Bygningsdel: Indvendige vægge Udvendige vægge Udvendige vægge Efterisolering Densitet: kg/m kg/m kg/m kg/m 3

Relaterede dokumenter
Notat om stålkvalitet i hulmur

Produktoversigt. September Build with ease

Fuger i murværk Vejledning.

afsnit 15 Kvalitet, sikkerhed og miljø

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

Isoleringsevne. Lad os få det på det rene. Build with ease

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Porebeton [mm] Hvor der anvendes listelofter mod tagrum. Begge vægge og isolering føres tætsluttende til tagflader.

Brand. Branddimensionering

EKSPONERINGSKLASSER OG NYE BETONKRAV DS/EN 206 DK NA

Definitioner. Aggressivt miljø:

UDFØRELSE AF BLANKT FORLAGET TEGL MURO L 37 G E T

C12. SfB ( ) Fh 2 Februar Side 1

Længde cm. Højde cm 24,8 24,8 24,8 24,8 49,8 49,8 49,8 99,8 99,8 12,3 24,8 49,8 62,3 24,8 49,8 62,3 49,8 62,3

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

U-værdiberegning i henhold til DS 418 Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn)

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve

Udviklet til porebeton. Ytong Pudssystem. Ytong Pudssystem

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste (90)01. (90) Niveaufri adgang (90) Facademur ved fundament 11.

Ofte rentable konstruktioner

Udviklet til porebeton Ytong Pudssystemet

(98)01. Dato rev: Tegningsnr. Emne Dato: Tegningsliste 2 sider (98)01. (98) Niveaufri adgang 27.

Comfortblokken. Arbejdsinstruktion. Build with ease

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK

Konstruktionsvalg (forslag) ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong

Engstrandskolen. Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv

Leca systemvæg. Arbejdsanvisning

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Dato: September Blad: 31 - Side: 1/16. Ytong Typiske konstruktionsdetaljer

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde

afsnit 3 Kældervægge Indhold:

Stålbjælker i U-skåle over vinduer

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1

Udviklet til porebeton. Ytong Pudssystem. Ytong Pudssystem

ISOVER Plus System - effektivt, fleksibelt og energirigtigt facadesystem

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Hvorfor vælge Briiso?

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Highlights - intelligente byggesystemer Ytong Silka-guide

Skønsmandens erklæring

skolefritidsordning mv.).

Rawi. Munke Mose Allé Odense C Tlf.: Fax:

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

PRISBOG. Ytong Prisbog til facader, skillevægge, lejlighedsskel, brandvægge og meget mere

Udvidelse af Ti eren med ny sammenbygning

Nye perspektiver for en bæredygtig fremtid

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato:


MURERHÅNDBOGEN FORLAGET TEGL

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

RATIONELT MILJØRIGTIGT LANDBRUGSBYGGERI

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

Slip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle

Bygningsdelsanalyse Altan

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

Desuden mangler der udeluftventiler i kælderen.

BEMÆRKNINGER TIL BYGNINGSGENNEMGANGEN. 1. Er der bygningsdele som er gjort utilgængelige? 2. Er der normalt tilgængelige bygningsdele som ikke har del

Utmaningar med nya produkter livslängd på våtrum, installationer och tätskikt. Leon Buhl, Teknologisk Institut

Velkommen Christian Munch-Petersen. Måske når vi også noget om:

Porotherm teglblokke. - en teknologisk, gennemtestet og komplet løsning

Ì UDVENDIG ISOLERING, DRÆNERING OG UDTØRRING AF KÆLDERVÆG Ì NYBYGGERI OG RENOVERING. Monteringsanvisning JACKON THERMODRÆN.

Slip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.

