Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer



Relaterede dokumenter
Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

Lokalenhed Midtjylland (MJL). Bilagsoversigt.

Lokalenhed Storstrøm (STO). Bilagsoversigt.

Lokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt.

Lokalenhed Fyn (FYN). Bilagsoversigt.

Lokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt.

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Prøvested : DGU C. Prøvedato : kl. 12:15. Prøvetager :

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder

Vandkvalitet og kontrol

(05) BORINGSKONTROL. Vig Lyng Vandværk Ærtemosevej Vig DIREKTE UNDERSØGELSE *

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

Ilt- og næringsstoffluxmodel for Århus Bugt og Mariager Fjord

(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING

TEMA-rapport fra DMU 42/2002

Limfjordens økosystem en fjord i balance

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

(02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Varmere klima giver mere iltsvind

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

klimaudfordringen - hos 24 landmænd

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

(05+09) BORINGSKONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

(02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Fra energineutral til klimaneutral

Planteavlsdagen d. 30. jan.

Petersværft Renseanlæg

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

(05) BORINGSKONTROL. Smidstrup Vandværk Hågendrupvej 2 B 3250 Gilleleje DIREKTE UNDERSØGELSE


(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej Stege

2. Skovens sundhedstilstand

( ) UDVIDET KONTROL + SPORSTOFKONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING

Limfjordens fiskebestand og marin naturgenopretning. Jon C. Svendsen DTU Aqua

Renseteknologi- et eksempel

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Topdressing af øko-grønsager

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

1006 ISO/IEC Analysemetode Undersøgelse af Enhed Resultat

Besøg. Fredensborgværket

Fjorde har det bedre end forventet: Bundplanter og titusinder af fugle er vendt tilbage

Hvad øger planternes produktion?

Alternative tømidler og deres virkning på vejtræer

Afgrødernes næringsstofforsyning

BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG

Anlægsstruktør. Flisemontør. Murer

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience

Kontrolprogram Ellekærgård Vandværk

Naturen sætter en grænse

GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Vurdering af tilstanden af Springdammen

Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/ /14

ANALYSERAPPORT /12 Udskrevet: Version: 1 Udtaget: Modtaget: Påbegyndt: Udtaget af: LAB/JBE

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Hvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1

Gødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn

(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING

Permafrost og lattergas

Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer?

Prisloft og benchmarking i vand- og zspildevandssektoren

(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Analyser af kvælstof og fosfor teknisk gennemgang

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand

Tilbudspris Analyseprogram NPO

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Iltsvind og bundvending

Kvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer

Transkript:

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm

Indledning Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm

Indledning Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm

Indledning Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm

Indledning Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm

Næringsstofferne Fjorden Hvor kommer næringsstofferne fra? Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm

Næringsstofferne Fjorden Hvor kommer næringsstofferne fra? [N] [P]

Total kvælstof, µg/ liter Total fosfor, µg /liter Næringsstofferne Fjorden Hvor kommer næringsstofferne fra? 1 12 1 Løgstør og Livø Bredning Serie1 total kvælstof Serie2 total fosfor 2 18 16 1 [N] [P] 8 6 2 1-1 27 27 15-528 29 27-9 29 21 9-2 211 21 År 12 1 8 6 2

Total kvælstof, µg/ liter Total fosfor, µg /liter Næringsstofomsætning Fotosyntese organisk stof opbygning CO 2 N P 1 Løgstør og Livø Bredning 2 12 Serie1 total kvælstof Serie2 total fosfor 18 16 1 1 O 2 organisk stof C 16 N 16 P 8 6 2 12 1 8 6 2 1-1 27 27 15-528 29 27-9 29 21 9-2 211 21 År

Næringsstofomsætning Fotosyntese Mineralisering organisk stof opbygning organisk stof nedbrydning CO 2 N P O 2 organisk stof C 16 N 16 P O 2

