Høring af en ændret afgrænsning af vandløb i vandområdeplanerne Bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer mv.

Høring af en ændret afgrænsning af vandløb i vandområdeplanerne 2015-2021 Bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer mv.

[Serietype og nummer] [Måned og År] Miljøstyrelsen / Høringsnotat 2

Udgiver: Miljø- og Fødevareministeriet Redaktion: [Forfatternavn] Grafiker/bureau: [Firmanavn] Tryk: [Firmanavn] Fotos: [Fotograf/grafiker/bureau] [Fotograf/grafiker/bureau] [Fotograf/grafiker/bureau] Oplag: [xxx] ISBN: [xxx] [Ansvarsfraskrivelse - slet felt hvis ingen] Miljø- og Fødevareministeriet / Høringsnotat 3

Indledning 1. 1.1 1.2 1.3 Indledning 6 Rammer og baggrund 6 Læsevejledning 6 Spørgsmål til høringsnotatet 9 2. Overordnede emner 10 2.1 Politisk grundlag 10 2.1.1 Kriterier for afgrænsning af små vandløb i vandområdeplanerne 10 2.1.2 EnviDan-Rapport 13 2.2 Vandrammedirektivet 14 2.2.1 Vandløb med et opland mindre end 10 km 2 14 2.2.2 Udpegningen af stærkt modificerede vandområder 16 2.3 Andre direktivmæssige og nationale regler 17 2.3.1 SMV Vurdering 17 2.3.2 Naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven 18 2.4 Økonomiske forhold 18 2.4.1 Manglende konsekvensvurderinger 18 2.4.2 Kommunale ressourcer 19 2.5 Processen 20 2.5.1 De formelle rammer for vandrådene 20 2.5.2 Uklarhed om processen 21 2.5.3 Ikke lyttet til vandråd 22 2.5.4 Høringen af den ændrede afgrænsning 24 2.5.5 Fremadrettet inddragelse 26 2.6 Andet 27 2.6.1 Ændringernes betydning for indsatsprogrammet 27 2.6.2 Opdeling af vandområder 28 2.6.3 Overvågningen af vandløb i vandområdeplanerne 29 2.6.4 Tilfreds med resultat 30 3. Lokale emner 31 3.1 Indledning 31 3.1.1 Miljøstyrelsens behandling af høringssvar 32 3.1.2 Høringssvar vedrørende udpegning af vandløb som kunstige eller stærkt modificerede (opgave 2) 34 3.1.3 Procedure for mellemliggende vandområder og opdeling af vandområder 34 3.2 Vandområdedistrikt I Jylland/Fyn 35 3.2.3 Afgrænsning vandløb udgår 35 3.2.2 Afgrænsning vandløb indgår 59 3.2.3 Indsatser (restaureringer) 125 3.2.4 Indsatser (spærringer) 127 3.3 Vandområdedistrikt II Sjælland 127 3.3.1 Afgrænsning vandløb udgår 127 3.3.2 Afgrænsning vandløb indgår 136 3.3.3 Indsatser (restaureringer) 181 3.4 Vandområdedistrikt III Bornholm 183 4 Miljø- og Fødevareministeriet /Høringsnotat

3.4.1 Afgrænsning vandløb udgår 183 3.4.2 Afgrænsning vandløb indgår 188 3.5 Vandområdedistrikt IV Internationalt 189 3.5.1 Afgrænsning vandløb udgår 189 3.5.2 Afgrænsning vandløb indgår 189 Miljø- og Fødevareministeriet / Høringsnotat 5

1. Indledning Ændring af bilag 1-4 til bekendtgørelse nr. 1521 af 15. december 2017 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og bekendtgørelse nr. 1522 af 15. december 2017 om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster var i offentlig høring i perioden 30. november 2018 25. januar 2019. Efter udløbet af høringsfristen er der indkommet ca. 1.000 høringssvar fra erhvervsvirksomheder, organisationer og foreninger, privatpersoner samt offentlige myndigheder, herunder primært kommunerne. I dette notat har Miljø- og Fødevareministeriet resumeret og behandlet alle høringssvar af overordnet og generel karakter, mens Miljøstyrelsen har resumeret og behandlet alle høringsvar af lokal karakter. Det oplyses i alle tilfælde konkret, hvis høringssvarene har ført til ændringer af de endelige bekendtgørelser om indsatsprogrammer og miljømål mv. 1.1 Rammer og baggrund I medfør af Aftale om Fødevare- og landbrugspakken blev det besluttet, at alle vandløb i vandområdeplanerne med et opland under 10 km 2 skulle vurderes på baggrund af politisk besluttede opdaterede faglige kriterier for, hvornår vandløb er flade, smalle og gravede eller har begrænset økologisk potentiale og derfor ikke bør indgå i vandområdeplanerne. Endvidere blev det besluttet, at der skal ske en kvalificering af udpegningen af vandløb som kunstige og stærkt modificerede. Kommuner og vandråd har bidraget til kvalificeringen heraf, ligesom de har haft mulighed for at kommentere på videreførte indsatser fra første planperiode. Ændringerne i bekendtgørelser om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster og indsatsprogrammer for vandområdedistrikter udmønter den del af aftalen om Fødevare- og landbrugspakken, der vedrører afgrænsning af vandområder samt kommuner og vandråds frivillige mulighed for kommentering på videreførte indsatser fra første planperiode. Hertil kommer tilføjelsen af 111 vandområder, som manglede i den senest udstedte version af bekendtgørelse om miljømål mv. fra december 2017. Behandlingen af de indberetninger fra kommuner og vandråd, der vedrører udpegning af vandløb som kunstige og stærkt modificerede, undersøges fortsat, og har derfor ikke været en del af høringen. Høringsvar om dette emne har derfor heller ikke kunnet behandles i dette høringsnotat. Kommunernes og vandrådenes indberetninger om kunstige og stærkt modificerede vandområder undersøges i videst muligt omfang, så der kan foretages en faglig og politisk vurdering. Resultaterne vil indgå i grundlaget for vandområdeplaner for tredje planperiode, som i henhold til vandrammedirektivet skal sendes i offentlig høring i december 2020. 1.2 Læsevejledning Høringsnotatet er opdelt i to hoveddele. 6 Miljø- og Fødevareministeriet /Høringsnotat