Murerhåndbogen 2016 Gældende fra 1. maj Udgivet af: MURO Tekst/illustration: Teknologisk Institut, Murværk

Sagsnr.: Dato: Sag: SLAGELSE BOLIGSELSKAB Rev.: A: Afd. 10 Grønningen Side: 1 af 5 GENERELLE NOTER FOR FUNDERING OG BETON

Nedbrudte gipsvindspærreplader. Efteråret 2017

Beskrivelse. Finish. Der kan forekomme lunker m.v., som maksimalt må være 5 mm målt på en 2 m retskede.

Lyd. Grænseværdier for trinlydniveau skal have særligt fokus, fx gulve i wc- og baderum kræver særlig opmærksomhed.

SKØNSERKLÆRING J.nr

YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton

Bilag C.3. Grafer for ydervægs simulering løsningsforslag B

Temperatur og hærdning

Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. "

Dette afsnit omhandler Leca blokkes og Leca termblokkes anvendelse til ydervægge og skillevægge.

Solrød Kommune Teknik og Miljø Helle Post Ejby, den Solrød Center Solrød Strand

Lecaterm -blokke. Lecaterm -blokke - nu i 3 typer 390 mm brede U-værdi 0,29 W/m 2 K. 350 mm brede U-værdi 0,31 W/m 2 K

FACADEISOLERING, DER VIRKER

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

Når du skal fjerne en væg

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Notat vedr. Indlejret energi

Fordele. Lavere CO₂-udledning. Vindpap. Afstandsliste for ventilation Bræddebeklædning. Sokkelpuds. Dræn

Sag nr.: KON145-N004A 2620 Albertslund Dato:

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Oktober Vejledning. Levetidstabeller Bygningsforsikring for 1- og 2-familiehuse samt fritidshuse. Forsikring & Pension

MURER- HÅNDBOGEN 2012 FORLAGET TEGL

Skønsmandens erklæring

Transkript:

Side 1 Typiske anvendelsesområder For bygningskonstruktioner vurderes, hvilket miljø konstruktion udsættes for. Miljøpåvirkninger er de forhold som konstruktionen/bygningen bliver udsat for ved brug, dvs. omgivelsernes fugtighed, indhold af aggressive stoffer og de fysiske påvirkninger, dette omtales som makroklimaet i Eurocode 6. Mest almindelige anvendelsesområder for porebeton er beskrevet i følgende tabel 1. Bygningsdel: Indvendige vægge Udvendige vægge Udvendige vægge Efterisolering Densitet: 535 575 kg/m 3 535 kg/m 3 375 kg/m 3 375 kg/m 3 : Statiske, akustiske og slanke vægge Tabel 1. sområder. 1 Pudset udvendigt med H+H Porebetonpudssystem for opfyldelse af eksponeringsklasse MX4, efterfølgende kan udføres en dekorationspuds som H+H Silikonehartspuds. 2 Pudset udvendigt med H+H Porebetonpudssystem eller primet med hydrofobering samt malet med egnet facademaling. 3 H+H Betonbjælker må ikke anvendes i facader. Statiske, akustiske og slanke vægge Hvis anvendelse i skrappere miljøklasser, så kræves en overfladebehandling og/eller beskyttelse for selve porebetonvæggen, således selve porebetonvæggen holdes nede i MX-klasse iht. ovenstående skema. Vejledning Generelt er der to blokkvaliteter og et vægelement kvalitet i H+H Danmarks sortiment. Her skal det forstås, at der primært er tre styrkeklasser defineret via densiteten som alle anvendes over jord. Densitet 535-575 kg/m 3 Er en densitet, som optimerer bæreevnen og er udviklet primært som byggesystem i bærende og stabiliserende bagmure, skillevægge og lejlighedsskel. Densitet 375 kg/m 3 Er en densitet, som er optimeret isoleringsmæssigt og er udviklet primært til isolerende ydervægge, der pudses eller beklædes udvendigt. Klimaskærm Udvendige facader påføres en klimaskærm bestående af hydrofob H+H Pudssystem eller egnet ventileret beklædning. Ved anvendelse af alternative udvendige beklædninger som klimaskærm, skal beklædningen fungere som tæt regnskærm mv. samt være ventileret. Alle porebetonens studs- og liggefuger lukkes for inden med cementbaseret spartelmasse udvendig. Se vejledninger på www.hplush-projektering.dk. Øvrigt Kældervægge kan udføres efter korrekt dimensionering, isolering og fugtbeskyttelse. Helisolerende, statiske og massive facader Indvendig på ældre murede facader H+H Multipladen MX1 MX4 1 - - H+H Vægelementet MX1 - - - H+H Celblokken - - MX4 1 - H+H Termoblokken TM - - MX4 1 - H+H Murblokken MX1 MX3.1 2 - - H+H Comfortblokken - - - MX1 H+H Porebetonbjælker MX1 MX4 1 MX4 1 MX3.1 H+H Betonbjælker MX1 - - 3 -

