... En undervisningsavis fra. galathea3. - forskningens flagskib. Opgaver på www.undervisningsavisen.dk

En undervisningsavis fra og 2006 galathea3 - forskningens flagskib Opgaver på www.undervisningsavisen.dk

2 G A L A T H E A 3 1202 Den kinesiske opfindelse nullet introduceres i europæisk matematik, som det ændrer grundlæggende. 1543 Den polske astronom og matematiker Nicolaus Kopernikus (1473-1543) udgiver sin teori om, at det er Solen og ikke Jorden, der er centrum i universet. Han angribes voldsomt af kirken og dør samme år. Nysgerrighed! Politikere og erhvervsledere står i kø for at understrege, hvor vigtigt uddannelse og forskning er for bevarelsen og udviklingen af vores velfærdssamfund. Ikke mindst efterspørges mere forskning inden for de tekniske og naturvidenskabelige områder. Der skal gøres opdagelser, der kan føre til samfundsmæssig nytte og udvikles produkter, som meget gerne skal kunne sælges og styrke vores konkurrenceevne internationalt. Danmark skal være i front som videnssamfund, hvis vi skal kunne bevare vores levestandard. Man kan blive helt svedt over, hvor betydningsfuldt naturvidenskabelig forskning er, og naturligvis vil forskere gerne gøre store og afgørende opdagelser, der måske ligefrem går over i verdenshistorien. Men de er også drevet af ren og skær fascination og forundring over naturens mysterier, som de gerne vil opklare. Naturvidenskab handler om, hvem vi er, og hvordan vores verden hænger sammen, og som en forsker her i avisen udtrykker det:»det vigtigste er at forstå den verden, der findes omkring os. Eller som en anden siger: Som forsker bevæger man sig hele tiden ind i mørke rum, hvor man ikke aner, hvad der sker. Men så pludselig - og det er jo hele fascinationen - kommer der lys. Jeg er meget nysgerrig«. pent Målgruppe: Gymnasiets undervisning i biologi, geografi og naturvidenskabeligt grundforløb. Galathea3 - en undervisningsavis fra og 1. udgave, 1. oplag 2006 2006 by Dagbladet Politiken og Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag A/S, Copenhagen. Kopiering fra denne udgivelse må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. ISBN 87-02-04696-2 Pris Klassesæt (30 stk.): 450 kr. Prisen er uden moms og forsendelse Tryk Politikens Trykkeri Udgivere Dagbladet Politiken, Rådhuspladsen 37, 1785 København V. Gyldendal, Klareboderne 3, 1001 København K. Hjemmeside med undervisningsmateriale mm. www.undervisningsavisen.dk Redaktør Lise Penter Madsen Layout Per Bülow Illustrationer og grafik Jens Herskind, Claus Nørgaard, Philip Ytournel Forside Grafik: Claus Nørgaard. Fotos: Thomas Borberg, Finn Heidelberg og Per Folkver Webredaktør Troels Rydahl I redaktionen Bo Maltesen, Anders Jerichow, Kim Møller Hansen, Flemming Christiansen og Troels Rydahl. Ekstern faglig konsulent Jesper Nymann Madsen Indhold Side 3 Jorden rundt - for tredje gang Det er ved at blive en dansk tradition at sende et skib Jorden rundt fyldt med forskere. Til august kommer turen til den store Galathea 3 forskningsekspedition. Side 4-5 Galatheas stolte forgængere På den første Galathea-ekspedition i 1845 hørte pisk og kadaverdisciplin til dagens orden. På den anden Galathea-ekspedition i 1950 var man på udkig efter kæmpe søslanger. Side 6 Hamstring: Mere til de bugnende magasiner Der dukker hele tiden ukendte organismer op, og det er er svært at nå at artsbestemme dem præcist. Alligevel er det vigtigt at indsamle nyt materiale, mener videnskaben. Side 7 Havskildpadder får hjælp fra rummet Samtlige syv arter af havskildpadder er truet af udryddelse. På Galathea 3 vil forskere lime satellitsendere på dyrenes skjolde. Måske giver det viden, der kan føre til, at flere havskildpadder overlever. Side 8 Havet bøvser CO2 Meget tyder på, at havene vil begynde at afgive CO2 tilbage i atmosfæren. Forskerne vil måle havenes omsætning af kulstof fra nord til syd på Galathea-ruten. Side 9 På jagt efter lysende havdyr Professor Peter Roepstorff skal dykke ned på koralrev og lede efter lysende dyr, der kan bruges til medicinsk forskning. Side 10 Unge forskerteams skal med på ekspeditionen Foruden at gymnasie- og HF-elever kan vinde i en konkurrence om at komme om bord med et forskningsprojekt, kan alle elever samarbejde med ekspeditionen hjemmefra. Side 11 Hvad vil du forske i? Undervisningsavisen har spurgt seks elever om deres interesse i naturvidenskab. Side 12-13 Vædderen - Galatheas ekspeditionsskib Før Vædderen er klar til at sejle ud som forskningsskib, skal der ske ombygninger, og det skal forsynes med forskningsudstyr. Side 14 Grundforskning/anvendt forskning Man taler om tre kategorier af forskning, men ofte vil der dog være overlap. Side 15 En galakse i en vanddråbe Biologen Morten Flø skal undersøge små alger i havbunden ved Oman og Peru. Måske kan de give viden om de celler, der udviklede sig til mennesket. Side 16 Forhistoriske flodbølger skal kortlægges Ingen ved, hvor mange gange Jorden i forhistorisk tid har oplevet tsunamier som den, der hærgede 2. juledag i 2004. Maringeolog vil prøve at undersøge det. Side 17 Mytiske øer får besøg af Galathea Øgruppen Nicobarerne har ligget isoleret for den vestlige verden, men så kom tsunamien og efter den en masse journalister og nødhjælpsarbejdere. Antropolog Kåre Jansbøl vil undersøge, hvordan det har påvirket beboerne. Side 18-19 Pigerne springer ud som forskningstalenter I 2005 var det fire piger, der løb med Forskerspireprisen, der gives til spirende gymnasie- og hf-elever. Side 20 Der skal tempo på forskningen Danmark skal afsætte flere penge til forskning, hvis vi skal kunne bevare vores velfærdssamfund, mener økonomiprofessor. Side 21 Penge til den gode idé Forskere kan bl.a. søge Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd om støtte til deres projekter. Side 22 Polaregnenes danske tvillingebrødre Brødrene Eske og Rane Willerslev er forskere på hvert deres område, og de har begge modtaget prisen Unge Eliteforskere - på samme dag. Side 23 Så blev han professor Eske Willerslev er kun 34 år, men allerede professor og en anerkendt forsker både i Danmark og i udlandet. Side 24 Hvad vil du forske i? Undervisningsavisen har spurgt seks elever om deres interesse i naturvidenskab.

G A L A T H E A 3 3 1576-1597 Fra sit planetarium på øen Hven i Øresund udfører den danske astronom Tycho Brahe (1546-1601) uhyre præcise målinger af især planeters og kometers færd omkring Solen. Tycho Brahe mente, at Jorden måtte være i centrum i universet. Hans elev, Johannes Kepler, arvede Tycho Brahes optegnelser og brugte dem i sit banebrydende arbejde (se 1609) 1609 Astronomen Johannes Kepler (1571-1630) udgiver bogen Astronomia nova (En Ny Astronomi). På baggrund af Brahes optegnelser havde Kepler beregnet, at planeterne - ganske som Kopernikus havde sagt - drejer om Solen, men de gør det ikke i cirkler. De bevæger sig i elliptiske baner. Galathea 3-ekspeditionen bliver den største danske forskningsekspedition i mere end 50 år. Til formålet bliver Søværnets inspektionsskib Vædderen ombygget. Skibet er 112,5 meter langt og 14,5 meter bredt (se opslag side 13 og 14 for nærmere beskrivelse af ombygningen af skibet). Foto: Martin Bubandt Jensen. Jorden rundt - for tredje gang Til august sender Danmark for tredje gang en Galatheaekspedition af sted. Denne gang for at forske og for at gøre især børn og unge mere interesseret i forskning Af Morten Jastrup Det er ved at blive en dansk tradition. Med et halvt eller helt århundredes mellemrum sendes et skib Jorden rundt fyldt med forskere, der skal gøre os klogere på verden og gerne verden klogere på os. Den første Galathea-ekspedition fra 1845 til 1847 havde forskere - eller naturalister, som de ofte blev kaldt dengang - med ombord. Men formålet med ekspeditionen var først og fremmest at lukke og slukke i de danske kolonier i Asien, før de blev overdraget til englænderne. Den anden Galathea-ekspedition fra 1950 til 1952 skulle studere dybhavet men også vise verden, at Danmark altså var et ok land, selv om vi havde været ret flinke til at samarbejde med tyskerne under store dele af Anden Verdenskrig, der var sluttet fem år tidligere. Den tredje Galathea-ekspedition, der skal af sted til august, har også et dobbelt formål. For det første skal der laves forskning ombord. Men ekspeditionen Jorden rundt skal også bruges til at fortælle især børn og unge om forskning og gøre dem mere interesserede i selv at blive forskere, fortæller direktøren fra Dansk Ekspeditionsfond Morten Meldgaard.»Der er en række forskningsprojekter, der kan udnytte, at skibet skal sejle gennem mange oceaner og fra nord til syd på kloden gennem mange forskellige klimazoner og strømsystemer. Normalt når man sender forskningsskibe ud, går de til et bestemt område eller med et bestemt formål. Her er det større og bredere og giver flere muligheder. Parallelt med det ligger undervisningssporet, der er et ønske om at gøre skolebørn og andre mere nysgerrige og interesserede i forskning og opdagelser«, siger han. En spændende fortælling Dansk Ekspeditionsfond står for planlægningen af ekspeditionen, der som de to andre skal foregå med skib. Denne gang er det inspektionsskibet Vædderen, der bygges om til formålet. Og det er godt, når man skal skabe interesse for projektet, mener Morten Meldgaard:»Det, som jeg er blevet slået af, er, at et skib er et utroligt godt udgangspunkt for fortællingen - for at skabe interesse og nysgerrighed for forskning«, siger Morten Meldgaard.»Jeg tror, at det hænger sammen med, at for både børn og voksne er et skib utroligt spændende og interessant. Jeg tror, det er noget meget basalt med, at det at rejse ud og stille sin nysgerrighed er noget, vi alle kan forholde os til. Og til trods for, at vi alle har mulighed for at rejse ud, når vi har lyst til det, så er det spændende, at skibet forlader havnen fra København og sejler Jorden rundt. Jeg tror også, det er fordi, vi i vores hoveder altid vil synes, at det er fantastisk, at vi bor på en planet, sådan en rund bold, man kan sejle rundt på«, siger Morten Meldgaard. Ekspeditionsfonden har fået 60 millioner af Folketinget til ekspeditionen. Derudover skal fonden og de 52 forskerhold, der er udvalgt til at komme med om bord, selv skaffe ca. 75 millioner kroner, før projektet kan gennemføres. I skrivende stund (midt januar 2006) mangler der endnu nogle millioner, men Morten Meldgaard tror, pengene vil komme ind.»vi er ved at danne os et overblik over situationen, og jeg synes, det ser godt ud"«, siger han. Galathea 2-ekspeditionen var en egentlig dybhavsekspedition, hvor man studerede livet i havene ned til ti kilometers dybde. Galathea 3 skal også ned på de store dybder - dog maks. 4.000 meter denne gang, men fokus for forskningen er også flyttet. Mange af forskningsprojekterne om bord er denne gang enten miljøforskning eller mikrobiologi. Fakta»Der er jo nogle ting i tiden, der bekymrer folk, og klimaudviklingen er en af dem. Derfor er det naturligt, at der er projekter med, der fokuserer på det. Emner, der er højt prioriteret på den internationale dagsorden, vil også trække forskning til sig«, siger Morten Meldgaard.»Miljø- og klima-problemstillinger er globale, og derfor egner sådan en ekspedition, der kommer så langt rundt, sig godt til denne form for forskning«. Kilder: Politiken: www.pol.dk/galathea Dansk Ekspeditionsfonds Galathea 3 s hjemmeside: www.galathea3.dk Dansk Ekspeditionsfond står bag planlægning og gennemførelse af Galathea 3. Kronprins Frederik er protektor for fonden. Galathea 3-ekspeditionen skal vare i otte måneder fra august 2006 til april 2007. Den skal sejle omkring 34.000 sømil eller næsten 65.000 km. Om bord vil der være mere end 50 forskellige forskerhold. Samt journalister. Politiken er med hele vejen sammen med TV2/Vejret, Experimentarium og Gyldendal. Navnet Galathea stammer oprindelig fra den græske mytologi, hvor Galathea var en havnymfe. Galathea er den romerske udgave af det græske navn Galateia, der betyder den mælkehvide, og hun var kendt for sin skønhed. Galathea (eller Galatea) er et almindeligt navn til flådeskibe. Den første Galatheaekspedition (1845-47) foregik netop med korvetten Galathea. I den britiske flåde har en lang række skibe båret navnet Galatea.