Næringsstofomsætning Øv

Næringsstofomsætning

Næringsstofomsætning

dybde i fjordbunden, cm Næringsstofomsætning 1 2 3 5 6 7 8 9 1

dybde i fjordbunden, cm 1 Respirationsprocesser ILT Ilt-respiration CO 2 N P Mineralisering organisk stof nedbrydning 2 3 5 6 7 organisk stof C 16 N 16 P O 2 8 9 1

dybde i fjordbunden, cm Dybde (cm) Respirationsprocesser Mineralisering organisk stof nedbrydning 1 2 3 ILT Ilt-respiration -.2 O 2 koncentration ( M) 15 3 5 6.5 7 8 9 1 1.

dybde i fjordbunden, cm 1 2 Respirationsprocesser ILT Ilt-respiration nitrat-respiration CO 2 N P Mineralisering organisk stof nedbygning 3 5 6 7 8 sulfat-respiration organisk stof C 16 N 16 P O 2 nitrat sulfat frit kvælstof (N 2 ) svovlbrinte (H 2 S) 9 1

dybde i fjordbunden, cm 1 Intern belastning CO 2 N P Mineralisering organisk stof nedbygning 2 3 NH + PO 5 6 7 8 H 2 S organisk stof C 16 N 16 P O 2 nitrat sulfat frit kvælstof (N 2 ) svovlbrinte (H 2 S) 9 1

dybde i fjordbunden, cm 1 Intern belastning CO 2 N P Mineralisering organisk stof nedbygning 2 3 NH + PO 5 6 7 8 H 2 S organisk stof C 16 N 16 P O 2 nitrat sulfat frit kvælstof (N 2 ) svovlbrinte (H 2 S) 9 1

dybde i fjordbunden, cm 1 2 Intern belastning ilt jern NH + PO CO 2 N P Mineralisering organisk stof nedbygning 3 5 6 7 8 H 2 S organisk stof C 16 N 16 P O 2 nitrat sulfat frit kvælstof (N 2 ) svovlbrinte (H 2 S) 9 1

dybde i fjordbunden, cm Intern belastning 1 2 ilt jern NH + PO NH + ilt NO 3 - N 2 3 PO jern jern PO 5 6 7 H 2 S 8 9 1

dybde i fjordbunden, cm Intern belastning CO 2 N lys organisk stof 1 2 ilt jern NH + PO P NH + ilt NO 3 N 2 3 PO jern jern PO 5 6 7 H 2 S 8 9 1

dybde i fjordbunden, cm primær produktion Primærproduktion CO 2 N lys organisk stof 1 2 ilt jern NH + PO P 2 Horsens Fjord 3 5 6 7 H 2 S mmol C m -2 d -1 15 1 5 8 9 1 A M J J A S O N D J F M A M J J A S 1999 2

dybde i fjordbunden, cm Intern belastning CO 2 N lys organisk stof 1 2 ilt jern NH + PO P NH + ilt NO 3 N 2 3 PO jern jern PO 5 6 7 H 2 S 8 9 1

dybde i fjordbunden, cm Når det går galt CO 2 N lys organisk stof 1 2 ilt jern NH + PO P NH + ilt NO 3 - N 2 3 PO jern jern PO 5 6 7 H 2 S 8 9 1

dybde i fjordbunden, cm Når det går galt 1 2 NH + PO NH + 3 PO 5 6 7 H 2 S 8 9 1

tons P per måned tons N per mmåned Intern belastning 6 Roskilde Fjord 2-2 5 3 2 1-1 J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D 1999 2

Dybde, cm Interne puljer mg TN g -1 DW 1 2 3 5 2 6 8 1 Odense Fjord St. ODF

Dybde, cm Interne puljer mg TP g -1 DW..5 1. 1.5 2 6 8 1 Odense Fjord St. ODF

Metan dannelse NH + PO CO 2 N P Mineralisering organisk stof nedbygning H 2 S metan organisk stof C 16 N 16 P O 2 nitrat sulfat frit kvælstof (N 2 ) svovlbrinte (H 2 S)

Metan Bundvending dannelse NH + PO H 2 S CO 2 N P Mineralisering organisk stof nedbygning organisk stof C 16 N 16 P O 2 nitrat frit kvælstof (N 2 ) metan gas sulfat svovlbrinte (H 2 S)

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

N P Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN