Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran



Relaterede dokumenter
Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran AARHUS UNIVERSITET. De første resultater fra forsøg med svampemidler

Best Practice Neonectria ædelgrankræft

BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS

Planteskoleforsøg Svampe og insektmidler

Skadevoldere i nordmannsgran

Konsulenttræf Jesper Kystgaard Jakob Skodborg Jensen Just Bach Andersen. Nyt til sæsonen. Pictor Active Nyt svampemiddel til raps Caryx - forår

Brancheindsats mod Neonectria

Fungicidresistens i gråskimmel i danske jordbærmarker

KARUP KARTOFFELMELSFABRIK december 2016 og 24. januar 2017

Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015

FUNGICIDRESISTENS HOS SEPTORIASVAMPEN I HVEDE

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD)

Er der styr på Neonectria? Modtagelighed, smitteforhold og sanering

Meldug er almindelig udbredt...

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber

Bell og de kommende nye SDHI fungicider

Strategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom

INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS

Nyt om provenienser i nordmannsgran

Øverst et billede af det mini-drivhus som er anvendt til frugtsætning af Reishi. Dunken er fyldt med vand der via hanen drypper vand ned på et fad

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

STORKNOLDET KNOLDBÆGERSVAMP

Cuadro 25 EC og Rubric

Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel.

Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer

Fremtidens frøkilder af nordmannsgran og nobilis

Optimeret brug af svampemidler i korn

Havefrø. Babyleaf et vækstpotentiale for Region Sjællands havefrøbranche - andre igangværende aktiviteter. LISE C. DELEURAN AARHUS UNIVERSITET

Hvorfor og hvordan skal jeg vækstregulere mine afgrøder i 2016? Michael Rose, FMC

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen

Hvordan kan vi blive bedre til at bekæmpe Septoria?

AARHUS UNIVERSITET. Produktion af æbler og pærer uden pesticidrester

EG Slotsplanke. Planker til fastmontering på strøer, svømmende samt fuldklæbning.

University of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN

Revus - fremtidens skimmelmiddel i kartofler

PLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017

Det begynder med os.

Bekæmpelse af kartoffelskimmel

Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg

Forebyg lejesæd flertrinsraket

Så dine egne tomatplanter

Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Analyse af nitrat indhold i jordvand

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16

For at opnå et godt resultat er det vigtigt at følge denne vejledning. De mest anvendte konstruktioner er omfattet. Beskrivelser er vejledende.

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

NOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE!

DYRK PLANTER INDENDØRS Produkter til jordløs dyrkning

Plantørringsanlæg. Kongskilde's gode råd om Plantørring

+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide

Jernchelat afprøvning efterår Anne Krogh Larsen, GartneriRådgivningen

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Svampesygdomme på Abies

Bekæmpelse af. på greens. Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler?

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler

Skurv på blad. Monilia. Gloeosporium. Fire fungicider med forskellig virkningsmekanismer til bekæmpelse af svampeangreb i æbler og pærer.

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

Azoler i landbruget Hvor bruges de? Hvad betyder de økonomisk? Hvad kender vi til opståen af miljøresistens i Aspergillus fumigatus?

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus

Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Transkript:

Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran Temadag om Neonectria og certificering 19. Januar 2015 Klaus Paaske & Magnus Gammelgaard Aarhus Universitet Flakkebjerg

Disposition Baggrund Forsøg for Danske Planteskoler - forebyggelse/bekæmpelse af angreb på frøplanter Forsøg for Danske Juletræer - forebyggelse/bekæmpelse af angreb på pottegroede træer under semi-field forhold Resultater Konklusioner Forslag til videre arbejde

Baggrund for forsøgene Ingen godkendte midler mod Neonectria ædelgrankræft Neonectria neomacrospora er nært beslægtet med Neonectria ditissima (tidlige Nectria galligena) der forårsager frugttræskræft - Derfor forventning om, at viden om bekæmpelse af denne kan overføres til ædelgrankræft Kendte midler mod frugttræskræft - Kviksølv - Kobber - Benzimidazoler (Derosal, Benlate, Topsin) - Captan (Merpan 80 WG) Anvendes ikke men angives at have virkning mod frugttræskræft - Forebyggende: dithianon og dodine - Virkning på mycelievækst og sporulering: triazoler

Udfordringer Uvist om frøsmitte overføres til kimplanter Uvist om kunstig smitte er muligt Hvordan ser symptomer på kimplanter ud? Hvornår lang er inkubationstiden? Hvad/hvordan/hvornår

Forsøg med frø og kimplanter Forsøg udført for Danske Planteskoler Faktor A, tidspunkter: - Sprøjtning af frø med naturlig smitte før dækning med sand (forsøg 1) - Kunstig infektion af frø og efterfølgende sprøjtning før dækning med sand (forsøg 2) - Forebyggende sprøjtning af kimplanter før kunstig smitte med ædelgrankræft (forsøg 3) - Kurativ sprøjtning af kimplanter efter kunstig smitte med ædelgrankræft (forsøg 4)

Forsøg med frø og kimplanter Forsøgsplan Faktor B, midler 1. Ubehandlet 2. Merpan 80 WG 2,25 kg captan 3. Folpan SC 1,5 l folpet 4. Topsin WG 1,2 kg thiophanatmethyl 5. Nordox 75 WG 3,0 kg kobberoxid 6. Dithane NT 2,5 kg mancozeb 7. Delan WG 0,5 kg dithianon 8. Bumper 0,5 l propiconzol 9. Proline 0,8 l prothioconazol 10. Signum WG 1,5 kg boscalid + pyraclostrobin 11. Switch 62,5 WG 1,0 kg difenconazol + fludioxonil 12. Prosaro 1,0 l prothioconazol + tebuconazol

Forsøg med frø og kimplanter Metodik - Udført i væksthus - Stratificeret frø sået i bakker, dækket med ½ cm sand - Parcelstørrelse: 104 frø med 3 gentagelser - Placeret på borde med undervanding - Temperatur ca. 15 C og 80 % RH - Kunstig smitte med sporer, opformeret på kultur af Neonectria neomacrospora, fra Wenche Talgø, Bioforsk - Sprøjtning udført i sprøjtekabine med sprøjtebom

Frøet - Der blev anvendt 2 forskellige frøpartier til forsøget - Parti 1, anvendt til forsøg 1 og 2: Silkeborg Nordskov, 56% inficeret med Neonectria Spireevne i test: 63% på 10 dage ved 15 C Efter forsøgets start blev det oplyst, at de 56% infektion var konstateret før nedtørring af frøet, efter nedtørring kunne der kun konstateres Neonectria på 2% - Parti 2, anvendt til forsøg 3 og 4: 3539 Ambrolauri Tlugi afd. 12, sundt frø Spireevne i test: 58 % på 10 dage ved 15 C

Forsøget 24. 27. marts: Såning af frø - Forsøg 1 sået og sprøjtet før dækning med sand - Forsøg 2, frøet inficeret med sporeopløsning før såning, 3 x 10 5 sporer/ml, herefter sprøjtet før dækning med sand - Forsøg 3 og 4 sået uden behandlinger

Forsøg 1 - Naturlig smitte % fremspirede planter 41 dage efter såning

Forsøg 2 - Kunstig smitte % fremspirede planter 41 dage efter såning

Forsøg 1 og 2 % fremspirede planter 41 dage efter såning

%-del af kimplanter med svampevækst AARHUS UNIVERSITET Forsøg 1 og 2 %-del af de fremspirede planter med angreb af svampe 60 50 40 30 20 10 Ubehandlet Merpan Folpan Topsin Nordox Dithane Delan Bumper Proline Signum Switch Prosaro 0 Naturlig infektion Kunstig infektion Forsøg 1 Forsøg 2

3 prøver fra hver parcel udtaget og dyrket på agar

Led Institut 1 Ubehandlet for Agroøkologi Led 12 Prosaro Ubehandlet og led 12 Identifikation af svampene var ikke muligt

%-del af kimplanter med svampevækst AARHUS UNIVERSITET Forsøg 1 og 2 %-del af de fremspirede planter med angreb af svampe 60 50 40 30 20 10 Ubehandlet Merpan Folpan Topsin Nordox Dithane Delan Bumper Proline Signum Switch Prosaro 0 Naturlig infektion Kunstig infektion Forsøg 1 Forsøg 2