4 G A L A T H E A 3 1687 Den engelske fysiker Isaac Newton (1642-1727) udgiver sit hovedværk Principia. Newton opdager tyngdekraften. Han forener Galileo Galileis (1564-1642) love om faldende objekter med Keplers love for planeters baner i sine love om, hvordan objekter bevæger sig. Newtons arbejde er også en åndelig revolution, da det understreger, at Himlen og Jorden er styret af samme fysiske love. Newtons arbejde er stadig aktuelt og blev først for alvor udfordret af Albert Einstein (se 1905). Galatheas stolte forgængere Når søværnets inspektionsskib Vædderen ombygget til flydende videnskabelig base og under navnet Galathea 3 til august stævner ud fra København, følger det en stolt dansk ekspeditionstradition. Og det er på ingen måde tilfældigt, at ekspeditionen, der har mere end 50 videnskabelige projekter om bord, bærer navnet Galathea 3: Det skal ses som en cadeau til dens forgængere, Galathea 1 og Galathea 2. Galathea 1 (1845-47) Pisk og kadaverdisciplin hørte til dagens orden. Af Henrik Larsen 14. maj 1845 modtog Det Kgl. Videnskabernes Selskab i København et brev fra selveste kongen, Christian VIII. Grundloven var endnu ikke indført, så kongens magt var derfor stadig betragtelig, og han meddelte, at korvetten Galathea skulle sendes til»de ostindiske Øer og navnlig de nicobariske Øer, over hvilke Vi have Højhedsret, for at foretage en videnskabelig Undersøgelse over denne Øgruppes Naturprodukter og Anvendelse til Dyrkning og Handel«. Beskeden til Det Kgl. Videnskabernes Selskab var, at d herrer skulle sammentromme et passende antal»naturkyndige med disses Medhjælpere«og så ellers se at komme af sted. Kun godt en måned senere, 24. juni 1845, stævnede det 14 år gamle træsejlskib Galathea ud fra København med 231 mand alt inklusive. Det var en på mange måder hård og tærende rejse. 20 søfolk døde på turen. Enkelte blev så lede ved togtet, at de hoppede af, og den enerådende leder, kaptajn Steen Andersen Bille, måtte til tider bogstaveligt talt gribe til pisk for at få mandskabet til at makke ret. Kaptajn Bille var 48 år, havde tidligere ledet danske ekspeditioner, og han var tilhænger af kadaverdisciplin. Men Galathea målte også kun sølle 43 meter fra hoved til hale, og måske var den trange plads medvirkende til, at Bille måtte svinge pisken for at holde temperamenterne i ave. Staten betalte Statskassen betalte for ekspeditionen, der endte med at koste over 500.000 rigsdaler; omkring 3 procent af statens årlige indtægter. Men Galathea 1 havde også et decideret udenrigspolitisk projekt: De to danske kolonier Frederiksnagore og Trankebar i Indien skulle officielt overdrages til Det Britisk- Ostindiske Kompagni, og kongen ønskede desuden, at der blev indgået fordelagtige handelsaftaler undervejs på ruten. Selv om der blev sejlet i to år, var Galathea 1 overvejende en landbaseret ekspedition. Når skibet lå i havn, gik forskerne i land, og så samlede de ellers materiale! Resultatet blev ved hjemkomsten opgjort til: 93 kasser og krukker med»zoologiske, entomologiske, botaniske og geologiske Gjenstande«hvortil kom andre 21 kasser proppet med etnografiske objekter. Forskerne skændtes, og kongen døde Christian VIII havde forestillet sig, at ekspeditionen skulle munde ud i en smuk bog med mange tegninger en luksusudgivelse finansieret af statskassen. Men da Galathea 1 vendte hjem i 1847, havde tiderne ændret sig. Der var ufred i Europa, Treårskrigen tegnede sig i horisonten, forskerne kom kraftigt op at skændes og kongen gik hen og døde. Så den bog blev der ikke noget af. Til gengæld gik kaptajn Bille til skrivepulten og udgav den fascinerende bog Corvetten Galatheas reise omkring Jorden. Kun enkelte dele af samlingerne blev bearbejdet til bunds, for eksempel samlingen af guldsmede. Alligevel har samlingerne fra Galathea 1 fortsat stor værdi. De bruges i dag som sammenligningsmateriale i moderne forskning, og forskere gør fortsat nye opdagelser ved at studere dyr, der blev hjembragt for mere end 150 år siden. Galathea 2-ekspeditionen blev nøje fulgt af den danske befolkning takket være journalister, der rapporterede flittigt hjem. Og der blev taget mange billeder, der vidner om de fremmede og eksotiske destinationer. Præcis hvor billederne er taget og hvem, der optræder på dem, er dog ikke altid beskrevet for eftertiden. Øverst ses ikke navngivne deltagere studere pingviner. Billedet blev bragt i Politiken første gang 9. februar 1951. Foto: Polfoto. Til venstre ses et medlem af besætningen med en levende krokodille. Billedet blev bragt i Politiken første gang 21. juni 1952. Foto: Polfoto.

G A L A T H E A 3 5 1712 Den britiske smed Thomas Newcomen (1663-1729) bygger sin første»atmosfæriske dampmaskine«. 14 år tidligere havde Thomas Savery også bygget en dampmaskine, men Newcomens design var langt mere brugbart, fordi det ikke behøvede damp under højt tryk, hvilket var svært at lave på det tidspunkt. Newcomens dampmaskiner blev især brugt til at pumpe vand ud af minegange. 1735 Den svenske botaniker Carl von Linné (1707-1778) udgiver sin bog Systema naturea (Naturens system). Den var et forsøg på at sætte alle former for dyr og planter i system. Man benytter stadig hans todelte måde at beskrive et dyr eller en plante med art og familie på. Mennesket kalder man for eksempel homo sapiens (det forstandige menneske). Galathea 2 (1950-52) På jagt efter kæmpe søslanger Af Henrik Larsen Galathea 2, der fandt sted fra 1950-52, stod på skuldrene af de såkaldte Dana-ekspeditioner, der fandt sted fra begyndelsen af 1920erne til begyndelsen af 1930erne. Det var deciderede havforskningsekspeditioner, hvor danske videnskabsmænd blandt andet kortlagde den europæiske ferskvandsåls gydemønster, og Galathea 2 var egentlig planlagt som en markering af 100-års jubilæet for kaptajn Billes & Co. s bedrifter på Galathea 1-ekspeditionen. Men at komme ud på de store have i 1945 var en umulighed på grund af Anden Verdensskrig, så forskerne kom til afvæbne sig med tålmodighed i endnu fem år. Den videnskabelige leder af Galathea 2 blev zoologen, professor Anton Bruun; en fremragende videnskabsmand, der senere skulle blive den første præsident for den internationale havforskningsorganisation, IOC. Bruun havde været med på den seneste Dana-ekspedition, hvor man blandt andet havde fanget en mystisk næsten to meter lang ålelarve. Hvad det var for en fætter, vidste man ikke, men Bruun opkastede ved et foredrag på Danmarks Akvarium i 1941 den teori, at der - muligvis - kunne være tale om en larve fra den kæmpe søslange, man aldrig havde fundet. En god historie Forfatteren og journalisten Hakon Mielche, der havde næse for fængende historier, hørte om teorien, og indså lynsnart, at her havde man, hvad der i journalistiske kredse betegnes som en krog : Noget interessevækkende, der kan løfte en historie. Efter krigens afslutning i 1945 mødtes Bruun, Mielche, Mongoliet-fareren Henning Haslund-Christensen samt de to grønlandsforskere Eigil Knuth og Ebbe Munch og begyndte at planlægge Galathea 2. Der blev stiftet en fond, som samlede penge ind, og ved et finansielt miks af offentlige og private midler - samme model, der ligger bag Galathea 3 - lykkedes det at sejle fra København i oktober 1950. Ny dybdegrænse for liv Ekspeditionen besøgte en del af de steder, hvor Galathea 1 også havde været, men det var havforskningen, som var i centrum - idet man, naturligvis, konstant holdt øjnene åbne for eventuelle kæmpe søslanger. Man fandt dem aldrig, men der blev gjort adskillige meget vigtige videnskabelige opdagelser på ruten. Især kunne forskerne glæde sig over nogle fund på 10.190 meters dybde i Filippinergraven. Her blev der virkelig sat et og andet på plads! For når man bevæger sig så langt ned i havet, er trykket enormt, nemlig en ton pr. kvadratcentimeter. Hidtil havde spørgsmålet været, om der overhovedet kunne leve organismer på sådanne dybder - for ville de ikke blive mast i stumper og stykker? På Galathea 2 lykkedes det ved hjælp af specialudstyr at tage bundprøver, der viste, at selv bunden af Filippinergraven har sine faste beboere, blandt andre søanemoner og muslinger. Dermed var dybdegrænsen for kendt liv i havet rykket mere end 2,5 km. Og i Javagraven, hvor man også havde nettet ude, fangede man en fisk, der levede på 7.200 meters dybde. Alene de opdagelser var hele ekspeditionen og alle dens udgifter og anstrengelser værd. Mielche og andre journalister rapporterede flittigt om livet om bord til de danske medier, og hele landet fulgte med. Så intenst, at 20.000 mennesker ventede på kajen, da Galathea 2 lagde til ved Langelinie 29. juni 1952. NORD- AMERIKA NEW YORK GALAPAGOS AZORERNE Grafik: Claus Nørregaard / 6023 GRØN- LAND CHARLOTTE AMALIE SYD- AMERIKA VALPARAISO ATLANTER- HAVET PUNTA ARENAS Skibsekspeditioner NUUK TORS- HAVN E U R O P A A F R I K A KØBENHAVN KRETA AQABA Opdagelsesrejsen har fascineret mennesker i alle århundreder, og som søfarende nation har Danmark opbygget en lang tradition for skibsekspeditioner. Nogle af de mest bemærkelsesværdige: Allerede i 1619 sendte kong Christian IV Jens Munk med 63 mand og tre skibe på en farefuld ekspedition for at finde Nordvestpassagen - vejen nord om Amerika til Stillehavet. Kun et af skibene med Jens Munk og to mand vendte hjem til Danmark året efter - uden at have løst opgaven. I 1761 sendte kong Frederik V seks mand af sted på den videnskabelige ekspedition Den Arabiske Rejse, der var den første opdagelsesrejse til Arabien, og som blev en inspiration for talrige senere danske og udenlandske ekspeditioner. Kun geodæten Carsten Niebuhr vendte hjem i 1767 som eneste overlevende. I 1845 sejlede Galathea 1-ekspeditionen af sted. Ekspeditionen havde til formål at undersøge øgruppen Nicobarerne, overdrage kolonierne Trankebar og Frederiksnagore i Indien til Det Britisk-Ostindiske Kompagni, at udbygge Kina-handelen og at oprette nye handelstraktater. Ekspeditionen vendte vellykket hjem i 1847. Fra 1922 til 1931 blev der foretaget en serie havforskningsekspeditioner med Fiskeridirektoratets skib S/S Dana. Jordomsejlingen 1928-30 står som en milepæl i den marinbiologiske og oceanografiske forskning. Fra 1950 til 1952 drog Galathea 2 på dybvandsekspedition. De videnskabelige resultater oversteg på mange punkter forventningerne. Blandt aktiviteterne på Galathea 2 var også etnografiske undersøgelser. Kilder: Politiken: www.pol.dk/galathea Dansk Ekspeditionsfonds Galathea 3-hjemmeside: www.galathea3.dk PONDI- CHERRY Galathea 1 Galathea 2 A S I E N INDISKE OCEAN PHUKET S I B I R I E N SINGAPORE HOBART DARWIN AUSTRA- LIEN Galathea 3 2006-2007 Galathea 3 skal sejle med inspektionsskibet Vædderen, som bygges om til formålet. Vædderen har blandt andet udført inspektionssejlads ud for Grønland og Færøerne. STILLEHAVET SOLOMON ISLANDS A L A S K A ÆKVATOR Mod Sydamerika A N T A R K T I S

6 U D D A N N E L S E 1752 15. juni udfører den amerikanske opfinder Benjamin Franklin (1706-1790) et eksperiment, hvor han sætter en drage op i tordenvejr og viser, at lyn er elektricitet. Franklin designede eksperimentet, men vidste ikke, at franskmanden Thomas François d Alibard havde udført det 36 dage tidligere. 1769 Den engelske ingeniør James Watt (1736 1819) tager patent på en separat kondensator til dampmaskiner. Sammen med flere andre af Watts opfindelser er den med til at gøre dampmaskiner langt mere effektive og sætter gang i den industrielle revolution. Det var Watt, der først indførte begrebet hestekraft, og da man i 1882 63 år efter Watts død indførte en måle-enhed for effekt, fik den navnet watt til ære for James Watt. Hamstring: Mere til de bugnende magasiner Hidtil ukendte organismer dukker hele tiden op i så hurtigt tempo, at videnskaben ikke kan nå at artsbestemme dem præcist. Alligevel skal Galathea 3 af sted og indsamle endnu mere til de i forvejen bugnende magasiner. Af Henrik Larsen Over 50 år efter den berømte danske Galathea 2-ekspedition arbejder forskere stadig med at analysere det materiale, der dengang blev indsamlet i verdenshavene.»der blev indsamlet og konserveret så meget materiale på ekspeditionen, at der stadig er basis for nye analyser«, fortæller dr.phil. Torben Wolff fra Zoologisk Museum. Han var som ung forsker med på ekspeditionen, der fandt sted i årene 1950-52, og i dag (januar 2006) hvor han er 86 år har han fortsat ansvaret for at redigere de fortløbende Galathea 2-udgivelser. Også på Galathea 3-ekspeditionen vil der blive indsamlet materiale, som skal undersøges. Der er imidlertid over hele verden store problemer med at beskrive nye arter, fordi der er for få eksperter de såkaldte taxonomer til at gøre arbejdet. Problemet viser sig blandt andet i forhold til verdenshavene, hvor der svømmer omkring 5.000 ukendte fiskearter rundt mellem millioner af andre organismer, der heller ikke har fundet vej til videnskabelige opslagsværker; lige fra gopler til organismer så små, at de skal under mikroskop, for at man kan få øje på dem. På verdensplan arbejder omkring 500 taxonomer typisk specialuddannede biologer med at klassificere og navngive nyopdagede fisk. Men det skal sammenholdes med, at der i gennemsnit dukker tre nye fiskearter op per uge. Hvorfor hamstring? Hvad er logikken generelt i at sende nye ekspeditioner ud, når man i forvejen har besvær med at analysere det materiale, som allerede er indsamlet? Problemet er ikke, at der kommer nyt materiale til, men at der på internationalt plan er for få taxonomer, mener Per de Place Bjørn. Han er ph.d. i zoologi og ansat som programofficer ved den internationale organisation Global Biodiversity Information Facility (GBIF). Skal man sige det lidt firkantet, er GBIF, der har internationalt sekretariat på Zoologisk Museum i København, et slags katalog over alle typer organismer lige fra bakterier til fisk, fugle, insekter og pattedyr. Ved at gå ind på organisationens hjemmeside (www.gbif.net) kan man få adgang til oplysninger om godt 75 millioner organismer, idet man bliver ledt videre til diverse forskningsbaser verden rundt. I takt med at nye arter opdages og beskrives, bliver de optaget i basen, og på den måde kan forskere via internettet hurtigt få overblik over, hvor de skal lede, når de ønsker at studere de seneste fund eller fordybe sig i nogle af de klassiske. Ønsker man at få bedre styr på de mange nye arter, der løbende opdages, er vejen frem at uddanne flere taxonomer, siger Per de Place Bjørn:»Det er her, man skal sætte ind frem for at indskrænke indsamlingen af materiale. Og i FN-organisationen Global Taxonomy Initiative gøres der faktisk forsøg på at øge antallet af taxonomer«. Risiko for fejltagelser Men taxonomi som fag er lavt prioriteret på mange universiteter, fordi der ikke er forskerstillinger bagefter. Så i virkeligheden er det primært et spørgsmål om at oprette de nødvendige forskerstillinger og projekter. Så skal biologerne nok få lært disciplinen«. Konsekvenserne af, at der på internationalt niveau er mangel på taxonomer, er ikke blot en forsinkelse af artsbeskrivelsen. Det kan også i konkrete tilfælde betyde farlige fejltagelser, siger Per de Place Bjørn:»Det kan især være tilfældet inden for bioteknologi, hvor der arbejdes med bakterier, svampe og vira. Her kan man nemt tage fejl af to tilsyneladende ens mikroorganismer, hvis de ikke er taksonomisk beskrevet. Men derudover er kendskab til forskellige arters slægtskabsforhold også en forudsætning for på den bedst mulige måde at kunne bruge klodens ressourcer konstruktivt og for at kunne tage vare på dem«. Havskildpadder Der findes syv arter af havskildpadder, alle er truede af udryddelse. Navnet er egentlig misvisende, for havskildpadder er ikke padder (som tudser, frøer og salamandre), men derimod reptiler (som krokodiller, firben og slanger og fortidens dinosaurer). Havskildpadder kan formentlig blive op til 100 år gamle. Men kun en ud af 1000 babyhavskildpadder overlever, til den bliver kønsmoden. FOTO: POLITIKEN Alle syv arter lægger æg på tropiske og subtropiske strande, og de seks lever også kun i lune have. Læderskildpadden kan dog bevæge sig langt nordpå og er bl.a. set ved Danmark, Grønland, Færøerne, Island, Norge og det nordlige Canada. Læderskildpadden er den største af arterne. Den bliver normalt mellem 1,3 og 2,6 meter lang og vejer 100-300 kilo. Men der er registreret en krabat på 2,91 meter og 916 kilo. Havskildpadder har fantastiske dykkerevner. De kan være flere timer under vand, før de behøver ny ilt. For det meste bliver de på lavt vand (20-50 meter), men der er målt et dyk på mere end 1000 meters dybde. En havskildpadde migrerer tusinder af kilometer i sit liv. Den vandrer med havstrømmene i de store oceaner - f.eks. tværs over Atlanterhavet fra udklækningsstrande på den amerikanske østkyst til fødegrunde ved den portugisiske øgruppe Azorerne og tilbage igen. Det tager havskildpadden omkring fire måneder at krydse Atlanten, og den kan klare turen uden føde. Forskerne ved ikke, hvordan havskildpadden finder vej. Meget tyder på, at den navigerer ved hjælp af en fremragende lugtesans, men også dens syn og en evne til at sanse jordens magnetisme spiller en rolle.

