområdet er ikke tilgængeligt pga. ITnedbrud. IT-afdelingen kontakter sundhedsberedskabets ledelse, der sørger for, at handleplanen er kendt hos relevant personale. Følgende tiltag er implementeret som forebyggende indsats: - Der findes en opdateret skabelonplan i kørelistemappen. - Skabelonplanen udskrives en fast hverdag om ugen. - Medicinskemaerne printes altid ud umiddelbart i forbindelse med ændringer, og medbringes ved næste besøg hos borgeren. Der er udformet særlig instruks for, der skal medvirke til at sikre, at der også i tilfælde, hvor personalet ikke kan få adgang til den IT-baserede omsorgsjournal, kan gennemføres besøg hos borgerne som planlagt, trods systemnedbrud. Alle, der planlægger og journaliserer i Uniq omsorg, skal til enhver tid være forberedt på at kunne klare sig uden den elektroniske journal og disponering. Der tages telefonisk kontakt til foregående vagt. Der skal laves skriftlig dokumentation, som på efterfølgende vagt skrives i Uniq omsorg. Dokumentation under IT-nedbruddet gemmes i papirform i grupperummet og føres ajour i Uniq omsorg, når systemet kører igen. 56

57 3. Supplerende aktiviteter 3.1 Uddannelsesaktiviteter Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Konkret program for uddannelse af personer, som indgår i sundhedsberedskabet. Kurser og øvelser planlægges og afholdes i de enkelte sektorer efter behov som interne forløb, f.eks. kurser i hygiejne og førstehjælp. Undervisning i håndhygiejne/hygiejne udbydes jævnligt til ansatte indenfor kommunes ældreområde. Målet er, at alle ansatte er bevidste om at afbryde smitteveje og overholde almindelige hygiejniske principper. Der planlægges ligeledes undervisning i håndhygiejne på skoler og i daginstitutioner. 3.2 Øvelsesaktivitet Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Konkrete planer for øvelser evt. i samarbejde med tilstødende kommuner, region og øvrige aktører. Fagforvaltningerne og institutionerne kan i relevant omfang inddrage beredskabsafdelingen som samarbejdspartner i øvelser herunder live -øvelser og kurser. Herunder forebyggende i tilrettelæggelse af og evt. gennemførelse af brandøvelser. 3.3 Evalueringskoncept Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Plan for evaluering af stedfundne hændelser og øvelser. Sundhedsberedskabsplanen skal revideres inden udgangen af næste valgperiode. Her vil der blive udarbejdet en ny risiko- og sårbarhedsanalyse, der skal danne grundlag for nye handleplaner. Desuden anbefales det, at sundhedsberedskabsplanen løbende evalueres ved konkrete hændelsesforløb. Når dele af sundhedsberedskabsplanen har været i brug kan der evalueres på, om planen virkede efter hensigten. Her er det relevant at undersøge, om alle dele i planen kunne gennemføres i praksis, om planen virkede i relation til den planlagte ledelse og koordinering samt hvilke styrker og svagheder, der blev identificeret i hændelsesforløbet. 57

58 3.4 Risiko- og sårbarhedsvurdering Emne Beskrivelse af den kommunale indsats Bemærkninger Der gennemføres en risiko- og sårbarhedsvurdering. Denne kan med fordel vedlægges sundhedsberedskabsplanen som bilag. Sundhedsberedskabsplanen er bl.a. udarbejdet på baggrund af en lokal risiko- og sårbarhedsanalyse. Det overordnede formål med en risiko- og sårbarhedsvurdering er at skabe grundlag for en målrettet og prioriteret beredskabsplanlægning. Formålet er at afdække meget sandsynlige og særligt sårbare indsatsområder med store konsekvenser som grundlag for den videre udarbejdelse af lokale handleplaner (se Action Cards). I risiko- og sårbarhedsanalysen i bilag 4 er der identificeret forskellige trusler, som kan påvirke de kritiske funktioner, dvs. omsorg og pleje til svage ældre og børn. 58

59 Bilag Bilag 1: Kontaktoplysninger for sundhedsberedskabet Dette bilag fremstår uden private telefonnumre. Telefonnumrene vil fremgå af den godkendte plan på kommunens intranet. Ved strømsvigt vil der kunne findes en telefonliste i Sekretariatet for Sundhedsfremme og Ældre samt Sekretariatet for Social og Voksen/Handicap. Sundhedsberedskabets ledelse Stilling/navn Arb. tlf. Priv. tlf. Mobil Beredskabschef Leif Bang [email protected] Sundheds og omsorgschef Ingelise Juhl [email protected] Socialchef Hanne Beyer [email protected] Dagtilbudschef Kenneth Enrico Petersen [email protected] Skolechef Marit Aasland [email protected] Familiechef konst. Christine Kousholt [email protected] Personalechef Eva Due [email protected] Personlige suppleanter Stilling/navn Arb. tlf. Priv. tlf. Mobil 1. Jan Recke, Brand og Redning Djursland 2. Direktør for Familie og institutioner Jørgen Andersen [email protected] [email protected] 3. Sekretariatschef Brian Sloth [email protected] Nøglepersoner Stilling/navn Arb.tf. Priv. tlf. Mobil Akutsygeplejen Døgnbemandet Tovholder for hygiejneindsats Inga Visser Kontaktpersoner i hjemmeplejen: [email protected] Områdeleder Birgitte Nielsen, [email protected] Områdeleder Birgitte Anthonsen [email protected] Leder Hanne Kaagaard,Rehabiliteringsafd [email protected] Andre Stilling/navn Arb. tlf. Mobil tlf. Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord beliggende i Randers ma-to kl , [email protected] 59

