PRÆKVALIFIKATION AF ANLÆG OG AGGREGEREDE PORTEFØLJER

PRÆKVALIFIKATION AF ANLÆG OG AGGREGEREDE PORTEFØLJER

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 2/43 Indhold 1. Indledning... 4 2. Test af FCR i DK1... 5 2.1 Inden deltagelse i marked... 5 2.1.1 FCR responskrav... 5 2.2 Prækvalifikation af enkeltstående anlæg... 8 2.3 Prækvalifikation af aggregerede porteføljer... 9 2.3.1 Godkendelse af aggregeringskoncept... 9 2.3.2 Maksimaleffekt for aggregerede porteføljer... 9 2.3.3 Frekvensmålere for aggregerede porteføljer... 10 2.3.4 Lagring af data for aggregerede porteføljer... 10 2.4 Audit på leverancer... 10 3. Test af FCR-D i DK2... 11 3.1 Inden deltagelse i marked... 11 3.1.1 FCR-D responskrav... 11 3.2 Prækvalifikation af enkeltstående anlæg... 14 3.3 Prækvalifikation af aggregerede porteføljer... 14 3.3.1 Godkendelse af aggregeringskoncept... 15 3.3.2 Maksimaleffekt for aggregerede porteføljer... 15 3.3.3 Frekvensmålere for aggregerede porteføljer... 15 3.3.4 Lagring af data for aggregerede porteføljer... 15 3.4 Audit på leverancer... 16 4. Test af FCR-N i DK2... 17 4.1 Inden deltagelse i marked... 17 4.1.1 FCR-N responskrav... 17 4.2 Prækvalifikation af enkeltstående anlæg... 19 4.3 Prækvalifikation af aggregerede porteføljer... 20 4.3.1 Godkendelse af aggregeringskoncept... 21 4.3.2 Maksimaleffekt for aggregerede porteføljer... 21 4.3.3 Frekvensmålere for aggregerede porteføljer... 21 4.3.4 Lagring af data for aggregerede porteføljer... 22 4.4 Audit på leverancer... 22 5. Test af mfrr/manuel reserve i DK1 og DK2... 23 5.1 Inden deltagelse i marked... 23 5.1.1 mfrr responskrav... 23 5.2 Prækvalifikation af enkeltstående anlæg... 24 5.3 Prækvalifikation af aggregerede porteføljer... 27 5.3.1 Godkendelse af aggregeringskoncept... 27 5.3.2 Maksimaleffekt for aggregerede porteføljer... 27 5.3.3 Onlinemåling... 28 5.3.4 Afregningsmålere... 28 5.4 Audit på leverancer... 28

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 3/43 6. Test af afrr i DK1 og DK2... 29 6.1 afrr responskrav... 29 6.2 Godkendelse af koncept... 29 6.2.1 Kommunikationstest... 29 6.2.2 Funktionstest... 30 6.2.3 Enheder i drift eller ikke i drift.... 31 6.2.4 Konfiguration af PBR-kontrolsystem.... 32 6.2.5 Signal liste... 32 6.2.6 Maksimaleffekt for aggregerede porteføljer... 36 6.2.7 Onlinemåling... 36 6.2.8 Afregningsmålere... 36 6.3 Audit på leverancer... 37 7. Appendiks... 37 7.1 Eksempel på konfiguration af en balanceringskontroller til afrr... 37 7.2 Reetablering af frekvensreserve... 38

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 4/43 1. Indledning I dette notat er krav og påkrævede tests samlet og opstillet for de forskellige typer af reserver, hhv. FCR i DK1, FCR-N og FCR-D i DK2 samt afrr og mfrr. Notatet skal ses i forlængelse af Systemydelser til levering i Danmark. Udbudsbetingelser 1, der indeholder kravspecifikationen for de forskellige systemydelser. Der skelnes ikke mellem forbrugs- og produktionsreserver; samme krav er gældende for begge typer. I kravene til og i tests af anlæggene skelnes der mellem enkeltstående anlæg og en aggregeret portefølje af flere mindre anlæg. Det er størrelsen på anlægget, der afgør, hvorvidt det er et enkeltstående anlæg, eller hvorvidt anlægget kan være en del af en aggregeret portefølje. Det er således aktørens afgørelse, hvorvidt et anlæg under maksimumsgrænsen for en aggregeret portefølje skal testes som et enkeltstående anlæg eller som del af en aggregeret portefølje. Størrelsesgrænser for, hvornår et anlæg skal godkendes som enkeltstående anlæg eller kan godkendes som en portefølje af anlæg samt de krav og test, der gælder, er nærmere specificeret i afsnittene for de enkelte reserver. For aggregerede porteføljer af anlæg er det systemet af anlæg, der skal godkendes og prækvalificeres til levering af systemydelser. Det betyder, at Energinet prækvalificerer en aggregeret portefølje af anlæg gennem aggregatorens aggregeringsværktøj og styresystem, således at det er den praktiske leverance og faktiske formåen af det samlede system, der testes. En portefølje af anlæg vil derfor blive testet og godkendt for sin samlede performance ud fra de gældende krav til den systemydelse, det ønskes at levere. Det er således aggregatorens opgave at sikre, at de bagvedliggende anlæg altid er aggregeret, så de kan efterleve de systemmæssige betingelser for levering af systemydelser. Den samlede respons vil også være grundlag for stikprøvekontroller, der udføres kontinuerligt af Energinet. De pågældende tests til prækvalifikation af anlæg gennemføres i tæt kommunikation med Energinet. Ved nye anlæg/styringskoncepter kræver Energinet at være til stede under testen. Efter aftale og ved grundig dokumentation kan leverandøren selv foretage opfølgende tests. Dog vil Energinet normalvis kræve at være til stede under alle tests. Ved test i forbindelse med prækvalifikation til levering af reserver bestemmes først og fremmest, om anlægget/systemet kan godkendes til at levere. Herudover fastsættes en maksimal effekt, som anlægget eller den aggregerede portefølje af anlæg kan byde ind i det respektive reservemarked, såfremt anlægget/systemet godkendes. Ansvaret for udførelsen af en test hviler på aktøren. Energinet overværer testen og vurderer efterfølgende en eventuel godkendelse af anlægget. Der gøres opmærksom på, at aktøren, ved test af FCR (frekvensreserver), selv skal kunne påtrykke et frekvenssignal, som beskrevet for de forskellige reserver. Ved en given godkendelse og tilladelse til at afgive bud på et reservemarked vil aktøren efterfølgende indgå i stikprøvekontroller i leveringsperioder. Det er aktørens ansvar at leve op til den solgte mængde. Den maksimale kapacitet, som et anlæg godkendes til at byde ind på et reservemarked, er ikke nødvendigvis den mængde, som er til rådighed i enhver given periode. Dette vil afhænge af forskellige faktorer, det er aktørens opgave at være bevidst herom. For teknologier med et uforudsigeligt produktions- eller forbrugsmønster bør dette være et særligt opmærksomhedspunkt. Ved mindre mangler i leveringen modregnes betalingen for den del af leverancen, som ikke er blevet leveret. Ved større mangler kan dækning af omkostninger til erstatningskøb og karantæne komme på tale, jf. Udbudsbetingelserne. Ophævelse af karantæne sker efter en ny godkendelse af anlægget eller efter grundig dokumentation for, at en eventuel fejl er udbedret. 1 Dok.nr. 13/80940-90 Systemydelser til levering i Danmark. Udbudsbetingelser. Dokumentet er tilgængeligt fra Energinets hjemmeside.