G A L A T H E A 3 7 1820 Den danske fysiker H.C. Ørsted (1777 1851) finder ud af, at der er en forbindelse mellem elektricitet og magnetisme, da han ser, at en ledning, der løber en strøm igennem, påvirker en kompasnål. 1859 Den engelske teolog og naturforsker Charles Darwin (1809 1882) udgiver sin bog Origin of species (Om arternes oprindelse). Andre havde efterhånden formuleret tanken, at dyr og planter udvikler sig, men Darwin var den første, der gav en mulig forklaring på, hvordan det skete: Variation og udvælgelse. Dyr af samme art er aldrig helt ens, og de bedst egnede sætter mest afkom i verden. På den måde udvikles arterne. Havskildpadder får hjælp fra rummet Samtlige syv arter af havskildpadder er truet af udryddelse. Ved at lime små satellitsendere på dyrenes skjold vil forskere på Galathea-ekspeditionen forsøge at opnå viden, der kan føre til, at flere overlever. Af Tanja Parker Astrup Der levede havskildpadder for 150 millioner år siden, og der lever havskildpadder i dag. Men de er truet af udryddelse. På Galathea-ekspeditionen vil danske forskere lime satellitsendere på havskildpadder for at kunne følge deres vandring og dermed blive klogere på, hvorfor og hvor de mister livet. Foto: Thomas Borberg Bevæbnet med fiskenet, stærk lim og 70 små satellitsendere går tre forskere om bord på Galathea 3 ekspeditionen med det mål, at færre havskildpadder ender deres dage som bifangst eller menneskeføde. Sådan går det nemlig ofte, når fiskere kaster deres langliner og trawl ud efter hajer, tun, sværdfisk, og hvad der ellers er salg i. Eller når fattige lokalbefolkninger spiser skildpadderne, fordi faretruende statistikker om, at de snart er udryddet betyder noget mindre end at blive mæt. Ny viden kan regulere fangsten. Men hvis forskerne bliver klogere på, hvor de unge havskildpadder befinder sig hvornår, kan de udstyre regeringer rundt omkring med nyttig viden om, hvordan de bedre beskytter de truede dyr. Det er her satellitsenderne kommer ind i billedet dem vender vi tilbage til.»meget af vores arbejde går ud på at tilvejebringe viden, der kan påvise problemer, og som kan bruges til at lovgive f.eks. om reservater eller restriktioner på fiskeri«, siger projektleder og seniorforsker Rune Dietz, der har specialiseret sig i satellitsporing. Forskerholdet består derudover af havskildpaddeeksperterne Rikke Danø og Jesper Møller. Alle tre er uddannet som biologer og ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), og til sammen skal de være om bord på mere end halvdelen af den otte måneder lange ekspedition. Unge på vandring I dag ved forskerne en del om voksne havskildpadder af hunkøn, for de kan registrere, hvor og hvornår skildpadderne bevæger sig på land for at lægge æg. Men de ved meget lidt om skildpaddernes liv»fra barn til teenager«, som Rikke Danø udtrykker det. Det fantastiske og endnu uforklarede er, at havskildpadder finder tilbage til præcis den strand, hvor de selv blev udklækket 15-50 år tidligere. I mellemtiden har de foretaget vandringer på tusindvis af kilometer tværs over oceanerne. Satellitter giver præcist billede Det er de vandringer, forskerholdet vil kortlægge. Og fordi ekspeditionens rute krydser alle de store oceaner, giver Galathea en unik mulighed for at fange havskildpadderne på helt åbent hav. Allerede i 1967 beskrev havskildpaddeforskningens grand old man, amerikaneren Archie Carr, hvordan han forestillede sig, at unge havskildpadder udklækket på strande langs USA blev ført med havstrømme rundt i Sargassohavet. Men først med den nu eksisterende satellitteknologi er det muligt at kortlægge ruterne præcist. Og det kan føre til, at færre må lade livet.»lad os sige vi finder ud af, at havskildpadderne i Atlanterhavet følger et bælte, hvor der på samme strækning er meget kommercielt fiskeri. Så kan vi sætte fokus på, at hvis vi skal bevare den her truede dyreart, så bliver vi nødt til at fiske på en anden måde eller i et andet område«, forklarer Rikke Danø. Store gule tallerkener Havskildpadder tilbringer 94-97 procent af deres liv under vand, så»det er som at lede efter en nål i en høstak«, siger Rikke Danø. Men om alt går vel, vil begejstrede råb gjalde, når forskningsekspeditionen sejler forbi store, gule tallerkener i havoverfladen sådan ser havskildpadder nemlig ud, når de er oppe og trække vejret eller ligger og hviler sig, og det er præcis dér, forskerne skal slå til. De skal nærme sig med sagte fart i en mindre båd, sænke et overdimensioneret fiskenet ned under havskildpadden og med håndkraft bugsere dyret, der snildt kan veje 60 kilo, op på dækket. Her vil forskerne måle, veje og tage en dna-prøve på havskildpadden for at fastslå, hvor den stammer fra. Og så vil de lime en af de 70 satellitsendere til en sammenlagt sum af 1,5 millioner kroner fast på dens skjold, så den efter at være sluppet tilbage i havet kan fortælle forskerne om sin færden. Sender position, når den trækker vejret Senderen er på størrelse med en tændstikæske, og inden i sidder batterier, som gerne skulle holde i to år. Mellem to metalringe i hver ende af senderen løber strøm, og ovenpå sidder en cirka ti centimeter lang antenne. Hver gang havskildpadden dukker op af vandet for at trække luft, afgiver senderen signal, og via modtagesatellitter 800 kilometer over Jorden, kan dens position bestemmes. Så kan de tre forskere og alle andre der måtte være interesseret følge på DMU s hjemmeside, hvor de mærkede skildpadder er henne døgnet rundt. Strategier virker Alle syv arter af havskildpadder er truede, og de sidste 10 år er der blevet langt færre som følge af menneskelig aktivitet. Forskerne tør ikke byde på, hvor stort redningspotentialet i deres forskning er. Men undersøgelser fra bl.a. USA viser, at målrettede strategier for fredning og skånsom turisme har vendt en ellers stærkt nedadgående udvikling. Det handler om at finde en balance mellem mennesker og natur, siger Jesper Møller, men:»jeg kan blive sindssygt gal. Lige siden jeg var lille... jeg var så frustreret over, at man kunne slå blåhvaler ihjel. Og der bløder mit hjerte stadig«. Jurassic Park Egentlig var det tilfældigt, at han og Rikke Danø endte med at skrive biologispeciale om netop havskildpadder. Nu elsker de dem.»fordi de er så uragtige«, siger Rikke Danø med henvisning til, at de levede side om side med dinosaurerne for 150 millioner år siden og dermed har været på Jorden 750 gange så lang tid som mennesket.»det er ren Jurassic Park«, siger Jesper Møller og tilføjer:»det er i sig selv fascinerende. Og man bliver virkelig ydmyg over for det dér dyr at de har kunnet klare sig og overleve i 150 millioner år«. tanja.p.astrup@pol.dk

8 G A L A T H E A 3 1862 Den franske biolog og kemiker Louis Pasteur (1822-1895) udfører 20. april verdenshistoriens første pasteurisering (opkaldt efter ham), hvor han varmer mælk og dermed dræber de bakterier og andre mikroorganismer, der er i mælken. Teknikken bruges stadig på al mælk. Hans arbejde inspirerede til, at man begyndte at sterilisere operationsudstyr, og i det hele taget var Pasteur manden, der udbredte (men ikke fandt ud af) ideen om, at mange sygdomme skyldes mikroorganismer som bakterier. Han fremstillede også den første vaccine mod hundegalskab. Havet bøvser CO2 Næsten halvdelen af det CO2, vi udleder, bliver optaget i havene. Det har hidtil været vores held, for det har begrænset drivhuseffekten. Nu tyder meget på, at havene er blevet mætte og begynder at bøvse CO2 tilbage i atmosfæren. Det skal undersøges på Galathea 3-ekspeditionen. Af Daniel Bergsagel Havene er ved at blive sure. Ikke mopsede i den menneskelige forstand, men deres indhold af syre er steget støt, i takt med at mennesker gennem årene har sluppet mere af drivhusgassen CO2 ud i atmosfæren. Man regner med, at havene indtil nu har optaget næsten halvdelen (48 procent) af den CO2, som menneskene hidtil har lukket ud ved at afbrænde kul, olie og gas. Umiddelbart har det været en fordel for os på land, at havene har opsuget CO2, for det har bremset en del af drivhuseffekten. Men i takt med at havenes indhold af syre stiger på grund af CO2 (der bliver til kulsyre i NORD- AMERIKA ARKTIS ATLANTISKE OCEAN ÆKVATOR SYD- AMERIKA vand), så optager de mindre. Faktisk kan havene begynde at frigive CO2, hvilket betyder, at de nuværende beregningsmodeller for, hvor meget CO2 der kommer i atmosfæren, ikke længere er troværdige. Om havene har nået grænsen og er begyndt at udsende CO2 i stedet for at optage det, skal undersøges på Galathea 3-ekspeditionen, hvor havbiolog Katherine Richardson Christensen fra Aarhus Universitet står i spidsen for forskningsprojektet Havenes omsætning af kulstof fra nord til syd på Galathea-ruten. Hun forventer, at projektet kan bidrage med ny vigtig viden om havenes rolle i forhold til hele Jordens kulstofkredsløb:»man vil aldrig kunne forstå klimaforandringerne, og E U R O P A A F R I K A hvad der sker med CO2 i atmosfæren, uden at forstå, hvad der sker i det øverste lag i havet og mellem havet og atmosfæren«, siger Katherine Richardson. Når FN s Klimapanel, IPCC, for eksempel anslår, at den globale opvarmning over de næste 100 år betyder temperaturstigninger på mellem 2 og 6 grader, så er det tal med en kæmpestor usikkerhed. Og den usikkerhed skyldes bl.a., at man ikke ved nok om netop udvekslingen af CO2 mellem havene og atmosfæren. Klar til at optage eller afgive Med på Galathea vil forskerne have måleudstyr, der kan måle CO2 i såvel luft som vand. De kan måle den rent faktiske udveksling af CO2 A S I E N Varm havstrøm i overfladen Kold havstrøm under overfladen SYDHAVET INDISKE OCEAN A N T A R K T I S S T I L L E O C E A N AUSTRALIEN mellem havet og atmosfæren, og ved at analysere vandet kan de måle, om havet er klar til at optage eller afgive CO2.»En gang imellem får vi målinger fra lokale farvande. Men det gode ved Galatheaprojektet er, at vi får lejlighed til at måle med brug af ensartede metoder og udstyr ude på de åbne oceaner, hvor vi endnu ikke ved så meget om forholdene«, forklarer Katherine Richardson. En anden fordel er, at projektet der er med på hele turen Jorden rundt kan sammenligne målinger fra en lang række steder verden over. I nærheden af ækvator stiger koldt bundvand op til den varme overflade for at blive varmet op. Da koldt Et globalt system af havstrømme påvirker klimaet over hele kloden. Havstrømmenes dynamik opstår i et samspil mellem dybereliggende koldt vand og varmere overfladevand. Koldt vandt kan indeholde mere CO2 end varmt vand, og derfor kan havet afgive mere CO2 til atmosfæren omkring ækvator, hvor det kolde vand stiger op til den varme overflade. PY/CN 5253»Man vil aldrig kunne forstå klimaforandringerne, og hvad der sker med CO2 i atmosfæren, uden at forstå, hvad der sker i det øverste lag i havet og mellem havet og atmosfæren«, siger havbiolog Katherine Richardson. Foto: Rasmus Baaner Fakta Projektet Havenes omsætning af kulstof fra nord til syd på Galathea-ruten er et samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Dansk Meteorologisk Institut, Danmarks Miljøundersøgelser og Forskningscenter Risø. Læs mere om havforskning og klimaforskning på: www.havforsker.dk og www.igbp.kva.se vand kan indeholde mere CO2 end varmt vand, vil havet i de områder afgive mere CO2 end i for eksempel Grønlandshavet, hvor det tunge kolde vand tværtimod synker til bunds. Det er en rent fysisk-kemisk proces. Men Katherine Richardson vil også måle på de biologiske faktorer. Eksempelvis optager havet mere CO2 i områder med mange planter. Det skyldes, at planter, der forbruger CO2 fra vandet til fotosyntese, efterlader rum til, at havet kan optage mere CO2. Det vil forskerne bl.a. kunne undersøge i Grønlandshavet, hvor der er stor planteaktivitet Kan kulstof blive fanget? Studiet af planterne i havet er også interessant ud fra en anden betragtning, forklarer Katherine Richardson. For hvis planterne bare går i forrådnelse i overfladelaget og nedbrydes af bakterier, kommer CO2 ud igen tilbage til atmosfæren. Hvis planterne derimod synker til bunds eller bliver spist og dernæst synker til bunds i fækalier eller andet, så kan kulstoffet blive fanget i havet i stedet for at ryge tilbage til atmosfæren. I projektet vil man derfor også forsøge at udregne, i hvor høj grad hele fødekæden bidrager til at fastholde kulstof i havet.»det, at vi medtager planternes betydning for udvekslingen af CO2, betyder, at vi får hele biologien med i undersøgelsen. Vores mål er at forstå, hvilke processer der er vigtige for optagelse og afgasning af CO2, både kemisk, fysisk og biologisk«, siger Katherine Richardson. Kredsløbet er truet I havene bliver CO2 optaget i kalk, og langt det meste bliver bundet i mikroskopiske dyrs kalkskaller. Men havbiologer kan allerede nu konstatere, at koraller, snegle og plankton visse steder lider under det sure vand. På grund af syren kan de ikke danne de små kalkskaller, de lever i.»det vil sige, at hele vores kredsløb i havet er truet, netop fordi der kommer så meget kulstof ind i havet. Så vi kan ikke regne med, at havet kan blive ved med at optage så meget. Det kan faktisk begynde at spytte CO2 ud igen, hvilket vil give kæmpe bagslag i vores beregninger om, hvordan det kommer til at gå med CO2 i atmosfæren«, siger Katherine Richardson. daniel.bergsagel@pol.dk

