[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

Transkript

1 [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9

2 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi med diverse teknologiske tiltag kan hjælpe en masse barnløse par. For bare 50 år siden var mulighederne for at behandle barnløshed meget begrænsede, uanset, hvor man befandt sig i verden. Hvis man går endnu længere tilbage i historien er der talrige vidnesbyrd om par, som har måttet leve med ikke at kunne få børn eller har måttet vente længe på dem. Helt tilbage i det Gamle Testamente beskrives det, hvorledes flere kendte bibelske personer kæmper med barnløsheden. Abraham og Sarah er et godt eksempel. De må vente mange år på deres søn Isak. I mellemtiden er deres desperation så stor, at Abraham går i seng med kvinden Hagar, som er tjenestepige hos parret. Hun skænker derefter Isak et barn. Det er således det første kendte eksempel på en rugemoder. Efterfølgende lykkedes det dog for Sarah at blive gravid og føde sønnen Isak. Sarahs barnebarn Jakob gifter sig med Rakel. Heller ikke dette par kan umiddelbart få børn. Da Rakel erfarer, at hun ikke bliver gravid, siger hun til Jakob: Skaf mig børn, ellers dør jeg! Jeg vil tro, at mange barnløse kvinder og for den sags skyld mænd, den dag i dag ville have kunnet være ophavsmænd til dette citat. Kvinderne i det gamle testamente havde det, kvinder i dag har det : Et dybfølt instinkt for at få børn. Til alle tider har par således kæmpet kampen for at få børn. Først i det 20. Århundrede skulle det imidlertid blive muligt at hjælpe barnløse par til at blive biologiske forældre.op igennem dette århundrede forskes der intenst i fertilitetsbehandling. Omkring 1950 blev det muligt, i hvert fald et vist omfang, at behandle kvinder med hormoner, der gjorde det muligt at gennemføre barnløshedsbehandling. I første omgang i form af inseminationsbehandling. I Danmark er der også siden 1950 erne blevet foretaget utallige inseminationsbehandlinger. Denne behandlingsform er dog langt fra tilstrækkelig for alle 10

3 barnløse par. Desværre gik der rigtigt mange år før bedre teknikker i form af reagensglasbehandling blev tilgængelige. I 1973 lykkedes det engelske læger at gøre en kvinde gravid efter reagensglasbehandling. Desværre sad graviditeten uden for livmoderen. I løbet af 1970 erne kæmpede et australsk og et engelsk forskerteam om at komme først med et levende barn skabt ved reagensglasmetoden. I 1978 fik englænderne succes. Et lille pigebarn Louise Brown kom til verden som det allerførste reagensglasbarn, som man dengang kaldte det. Selv med denne succes resterede der meget forskningsarbejde, før teknikken var forfinet så meget, at metoden kunne bruges til effektiv behandling af barnløse par. Der var store problemer specielt med at få æggene til at blive befrugtet og dele sig. I løbet af 1980 erne fik mere end britiske par glæde af de nylige fremskridt og blev behandlet med reagensglasmetoden, som efterhånden blev forfinet i en grad, så der var rigtigt gode chancer for at blive gravid kom det første franske reagensglasbarn til verden og fra dette tidspunkt blev teknikken langsomt udbredt i alverdens lande. Allerede i 1983 blev det første barn født efter at et æg først var blevet befrugtet, derefter frosset ned og siden tøet op og lagt op i moderens livmoder. Udviklingen tog i løbet af 1980 erne og 90 erne for alvor fart, og reagensglasmetoden blev ganske udbredt. Der blev efterhånden også opnået rigtigt gode resultater. Det sætter dog ikke en stopper for, at forskningen i dette område fortsat intensiveres. I takt med at problemet med ufrivillig barnløshed bliver større og større i samfundet, bliver det også nemmere at skaffe forskningsbevillinger. Ligeledes sikrer en større revision af de etiske retningslinjer i flere lande, at mulighederne for anvendelse af IVF, som reagensglasmetoden også kaldes, kunne udbredes endnu mere bliver den første danske kvinde gravid efter IVF-behandling. Op igennem 1980 erne er antallet af behandlinger meget lille og ventetiden lang. I 1989 blev vi skrevet op til reagensglasforsøg i det offentlige. Her var der 4 års ventetid. (Hanne 44 år, mor til Mette 16 år) 11

