AKTIVITETER Megasatsning Energi og Miljø - det første år Vækstforum Maj 2008
Region Midtjylland som energi- og miljøteknologisk foregangsregion Vækstforum Midtjylland igangsatte i juni 2007 en megasatsning på energi og miljø. Vision og mål for indsatsen er beskrevet i pjecen Region Midtjylland som Energi- og miljøteknologisk foregangsregion. Her kan man også læse om de seks overordnede indsatsområder. Målene er ambitiøse og kan kun nås, hvis en bred kreds af aktører fra erhvervsliv, forskning, kommuner og regionsrådet bidrager. Vækstforum bidrager selv ved at gå foran med et politisk lederskab. Derudover bidrager Vækstforum ved at indstille konkrete erhvervsrettede aktiviteter til medfinansiering. Nærværende pjece er en oversigt over aktiviteter, som er igangsat i det første år. Der er dels tale om aktiviteter, som Vækstforum selv har taget initiativet til at igangsætte, og dels demonstrationsprojekter, som er blevet igangsat på grundlag af projektidéer fra eksterne aktører. Bagerst i pjecen findes yderlige oplysninger om processen for igangsætning af projekter. Bent Hansen Formand for Vækstforum Midtjylland 2 Region Midtjylland - Megasatsning Energi og Miljø - Det første år Layout: story2media Fotos: Flemming Nielsen, Vestas, Linde, DAKA-Biodiesel, Grundfos, Ny Vraa Bioenergi
Indhold Energiregnskaber og lokale handlingsplaner... 4 2. generations biodiesel til danske biler og busser... 6 Teknologiudvikling i SMVer... 8 Test og afprøvning vind og biomasse... 10 Netværk for virksomheder på biomasseområdet... 12 Netværk for underleverandører til vindmølleindustrien... 14 Navitas Park... 16 Fremtidens fjernvarme... 18 Fremtidens svømmehal... 20 Naturvidenskabernes Hus... 22 Brint og brændselsceller... 24 H2 Hub Vestjylland... 26 Biogasproduktion på basis af engafgrøder... 28 Pil som energiafgrøde på miljøfølsomme arealer... 30 Klimatopmødet 2009... 32 Energikonference... 34 Proces for igangsætning af projekter... 36 Råd for energi og miljøteknologi... 38 1. udgave, revision 2, nov. 2008 Region Midtjylland - Megasatsning Energi og Miljø - Det første år 3
Energiregnskaber og lokale handlingsplaner 50% VE i 2025 Det samlede energiforbrug i Region Midtjylland er i dag 154 PJ. Heraf udgør vedvarende energi 37 PJ. I 2025 skal den vedvarende energi udgøre 50% = 77 PJ. Regionens kommuner og Region Midtjylland ønsker et fakta-grundlag for indsatsen inden for vedvarende energi og reduktion af CO 2. Derfor skal der udarbejdes energiregnskaber for den regionale og kommunale energiproduktion og det samlede slutforbrug af energi. Regnskabs-opgørelsen sker ud fra Energistyrelsens standarder, så resultaterne kan sammenlignes både nationalt og regionalt på tværs af kommuner. Regnskaberne er det første skridt på vejen til lokale handlingsplaner. De giver et detaljeret overblik over, hvordan udgangspunktet er med hensyn til VE-forsyning og CO 2 -udslip, og hvad der skal til for at nå de politiske mål, som er sat i gang i regionen og i de enkelte kommuner. I tilknytning til energiregnskaberne udarbejdes der vurderinger af de konkrete muligheder for at øge andelen af vedvarende energi. Det sker ved at opstille en handlingsplan med bud på, hvor langt man kan komme med de forskellige VE-kilder, hvilke teknologier der fx kan benyttes, hvilken tilbagebetalingstid der må påregnes, og hvilke aktører som kan medvirke til at virkeliggøre planen. 4 Region Midtjylland - Megasatsning Energi og Miljø - Det første år
Erhvervsmæssige perspektiver Energiregnskaberne er værktøjer, som man kan navigere ud fra med henblik på at stimulere udviklingen inden for de områder, som de lokale handlingsplaner anviser. Erhvervslivet inddrages, når planerne skal virkeliggøres. Der vil ofte blive tale om nye typer erhvervssamarbejde med inddragelse af flere lokale virksomheder. De lokale virksomheder har ofte stærke kompetencer i at udnytte naturressourcer og vedvarende energikilder i nærområdet. Aktører Projektet er et samarbejde mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen. Energiregnskaber og kursusforløb udføres af et konsortium bestående af PlanEnergi og Samsø Energiakademi. Status Indsamling af data til energiregnskaber påbegyndes i maj 2008. Udarbejdelsen af energiregnskaberne færdiggøres i løbet af sommeren 2008. Efter færdiggørelse af regnskaberne afholdes en række kursusforløb for kommunerne, hvor der arbejdes med individuelle energistrategier og handlingsplaner for hver kommune. Projektmål Regionale og kommunale handlingsplaner skal vise vejen for at øge andelen af vedvarende energi Energiregnskaber er første skridt på vejen for at kunne lave en handlingsplan, der medvirker til at nå målsætningerner på energi- og miljøområdet Kursusforløbet i udarbejdelse af lokale handlingsplaner skaber overblik over de lokale potentialer i forskellige VE-kilder, giver konkrete bud på finansiering og giver oplæg til inddragelse af befolkning og erhvervsliv Region Midtjylland - Megasatsning Energi og Miljø - Det første år 5
2. generations biodiesel til danske biler og busser 1. GENERATION 1. generations biobrændstoffer er produceret på basis af fx korn og kritiseres således for at belaste udbudet af fødevarer 2. GENERATION 2. generations biobrændstoffer er produceret på basis af affaldsprodukter Daka Biodiesel A.m.b.a. har som den første danske virksomhed etableret et fabriksanlæg til produktion af 2. generations biodiesel. Produktet er baseret på animalsk fedt, som er et affaldsprodukt fra slagterierne og primærlandbruget. Anlægget har en produktionskapacitet på 55 mio. liter biodiesel årligt. Der er animalsk fedt nok i Danmark til, at produktionen kan fordobles, hvilket svarer til ca. fem procent af det danske dieselforbrug. Et storskala demonstrationsprojekt skal nu sikre, at den producerede biodiesel ikke bare eksporteres til udlandet, men bliver brugt i Danmark. Projektet skal i første omgang forsyne samtlige 65 tankstationer i Århus-området med biodiesel. Derudover skal også et antal busselskaber i Region Midtjylland køre på biodiesel, blandt andre De Grønne Busser og Århus Sporveje. Den mængde diesel, som omsættes i projektet, svarer til en tredjedel af det samlede dieselforbrug til transport i Region Midtjylland. 6 Region Midtjylland - Megasatsning Energi og Miljø - Det første år
Erhvervsmæssige perspektiver Andelshaverne bag Daka Biodiesel har taget en fremsynet beslutning ved selv at investere 180 mio. kr. i et fabriksanlæg, som kan omdanne affald til et højværdigt brændstof. Med demonstrationsprojektet går Region Midtjylland foran for at understøtte, at der også skabes et marked for det miljøvenlige brændstof i Danmark. For de virksomheder, som producerer biobrændstoffer, har det stor betydning at kunne vise, at produktet anvendes på hjemmemarkedet. Samtidig opnås vigtige erfaringer med lagring, blanding, distribution og anvendelse i stor skala, som vil gøre det mere problemfrit, når der senere skal opskaleres til hele landet. Det er et krav fra EU, at 5,75% af brændstofforbruget senest i 2010 skal være baseret på biobrændstoffer GOD MILJØPROFIL Et biobrændstofs miljøprofil påvirkes blandt andet af hvor meget energi der bruges i produktionsprocessen. En uvildig livscyklusanalyse viser, at biodiesel produceret på basis af slagteriaffald har en rigtig god miljøprofil Aktører Projektet gennemføres af et konsortium bestående af Daka Biodiesel a.m.b.a., samtlige olieselskaber i Danmark og Region Midtjylland. Projektet bakkes op af Landbrugsrådet og FDM. Status Projektet startes op hen over sommeren 2008 og løber til og med 2009. Projektmål Frem til 2009 skal følgende implementeres og testes: Tilpasning og udbygning af olieselskabernes distributionsanlæg på Århus Havn, så de kan håndtere opbevaring og iblanding af biodiesel I en forsøgsperiode på ca. 18 måneder erstattes den almindelige dieselolie i et geografisk forsøgsområde med en forsøgsblanding tilsat 5% biodiesel fra Daka Biodiesel Det geografiske forsøgsområde omfatter i projektets første fase ca. 65 tankstationer i Århus Kommune. I projektets anden fase forventes forsøgsområdet udvidet til at omfatte tankstationer i flere kommuner i den østlige del af Region Midtjylland Projektet omfatter ligeledes levering af biodiesel til et antal afgrænsede bilflåder i regionen, fx busselskaber tilknyttet Midttrafik Der gennemføres erfaringsindsamling, test, forbrugerundersøgelser og formidlingsaktiviteter Region Midtjylland - Megasatsning Energi og Miljø - Det første år 7
Teknologiudvikling i små og mellemstore virksomheder Eksempler på teknologiudvikling Teknologiudvikling kan eksempelvis være inden for fremstilling af energiproduktionsudstyr, forarbejdning med henblik på forbedret tilgængelighed, konvertering til andre energimedier samt systemer og processer til lagring af energi Teknologiudviklingsprogrammet er et tilbud til små og mellemstore virksomheder inden for energiområdet samt miljøteknologi i tilknytning til energi. Konsulenter fra Væksthus Midtjylland bistår interesserede virksomheder med afdækning af mulighederne for færdigudvikling af teknologi. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan der tilknyttes en konsulent med den nødvendige specialviden inden for det aktuelle fagområde. Følgende teknologiområder er omfattet af programmet: Energiproduktion ved vedvarende energikilder Energiforbrug/-besparelser generelt Afledte miljøteknologier Ved teknologi forstås metoder, systemer, produkter, processer, maskinel, udstyr, styring, regulering, måling, overvågning mv. Bistanden fra Væksthus Midtjylland er gratis for virksomheden, mens programmet giver 50% i tilskud til den specialiserede rådgivning. 8 Region Midtjylland - Megasatsning Energi og Miljø - Det første år
Erhvervsmæssige perspektiver Programmet er rettet mod virksomheder inden for energiområdet. Miljøteknologi er også omfattet i det omfang teknologien er relateret til energiområdet. Med programmet støttes de overordnede mål for megasatsningen inden for energi og miljø gennem mulighed for øget beskæftigelse, øget salg og eksport, øget produkt- og procesinnovation samt udvikling af erhvervsklynger. Målet er, at virksomheder, som deltager i teknologiudviklingsprogrammet opnår bedre økonomiske præstationer i form af eksempelvis større omsætning og eksport, end sammenlignelige virksomheder, der ikke deltager. Aktører Væksthus Midtjylland administrerer ordningen, herunder den økonomiske styring i forhold til de givne bevillinger til programmet. Status Projektet løber foreløbigt i perioden 2008-2010 og har som mål, at der udvikles mindst 50 nye teknologiske produkter inden for energi og miljø. Projektmål Tre overordnede teknologiområder fremmes med teknologiudviklingsprogrammet: Eksempler på besparende teknologi Besparende teknologier kan eksempevis være inden for: byggematerialer, varmegenindvinding samt energiudnyttelse inden for industrielle processer og transport Eksempler på afledte miljøteknologier Ny teknologi kan fx begrænse de direkte miljøpåvirkninger, mindske ressourceforbrug, mindske negative påvirkninger af det globale miljø samt nedsætte udledning af næringsstoffer Energiproduktion ved vedvarende energikilder, såsom sol, vind, bølge, jord, luft, geotermisk energi, biomasse, restprodukter, affald mv. Energiforbrug/-besparelser dækker over teknologi til mindskelse af forbruget af energi, hvor energien anvendes dvs. i virksomheder, institutioner, husholdninger og inden for transport Afledte miljøteknologier er afgrænset til miljøteknologi i forbindelse med energiproduktion, hvor vedvarende energikilder kan danne basis Region Midtjylland - Megasatsning Energi og Miljø - Det første år 9