G A L A T H E A 3 9 1864 Den skotske fysiker James Clerk Maxwell (1831-1879) præsenterer Maxwells ligninger for det britiske Royal Society. Maxwells ligninger forklarer, hvordan elektricitet og magnetisme er to sider af samme sag, og beskriver de grundlæggende love for elektromagnetismen. Maxwell fortsætter med at vise, at lys er elektromagnetisk stråling, der breder sig med en hastighed på godt 300.000 km i sekundet. Maxwells arbejde skaber store problemer for fysikken, for tilsyneladende strider de mod principperne i Newtons (se 1687) love. Først med Einstein (se 1905) forenes de to sæt love. På jagt efter lysende havdyr Professor Peter Roepstorff og hans to makkere skal i nattens mørke dykke ned på koralrev og ved hjælp af lamper med ultraviolet lys finde dyr, der lyser op. De lysende dyr kan bruges til medicinsk forskning. At komme med på Galathea er en drengedrøm, der går i opfyldelse for den 63-årige professor. Af Claus Cancel Der er visse ting, som Peter Roepstorff, Ole Thastrup og Martin R. Larsen mangler at finde ud af, før de stævner ud med Galathea. F.eks. hvad der er af farlige dyr på koralrevene ved Stillehavsøerne om natten.»men på den anden side, hvis jeg skulle dø af at blive bidt af en haj, er det da bedre end at dø i sengen«, siger 63-årige Peter Roepstorff. Han er professor på Syddansk Universitet, og sammen med sine to forskningskolleger skal han dykke ned på koralrevene om natten og lyse med ultraviolet lys for at finde fluorescerende organismer. Altså dyr eller planter, der lyser op, når de bliver ramt af UV-lys. Finder de nogen, hvilket Peter Roepstorff er sikker på, at de gør, tager de dem med til overfladen for nærmere undersøgelse, og hvis de er særlig interessante, bliver de frosset ned og sendt til Danmark. Håbet er at finde et nyt fluorescerende protein. Altså finde et havdyr eller en plante, hvor den fluorescerende egenskab er koncentreret i et protein, man siden hen kan isolere. Medicinsk sporhund Sådan et protein er et værktøj, man kan bruge i medicinsk forskning. Man kan binde det sammen med f.eks. en ny medicintype og ved at lyse på kroppen med UV-stråler finde ud af, hvor i kroppen proteinet og dermed medicinen befinder sig. På den måde kan man se, om den nye medicin nu også går derhen, hvor den gør mest gavn. Man har allerede sådan et fluorescerende protein, der stammer fra en vandmand i Nordamerika, men man kunne godt bruge nogle flere med anderledes egenskaber.»vi vil finde nogle flere værktøjer, man kan bruge. Man kan sammenligne det med, at man har en værktøjskasse, hvor der kun er en hammer i. Den kan selvfølgelig bruges til at slå søm i, men hvis man vil skrue skruer i, er det en fordel med en skruetrækker«, siger Peter Roepstorff. Hvorfor visse havdyr og planter har disse fluorescerende egenskaber, kunne Peter Roepstorff også godt tænke sig at finde ud af.»et godt bud er, at det på en eller anden måde bruges til at skræmme fjender med, men vi ved det ikke«. Han hælder også til, at den fluorescerende egenskab, man finder på koralerne på lavt vand, yder beskyttelse mod solens stråler. Altså er en form for avanceret solcreme.»men det er alt sammen gætteri«, siger Peter Roepstorff. Laboratoriet på Syddansk Universitet må for en periode undvære professor Peter Roepstorff, der skal ud og opfylde en drengedrøm på Galathea 3- ekspeditionen. - Foto: Rasmus Baaner. Drevet af nysgerrighed For Peter Roepstorff er det at komme med på Galathea dels at få opfyldt en drengedrøm, dels en måde han kan realisere sit projekt på.»principielt kunne vi godt selv være taget derud. Lejet både og udstyr og ansøgt om tilladelser til at forske derude. Men det var bare blevet meget mere kompliceret. Galathea og hele organisationen giver os den infrastruktur, der skal til, for at det går meget nemmere«. På spørgsmålet om, hvad de skal finde, før han vil betegne turen som en succes, siger Peter Roepstorff.»Jeg håber på, at vi finder en to-tre proteiner, der har de egenskaber, der skal til, for at de kan bruges i videnskabelig forskning, og som dermed kan sættes i produktion. Altså nu taler jeg, som politikerne gerne vil høre det. For den primære drivkraft er jo nysgerrigheden. Det at gå ud i naturen og finde noget, som ingen har fundet før, er jo spændende«. claus.cancel@pol.dk Peter Roepstorff skal dykke på koralrevene ved Stillehavsøerne og lede efter vandmænd og andre havdyr- og planter, der har fluorescerende egenskaber. De egenskaber findes ikke hos vandmænd, der færdes i de danske farvande. Men smukke kan de være, når de tyst svømmer rundt. - Foto: Per Folkver

10 G A L A T H E A 3 1866 Den østrigske munk Gregor Johann Mendel (1822-1884) offentliggør sin arvelighedslære, der er forløberen for hele den genetiske forskning. Mendel viser, hvordan egenskaber nedarves gennem generationerne, men hans arbejde ignoreres i flere årtier, og han selv stopper mere eller mindre sit videnskabelige arbejde, da han bliver abbed i 1868. 1885 Den tyske ingeniør Gottlieb Daimler (1834-1900) byggede den første moderne forbrændingsmotor. Kombinerede den med en cykel senere på året. Formentlig verdens første motorcykel. Året efter blev en diligence motoriseret. Unge forskerteams skal med med på ekspeditionen Et kæmpe skib med en masse meget engagerede, nysgerrige og eventyrlystne mennesker. Der bliver en leben af forskere i dykkerudstyr, en frisk lugt af hav, og huden vil blive stribet af salt. Til tider vil solen banke ned, andre gange vil elementerne byde på høj søgang, kulde og ingen kære mor. Der skal indsamles data, der skal studeres, observeres, registreres, analyseres og tolkes. Hvor spændende kan det blive? De fleste af os må nøjes med at drømme om eventyret og følge Galathea 3- ekspeditionen i Politiken og andre medier. Men faktisk er det ikke kun etablerede forskere, der får chancen. En vigtig del af ekspeditionen er jo, som direktøren fra Dansk Ekspeditionsfond, Morten Meldgaard, siger allerede på side 3 i den her avis at gøre unge (og alle andre) interesserede i forskning. I samarbejde med Experimentarium og produktionsselskabet SVT, der bl.a. producerer Vejret for TV2, har Politiken og Gyldendal stablet en Galathea 3-forskningskonkurrence for 1. g er gymnasieelever og hf er på benene. De klasser, der har ønsket at deltage i konkurrencen har afsat tid de første måneder af 2006 til at designe deres eget forskningsprojekt, der kan udføres om bord. De fire vinderklasser kan sende et forskerteam bestående af to elever og en lærer af sted i 14 dage på Galatha 3. Men det er et krav, at både lærere og elever, ude såvel som hjemme, er aktive deltagere i projektet. Vinderprojekterne vil blive beskrevet i detaljer på www.politiken.dk/galathea, og det bliver muligt at følge eleverne, når de er om bord. pent De elever, der vinder konkurrencen om at gennemføre et forskningsprojekt på Galathea 3, vil under deres ophold blive fulgt af et tv-hold fra TV 2/Vejret. - Foto: Politiken Alle elever kan arbejde sammen med ekspeditionen Af Morten Jastrup Det bliver ikke kun de vindende klasser, der kan komme til at arbejde sammen med ekspeditionen. Alle elever kan få mulighed for det. Vinderne af konkurrencen om at være med på Galathea 3 skal nemlig arbejde sammen med elever i Danmark om et helt særligt forskningsprojekt. De skal dokumentere effekterne af den såkaldte giftige TBT-skibsmaling på havsnegle.»tbt er et stof, man bruger i mange skibsmalinger for at holde skibet fri for bevoksning. Det er et af de giftigste stoffer, man kender. Det spredes i miljøet, og sneglene reagerer ret kraftigt på denne forurening«, forklarer Bo Løkkegaard, uddannet havbiolog og projektleder for TV2/Vejrets dækning af Galathea 3. Den giftige maling forstyrrer sneglenes hormoner og skaber misdannelser i deres kønsorganer, og da de er ret veludrustede i den sammenhæng, er ændringer nemme at konstatere med det blotte øje.»hvis eleverne først har set en normal havsnegl, er det ikke til at tage fejl, når de ser en misdannet«, siger Bo Løkkegaard. Ude og hjemme De elever, der vinder den store Galathea 3-forskningskonkurrence og dermed kommer om bord på ekspeditionen, skal ved siden af deres eget vinderprojekt også fange og studere snegle undervejs. De skal så sammenligne resultaterne med snegle fanget herhjemme. Sneglene kan man finde i de fleste havne og ud for kysterne landet over. De kan fanges med fælder med døde fisk i. Eller man kan fange dem med hånden, hvis man kan snorkle. Klasserne, der arbejder med TBT-projektet, kan rapportere deres fund til Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), der er faglig garant for projektet og vil bruge resultaterne i sit videre arbejde med at kortlægge effekterne af TBT.»Vi håber, at mange gymnasier vil være med til at kortlægge effekterne i Danmark og sammenligne med de snegle, der bliver samlet ind på Galathea 3«, siger Jakob Strand, der er DMU s forsker på området.»det er også en enestående mulighed for at lave rigtig forskning, i samarbejde med eksperterne, og så er det et emne, der giver mening, for vi ved ikke, om den slags gifte også påvirker mennesker«, siger Jakob Strand. Kilde: Konkurrencemateriale, som Experimentarium har udarbejdet og som kan læses på Politikens hjemmeside for Galatheaprojektet: www.pol.dk/galathea

G A L A T H E A 3 11 1905 Den tysk-schweizisk-amerikanske fysiker Albert Einstein (1879-1955) havde sit mirakuløse år, da han udgav artikler, der betød store fremskridt inden for tre forskellige dele af fysikken. I dag er det mest kendte hans specielle relativitetsteori, der blev fremsat det år. Heri forenede Einstein den klassiske newtonske fysik med Maxwells elektromagnetiske love ved at slå fast, at hvis lysets hastighed er fast, hvilket alt tyder på, at det er, så må rum og tid være bøjelige. Eleverne i 1. C på HF-Centret Efterslægten i København får undervisning i biologi, kemi og geografi. De deltager i Galathea-konkurrencen med et projekt om dyreliv på Galapagos. Undervisningsavisen har spurgt seks elever fra klassen om deres interesse i naturvidenskab, og hvad de gerne vil blive klogere på. Læs deres svar her og på bagsiden af avisen. Dyrelivet efter tsunamien Mia Nissen:»Jeg kunne godt tænke mig at komme ned til regnskoven og undersøge planterne«. Regnskoven kan helbrede os Af Anders Legarth Schmidt Hvad kan du bedst lide ved de naturvidenskabelige fag?»jeg synes både biologi og kemi er spændende. I kemi er det sjovt at finde ud af, hvordan de forskellige atomer reagerer, når de bliver udsat for en påvirkning. For eksempel har vi lært om hvordan salte bliver opløst og danner nye salte. Jeg tror, at det er matematikken i det, der fascinerer mig. At man kan nå frem til et klart og præcist resultat«, siger Mia Nissen. Hvornår opstod din interesse for naturvidenskab?»haha. Det begyndte faktisk allerede, da jeg var helt lille og sad bag på min mors cykel. Jeg talte alting, vi kørte forbi, og stillede hende hele tiden alle mulige regnestykker. Hvad er 2 plus 2? og så videre. Jeg talte vist også på kugleramme. Nu er det blevet sådan, at hvis jeg både har blækregning og dansk stil for, ja, så laver jeg altid blækregningen først. Også selv om man nogle gange skal regne stykkerne igennem flere gange«. Hvad kunne du godt tænke dig at undersøge eller opdage?»jeg kunne godt tænke mig at komme ned til regnskoven og undersøge planterne. Man mener jo, at der i nogle af planterne er gemt stoffer, der kan udvindes og bruges som medicin. Det ville være smart, hvis man med planter kunne være med til at helbrede nogle af de værste sygdomme, som lægerne ikke har fundet en ordentlig kur mod endnu. Kræft og aids for eksempel. På længere sigt har jeg en idé om at uddanne mig til konservator og restaurere billeder. Det vil give mig en mulighed for at bruge kemien i mit arbejde, for jeg går ud fra, at man bruger en hel masse kemiske stoffer til at rense billederne op. Men det er ikke sikkert, at det lige bliver det«. Af Anders Legarth Schmidt Hvad kan du godt lide ved de naturvidenskabelige fag?»jeg kan bedst lide biologi. Det er spændende og vigtigt at lære om, hvordan kroppen fungerer, og hvordan den er bygget op. Jeg har lært om celledeling, som er den proces, der sker, når du vokser. Det er ret fascinerende, at bittesmå celler helt selv kan dele sig op, så vi vokser«, siger Mette Skau. Hvornår opstod din interesse for naturvidenskab?»det begyndte allerede i folkeskolen. I 8. klasse havde vi biologi og lærte om kroppen. Vi brugte en plasticmodel af kroppen og tog de forskellige organer ud og puttede dem på plads. Den var lidt svær at samle, men generelt var det rart at få viden om, hvordan man selv fungerede, men også hvordan hele planteog dyrelivet udvikler sig«. Hvad kunne du godt tænke dig at undersøge eller opdage?»jeg synes, det kunne være spændende at blive klogere på, hvordan dyrelivet i Asien har ændret sig efter Tsunamien, der ramte området for lidt over et år siden. Det er interessant at se, hvad den voldsomme natur kan gøre ved dyrelivet. Det er jo store kræfter, der er i spil. Jeg ville se nærmere på, hvilke arter der overlever, og hvilke der ikke gør. Jeg har dog endnu ikke fundet ud af, om jeg gerne vil arbejde med naturvidenskab, når jeg bliver ældre. Nu må vi se«. Mette Skau:»Det er ret fascinerende, at bittesmå celler helt selv kan dele sig op, så vi vokser«. VOXPOPFOTOS: ANDERS BIRCH Benjamin Yaw:»Jeg vil gerne vide endnu mere om evolutionen«. Miljøet kan ændre sælers lyd Af Anders Legarth Schmidt Hvad kan du bedst lide ved de naturvidenskabelige fag?»jeg interesserer mig for biologidelen af naturvidenskaben. Og særligt hvordan dyrelivet udvikler sig, altså evolutionen. Nogle arter lever isoleret på øer. Det er spændende at se, om dyrene på øde øer de udvikler sig anderledes end dyr, der lever i områder, hvor der er påvirkninger fra andre dyr, mennesker, miljø, forurening, trafik og så videre. Man ved, at nogle pattedyr udvikler sig helt forskelligt ud fra den påvirkning, de udsættes for«, siger Benjamin Yaw. Hvornår opstod din interesse for naturvidenskab?»først på HF faktisk. Jeg har tidligere læst på Handelshøjskolen, og der var det egentlig erhvervsøkonomi og den slags, som jeg var interesseret i. Men naturvidenskaben fængede mig med det samme, da jeg startede her. Det er nok, fordi man meget hurtigt kan se nogle resultater af de undersøgelser, man gennemfører. Man kan hurtigt se, om teorierne holder, og det kan jeg godt lide. Eksempelvis har vi undersøgt gæringsprocessen. Det gjorde mig på en eller anden måde tilfreds, at vi kunne se, at det gærede«. Hvad kunne du godt tænke dig at undersøge eller opdage?»jeg vil gerne vide endnu mere om evolutionen. Vi har snakket om, at det kunne være spændende at undersøge sælernes lyde på Galapagos øerne. De bor nemlig isoleret, og det kunne være sjovt at se, om de har udviklet andre lyde og andre sprog end sæler, der lever inde ved kysten, hvor der er større påvirkning fra mennesker«.

