DomeaMagasinet for alle lejere og deres familier Bolig Indretning Underholdning Mad Inspiration MAGASINET APRIL 2008 dit hjem dit liv MORTEN GRUNWALD Jeg fi k det gule kort CHRIS MACDONALD LENE HANSSON INDRETNING
Energi-rigtig vaskemaskine og god vaskeevne BENDT WIKKE MARKETING A/S Test dokumenterer: Miele bedre end gennemsnittet på vaskeevne, el- og vandforbrug samt overholdelse af temperatur* Test dokumenterer: Miele bedre end gennemsnittet* Vasker, skyller og skåner tøjer med mindre vand- og strømforbrug. Det er en helt ny patenteret teknologi, du finder i vores nye Profitronic-serie af vaskemaskiner med kapacitet på 5,5 og 6,5 kg. Større vaskeeffekt via Hydromatic PLUS SoftCare-tromle beskytter mod unødigt slid og fastklemte bh-bøjler Lys i tromle under fyldning og tømning Forbedret driftsøkonomi Fleksibel og nem betjening med genvejsknapper Mieles høje kvalitet sikrer lang levetid og mange problemfri programforløb. Serien indeholder også tørretumblere med SoftCare-tromle. Ring og hør mere om vores effektive løsninger. Vaskemaskine PW 6065 er blevet testet* op imod tilsvarende maskiner af 4 andre fabrikater. *) Test foretaget på vaskemaskiner fra 5 forskellige fabrikanter. De enkelte resultater er sammenlignet med et gennemsnit af samtlige deltagende fabrikater. Målinger foretaget på en 60 graders vask ved fuld fyldning. Test dokumenterer: Miele bedre end gennemsnittet på vaskeevne, el- og vandforbrug samt overholdelse af temperatur. Miele A/S Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 15 00 www.miele.dk
INDHOLD PLADS TIL BØRN Legepladser 22 CHRIS MACDONALD Hele Danmarks Sundhedscoach 40 NYE BOLIGER I Københavns Sydhavn 54 04-09 Morten Grunwald 10-13 Fremtidssikring af boliger 14-15 Råderetten 16-20 Lene Hansson Er beboerdemokratiet kommet for at blive? Beboerdemokratiet opfattes af mange som en naturlighed, men der er ingen andre lande end i Danmark, hvor det er beboerne selv, der på et det årlige afdelingsmøde træffer beslutninger om forhold i deres boligafdeling. Jeg håber meget, at beboerdemokratiet er kommet for at blive, men husk at intet fungerer af sig selv, derfor er det vigtigt, at man møder op på beboermøderne og er med til at vælge en afdelingsbestyrelse, og kommer med forslag til bestyrelsens fremtidige arbejde. Det er jo en fantastisk ting at have medindflydelse på sit boligområde, og være med til at præge udviklingen, og det er du som beboer i en almen bolig. Inde i bladet kan du læse et interview med nogle afdelingsbestyrelsesmedlemmer der fortæller hvordan de er blevet valgt, og hvad de gerne vil arbejde for. Beboerdemokratiet er jeres, pas godt på det. Med venlig hilsen Karin Thomsen 21 Lokale hjemmesider 22-24 Plads til børn 26-29 Det moderne bad 30 Sjov for børn 32-35 Sushi for begyndere 36 Vin & druer 38 Kurser 40-44 Chris MacDonald 46-47 Digitale signaler 48-50 Beboerdemokrati 52 Store rabatter 54-59 Indretning i Sydhavnen 60-65 Inspiration til boligen 66 Adresser & kolofon 67 Brandulykker i boliger
04 DOMEA MORTEN GRUNWALD
Jeg fik det GULE KORT En diagnose på type 2-diabetes og et møde med urtelægen Alain Mességué fik Morten Grunwald til at hoppe på kondicyklen og gå på smalkost. I dag, snart ti år senere, har han smidt 40 kg, lagt medicinen væk og slidt den første cykel op. 05
06 DOMEA MORTEN GRUNWALD
Af: Helle Bay Eriksen Morten Grunwald åbner selv døren til det lyse, moderne dobbelthus, som ligger med vid udsigt over Øresund. Han er høj og meget slankere end sidste gang, vi så Benny i en Olsenbanden film. Øjnene glimter bag de mørke, markante briller. Jakkesættet, ligeledes i sort, får modspil af et par uhøjtidelige gummisko. De hvidpudsede vægge i skuespillerinden Lily Weiding og Morten Grunwalds hjem er prydet af moderne kunst. Vi har stor fornøjelse af at kigge på billederne hver dag fortæller han. Domea er på besøg hos Morten Grunwald for at høre hans egen version af historien om kiloene, der blev væk og den livsstilsændring, som har fået nationens bevågenhed. DU HAR SIRUP I BLODET Overvægten kom snigende over flere år med hårdt arbejde og en usund livsstil: De sidste år på Østre Gasværks Teater var meget krævende. Jeg arbejdede 14-15 timer om dagen, og når jeg var færdig ud på aftenen, gik jeg ned i baren og fik en guldøl og en Ritter Sport. Bagefter gik jeg hjem og tømte køleskabet. Samtidig havde jeg slidt mine hofter ned, så jeg ikke kunne løbe mere, og derfor svulmede jeg op. mindes Morten Grunwald. Da vægten var på sit højeste, indspillede Morten Grunwald den sidste Olsenbanden film: Olsenbandens sidste stik. Jeg kunne ikke passe mit kostume, og de var nødt til at 07
