Registrering af træer og krat i Nordpolen Oktober 2018 Foto: Mogens Hansen Udarbejdet af Mogens Hansen og Gunner Thalberg København 2. november 2018
Den 29. oktober foretog vi en registrering af træer og krat i Nordpolen i den nordlige del af De Gamles By. Anledningen var et ønske om at få kortlagt områdets træer og krat for at belyse de natur- og miljømæssige værdier, der endnu eksisterer og er bevaringsværdige. Der er tidligere foretaget registreringer af Nordpolen s træer i 2012 og i 2015, og de er rapporteret i notater i forbindelse med fældninger af områdets gamle og værdifulde træer. Notaterne havde til formål at dokumentere det tab af miljø, der vil ske, hvis Helhedsplanen for De Gamles By gennemføres med det planlagte erhvervsbyggeri. Siden registreringen i 2015 er der fældet en 50-70 år gammel Ask i Børneinstitutionen Kastanjegården (Træ nr. 4 i Figur 4). Krattet A (Fig. 4) er udtyndet og beskåret kraftigt i 2017. Årsagen var at undgå overnattende mennesker og at krattet trængte til at få lidt luft (mundtlig meddelt af gartneren). Se foto og omtale i Figurerne 5-7. Senest er der i oktober i år foretaget en rydning af et krat beliggende op ad børnehaven. Krattet er af Københavns Kommune registreret som karaktergivende (Fig. 1). Årsagen til rydningen var alene overnattende mennesker i krattet og efterfølgende affald (mundtlig meddelt af gartneren). Figur 1 Kort over det ryddede krat i oktober 2018 sammenlignet med kortet fra Københavns Kommune, der viser karaktergivende beplantning samme sted. 2
Figur 2 Til venstre: det ryddede krat ved børnehaven. Kun tre beskårede Cortonaster står tilbage. Til højre: en ældgammel Cotonaster (i forgrunden) overlevede rydningen, men fik skrammer. En alvorlig behandling af tre af de gamle tæer bør fremhæves her. Det drejer sig om den 100 år gamle Stilkeg i Børnehaven Kastanjegården, den 50 år gamle Bøg samme sted samt en 100 år gammel Skyrækker i børneinstitutionen over for. De er nummereret henholdsvis 3, 2 og 1 i oversigtskortet (Fig. 4). Alle tre er blevet indkapslet af befæstet materiale (bl.a. kunstgræs) i en stor radius omkring stammerne. Det hæmmer rødderne i at få ilt, vand og næring Dertil kommer, at befæstningen stopper vækstudvidelsen af stammerne. Metal-indkapslingen er kritisk for træ nr. 1, der herved bliver stranguleret. Hvis bunden af sandkassen er befæstet, vil der ikke komme luft, vand og næring til rødderne i en radius på flere meter. I Kastanjegården er det navnlig kunstgræstæppet der forhindrer luft. vand og næring i at komme ned til rødderne. Trækonstruktionen omkring træ nr. 3 vil med tiden strangulere træet, og den opbyggede jordvold på den ene side af stammen vurderes også at være kritisk. Både træ nr. 1 og nr. 2 viser begyndende svaghed i væksten, og det er spørgsmål om tid, at træ nr. 3 også vil vise lignende tegn. Resultatet for disse træer vil være den endelige død, hvis ikke der gribes hurtigt ind, og der bliver retableret ordentlige vækstforhold for dem. Det vil med andre ord betyde fjernelse af al befæstet materiale omkring dem på jorden og omkring stammerne. Figur 3 viser fotos af de berørte træer. 3
Træ #1 Skyrækkeren er nærmest indstøbt i befæstet materiale. Begyndende misvækst hos Skyrækkeren. Den 50 år gamle Bøg må hente sit vand, ilt og næring mange meter fra stammen. Bøg viser tegn på misvækst. Træ #2 Træ #3 Indkapslet af trækonstruktion rundt om stammen, kunstgræs og asfalt i en flere meters radius vil med tiden medføre døden for den 100 år gamle Stilkeg. Fig 3 Fotoserie af de truede træer i børneinstitutionerne. Fotos: Sandra Høj 4