12 G A L A T H E A 3 1911 Den britiske fysiker Ernest Rutherford (1871-1937) lancerer sin nye atommodel, hvor en tung kerne er omgivet af svirrende og meget lette neutroner. Hans arbejde inspirerer bl.a. Niels Bohr (se 1922), og Rutherford kaldes den moderne kernefysiks fader. Han blev også kendt for at sige, at»videnskab er kun fysik, resten er frimærkesamlen«. 1922 Den danske fysiker Niels Bohr (1885-1962) får Nobelprisen for sit arbejde med atomers opbygning. Bohr viste, at elektroner bevæger sig i bestemte baner omkring atomkernen. Elektronerne kan hoppe fra en bane med højere energi til en bane med lavere energi, hvis der samtidig udsendes energi som en foton. Dette er en af grundpillerne i kvantefysikken. Niels Bohr er desuden kendt for sit arbejde med komplementaritetsprincippet, der beskriver, hvordan bl.a. lys kan være både en partikel og en bølge på én gang. Vædderen Galatheas ekspeditionsskib Vædderen skal i de kommende måneder forvandles fra inspektionsskib til forskningsskib. Det sker på Karstensens Skibsværft A/S i Skagen. Skibet skal huse Galathea 3-ekspeditionen, der fra København på et otte måneders togt rundt om Jorden. Når besætning, forskere, journalister samt skoleelever er om bord, tæller de omtrent 100. Derfor må helikopterdækket blandt andet vige containere, og nye kahytter skal indrettes foran i skibet. Vædderen kan som flådeskib sejle hurtigt, men ofte vil det være nødvendigt at sænke farten eller ligge helt stille for at udføre det vide Vandmåleren i stævnen vil tage prøver med korte mellemrum. Sonargondolen under skibet kortlægger havbunden, når hastigheden er under 10 knob, og slæbefisk og net kan sættes ud. Når skibet når til et undersøgelsesområde, sætter det farten ned eller ligger helt stille. Alle målinger sættes i gang fra broen. Herefter vil skibets sensorudstyr til målinger af vejrforhold, vandmå sonargondolen begynde at tage prøver. I alt regner Danmarks Fiskeriundersøgelser, der står for den tekniske udrustning af Vædderen, med at have 3 terabytes lagringsplads om bord. Det sva harddiske. Alligevel bliver det nødvendigt at sende store mængder data hjem hver nat til en server på land. Kommunikationen hjem sikres ved et nyt satellitsystem, som giver en ADSL-svaren Slæbefisk af mærket Triaxus. Derudover medbringes en Scanfish fra EIVA i Århus. Airguns fra Seislab ved Aarhus Universitet søsættes. tidl. helikopterdæk laboratorier Spil af den type, der skal rumme kablet til slæbefisk. Spil med intelligent kabel På dækket under helikopterdækket står dette spil med 3.000 meter kabel. I modsætning til hovedspillet, der blot er en ren wire, er dette kabel udstyret med forskellige ledninger (både kobber og optisk fiber), der bringer signaler tilbage fra det påhæftede udstyr. På dette kabel bruges: Intelligente net, dvs. net, der kan åbnes og lukkes på bestemte tidspunkter. Slæbefisk: en 'vinge' til at trække gennem vandet, der kan huse en række forskellige instrumenter. Her måles typisk vandets temperatur, saltholdighed, indhold af andre stoffer, temperatur osv. Fotos: Rolls-Royce, MacArtney, Indiana University of Melville, Seislab Vædderens historie Bygget på Svendborg Skibsværft (søsat 21. december 1990) Indgået i flåden 9. juni 1992. September 1992 I Kongedeling til Frankrig, Spanien og Italien. November 1993 - januar 1994 På togt til Østasien i anledning af Naval Team Denmarks eksport-fremstød. August 1994 På togt til Sydafrika i anledning af Naval Team Denmarks eksportfremstød. August 2006 - april 2007 Base for Galathea 3-ekspeditionen Jorden rundt. Besætning 61 mand og plads til 12 passagerer. Til Galathea 3- ekspeditionen øges kapaciteten til i alt ca. 100 mand. Maskineri 3 stk. MAN-B&W dieselmotorer, 13.000 bhk 1 stk. Bowthruster (propel, der sidder indbygget i skibets forende. Bruges til at dreje forenden) 884 bhk 1 stk. Azimut thruster (propel, der kan drejes 360 grader rundt. Giver skibet større manøvredygtighed) Seismisk/akustisk udstyr Fra denne container sendes undervandsmikrofoner og de såkaldte airguns ud. Airguns er kugleformede trykluftsbeholdere. Når de åbnes, udsender de kraftige lydbølger under vandet. Bølger trænger ned i blød havbund, men reflekteres af klipper. På den måde kan man med airguns og undervandsmikrofoner tegne et billede af forholdene ned til 100 meter nede i havbunden. Airguns fyldes fra kompressorer på dækket nedenunder. Dimensioner Deplacement: 3.500 ton Længde: 112,30 m Bredde: 14,40 m Dybgang: 6 m Maks. hastighed: 21,5 knob (40 km/t) Aktionsradius: 8.500 sømil (knap 16.000 km) med en fart på 15,5 knob (29 km/t) FORSKERBY Før Vædderen er klar til at sejle ud som forskningsskib, skal der gennemføres en række forandringer på skibet. Helikopterdækket bagtil inddrages til arbejdsområde for forskerne og den tomme helikopterhangar bliver et fleksibelt mødeog arbejdslokale. medierum, bl.a. Politiken Armering 1 stk. 76 mm maskinkanon M/85 LvSa 2 stk. 37 mm salutkanon 4 stk. 12,7 mm tungt maskingevær M/01 LvSa 1 stk. dybdebombekasteapparat 4 stk. Stinger Lv M/93 missiler. Helikopter: 1 stk. Westland Lynx Mk. 80/91 (medbringes i Galathea 3-ekspeditionen, fordi helikopterdæk indrettes til arbejdsplads for forskerne. Sonargondol bunden og mål Grafik: Herskind 6041 Tekst: Morten Jastrup

G A L A T H E A 3 13 1928 Den engelske læge Alexander Fleming (1881-1955) opdager penicillin ved et tilfælde. I sit laboratorium finder han en forsøgsskål med stafylokokker, som han havde glemt at lægge låg på. Han opdager, at skimmelsvampe tilsyneladende dræber de skadelige bakterier. Fleming selv udvikler dog ikke opdagelsen. Det gør to andre forskere, Howard Florey og Ernst Boris Chain. Penicillin kommer i vidtstrakt brug under Anden Verdenskrig. august sejler fra for en forskerby af skabelige arbejde. leren i stævnen og rer til ca. 30 større de forbindelse. CTD Et af de vigtigste instrumenter ombord. CTD'en består af en kran med spil, der sænker en såkaldt rosette af flasker og måleinstrumenter ned i vandet til maksimalt 5.000 meters dybde. Bruges til at tage vandprøver og måle vandets indhold af en række stoffer. Om bord på Vædderen vil CTD en desuden blive brugt med en alternativ rosette, der bærer et optisk planktonlaboratorium. Det er en række forskellige kameraer (almindelige, infrarøde osv.), der bruges til at studere plankton i deres naturlige element. Det kan arbejde ned til 100 meters dybde. Piston corer/box corer På Vædderen vil piston og box corer blive sænket og hævet med hovedspillet. helikopterhangar Spil fra Rolls-Royce-fabrikkerne. Vædderen s spil bliver betydeligt mindre. Hovedspillet Skibets største spil med 10.000 meter wire. Betjener flere forskellige instrumenter, blandt andet piston og box corer, og en række net og trawl. Da Vædderen ikke er udstyret med en sliske som et fiskefartøj, skal net og trawl løftes ud og ind igen med kranen længst agterude. Geologisk udstyr, der bruges til at tage prøver af havbunden. En piston corer er et langt hult rør med en tung vægt på toppen. Røret sænkes lodret ned til bunden og frigives der fra wiren, der holder den. Vægten trykker røret ned i havbunden og tager på den måde en prøve af bunden. En box corer fungerer efter samme princip, men ligner lidt grabben fra en gravko og tager et større, firkantet stykke af havbunden med op. Blandt mandskabet på havundersøgelsesskibet Dana kaldes box corer'en for 'Brutalis',»fordi den er stor og tung, svær at styre og skal fanges ind med net«. (4x1) ke på ket DMI-udstyr i tårnet og på broen Vædderen (F359) Et af fire inspektionsskibe af den såkaldte Thetis-klasse. De andre er F 357 Thetis, F 358 Triton, F 360 Hvidbjørnen. Vædderen er bygget til at varetage inspektionsopgaver i de danske farvande og særligt i områderne omkring Færøerne og Grønland. Skibet er derfor bygget, så det kan sejle i op til en meter is. Som ekspeditionsskib skal det dog holde sig i isfri farvande, da isen vil kunne skade udstyret. Piston core sættes i vandet fra det amerikanske forskningsskib Melville Forstærket isbryderstævn (1,5-2 meter is) Sonarudstyr, der med jævne mellemrum 'tager billeder' af haver strømforhold. Gondolen er sænket ca. 70 cm ned under kølen. Vandindtag foran på skibet, der med korte mellemrum tager vandprøver og analyserer dem for temperatur og indhold af salt og andre stoffer.

14 G A L A T H E A 3 1941 Den tyske ingeniør Konrad Zuse (1910-1995) præsenterer verdens første elektromekaniske programmerbare computer, Z3, i Berlin. Z3 blev ødelagt i 1944 under et bombardement af Berlin. 1942 Den franske marineofficer og forsker (senere havudforsker) Jacques Cousteau (1910-1997) udvikler sammen med Emile Gagnan det første scuba dykkerudstyr akvalungen. Forskellen mellem grundforskning og anvendt forskning kan illustreres med, at grundforskeren vil undersøge hvor mange og hvilke måder, en bunke Legoklodser kan sættes sammen på. Forskeren, der bedriver anvendt forskning, ved fra starten hvad han eller hun gerne vil bygge. - Foto: Thomas Borberg Tre kategorier af forskning Overordnet er der tre forskellige slags forskning. Grundforskning/anvendt forskning En stor del af forskningen på Galathea-ekspeditionen betegnes snarere som grundforskning end anvendt forskning. Men hvad er forskellen? Af Claus Cancel Skal man skære forskellen på grundforskning og anvendt forskning ud i pap, kan man sammenligne det med to personer, der bygger med legoklodser. Grundforskere vil sidde og undersøge, hvordan klodserne kan sættes sammen, og forsøge at sætte klodserne sammen på nye måder. Ud af det arbejde vil der måske opstå begyndelsen på en bil, et hus eller måske en båd. Forskeren, der udfører anvendt forskning, vil fra starten vide, hvad han eller hun skal fremstille, og sætte klodserne sammen til f.eks. en bil, hvis det er det, der er målet. Selv om grundforskerens arbejde i den sammenligning kan synes som en omvej, kan det tænkes, at han eller hun finder frem til helt nye måder at f.eks. udvikle en bil på, da forskningen ikke er så låst, som den anvendte forskning. I anvendt forskning vil man typisk bygge videre på ting, man allerede ved noget om, mens man i grundforskningen har chancen for at opdage helt nye ting eller nye måder at gøre tingene på. Forskellen er motivationen Det eksempel er selvfølgelig sat på spidsen, og hvis man spørger professor Peter Roepstorff, der forsker i molekylær biologi på Syddansk Universitet, giver det ingen mening at opstille så skarpe adskillelser.»man kan ikke adskille grundforskningen fra anvendt forskning. I hvert fald ikke inden for biokemien, hvor man forsker på samme måde, hvad enten man laver det ene eller det andet«, siger Peter Roepstorff.»Men forskellen ligger i, hvad der er drivkraften. Er det at forstå sammenhænge, altså besvare spørgsmål om hvorfor, hvordan og hvornår, eller er målsætningen at udvikle noget, der kan det og det«. Peter Roepstorff har fra sin egen forskning set eksempler på, at grundforskning har ført til helt konkrete ting. F.eks. arbejdede han sammen med kollegaen Svend Ole Andersen på et forskningsprojekt om blåmuslinger. De undersøgte muslingernes evne til at klæbe på sten. Det fik en tidligere kollega fra USA nys om, og han gik ind og forskede i, hvordan man kunne udnytte denne særlige klæbeevne til at lave lim. Han fik klonet de særlige proteiner med klæbematerialet og fremstillede en lim, der er stærk nok til, at den kan bruges til at lime ituslående tænder sammen med. Et andet eksempel er, at forskning i insekters kønsliv har ført til nye metoder til at lave insektgifte. Skal kunne sælges Typisk er det på universiteterne, at grundforskningen finder sted, mens man ude i virksomhederne benytter anvendt forskning. På universiteterne skal man forstå sammenhænge, mens man i virksomhederne skal finde på nye produkter, man kan sælge. Et langt stykke hen ad vejen samarbejder virksomhederne og universiteterne dog. F.eks. har Peter Roepstorff løbende samarbejdet med virksomheder. Blandt andet med Novo, der fremstiller medicin.»jeg har aldrig haft problemer med at arbejde med private virksomheder så længe de ikke skal bestemme, hvad jeg skal forske i«, siger Peter Roepstorff. Peter Roepstorff claus.cancel@pol.dk Deltager på Galathea 3-ekspeditionen med forskningsprojektet Fluorescerende proteiner; oceanernes gave til forskning og bioteknologi (se side 9). Ifølge projektbeskrivelsen skal projektet etablere et direkte link mellem akademisk forskning og industriel anvendelse. Grundforskning Forskning, der handler om at opdage og forklare sammenhænge uden at styre efter et bestemt resultat. Grundforskning sker især i offentligt regi på universiteter og andre offentlige forskningsinstitutioner. Anvendt forskning Forskning, der sigter på at omsætte og videreudvikle eksisterende viden til produkter, der kan sælges. Anvendt forskning sker især i private virksomheder. Strategisk forskning Forskning, der skal bidrage til opdagelser og nyskabelser inden for afgrænsede områder, som politikerne har besluttet er vigtige. Ofte vil de strategiske programmidler have til formål at bane vejen for gennembrud og resultater med nytte for samfundet. Strategisk forskning sker ofte i samarbejde mellem det private og det offentlige. Ofte vil det være svært at skelne skarpt mellem kategorierne, fordi det er forskningens natur at gå på opdagelse. For eksempel kan opdagelsen af en ny overraskende sammenhæng inden for grundforskningen føre til umiddelbar anvendelse i udviklingen af et konkret produkt. Eller i anvendelsesforskningen kan der undervejs opstå en ny erkendelse, som ikke umiddelbart kan bruges til noget konkret, men som kan være lige præcis den brik, der mangler i puslespillet om at forstå en grundlæggende sammenhæng. Endelig indeholder strategisk forskning elementer af både grundforskning og anvendt forskning. pent