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 5/43 2. Test af FCR i DK1 I dette afsnit beskrives de grundlæggende krav til FCR (primærregulering), samt hvordan systemydelsen ønskes testet, inden anlægget kan indgå/anvendes i markedet. 2.1 Inden deltagelse i marked Inden et anlæg/system kan deltage i markedet, skal det verificeres, at anlægget/systemet kan levere den specifikke systemydelse inden for den specificerede responstid, samtidig med at de tekniske krav for ydelsen overholdes. I de nedenstående afsnit specificeres først de tekniske krav og efterfølgende tests, der skal udføres for at verificere anlæggets/systemets leveringsevne. Omkostninger i forbindelse med informationstekniske tilslutninger, vedligeholdelse, nettariffer m.m. for energileverancer og test/funktionskontrol afholdes alene af leverandøren. 2.1.1 FCR responskrav FCR anvendes til at stabilisere frekvensen omkring referencefrekvensen (50 Hz) samt til at reducere frekvensdyk/- spring. Ydelsen aktiveres både ved små og store frekvensafvigelser, da funktionen aktiveres ved afvigelser fra 50 Hz. Reguleringen er en meget hurtigt reagerende proportional regulering, der ofte leveres fra "kørende/rullende" anlæg på dellast. Anlæg, der skal levere FCR, skal selv måle frekvens og automatisk aktivere reserven, idet der ikke kommer andet signal udefra med besked om aktivering. Effektrespons til en frekvensændring skal leveres lineært med frekvensafvigelsen ved frekvensafvigelser større end ± 20 mhz op til ±200 mhz ift. referencefrekvensen, dvs. i området fra 49,8 49,98 Hz og i området fra 50,02-50,2 Hz. FCR FCR 50.00 49.80 49.90 49.98 50.02 50.10 50.20 Frekvens [Hz] Figur 1 - Aktiveringsfrekvenser for FCR.

Effektresponse [MW=f(frekvens)] 49,75 49,80 49,85 49,90 49,95 50,00 50,05 50,10 50,15 50,20 50,25 Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 6/43 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-0,6-0,8-1,0 Effektrespons Frekvens [Hz] Figur 2 Effektrespons fra FCR Måleudstyrets nøjagtighed skal være 10 mhz eller bedre. Det accepteres, at anlægget har et hysteresebånd på +/- 10 mhz i hele frekvensbåndet. Der accepteres desuden, at anlægget har et dødbånd på +/- 20 mhz omkring 50 Hz. Mængden af FCR, der aktiveres ved en frekvensafvigelse, er lineært afhængig af frekvensen. Hvis frekvensen i DK1 fx afviger -110 mhz, aktiveres derfor halvdelen af reserven, som det fremgår af Figur 2. I nedenstående figur ses minimums- og maksimumsrespons, fra aktiveringen af FCR (t0) til reserven skal være fuldt udreguleret (t1). Den maksimale respons svarer til en afvigelse på 10 mhz på frekvensmålingen, som tillades grundet kravet til måleudstyrets nøjagtighed. Det tilladelige responsområde kan ved anlæg uden mulighed for ramperegulering også inddeles i mindre trin. En lille forsinkelse på et par sekunder ved opstart af responsen er tilladt, men responsen skal efterfølgende ramme tilbage i det tilladelige område. Derudover vil mindre afvigelser, både positive og negative, omkring det tilladelige responsområde, især omkring P res når responsen er fuldt ud reguleret, også accepteres. Dette gælder både ved prækvalifikationstesten af reserven og ved efterfølgende drift.

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 7/43 Aktiv effekt Maks. respons Min. respons Tilladeligt responsområde P Res P Res 2 P aktuel t 0 t 1 t 2 t 3 Tid Figur 3 - Responsforløb ved en tilfældig aktivering af FCR. I Tabel 1 er responstiderne for Figur 3 specificeret. Tidsparametre t 0 t 1 t 1 t 2 t 2 t 3 Tid < 30 s Længden af frekvensubalancen, dog minimum 15 min < 30 s Tabel 1 - Tidsparametre for responsforløb beskrevet i Figur 3. Responsforløbet for test af reserven, hvor der simuleres frekvensændringer på 200 mhz, skal ligge indenfor området Tilladeligt responsområde. Den første halvdel af den aktiverede reserve skal være leveret inden 15 sekunder, mens den sidste del skal være fuldt leveret inden 30 sekunder. Følsomheden for enheden må maks. være 10 mhz. Det vil sige, at enheden skal respondere ved ændringer på 10 mhz. Opløsningen i aktørens SCADA-system skal være bedre end eller lig med 1 sekund, og udvalgte signaler skal kunne dokumentere anlæggenes respons på frekvensafvigelser. Leverandøren skal lagre signalerne i minimum en uge. Det tillades, at FCR ikke leveres som et symmetrisk bud. Reguleringen skal kontinuert være aktiv og indeholde funktioner, der sikrer opretholdelse af 100 % effekt i minimum 15 minutter. Efter afsluttet regulering skal reserven være retableret efter maksimum 15 minutter. En uddybende forklaring til dette kan findes i Appendiks, afsnit 7.2.

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 8/43 2.2 Prækvalifikation af enkeltstående anlæg Anlægget skal gennemføre en testprocedure, hvor der påtrykkes et frekvenssignal (afvigelse fra 50 Hz) lokalt i anlæggets frekvensregulator, hvorefter inputfrekvens og det efterfølgende respons fra anlægget logges. Det er aktørens opgave at være i stand til at påtrykke et frekvenssignal. I nedenstående figur er disse tests vist. Aktiv effekt 50 Hz -200 mhz 50 Hz +200 mhz 50 Hz -110 mhz 50 Hz +110 mhz Maks. respons Min. respons P +Res Tilladeligt responsområde P +Res 2 P Arb P -Res 2 P -Res t 0 t 1 t 2 t 3 t 4 t 5 t 6 t 7 Figur 4 - Test af minimumskrav til respons for FCR. t 8 t 9 t 10 t 11 t 12 t 13 t 14 t 15 t 16 Tid I nedenstående tabel er responstiderne for Figur 4 specificeret. Tidsparametre Tid t 0 t 1 Som specificeret i Figur 3 t 1 t 2 15 min t 2 t 3 Som specificeret i Figur 3 t 3 t 4 1 min t 4 t 5 Som specificeret i Figur 3 t 5 t 6 15 min t 6 t 7 Som specificeret i Figur 3 t 7 t 8 1 min t 8 t 9 Som specificeret i Figur 3 t 9 t 10 5 min t 10 t 11 Som specificeret i Figur 3 t 11 t 12 1 min T 12 t 13 Som specificeret i Figur 3 t 13 t 14 5 min t 14 t 15 Som specificeret i Figur 3 t 15 t 16 1 min Tabel 2 - Tidsparametre for test beskrevet i Figur 4. Bemærk, at hele testen specificeret i Figur 4 kun skal udføres, hvis anlægsejer ønsker både at levere op- og nedregulering. Ved kun opregulering skal responsen ved negativ frekvensafvigelse eftervises og modsat for kun nedregulering.