Test og afprøvning - vind og biomasse Det har stor betydning for industrien at kunne teste og afprøve nye produkter. Dette gælder ikke mindst inden for vindkraft og biomasseområdet, hvor regionen har en særlig styrkeposition. De to områder har dog meget forskellige behov. For de etablerede vindmølleproducenter handler testbehovet primært om at få adgang til egnede testområder til afprøvning af nye prototyper, mens der på biomasseområdet er behov for at etablere en organisation, som kan stå for test og certificering. Erhvervsmæssige perspektiver Vindmølleindustrien udgør den største erhvervsklynge i Region Midtjylland. Industriens adgang til testområder for store vindmøller er en væsentlig forudsætning for, at industriens udviklingsaktiviteter kan bibeholdes i regionen. På biomasseområdet har det stor betydning for virksomhederne at få testet og certificeret deres produkter af et uvildigt organ. Både i forhold til virksomhedernes interne produktudvikling, men i særdeleshed fordi dokumentation er afgørende for myndighedsbehandlingen samt for den landbrugsvirksomhed, som investerer i ny energi og miljøteknologi. 10 Region Midtjylland - Megasatsning Energi og Miljø - Det første år
Aktører/status Kommunerne i Regionen Midtjylland har i samarbejde med vindmølleindustrien påtaget sig opgaven med at finde egnede testområder for store vindmøller. På biomasseområdet er Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, AgroTech og Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation (CBMI) gået sammen om at etablere et nationalt test- og certificeringscenter for biomasseteknologi i Region Midtjylland. Konsortiet afventer i øjeblikket det nationale udbud af opgaven. Nye områder for testvindmøller Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern kommuner har i samarbejde med vindmølleproducenter identificeret to lokaliteter, der nu undersøges nærmere. Norddjurs Kommune arbejder aktivt med at finde egnede områder til testvindmøller og har udpeget to mulige placeringer. Samsø Kommune arbejder aktivt for opstilling af testvindmøller til havs. Holstebro og Randers kommuner er i gang med generel vindmølleplanlægning og undersøger i den forbindelse, om der også findes egnede områder til opstilling af testvindmøller. Testcenter for biomasseteknologi Teknologisk Institut og AgroTech har begge centrale kompetencer vedrørende test og certificering på biomasseområdet. Dertil kommer de forskningsfaglige miljøer på Aarhus Universitet, og at universitet netop har etableret verdens største forsøgsanlæg til biogas og gyllebehandling. Anlægget er designet, så det blandt andet kan bruges til test og afprøvning af udstyr og produkter. Kombinationen betyder, at Region Midtjylland har et særligt potentiale for at huse et nationalt og internationalt testcenter. Indsatsen koordineres af CBMI. Region Midtjylland - Megasatsning Energi og Miljø - Det første år 11
Netværk for virksomheder på biomasseområdet CBMI CBMI er et regionalt teknologicenter for biomasse og miljøteknologi. CBMI er hjemmehørende i forskerparken Agro Business Park Et internationalt innovativt netværk mellem virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner er under etablering. Netværket har som omdrejningspunkt biomasse til energiudnyttelse. Formålet med netværket er at styrke de deltagende virksomheders innovation og udvikling, uddannelse og kompetenceudvikling, muligheder for samarbejder mellem virksomheder samt mellem virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Netværket skal desuden skabe nye forretningsområder og eksportmuligheder for virksomhederne. Erhvervsmæssige perspektiver Netværket skal styrke vidensformidlingen til virksomhederne og samarbejdet mellem virksomhederne. Netværket skal bistå virksomhederne med kontakt til forsknings- og uddannelsesinstitutioner både nationalt og internationalt med henblik på at fremme innovation og udvikling af nye processer, produkter og services. Deltagende virksomheder i netværket vil også få hjælp til udredning af finansieringsmuligheder for forsknings- og udviklingsprojekter. 