Undervisningsmiljøvurdering Februar 214 Vi har ved tidligere undersøgelser valgt at tage udgangspunkt i nogle af spørgsmålene som DCUM stiller i deres spørgeskemaer, men denne gang ønskede vi at uddybe nogle af spørgsmålene. Samtidig viste vores tidligere erfaringer, at spørgeskemaer er problematiske som evalueringsværktøj, idet vi alle tillægger ord forskellig betydning, hvilket i særlig grad gælder for børn, som ofte har en begrænset referenceramme i forhold til ord og den kontekst, de anvendes i. En anden vigtig faktor var derfor at sikre, at vi, som i forbindelse med tidligere undersøgelser kom til at bruge mange ressourcer på at arbejde med problemstillinger, som så viser sig at være reelle, men skyldes en misforståelse af spørgsmålene. Efter mange overvejelser valgte vi derfor at spørgeskemaundersøgelsen skulle være anonym, så vi efterfølgende på en anerkendende måde kunne stille uddybende spørgsmål til eleverne. Det var vores indtryk set i forhold til tidligere besvarelser, at elevernes svar blev påvirket af det faktum, at undersøgelsen var anonym. Vi gjorde kun brug af muligheden for målrettet at stille uddybende spørgsmål i 2 tilfælde, hvor det ene svar skyldtes en misforståelse og det andet viste sig at kræve en hurtig aktiv indsats i klassen. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført på 3.-9. årgang. På.-2. årgang blev de samme spørgsmål anvendt i en samtale mellem eleverne og deres klasselærer. Svar på spørgeskema 3. 9. årgang Om forholdet til skole og klassen: 3 2 Er du glad for din skole? Er du glad for den klasse du går i? Føler du dig tryg i Kan du lide dine kammerater i Føler du, at dine kammerater kan lide dig som den, du er? Synes du, at I taler pænt til hinanden i
Om regler og klasseaftaler: 2 For det meste Overholder du selv reglerne for, hvordan du skal opføre dig overfor dine klassekammerater? Hvor tit opler du selv, at andre elever i klassen bryder reglerne for, hvordan man skal opføre sig i Om drillerier og mobning: 3 3 2 Hvis nogen i klassen bliver drillet alvorligt/mobbet, gør lærerne så noget ved det? Har du indenfor de sidste 2 måneder set en eller flere elever på skolen blive udsat for noget, som du mener, er mobning? Er du indenfor de sidste 2 måneder blevet mobbet af en eller flere elever på skolen? Oplever du, at der er konflikter (= uenigheder, skænderier eller slagsmål) i skolen? Oplever du, at konflikter i skolen gør dig ked af det?
Aldig Aldig Elevernes syn på lærernes indsats for undervisningsmiljøet: 3 2 Synes du, at dine lærere ser dig og viser interesse for dig? Taler I sammen i klassen om, hvad I kan gøre for at få en god klasse? Om undervisningen: 3 2 Keder du dig i timerne? Synes du, at du lærer noget i skolen?
Om de fysiske forhold: 18 16 14 12 8 6 4 2 Hvad synes du om jeres klasselokale? Hvad synes du om toiletforholdene på skolen? Hvad synes du om skolens boldbaner og/eller undendørs aktivitetsområder? UVM-undersøgelsen i indskolingen (.-2. klasse) I indskolingen er undersøgelsen gennemført som en samtale mellem eleverne og deres klasselærer. Der er taget udgangspunkt i de samme spørgsmål, som de ældre klasser havde fået. Undersøgelsen bragte de helt store overraskelser. Langt de fleste elever i indskolingen svarer meget positivt på spørgsmålene. Det eneste område, hvor der viser sig en lille udfordring er omkring overholdelsen af klassereglerne, hvor en stor del af eleverne på 1. og 2. årgang mener, at klassereglerne bliver brudt for ofte. Det skal dog ses i lyset af, at samtalen afslørede, at der kun var tale om små overtrædelser som fx råbe efter hinanden, tage hinandens plads på madrassen osv. De fleste elever svarer til gengæld, at de kun sjældent oplever konflikter i skolen. Evaluering af UVM-undersøgelsen: Mange af besvarelserne er meget positive, og det kan skolen jo kun glæde sig over, men der tegner sig også et billede af, at enkelte elever i mellemgruppen og de ældste klasser har et mere negativt syn på sig selv og noget af det, der foregår omkring dem. Da undersøgelsen var anonym, var det let at spotte disse elever. En af fordelene ved en lille skole er netop, at lærerne i hverdagen har lettere ved at få øje på elever, der trives helt så godt som resten af klassen. Der var derfor allerede iværksat indsats i forhold til de udfordringer som undersøgelsen viste, men undersøgelsen bekræftede lærernes valg af indsatsområder. Set i forhold til de mål, som skolen har for undervisningsmiljøet, er vi på den rette vej, men det betyder på ingen måde at der kan slappes af. Vi skal hele tiden være på forkant med udviklingen i den enkelte klasse og på skolen. Det gøres bedst ved at sikre, at der lyttes til eleverne, forældrene og lærerne. Lærerne skal se sig selv som reflekterende praktikere, der hele tiden skal være bevidst om målene og automatisk evaluere ud fra disse. Det er derfor taget initiativ til en række indsatser for at fastholde det gode undervisningsmiljø, og sikre at de enkelte elever, som på den ene eller anden måde føler sig udenfor, høres og ses.
Handlingsplan Da skolens pædagogik er baseret på et systemisk menneskesyn, består en stor del af indsatsen i en systematisk analyse af hele klassesituationen og dermed den sammenhæng problemer opstår i. Den efterfølgende indsats består ofte, alt efter behovet, af samtaler på klassen, justeringer i klassens organisering, individuelle samtaler med enkelte elever og evt. forældre samt mindst en fælles stillingtagen fra lærernes side til, hvordan den enkelte lærer kan justere sin indsats i klassen. Sociale udfordringer i en klasse kan kun løses gennem en langtidsindsats, hvor forskellige målrettede tiltage afprøves og konstant justeres. Det er en kontinuerlig proces, som kræver en samlet og systematisk tilgang. Derfor drøftes alle udfordringer og tiltag ugentlig på et personalemøde, hvor resultaterne evalueres og nye analyser eller tiltag aftales. Der afholdes også med jævne mellemrum (ugentlig eller hver 14. dag)samtaler på klassen, hvor eleverne får talt om deres problemer, samtidig med at de gennem samtalemåden trænes i anerkendende kommunikation. Som opfølgning på nogle af de udfordringer, som enkelte af de ældste elever kæmper med, er der her aftalt ugentlige samtaler med klasselæreren. I de yngste klasser ligger fokus klart på at styrke den gensidige hensyntagen, både gennem sociale lege og gennem samtaler på klassen. Klassesamtalerne i alle klasser er sat i system, så de gennemføres regelmæssigt og efter en systemisk model, hvor man undgår gensidige beskyldninger og fokuserer på genside forventninger og ønsker. Der afholdes et månedlig fællesmåde, hvor alle elever kan komme til orde. Fra august 214 ledes fællesmødet af elevrådsformanden, og elevrådet sørger for sørger for dagsorden (Udarbejdes dagen før mødet ved et kort morgenmøde) og referat. Der er afsat et beløb på budgettet til at finansiere evt. undervisningsmiljøforbedrende tiltag, som eleverne vedtager på fællesmøderne.