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 9/43 Der skal ydermere foretages en følsomhedstest for den samlede reguleringskreds. Det skal eftervises, at anlægget kan respondere på frekvensændringer på minimum 10 mhz. 2.3 Prækvalifikation af aggregerede porteføljer For aggregerede porteføljer af anlæg er det systemet af anlæg, der skal godkendes og prækvalificeres til levering af systemydelser. Det betyder, at Energinet prækvalificerer en aggregeret portefølje af anlæg gennem aggregatorens aggregeringsværktøj og styresystem, således at det er den praktiske leverance og faktiske formåen, der testes. En portefølje af anlæg vil derfor blive testet og godkendt for sin samlede performance ud fra de gældende krav til den systemydelse, det ønskes at levere. Den aggregerede portefølje vil blive godkendt ud fra de samme betingelser, som beskrevet ovenfor for enkeltstående anlæg. Energinet vil i testen for en aggregeret portefølje, hvis muligt, gerne se responsen fra et enkeltstående anlæg også. Det er aggregatorens opgave at sikre, at de bagvedliggende anlæg altid er aggregeret, så de kan efterleve de systemmæssige betingelser for levering af systemydelser. Den samlede respons vil også være grundlag for stikprøvekontroller. 2.3.1 Godkendelse af aggregeringskoncept Ved aggregerede porteføljer skal aktøren levere en beskrivelse af aggregeringskonceptet, herunder en beskrivelse af den valgte kommunikationsmåde. Denne beskrivelse skal indeholde, hvorledes krav og specifikationer efterleves. Beskrivelsen skal godkendes af Energinet før aktøren kan deltage i markedet med det valgte koncept. 2.3.2 Maksimaleffekt for aggregerede porteføljer Den maksimale pulje, der kan godkendes som en aggregeret portefølje er 3 MW for FCR. Ved prækvalifikation af en aggregeret portefølje større end 3 MW for FCR vil det kræve en test for hver portefølje. Eksempelvis ved en aggregeret mængde på 5 MW for FCR kan puljen opdeles som hhv. 3 MW og 2 MW, hvor det vil kræve en prækvalifikation af begge porteføljer. De kan efterfølgende puljes ved indmelding til markedet. Ved tilføjelse af yderligere enheder til en aggregeret pulje, tillader Energinet, at der kan tilføjes op til 3 MW af samme teknologi inden for samme prisområde til den eksisterende portefølje af anlæg, uden der skal foretages en ny fysisk test af porteføljen eller anlægget. Ved en samlet tilføjelse til porteføljen på 3 MW foretages en ny fysisk test. For alle typer af reserver gælder det, at tilføjelse af yderligere kapacitet til en allerede kvalificeret portefølje kan ske mod dokumentation for, at det tilføjede anlæg har identiske kvalifikationer og mod at aggregatoren indmelder den tilføjede kapacitet til Energinet via selvbetjeningsportal [løsningen er ikke aktuelt klar, men vil blive udarbejdet]. Aggregatoren skal, jf. indgåelse af Hovedaftale om levering af systemydelser, holde en opdateret liste over systemydelsesanlæg, som leverandøren råder over. Dokumentationen skal indeholde information om MW, type, placering og eventuelt forbrugsmønster over en given periode. Dokumentet udvides løbende, når nye teknologier ønskes prækvalificeret. Der forestilles en løsning med mulighed for at vælge forbrugsteknologi og efterfølgende mulighed for at indtaste specifikke efterspurgte data for denne teknologi. Hvis en teknologi ikke kan vælges, fordi det er den første af sin slags, kontaktes Energinet, og den vil blive tilføjet med specifikke ønsker for information. Mængden af efterspurgt information vil afhænge af det samlede potentiale for teknologien. Ydermere overvejes en positivliste for teknologier, der forventes meget udbredt i fremtiden for at lette processen, fx for elbiler, hvor ladestandere forventes standardiseret. Herudover etablerer Energinet et program for kontrolopfølgning, hvor den aggregerede portefølje mindst hvert tredje år gennemgår en fysisk test med henblik på at verificere leveringsprofilen for den aggregerede portefølje. Kontrolopfølgning sker på foranledning af Energinet. Der sker således en kontrolopfølgning mindst hvert tredje år i det tilfælde, at

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 10/43 der er tilføjet yderligere enheder til porteføljen, som ikke kapacitetsmæssigt har givet anledning til en fysisk test af porteføljen i forbindelse med tilføjelsen. Såfremt der ikke er tilføjet yderligere kapacitet til den aggregerede portefølje af enheder, foretages en test mindst hvert femte år, jf. SOGL art. 155, stk. 6. 2.3.3 Frekvensmålere for aggregerede porteføljer For aggregerede enheder leveres systemydelsen gennem en aggregator og balanceansvarlig. Energinet forholder sig til den samlede leverance, der sælges af aggregatoren, og det medfører, at der blot skal være én frekvensmåler, der efterfølgende distribuerer signalet til de leverende enheder. Aggregatoren må gerne vælge at anvende flere målere. Der tages forbehold for eventuelle fremtidige ændringer i forbindelse med fælles yderligere egenskaber for FCR jf. SOGL art. 154, stk. 2. 2.3.4 Lagring af data for aggregerede porteføljer For aggregerede enheder leveres systemydelsen gennem en aggregator og en balanceansvarlig aktør. Energinet forholder sig til den samlede leverance, der udbydes af den balanceansvarlige aktør, og det medfører, at lagring af data til eftervisning af leverance kan ske på aggregeret niveau. Energinet er udelukkende interesseret i, at den faktiske leverance kan eftervises og ikke hvorfra den faktiske leverance er sket. Det vil sige, at aggregatoren skal efterleve de gældende regler for lagring af eksempelvis frekvensdata, men blot på et aggregeret niveau. Aggregatoren må gerne lagre og levere data til stikprøvekontrol fra separate enheder, hvis dette ønskes. 2.4 Audit på leverancer Kun anlæg og systemer, der har gennemgået funktionstesten, kan deltage i markedet for FCR. Når anlægget/systemet er godkendt og begynder at levere systemydelser, vil der blive gennemført en løbende kontrol/audit på, om anlægget/systemet leverer systemydelsen i den aftalte/godkendte kvalitet og mængde. Det er aktørens ansvar at leve op til den solgte mængde. Ved mindre mangler i leveringen modregnes betalingen for den del af leverancen, som ikke blev leveret. Ved større mangler kan dækning af omkostninger til erstatningskøb og karantæne komme på tale, jf. Udbudsbetingelserne. Ophævelse af karantæne opnås efter en ny godkendelse af anlægget eller efter grundig dokumentation for, at en eventuel fejl er udbedret. Det bemærkes, at den maksimale kapacitet, som et anlæg godkendes til at kunne melde ind på et reservemarked, ikke nødvendigvis er den mængde, som er til rådighed i enhver given periode.

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 11/43 3. Test af FCR-D i DK2 I dette afsnit beskrives de grundlæggende krav til FCR-D (frekvensstyret driftsforstyrrelsesreserve) samt hvordan systemydelsen ønskes testet, inden anlægget kan indgå og anvendes i markedet. 3.1 Inden deltagelse i marked Inden et anlæg/system kan deltage i markedet, skal det verificeres, at anlægget/systemet kan levere den specifikke systemydelse inden for den specificerede responstid, samtidig med at de tekniske krav for ydelsen overholdes. I de nedenstående afsnit specificeres først de tekniske krav og efterfølgende tests, der skal udføres for at verificere anlæggets leveringsevne. Omkostninger i forbindelse med informationstekniske tilslutninger, vedligeholdelse, nettariffer m.m. for energileverancer og test/funktionskontrol afholdes alene af leverandøren. 3.1.1 FCR-D responskrav FCR-D anvendes til at reducere frekvensdyk. Ydelsen aktiveres ved store frekvensafvigelser, da funktionen aktiveres ved frekvenser mindre end 49,9 Hz. Reguleringen er en meget hurtigt reagerende proportional regulering, der ofte leveres fra "kørende/rullende" anlæg på dellast. Anlæg, der skal levere FCR-D, skal selv måle frekvensen og automatisk aktivere reserven, idet der ikke kommer andet signal udefra med besked om aktivering. Effektrespons til en frekvensændring skal leveres ved en frekvensafvigelse op til -500 mhz ift. referencefrekvensen, dvs. i området fra 49,5 49,9 Hz. FCR-D FCR-N FCR-N 49.50 49.60 49.70 49.80 49.90 50.00 50.10 Frekvens [Hz] Figur 5 - Aktiveringsfrekvenser for FCR-D (henholdsvis FCR-N).