G A L A T H E A 3 15 1945 6. og 9. august ødelægger atombomber de japanske byer Hiroshima og Nagasaki og dræber titusinder. Bomberne er udviklet af et hold fysikere under ledelse af amerikaneren Robert Oppenheimer (1904-1967). Bomberne stopper Anden Verdenskrig og er optakten til den kolde krigs våbenkapløb mellem Øst- og Vestblokken. En galakse i en vanddråbe»det er stort«, udbryder biolog Mårten Flø, når han studerer mikroskopiske alger og er lige så fuld af forundring og fascination af naturen, som da han var dreng. På Galathea-ekspeditionen skal han undersøge de små alger i havbunden ved Oman og Peru. Måske kan de fortælle historien om de celler, der udviklede sig til mennesket. Af Frank Hvilsom En dråbe vand. Måske fra Kattegat, Øresund eller Østersøen. Mårten Flø Jørgensen drypper den forsigtigt på en glasplade og lægger den ind under mikroskopet.»prøv at kigge derned«, siger han og flytter hovedet. Et mylder af små gennemsigtige mikroorganismer suser tyst og blødt rundt om store lysende sølvkorn.»det er ligesom at se tusindvis af rumskibe i en galakse, ikke?«. Mårten Flø Jørgensen er ph.d.-studerende i biologi på Københavns Universitet og forsker i mikroorganiske alger.»de store sølvkorn, du kan se, er faktisk sandkorn, som er overgroet med alger. Det er algerne, som giver sølveffekten«, forklarer han. Hverken dyr eller planter Mikroskopiske alger tilhører hverken planteeller dyreriget. Det er vanskeligt at sige, hvor de hører til, og egentlig også meningsløst, for algernes virkelighed er kompleks. Den mest brede betegnelse er protister; et udtryk for noget småt, som ikke er bakterier, for de har cellekerne og celleorganer, hvilket adskiller dem fra bakterierne. Der findes mere end 10 grupper af protister, der hver især er lige så forskellige fra hinanden som planter og dyr. Selv kalder Mårten Flø dem slet og ret for små kræ.»det er forskelligheden, som gør det spændende. Der er ingen tvivl om, at det er stort, når man kigger derned«, siger han og bøjer sig igen over mikroskopet. Universitetet råder over elektronmikroskoper, som kan forstørre op til 100.000 gange. Algeorganismerne måler fra to tusindedele millimeter og op til de største på omkring 0,2 millimeter.»men det er så også bamserne«, siger han. Tusindvis af kulturer på køl Bag en tung ståldør på universitetets Afdeling for Alger, som den hedder, ligger 15-grader-rummet. Her, hvor temperaturen er nogenlunde konstant, hænger godt tusind reagensglas i stativer på væggene med et indhold af forskellige algekulturer fortrinsvis fra danske og andre tempererede fravande. Her er alger fra Nivå og rester fra en norsk dræberalge, som for et par år siden bredte sig fra Stavanger til Sjællands Odde og dræbte forskellige fiskearter.»en ubehagelig type«, siger Mårten Flø. Københavns Universitet har en algesamling, som består af forskellige algevækster fra alle kontinenter. Fra arktisk Canada hen over kloden til Sydpolen. Algerne opbevares i Når Mårten Flø Jørgensen studerer en vanddråbe, bliver han fascineret af at finde nye ting inde i dens mikroverden.»noget af det er er decideret kunst. Æstetisk fascinerende,«siger han. - Foto: Thomas Borberg forskellige rum med temperaturer, som svarer til deres naturlige miljø.»vi sender gerne prøver rundt i verden, for eksempel til Sydafrika eller USA, hvis landene gerne vil studere bestemte alger i forhold til deres egne typer«, fortæller han og rækker ud efter et af reagensglassene.»her har vi for eksempel en kiselalge. Den producerer stort set lige så meget ilt til kloden som regnskoven«. Blev fanget i Slotssøen Så længe han kan huske tilbage i sit 34-årige liv, har Mårten Flø altid interesseret sig for naturen omkring sig. Da han som 8-10-årig fiskede i Slotssøen ved Hillerød, eller da familien senere flyttede til Gribskov i Nordsjælland og han lå i en båd klokken 2 om natten på Esrum Sø med fiskestang, undrede han sig altid over de organismer, han pludselig stod med i hånden. En aborre, en gedde eller en slimet brasen.»jeg tror, det var dér, jeg blev bevidst om, at der er et eller andet derude. Nogle dyr, som man ikke lige sådan møder, når man går en tur i skoven«, siger han. Senere tog han ud til kysten.»når man står og fisker, og man kigger ned, så kan man jo se tangplanter, fiskeyngel og krabber. Det hele er anderledes og mere vildt end i ferskvand. Æstetisk mikroverden Han tog dykkercertifikat, undersøgte koralrev i Det Røde Hav, dykkede i Østersøen, Kattegat, Øresund eller Skærgården.»Jeg blev grebet af det. Af farverne og formerne. Og så dét at kunne bevæge sig tredimensionalt. Ikke bare frem og tilbage, men også op og ned. Det var spændende at prøve at stikke hovedet dybere ned og se, hvad mon der var«. Men det var alligevel en tilfældighed, at han havnede på universitetets afdeling for alger. Han manglede et fag, og han valgte algemodulet.»når jeg sidder og kigger på en vanddråbe, bliver jeg fascineret af at finde nye ting i denne mikroverden. Der er ikke mange, der har set det her før. Noget af det er decideret kunst. Æstetisk fascinerende«. For Mårten Flø er det som at være tilbage ved udgangspunktet for biologien. At gå ud og opdage verden.»en blåhval, en spidsmus, et menneske eller en fugl har stort set ens celler. Processerne i cellen fungerer ret ens, og de deler sig på samme måde, og det bliver kedeligt i længden at kigge på. Hvis man arbejder med elefanter, så er det hele jo sket. Der er ikke noget nyt i udviklingen. Men blandt protisterne kan du hele tiden opdage nye ting, der ikke er beskrevet før. Der er stadig meget, man ikke forstår«, siger han. Leder efter tidlige former for liv Morten Flø og de øvrige deltagere i forskningsprojektet om protisternes liv har planlagt at deltage på to af Galathea-ekspeditionens strækninger. De vil fiske mikroorganismer i farvandet ud for Oman og Peru. Her findes særlige iltfrie bundforhold, og hvis forskerteamet finder nye organismer i de miljøer, vil organismerne formodentlig være oprindelige fra klodens ursuppe og dermed kunne give forskerne en idé om, hvordan de tidligste celler har udviklet sig.»de fund kan åbne for en forståelse for, hvordan den allertidligste evolution har været i celler, som senere går hen og bliver til mennesker, svampe og dyr«. Er livet ens overalt? Forskerne søger også svar på udsagnet om, at alt er overalt, men miljøet udvælger, hvad der overlever. Finder man for eksempel de samme organismer i et mudderhul i Danmark og på New Zealand?»Gør man det, er der måske ikke så stor forskellighed. Men hvis vi finder forskellige organismer i samme miljøer, så er mangfoldigheden stor, og derfor vil vi gerne undersøge forskellige lokaliteter som Oman og Peru. Ellers kan vi ikke besvare spørgsmålet«, forklarer Mårten Flø. Hvorfor er det vigtigt?»hvis man interesserer sig for biologi, er det rart at vide, hvor stor mangfoldighed der er. Er vi nået dertil, at vi kender al biodiversitet på Jorden? Nede i mudderet må der være organismer, som vi ikke kender endnu«. Fascinerende forskelle De små kræ skal med hjem til Københavns Universitet, hvor forskerne vil undersøge protisternes DNA. Måske støder man en dag på enzymer og andre proteiner i organismerne, som kan anvendes medicinsk, men det praktiske udbytte er ikke det primære, mener han.»det vigtigste er at forstå den verden, der findes omkring os, uden at man nødvendigvis er ved at bygge et nyt bioteknologisk firma op. Det er for kedeligt, hvis man kun kigger på funktionen. Det fascinerende er forskelligheden. Hvordan de ser ud«, siger Mårten Flø. Afdelingen for Alger på Københavns Universitet: www.bi.ku.dk/phycology frank.hvilsom@pol.dk

16 G A L A T H E A 3 1953 De to britiske forskere James Watson (f. 1928 ) og Francis Crick (f. 1916) offentliggør 25. april deres artikel om, hvordan DNA-molekylet er bygget op. De deler senere Nobelprisen for denne opdagelse med newzealandske Maurice Wilkins, mens Rosalind Franklin, der efter manges mening har en lige så stor del af æren, forbigås. Forhistoriske flodbølger skal kortlægges Trykluftkanoner som øjne Han skulle være kunsthåndværker troede han. I stedet blev han maringeolog, og nu skal han med på Galathea 3 for at indsamle data om forhistoriske tsunamier. Af Jeanette Ringkøbing Aldrig tidligere har Jordens indre brydekamp skabt så store ødelæggelser, som da tsunamien hærgede de asiatiske lande omkring Det Indiske Ocean 2. juledag 2004. I hvert fald er det ikke tidligere sket i en tid, der er kortlagt af videnskaben. Ingen ved, hvor mange gange Jorden i forhistorisk tid har oplevet lignende naturkatastrofer, hvor en flodbølge har revet alt med sig efter et undersøisk jordskælv. Heller ingen ved, hvor ofte den type katastrofer kan forventes at forekomme i fremtiden. Det vil adjunkt, ph.d. Paul Knutz fra Geologisk Institut, Københavns Universitet, undersøge, når han sammen med forskerkolleger deltager i Galathea 3-ekspeditionen senere på året. At blive udvalgt som deltager på ekspeditionen var nok noget, der kunne have fået ham til at juble, også dengang i midten af 1970 erne, da han var dreng.»dengang havde jeg mit eget kemiske laboratorium og holdt krybdyr i flere terrarier. Jeg var optaget af alt naturvidenskabeligt mellem himmel og jord«, griner Knutz, der dog mistede interessen i gymnasieårene. Da ville han pludselig være kunsthåndværker.»men så tog jeg otte måneder gennem Afrika i en landrover sammen med et par venner, og det ændrede alt igen. Bare det at opleve så mange fantastiske naturfænomener gjorde, at jeg var sikker på, at jeg ville læse naturvidenskab på universitetet, når jeg kom hjem«. Senere specialiserede Paul Knutz sig yderligere på Cardiff University i Storbritannien med en ph.d. i maringeologi. Galathea-teamet der foruden Knutz selv tæller seniorforsker Antoon Kuijperrs fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse og lektor Holger Lykke-Andersen fra Geologisk Institut, Aarhus Universitet går om bord på inspektionsskibet Vædderen i Pondicherry i det sydlige Indien i oktober. 12 meter metal i havbunden I løbet af de knap to uger, de skal være om bord, vil de undersøge havbunden rundt om den isolerede øgruppe Nicobarerne i Det Indiske Ocean på Vædderen s vej fra Indiens sydspids til Phuket i det sydlige Thailand. På ruten vil de bl.a. tage prøver af havbunden det, der i fagsprog kaldes pistonkerner (se s. 13).»Vi sænker et 12 meter langt metalrør ned til havbunden med et kabel, der kan strækkes op til 3 kilometer, og som sænkes ned med en kran. Herved håber vi at få en række prøver bestående af ler, sand og ganske små fossiler, der fortæller os en geologisk historie om havmiljøet gennem de sidste 100.000 år«, forklarer Paul Knutz. Når røret åbnes, indeholder det en lang cylinderformet prøve af havbundens aflejringer. Jo længere prøven er, jo dybere er forskerne kommet ned i aflejringerne og dermed i Jordens undersøiske historie.»finder vi et afsnit i havbundsprøven, der har den samme kemiske sammensætning som det øverste lag, der er dannet i forbindelse med katastrofen i 2004, er der stor sandsynlighed for, at vi har identificeret en tidligere tsunami i Jordens historie«, siger Paul Knutz. Ingen forudsigelser»hvis det rent faktisk lykkes for os at finde lag, der stammer fra forhistoriske tsunamier, vil det være lidt af en sensation. Vi håber på at være i stand til at sige noget om, hvor ofte den slags kraftige hændelser finder sted. Man kan ikke forudsige et jordskælv, da den slags aldrig forekommer cyklisk. Men hvis vi finder ud af, hvor ofte eller sjældent tsunamier forekommer, vil det sætte naturkatastrofen i 2004 i et længere tidsmæssigt perspektiv«, siger Paul Knutz, der, hvis missionen lykkes, satser på at få arbejdet publiceret i et af de ansete internationale videnskabelige tidsskrifter. Det er ikke alle steder på havbunden, der er lige interessante. Havbundsprøverne vil forskerne især hente op fra områder tæt på kysten af de isolerede småøer Andamanerne. Området er interessant, da det tidligere har været brændpunkt for mindre tsunamier efter jordskælv i 1881 og 1941.»Vi ved fra forhistoriske beskrivelser, at disse begivenheder slet ikke var af samme omfang som i 2004. Men den seismiske aktivitet (seismik betyder ryste på græsk), der sker i området, er interessant for geologiske studier. Aktiviteten sker, fordi oceanbunden under Det Indiske Ocean bliver presset ned under Indonesien«, forklarer Paul Knutz. Klimaundersøgelser Han håber, at forskerholdet også får mulighed for at bruge havbundsprøverne til undersøgelser af Jordens naturlige klimamæssige ændringer gennem den sidste istid og mellemistid svarende til en periode på 130.000 år. Resultaterne fra Det Indiske Ocean vil de sammenligne med tilsvarende undersøgelser, som Paul Knutz og hans kolleger tidligere har foretaget i Nordatlanten. Når de det ikke i denne omgang, vil det dog ikke afholde Knutz fra at lede videre i verdenshavene på et senere tidspunkt. For der er nok at tage fat på:»oceanerne dækker hele 71 procent af Jordens overflade, men mindre end 5 procent er undersøgt grundigt af forskere. Faktisk ved vi mere om overfladen på Mars end om de dybe verdenshave«. For at identificere helt præcis, hvor det er værd at tage havbundsprøver, vil forskerne bruge seismisk udstyr. Fra en række kraftige kugler fyldt med trykluft (airguns) sendes lydbølger ned i havet. De er kraftige nok til at trænge gennem de øverste lag af havbunden og flere hundrede meter videre ned. En del af signalet bliver reflekteret, når det rammer de forskellige geologiske lag og bliver sendt retur til havoverfladen, hvor det opfanges af geofoner - en slags mikrofoner påmonteret et flydende tov (streamer), som skibet trækker efter sig (tovet er hæftet til en bøje for enden, tail buoy). Teknikken fungerer nærmest som en meget kraftig udgave af et ekkolod eller en delfin, der navigerer i havet ved at udsende lyde.»udstyret gør det muligt for os at identificere områder med ler og mudder, hvor vi kan hente prøverne op. Dermed undgår vi steder, hvor havbunden er så hård, at den kan ødelægge vores pistonkerneudstyr«, siger maringeolog Paul Knutz. Grafik: Paul Knutz