12 Region Midtjylland - Megasatsning Energi og Miljø - Det første år
AGRO BUSINESS PARK Agro Business Park rummer mere end 20 vidensbaserede virksomheder med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet som nærmeste nabo og samarbejdspartner Aktører Det regionale teknologicenter Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation (CBMI) er den centrale aktør i projektet sammen med konsortiepartnerne i centret: Agro Business Park, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, AgroTech A/S samt Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Status Projektet løber fra 2008-2010 og er en udbygning af det nationale netværk, som CBMI er ved at opbygge. Styrkeposition i Region Midtjylland Landbrug og landbrugsrelaterede erhverv spiller fortsat en central rolle, når det gælder beskæftigelse, omsætning og eksport. I Region Midtjylland er 22% af arbejdsstyrken beskæftiget inden for fødevarer, energi og miljø. Teknologier til produktion af vedvarende energi ud fra biomasser samt håndteringen og udnyttelsen af husdyrgødning har et verdensmarked på 4.100 mia. kr. Den danske eksport af energirådgivning og miljøteknologi er ca. 50 mia. kr. BIOMASSE OG AFFALD Biomassenetværket fokuserer på : teknologier til håndtering af biomasse, herunder husdyrgødning, afgrøder samt landbrugets og industriens affaldsprodukter konvertering til vedvarende energi miljøhensyn og udnyttelse af næringsstoffer Region Midtjylland - Megasatsning Energi og Miljø - Det første år 13
Netværk for underleverandører i vindmølleindustrien ØGET VINDFOKUS Der er særlige, regionale forudsætninger på området, idet Region Midtjylland erhvervsmæssigt står stærkt på vindmølleområdet med både verdensførende vindmølleproducenter - herunder Vestas og Siemens - samt et stort antal underleverandører i regionen Region Midtjylland støtter et nyt initiativ inden for vindmøllebranchen, der samler et innovativt netværk af underleverandører til vindmølleproduktion. Netværket har til formål at styrke samarbejdet mellem underleverandørerne samt mellem underleverandører og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Vindmølleindustrien vil ansætte en koordinator til at stå for den praktiske gennemførelse af netværkssamarbejdet og konkrete aktiviteter. Konkrete tiltag kan for eksempel være: samarbejdsaftaler vedrørende forskning, udvikling og studiepraktik udvikling af uddannelsestilbud sommercamps eller lignende aktiviteter for studerende 14 Region Midtjylland - Megasatsning Energi og Miljø - Det første år
SAMARBEJDE MELLEM UNDERLEVERANDØRER Erhvervsmæssige perspektiver Netværket for underleverandører skal bidrage til styrket innovation hos underleverandørerne, reducere rekrutteringsproblemer i forhold til kvalificeret arbejdskraft og øge kompetenceudviklingen internt i virksomhederne. Endvidere skal netværket understøtte virksomhedernes bestræbelser på at kunne påtage sig større systemleverancer til danske og udenlandske vindmølleproducenter. Samlet set vil netværket stille virksomhederne stærkere i den globale konkurrence. Aktører Fra Vindmølleindustriens brancheforening er ca. 10 virksomheder med fra start, og det antal forventes udvidet løbende. Alene i Region Midtjylland er der 65 virksomheder, som er medlemmer af Vindmølleindustrien, og som er potentielle medlemskandidater. Der forventes et samarbejde med Ingeniørhøjskolen i Århus, Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet, herunder RISØ. Der skal iværksættes aktiviteter, som sætter fokus på de udfordringer, som underleverandørerne står overfor, og som ruster disse til at håndtere de fremtidige udfordringer FORSKNING & UDDANNELSE Indsatsen skal medvirke til opklassificering af medarbejderne i underleverandørvirksomhederne, forbedre rekrutteringsmulighederne for nye medarbejdere samt styrke forsknings- og udviklingsaktiviteterne på området Status Projektet løber i perioden 2008 til og med 2010. Region Midtjylland - Megasatsning Energi og Miljø - Det første år 15
Navitas Park PARK FOR ENERGI- SEKTOREN Navitas Park bliver en forskerpark på 10.000 m2 forbeholdt virksomheder inden for eller med stærke relationer til energisektoren En bred kreds af aktører på tværs af industri, uddannelse, forskning og udvikling samt offentlige myndigheder med base i det midtjyske har som ambition at få etableret et nyt innovationscenter kaldet Navitas Park. Det er målet at skabe et åbent og levende innovationsmiljø, hvor erhvervsfolk, forskere, undervisere og studerende samarbejder. Et miljø, hvor grænserne mellem privat innovation, offentlig forskning og fremtidsorienteret uddannelse brydes ned i et åbent, kreativt og dynamisk campus-miljø. Erhvervsmæssige perspektiver Det er en klar målsætning, at Navitas Park formår at blive en national platform og dynamo inden for udvikling og anvendelse af energiteknologi. 16 Region Midtjylland - Megasatsning Energi og Miljø - Det første år
De foreløbige indsatsområder for Navitas Park er: 1. Uddannelse og forskning. Nye fag om vindenergi på ingeniøruddannelserne. Flere forskere til Aarhus Universitet. Højt specialiseret efteruddannelse af ingeniører til vindmølleindustrien mv. 2. Energiforskerpark med tilhørende projekthotel, studentervæksthus og test- og afprøvningsfaciliteter. Etablering af en forskerpark forbeholdt virksomheder inden for/ med stærke relationer til energisektoren. 3. Matchmaking mellem industrien og de offentlige videninstitutioner. Etablering af en matchmakingorganisation på energiområdet med det formål at sikre en effektfuld brobygning mellem erhvervslivet og forskningen og udviklingen i offentligt regi. 4. Opførelse af et større sammenhængende byggeri med henblik på udlejning af lejemål til virksomheder inden for energisektoren. ÅRHUS HAVN Navitas Park vil fysisk blive lokaliseret i Århus på Århus Havn med udspring på den Nordlige Bastion og Pier 2 Aktører Århus Kommune er den primære aktør i etableringen af Navitas Park. Status Navitas Park indgår som et element i hele udviklingen af havneområdet i Århus. Region Midtjylland - Megasatsning Energi og Miljø - Det første år 17
Fremtidens fjernvarme BÆREDYGTIGT BOLIGOMRÅDE Det nye boligområde, som skal forsynes med bæredygtig fjernvarme, hedder Ring Søpark og vil, når det er færdigudviklet, rumme 1.500 huse Brædstrup Fjernvarme vil etablere et bæredygtigt fjernvarmesystem i et nyt boligkvarter det første i verden af sin art. Ved at integrere det nuværende kraftvarmeværk med forskellige vedvarende energikilder, bliver det nye fjernvarmesystem i stand til at håndtere de svingende energimængder fra eksempelvis vind og sol. 8.000 m2 solfangere supplerer allerede i dag det nuværende fjernvarmesystem i Brædstrup. Det betyder, at omkring 10% af fjernvarmebehovet dækkes af solvarme. Den andel øges med yderligere solvarme fra fællesanlæg og fra anlæg på nye huse, hvor hele tagbelægningen er solvarmefanger. Når projektet er fuldt gennemført, vil op til 1.500 huse have en bæredygtig fjernvarmeforsyning. 18 Region Midtjylland - Megasatsning Energi og Miljø - Det første år