Høringssvar af overordnet og generel karakter, der berører en række politiske, økonomiske og juridiske forhold. Høringsvar af lokal karakter, der dækker svar til konkrete vandområder. Alle modtagne høringsvar er blevet læst, og der er taget stilling til indholdet heri med henblik på at afgøre, om der i høringssvarene er oplysninger, der danner grundlag for at afgøre, om der er behov for en justering af bekendtgørelserne. Høringssvarene af overordnet karakter er behandlet af Miljø og Fødevareministeriet, mens de lokale høringssvar er behandlet af Miljøstyrelsen. Del 1 Overordnede høringsvar Miljø og Fødevareministeriet betragter et høringssvar som værende af overordnet karakter, hvis imødekommelse af det eller de fremsatte synspunkter vil kræve tværgående ændringer i vandområdeplanerne, fordi der med høringssvaret rejses principielle spørgsmål, eller hvis høringssvaret rejser en generel kritik. Det gælder også, selvom påstanden eksempelvis er rettet mod et specifikt vandløb eller en specifik indsats. Det kan for eksempel være, hvis det i et høringssvar om et konkret målsat vandløb fremføres, at kriterierne for at medtage vandløbet i vandområdeplanerne ikke er i overensstemmelse med vandrammedirektivets retningslinjer herfor. Imødekommelse af et sådant forhold vil kræve tværgående ændringer i vandområdeplanerne. Høringssvar omhandlende overordnede forhold er resumeret og kommenteret under emner om vandrammedirektivet, andre direktivmæssige og nationale regler, det politiske grundlag for afgrænsningen af vandløbene, økonomiske forhold samt høringssvar vedrørende procesmæssige forhold ved vandrådsarbejdet i 2017 og høringen. Alle høringssvar om et givent emne er resumeret samlet, ligesom der er udarbejdet et samlet svar til dette resumé. Under hvert emne er det angivet, hvilke offentlige myndigheder (kommuner) og organisationer, som har indsendt høringssvar. Desuden angives, hvor mange virksomheder og privatpersoner der har afgivet et høringssvar til det pågældende emne. En optælling af de nævnte kommuner og organisationer summeret med antallet af privatpersoner og erhvervsvirksomheder, der har afgivet høringssvar under hvert emne vil ikke i alle tilfælde stemme overens med det samlede angivne antal høringssvar, da nogle kommuner og organisationer kan have indsendt flere høringssvar om det samme emne. Det bemærkes, at et modtaget høringsvar vil optræde under flere emner, hvis det vedrører mere end ét emne. Det overordnede høringsnotat skal ses som et opslagsværk, hvor der for hvert emne er fyldestgørende redegjort for høringssvarenes indhold og Miljø og Fødevareministeriets bemærkninger hertil. Høringsnotatet er således ikke tænkt læst som et sammenhængende, fremadskridende hele, hvor skrivningen i det enkelte afsnit forudsætter, at læseren har læst de forudgående afsnit. Som konsekvens heraf bærer bemærkningerne til de enkelte emner i et vist omfang præg af gentagelser, hvis grundlaget for behandlingen af høringssvar er det samme på tværs af emnerne. Det bemærkes, at den overordnede ramme for Miljø- og Fødevareministeriets behandling af høringssvar er beslutninger om vandområdeplanernes indhold, der udmønter den politiske aftale om Fødevare- og Landbrugspakken. Del 2 Lokale høringsvar Høringsnotatets andel del præsenterer Miljøstyrelsens behandling af de modtagne høringssvar vedrørende specifikke forhold. Miljøstyrelsen har læst alle høringssvar Miljø- og Fødevareministeriet / Høringsnotat 7

vedrørende specifikke forhold og taget stilling til indholdet for at afgøre, om der i høringssvarene er oplysninger, der har betydet en ændret vurdering af, om der skal justeres i bekendtgørelserne ud fra de fagligt fastsatte kriterier. Høringssvarene og Miljøstyrelsens bemærkninger hertil er resumeret og præsenteret i Del 2 i dette høringsnotat. Del 2 er opdelt i 4 dele, der vedrører specifikke forhold: et for vandområdedistrikt I Jylland - Fyn, et for vandområdedistrikt II Sjælland, et for vandområdedistrikt III Bornholm og et for vandområdedistrikt IV Internationalt. De enkelte høringssvar er behandlet emnevis med udgangspunkt i emnerne på de kort, som høringssvarene er indsendt til via Miljøstyrelsens elektroniske høringsportal: 1) Afgrænsning af vandløb indgår : Høringssvar afgivet til det kort over vandområder, hvor der ikke foretages ændringer af miljømål med det udkast til bekendtgørelse om miljømål mv., som blev sendt i offentlig høring november 2018. 2) Afgrænsning af vandløb udgår : Høringssvar afgivet til det kort, der viser de vandområder, der med det udkast til bekendtgørelse om miljømål mv., som blev sendt i offentlig høring november 2018, ikke længere vil have et konkret miljømål i vandområdeplanerne. 3) Indsatser (Restaurering), Høringssvar knyttet til de vandområder, hvor en eller flere supplerende indsatser udgår med det udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer mv., som blev sendt i offentlig høring november 2018. 4) Indsatser (Spærringer) Høringssvar knyttet til de vandområder, hvor en eller flere supplerende indsatser udgår med det udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer mv., som blev sendt i offentlig høring november 2018, hvis der er tale om fjernelse af spærringer eller genåbning af rørlagte strækninger. Under overskrifterne fra de fire kort i høringsportalen er resumering og kommentering præsenteret under de underemner, som høringssvarene er visiteret til at omhandle: a) "Opgave 1" Høringssvar, som omhandler kriterierne for afgrænsningen af mindre vandløb i vandområdeplanerne eller på anden måde forholder sig til vandområdets naturmæssige potentiale. b) "Opgave 2" Her angives vandområder, hvor høringssvarene indeholder betragtninger om at vandløbet er kunstigt eller modificeret. Da udpegningen af kunstige og stærkt modificerede vandløb ikke er en del af høringen, behandles den del af høringssvarene ikke nærmere. Der angives en oversigt over de løbenumre og ændringsforslagsnumre, som høringssvarene blev tildelt ved modtagelsen. c) "Opgave 3" 8 Miljø- og Fødevareministeriet /Høringsnotat