DOMEA MORTEN GRUNWALD få syet en ny jakke til mig ude på B&W! siger han og smiler. Der blev heller ikke danset så meget i den film. Jeg havde sved på panden og hjertebanken. I 1998 stoppede Morten Grunwald som teaterdirektør på Østre Gasværks Teater, og kort tid efter fik han stillet diagnosen type 2-diabetes. Overlægen sagde til mig du har ikke sukker i blodet, du har sirup. Det var som et rødt kort for mig, eller i hvert fald et gult, fortæller han og indrømmer, at sygdommen var udslagsgivende for, at han radikalt ændrede sin måde at leve på. Før jeg fik diagnosen tænkte jeg: nu er jeg over 60, og så får man lidt mere pondus. Sådan undskyldte jeg over for mig selv. Det var nok det, at jeg fik diabetes, som gjorde, at det blev et enten eller. Hvis man ikke gør noget ved det, så dør man jo af det, siger Morten Grunwald nøgternt. Jeg fik fat i kattens hale, da det hele var ved at tage overhånd. Jeg er glad for, at jeg fik lagt min livsstil om og indarbejdet nogle ritualer som den daglige motion. CYKELTURE OG NUL SUKKER Lægerne lod Morten Grunwald forstå, at han kunne eliminere sygdommen, hvis han satte ind med motion og sund kost. Han meldte sig ind i et motionscenter, men det var først, da han fik sin egen kondicykel, at han for alvor kom i gang: Jeg tager to gange en halv time på cyklen hver dag, og jeg kan ikke undvære det. Hvis jeg har snydt en aften, fordi jeg har været ude, så tager jeg to gange tre kvarter næste dag, fordi jeg ikke vil skylde en halv time. Det er afgørende for mit velbefindende, fortæller Morten Grunwald. Også kostvanerne har været udsat for en revision: Brød får jeg kun om morgenen. Jeg spiser ikke kartofler, ris og den slags med meget stivelse. Jeg spiser kød, fisk og grøntsager. Der findes så mange vidunderlige grøntsager og rodfrugter. Jeg drikker vand og lader guldøllerne stå, men jeg tager dog et glas vin i ny og næ. Og selvfølgelig holder jeg mig fra sukker og kager. Jeg kan skam leve ganske underholdende, når bare jeg husker min motion, understreger Morten Grunwald. De nye spisevaner er resultatet af et helsebringende ophold hos naturlægen Alain Mességué. Et bekendtskab, der blev et andet afgørende vendepunkt i Morten Grunwalds liv. 40 KILO LETTERE Hustruen, Lily Weiding, havde været med nogle veninder på et kurophold i Milano hos Alain Mességué og kom hjem og fortalte begejstret om det. Til hendes store overraskelse blev Morten Grunwald så inspireret, at han også tog af sted. Jeg fik færten af hans metoder og filosofi, som i og for sig er meget enkle: Du skal balancere dit kalorie- og proteinindtag dagligt. Han undersøgte mig og regnede ud, at jeg havde haft et kalorieindtag på cirka 2400 kalorier om dagen. Han satte mig på en diæt, der indeholdt 1100 kalorier om dagen, fordelt på tre små retter, tre gange om dagen. Alt var regnet ud på en brevvægt. Derudover skulle jeg drikke to til tre liter vand og noget urtete, som han havde komponeret til mig. På de otte dage tabte jeg ni kilo. På de ti år, der er gået, siden Morten Grunwald i 1998 fik sin diagnose og til nu, er der røget cirka 40 kilo af sidebenene. I dag ville det ikke være noget problem for ham, at iklæde sig Bennys gulternede blazer. Jeg har generobret min ungdomskampvægt og pacificeret min diabetes, samtidig med, at jeg har gennemgået tre hofteoperationer, fortæller han. At Morten Grunwald er en rollemodel for andre, er han bevidst om. Derfor bruger han nu en del af sin tid på foredrag om diabetes og livsstil. Han synes, det er vigtigt at udbrede budskabet om, at der kan gøres noget ved sukkersygen: Det kan lade sig