Erhvervsmæssige perspektiver Fjernvarmen har været en stor succes i Danmark og er den væsentligste årsag til, at det danske energisystem hører til blandt de mest energieffektive i verden. Udviklingen af nye standarder for boligbyggeri betyder dog, at der skal tænkes nyt, hvis den danske succeshistorie på fjernvarmeområdet skal fortsætte, og den betydelige eksport til udlandet bibeholdes. Projektet vil være med til at udvikle effektive solvarme-, varmepumpe- og fjernvarmeløsninger. Udfordringerne berører mange felter. Der skal blandt andet skabes integrering af forskellige varmekilder ind i fjernvarmesystemet, systemkomponenter skal optimeres, og solvarmeanlæg skal indpasses i arkitektur i huse og i landskabet. PÅSKEINDFLYTNING 2009 Brædstrup Fjernvarme planlægger, at de første energibevidste beboere i Ring SøPark kan flytte ind ved påsketid 2009 Aktører Andelsselskabet Brædstrup Fjernvarme samarbejder med rådgivningsvirksomhederne PlanEnergi og Rambøll samt produktionsvirksomhederne Solarcap, Arcon Solvarme, Danfoss og Advansor. Horsens Kommune er også inddraget i projektet. Status Brædstrup har verdens 3. største solvarmeanlæg med 8.000 m2 solfangere. Erfaringerne fra opbygningen af dette anlæg er fundament for projektet, der i første omgang vil omfatte 300 boliger og en række institutioner. Brædstrup Fjernvarme forventer at have påbegyndt implementeringen af projektet i forbindelse med klimatopmødet i november 2009. Region Midtjylland - Megasatsning Energi og Miljø - Det første år 19
Fremtidens svømmehal FLERE TYPER VEDVARENDE ENERGI Projektet kombinerer forskellige energiteknologier såsom solceller, varmepumper, solfangere, fjernvarmeproduktion og luftvarme En ny svømmehal på Egmonthøjskolen i Hou skal opvarmes ved hjælp af havvand og bruge havvand i bassinerne. Projektet skal afklare mulighederne for at sammensætte forskellige energikilder så effektivt som muligt. Udover varmepumper, der skal trække varme ud af havvandet, kan det være solfangere og solceller, der skal kombineres med det eksisterende el- og fjernvarmenet. For eksempel kan man bruge overskuds-el fra vindmøller til at drive varmepumperne, fordi de i princippet kan køre, når det er mest fordelagtigt - på alle tider af døgnet og året. Projektet har også som et selvstændigt formål at dokumentere den opnåede energireduktion, reducere miljøbelastning i det færdige byggeri og skabe sammenhæng med det øvrige energiforsyningssystem. 20 Region Midtjylland - Megasatsning Energi og Miljø - Det første år
Erhvervsmæssige perspektiver Projektets erfaringer vil kunne bruges i en række andre svømmehaller herhjemme og i udlandet. Idéen med at opvarme havvand er ny i dansk sammenhæng, og projektet rummer gode muligheder for at kombinere energiteknologier på en ny måde gennem blandt andet afprøvning af styringsmekanismer dels i forhold til at styre det indkomne havvand og dels i forhold til at styre samspillet med det lokale el- og fjernvarmenet. SALTVANDSBASSINER Svømmehaller med havvand er kendt fra Tyskland og Sverige, men der findes p.t. ingen i Danmark. Dog findes der nogle få saltvandsbassiner Aktører Egmonthøjskolens projekt inddrager en række af regionens virksomheder, deriblandt Dantherm Air Handling i Skive og Grundfos i Bjerringbro. Herudover deltager Teknologisk Institut, Johnson Controls Denmark, Arcon Solvarme, Jysk Svømmebads Teknik, Boulstrup- Hou Kraftvarmeværk samt KK-Electronic. Status På baggrund af en afholdt arkitektkonkurrence projekteres byggeriet i 2009 med påbegyndt opførelse 1. marts 2010. Region Midtjylland - Megasatsning Energi og Miljø - Det første år 21