Høringssvar, som forholder sig til videreførte indsatser fra vandplanerne 2009-2015. d) "Andet" Andre forhold, som ikke er dækket af ovenstående punkt a)-c). Et enkelt høringssvar kan optræde i flere afsnit. Det er indledningsvist oplyst, hvor mange høringssvar der er indkommet om emnet. Tallet vil ikke i alle tilfælde stemme overens med antallet af resumerede svar, da nogle kan have indsendt flere høringssvar om det samme emne under samme navn. Såfremt høringssvaret har givet anledning til ændringer i forhold til de ændringer af bilagene til bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer mv., der var i høring fra november 2018 til januar 2019, fremgår dette af styrelsens bemærkninger til svaret. Vejledende MiljøGIS-kort for vandområdeplanerne vil blive ajourført i forhold til de reviderede bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer mv. Høringssvar om specifikke forhold omfatter emner, hvor imødekommelse alene vil kræve ændringer for det specifikke forhold, idet høringssvaret ikke rejser principielle spørgsmål. Det kan være et svar, hvori det fx oplyses, at miljømålet for en konkret vandløbsstrækning bør udgå, fordi afsender ikke mener, at vandløbet lever op til kriterierne, der danner grundlag for den nye afgrænsning af vandløb i vandområdeplanerne. Hvis høringssvaret ud fra de beskrevne retningslinjer medfører ændringer i vandområdeplanens miljømål for det pågældende vandområde i forhold til det, der blev sendt i høring, beskrives dette. Høringssvaret fører således ikke til principielle og generelle ændringer i vandområdeplanerne. Der kan være indsendt flere høringssvar til samme vandområde fra forskellige afsendere. Miljøstyrelsens bemærkninger til hvert enkelt høringssvar er alene rettet mod det enkelte høringssvars synspunkter til et konkret vandområde. Under hvert emne behandles først høringssvar fra myndigheder. Herefter følger høringssvar fra organisationer, derefter virksomheder og til sidst høringssvar fra privatpersoner. Alle indsendte høringssvar er blevet tildelt et 3-cifret løbenummer samt et 5-cifret ændringsforslagsnummer. Det kan bruges til at genfinde resumé og Miljøstyrelsens stillingtagen til høringssvaret i del 2 af høringsnotatet. Hvis høringssvaret er afgivet via Miljøstyrelsens elektroniske høringsportal, er løbenummeret og ændringsforslagsnummeret sendt elektronisk i forbindelse med afgivelse af høringssvaret. Hvor Miljøstyrelsen ikke har kunnet identificere vandområdenummeret, i tilfælde hvor det ikke indgår i vandområdeplanerne eller i høringsmaterialet, er der ikke angivet vandområdenummer i tabellerne. 1.3 Spørgsmål til høringsnotatet Spørgsmål til det overordnede høringsnotat kan rettes til Miljø- og Fødevareministeriet (mfvm@mfvm.dk ), mens spørgsmål vedrørende lokale forhold skal rettes til Miljøstyrelsen (mst@mst.dk). Miljø- og Fødevareministeriet / Høringsnotat 9

2. Overordnede emner Høringsnotatets del 1, jf. afsnit 1.2. Læsevejledning 2.1 Politisk grundlag 2.1.1 Kriterier for afgrænsning af små vandløb i vandområdeplanerne Der er i alt modtaget 264 høringssvar, der omhandler kriterierne for vandrådsarbejdet. Høringssvar er modtaget fra følgende kommuner: Bornholms Regionskommune, Ikast-Brande Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune og Viborg Kommune. Desuden har følgende organisationer indsendt høringssvar vedr. dette emne: Assentoft Pumpelaug, Bæredygtigt Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforening, Dansk Akvakultur, Foreningen Danske Vandløb, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Gefion, Gribskov Vandløbslav, Landbrug og Fødevarer, LandboForeningen Midtjylland og Landboforeningen Kronjylland, LandboThy, LandboNord, Lejre Vandløbslav, Lindholm Å Vandløbslaug, Nordfyns Vandløbslaug, Sjællandske Familielandbrug og Landboforeningen Gefion, Sorø Vandløbslaug, Sønderå-Gammelå Vandløbslaug, Sæby Hallenslev Ålaug, Vandløbslaug for Roskilde Kommune, Vandløbslauget for Vasegrøften og Ålaug for Fladså og Snesere Å, Vestjysk Landboforening og Øvre Suså Vandløbslaug. Endelig er der modtaget høringssvar vedr. dette emne fra 91 virksomheder og 88 enkeltpersoner. Sammenfatning af høringssvar Mange høringssvar nævner, at vandløbsstrækninger med et opland mindre end 10 km 2, der er kunstige, stærkt modificerede eller har blød bund bør udgå af vandområdeplanerne. Det pointeres, at kriterierne er beregnede og ikke har været i brug før, er opfundet midt i en vandplanperiode og ikke har været i høring. Det fremføres, at man er uforstående over, hvorfor vandløb uden potentiale fortsat indgår i vandområdeplanerne. Det pointeres, at teoretiske vurderinger i høringsmaterialet skal erstattes med demokratisk ikke- overimplementerende forslag, baseret på fakta. Endelig peges på, at der også mangler at blive taget højde for de ændrede klimaforhold i grundlaget for vurdering af, hvilke vandløb der skal indgå i vandområdeplanerne og deres økologiske potentiale der peges bl.a. på tørken i 2018. På den baggrund peges på, at såvel grundlaget for vandrådsarbejdet, i form af vejledningen til kommuner og vandråd, som ændringer af afgrænsning som fremgår af høringsmaterialet, bør forkastes. I høringssvarene anføres desuden, at kriterierne ikke er retvisende, idet de baseres på 50 % sandsynlighed for smådyr for at have potentiale til at opnå miljømålet, som ikke er ensbetydende med 50 % for målopfyldelse for fisk og planter. Vand- 10 Miljø- og Fødevareministeriet /Høringsnotat

rammedirektivets målsætninger gælder alle kvalitetselementer, og på den baggrund er kriterierne ikke dækkende. Datagrundlaget og dokumentationen er hermed for spinkelt til at kunne sætte lighedstegn mellem målopfyldelse for smådyr med de andre kvalitetselementer, hvormed det naturmæssige potentiale overvurderes. Samtidig er mange vandløb ramt af udtørring på visse tidspunkter over året, hvilket gør målopfyldelsen svært opnåelig. Der peges desuden på, at mange vandløb ikke opfylder miljømålsætningen på grund af spildevandsudledninger. Udledningen af spildevand fra spredt bebyggelse og overløb fra rensningsanlæg betyder, at samfundet risikerer at iværksætte forkerte tiltag, fordi det er vandkvaliteten, der skal forbedres, før man gennemfører andre tiltag. I flere høringssvar angives, at der har været brugt en helhedsbetragtning til at vurdere et givent vandløbs potentiale gennem lokal viden, som ikke nødvendigvis kan indgå i et tælletræ. Forhold som sommerudtørring, bundforhold, oprensnings- og grødeskæringsbehov, 3-beskyttelse, landbrugsmæssig interesse og forekomst af fiskeyngel bør inddrages. Det er fleres opfattelse, at det netop var pointen med vandrådsarbejdet at bringe lokal viden i spil frem for kun at fokusere på den kriteriebaserede tilgang. Det fremføres desuden, at alle vandløb i Danmark burde tjekkes for kriterierne, da der ellers vil være forskelsbehandling. Om enkelte kriterier Der henvises i flere høringssvar til teknisk anvisning for Dansk Fysisk Indeks, hvor det forklares, at kanaliserede vandløb kan fremstå som falsk slyngede, som kan give misvisende resultater på grund af kantede forløb. Flere høringssvar påpeger også, at slyngningen ikke har betydning for smådyr. Det fremhæves, at faldet angives som et gennemsnit over en længere strækning, hvilket kan dække over delstrækninger med svagt fald, som derfor bør opdeles. Desuden kan vandløb med et godt fald også i visse tilfælde være påvirket af sommerudtørring. Dermed fortæller faldet ikke noget om vandløbets egentlige potentiale. Kriteriet for fald kritiseres for at være usagligt og politisk, da vandløb med et fald lavere end 3 promille kan have over 50 % sandsynlighed for at nå god tilstand. På den anden side mener andre, at også vandløb med et fald på 4-6 promille bør udgå af vandområdeplanerne. Det påpeges endvidere i flere høringssvar, at et utilstrækkeligt fald kan indikere, at et vandløb er kunstigt. Der gøres opmærksom på, at opstrøms såkaldte okkersøer er høj okkerbelastning, som bevirker, at vandløbene skal udgå af vandområdeplanerne, og at der kun gennemføres realistiske målsætninger i samarbejde med lokale myndigheder og berørte lodsejere. Det kritiseres samtidig, at okker var et indsatsområde i første vandplanperiode, mens det nu anvendes som et afskæringskriterium. Flere høringssvar angiver, at der kun ligger punktvise registreringer af fysiske forhold, og at de dermed ikke er repræsentative for hele vandområdets tilstand. Flere mener desuden, at opdelingen i vandområder er ændret, så flere vandløb forbliver i planerne - fx pga. kriterium om fald. Andre ønsker opdelingen i vandområder ændret. Der henvises endvidere til, at måleresultater fra nogle vandløb overføres til andre vandløb. Miljø- og Fødevareministeriet / Høringsnotat 11

Politisk fastlagte kriterier Den ændrede afgrænsning vil virke modsat hensigten om forbedring af miljøkvaliteten i de danske vandløb. Det anføres, at kriterierne er brugt mekanisk, samt at kriteriegrænserne er politisk valgt således, at 1.000 km vandløb udgår. Der stilles spørgsmålstegn ved, om kriterierne er fastsat på et uvildigt grundlag. Vandrammedirektivet giver ikke grundlag for at lade fysisk påvirkede vandløb med små oplande og/eller okkerbelastning udgå af vandområdeplanerne. Vandløbene bør fortsat indgå eventuelt med et lavere miljømål. Desuden pointeres, at der ikke er taget udgangspunkt i den referencetilstand, som vandløbene kan nå, men alene om det har opnået miljømålet på nuværende tidspunkt. Udtagningen af vandløb vil samtidig betyde, at det bliver vanskeligere at nå målopfyldelse for et større antal vandløbsstrækninger end dem, der står til at udgå, idet vandløbssystemet påvirkes som helhed. Vandløb i den øvre del af større vandløb har betydning for tilstanden længere nedstrøms og bør dermed fastholdes. Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger Vandrammedirektivet sætter mål om god tilstand og om at undgå forringelser i alt overfladevand og grundvand. For vandløb med et opland mindre end 10 km 2 har de enkelte medlemsstater dog et vist nationalt skøn til at definere, hvilke vandløb der skal være omfattet af et konkret miljømål i vandområdeplanerne. Det afgørende er i denne sammenhæng vandløbets betydning for indfrielse af vandrammedirektivets målsætninger. Denne udvælgelse sker i Danmark på baggrund af kriterier for fald, slyngningsgrad og generelle fysiske forhold. Med Fødevare- og Landbrugspakken blev det besluttet at opdatere kriterierne samt at inddrage vandrådene. Med udmøntningen af Fødevare- og Landbrugspakken blev det besluttet at fastlægge de hidtil anvendte kriterier (bl.a. slyngningsgrad og fysisk indeks), sådan at der på baggrund af forskningsbaseret viden vurderes at være 50 pct. sandsynlighed for målopfyldelse samt supplere med et kriterium for okkerkoncentrationen. Faldet blev dog opretholdt på samme niveau som hidtil (dvs. 3 promille). De anvendte kriterier er yderligere beskrevet i vejledning til kommuner og vandråd 1. Det er korrekt, at vurderingen af sandsynligheden for målopfyldelse er opgjort af Aarhus Universitet på baggrund af overvågningsdata for smådyr. Umiddelbart forud for høringen blev det igen kvalitetssikret hos Aarhus Universitet, at et statistisk grundlag for at fastlægge sandsynligheder for målopfyldelse, som anvendt i forarbejder til vandrådsarbejdet, kun findes for smådyr (DVFI). På den baggrund har det ikke været muligt at inddrage andre kvalitetselementer i vurderingen af sandsynligheden for målopfyldelsen, selvom det på baggrund af kvalitative vurderinger må forventes, at de samvarierer med smådyr. På baggrund af de opdaterede kriterier udarbejdede Miljøstyrelsen en opdateret teknisk afgrænsning, hvorefter kommuner og vandråd har kunnet verificere om de faktiske forhold ved vandløbet faktisk svarer til oplysningerne i den tekniske afgrænsning. Det har ikke været et krav, at samtlige vandløb, der indgår i vandområdeplanerne med et opland under 10 km 2, skulle vurderes. Det har således været 1 Vejledning til kommuner og vandråd, 2017 kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside. 12 Miljø- og Fødevareministeriet /Høringsnotat

op til kommuner og vandråd at udvælge, hvilke vandløb de ønskede at se nærmere på. Det har hermed netop været intentionen, at man lokalt har kunnet pege på de steder, hvor oplysningerne om vandløbenes slyngningsgrad, fald mv. ikke stemmer overens med de data, som staten har til rådighed. For at sikre en korrekt behandling af indberetningerne har der været fastlagt dokumentationsstandarder for de enkelte kriterier. Her har der fx for slyngningsgraden været forskellige metoder til vurderingen. Dokumentationsstandarderne blev tydeligt præsenteret for kommuner og vandråd i en vejledning 2. I tillæg til kriterierne har kommuner og vandråd kunnet indsende begrundede vurderinger af vandløb, der bør ind- eller udgå af vandområdeplanerne. På denne baggrund har det ved den opdaterede afgrænsning efter en konkret undersøgelse af bl.a. overvågningsdata været muligt at tage højde for at visse vandløb udtørres i et omfang, så der ikke vil kunne forventes målopfyldelse. Oplysninger om et særligt højt eller lavt naturmæssigt potentiale har således været inddraget i det omfang, det har været muligt at foretage en konkret faglig vurdering, herunder særligt for om vandløbene må vurderes at udtørre i et omfang så målsætningen ikke kan nås. Selv de steder, hvor indberetningerne ikke har ført til ændringer af afgrænsningen, har Miljøstyrelsen med vandrådsarbejdet fået opdateret data om mere end 500 km vandløb. For at sikre et sammenhængende vandløbstema indgår kortere strækninger, som ikke opfylder kriterierne, hvis de ligger imellem længere strækninger, der opfylder kriterierne. Tilsvarende kan kortere strækninger, der opfylder kriterierne, udgå, hvis de ligger mellem længere strækninger, der ikke opfylder kriterierne. I nogle vandområder skyldes den dårlige tilstand både spildevandspåvirkning og dårlige fysiske forhold. Her er der behov en indsats overfor begge dele. De kan som udgangspunkt laves uafhængigt af hinanden. I forhold til klimaspørgsmålet er Miljø- og Fødevareministeriet enig i, at vandområdeplanerne skal tænkes sammen med klimaforandringerne, og der er allerede igangsat flere initiativer med det formål. 2.1.2 EnviDan-Rapport Der er i alt modtaget 111 høringssvar, der inddrager en analyse af vandløb og virkemidler, som Landbrug & Fødevarer, GEFION, VKST og Sønderjysk Landboforening i efteråret 2018 fik udarbejdet af konsulentvirksomheden EnviDan. Følgende organisationer har indsendt høringssvar vedr. dette emne: Landbrug & Fødevarer samt VKST, der i en række specifikke høringssvar har berørt emnet generelt. Desuden er der modtaget 26 høringssvar vedr. dette emne fra erhvervsvirksomheder og 48 høringssvar fra privatpersoner. Sammenfatning af høringssvar Rapporten opstiller forskellige typer af vandløb, hvor graden af påvirkning sammenholdes med de nødvendige indsatser og konsekvenser for afvandingen. På 2 Ibid. Miljø- og Fødevareministeriet / Høringsnotat 13