Systemløsninger Side 2 Systemløsning Ved anvendelse af H+H s systemløsninger, kan alle vores deklarationer vedr. produktets funktioner og egenskaber naturligvis anvendes. H+H Danmark anbefaler altid at man anvender vore komplette byggesystemer i en samlet produktpakke med det tilhørende systemtilbehør. Byggesystemer/ Produktprogram: H+H Multipladen Tabel 2. H+H Blok- og elementsystemløsninger. 1 Til H+H Murblokken 535 anvendes muremørtel. 2 H+H Porebetonpudssystem kan anvendes både udvendig og indvendig på porebeton byggesystemer. 2 H+H Silikonehartzpuds kan kun anvendes på porebeton byggesystem med udvendig miljøpåvirkninger. Se komplet produktprogram i vores produktoversigt. H+H Vægelementet H+H Celblokken H+H Termoblokken TM H+H Murblokken H+H Comfortblokken H+H Blokfix x - x x - 1 x H+H Elementfix - x - - - - H+H Vinterfix x x x x x - H+H Porebetonbjælker x x x x x x H+H Betonbjælker x x x x x x H+H Vederlagsbjælke x x x x x x H+H Spartelmasse x x x x x x H+H Udfyldningsmørtel x x x x x x H+H Porebetonpudssystem x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 H+H Fjederbeslag x x - - x - H+H Vinkelbeslag x - - - x - H+H Samlebeslag x - - - x - H+H Studsfugeanker - - x x - - H+H Vinduesbeslag - - - x - - H+H Bølgesøm - x - - - - Geficell PE Standard x x - - - - Fibertex F-300M x x - - - - H+H Multipladebinder x - - - - - H+H Vægelementbinder x x - - - -

Side 3 Konstruktive forhold Konstruktioner skal udformes således, at deformationer og differenssætninger ikke fører til skadelige revnedannelser. Der skal herunder tages tilstrækkeligt hensyn til deformationer fra svind og svelning af fugtfølsomme materialer. For en konstruktion vurderes det, hvilket miljø konstruktionen udsættes for. De forhold, der indgår i miljøpåvirkningen, er omgivelsernes fugtighed, indhold af aggressive stoffer og de fysiske påvirkninger bygningen bliver udsat for ved brug. Disse omtales i Eurocode 6 som makroklimaet. Eurocode 6 omtaler mikroklimaet, forstået som det klima der forekommer inde i væggen. Resultatet af miljøvurderingen skal herefter sammenholdes med tilgængelige erfaringer vedrørende holdbarheden af den påtænkte konstruktion eller konstruktionsdel, herunder oplysninger vedrørende holdbarheden af de indgående materialer, som fx byggesten og mørtler. Der skelnes mellem følgende eksponeringsklasser (mikroklima): - MX1 - I et tørt miljø. - MX2 - Eksponeret for fugt eller vandpåvirkning. - MX3 - Eksponeret for fugt eller vandpåvirkning plus frost/tø-cykler. - MX4 - Eksponeret for saltmættet luft eller havvand. - MX5 - I et aggressivt kemisk miljø. Tidligere blev eksponeringen opdelt i 3 miljøklasser: Aggressivt, moderat og passivt miljø. Der er ikke direkte sammenfald mellem eksponeringsklasserne og de tidligere miljøklasser, men følgende omtrentlige sammenligning kan anvendes: Passivt miljø: MX1 Moderat miljø: MX2 til MX3.1 Aggressivt miljø: MX3.2 til MX.5 Materialer skal vælges i overensstemmelse med miljøvurderingen. Vurderingen af hvilken eksponeringsklasse, bygningen skal henføres til, fremgår af følgende skemavejledning. Når eksponering af muren bestemmes, bør der tages højde for virkningen af overfladebehandlinger og beskyttende beklædninger. Med overfladebehandlinger menes der eksempelvis pudsning.