4 Heldigvis bliver proceduren op igennem 1990 erne langt mere udbredt og tilgængelig og kan fra 1990 også tilbydes på danske private klinikker. Det betyder, at et langt større antal par får tilbudt og benytter sig af den bedre mulighed for fertilitetsbehandling. I 2008 foretog man i Danmark på private og offentlige klinikker i alt ca fertilitetsbehandlinger ligeligt fordelt på insemination og IVF. Der fødtes ca 6000 børn som følge af disse behandlinger. Tallene har været stigende år for år, siden man begyndte at registrere behandlinger og fødsler. Udviklingen af fertilitetsbehandling har ikke kun bestået i et øget antal behandlinger i Danmark og ude i verden. Der forskes som tidligere nævnt konstant i udviklingen af bedre behandlingsmetoder. I takt med, at det er blevet muligt at tilbyde bedre behandlinger, har det været nødvendigt løbende at tage de etiske overvejelser op til fornyet vurdering. Således har Folketinget flere gange måttet tage stilling til ændring af reglerne for kunstig befrugtning. Senest er det sket i 2006, hvor der blev foretaget en række ændringer af loven, der bl.a. indebar, at befrugtede æg kunne opbevares nedfrosne længere. Det blev i denne lovtekst præciseret, at den behandlende læge skal foretage en vurdering af, om det barnløse par vil være egnede som forældre. Desuden åbnede man op for muligheden for, at kvinder, som ikke selv er i fertilitetsbehandling kan donere æg til barnløse kvinder. Den mest betydningsfulde ændring i 2006 var dog uden tvivl, at det man tidligere havde kendt som parforholdskravet forsvandt. Det betød, at enlige kvinder opnåede retten til at blive behandlet med insemination og IVF på lige fod med kvinder i parforhold. Sidstnævnte var en ændring, der gav megen debat, splittede Folketinget på tværs af partigrupper og som fik forskellige interesseorganisationer helt op på mærkerne. Dette er et godt eksempel på, at diskussionen om fertilitetsbehandling rækker langt ud over de barnløse pars interesse. Hele området er ladet med følelser og mange mennesker, der er blevet forældre på helt almindelig vis, har haft en holdning til ændringen af Lov om kunstig befrugtning fordi det pludselig berørte nogle centrale diskussioner om basale værdier i vort samfund. I fremtiden vil vi uden tvivl se, at en større og større del af en fødselsårgang fødes efter kunstig befrugtning. Mulighederne for behandling vil udvides og politikere og meningsdannere skal tage stilling til nye behandlingsmetoder. 12

5 Derudover vil der til stadighed være en debat om pars ret til gratis fertilitetsbehandling i offentligt regi. I en tid med trange økonomiske kår i den offentlige sektor vil fertilitetsbehandling kunne blive en udsat størrelse. Visse regioner har da også allerede bebudet lukning af fertilitetsklinikker som led i aktuelle nedskæringer. Det bringer det evige spørgsmål på bane: Er barnløshed en sygdom? Det vil til alle tider kunne diskuteres, men der er ingen tvivl om, at forskellige sygdomme i hvert fald i mange tilfælde er skyld i barnløsheden. Det er således utroligt svært at lave en afgrænsning af barnløshed som sygelig eller ikke sygelig. Nogle argumenterer med, at barnløshed jo ikke er noget, man dør af. Det er jo fuldstændig rigtigt. Imidlertid er der ingen tvivl om, at succesfuld barnløshedsbehandling bidrager særdeles positivt til de berørte pars livskvalitet. I Danmark har vi valgt at have et omfattende offentligt sygehusvæsen, der kan hjælpe borgerne med alle sundhedsmæssige problemstillinger. Således er det i mine øjne også rimeligt, at der altid vil findes et relevant tilbud om behandling af ufrivillig barnløshed. Også til de par, som allerede HAR et fælles barn. Man er jo ikke blevet helbredt blot fordi, man har fået ET barn. 13