Effektresponse [MW=f(frekvens)] 49,5 49,6 49,7 49,8 49,9 50,0 50,1 50,2 50,3 50,4 Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 12/43 1,00 0,80 Effektrespons 0,60 0,40 0,20 0,00 Frekvens [Hz] Figur 6 Effektrespons fra FCR-D Måleudstyrets nøjagtighed skal være 10 mhz eller bedre. Det accepteres, at anlægget har et hysteresebånd på +/- 10 mhz i hele frekvensbåndet. Mængden af FCR-D, der aktiveres ved en frekvensafvigelse, er lineært afhængig af frekvensen. Hvis frekvensen i DK2 fx afviger -300 mhz, aktiveres derfor halvdelen af reserven. I nedenstående figur ses minimums- og maksimumsrespons fra aktiveringen af FCR-D (t0) til reserven skal være fuldt udreguleret (t2). Den maksimale respons svarer til en afvigelse på 10 mhz på frekvensmålingen, som tillades grundet kravet til måleudstyrets nøjagtighed. Det tilladelige responsområde kan ved anlæg uden mulighed for ramperegulering også inddeles i mindre stepresponser. En lille forsinkelse på et par sekunder ved opstart af responsen er tilladt, men responsen skal efterfølgende ramme tilbage i det tilladelige område. Derudover vil mindre afvigelser, både positive og negative, omkring det tilladelige responsområde, især omkring P res når responsen er fuldt ud reguleret, også accepteres. Dette gælder både ved prækvalifikationstesten af reserven og ved efterfølgende drift.

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 13/43 Aktiv effekt Maks. respons Min. respons Tilladeligt responsområde P Res P Res 2 P aktuel t 0 t 2 t 3 t 4 t 1 Tid Figur 7 - Responsforløb ved en tilfældig aktivering af FCR-D. I Tabel 3 er responstiderne for Figur 7 specificeret. Tidsparametre t 0 t 1 t 1 t 2 t 2 t 3 t 3 t 4 Tid < 5 s < 25 s Længden af frekvensubalancen, dog minimum 15 min < 30 s Tabel 3 - Tidsparametre for responsforløb beskrevet i Figur 7. Responsforløbet for test af reserven skal ligge indenfor området Tilladeligt responsområde. Den første halvdel af den aktiverede reserve skal være leveret inden 5 sekunder, mens den sidste del skal være fuldt leveret inden 30 sekunder. Følsomheden for enheden må max være 10 mhz. Dvs. at enheden skal respondere ved ændringer på 10 mhz. Det skal ydermere foretages en følsomhedstest for den samlede reguleringskreds. Det skal eftervise at anlægget kan respondere på frekvensændringer på minimum 10 mhz. Opløsningen i aktørens SCADA-system skal være bedre end eller lig med 1 sekund, og udvalgte signaler skal kunne dokumentere anlæggenes respons på frekvensafvigelser. Leverandøren skal lagre signalerne i minimum en uge. Reguleringen skal kontinuert være aktiv og indeholde funktioner, der sikrer opretholdelse af 100 % effekt i minimum 15 minutter. Efter afsluttet regulering skal reserven være retableret efter maksimum 15 minutter. En uddybende forklaring til dette kan findes i Appendiks, afsnit 7.2.

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 14/43 3.2 Prækvalifikation af enkeltstående anlæg Anlægget skal gennemføre en testprocedure, hvor der påtrykkes et frekvenssignal (afvigelse fra 50 Hz) lokalt i anlæggets frekvensregulator, hvorefter inputfrekvens og det efterfølgende respons fra anlægget logges. Det er aktørens opgave at være i stand til at påtrykke et frekvenssignal. I nedenstående figur er disse tests vist. Aktiv effekt P +Res 50 Hz -500 mhz 50 Hz -300 mhz Maks. respons Min. respons Tilladeligt responsområde P +Res 2 P Arb t 0 t 1 t 2 t 3 t 4 t 5 t 6 Tid Figur 8 - Test af minimumskrav til respons for FCR-D. I nedenstående tabel er responstiderne for Figur 8 specificeret. Tidsparametre Tid t 0 t 1 Som specificeret i Figur 7 t 1 t 2 15 min t 2 t 3 1 min t 3 t 4 Som specificeret i Figur 7 t 4 t 5 5 min t 5 t 6 1 min Tabel 4 - Tidsparametre for test beskrevet i Figur 8. 3.3 Prækvalifikation af aggregerede porteføljer For aggregerede porteføljer af anlæg, er det systemet af anlæg, der skal godkendes og prækvalificeres til levering af systemydelser. Det betyder, at Energinet prækvalificerer en aggregeret portefølje af anlæg gennem aggregatorens aggregeringsværktøj og styresystem, således at det er den praktiske leverance og faktiske formåen, der testes. En portefølje af anlæg vil derfor blive testet og godkendt for sin samlede performance ud fra de gældende krav til den systemydelse, det ønskes at levere. Den aggregerede portefølje vil blive godkendt ud fra de samme betingelser, som beskrevet ovenfor for enkeltstående anlæg. Energinet vil i testen for en aggregeret portefølje, hvis muligt, gerne se responsen fra et enkeltstående anlæg også. Det er aggregatorens opgave at sikre, at de bagvedliggende anlæg altid er aggregeret, så de kan efterleve de systemmæssige betingelser for levering af systemydelser. Den samlede respons vil også være grundlag for stikprøvekontroller.