G A L A T H E A 3 17 1957 4. oktober sender Sovjetunionen den første kunstige satellit, Sputnik 1, i kredsløb om Jorden. 3. november bærer Sputnik hunden Laika med sig i rummet. 1960 9. maj anerkender det amerikanske medicindirektorat FDA verdens første p-pille. Det tager dog flere år og retssager, før pillerne bliver lovlige. Mytiske øer får besøg af Galathea Efter flodbølgen i julen 2004 fulgte brølende helikoptere, nødhjælpsarbejdere, snurrende tv-kameraer og journalister. Den vestlige verden gjorde sit indtog på den isolerede øgruppe Nicobarerne i Det Indiske Ocean. Som led i Galathea 3 vil antropolog Kåre Jansbøl undersøge konsekvenserne af kulturmødet. Af Jeanette Ringkøbing Tsunamien 2. juledag 2004 er også udgangspunkt for antropolog Kåre Jansbøls forskningsprojekt på Galathea 3. Når den danske Galathea 3-ekspedition kommer forbi Nicobarerne i midten af oktober, vil den 43-årige ph.d. og forsker fra Institut for Antropologi ved Københavns Universitet bruge anledningen til at tage på otte måneders feltstudier på øerne. Ideen er at undersøge, hvordan katastrofen har forandret beboernes syn på farer og risici, og hvordan de håndterer, at nødhjælpsarbejdere og andre vesterlændinge er kommet til øerne. For de små øer havde katastrofen overvældende konsekvenser. Både i tab af menneskeliv; op imod halvdelen af øernes daværende 40.000 beboere menes druknet. Men også kulturelt; før levede en stor del af beboerne i små stammesamfund, som de havde gjort det i århundreder. Nok havde nicobareserne tid- ligere haft besøg af gæster udefra. Men aldrig før var isolationen fra den vestlige, teknologiske verden blevet brudt så dramatisk som nu. De rystede overlevende blev overrumplet af snurrende tv-kameraer og brølende helikoptere med nødhjælpsarbejdere, der skulle vurdere skadernes omfang. Omvæltningen skete, samtidig med at hele livsgrundlaget for de overlevende øboer var forsvundet i vandmasserne.»uden hjælp var de fleste nok døde af sult, så den humanitære hjælp har været helt nødvendig. Men den moderne verdens indblanding har også haft dramatiske konsekvenser, fordi beboernes oprindelige kultur nu bliver udsat for en meget kraftigere påvirkning udefra«, siger Kåre Jansbøl.»Tsunamien er derfor en oplagt anledning til at undersøge, hvordan en så voldsom omvæltning ændrer ved øboernes verdensbillede tror øboerne for eksempel stadig, at en hændelse som tsunamien er styret af naturånder? Vil katastrofen blive en del af deres myter fremover, eller vil de forsøge at forklare hændelsen mere rationelt som vi vesterlændinge? Og hvordan føler nicobareserne, at de bliver behandlet af nødhjælpsarbejderne«, spørger Kåre Jansbøl. Da tsunamien 2. juledag 2004 ramte kysterne ved Det Indiske Ocean, kostede den tusindvis af menneskeliv og forårsagede voldsomme ødelæggelser. På øgruppen Nicobarerne betød flodbølgen også et kulturelt chok. Nicobareserne havde indtil da levet isoleret fra den vestlige, teknologiske verden. Nu væltede det ind med journalister, snurrende tv-kameraer og nødhjælpsarbejdere. Antropologen Kåre Jansbøl vil undersøge, hvilke konsekvenser det har haft for den oprindelige kultur. Foto: Jacob Ehrbahn En enestående chance Antropologiske feltstudier er som regel af mange måneders varighed, og ifølge Kåre Jansbøl er hans kone og to voksne børn ikke videre begejstrede for, at han skal være væk i otte måneder.»men jeg har altid været nysgerrig og vil så gerne forstå den verden, jeg lever i. Derfor er det her også et utrolig spændende projekt og en enestående chance«, siger han. Nicobarerne hører officielt under Indien, men ligger milevidt derfra. Kun halvdelen af Nicobarernes 24 små øer er beboede, og det er primært hovedøen Car Nicobar, der er i kontakt med omverdenen, for eksempel via telefon- og internetforbindelse. Hidtil har de indiske myndigheder været meget strikse med ikke at lade alt for mange besøge området. Officielt fordi man vil værne om øboerne, der er blandt de få oprindelige folk tilbage i verden. Mange mener imidlertid, at Indiens beskyttelse især hænger sammen med militærstrategiske interesser, fordi øerne ligger langt tættere på Indonesien og Thailand end Indien selv. Siden 2001 er Indien dog så småt begyndt at åbne, især for turister. Tidligere har inderne også sendt offentligt ansatte og handelsfolk til området, og det har de indiske myndigheder og politikere selv betragtet som udviklingsarbejde i modsætning til indsatsen fra de tidligere koloniherrer.»den internationale organisation IGWIA, der taler de oprindelige folks sag, har været meget kritisk over for Indiens rolle og har i højere grad set påvirkningen som en slags videreførelse af kolonitiden«, siger Kåre Jansbøl. Skal de forblive uberørte? Hvis det lykkes at skrabe de nødvendige knap 1,5 millioner kroner sammen til projektet og siden få de indiske myndigheders tilladelse til at komme på besøg, håber den danske antropolog især på at finde ud af, om de lokale oplever at blive taget med på råd i forbindelse med nødhjælpsarbejdet, eller om de føler, at hjælpen bliver trukket ned over hovedet på dem.»hvis det lykkes mig at komme ind på livet af de lokale, håber jeg, at jeg med min viden kan hjælpe til, så nødhjælpen fremover foregår mere gnidningsfrit og uden at spolere den oprindelige kultur for meget. For eksempel risikerer man at give nogen mere hjælp end andre, og det vil skabe splid og ændre magtbalancerne«, forklarer Kåre Jansbøl, der også vil undersøge, hvordan man fremover sikrer, at øboerne kan bevare deres kultur, og samtidig sørger for, at de bliver omfattet af et internationalt varslingssystem, hvis en ny flodbølge eller andre katastrofer skulle ske.»det er jo en meget fin balance og et etisk dilemma. Sådan er det altid, når man har at gøre med isolerede områder, hvor oprindelige folk har levet i århundreder uden ret stor kontakt med omverdenen. Hvad er så bedst for dem? At de bevarer deres kultur uberørt, eller at de bliver moderne som os andre?«, siger Jansbøl og peger på, at de to tidligere danske Galathea-ekspeditioner også lagde vejen forbi Nicobarerne. Øerne var danske Fra midten af 1700-tallet og hundrede år frem var øerne nemlig under dansk flag. Siden overtog briterne kontrollen under kolonitiden, og da Indien blev selvstændigt i 1947, blev øerne automatisk underlagt de indiske myndigheder.»som antropolog håber man jo altid på at opdage noget, der virkelig overrasker, og som bryder med fordomme og forudsigelser. Men jeg har da også store moralske skrupler med at tage derud, og jeg er ikke helt sikker på, at det er det rigtige at gøre for så blander jeg mig jo også«, siger Kåre Jansbøl.»Men hvis jeg forsøger at gennemføre mine feltstudier så nænsomt som muligt, tror jeg på, at mit besøg kan hjælpe mere end gøre skade«. jeanette.ringkobing@pol.dk

18 G A L A T H E A 3 1961 12. april sender Sovjetunionen det første menneske, Jurij Gagarin (1934-1968), i kredsløb om Jorden i 1,8 timer. 20. februar året efter bliver John Glenn (f. 1921) den første amerikaner i rummet. 1969 To amerikanske astronauter, Neil Armstrong og Buzz Aldrin bliver de første mennesker, der går på månen. I alt lykkes det at sende seks hold astronauter til månen, inden Apollo-programmet lukker i 1972. Flere kvinder søger hard-core naturvidenskabelige uddannelser Politikere og erhvervslivet råber stadig højere på unge med naturfaglig baggrund. Men bider unge på? Den internationale undersøgelse PISA påviste for nogle år siden, at danske folkeskoleelever klarer sig dårligt i naturfag. Forrige år gav den danske del af undersøgelsen - ROSE (Relevance of Science Education) - et bud på, hvorfor det er sådan. Undersøgelsen viste nemlig, at kun 48 procent af eleverne mener, at de kan bruge det, de lærer i naturfagene, til noget. Endnu færre - 34 procent for pigernes vedkommende - mener, at naturfag kan forbedre deres jobmuligheder. Ikke desto mindre var der i 2005 i forhold til 2004 - en lille stigning i antallet af ansøgere til studiepladserne på de lange videregående naturvidenskabelige uddannelser. I det hele taget var der i 2005 fremgang på stort set alle hylder på universiteterne. Det kan bl.a. forklares med, at der i forhold til 2004 var omkring 3000 flere, der blev studenter i 2005. Desuden er der gennem de seneste år blevet flere studiepladser. Den største fremgang oplevede de humanistiske fag, som engelsk og dansk. Til gengæld fik de hårde naturvidenskabelige fag - matematik, fysik og kemi - flere kvindelige studerende, hvor der kom tre procent flere. Kvinderne udgør nu 42 procent af de tidligere mandsdominerede naturvidenskabelige uddannelser - Kilde: Universitetsuddannelser. Status på nøgletal december 2005. Videnskabsministeriet: www.vtu.dk 1.-prioritets ansøgere Nr. 1.prioritetsansøgere 2004 2005 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Humaniora på universiteter Pædagog Samfundsvidenskab på universiteter Erhvervsøkonomi Folkeskolelærer Sundhedsvidenskab på universiteter Sygeplejerske- og radiografuddannelser Merkantile erhvervsakademiuddannelser Ingeniør Terapeut- og jordemoderuddannelser Naturvidenskab på universiteter Tekniske erhvervsakademiuddannelser IT-erhvervsakademiuddannelser Erhvervssprog Socialrådgiver Designer Journalist Landbohøjskolens udd. Arkitekt Ernæring og sundhed Top 20 over optagne 5.160 4.941 5.255 4.281 4.663 3.562 3.326 2.926 2.756 2.182 2.346 1.777 1.823 1.618 1.405 1.173 866 819 802 650 6.500 5.142 4.756 4.639 4.047 3.817 3.720 3.477 2.965 2.545 2.542 1.991 1.810 1.710 1.507 1.065 886 855 839 771 Nr. Uddannelse 2004 2005 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Humaniora på universiteter Pædagog Folkeskolelærer Samfundsvidenskab på universiteter Erhvervsøkonomi Merkantile erhvervsakademiuddannelser Sygeplejerske- og radiografuddannelser Ingeniør Naturvidenskab på universiteter Tekniske erhvervsakademiuddannelser It-erhvervsakademiuddannelser Sundhedsvidenskab på universiteter Erhvervssprog Terapeut- og jordemoderuddannelser Socialrådgiver Ernæring og sundhed Landbohøjskolens uddannelser Arkitekt Journalist Bioanalytiker 4.597 4.480 4.175 3.672 3.308 2.678 2.831 2.496 2.165 1.631 1.517 1.485 1.372 1.292 1.067 426 497 408 347 299 4.916 4.531 3.810 3.791 3.398 3.211 2.971 2.687 2.307 1.951 1.567 1.506 1.390 1.333 1.099 497 496 400 341 313 6024 6025 Pigerne springer ud som forskningstalenter Fire piger gjorde rent bord ved Forskerspirekonkurrencen sidste år. De løb med fire forskerspirepriser, men der er lang vej, før kvindelige forskere kommer i overtal. Af Line Aarsland Carlsbergs Æresbolig har huset mange af Danmarks største videnskabsmænd. Den 19. december 2005 var det imidlertid ikke mænd, men kvinder, der i videnskabens navn indtog de smukke bygninger. Fire unge piger fra hver sit gymnasium løb nemlig med hver sin forskerspirepris på 20.000 kroner og muligheden for at gøre deres projekt til virkelighed i samarbejde med et universitet eller andre forskere. To af dem med hard corenaturvidenskab, mens de to andres projekter om munke og øl og bindevævssygdomme dækker humaniora og medicin.»i er eksempler på talentfulde unge, som vi tror på, og som forskerspireprojektet har udviklet«, begrundede videnskabsminister Helge Sander (V) valget. En af de fire piger Constance Jensina Ulff-Møller gik allerede og drømte om at blive forsker, mens det er helt tilfældigt for de tre andre. Anna Drude stillede egentlig bare et dumt spørgsmål, synes hun selv, og pludselig var hun godt på vej ind i kvantemekanikkens verden. Og gennem Forskerspireprojektet fik hun og de andre forskerspirer et kursus i videnskabsteori og hjælp til at komme i kontakt med rigtige forskere, der kunne hjælpe videre, så det endte med, at hun og de andre fik skrevet en synopsis, der minder om en ph.d.-ansøgning.»jeg har fået øjnene op for en helt ny verden og for, hvor levende fysik er. Det oplever man jo slet ikke i skolen. Men der sker noget hele tiden med nye opdagelser. Det er jo en fantastisk verden at bevæge sig ind i«, siger Anna Drude. Både Anna og de tre andre vil på universitetet. Men om kvinderne nu også er på vej til at overhale mændene, når det gælder forskerkarriere, er ifølge eksperterne alt for tidligt at sige noget om. Pigerne og fremtiden Seks ud af ti piger på gymnasiet er i dag piger, og kvinder er nu i overtal på fag som medicin og jura, mens de fortsat kun udgør godt 25 procent på de hårde naturvidenskabelige fag. Og kun 20 procent af de fastansatte forskere på universiteterne er kvinder - og ti procent af professorerne. Astrofysiker Anja Andersen tror, at piger altid har været inter-