baggrund af rapporten anføres det, at der særligt for flade og væsentligt modificerede vandløb kan forventes at være stor forskel på den nødvendige indsats afhængig af, hvilke af kvalitetselementerne for smådyr, fisk og planter som skal bringes i god tilstand i et givent vandområde. Indsatser som alene tilrettelægges for at bringe indeks for smådyr i god tilstand vil hermed undervurdere konsekvenserne af at sikre samlet målopfyldelse. Det er generelt vurderingen, at selv små vandstandsstigninger vil have store konsekvenser for dyrkningen af de omkringliggende arealer. I flere af de opstillede vandløbstyper vil det således være en betydelig udfordring at anvende virkemidler, der sikrer en fysisk variation, som vil gøre det muligt at nå målopfyldelse. Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger Det fremgik af det vejledende materiale, som lå til grund for vandrådsarbejdet i 2017, at konsekvenserne for arealanvendelsen generelt er størst ved virkemidler som fx genslyngning og hævning af vandløbsbund samt at virkemidlerne vurderes at have betydelig positiv effekt på målopfyldelse for vandløbets planter og fisk. EnviDan-rapporten inddrager således også rapporten Fysisk karakterisering af vandløb og bidrag til konsekvensanalyse af vandløbsvirkemidler, som Aarhus Universitet udarbejdede i 2017. AU-rapporten omfatter bl.a. en vurdering af vandløbsvirkemidlers effekt på arealanvendelsen. Rapporten fra Aarhus Universitet nævnes i vejledning til kommuner og vandråd, ligesom den indgik i vandrådspakken, som fortsat er tilgængelig på Miljøstyrelsens hjemmeside. Den samme type generelle vurderinger, som fremgår af EnviDan-rapporten har hermed været en del af det vejledende grundlag, som vandrådene kunne inddrage. Miljøstyrelsens analyser af de afvandingsmæssige konsekvenser af kandidater til udpegning som stærkt modificerede vandløb inddrager de lokalspecifikke forhold omkring vandløbet. Dette understreges også indledningsvist i rapporten fra Envi- Dan. Der foretages hermed en vurdering af de negative arealmæssige konsekvenser for det enkelte vandløb, som vil udgøre grundlaget for den politiske beslutning, om det kan udpeges som stærkt modificeret. På baggrund af analyserne vil det forud for vandområdeplanerne 2021-2027 blive afsøgt, om der er grundlag for at opstille en generel metode til udpegning af stærkt modificerede vandløb, som inddrager specifikke baggrundsoplysninger om fx vandområdets størrelse og faldforhold i en vurdering af de afvandingsmæssige konsekvenser. 2.2 Vandrammedirektivet 2.2.1 Vandløb med et opland mindre end 10 km 2 Der er i alt modtaget 153 høringssvar, der omhandler vandrammedirektivet, og hvorvidt der fastlægges konkrete miljømål for vandløbsstrækninger med et opland mindre end 10 km 2. Følgende organisationer har indsendt høringssvar vedr. dette emne: AgriNord, Assentoft Pumpelaug, Bæredygtigt Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Akvakultur, Danmarks Sportsfiskerforening, Foreningen Danske Vandløb, Landbrug og Fødevarer, Lejre Vandløbslav, Lindhom Å Vandløbslaug, Sjælland- 14 Miljø- og Fødevareministeriet /Høringsnotat

ske Familielandbrug og Landboforeningen Gefion, Sorø Vandløbslaug, Sæby Hallenslev Ålaug, Vandløbslaug for Roskilde Kommune og Vandløbslauget for Vasegrøften. Endelig er der modtaget høringssvar vedr. dette emne fra 48 virksomheder og 59 enkeltpersoner. Sammenfatning af høringssvar I høringssvarene fremhæves, at der ifølge vandrammedirektivet er defineret en minimumsgrænse for størrelsen af vandløb, der skal have et miljømål i vandområdeplanerne. Denne grænse beskrives at være fastlagt til vandløb med et opland mellem 10-100 km 2. I høringssvarene fremføres derfor, at Danmark ikke er forpligtet til at inddrage vandløb med et opland under 10 km 2 i vandområdeplanerne. Når der fortsat indgår mindre vandløb med et opland mindre end 10 km 2, bliver vandløbsindsatsen mere omfattende og byrdefuld for særligt landbruget, end hvis vandrammedirektivet var fulgt. Det anføres desuden i høringssvarene, at Danmark er eneste medlemsstat, der inkluderer så små vandløb. Det påpeges, at Danmark har næsten 10 % af EUs udpegede vandløb på trods af, at Danmark kun udgør omtrent 1 % af Europas samlede landareal. Modsat påpeges i andre høringssvar, at der ikke er belæg i vandrammedirektivet og dets guidelines for at lade vandløb med små oplande eller vandløb udpeget som kunstige udgå af vandområdeplanerne. Det vurderes, at det vil være i strid med Danmarks forpligtelser i henhold til vandrammedirektivet at udtage ca. 1.000 km vandløb fra vandområdeplanerne. Det fremhæves, at vandrammedirektivet forpligter Danmark til at beskytte og forbedre tilstanden for alt overfladevand, herunder alle vandløb. Det fremhæves, at udpegede vandløb i henhold til amternes regionsplaner skulle leve op til det tidligere fiskevandsdirektiv, og at beskyttelsen af vandområderne fremadrettet skulle ske via vandområdeplanerne. Der stilles spørgsmålstegn ved, om vandrammedirektivet sikrer samme beskyttelsesniveau. I visse høringssvar udtrykkes endvidere forundring over, at vandløb med oplande større end 10 km 2 fremgik af høringsværktøjet. Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger Vandrammedirektivet sætter mål om god tilstand og at undgå forringelser i alt overfladevand og grundvand. Alle vandløb er hermed omfattet af vandrammedirektivet. Det fremgår endvidere, at alle vandløb med et afstrømningsområde større end 10 km 2 skal indgå i vandplanlægningen og dermed være omfattet af et miljømål. For vandløb med et opland mindre end 10 km 2 har de enkelte medlemsstater et vist nationalt skøn til at definere, hvilke vandløb der skal være omfattet af et konkret miljømål i vandområdeplanerne. Det afgørende er i denne sammenhæng vandløbets betydning for indfrielse af vandrammedirektivets målsætninger. Fortolkningen finder støtte i den fælles implementeringsstrategi, som er udtryk for en uformel konsensus mellem bl.a. medlemsstater og Kommissionen om best practice. Vandløbene i vandområdeplanerne er udvalgt på baggrund af en række objektive kriterier for bl.a. fald, slyngningsgrad og generelle fysiske forhold, der vurderes at have betydning for indfrielse af vandrammedirektivets mål og formål. Der tages her hensyn til et sammenhængende vandløbstema, jf. afsnit 2.1.1. Vandløbene i de danske vandområdeplaner er inddelt i relativt mange vandområder set i forhold til flere andre EU-lande. Dette er udtryk for en målrettet tilgang til vandplanlægningen, hvor overvågningen af vandmiljøets tilstand tilrettelægges for Miljø- og Fødevareministeriet / Høringsnotat 15

