17. september 2001 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: Forslag vedr. tonnageskatteordning Der er fremlagt udkast til lovforslag om en tonnageskatteordning for rederivirksomheder, der indebærer at rederierne kan vælge at blive beskattet i forhold til den anvendte nettotonnage og ikke i forhold til det faktiske driftsresultat. Begrundelsen for forslaget er ønsket om at sikre danske rederiers konkurrenceevne samt at en tilsvarende ordning er indført i en række af vore nabolande. AE er af Skatteministeriet blevet anmodet om at fremkomme med eventuelle bemærkninger til forslaget. AE kan støtte forslaget, men mener, at satserne m.v. i en tonnageskatteordning bør fastsættes således, at der ikke bliver noget provenutab i forhold til beskatning efter gældende regler, hvorved man undgår subsidiering i forhold til andre erhverv. Rederibranchen er i forvejen begunstiget gennem Dansk International Skibsregister, hvorefter søfolk på DIS-skibe er fritaget for dansk beskatning med deraf følgende lønbesparelse for rederierne. P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2001\skat-a-09-01.doc
2 FORSLAG VEDR. TONNAGESKATTEORDNING Skatteministeren har fremlagt et udkast til lovforslag om en såkaldt tonnageskatteordning. En tonnageskatteordning er en særlig skatteordning for rederivirksomheder. Normalt opgøres den skattepligtige indkomst som forskellen mellem indtægter og udgifter (driftsudgifter, afskrivning m.v.). Ved tonnageskatteordningen opgøres indkomsten på grundlag af den tonnage, som rederiet har haft til sin rådighed. Indkomsten beregnes som et fast beløb pr. anvendt 100 nettoton (uanset rederiets faktiske driftsresultat). Den således beregnede indkomst beskattes med den almindelige selskabsskatteprocent. Der kan ikke foretages fradrag af nogen art i indkomsten, herunder fradrag for afskrivninger på aktiver omfattet af tonnageskatteordningen. Det er således et grundlæggende ændret princip for beskatning, der hermed fremlægges. Lovteknisk er der tale om to elementer: lov om beskatning af rederivirksomheder (tonnageskatteloven) samt lov om ændring af afskrivningsloven (ændringer som følge af tonnageskatteloven), men de to lovforslag udgør en helhed og bliver også i provenumæssig henseende betragtet som sådan. Baggrund Baggrunden for forslaget er ønsket om at sikre danske rederiers konkurrenceevne og i den sammenhæng modvirke udflagning af skibe fra Danmark. En række af vore nabolande, Norge, Holland, UK og Tyskland, har indført tonnageskatteordningen. Branchen herhjemme har ønsket en tilsvarende ordning i Danmark. Fordelen for rederierne ved en tonnageskatteordning ligger i, at skattemæssige overvejelser ikke i samme omfang som under de almindelige skatteregler vil spille en rolle for de investeringsbeslutninger, der træffes.