Forsøg 3 og 4 % fremspirede planter 40 dage efter såning Forsøg 3 - Gennemsnit alle led 36,8 % - Variation 30,8 44,2 % Forsøg 4 - Gennemsnit alle led 36,9 % - Variation 27,9 53,1 % Mange kimplanter døde efterfølgende Derfor blev det vurderet, at plantematerialet var for uensartet og dårligt til, at forsøg 3 og 4 kunne gennemføres efter planen

Spørgsmål efter forsøgene Hvorfor fik vi så dårlig fremspiring, især i forsøg 3 og 4? - Temperatur, luftfugtighed, vanding mv. justeret efter konferering med bl.a. Bent Leonhard Var de anvendte sporer ikke spiredygtige og patogene? - Spiring kontrolleret ved dyrkning i næringsopløsning - Inokulation af skudstykker med sporeopløsning

Undersøgelse af spireevne det anvendte isolat Ved start ikke-spirede sporer Efter 1 døgn, spiret spore

Undersøgelse af patogenitet Overfladedesinficeret og dyppet i sporeopløsning Efter 7 dage mycelievækst i sårring

Infektions test på kimplanter Top klippet af - ubehandlet Sår inficeret med angreb Sprøjtet med Merpan før infektion intet angreb

Hvad gjorde vi så? Gentagelse af forsøg 3 og 4 i modificeret form I stedet for kimplanter blev der anvendt 2/0 planter Sårring og kunstig infektion med sporeopløsning - a) forebyggende sprøjtning 1 dag før infektion - b) kurativ sprøjtning 1 dag efter infektion Forsøg 1 kuvøseforsøg - Optimering af alle forhold for svampen - Infektion direkte i såret - Efterfølgende 100% luftfugtig og konstant temperatur ca. 20 C Forsøg 2 normalt væksthusforsøg - Høj luftfugtighed vha. befugtningsanlæg - Infektion ved udsprøjtning af sporer over planterne

Kuvøseforsøget Planter Kuvøse Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 8 2/0 i 1 l potte, 16 planter pr. behandling Bakke med fugtig vattex i bunden, plante og bakke, overbruset, overtrukket med klar plastsæk og placeret ved 20 C Sårring af alle planter ved afklipning af top Præventive sprøjtninger udført Begge forsøg smittet med pipette ved at placere en dråbe med sporer direkte i såret Kurative sprøjtninger udført Opgørelse af antal planter med angreb

Ikke inficeret kontrol Inficeret + infektion Inficeret + infektion

Kuvøseforsøget forebyggende sprøjtning % planter med angreb 6 dage efter smitte

Kuvøseforsøget kurativ sprøjtning % planter med angreb 6 dage efter smitte

Dødt væv med sporepuder

Væksthusforsøget Planter Klima 2/0 i 1 l potte, 25 planter pr. behandling 18 C og 95% vha. befugtningsanlæg første 18 dage, herefter 75%, dog 2 timer/døgn med 95% 29/9 Sårring af alle planter ved afklipning af top Forebyggende sprøjtninger udført 30/9 Begge forsøg smittet med ved udsprøjtning af sporeopløsning over toppen af planterne Led 1 ubehandlet ikke-inficeret fjernet fra rummet 1/10 Kurative sprøjtninger udført 3/11 Begyndende angreb konstateres 27/11 Opgørelse af antal planter med angreb

% planter med angreb AARHUS UNIVERSITET Væksthusforsøget forebyggende sprøjtning % planter med angreb 58 dage efter smitte 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0

% planter med angreb AARHUS UNIVERSITET Væksthusforsøget kurativ sprøjtning % planter med angreb 58 dage efter smitte 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0

Væksthusforsøget 58 dage efter infektion Inficeret angreb Inficeret angreb Inficeret + angreb Inficeret + angreb

Forsøg med pottegroede træer Forsøg udført for Danske Juletræer Faktor A, tidspunkter: - 1: Sprøjtning 3 dage før infektion - 2: Sprøjtning 1 dag efter infektion - 3: Sprøjtning 3 dage efter infektion - 4: Sprøjtning 8 dage efter infektion