kortere vandløbsstrækninger. Antallet af vandområder kan ikke ses som udtryk for, hvor stor en andel af i vandløbene i det enkelte EU-land, der er omfattet af vandområdeplanerne. Vandrammedirektivet ophævede fiskevandsdirektivet 22. december 2013. Alene vandrammedirektivets og dermed vandområdeplanernes miljømål er nu gældende. Det bemærkes, at det kortgrundlag, der blev anvendt til høringen, viste vandløb med et opland mindre end 10 km 2. Hertil fremgik af hensyn til gennemsigtigheden også vandløb med et opland større end 10 km 2, hvor der var modtaget indberetninger fra kommuner og vandråd om afgrænsningen. 2.2.2 Udpegningen af stærkt modificerede vandområder Der er i alt modtaget 65 høringssvar, der omhandler udpegningen af kunstige og stærkt modificerede vandområder. Følgende organisationer har indsendt høringssvar vedr. dette emne: Bæredygtigt Landbrug, Nordfyns Vandløbslaug og Sæby Hallenslev Ålaug. Desuden er der modtaget høringssvar vedr. dette emne fra 12 erhvervsvirksomheder og 50 privatpersoner. Sammenfatning af høringssvar En stor del af de danske vandløb er fysisk modificerede ved fx uddybning og udretning af hensyn til dræningen af særligt landbrugsarealer langs vandløbene. De menneskelige aktiviteter er afhængige af vandstanden i vandløbene. Når de fysiske forbedringer, der er nødvendige for opnåelse af god økologisk tilstand, vil have betydelig negativ indvirkning på fx landbrugsmæssig dræning, bør de pågældende vandområder udpeges som kunstige eller stærkt modificerede. Hvis vandområdet ikke udpeges, vil der blive fastlagt for ambitiøse miljømål og indsatser, som vil forringe de afvandingsmæssige forhold. Flere understreger desuden, at kunstige og stærkt modificerede vandområder om muligt bør udgå af vandområdeplanerne. Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger Den gennemførte høring omfatter ikke ændringer af udpegninger af vandløb som kunstige og stærkt modificerede, jf. afsnit 2.5.2, hvorfor de modtagne høringssvar vedrørende de direktivmæssige bestemmelser ikke indebærer ændringer af afgrænsningen af vandløb med et konkret miljømål i vandområdeplanerne 2015-2021. Et vandløb kan udpeges som stærkt modificeret, hvis det er reguleret eller på anden måde ændret i et omfang, der gør, at tilstanden for fisk, smådyr og planter ikke kan forbedres uden betydelig negative konsekvenser for de menneskelige aktiviteter, der er afhængige af den fysiske modifikation. Hvis et vandløb derimod er skabt på en lokalitet, hvor der ikke oprindeligt har været et vandområde, kan det udpeges som kunstigt. Miljø- og Fødevareministeriet kan herudover henvise til Vejledning til kommuner og vandråd, kapitel 6, hvor grundlaget for udpegningen af kunstige og stærkt modificerede vandløb foldes yderligere ud. 16 Miljø- og Fødevareministeriet /Høringsnotat

På baggrund af de modtagne oplysninger fra kommuner og vandråd vil Miljø- og Fødevareministeriet forud for næste generation af vandområdeplanerne (2021-2027) vurdere, om betingelserne for at udpege vandløb som kunstige og stærkt modificerede er opfyldte for flest mulige af de indberettede vandløb. For de indberetninger, hvor der har været tilstrækkeligt grundlag for, at Miljøstyrelsen har kunnet vurdere, om der er tale om kunstige vandløb forventes en opdateret foreløbig udpegning at kunne indgå i grundlaget for kommunernes og vandrådenes bidrag til indsatsprogrammet for næste generation af vandområdeplaner. Det samme gælder, hvor Miljøstyrelsen har haft tilstrækkelige oplysninger til at kunne udbyde analyser af de afvandingsmæssige konsekvenser. Det vil desuden blive afsøgt, om analyserne af indberetningerne giver grundlag for fastlæggelse af en generelt anvendelig metode. En række høringssvar henviser desuden til rapport udarbejdet af EnviDan for Landbrug & Fødevarer, Sønderjyske Landboforeninger, Gefion og DLS, jf. afsnit 2.1.2 ovenfor. 2.3 Andre direktivmæssige og nationale regler 2.3.1 SMV vurdering Der er i alt modtaget 30 høringssvar, der omhandler strategisk miljøvurdering og det vedlagte udkast til afgørelse om miljøvurdering. Følgende organisationer har indsendt høringssvar vedr. dette emne: Danmarks Sportsfiskerforbund, Bæredygtigt Landbrug, Assentoft Pumpelaug og Lindholm Å Vandløbslaug. Desuden er der modtaget høringssvar vedr. dette emne fra 18 erhvervsvirksomheder og 8 privatpersoner. Sammenfatning af høringssvar Høringssvarene bemærker enten, at der bør foretages en strategisk miljøvurdering af ændringerne (SMV), eller efterspørger baggrunden for, at det af udkast til afgørelse om miljøvurdering fremgår, at kriterierne og ændringerne ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Bæredygtigt Landbrug fremhæver endvidere, at nyere retspraksis tilsiger, at også bekendtgørelser og love skal miljøvurderes, og at kriterierne ikke tidligere er anvendt i forbindelse med afgrænsningen af vandløbene i vandområdeplanerne. Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger De påtænkte ændringer af bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer mv. medfører, at en række konkrete miljømål og indsatser kvalitetssikres og justeres i overensstemmelse med det forudsatte i vandområdeplanerne. Da Fødevareog Landbrugspakken gik forud for vedtagelsen af vandområdeplanerne 2015-2021, var den opdaterede afgrænsning allerede forventet på daværende tidspunkt. Den ændrede afgrænsning betyder, at miljømål og indsatser kvalitetssikres i overensstemmelse med det forudsatte i vandområdeplanerne. Ændringerne sikrer hermed, at grundlaget afspejler det forudsatte formål med vandplanlægningen som omhandlet i de gældende vandområdeplaner og miljøvurderingerne heraf. De foreliggende miljøvurderinger og sammenfattende redegørelser ses hermed fortsat at være retvisende. Miljø- og Fødevareministeriet / Høringsnotat 17