3 Det anføres, at i en periode med høje fragtrater og deraf følgende høj indtjening vil rederiet alt andet lige skulle svare en højere skat. Hermed vil der være et incitament til at foretage nyinvesteringer, således at skattebyrden nedbringes via afskrivningerne. Da formentlig mange rederier vil være i samme situation, vil værfternes priser på nybygninger stige, hvilket ud fra et driftsmæssigt synspunkt burde tilsige, at nybygninger kontraheres på et andet tidspunkt. De investeringer, der ud fra et skattemæssigt synspunkt synes hensigtsmæssige at foretage, er således ikke nødvendigvis identiske med de investeringer, det ud fra et rent driftsmæssigt synspunkt bør foretages. Denne konflikt mellem det driftsmæssigt optimale og det skattemæssigt optimale gøres mindre under en tonnageskatteordning. Derimod behøver indførelse af en tonnageskatteordning ikke nødvendigvis i sig selv at indebære en væsentligt lavere faktisk skattebetaling for rederierne. Hovedindholdet i forslaget Indholdet i den foreslåede tonnageskatteordning er i hovedtræk som følger: tonnageskatteordningen vil kunne anvendes at danske selskaber, der driver rederivirksomhed samt af rederier hjemmehørende i andre EUlande, når disse har fast driftssted i Danmark, deltagelse i ordningen er frivillig for rederierne. Valg af tonnagebeskatning er bindende for en periode på ti år. Dette gælder både fra til- og fravalg. Konsekvenserne for et rederi af etfravalg med virkning fra og med 2001 er således, at ordningen først vil kunne vælges igen for 2011, transportydelsen skal være leveret med rederiets egne skibe, med skibe indlejet uden besætning (bareboatcharter) eller med visse begrænsninger skibe indlejet med besætning (time-charter). Indkomst ved udlejning af skibe kan på visse betingelser omfattes af tonnageskatteordningen. Kun indkomst ved rederivirksomhed kan omfattes af ordningen. Når tonnageskatteordning vælges, skal samtlige skibe og andre aktiver, der opfylder betingelserne, inddrages under ordningen. den skattepligtige indkomst af virksomhed omfattet af tonnageskatteordningen fastsættes for hvert skib som et fast beløb på 100 NT pr. dag, uanset rederiets faktiske driftsresultat. Den således beregnede indkomst beskattes med den almindelige selskabsskatteprocent. Der kan ikke foretages fradrag af nogen art i indkomsten, herunder fradrag for afskrivninger på aktiver omfattet af tonnageskatteordningen,
4 den generelle afskrivningssats for skibe, som ejes af selskaber, eller som erhverves med henblik på udlejning, nedsættes til 12 procent. Dette gælder, uanset om skibet er omfattet af tonnageskatteordningen eller ej. Adgangen til at foretage forskudsafskrivninger på skibe foreslås afskaffet. De foreslåede ændringer af afskrivningsreglerne, hvor saldoafskrivningssatsen nedsættes til 12 procent og muligheden for forskudsafskrivning på skibe afskaffes, vil gøre det relativt mere favorabelt for rederierne at vælge ordningen frem for at fortsætte under de almindelige beskatningsregler. Samtidig indeholder forslaget en række overgangsbestemmelser ved overgang til eller fra en tonnageskatteordning, bl.a. for at hindre uhensigtsmæssige virkninger vedr. beskatningen. Loven skal have virkning for indkomståret, der påbegyndes den 1. januar 2001 eller senere. Provenu De seneste tre år har rederierne i gennemsnit betalt ca. 100 mill.kr. i skat om året. Ved erhvervsskattepakken der blev gennemført i december 2000 med virkning fra 2001 blev bl.a. selskabsskattesatsen sænket til 30 procent, den maksimale saldoafskrivningssats reduceret til 25 procent og forskudsafskrivninger afskaffet dog ikke for skibe. Samlet skønnes erhvervsskattepakken at medføre en merskat for rederibranchen på ca. 300 mill.kr. i 2001 og ca. 70 mill.kr. som gennemsnit over en længere årrække, jf. tabel 1.