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 15/43 3.3.1 Godkendelse af aggregeringskoncept Ved aggregerede porteføljer skal aktøren levere en beskrivelse af aggregeringskoncept, herunder en beskrivelse af den valgte kommunikationsmåde. Denne beskrivelse skal indeholde, hvorledes krav og specifikationer efterleves. Beskrivelsen skal godkendes af Energinet før aktøren kan deltage i markedet med det valgte koncept. 3.3.2 Maksimaleffekt for aggregerede porteføljer Den maksimale pulje, der kan godkendes som en aggregeret portefølje, er 3 MW for FCR-D. Ved prækvalifikation af en aggregeret portefølje større end 3 MW for FCR-D vil det kræve en test af hver portefølje. Eksempelvis ved en aggregeret mængde på 5 MW for FCR-D kan puljen opdeles som hhv. 3 MW og 2 MW, hvor det vil kræve en prækvalifikation af begge porteføljer. De kan efterfølgende puljes ved indmelding til markedet. Ved tilføjelse af yderligere enheder til en aggregeret pulje tillader Energinet, at der kan tilføjes op til 3 MW af samme teknologi indenfor samme prisområde til den eksisterende portefølje af anlæg, uden der skal foretages en ny fysisk test af porteføljen eller anlægget. Ved en samlet tilføjelse til porteføljen på 3 MW foretages en ny fysisk test. For alle typer af reserver gælder det, at tilføjelse af yderligere kapacitet til en allerede kvalificeret portefølje kan ske mod dokumentation for, at det tilføjede anlæg har identiske kvalifikationer og mod at aggregatoren indmelder den tilføjede kapacitet til Energinet via selvbetjeningsportal [løsningen er ikke aktuelt klar, men vil blive udarbejdet]. Aggregatoren skal, jf. indgåelse af Hovedaftale om levering af systemydelser, holde en opdateret liste over systemydelsesanlæg, som leverandøren råder over. Dokumentationen skal indeholde information om MW, type, placering og eventuelt forbrugsmønster over en given periode. Dokumentet udvides løbende, når nye teknologier ønskes prækvalificeret. Der forestilles en løsning med mulighed for at vælge forbrugsteknologi og efterfølgende mulighed for at indtaste specifikke efterspurgte data for denne teknologi. Hvis en teknologi ikke kan vælges, fordi det er den første af sin slags, kontaktes Energinet, og den vil blive tilføjet med specifikke ønsker for information. Mængden af efterspurgt information vil afhænge af det samlede potentiale for teknologien. Ydermere overvejes en positivliste for teknologier, der forventes meget udbredt i fremtiden for at lette processen, fx for elbiler, hvor ladestandere forventes standardiseret. Herudover etablerer Energinet et program for kontrolopfølgning, hvor den aggregerede portefølje mindst hvert tredje år gennemgår en fysisk test med henblik på at verificere leveringsprofilen for den aggregerede portefølje. Kontrolopfølgning sker på foranledning af Energinet. Der sker således en kontrolopfølgning mindst hvert tredje år i det tilfælde, at der er tilføjet yderligere enheder til porteføljen, som ikke kapacitetsmæssigt har givet anledning til en fysisk test af porteføljen i forbindelse med tilføjelsen. Såfremt der ikke er tilføjet yderligere kapacitet til den aggregerede portefølje af enheder, foretages en test mindst hvert femte år, jf. SOGL art. 155, stk. 6. 3.3.3 Frekvensmålere for aggregerede porteføljer For aggregerede enheder leveres systemydelsen gennem en aggregator og balanceansvarlig. Energinet forholder sig til den samlede leverance, der sælges af aggregatoren, og det medfører, at der blot skal være én frekvensmåler, der efterfølgende distribuerer signalet til de leverende enheder. Aggregatoren må gerne vælge at anvende flere målere. 3.3.4 Lagring af data for aggregerede porteføljer For aggregerede enheder leveres systemydelsen gennem en aggregator og balanceansvarlig. Energinet forholder sig til den samlede leverance, der udbydes af den balanceansvarlige og det medfører, at lagring af data til eftervisning af leverance kan ske på aggregeret niveau. Energinet er udelukkende interesseret i, at den faktiske leverance kan eftervises og ikke hvorfra den faktiske leverance er sket. Det vil sige, at aggregatoren skal efterleve de gældende regler for

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 16/43 lagring af eksempelvis frekvensdata, men blot på et aggregeret niveau. Aggregatoren må gerne lagre og levere data til stikprøvekontrol fra separate enheder, hvis dette ønskes. 3.4 Audit på leverancer Kun anlæg og systemer, der har gennemgået funktionstesten, kan deltage i markedet for FCR-D. Når anlægget/systemet er godkendt og begynder at levere systemydelser, vil der blive gennemført en løbende kontrol/audit på, om anlægget/systemet leverer systemydelsen i den aftalte/godkendte kvalitet og mængde. Det er aktørens ansvar at leve op til den solgte mængde. Ved mindre mangler i leveringen modregnes betalingen for den del af leverancen, som ikke blev leveret. Ved større mangler kan dækning af omkostninger til erstatningskøb og karantæne komme på tale, jf. Udbudsbetingelserne. Ophævelse af karantæne opnås efter en ny godkendelse af anlægget eller efter grundig dokumentation for, at en eventuel fejl er udbedret. Det bemærkes, at den maksimale kapacitet, som et anlæg godkendes til at kunne melde ind på et reservemarked, ikke nødvendigvis er den mængde, som er til rådighed i enhver given periode.

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 17/43 4. Test af FCR-N i DK2 I dette afsnit beskrives de grundlæggende krav til FCR-N (frekvensstyret normaldriftsreserve) samt hvordan systemydelsen ønskes testet inden anlægget kan indgå/anvendes i markedet. 4.1 Inden deltagelse i marked Inden et anlæg/system kan deltage i markedet, skal det verificeres, at anlægget/systemet kan levere den specifikke systemydelse, inden for den specificerede responstid, samtidig med at de tekniske krav for ydelsen overholdes. I de nedenstående afsnit specificeres først de tekniske krav og efterfølgende tests, der skal udføres for at verificere anlæggets leveringsevne. Omkostninger i forbindelse med informationstekniske tilslutninger, vedligeholdelse, nettariffer m.m. for energileverancer og test/funktionskontrol afholdes alene af leverandøren. 4.1.1 FCR-N responskrav FCR-N anvendes til at stabilisere frekvensen omkring referencefrekvensen (50 Hz) samt til at reducere frekvensdyk/- spring. Ydelsen aktiveres både ved små og store frekvensafvigelser, da funktionen aktiveres ved afvigelser fra 50 Hz. Reguleringen er en hurtigt reagerende proportional regulering, der ofte leveres fra "kørende/rullende" anlæg på dellast. Anlæg, der skal levere FCR-N, skal selv måle frekvens og automatisk aktivere reserven, idet der ikke kommer andet signal udefra med besked om aktivering. Effektrespons til en frekvensændring skal leveres ved en frekvensafvigelse op til ±100 mhz ift. referencefrekvensen, dvs. i området fra 49,9-50,1 Hz. FCR-D FCR-N FCR-N 49.50 49.60 49.70 49.80 49.90 50.00 50.10 Frekvens [Hz] Figur 9 - Aktiveringsfrekvenser for FCR-N

Effektrespons [MW=f(frekvens)] 49,75 49,80 49,85 49,90 49,95 50,00 50,05 50,10 50,15 50,20 50,25 Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 18/43 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Effektrespons Effektrespons Ikke Krav -0,5-1,0-1,5-2,0 Frekvens [Hz] Figur 10 Effektrespons for FCR-N Måleudstyrets nøjagtighed skal være 10 mhz eller bedre. Det accepteres, at anlægget har et hysteresebånd på +/- 10 mhz i hele frekvensbåndet. Mængden af FCR-N, der aktiveres ved en frekvensafvigelse, er lineært afhængig af frekvensen. Hvis frekvensen i DK2 fx afviger -50 mhz aktiveres derfor halvdelen af reserven. I nedenstående figur ses minimums- og maksimumsrespons fra aktiveringen af FCR-N (t0) til reserven skal være fuldt udreguleret (t1). Den maksimale respons svarer til en at have en afvigelse på 10 mhz på frekvensmålingen, som tillades grundet kravet til måleudstyrets nøjagtighed. Det tilladelige responsområde kan ved anlæg uden mulighed for ramperegulering også inddeles i mindre stepresponser. En lille forsinkelse på et par sekunder ved opstart af responsen er tilladt, men responsen skal efterfølgende ramme tilbage i det tilladelige område. Derudover vil mindre afvigelser, både positive og negative, omkring det tilladelige responsområde, især omkring P res når responsen er fuldt ud reguleret, også accepteres. Dette gælder både ved prækvalifikationstesten af reserven og ved efterfølgende drift.

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 19/43 Aktiv effekt Maks. respons Min. respons Tilladeligt responsområde P Res P Res 2 P aktuel t 0 t 1 t 2 t 3 Tid Figur 11 - Responsforløb ved en tilfældig aktivering af FCR (FNR) i DK2. I Tabel 5 er responstiderne for Figur 11 specificeret. Tidsparametre t 0 t 1 t 1 t 2 t 2 t 3 Tid 150 s Længden af frekvensubalancen, dog minimum 15 min 150 s Tabel 5 - Tidsparametre for responsforløb beskrevet i Figur 11. Responsforløbet for test af reserven skal ligge indenfor området Tilladeligt responsområde. Følsomheden for enheden må max være 10 mhz. Det betyder, at enheden skal respondere ved ændringer på 10 mhz. Opløsningen i aktørens SCADA-system skal være bedre end 1 sekund, og udvalgte signaler skal kunne dokumentere anlæggenes respons på frekvensafvigelser. Leverandøren skal lagre signalerne i minimum en uge. Reguleringen skal kontinuert være aktiv og indeholde funktioner, der sikrer opretholdelse af 100 % effekt i den kontrakterede periode. 4.2 Prækvalifikation af enkeltstående anlæg Anlægget skal gennemføre en testprocedure, hvor der påtrykkes et frekvenssignal (afvigelse fra 50 Hz) lokalt i anlæggets frekvensregulator, hvorefter inputfrekvens og det efterfølgende respons fra anlægget logges. Det er aktørens opgave at være i stand til at påtrykke et frekvenssignal. I nedenstående figur er disse tests vist.

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 20/43 Aktiv effekt 50 Hz -100 mhz 50 Hz +100 mhz 50 Hz -50 mhz 50 Hz +50 mhz Maks. respons Min. respons P +Res Tilladeligt responsområde P +Res 2 P Arb P -Res 2 P -Res t 0 t 1 t 2 t 3 t 4 t 5 t 6 t 7 Figur 12 - Test af minimumskrav til respons for FCR-N. t 8 t 9 t 10 t 11 t 12 t 13 t 14 t 15 t 16 Tid I nedenstående tabel er responstiderne for Figur 12 specificeret. Tidsparametre Tid t 0 t 1 Som specificeret i Figur 11 t 1 t 2 15 min t 2 t 3 Som specificeret i Figur 11 t 3 t 4 1 min t 4 t 5 Som specificeret i Figur 11 t 5 t 6 15 min t 6 t 7 Som specificeret i Figur 11 t 7 t 8 1 min t 8 t 9 Som specificeret i Figur 11 t 9 t 10 5 min t 10 t 11 Som specificeret i Figur 11 t 11 t 12 1 min T 12 t 13 Som specificeret i Figur 11 t 13 t 14 5 min t 14 t 15 Som specificeret i Figur 11 t 15 t 16 1 min Tabel 6 - Tidsparametre for test beskrevet i Figur 12. Bemærk at hele testen specificeret i Figur 12 kun skal udføres, hvis anlægsejer ønsker både at levere op- og nedregulering. 4.3 Prækvalifikation af aggregerede porteføljer For aggregerede porteføljer af anlæg, er det systemet af anlæg, der skal godkendes og prækvalificeres til levering af systemydelser. Det betyder, at Energinet prækvalificerer en aggregeret portefølje af anlæg gennem aggregatorens aggregeringsværktøj og styresystem, således at det er den praktiske leverance og faktiske formåen, der testes. En portefølje af anlæg vil derfor blive testet og godkendt for sin samlede performance ud fra de gældende krav til den systemydelse, det ønskes at levere. Den aggregerede portefølje vil blive godkendt ud fra de samme betingelser, som beskrevet

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 21/43 ovenfor for enkeltstående anlæg. Energinet vil i testen for en aggregeret portefølje, hvis muligt, gerne se responsen fra et enkeltstående anlæg også. Det er aggregatorens opgave at sikre, at de bagvedliggende anlæg altid er aggregeret, så de kan efterleve de systemmæssige betingelser for levering af systemydelser. Den samlede respons vil også være grundlag for stikprøvekontroller. 4.3.1 Godkendelse af aggregeringskoncept Ved aggregerede porteføljer skal aktøren levere en beskrivelse af aggregeringskoncept, herunder en beskrivelse af den valgte kommunikationsmåde. Denne beskrivelse skal indeholde, hvorledes krav og specifikationer efterleves. Beskrivelsen skal godkendes af Energinet før aktøren kan deltage i markedet med det valgte koncept. 4.3.2 Maksimaleffekt for aggregerede porteføljer Den maksimale pulje, der kan godkendes som en aggregeret portefølje er 3 MW for FCR-N. Ved prækvalifikation af en aggregeret portefølje større end 3 MW for FCR-N vil det kræve en test for hver portefølje. Eksempelvis ved en aggregeret mængde på 5 MW for FCR-N kan puljen opdeles som hhv. 3 MW og 2 MW, hvor det vil kræve en prækvalifikation af begge porteføljer. De kan efterfølgende puljes ved indmelding til markedet. Ved tilføjelse af yderligere enheder til en aggregeret pulje, tillader Energinet, at der kan tilføjes op til 3 MW af samme teknologi indenfor samme prisområde til den eksisterende portefølje af anlæg, uden der skal foretages en ny fysisk test af porteføljen eller anlægget. Ved en samlet tilføjelse til porteføljen på 3 MW foretages en ny fysisk test. For alle typer af reserver gælder det, at tilføjelse af yderligere kapacitet til en allerede kvalificeret portefølje kan ske mod dokumentation for, at det tilføjede anlæg har identiske kvalifikationer og mod at aggregatoren indmelder den tilføjede kapacitet til Energinet via selvbetjeningsportal [løsningen er ikke aktuelt klar, men vil blive udarbejdet]. Aggregatoren skal, jf. indgåelse af Hovedaftale om levering af systemydelser, holde en opdateret liste over systemydelsesanlæg, som leverandøren råder over. Dokumentationen skal indeholde information om MW, type, placering og eventuelt forbrugsmønster over en given periode. Dokumentet udvides løbende, når nye teknologier ønskes prækvalificeret. Der forestilles en løsning med mulighed for at vælge forbrugsteknologi og efterfølgende mulighed for at indtaste specifikke efterspurgte data for denne teknologi. Hvis en teknologi ikke kan vælges, fordi det er den første af sin slags, kontaktes Energinet, og den vil blive tilføjet med specifikke ønsker for information. Mængden af efterspurgt information vil afhænge af det samlede potentiale for teknologien. Ydermere overvejes en positivliste for teknologier, der forventes meget udbredt i fremtiden for at lette processen, fx for elbiler, hvor ladestandere forventes standardiseret. Herudover etablerer Energinet et program for kontrolopfølgning, hvor den aggregerede portefølje mindst hvert tredje år gennemgår en fysisk test med henblik på at verificere leveringsprofilen for den aggregerede portefølje. Kontrolopfølgning sker på foranledning af Energinet. Der sker således en kontrolopfølgning mindst hvert tredje år i det tilfælde, at der er tilføjet yderligere enheder til porteføljen, som ikke kapacitetsmæssigt har givet anledning til en fysisk test af porteføljen i forbindelse med tilføjelsen. Såfremt der ikke er tilføjet yderligere kapacitet til den aggregerede portefølje af enheder, foretages en test mindst hvert femte år, jf. SOGL art. 155, stk. 6. 4.3.3 Frekvensmålere for aggregerede porteføljer For aggregerede enheder leveres systemydelsen gennem en aggregator og balanceansvarlig. Energinet forholder sig til den samlede leverance, der sælges af aggregatoren, og det medfører, at der blot skal være én frekvensmåler, der efterfølgende distribuerer signalet til de leverende enheder. Aggregatoren må gerne vælge at anvende flere målere.

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 22/43 4.3.4 Lagring af data for aggregerede porteføljer For aggregerede enheder leveres systemydelsen gennem en aggregator og balanceansvarlig. Energinet forholder sig til den samlede leverance, der udbydes af den balanceansvarlige og det medfører, at lagring af data til eftervisning af leverance kan ske på aggregeret niveau. Energinet er udelukkende interesseret i, at den faktiske leverance kan eftervises og ikke hvorfra den faktiske leverance er sket. Det vil sige, at aggregatoren skal efterleve de gældende regler for lagring af eksempelvis frekvensdata, men blot på et aggregeret niveau. Aggregatoren må gerne lagre og levere data til stikprøvekontrol fra separate enheder, hvis dette ønskes. 4.4 Audit på leverancer Kun anlæg og systemer, der har gennemgået funktionstesten, kan deltage i markedet for FCR-N. Når anlægget/systemet er godkendt og begynder at levere systemydelser, vil der blive gennemført en løbende kontrol/audit på, om anlægget/systemet leverer systemydelsen i den aftalte/godkendte kvalitet og mængde. Det er aktørens ansvar at leve op til den solgte mængde. Ved mindre mangler i leveringen modregnes betalingen for den del af leverancen, som ikke blev leveret. Ved større mangler kan dækning af omkostninger til erstatningskøb og karantæne komme på tale, jf. Udbudsbetingelserne. Ophævelse af karantæne opnås efter en ny godkendelse af anlægget eller efter grundig dokumentation for, at en eventuel fejl er udbedret. Det bemærkes, at den maksimale kapacitet, som et anlæg godkendes til at kunne melde ind på et reservemarked, ikke nødvendigvis er den mængde, som er til rådighed i enhver given periode.

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 23/43 5. Test af mfrr/manuel reserve i DK1 og DK2 I dette afsnit beskrives de grundlæggende krav til mfrr (manuel reserve) samt hvordan systemydelsen ønskes testet inden anlægget/systemet kan indgå/anvendes i markedet. 5.1 Inden deltagelse i marked Inden et anlæg/system kan deltage i markedet, skal det verificeres, at anlægget/systemet kan levere den specifikke systemydelse inden for den specificerede responstid samtidig med, at de tekniske krav for ydelsen overholdes. I de nedenstående afsnit specificeres først de tekniske krav og efterfølgende tests, der skal udføres for at verificere anlæggets leveringsevne. Hver enkelt produktions- eller forbrugsenhed, som leverer manuel reserve, skal informationsteknisk tilsluttes Energinets KontrolCenter. Kontrolcenteret skal som minimum, online, have: - Statusmeldinger vedrørende produktions- eller forbrugsenhed ude/inde - Måling for produktions- eller forbrugsenhedens o Nettoproduktion eller -forbrug i tilslutningspunktet o Balanceansvarlig nettoproduktion. Krav til og leveringssted for meldinger og målinger aftales med Energinet. Omkostninger i forbindelse med informationstekniske tilslutninger, vedligeholdelse, nettariffer m.m. for energileverancer og test/funktionskontrol afholdes alene af leverandøren. 5.1.1 mfrr responskrav mfrr er en manuel op- og nedreguleringsreserve, der bl.a. anvendes til at aflaste de primære- (FCR, FCR-N og FCR-D) og sekundære reserver (afrr). mfrr aktiveres fra Energinets Kontrolcenter igennem aktivering af bud på markedet, f.eks. efter de automatiske reserver henholdsvis har stabiliseret og genoprettet frekvensen til referencefrekvensen (50 Hz) i forbindelse med en frekvensforstyrrelse. I nedenstående figur ses minimumsrespons for anlæg der levere mfrr i DK1 og DK2. Mindre afvigelser, både positive og negative, omkring det tilladelige responsområde omkring P res, når responsen er fuldt ud reguleret, accepteres. Dette gælder både ved prækvalifikationstesten af reserven og ved efterfølgende drift.

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 24/43 Aktiv effekt Maks. respons Min. respons Tilladeligt responsområde P FRR-a P aktuel t 0 t 1 t 2 t 3 Tid Figur 13 - Responsforløb ved en tilfældig aktivering af mfrr. I nedenstående tabel er responstiderne for Figur 13 specificeret. Tidsparametre t 0 t 1 t 1 t 2 t 2 t 3 Tid < 15 min Ubegrænset < 15 min Tabel 7 - Tidsparametre for responsforløb beskrevet i Figur 13. Det store tilladelige responsområde tillades, da aktiveringen foregår ved, at der indsendes køreplaner/forbrugsplaner, som afspejler anlæggets respons. Bemærk dog, at buddet skal være fuldt aktiveret inden for 15 min. Tiderne specificeret for responsforløbet gælder både ved op- og nedregulering. 5.2 Prækvalifikation af enkeltstående anlæg Anlægget skal gennemføre testforløbet angivet i nedenstående figur, hvor balanceansvarlige aktører indsender en køreplan for testforløbet, hvorefter anlægget aktiveres efter planen. Effektresponset fra anlægget logges. Hvis anlægget kun forventes at operere med et setpunkt for hhv. op- og nedregulering (P +Res og P -Res ), kan testen stoppes ved t 7 på Figur 14.

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 25/43 Aktiv effekt Maks. respons P +Res Min. respons Tilladeligt responsområde P +Res 2 P Arb P -Res 2 P -Res t 0 t 1 t 2 t 3 t 4 t 5 t 6 t 7 t 8 t 9 t 10 t 11 t 12 t 13 t 14 t 15 Tid Figur 14 - Test af minimumskrav til respons for mfrr ved både op- og nedregulering I nedenstående tabel er responstiderne for Figur 14 specificeret. Tidsparametre Tid t 0 t 1 Som specificeret i Figur 13 t 1 t 2 30 min t 2 t 3 Som specificeret i Figur 13 t 3 t 4 15 min t 4 t 5 Som specificeret i Figur 13 t 5 t 6 30 min t 6 t 7 Som specificeret i Figur 13 t 7 t 8 15 min t 8 t 9 Som specificeret i Figur 13 t 9 t 10 5 min t 10 t 11 Som specificeret i Figur 13 t 11 t 12 15 min t 12 t 13 Som specificeret i Figur 13 t 13 t 14 5 min t 14 t 15 Som specificeret i Figur 13 Tabel 8 - Tidsparametre for test beskrevet i Figur 14. Bemærk at hele testen specificeret i Figur 14 kun skal udføres hvis anlægsejer både ønsker at levere op-, nedregulering, fuld- og dellast. Ved fuldlast, for både forbrugs- og produktionsenheder ved op- eller nedregulering, vil testen se ud som vist på hhv. Figur 15 og Figur 16 herunder. Hvis anlægget kun forventes at opereres med et setpunkt for hhv. op- og nedregulering (P +Res og P -Res ), kan testen stoppes ved t 3 på hhv. Figur 15 og Figur 16.