gøre, og det er ikke så svært, hvis du tænder på projektet. Hvad du investerer får du tifold tilbage FILM- OG BOGAKTUEL I april måned udkommer bogen: Spis bedre lev bedre. Bliv Slank med Morten Grunwald. Det er en kogebog med lækre opskrifter fra Alain Mességué og hans forældres middelhavskøkken. Jeg fortæller i forordet om mødet med Mességué og hans principper og filosofi, som jeg synes er interessante at leve efter. Det er en køreplan til at lave udsøgte og raffinerede retter, siger Morten Grunwald. Ud over at holde foredrag om sin nye livsstil, så er Morten Grunwalds også stadig aktiv som skuespiller. Netop nu kan han opleves i filmen Hvid nat, hvor han spiller Jacob, der er hovedpersonens far. En rolle som han blev nomineret til både en Bodil- og en Robertpris for. Selvom Morten Grunwald runder de 74 år i december, så er kalenderen foreløbig fyldt op. Morten Grunwald mener, at det i virkeligheden ikke er op til ham selv, hvor længe karrieren skal fortsætte: Jeg siger som Michael Caine: det er ikke en branche, man trækker sig tilbage fra - det er branchen, der trækker sig tilbage fra én. BLÅ BOG: Født den 9. december 1934 i Odense Uddannet som skuespiller ved Odense Teaters elevskole samt Det Kongelige Teaters elevskole Siden 1965 har han dannet par med skuespillerinden Lily Weiding Har medvirket i 69 danske film samt flere tv-serier Fik i 1965 en Bodil for sin hovedrolle i filmen Fem mand og Rosa Spillede for første gang Benny i Olsenbanden i 1968 1971-80 Direktør for Bristol Teateret 1980-92 Direktør for Betty Nansen Teateret 1992-98 Direktør for Østre Gasværks Teater 2001-03 Filmkonsulent ved Det Danske Filminstitut 08
I april udkommer bogen Spis bedre, lev bedre. Bliv slank med Morten Grunwald. Bogen er dels en indføring i urtelægen Alain Mességués principper, men indeholder også en lang række opskrifter. Morten Grunwald har i forordet beskrevet, hvorledes Mességués filosofi har hjulpet ham af med overvægt og diabetes-type 2. 09
DOMEA FREMTIDSSIKRING Fremtidssikring af boliger De boligafdelinger hos Domea som i dag og på sigt indeholder utidssvarende boliger og boligmiljøer kan nu få foretaget en fremtidssikringsanalyse. Boligafdelingerne får hermed mulighed for at vurdere, om de fortsat er attraktive og konkurrencedygtige, oplyser udviklingskonsulent John Engel fra Domea. Domea tilbyder alle boligafdelinger at få udarbejdet en fremtidssikringsanalyse. I udvælgelsesrapporten, der ligger forud for fremtidssikringsanalysen, har organisationsbestyrelsen sammen med Domea foretaget en indledende vurdering af boligafdelingens økonomiske, boligsociale og fysiske rammer. På den baggrund har de anbefalet, at der iværksættes en fremtidssikringsanalyse med det mål at skabe grundlag for revitalisering af boliger og boligmiljøer. Fremtidssikringsanalysen danner grundlag for en vurdering af behovet for udarbejdelse af en egentlig helhedsplan med ansøgning til Landsbyggefonden om tilskud til forebyggende indsatser, herunder huslejenedsættelse, genopretningsarbejder m.m. Landsbyggefonden har i de kommende år reserveret 2,4 mia. kr. pr. år til renovering mv. I udvælgelsesrapporten konkluderes det bl.a., hvordan afdelingens økonomiske råderum er i forhold til de bygningsfysiske opgaver, som afdelingen evt. står for at skulle beslutte at gennemføre inden for en kortere årrække, herunder fornyelse af fx køkkener og badeværelser samt udearealer. HVORFOR SKAL VI FREMTIDSSIKRE I dag bor befolkningen væsentlig større og bedre end for 50 år siden. Der lægges flere ressourcer i boligen, og der stilles større krav til den. Et hjem skal ikke kun være et sted, hvor man føler sig hjemme, det skal også vise os selv og andre, hvem vi er. Der skal således være kvalitet og individualitet. Boligens signalværdi er blevet en vigtig del af den enkeltes image, og de stigende forventninger til boligens og boligområders standard ses i alle dele af samfundet. DET FLEKSIBLE ARBEJDSMARKED Det fleksible arbejdsmarked begynder at få betydning for vores krav til boligen. Mange har brug for at kunne indrette en hjemmearbejdsplads enten i et hjørne i stuen