5 Tabel 1. Provenuvirkning ved overgang til tonnageskatteordning År 2001 2002 2003 2004 Gns. over en årrække Mill. kr. Provenu, gældende regler 400 330 290 250 170 Heraf: - Provenu før erhvervsskattepakkens 100 100 100 100 100 indførelse - Provenu som følge af erhvervsskattepakkens 300 230 190 150 70 indførel- se Provenu, tonnageskatteordning 50 50 50 50 50 Provenutab s.f.a. overgang til tonnageskatteordning 350 280 240 200 120 Kilde: Skatteministeriet Under forudsætning af, at rederierne kan fastholde positionen på verdensmarkedet, skønnes deres skattebetaling ved gældende regler at ville andrage i størrelsesordenen 400 mill.kr. i 2001 og 170 mill.kr. årligt som gennemsnit over en årrække. De samlede skatteindtægter under tonnageordningen skønnes med stor usikkerhed til ca. 50 mill.kr. årligt. For indkomståret 2001 skønnes provenutabet ved indførelse af tonnageskatteordningen således til ca. 350 mill.kr. Over en længere årrække skønnes i gennemsnit ca. 120 mill.kr., jf. tabel 1. Udskudte skatter Rederierne har på linie med en række andre erhverv oparbejdet udskudte skatter. Udskudte skatter opstår, når den skattemæssige afskrivning forløber hurtigere end den faktiske økonomiske værdiforringelse. Herved opstår en udskudt avance, som vil komme til beskatning ved salg af skibet. Disse udskudte skatter skønnes for branchen som helhed til 4-5 mia.kr. EU-godkendelse Tonnageskatteloven skal godkendes af EU-kommissionen efter Traktatens statsstøtteregler, før loven kan træde i kraft. Vurdering af forslaget Selvom det altid er principielt betænkeligt at indføre særlige skatteordninger for enkelte erhverv, kan AE støtte forslaget om en tonnageskatteordning
6 udfra synspunktet om, at det kan medvirke til at fastholde danske rederiers internationale konkurrenceevne og under hensyntagen til, at en række af vore nabolande har indført en sådan ordning. Indførelse af en tonnageskatteordning behøver imidlertid ikke nødvendigvis i sig selv at indebære en væsentlig lavere faktisk skattebetaling for rederierne. I den forbindelse skal AE fremhæve to forhold vedr. henholdsvis de udskudte skatter samt det fremtidige provenu fra tonnageskatterordningen: 1. AE lægger afgørende vægt på, at reglerne herunder overgangsreglerne er udformet således, at muligheder for at vælge/fravælge til tonnageskatteordningen ikke medfører, at de betydelige skatteudskydelser, rederierne har oparbejdet, direkte eller indirekte bliver eftergivet. Der er ikke noget erhvervsfremme i at eftergive udskudte skatter, der bl.a. er fremkommet som følge af gunstige afskrivningsregler. 2. Provenuet for en tonnageskatteordning vil med de foreslåede satser, skattesatser og afskrivningssatser blive meget beskedent, ca. 50 mill.kr. årligt og således medføre et provenutab i forhold til beskatning efter de gældende regler. AE mener ikke, man på denne måde skal subsidiere et enkelt erhverv, især ikke i en situation, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder i andre ikkesubsidierede erhverv. Rederibranchen er i forvejen favoriseret gennem Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Under denne ordning er søfolk om bord på DIS-skibe fritaget for dansk beskatning, således at rederierne opnår en besparelse ved, at de kan fastsætte lønnen for søfolk som en nettohyre, der tager hensyn til skattefritagelsen. DIS blev oprettet i 1988 i øvrigt i en nogen mere ugunstig beskæftigelsessituation. Senest er DIS-reglerne blevet ændret, således at nu også færger mellem dansk og udenlandsk havn kan blive omfattet.
7 AE mener, at man ikke også udover den betydelige indirekte lønsubsidiering bør indføre en subsidiering vedr. selskabsbeskatningen. Ved udformningen af reglerne og satserne vedr. en tonnageskatteordning bør man derfor tilstræbe provenu-neutralitet i forhold til beskatning efter gældende regler.
8 BILAG Tabel 2. EU-landenes handelsflåder 1. januar 2001 Nr. Flagstat Antal skibe Bruttotonnage (BT) (1.000) 1 Grækenland 1.276 26.323 2 Italien 846 8.725 3 Danmark 521 6.513 4 Tyskland 635 6.357 5 Storbritannien 434 4.597 6 Holland 654 4.507 7 Sverige 354 2.789 8 Finland 176 1.528 9 Frankrig 198 1.270 10 Spanien 179 1.094 11 Luxembourg 51 984 12 Irland 41 180 13 Portugal 56 176 14 Østrig 24 90 15 Belgien 9 8 EU i alt 5.454 65.141 Kilde: Danmarks Rederiforening. Skibsfarten i tal, maj 2001 Tabel 3. Den danske handelsflådes udvikling Pr. 1. januar Antal skibe Hele flåden bruttotonnage (BT) (1.000) 1992 603 5.336 1993 609 4.928 1994 614 4.870 1995 602 5.202 1996 584 5.325 1997 585 5.642 1998 583 5.449 1999 589 5.563 2000 581 5.572 2001 590 6.479