G A L A T H E A 3 19 1973 De amerikanske forskere Stanley Cohen and Herbert Boyer demonstrerer for første gang, hvordan man med enzymer kan klippe og klistre i DNA-molekyler. Deres arbejde bliver begyndelsen på et boom i gensplejsnings-teknologien. 1978 25. juli bliver Louise Brown født i Storbritannien. Hun er verdens første barn, der er skabt ved reagensglas (også kaldet in vitro-) befrugtning. Louise Brown arbejder i dag i det britiske postvæsen. I dag er omtrent hver 13. barnskabt med en eller anden form for hjælp til befrugtningen. Unge talenter søges Projekt Forskerspirer skal støtte spirende forskertalenter, der går i 2. g eller på hf. Projektet er for alle med lyst til at fordybe sig i en interesse eller et spørgsmål, som optager dem. Projekt Forskerspirer giver dig mulighed for at komme i kontakt med forskere inden for dit fagområde og få hjælp til at lave dit forskningsprojekt og deltage i konkurrencen om at blive årets forskerspire og vinde 20.000 kroner til at realisere projektet. Projektet er et samarbejde mellem Undervisnings- og Videnskabsministeriet og har eksisteret siden 1997. Læs mere på www.emu.dk/gym/ forskerspirer esseret i naturvidenskab, men ikke fået lov.»det er et rent gæt, men nu, hvor pigerne er i overtal på gymnasiet, så står de måske ikke så meget i skyggen af drengene. De kan nemmere vise, at de godt kan«, siger hun og henviser til, at på hendes arbejdsplads - Niels Bohr Institutet - er kun en fjerdedel af de studerende kvinder. Men hun håber, at flere initiativer som Forskerspireprojektet gør det nemmere som pige og får flere til at interessere sig for en forskervej.»man kan håbe på, at det er blevet mindre mærkeligt, hvis man gerne vil være forsker, så man ikke møder den der det er da ikke noget for en pige, eller de siger: Gud er du forsker, sådan en ligner du ikke med dit krøllede hår «, siger Anja Andersen. De fire piger kommer også til kort, hvis de skal ligne Einsteintyper. De er kvikke, kønne og på ingen måde nørdede. Det skulle da kun være interessen for tysk, fysik og kvantemekanik. Eller som Stinna Christensen, der har to store interesser: Tysk kultur og øl, som hun har fundet den ultimative sammenkobling på: Nemlig med projektet om munke og ølbrygning og det moralske dilemma, at de har et fattigdomsideal sideløbende med, at de tjener penge på at brygge øl.»det er helt, helt vildt, at vi får lov til at realisere det«, siger hun og stråler som de andre. line.aarsland@pol.dk Vinder Constance Jensina Ulff-Møller, Nørre Gymnasium Børnefødsler og bindevævssygdomme Constance hørte om forskerspirerne og tænkte, at det var lige hende.»det var jo en udfordring, og jeg elsker udfordringer«, siger Constance. Hun begyndte at lede efter ideer og kontaktede blandt andet sin onkel, der er læge. Han fortalte, at bindevævssygdommen SLE næsten kun rammer kvinder - efter overgangsalderen, og Constance fik ideen til at undersøge, om antallet af børnefødsler har indflydelse på det. Nu vil hun på baggrund af et udtræk fra CPR-registret og Landspatientregistret undersøge det.»forskerspireprojektet er virkelig stort. Det er en proces, man kommer igennem og et stort arbejde at sætte sig ind i et stofområde og videnskaben og det at arbejde videnskabeligt«, siger Constance, der vil læse medicin på Københavns Universitet efter sommerferien Vinder Anna Drude, Fredericia Gymnasium og HF Forståelse af dobbeltspalteforsøget.»jeg stillede min lærer et dumt spørgsmål, som han ikke kunne svare på, og så fik jeg ideen«, fortæller Anne Drude. Spørgsmålet var et klassisk hard core naturvidenskabelig metode dobbeltspalteeksperiment - som kan påvise partiklers bølgeegenskaber - som Thomas Young designede allerede i 1801, men det vidste Anna ikke. Og hun fik ideen til at prøve at bruge dobbeltspalteeksperimentet på DNA. Hun har allerede aftalt at lave det på Universität Wien, og apparaturet er klar om et års tid. Anna var egentlig ikke specielt interesseret i fysik, men det er hun nu blevet så meget, at hun regner med at læse det på universitetet efter et sabbatår.»hele den her forskerverden, der åbnede sig, blev bare pludselig ekstremt spændende. Det er jo en helt ny verden. Jeg tror, at det er ligesom at være de første opdagelsesrejsende på Jorden, dengang verden stadig var ny«. Vinder Stinna Christensen, Nyborg Gymnasium Klosterliv og ølbrygning»hvordan kan en munkeorden med et fattigdomsideal brygge øl for at sælge det?«, spurgte Stinna Christensen sig selv. Ideen fik hun, fordi hun er vild med det tyske sprog og alt, hvad der har med Tyskland at gøre.»jeg blev lidt fascineret af munke og den orden, de skal indgå i, og hvordan det harmonerer med øl«, siger hun. I første omgang kontaktede hun ølentusiasten Carsten Bertelsen og blev så tilknyttet forskerspirer og kom på kursus i videnskabsteori. I sommeren 2005 tog hun på studierejse til München med støtte fra Oticonfonden og diskuterede problemstillinger med Paulanermunkene. Nu vil hun gennem tekstlæsninger og analyser finde en forklaring på forskellen mellem ideal og praksis.»ja, Jeg er rigtig humanist«, siger hun. Vinder Kirsten Tangaa Nielsen, Herlufsholm Skole B12-vitamin FOTOS: LARS HANSEN Kirsten Tangaa Nielsen læste for godt to år siden i Videnskabssektionen i Politiken, at B12-vitaminmangel er mere udbredt, end man troede, og at det kan føre til en række sygdomme som demens, depressioner og blodmangel.»jeg tænkte, det var godt nok interessant. Den klipper jeg lige ud«, fortæller hun. Da hun så hørte om Forskerspirekonkurrencen, fandt hun udklippet frem og gik i gang med at udvikle projektet. Hun vil undersøge, om det er bedre at måle bindingsproteinet haptocorrin i de røde blodlegemer end i plasma, fordi hun tror, at det gør det lettere at konstatere B12-mangel. Forsøget skal laves på Aarhus Universitets hospital. Hun begynder at læse fysik på universitet efter studentereksamen til sommer. Hun er nemlig overbevist om, at hun vil kede sig, hvis hun skulle tage et fjumreår.»nu skal jeg lige hjem og hoppe og danse lidt. En lille krigsdans af glæde«, siger hun.

20 G A L A T H E A 3 1987 Et forskerhold ledet af Ching-Wu Chu ved University of Houston skaber det første materiale, der er superledende ved temperaturer højere end minus 196 C. Det betyder, at det pludselig bliver muligt at lave magneter med superledere, der er kølet af flydende kvælstof, som er billigt og nemt at lave. Det skaber bl.a. grobund for en række nye og meget præcise forskningsinstrumenter. 1990 World Wide Web (WWW) udvikles af Tim Berners Lee og Robert Cailliau frakernefysikcentret CERN i Schweiz. Hidtil har internettet kun været brugt til tekst, men kernefysikerne fra CERN har brug for at kunne udveksle billeder og udvikler derfor WWW, der nogle år senere betyder, at internettet får sit kommercielle gennembrud. Der skal tempo på forskningen Danmark har gennem mange år ligget lunt i den internationale konkurrence om at udvikle nye idéer og produkter. Men vores plads i superligaen er blevet usikker, og det er vores velfærd, der er på spil. Danmark og resten af EU skal op i gear vidensmæssigt, mener økonomiprofessor. Af Morten Jastrup Forskning handler først og sidst om job. De job, som vi og siden vores børn helst skal sidde i. De velbetalte stillinger for højtuddannede medarbejdere, der kan trække en høj hyre hjem til at betale familiens og velfærdssamfundets regninger. De job, som ellers flytter sig væk fra Danmark og andre rige lande til Indien, Kina, Korea og andre nationer med høje uddannelser og lave lønninger.»jeg kan godt blive bekymret, når jeg ser på, hvad der sker i Kina og Indien i disse år. Indien uddanner 250.000 ingeniører om året. Det er et voldsomt stort tal«, siger økonomiprofessor Nina Smith. Hun har været formand for bestyrelsen for Det Fri Forskningsråd siden 2004. I den position sidder hun i toppen af fødekæden for dansk forskning. Hun og de andre rådsmedlemmer havde i 2005 ca. 923 millioner kroner at dele ud til forskningsprojekter, der skal være med til at holde Danmark i front som et videnssamfund - det vil sige et samfund, der tjener sine penge på at have en veluddannet arbejdsstyrke, der er i hvert fald lidt bedre end andre landes borgere til at udvikle nye idéer og produkter, der kan sælges. Det forspring har vi haft i Danmark, men det har vi nok ikke mere. Den danske satsning på at have en af verdens bedst uddannede arbejdsstyrker er på vej til at blive historie. I verden omkring os er man rykket hurtigere, end vi er.»historisk set har vi været en meget veluddannet arbejdsstyrke i Danmark. Og nok får vi flere unge med en studentereksamen, men mange lande rundt om i verden satser meget mere på uddannelse og forskning, end vi gør. Vores uddannelsesmæssige forspring i Danmark har i høj grad været i den generation, der er på vej på pension nu. De yngre generationer på arbejdsmarkedet har ikke det samme forspring i forhold til deres jævnaldrende i andre lande«, siger Nina Smith. Seks milliarder bagud Foruden at være formand for Det Fri Forskningsråd er Nina Smith medlem af regeringens velfærdskommission, der i december 2005 efter to års arbejde fremlagde bud på, hvordan det kan sikres, at der for fremtiden vil være penge til at opretholde et velfærdssamfund, når arbejdsstyrken falder, og vi samtidig må regne med hårdere konkurrence fra udlandet. Og hun sidder i Globaliseringsrådet, der skal rådgive et ministerudvalg om en samlet strategi for at udvikle Danmark til et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund. Også i de sammenhænge er uddannelse og forskning nøgleord. Derfor er de seneste års nulvækst i de offentlige forskningsbudgetter en af de ting, der kan bekymre hende. For at leve op til de løfter om at øge investeringerne i forskning, som EU s regeringschefer gav hinanden i Barcelona for et par år siden (se box), skal den danske regering øge de offentlige forskningsbudgetter med seks milliarder kroner årligt eller i omegnen af 60 procent inden 2010. Men for Nina Smith at se er det største problem her og nu ikke pengene.»man kan jo ikke bare smide seks milliarder kroner ekstra ind i forskningen. Hvis de penge skal bruges fornuftigt, skal vi have uddannet forskerne, der skal bruge dem. Og det går for langsomt i disse år«, mener hun. For at holde fast i billedet med en fødekæde er folkeskolen det første led. Derefter følger ungdomsuddannelserne og oven på dem de videregående uddannelser. Så skal der være nok forskeruddannelsesstillinger - ph.d.er - og endelig skal der også være forskerstillinger til ph.d.erne, når de er færdiguddannede. Med så mange led, der hver især repræsenterer mange års uddannelse, er det klart, at forskermangel er svær at gøre noget ved hurtigt. Og flaskehalse opstår nemt. Bekymrende ubalance Og det bliver ikke bedre af, at de danske virksomheder har brug for højtuddannet arbejdskraft for at konkurrere.»de mange små og mellemstore danske virksomheder har brug for at holde sig up to date med udviklingen på deres områder. Adgang til den nyeste viden er et af grundvilkårene for at konkurrere i et videnssamfund. Det kan have betydning for, hvilke maskiner man vil investere i. Hvilke strategier man skal bruge til at få afsat sine varer. Hvilket design man skal satse på. Hvilke teknologier man vil udvikle produkter til og så videre. Og den klart mest effektive måde at formidle viden ud i verden fra uddannelses- og forskningsinstitutionerne på er ved at uddanne kandidater, der tager deres viden med ud på arbejdspladserne. Desværre uddanner vi for få kandidater, og erhvervslivet er for dårlige til at ansætte dem«, siger Nina Smith. Nina Smith Økonom, professor ved Handelshøjskolen i Århus. Uddannet 1981. Tilknyttet handelshøjskolen i 1990.Professor 1993.Nina Smith sidder og har siddet i en række råd og bestyrelser herunder: Formand for Det Fri Forskningsråd 2004 Medlem af Globaliseringsrådet. Medlem af Velfærdskommissionen. Medlem af Forskningskommissionen 2001-2001 Formand for det Økonomiske Råd 1995-98. Medlem af Socialkommissionen 1991-1993 Barcelona-målene På Det Europæiske Råds møde i Barcelona 2002 tilsluttede Danmark sig en erklæring om, at medlemslandene skal arbejde for, at de senest i 2010 når op på at investere 3 procent af BNP i forskning og udvikling. Heraf 1 procent fra det offentlige og 2 procent fra det private. I dag udgør den danske investering i forskning 2,5 procent af BNP, hvor det offentlige tegner sig for 0,78 procent og det private erhvervsliv for resten. Danmark er langtfra det eneste land, der har svært ved at følge med i konkurrencen om at holde sig i superligaen blandt videnssamfundene. Næsten alle EU-landene - med undtagelse af Sverige og Finland - har problemer med at leve op til løfterne fra Barcelona (se fakta). Og mens det kun går langsomt frem eller endda tilbage for forskningen i Europa, er i særlig grad USA foran i konkurrencen om at tilbyde de gode forskere stillinger, penge at arbejde med og gode lønninger. En stor del af Europas talentfulde forskere arbejder derfor i USA. Og mange europæiske virk-