eller soveværelset, men allerhelst i et arbejdsværelse, hvor man kan lukke døren. Vi vil kunne forme vores bolig individuelt og accepterer ikke ensretning og standardløsninger. Der er også stigende tendenser omkring velstandsstigning og forventninger til kvaliteter i livet som værende tydelig, at vi tror på, at de vil fremtræde endnu mere klart i løbet af en kommende 20 års periode. FREMTIDSSIKRING AF ALMENE BOLIGER Domeas adm. direktør Jørn Ravn: Det er min opfattelse, at fremtidens almene bolig er vanskelig at sætte på én formel, fordi så mange parametre spiller ind. Det er dog helt sikkert, at den almene bolig også i fremtiden skal være attraktiv som bolig for den brede befolkning. Hvis de almene boliger skal være konkurrencedygtige, er der en række udfordringer, som må tages op. Dels den nødvendige fysiske genopretning af byggerier med byggeskader, nedslidning og lignende. Der skal også ske en modernisering af boligerne, som bringer dem op på en standard, der fremtidssikre dem i forhold de øgede krav til boligstandard, befolkningssammensætning og livsmønster. Målet for Domea er spændende boligområder med god arkitektur og tidssvarende indretning, attraktive fællesarealer 10
11
DOMEA FREMTIDSSIKRING og fælles faciliteter. Bygningerne skal have velholdt og en tæt klimaskærm, velfungerende installationer og et sundt indeklima. Af hensyn til de handicappede og den stigende andel af ældre har tilgængeligheden stadig højere prioritet i arbejde med renoveringer. Det gælder både tilgængeligheden til og indenfor bebyggelsen og i den enkelte bolig. Aktuelt har kun godt 10% af de almene boliger adgang via elevator, og mange køkkener og badeværelser opfylder ikke de grundlæggende krav til tilgængelighed. Fremtidssikringsanalysen indeholder også en beskrivelse om afdelingens status, herunder informationer om kommunen og det område, hvor afdelingen er placeret. Afdelingens beboersammensætning vurderes i forhold til tilsvarende oplysninger om borgerne i kommunen som helhed. De boligsociale aspekter vurderes i rapporten, herunder problemer med evt. graffiti og hærværk, indbrud, brandforebyggelse mv. Udnyttelsen af evt. fælleslokaler/beboerhuse og fælles aktiviteter for beboerne for at skabe rammer for et godt socialt liv i afdelingen vurderes også. Bebyggelsens image i forhold til de øvrige bebyggelser i området samt kvaliteter og udfordringer i afdelingen indgår i helhedsvurderingen. Som eksempler på kvaliteter vurderes afdelingens beliggenhed i forhold til evt. bymidte, skoler og offentlige transportmidler, grønne fælles arealer og legepladser til børn, fælles vaskeri, beboerlokaler, spørgsmål om friarealerne er udnyttet hensigtsmæssigt, adgangsveje, parkeringspladser, containerplads, cykelparkering og udearealer er med i analysen. BOLIGERNES TILGÆNGELIGHED Mange boliger er opført på tidspunkter, hvor man ikke vægtede tilgængelighed på samme måde som i dag, hverken ved planlægning af boligernes indretning eller adgangsforhold. På baggrund af afdelingens beboersammensætning vurderes, om der også er behov for indretning af handicapvenlige boliger for ældre, som ønsker at forblive i egen bolig. En afdeling kan fx ved sammenlægning af et- og toværelses lejligheder etablere handicapvenlige boliger med køkken og baderum beregnet til kørestolsbrugere. I nogle tilfælde anbefales det, at der iværksættes termofotografering for at afdække mangler ved hulmursisolering, så behov for efterisolering af gavle og facader kan afklares. I nogle tilfælde kan en facaderenovering give bebyggelsen et arkitektonisk løft fx i forbindelse med udvendig efterisolering af facader og gavle. Det vurderes om badeværelser og køkkener er så nedslidte, at de trænger til en udskiftning. Det giver mulighed for, at lejerne kan benytte råderetten og selv stå for renoveringen. I nogle tilfælde kan der i forbindelse med analysen blive udarbejdet typetegninger for, hvordan forskellige lejligheder kan indrettes på forskellige måder til inspiration til beboerne. Det kunne være fleksible boligplaner med varierende grader af åbenhed, så forskellige beboers behov i forhold til åbenhed og antal værelser kan tilgodeses. Samtlige vand og varme installationer, faldstammer, ventiler og termostater samt mekanisk ventilationsanlæg bliver vurderet. Energiforbruget bliver også vurderet i forhold til de muligheder, der er for at reducere CO 2 udslippet og opnå energibesparelse i forbindelse med efterisolering og isætning af højisolerede 12