Side 4 Valg af konstruktioner Følgende skema viser eksempler på sammenhænget imellem eksponeringsklasser (mikroklima) og konstruktionstyper. Klasse Mikrobetingelse for væggen Eksempler på væggen i denne tilstand MX1 I et tørt miljø Indvendig væg i bygninger til almindelig beboelse og kontorer, inklusiv udvendige hulmures bagmur, der har lille sandsynlighed for at blive fugtig. Pudset væg i udvendige mure, der ikke eksponeres for moderat eller kraftig slagregn, og som er isoleret mod fugt fra tilstødende væg eller materialer. MX2 Eksponeret for fugt el. vandpåvirkning MX2.1 MX2.2 MX3 MX3.1 MX3.2 Eksponeret for fugt, men ikke eksponeret for frost/tøcykler eller ydre kilder til signifikante niveauer af sulfater eller aggressive Eksponeret for kraftig vandpåvirkning, men ikke eksponeret for frost/tø-cykler eller ydre kilder til Eksponeret for vandpåvirkning + frost/tø-cykler Eksponeret for fugt eller vandpåvirkning og frost/tøcykler, men ikke eksponeret for ydre kilder til Eksponeret for kraftig vandpåvirkning og frost/tøcykler, men ikke eksponeret for ydre kilder til Indvendig mur, der eksponeres for høje niveauer af vanddamp, fx i et vaskeri. Udvendig væg, der er afskærmet af tagudhæng eller murdække, og som ikke er eksponeret for kraftig slagregn eller frost. Væg under frostzonen i godt drænet ikke-aggressiv jord. Væg, der ikke er eksponeret for frost eller aggressive kemikalier, og som er placeret: i ydermure med afdækninger eller flugtende tagudhæng, i brystninger, i fritstående mure, i jorden, under vand. Væg som klasse MX2.1 eksponeret for frost/tø-cykler. Væg som klasse MX2.2 eksponeret for frost/tø-cykler. MX4 Eksponeret for saltmættet luft, havvand eller tøsalt Væg i kystområder. Væg i umiddelbar nærhed af veje, der saltes om vinteren. MX5 I et aggressivt kemisk miljø Væg, der er i kontakt med jord eller fyldjord eller grundvand, hvor fugt og signifikante niveauer af sulfater er til stede. Væg, der er i kontakt med meget sur jord, forurenet jord eller grundvand. Væg i nærheden af industriområder, hvor aggressive kemikalier føres gennem luften. Tabel 3..

Valg af konstruktioner Side 5 Eksempler på mures relative eksponering for vandpåvirkning (uden beskyttelse fra overfladebehandling eller beklædning undtagen hvor angivet, med fundament i godt drænet jord). Figur 2. Relativ eksponering for vandpåvirkning. 1) Flugtende udhæng 2) Altan 3) Murdække 4) Pudslag 5) Brystning 6) Tagudhæng 7) Nedgangsbrønd 8) Fritstående mur 9) Vejbelægning 10) Støttemur NOTE Omfanget af zonerne for relativ vandpåvirkning påvirkes af makroklimaet.