60 Embedslægerne Døgnvagt Vest Udenfor normal åbningstid fre kl Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) Vagtcentralleder Dagligleder Regionshospital Randers-Grenaa Sundhedsstyrelsen Expertberedskab ved CBRNE-hændelse Kemisk beredskab/beredskabsstyrelsen Personforgiftning/giftlinien Bispebjerg hospital Informationssystemet om farlige stoffer Center for biosikring- og beredskab ( Statens serum institut Statens institut for strålebeskyttelse (Sundhedsstyrelsen) Døgnvagt (uheld) Nukleart beredskab (Beredskabsstyrelsen) Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste ditto [email protected] [email protected] kemikalieberedskab.dk ditto [email protected] [email protected] Praktiserende læger pr. 1/ Stilling/navn By Arb. tlf. Læge Niels Ejnar Bie Knebel Læge Marianne Bjerager Rønde Læge Sine Haals Djernes Hornslet Læge Tomas Holm Hornslet Læge Jeanette Jensbæk Hornslet Læge Niels Erik H. Jensen Mørke Læge Ole Møller Jensen Kolind Læge Lisbeth Jørgensen Knebel Læge Palle Tore Jørgensen Knebel Læge Torsten Lauritzen Ebeltoft Læge Birgit Lund Ebeltoft Læge Hans Lundberg Ebeltoft Læge Helle Moesgaard Ebeltoft Læge Karen-Dorthe Bach Nielsen Ebeltoft Læge Georg Søren Pedersen Ebeltoft Læge Mette Søndergaard Ebeltoft

61 Læge Bo Stork Rønde Læge Lone Bjergmark Svenningsen Ebeltoft Læge Claus Tidemand-Dal Rønde Læge Jane Sindal Vinther Nimtofte Læge Henrik Vissinger Hornslet Læge Carl-Heine Bugge Vogt Rønde Læge Niels Witt Kolind Læge Jørgen Mikkelsen Zederkof Ryomgård Læge Erik Harpøth Østergaard Ebeltoft Andre kommuner Læge Birgitte Borup Trustrup Læge Eva Rasbæk Trustrup Læge Henrik Fendinge Olsen Trustrup Læge Peter Christensen Skødstrup Læge Thomas Greibe Skødstrup Læge Per Kallestrup Skødstrup Læge Lone Kongstad Skødstrup Læge Roar Ruby Maagaard Skødstrup Læge Gitta Bach Nørgaard Skødstrup Læge Karin Pryds Skødstrup Læge Kurt Rasmussen Skødstrup Læge Hans Jørgen Bysted Glesborg Læge Gitte Funding-Hussum Glesborg Læge Helene Gram Larsson Glesborg Læge Johannes Brockstedt Allingåbro Læge Ib Fræmohs Allingåbro Læge Carsten L. Hansen Vivild Læge Morten Ibsen Assentoft Læge Jes Krarup Auning Læge Poul-Anders Moustsen Hadsten Læge Anne Okholm Hadsten Læge Hanne Jepsen Hadsten Læge Henrik Steen Hoffmann Hadsten Læge Frans Wilken Sørensen Hadsten Læge Stefan Klit Hadsten Læge Lone Overgaard Hadsten Læge Tove Hansen Hadsten Læge Ole Mikkelsen Voldum Læge H J Jartiz-Nielsen Voldum Ældreområdet Funktion Navn Telefon Mobiltelefon Leder ældreområdet Birgitte Dam Antonsen Leder ældreområdet Birgitte Nielsen Plejeboligerne Ringparken Karl Jacobsen