vinduer, varmegenvinding, brug af solenergi, udnyttelse af passiv solvarme osv. VURDERING AF AFDELINGENS ØKONOMI I vurderingen indgår huslejeniveau i forhold til bebyggelsens standard, henlæggelser, driftsudgifter og udgifter til istandsættelse ved fraflytning. Fremtidssikringsanalysen giver afdelingsbestyrelsen et billede af behovet for udarbejdelsen af en egentlig helhedsplan og ansøgning til Landsbyggefonden, hvorefter drøftelser med Landsbyggefonden giver en indikation af, om projektet kan gennemføres i sin helhed eller dele kan gennemføres med støtte fra Landsbyggefonden. De yder støtte til en bred vifte af renoveringsarbejder herunder, om- og tilbygning, modernisering, miljøforbedrende foranstaltninger, særligt udgiftskrævende opretningsarbejder, brandsikring, byfornyelse og boligforbedring af almene boligorganisationers byggeri og bygninger med socialt og kulturelt formål i tilknytning til almene boligorganisationers byggeri. Landsbyggefonden kan i årene 2007 til 2012 inden for en samlet årlig investeringsramme på 2,4 mia. kr. give tilsagn om ydelsesstøtte til realkreditlån til finansiering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedringer i almene boligorganisationers byggeri. Yderligere information om fremtidssikring kan boligafdelingerne få på det lokale regionskontor, slutter udviklingskonsulent John Engel. (prc) 13
DOMEA RÅDERETTEN GIVER NU LEJERE HOS DOMEA NYE MULIGHEDER Råderetten giver nu lejere hos DOMEA NYE MULIGHEDER Den enkelte lejer bestemmer selv, hvad der skal ændres og skal selv sørge for, at arbejdet bliver udført og finansieret. Der har tidligere været store begrænsninger på, hvad man som lejer måtte udføre i og omkring sin bolig i den almene boligsektor. Reglerne er på en række områder blevet ændret senest i 2005. Inden for den almene boligsektor kalder man disse regler for Råderetten. Domea har altid haft et ønske om, at beboerne skulle have videst mulige rammer for indretning på den måde, som den enkelte ønsker at bo. RET TIL FORBEDRINGER INDEN FOR BOLIGENS FIRE VÆGGE Forbedringer i boligen gælder indretninger i både køkken, bad, entre og værelser. Forbedringsarbejderne kan f.eks. være opsætning af skabe, fliser eller de mere omfattende arbejder som at indsætte et helt nyt køkken eller badeværelse. Alle forbedringer er kendetegnet ved, at de forbedrer boligens værdi. Hårde hvidevarer er ikke omfattet af råderetsreglerne. De kan anskaffes for helt egen regning og forbliver naturligvis lejerens ejendom og kan medtages ved en fraflytning. Ud over retten til at udføre forbedringer i boligen har man også ret til dog uden godtgørelse at opsætte skille vægge og fjerne ikke-bærende skillevægge for at få andre muligheder for indretning af boligerne. FORBEDRINGER ANMELDES TIL EJENDOMSKONTORET Alle forbedrings- og forandringsarbejder skal med deles skriftligt til ejendomskontoret, inden man går i gang. Nogle råderetsarbejder kan kræve byggetilladelse eller anmeldelse til kommunen. Ejendomskontoret ved, hvilke arbej der der kræver tilladelse til fra kommunen. Samtlige ændringer, forbedringer, forandringer m.v. skal udføres håndværkmæssigt korrekt og efter gældende regler, bygningsreglement osv. Forbedringsarbejdet må først sættes i gang, når man har modtaget accept fra ejendomskontoret. GODTGØRELSE Forbedringer udført under råderetten giver ret til økonomisk godtgørelse. Godtgørelsen udbetales af Domea ved lejerens fraflytning. Udbetalingen afhænger af, om lejeren flytter, inden forbedringerne er afskrevet. DEN KOLLEKTIVE RÅDERET Forbedringer i boligen kan i nogle tilfælde også finde sted over huslejen. Det sker ofte ved, at boligsel skabet optager realkreditlån. Afdrag og forrentning lægges så oven i huslejen for den enkelte bolig, indtil lånet er tilbagebetalt. Det forudsætter, at beboerne i en afdeling på et afdelingsmøde beslutter, at man vil åbne for f.eks. en køkken- eller badeværelsesmodernisering, ved at afde lingen optager et realkreditlån til finansiering af udgifterne til nyt køkken eller badeværelse. (prc) 14 Før Større frihed til at bestemme over egen bolig. Flere muligheder for at præge boligen efter egne ønsker og behov. Efter