På denne baggrund er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at ændringerne ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. 2.3.2 Naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven Der er i alt modtaget 3 høringssvar, der omhandler beskyttelsen under naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven. Følgende organisationer har indsendt høringssvar vedr. dette emne: Danmarks Naturfredningsforening samt Sjællandske Familielandbrug og Gefion. Sammenfatning af høringssvar Danmarks Naturfredningsforening finder det uklart, hvilket miljømål de vandområder, som ikke længere vil have et konkret miljømål i vandområdeplanerne, skal vurderes i henhold til. Foreningen finder ikke beskyttelsen i naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven tilstrækkelig. Det fremhæves, at selvom et vandløb udtages af vandområdeplanerne, så vil status være som i dag, hvor de er miljøsikret i forhold til vandløbsloven, vandløbsregulativerne og naturbeskyttelseslovens 3. Forskellen er, at der ikke længere er forpligtelse til at lave indsatser. Derved fjernes også tilskudsmuligheder, men kommunerne har fortsat mulighed for at prioritere lokale midler til at lave indsatser. Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger Det er korrekt, at der er politisk ønske om en prioritering af de vandløb, der har et naturmæssigt potentiale. Det betyder dog ikke, at enhver beskyttelse vil blive fjernet. Den generelle beskyttelse i den øvrige natur- og miljølovgivning vil fortsat gælde. Det betyder bl.a., at mange af vandløbene stadig vil være beskyttet efter naturbeskyttelsesloven 3, som beskytter vandløbene mod ændringer i deres tilstand. Den nationale tilskudsordning til vandløbsrestaurering vil dog ikke kunne bringes i anvendelse. Med vandløbsloven følger det samtidig, at et vandløb ikke kan reguleres uden tilladelse fra vandløbsmyndigheden. At et vandløb ikke længere indgår i vandområdeplanerne betyder altså ikke, at det kan reguleres uden videre. Den generelle beskyttelse i den øvrige natur- og miljølovgivning gælder således fortsat, uanset om et vandområde er omfattet af vandområdeplanernes miljømål eller ej. 2.4 Økonomiske forhold 2.4.1 Manglende konsekvensvurderinger Der er i alt modtaget 29 høringssvar, der omhandler, at der ikke i tilstrækkeligt omfang er foretaget økonomiske konsekvensvurderinger i forbindelse med vandplanlægningen. Høringssvar er modtaget fra Favrskov Kommune. Desuden har Dansk Skovforening, Bæredygtigt Landbrug, Dansk Akvakultur, Nordfyns Vandløbslaug, Lejre Vandløbslav, Suså Vandløbslaug og Assentoft Pumpelaug indsendt høringssvar. Endelig er der modtaget høringssvar vedr. dette emne fra 15 erhvervsvirksomheder og 6 privatpersoner. Sammenfatning af høringssvar 18 Miljø- og Fødevareministeriet /Høringsnotat

Der er ikke i tilstrækkelig grad foretaget undersøgelser af de økonomiske konsekvenser af vandområdeplanerne for fx byer, veje og landbrugsarealer. Nyere viden underbygger, at afvandingen har betydning for udbyttet. For mange små vandløb inkluderes i vandområdeplanerne med økonomiske byrder for særligt landbrugserhvervet til følge. Inklusionen af for mange små vandløb indebærer samtidig, at afsatte statslige midler anvendes til forbedring af tilstanden i vandløb uden væsentligt naturpotentiale. De økonomiske konsekvenser af indsatserne bør belyses bedre i næste generation af vandområdeplanerne, inklusiv betydningen for værdien af de påvirkede arealer. Staten bør være ansvarlig for og kompensere enhver omkostning som følge af vandområdeplanerne. Tørken i 2018 medfører en betydelig forøgelse af omkostninger ved opnåelse god økologisk tilstand. Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger Der er foretaget økonomiske konsekvensvurderinger forud for vedtagelsen af vandområdeplanerne 2015-2021 med henblik på at fastlægge et omkostningseffektivt indsatsprogram. Kommuner og vandråd udfyldte her en væsentlig rolle ved at udarbejde forslag til prioritering og planlægning af nye fysiske indsatser til forbedring af tilstanden i vandløbene. Kommunernes og vandrådenes bidrag indgår i dag i vandområdeplanernes indsatsprogram. Der blev alene foretaget enkelte ændringer for virkemidlerne dobbeltprofil, miniådale og restaurering af hele ådale som følge af politiske prioriteringer i forbindelse med Fødevare- og Landbrugspakken. Indsatsprogrammet udgør en planlægningsramme for, hvilke indsatser kommunerne som vandløbsmyndighed er forpligtigede til at gennemføre i perioden 2016-2021. Forud for projektering og gennemførelse af de enkelte indsatser udarbejder kommunerne forundersøgelser, hvor de konkrete konsekvenser kortlægges. Enhver som lider tab i forbindelse med vandløbsrestaurering har i henhold til vandløbsloven ret til erstatning. Kommunerne kan søge staten om tilskud til projekt- og erstatningsomkostninger. Såfremt indsatsen i forbindelse med de nærmere undersøgelser ikke viser sig at have de forventede forbedrende effekter, eller at omkostningerne ikke står i rimeligt omfang til effekten, er kommunen i udgangspunktet ikke forpligtiget til at gennemføre indsatsen. Forud for næste generation af vandområdeplanerne (2021-2027) forventes kommuner og vandråd igen at give bidrag til prioritering af den fysiske vandløbsindsats. Der vil her igen kunne tages hensyn til konsekvenserne for påvirkede aktiviteter ved valg af virkemidler og placering af indsatser. Det generelle økonomiske analysegrundlag for vandområdeplanerne udvikles i samarbejde med Københavns Universitet og Aarhus Universitet. 2.4.2 Kommunale ressourcer Der er i alt modtaget 4 høringssvar, der omhandler det kommunale ressourceforbrug til vandrådsarbejdet. Høringssvar er modtaget fra følgende kommuner: Assens Kommune, Favrskov Kommune og Herning Kommune Desuden har følgende organisationer indsendt høringssvar vedr. dette emne: Limfjordsrådet. Sammenfatning af høringssvar De tre kommuner oplyser at have anvendt betydelig ressourcer på opgavevaretagelsen og inddragelsen af vandrådene. De anvendte ressourcer står ikke mål med Miljø- og Fødevareministeriet / Høringsnotat 19