En meget skadelig følge af vedligeholdelsen af de grønne arealer i Nordpolen er de mange påkørsler af træerne, når der klippes græs. Maskinerne kommer al for tæt på træstammerne og foruden at lave svampefremkaldende sår på stammerne, udøver maskinerne også et skadeligt tryk på de underliggende rødder tæt på stammen. Figur 4. Oversigt over registrerede træer og krat den 29. oktober 2018. De med gult markerede træer er stranguleret af befæstet materiale. Det med rød farve markeret træ (nr. 4) er fældet i 2015. Øvrige røde ikke-nummererede felter viser træer der er fældet siden 2012, og de hvide felter er træer fældet før 2012. Felter med bogstaver markerer gammelt og nyplantet krat. Det med rød streg indrammede felt viser afgrænsningen af lokalplanen. Tabel 1. Registreringen af træer den 29. oktober 2018. Alderen på træerne er dels skønnet ud fra erfaring dels ved konsultation af luftfotos af området fra 1933 til 1980. Nr. Art Alder (år) Bemærkning 1 Skyrækker (Ailanthus altissima) 100 Stranguleret. Se foto (Fig. M). Træet viser tegn på svækket livskraft. 2 Bøg (Fagus sylvática) 50 Stranguleret. Se foto (Fig. M). Træet viser tydelige tegn på misvækst som følge af stranguleringen. 3 Stilkeg (Quercus robur) 100 Stranguleret. Se foto (Fig. M). Træet er truet på grund af stranguleringen. 4 Ask (Fráxinus excélsior) 50-70 Fældet 14. november 2015. Oplyst årsag: nedfald af grene i børnehaven 5 Vintereg (Quercus petraéa) 80 5
6 Vintereg (Quercus petraéa) 80 7 Vintereg (Quercus petraéa) 80 8 Avnbøg (Carpínus bétulus) 40 9 Avnbøg (Carpínus bétulus) 40 10 Stilkeg (Quercus robur) 80 11 Stilkeg (Quercus robur) 80 12 Bøg (Fagus sylvática) 60-70 13 Robinie (Robinia pseudoacácia) 50 14 Parklind (Tília vulgáris) 70 15 Parklind (Tília vulgáris) 70 16 Parklind (Tília vulgáris) 70 17 Parklind (Tília vulgáris) 70 18 Parklind (Tília vulgáris) 70 19 Stilkeg (Quercus robur) 80 20 Stilkeg (Quercus robur) 80 21 Stilkeg (Quercus robur) 80 22 Spids-Løn (Acer platanoídes) 80-100 23 Spids-Løn (Acer platanoídes) 80-100 24 Ahorn (Acer pseudoplátanus) 80-100 25 Dunbirk (Bétula pubescens) 40 26 Alm. Hvidtjørn (Crataégus 250 Det ikoniske træ oxyacántha) 27 Hestekastanje (Aésculus 40 hippocástanum) 28 Dunbirk (Bétula pubescens) 40-50 29 Dunbirk (Bétula pubescens) 40-50 30 Dunbirk (Bétula pubescens) 40-50 6
31 Paradis-Æble (Malus baccata) 30-40 32 Vortebirk (Bétula pendula) 40-50 33 Vortebirk (Bétula pendula) 40-50 34 Parklind (Tília vulgáris) 50-70 35 Frynseeg (Quercus cerris) 40-50 36 Fuglekirsebær (Prunus ávium) 30-40 37 Fuglekirsebær (Prunus ávium) 30-40 38 Fuglekirsebær (Prunus ávium) 30-40 39 Fuglekirsebær (Prunus ávium) 30-40 6.1 Avnbøg (Carpínus bétulus) 20 Undervækst til træ nr. 6 10.1 Avnbøg (Carpínus bétulus) 20 Undervækst til træ nr. 10 10.2 Avnbøg (Carpínus bétulus) 20 Undervækst til træ nr. 10 10.3 Avnbøg (Carpínus bétulus) 20 Undervækst til træ nr. 10 Krat Indhold Bemærkning A Elm, Spids-Løn, Robinie, Fuglekirsebær m.fl. B Syren Relativ ny beplantning C Spids-Løn, Cotoneaster, Snebær m.fl. Ved siden af de gamle træer har de spredte gamle krat medvirket til at give Nordpolen karakter og en øget biodiversitet. Imidlertid er flere af dem blevet fjernet, mens andre er beskåret og udtyndet. Denne åbning af de nærmeste meter over jordoverfladen giver unødig megen vindgennemstrømning i området. For otte år siden fandtes der mange solrige lommer med læ for vinden. Sådanne forekommer næsten ikke længere. Selv om der er plantet hække med Taks og Bøg er det ikke tilstrækkeligt til at lukke området af for vinden. Figur 5-7 viser hvordan et gammelt krat tidligere tog sig ud, og hvordan krattet kom til at se ud, efter at gartnere har tyndet ud i det. 7
Figur 5 Krat A. Jfr. oversigtskort Fig. 4 Foto: Mogens Hansen Foto taget 2015 og det viser et gammelt og vildtvoksende krat. Figur 6 Krat A. Jfr. oversigtskort Fig. 4 Foto: Mogens Hansen Foto taget i oktober 2017 efter at krattet har været udsat for en kraftig beskæring og udtynding. Det har medført, at man nu kan passere uhindret gennem krattet tre steder. Krattets betydning for fugle og insekter er reduceret betydeligt. Figur 7 Fotoet er taget inde i krattet. 8