BRUG DIN RÅDERET I BOLIGEN Domea har spurgt flere banker, om de vil yde lån til modernisering efter råderetsreglerne. Kontorchef Michael Lammers, Alm. Brand Bank A/S har svaret positivt og skriver: Hvis du bor til leje i en almen bolig, har du nu flere muligheder for at præge din bolig efter dine ønsker og behov. Muligheden er skabt ved indførelse, af det man i den almene boligsektor kalder for råderet. Ideen med råderet er, at du har mulighed for at investere i forbedringer af din bolig. Da din investering forbedrer din boligs værdi, er du berettiget til at få værdien tilbage, hvis du senere skulle vælge at flytte fra boligen. Du skal dog huske, at værdien af dine forbedringer nedskrives over tid. Du skal også huske, at det ikke nødvendigvis er hele din investering, der kan betragtes som en forbedring. Helt forenklet vil en forbedring af din bolig med 50.000 kroner, der nedskrives over en periode på 10 år, som udgangspunkt tabe 5.000 kroner i værdi om året. Det vil sige, at dit tilgodehavende ved fraflytning af boligen efter 5 år, som udgangspunkt vil have en værdi på 25.000 kroner. Efter 10 år vil værdien være nedskrevet til 0 kroner. Reglerne for nedskrivning og godtgørelse af din forbedring, administreres af dit boligselskab, der også kan fortælle, hvilke forbedringer du må foretage i din bolig. Visse forbedringer kræver særlige offentlige tilladelser og skal derudover opfylde gældende regler. Inden du går i gang, er det derfor vigtigt, at du kontakter dit ejendomskontor, der kan fortælle dig, om dine planer kan omfattes af råderetten. Ejendomskontoret kan også fortælle dig, hvordan du kan forvente, at din forbedring bliver nedskrevet. Hvis du har fået de nødvendige godkendelser fra ejendomskontoret, og beslutter dig for at forbedre din bolig, skal du selv sørge for, at forbedringen kan betales. Investeringsbudget: Forbedring af badeværelse Godkendt håndværkerudgift Omkostninger til optagelse af lån Samlet investering 35.000 kr. 14.000 kr. 1.000 kr. 50.000 kr. Hvis du ikke har alle pengene selv, har du selvfølgelig mulighed for at optage et lån, såfremt din private økonomi tillader det. Nedenfor er vist et tænkt eksempel på, hvad det kan koste dig at låne. Ejendomskontoret har oplyst dig, at din forbedring i boligen kan afskrives over 10 år. Du optager et lån på 50.000 Lånebeløb 50.000 kr. Månedlig ydelse før skat 807 kr. Løbetid 96 mdr. Kilde: www.almbrand.dk. Priser er oplyst pr. 3/3 2008. kroner, der afvikles over 8 år. Ved en afvikling af lånet over 8 år sikrer du dig, at din investering hele tiden har en værdi, der nogenlunde modsvarer restgælden på dit lån. Det er også muligt at udnytte råderetten kollektivt. Det kan lade sig gøre, hvis din boligafdeling på et afdelingsmøde for eksempel beslutter, at alle der har lyst kan forbedre deres badeværelse. Den kollektive råderet har den begrænsning, at fællesskabets beslutning ikke nødvendigvis opfylder alle dine ønsker. Til gengæld har den kollektive råderet også den fordel, at det bør være muligt at forhandle om en rabat hos leverandørerne. Hertil kommer, at en eventuel finansiering ydes til boligafdelingen og derfor kan ydes på andre vilkår end, hvis lånet skal ydes til en enkelt lejer. Ved kollektiv råderet ejes forbedringerne i din bolig af boligafdelingen. Tilbagebetalingen sker ved forhøjelse af huslejen for de lejemål, der har modtaget forbedringen. Huslejeforhøjelsen bortfalder igen, når forbedringen er tilbagebetalt. Det gælder selvfølgelig også for kollektive forbedringer, at disse kan kræve særlige offentlige tilladelser og, at forbedringerne derudover skal opfylde gældende regler. Ved kollektive forbedringer vil hele planlægningen