62 Plejeboligerne Frejasvænge Gitte Povlsen Plejeboligerne Lyngparken Marianne Kræmer Plejeboligerne Rønde Helle Tonnesen Plejeboligerne Søhusparken Plejeboligerne Rosengården Lis Kjems Bente Carlsen Gitte Povlsen Marie Friis Birgitte Rossing Plejeboligerne Lindebo Karin Lund Jensen Liste over daginstitutioner Navn Kontaktperson Alm. Telefon Mobiltelefon Børnenes Gård Jette Kristensen Lille Arnold Lene Rasmussen Mosegården Kis Schlosser Myretuen Peter Palmelund Æblehaven Mads Jønsson Bækdalen Mette Kristensen Hanehøj Vibeke Jørgensen Hyrdebakken Peter Palmelund Moesbakken Annette Greve Børnehuset Ringvejen Charlotte Thastum Romlehøj Ulla Jakobsen Vigen Birte Rask Pedersen Ådalen Susanne Andersen Ågården Pia Jørup Dortheabhv. Ulla Abrahamsen Feldballe bhv. Lene Vagner Kastnajehuset Helle T Madsen Knebel bhv. Thomas Nielsen Margrethe bhv. Christian Haubuf Naturbhv. Mols Bjerge Elsebeth Jensen Poppelvejens bhv. Carsten Bonde Braüner Rosmus Børnehus Birthe Jørgensen Solbærkrogen Kisser Jensen Thorsager børnehus Lise Ahlers Uglen Linda Overgård-Andersen Dagplejen Susanne Baun Christensen Liste over skoler Skolens navn Kontaktperson Telefon Mobiltelefon Pindstrupskolen Hans Henrik Dupont Hornslet Skole Anne Birthe Langebjerg Rasmussen

63 Kolind C.skole Bent Bystrup (viceskoleleder) Marienhoffskolen Claus Peter Olesen Molsskolen Kurt Dahl Mørke Skole Annie Wernblad Rosmus Skole Lars Robdrup Rønde Skole Torben Rennum Madsen Ebeltoft Skole Lars Lau Frederiksen Thorsager Skole Lisbeth Munksgaard Ådalsskolen Gitte Gaml Ungdomsskolen Anders Lind

64 Bilag 2: Oversigt over personale og køretøjer Oversigt over institutioner, centre og myndighedsafdelingerne. Personel Køretøjer Leder Medarb. Personbiler Busser Kassevogn Lastbil Sundhed og Omsorg Sekretariatet Sundhed og Omsorg Sundhedsteam i Ebeltoft Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud Syddjurs Bostøtte Social og Handicap i Hornslet & sekretariatet Projektcenter Syddjurs Familieværket Familieafdelingen, Hornslet Skoler Skoleafdelingen Daginstitutioner Dagplejere Dagtilbudsafdelingen Dagplejen, adm I alt

65 Bilag 3: Oversigt over plejeboligcentre ved nødhusning Normal kapacitet, antal boliger Plejecenter Rosengården Hornslet Plejecenter Lindebo Mørke Plejecenter Frejasvænge Kolind Rønde Plejecenter Plejecenter Lyngparken Knebel Plejeboligerne Søhusparken Ebeltoft Plejeboligerne Ringparken Ryomgård Heraf værelser med eget toilet/bad Nødhusning, antal ekstra pladser ud over normal kapacitet (Fx i stuer, kontorer mv.) 20* * Ekstra badeværelser Ekstra toiletter på centret Sikringsrumspladser Køkkenkapacitet Mad til antal personer Yderligere køkkenkapacitet med ekstra personel Køkkenkapacitet ved døgndrift Bemærkninger personale * Der er fysisk plads, men senge er ikke til rådighed personale Levebomiljø, café kan blive inddraget Levebomiljø, café kan blive inddraget 65

66 Bilag 4: Risiko- og sårbarhedsanalyse Situationer der udløser Sundhedsberedskabet: Meget sandsynlig Hedebølge Vold mod ansatte / medbeboere Overvejende sandsynlig Brand/ Skybrud Epidemi Roskildesyge Sandsynlig Forsynings Modtagelse af IT-nedbrud +24 Pandemi sikkerhed mad ekstraordinært timer Sandsynlighed udskrevne Strømsvigt Voldsomt vejrlig Overvejende usandsynlig Meget usandsynlig Begrænsede Moderate kon- Alvorlige kon- Meget alvorlige Kritiske konse- konsekvenser sekvenser sekvenser konsekvenser kvenser Konsekvenser Der foreligger hjælpevejledninger/action Cards til de hændelser, der er understregede i ovenstående skema. Hændelse Handlingsplan for: Brand eller skybrud på plejecenter/botilbud Genhusning Voldsomt vejrlig (snestorm, orkan m.m.) Evakuering, indkvartering Hedebølge (kort og langvarig) Forebyggelse af dehydrering Pandemisk Influenza og epidemier Begrænsning af smitte, hygiejne Modtagelse af ekstraordinært Indkvartering og pleje udskrevne patienter fra hospital Strømsvigt Sikre pleje og omsorg for de borgere der måtte have behov herfor IT-nedbrud i ældreplejen Adgang til oplysninger i elektronisk omsorgsjournal 66

67 Bilag 5 : Logbog Hændelse: Dato/tidspunkt Bemærkninger Logbogsfører 67

68 Bilag 6: Blanket til status og situationsrapporter (Udfyldes når opgaven indløber) Blanketten er udfyldt af: Institution: Dato: Kl: 1.Fra (Hvem har du været i kontakt med) 2.Tidspunkt for hændelsen 3.Hvad er der sket 4.Hvor er det sket 5.Hvordan er situationen 6.Hvad er iværksat 7.Tidsplan for udførelse og godkendelse 8.Godkendelse 68