Forsøg med pottegroede træer Forsøgsplan Faktor B, midler 1. Ubehandlet - ikke inficeret 2. Ubehandlet - inficeret 3. Merpan 80 WG 2,25 kg captan 4. Folpan SC 1,5 l folpet 5. Topsin WG 1,2 kg thiophanatmethyl 6. Nordox 75 WG 3,0 kg kobber 7. Dithane NT 2,5 kg mancozeb 8. Delan WG 0,5 kg dithianon 9. Bumper 0,5 l propiconzol 10. Proline 0,8 l prothioconazol 11.Signum WG 1,5 kg boscalid + pyraclostrobin 12.Switch 62,5 WG 1,0 kg difenconazol + fludioxonil 13.Prosaro 1,0 l prothioconazol + tebuconazol

Forsøg med pottegroede træer Metodik Metodik - Udføres som semi-fieldforsøg på pottegroede træer - Parcelstørrelse 9 træer - 7. juli, sårring ved afrivning af skud og nåle, herefter kunstig smitte med sporeopløsning og overdækning med hvid plast i 2 døgn for holde en høj luftfugtighed - Sprøjtning: 3 dag før infektion: 4. juli 1 dag efter infektion: 8. juli 3 dage efter infektion: 10 juli 8 dage efter infektion: 15. juli - Opgørelser: endnu ingen synlige symptomer på angreb

Status for forsøgene indtil nu Vi kan lave kunstig infektion af Neonectria neomacrospora under væksthusforhold med optimal forhold for svampen - Under kuvøseforhold kort inkubationstid (6-8 dage) - Under modererede forhold længere inkubationstid ( 2 mdr.) Uvist om kunstig infektion under semi-field forhold virker Stor forskel på virkningen af de afprøvede midler - Forskel mellem forebyggende og kurativ indsats - Få forsøg med varierende resultater

Fortsættelse (forslag) Forsøget under væksthusforhold med 2/0 planter gentages i modificeret form - Større andel af macrokonidier i smittematerialet - Reduceret antal midler - Flere planter pr. behandling = større sikkerhed Hvis der ikke viser sig symptomer på angreb i pottetræer - Gentagelse af kunstig infektion under kontrollerede forhold i væksthus - Reduceret antal midler Hvilke midler skal der satses på?

Resultaterne fra væksthusforsøgene % planter med angreb Præventiv sprøjtning Kurativ sprøjtning Kuvøseforsøg Væksthusforsøg Kuvøseforsøg Væksthusforsøg 0-10 Merpan Topsin, Merpan, Proline 11-25 Prosaro Folpan Folpan, Prosaro, Switch 26-40 Proline Nordox, Dithane Signum Ubehandlet inf. Bumper 41-75 Switch Bumper >75 Signum, Topsin, Delan Ubehandlet inf. Nordox, Dithane Delan Bumper Proline, Prosaro Topsin, Delan, Merpan, Switch Folpan, Dithane, Ubehandlet inf., Signum, Nordox Merpan, Proline, Folpan, Topsin Signum, Prosaro Nordox, Bumper, Delan, Switch, Ubehandlet inf. Dithane

Forslag til midler i kommende forsøg Middel Merpan Folpan Proline Prosaro Topsin Fremtid i Danmark Ingen kan ikke godkendes i DK efter de nuværende regler. Uvist om MS vil fortsætte nuværende praksis mht. at give dispensationer Godkendt til korn med 2 behandlinger/år. Under udvikling til kernefrugt Aktivstof: prothioconazol, godkendt til korn med 2 behandlinger pr. år Aktivstof: prothioconazol + tebuconazol, godkendt til korn med 2 behandlinger pr. år Pt. forbudt i DK, søgt godkendt til anvendelse i kerne- og stenfrugt, hvede og raps med 1 beh./år

Hvornår skal man sprøjte mod Neonectria? Første betingelse er at have noget at sprøjte med! Er det muligt at forudsige hvornår der er risiko for infektion? Der er udvikling en varslingsmodel for frugttræskræft i æbler - Baseret på klimadata temperatur, nedbør, bladfugt, relativ luftfugtighed og indstråling Muligheden for at tilpasse den til varsling for ædelgrankræft undersøges pt. - Kræver nærmere kendskab til sporespiring hos Neonectria neomacrospora - Opbygning af net af klimastationer, hjemmeside