de modtagne DUT-midler og den frivillige opgave 3 burde have været finansieret som en del af aftalen med KL. Limfjordsrådet finder desuden timingen af vandrådsarbejdet uheldig, da det sker i planperioden, og kommunerne derfor kan have påbegyndt indsatser mv. Det fremhæves desuden, at informationer om kriterier skulle bero på eksisterende lokal viden samtidig med at indberetningerne skulle leve op til høje dokumentationsstandarder, som vandråd og kommuner ikke nødvendigvis havde midlerne til at kunne opfylde. Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger Opgaverne med kvalificeringen af afgrænsningen og udpegningen af vandløbene i vandområdeplanerne 2015-2021 følger aftale om Fødevare- og Landbrugspakken. Det kommunale ressourceforbrug er forhandlet og aftalt med KL, hvilket Miljø- og Fødevareministeriet vil henholde sig til. Det har ikke været et krav at forholde sig til at alle små vandløb, og det har derfor været op til kommuner og vandråd at prioritere, hvor mange vandområder som man har ønsket at kigge nærmere på. 2.5 Processen 2.5.1 De formelle rammer for vandrådene Der er i alt modtaget 5 høringssvar, der omhandler processen i vandråd. Høringssvar om dette emne er modtaget fra følgende organisationer: Dansk Skovforening, Dansk Sportsfiskerforening, Landbrug & Fødevarer og Limfjordsrådet. Sammenfatning af høringssvar Der peges på, at sekretariatsbistanden og afvikling af vandrådene fra kommunernes side har været svingende i omfang og kvalitet. Nogle steder har det været fint, mens det andre steder har været helt utilstrækkeligt eller er sket med ekstrem grad af topstyring. For et konkret vandråd peges på, at vandrådsarbejdet ikke blev gennemført korrekt i forhold til fremsendte vejledning og bekendtgørelse. Det nævnes desuden, at der ikke har været tilstrækkelig tid til at behandle alle små vandløb. Det anføres, at det er uheldigt for processen, at der også har været mulighed for at indmelde indstillinger fra enkelte vandrådsmedlemmer uden inddragelse af vandråd og kommune. Endvidere kritiseres, at der i et vandråd blev gjort brug af mindretalsudtalelser, selvom der var skabt grundlag for fælles indstilling. Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger Det er op til den enkelte sekretariatskommune at planlægge det konkrete vandrådsarbejde. De nærmere regler for nedsættelse af vandrådene og opgave er definereret i bekendtgørelse og vejledning til vandrådsarbejdet. Det kan endvidere bemærkes, at Miljø- og Fødevareministeriet har fået gennemført en evaluering af vandrådsarbejdet 2017 mhp. at vurdere, hvordan vandrådsarbejdet tilrettelægges bedst muligt. Evalueringen og erfaringerne fra vandrådene i øvrigt vil blive inddraget i forbindelse med planlægningen af næste vandrådsarbejde. Kommuner og vandråd forventes fra efteråret 2019 at kunne komme med forslag til indsatsprogrammet for vandløb i tredje planperiode, hvilket også fremgår 20 Miljø- og Fødevareministeriet /Høringsnotat

af miljø- og fødevareministerens arbejdsprogram for forberedelse af næste generation af vandområdeplanerne. Udgangspunktet for indmeldinger af mindretalsudtalelser har været, at de skulle sendes gennem sekretariatskommunen, men det har også været muligt at sende direkte til Miljøstyrelsen. Dette for at sikre, at alle har fået mulighed for at komme til orde som led i vandrådsarbejdet. Det er ikke Miljø- og Fødevareministeriets indtryk, at kommuner har undladt at viderebringe anbefalinger fra vandrådene. 2.5.2 Uklarhed om processen Der er i alt modtaget 23 høringssvar, der omhandler uklare rammer og proces. Høringssvar er modtaget fra følgende kommune: Assens Kommune, Favrskov Kommune, Hedensted Kommune, Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune, Kolding Kommune, Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Silkeborg Kommune og Aarhus Kommune. Desuden har følgende organisation indsendt høringssvar vedr. dette emne: Agri- Nord, Dansk Akvakultur, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Sportsfiskerforening, Limfjordsrådet og Landbrug & Fødevarer. Endvidere er der modtaget høringssvar vedrørende dette emne fra 1 erhvervsvirksomhed. Sammenfatning af høringssvar Høringssvarene peger på, at det er uhensigtsmæssigt, at processen for henholdsvis afgrænsning på den ene side og udpegning af vandløb som kunstige og stærkt modificerede på den anden side blev opdelt, da opgaverne hænger sammen. Udpegningen af kunstige og stærkt modificerede vandområder har således betydning for afgrænsningen. Vandrådene var stillet i udsigt, at der ville blive taget samlet stilling til resultatet af arbejdet. Det er uheldigt, at faseopdelingen kan betyde, at vandløb, der tages ud, senere vil skulle ind igen. I nogle høringssvar bemærkes desuden, at faseopdelingen viser et politisk ønske om, at der skal vandløb ud af vandområdeplanerne uanset vandrådenes anbefalinger. God forvaltningsskik burde ligeledes tilsige, at de samlede indberetninger behandledes inden ændring af afgrænsningen. Set i lyset af den stramme tidsramme for vandråd, så kritiseres desuden, at staten ikke har magtet at behandle indmeldinger indenfor egen udmeldte ramme. Enkelte opfordrer til, at høringen trækkes tilbage med henblik på, at der i stedet laves en samlet høring, når alle indstillinger vedr. begge vandrådsopgaver er færdigbehandlede. Enkelte opfordrer til, at forslaget til bekendtgørelse revideres, eller at de vandløb, der ikke er behandlede, ikke udtages af vandområdeplanenerne. Det påpeges, at processen og beslutningsgrundlaget ikke har været særligt klart. Det påvirker materialets troværdighed og i sidste ende også eventuelt gennemførelsen af vandløbsprojekter. Processen har ikke været befordrende for samarbejdet mellem styrelse, kommuner og vandråd. Der udtrykkes et ønske om at kommentere på resultatet af opgave 2, når det foreligger. Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger For at kunne tage det første skridt i opfølgningen på Fødevare- og Landbrugspakken fra december 2015 for så vidt angår vandløb, er det politisk prioriteret, at opdele processen, således at bekendtgørelsesændringer i første omgang alene om- Miljø- og Fødevareministeriet / Høringsnotat 21