og udførelsen som regel foregå i en tæt dialog mellem afdelingsbestyrelsen, ejendomskontoret og boligselskabet. Det du skal tage stilling til, er om du ønsker de foreslåede forbedringer og den deraf følgende huslejeforhøjelse. Investeringsbudgettet vil ved kollektive forbedringer kunne blive påvirket af mængderabatter, som ovenfor anført. For at kunne sammenligne konsekvensen for din private økonomi, er det dog mest relevant at regne på den forventede huslejestigning, hvis du skal betale for en forbedring i din bolig der har en værdi på 50.000 kroner. Det forudsættes for sammenlignelighedens skyld, at forbedringen tilbagebetales over 8 år. Forbedring af bolig 50.000 kr. Månedlig huslejeforhøjelse i 8 år 654 kr. Løbetid 96 mdr. Kilde: Alm. Brand Bank. Priser er oplyst pr. 3/3 2008. Hvis du vil vide mere om dine muligheder er du meget velkommen til at besøge en af Alm. Brand Banks filialer. 15
DOMEA LENE HANSSON VEJEN TIL 16
SUNDHED er en rejse, der starter i dig selv 17
DOMEA LENE HANSSON 18 20
Lene Hansson er opfostret på franskbrødsmadder og har prøvet alverdens slankekure for at slippe af med de overflødige kilo. Mødet med Fit for Life principperne blev et afgørende vendepunkt, der betød et farvel til 20 kilo, men også til den medicin, hun som multiallergiker havde brugt i årevis. I dag er Lene Hansson Danmarks førende kostvejleder, kendt fra Du er hvad du spiser og forfatter til 17 bøger om mad og sundhed. Af: Helle Bay Eriksen Lene Hansson tager smilende imod i sit smagfulde wellness center midt i København. Et fristed fra storbyens larm, med dæmpet belysning og sagte tale. Domea magasinet er på besøg for at høre om den personlige historie, der er baggrunden for Lene Hanssons brændende engagement i danskernes kostvaner. MULTIALLERGISK TEENAGER Der var intet opsigtsvækkende ved Lene Hanssons familie eller opvækst i Vallensbæk syd for København. Hun var en aktiv sportspige, der dyrkede atletik og ridning. Hjemme på opslagstavlen havde hendes mor sat Brugsens kostpyramide op. På middagsbordet stod der kartofler, sovs og hakkebøffer. Tilbehøret var syltede asier og agurker. Sidst i 70 erne, da Lene Hansson var 14-15 år gammel, startede imidlertid et udmattende sygdomsforløb, som sundhedsvæsnet stod magtesløs overfor: Jeg udviklede allergi, og desværre var det over for dyrehår, halm og græsfrø, så jeg kunne ikke ride mere og ej heller dyrke udendørsaktiviteter. Min mor trak mig troligt til lægen en gang om ugen, hvor jeg fik indsprøjtninger. Mine arme lignede roemarker. Det blev værre og værre. Jeg blev allergisk over for mælkeprodukter og synte tiske materialer i tøj. Jeg kunne ikke gå i et indkøbscenter uden at få åndenød. Jeg fik eksem på kroppen og til sidst leddegigt. Sådan gik det sin gang i syv år, mindes Lene Hansson. Usund mad, medicinen og det faktum, at Lene Hansson ikke længere kunne dyrke så meget sport betød, at hun blev tykkere og tykkere. Jeg var altid på udkig efter en slankekur. Jeg har prøvet pulverkure, stewardessekuren, ananaskuren, æggekuren, spist slankepiller og så videre. Men det virkede jo ikke på langt sigt. EN FRUGTKUR BLEV REDNINGEN Som 22 årig fik Lene Hansson job som stewardesse, og på en tur til Canada stødte hun på bogen Fit for Life, der kom til at vende op og ned på hendes liv. Da jeg så gik på denne her frugt- og grøntsagskur, skete der mirakler i min krop. Jeg tabte 20 kilo på tre måneder, og min astma, eksem og høfeber forsvandt af sig selv, fortæller Lene Hansson begejstret. Pludselig kunne jeg klappe min kammerats hund, uden at det begyndte at klø over det hele. Jeg kunne være sammen med heste, gå i tøjbutikker og spise stort set, hvad jeg ville uden at blive syg af det. Oplevelsen af at være sluppet af med de invaliderende aller gier og overvægten, gav Lene Hansson lyst til at dykke længere ned i teorierne bag Fit for Life. Jobbet som stewardesse gav mulighed for en udstationering i USA og Lene Hansson startede på ernæringsuddannelsen Life Science and Nutrition i Florida. På det tidspunkt var det ikke Lene Hanssons plan, at hun skulle komme til at leve af sin viden om