Naturvidenskabernes Hus SYNLIGE INSTALLATIONER Bygningen Naturvidenskabernes Hus skal have synlige installationer det vil sige, at installationer til el, vand, ventilation, fjernvarmeinstallationer med videre vil være fuldt synlig Naturvidenskaberne Hus i Bjerringbro er et demonstrationsprojekt for energi og miljø, der har særlig fokus på teknologier til energioptimering. Huset bliver en rund bygning på 2.500 m2 i fire etager og skal være et laboratorium for eksperimenter med naturfagsundervisning fra 0. klasse til og med sidste gymnasiale udddannelsesår 3.g. Det planlagte Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro kommer til at synliggøre sin energiforsyning for de besøgende og på den måde bidrage til at skærpe offentlighedens interesse for naturvidenskab. Normalt er lys, varme og ventilation ikke noget, som man spekulerer synderligt over, når man er gæst et nyt sted. Det kommer gæster og studerende i Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro dog til, for både teknikrum og de tekniske installationer i forbindelse med husets energiforsyning vil blive udstillet og være en del af oplevelsen for de besøgende. 22 Region Midtjylland - Megasatsning Energi og Miljø - Det første år
Erhvervsmæssige perspektiver Naturvidenskabernes Hus har som mål at udvikle nye redskaber og koncepter for undervisning og efteruddannelse i naturvidenskabelige fag og skal samarbejde med undervisningsinstitutioner og virksomheder om at udvikle, planlægge og gennemføre undervisning og efteruddannelse. Naturvidenskabernes Hus skal styrke lærernes kompetencer i de naturvidenskabelige fag og gøre børn og unge bevidste om og interesserede i disse fag. Huset skal gennem sin virksomhed gøre det in at beskæftige sig med naturvidenskabelige fag i grundskolen, på de gymnasiale ungdomsuddannelser og senere ved valg af karriere-vej. Aktører Fonden Naturvidenskabernes Hus samarbejder med virksomhederne Danfoss Varmepumper, Dantherm, Grundfos, HS Hansen, Lauritz Knudsen, Window Master samt Center for Interactive Spaces, ISIS Katrinebjerg om projektet. BÆREDYGTIG ENERGI Temaet i undervisningen i Naturvidenskabenes Hus vil være energi og bæredygtighed et godt samspil med selve bygningen, som er bæredygtig i sin opbygning med flere forskellige energiforsyninger Status Opførelsen af Naturvidenskabernes Hus er i gang. Byggeriet forventes afsluttet foråret 2009 med endelig implementering af projektet i efteråret 2009. Region Midtjylland - Megasatsning Energi og Miljø - Det første år 23
Brint og brændselsceller HIRC Hydrogen Innovation & Research Centre er et videncenter for brint, der arbejder for at generere forskellige brintaktiviteter i Danmark. Formålet er at fremme udviklingsmulighederne for brint- og brændselscelleteknologi, herunder samspillet med andre vedvarende energiteknologier Region Midtjylland understøtter en række aktiviteter på brint og brændselscelleområdet. Flere af disse aktiviteter tager udgangspunkt i videnscentret HIRC i Herning. HIRC driver blandt andet et demonstratorium til fremvisning af brintteknologi, hvor man som gæst kan få et indblik i teknologiens muligheder. Herudover afholder HIRC en række netværksaktiviteter for virksomheder og vidensinstitutioner og fungerer som igangsætter i konkrete demonstrationsprojekter. Senest har Region Midtjylland understøttet HIRCs arbejde med at få etableret en national konference for brint og brændselsceller. Region Midtjylland understøtter også HIRCs arbejde med at igangsætte et større internationalt projekt vedrørende udviklingen af brinttog. Som en del af projektet vil Lemvigbanen blive den første togstrækning i verden, der fungerer som teststrækning for brinttog. Strækningen mellem Vemb og Thyborøn er optimal til afprøvning af et brintteknologisk tog, fordi den ligger i den yderste ende af jernbanenettet. Hermed vil driftsmæssig forstyrrelse 24 Region Midtjylland - Megasatsning Energi og Miljø - Det første år