kost og ernæring. EN LEVEVEJ VED ET TILFÆLDE Mens Lene Hansson var i fuld gang med uddannelsen, stødte hun på en artikel i Ude og Hjemme om Fit for Life og danske versioner af opskrifterne. Det viste sig imidlertid, at retterne ikke var i overensstemmelse med principperne og derfor skrev Lene Hansson til bladet. Jornalisten på Ude og Hjemme endte med at bede Lene Hansson om at hjælpe med at udarbejde en opskriftsbog baseret på Fit for Life principperne. Det blev til i alt 11 år hos Ude og Hjemme. Senere skrev hun også for B.T. om sundhed og helse. Den første egent lige bog fra Lene Hanssons hånd Naturlig Slank udkom i 1991 og blev hurtigt en bestseller. Siden er det gået slag i slag med helsecentre, kurhotel i Portugal, flere bøger og ikke mindst tv-programmet Du er hvad du spiser hvor Lene Hansson har hjulpet mange mennesker med en livsstilsomlægning i løbet af otte uger. NYE SUNDE VANER PÅ OTTE UGER Det er min erfaring, at otte uger er den tid, det tager for folk at få en ny vane og integrere den, så det bliver naturligt at leve sundt. Det er også den tid, det tager for kroppen at udskille de fleste affaldsstoffer efter dårlig livsstil, siger Lene Hansson. Sundhed er efter Lene Hanssons mening noget meget individuelt: Nogle dyrker meget motion og bliver sunde af det. Andre spiser meget sundt. Og nogle går meget op i det spirituelle og udstråler ro og harmoni. Det handler om at finde den sundhed, der passer til én, så man har det godt: En sund balance, hvor man får en halv times motion om dagen og ellers følger de officielle kostråd om at spise groft, masser af fisk og få minimum 600 gram frugt og grønt om dagen. Jeg synes dog ikke, det er helt nok for at have en god syre-base-balance i kroppen. Der skal et kilo frugt og grønt til om dagen. Og så skal vi huske at drikke en masse vand, urtete og friske safter. Lene Hanssons personlige valg er at holde sig fra kød. Jeg lever vegetarisk, men spiser fisk og skaldyr. Det er det rigtige valg for mig, men det er ikke nødvendigvis det rigtige for andre. EN REJSE, DER STARTER MED ÉN SELV For nogle er det en motivation at tænke på, at hvis jeg taber 10 kilo, så står jeg der i den flotte sommerkjole, siger Lene Hansson. 19
DOMEA LENE HANSSON For andre kan det være at holde et skrækbillede op og prøve at forestille sig, hvordan ens liv ser ud om 10 år, hvis man forsætter med at leve, som man gør nu. Det er vigtigt at få et realistisk syn på, hvordan man gerne vil have det, og hvordan man vil se ud. Og så skal der sættes mål og en dato på. Det kan for eksempel være, at om seks måneder vil jeg have tabt 10 kilo og have mere energi. opfordrer Lene Hansson. Få fat på nogle gode opskrifter og kom i gang. Lav en dagbog så du kan følge med i, hvad der sker og blive bevidst om det velvære, du vil opleve. At det skulle være et problem at spise sundt, fordi resten af familien ikke er med på idéen om en livsstilsændring, afviser Lene Hansson: Lav den mad du skal lave til dig selv og sæt lidt ekstra på bordet: noget pasta og lidt brød. Få ungerne til at spise lidt med, men pres dem ikke. De skal nok komme med. Det er et spørgsmål om tilvænning og de kopierer jo deres forældre. Under alle omstændigheder er det en rejse, der starter med én selv. SUND KOST IFØLGE LENE HANSSON: Spis dobbelt så mange basedannende fødevarer som syredannende. Frugt, grønt, kartofler og syrnede mælkeprodukter er basedannende. Kød, fisk, mælk, æg, ris, pasta, alkohol, sukker, te og kaffe er syredannende. På www. lenehansson.dk er der en oversigt over basedannende og syredannende fødevarer. Til et hovedmåltid spiser du enten proteiner (f.eks. kylling) eller kulhydrater (f.eks. pasta). De øvrige 2/3 skal så være basedannende (f.eks. grøntsager). Start dagen med at spise frisk frugt og drik frugtsafter. Hvis du kan, så spis helst kun frugt helt frem til frokost. Lene Hanssons nye bog sætter begrebet sygdom i et andet lys, end det du er vant til at høre og læse om. I bogen tager hun fat på ti folkesygdomme som allergi og diabetes og giver anvisninger til, hvordan man selv kan gøre en forskel med kost og motion. 20