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 26/43 Aktiv effekt P +Res Maks. respons P +Res 2 Min. respons Tilladeligt responsområde P Arb P -Res 2 P -Res t 0 t 1 t 2 t 3 t 4 t 5 t 6 t 7 Figur 15 - Test af minimumskrav til respons for mfrr ved opregulering t 8 Tid Aktiv effekt P +Res Maks. respons P +Res 2 Min. respons Tilladeligt responsområde P Arb P -Res 2 P -Res t 0 t 1 t 2 t 3 t 4 t 5 t 6 t 7 Figur 16 - Test af minimumskrav til respons for mfrr ved nedregulering t 8 Tid Tidsparametre Tid t 0 t 1 Som specificeret i Figur 13 t 1 t 2 30 min t 2 t 3 Som specificeret i Figur 13

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 27/43 t 3 t 4 15 min t 4 t 5 Som specificeret i Figur 13 t 5 t 6 30 min t 6 t 7 Som specificeret i Figur 13 Tabel 9 - Tidsparametre for test beskrevet i Figur 15 og Figur 16 5.3 Prækvalifikation af aggregerede porteføljer For aggregerede porteføljer af anlæg, er det systemet af anlæg, der skal godkendes og prækvalificeres til levering af systemydelser. Det betyder, at Energinet prækvalificerer en aggregeret portefølje af anlæg gennem aggregatorens aggregeringsværktøj og styresystem, således at det er den praktiske leverance og faktiske formåen, der testes. En portefølje af anlæg vil derfor blive testet og godkendt for sin samlede performance ud fra de gældende krav til den systemydelse, det ønskes at levere. Den aggregerede portefølje vil blive godkendt ud fra de samme betingelser, som beskrevet ovenfor for enkeltstående anlæg. Energinet vil i testen for en aggregeret portefølje, hvis muligt, gerne se responsen fra et enkeltstående anlæg også. Det er aggregatorens opgave at sikre, at de bagvedliggende anlæg altid er aggregeret, så de kan efterleve de systemmæssige betingelser for levering af systemydelser. Den samlede respons vil også være grundlag for stikprøvekontroller. 5.3.1 Godkendelse af aggregeringskoncept Ved aggregerede porteføljer skal aktøren levere en beskrivelse af aggregeringskoncept, herunder en beskrivelse af den valgte kommunikationsmåde. Denne beskrivelse skal indeholde, hvorledes krav og specifikationer efterleves. Beskrivelsen skal godkendes af Energinet før aktøren kan deltage i markedet med det valgte koncept. 5.3.2 Maksimaleffekt for aggregerede porteføljer Den maksimale pulje, der kan godkendes som en aggregeret portefølje, er 10 MW for mfrr. Ved prækvalifikation af en aggregeret portefølje større end 10 MW for mfrr vil det kræve en test for hver portefølje. Eksempelvis ved en aggregeret mængde på 18 MW for mfrr, kan puljen opdeles som hhv. 10 MW og 8 MW, hvor det vil kræve en prækvalifikation af begge porteføljer. De kan efterfølgende puljes ved indmelding til markedet. Ved tilføjelse af yderligere enheder til en aggregeret pulje tillader Energinet, at der kan tilføjes op til 10 MW af samme teknologi indenfor samme prisområde til den eksisterende portefølje af anlæg uden der skal foretages en ny fysisk test af porteføljen eller anlægget. Ved en samlet tilføjelse til porteføljen på 10 MW foretages en ny fysisk test. For alle typer af reserver gælder det, at tilføjelse af yderligere kapacitet til en allerede kvalificeret portefølje kan ske mod dokumentation for, at det tilføjede anlæg har identiske kvalifikationer og mod at aggregatoren indmelder den tilføjede kapacitet til Energinet via selvbetjeningsportal [løsningen er ikke aktuelt klar, men vil blive udarbejdet]. Aggregatoren skal, jf. indgåelse af Hovedaftale om levering af systemydelser, holde en opdateret liste over systemydelsesanlæg, som leverandøren råder over. Dokumentationen skal indeholde information om MW, type, placering og eventuelt forbrugsmønster over en given periode. Dokumentet udvides løbende, når nye teknologier ønskes prækvalificeret. Der forestilles en løsning med mulighed for at vælge forbrugsteknologi og efterfølgende mulighed for at indtaste specifikke efterspurgte data for denne teknologi. Hvis en teknologi ikke kan vælges, fordi det er den første af sin slags, kontaktes Energinet, og den vil blive tilføjet med specifikke ønsker for information. Mængden af efterspurgt information vil afhænge af det samlede potentiale for teknologien. Ydermere overvejes en positivliste for teknologier, der forventes meget udbredt i fremtiden for at lette processen, fx for elbiler, hvor ladestandere forventes standardiseret.

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 28/43 Herudover etablerer Energinet et program for kontrolopfølgning, hvor den aggregerede portefølje mindst hvert tredje år gennemgår en fysisk test med henblik på at verificere leveringsprofilen for den aggregerede portefølje. Kontrolopfølgning sker på foranledning af Energinet. Der sker således en kontrolopfølgning mindst hvert tredje år i det tilfælde, at der er tilføjet yderligere enheder til porteføljen, som ikke kapacitetsmæssigt har givet anledning til en fysisk test af porteføljen i forbindelse med tilføjelsen. Såfremt der ikke er tilføjet yderligere kapacitet til den aggregerede portefølje af enheder, foretages en test mindst hvert femte år, jf. SOGL art. 155, stk. 6. 5.3.3 Onlinemåling For aggregerede enheder leveres systemydelsen gennem en aggregator og balanceansvarlig. Energinet forholder sig til den samlede leverance, der sælges af aggregatoren, og det medfører, at der blot skal være én online måling for den aggregerede leverance ved levering af mfrr. Aggregatoren må gerne vælge at anvende flere målere. Ved enheder større end eller lig med 1,5 MW kræves dog for afrr og mfrr en onlinemåling pr. enhed. Ved aggregerede enheder, hvor enhedernes størrelse er under 1,5 MW i en portefølje kræves kun én onlinemåling, jf. SOGL, art. 158, stk. 1, litra e). 5.3.4 Afregningsmålere Opsætningen omkring levering af systemydelser fra aggregerede enheder er afgørende for krav vedrørende afregningsmålere. Opsætningen kan bl.a. være en aggregator med eget balanceansvar eller en aggregator i samarbejde med en balanceansvarlig. For krav til afregningsmålere herfor henvises derfor til markedsforskrift D1 herom. [Dette afsnit vil blive opdateret og udvidet på et senere tidspunkt]. 5.4 Audit på leverancer Kun anlæg der har gennemgået funktionstesten beskrevet i afsnit 5.2 kan deltage i markedet for mfrr. Når anlægget er godkendt, og begynder at levere systemydelser, vil der blive gennemført en løbende kontrol/audit på om anlægget leverer systemydelsen i den aftalte/godkendte kvalitet og mængde. Det er aktørens ansvar at leve op til den solgte mængde. Ved mindre mangler i leveringen modregnes betalingen for den del af leverancen, som ikke blev leveret. Ved større mangler kan dækning af omkostninger til erstatningskøb og karantæne komme på tale, jf. Udbudsbetingelserne. Ophævelse af karantæne opnås efter en ny godkendelse af anlægget eller efter grundig dokumentation for, at en eventuel fejl er udbedret. Det bemærkes, at den maksimale kapacitet et anlæg godkendes til at kunne melde ind på et reservemarked, ikke nødvendigvis er den mængde, som er til rådighed i enhver given periode.

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 29/43 6. Test af afrr i DK1 og DK2 I dette afsnit beskrives de grundlæggende krav til afrr (sekundær reserve, LFC), samt hvordan systemydelsen ønskes testet, inden anlægget/systemet kan indgå/anvendes i markedet. 6.1 afrr responskrav Responstid for afrr er forskellig for DK1 og DK2. DK1: Fuld aktivering skal opnås inden for 15 minutter DK2: Fuld aktivering skal opnås inden for 5 minutter Den balanceansvarlige aktør afgør, om der leveres afrr-kapacitet fra en enkelt enhed eller fra en aggregeret enhedsportefølje. Energinet har kun én kommunikationslinje pr. balanceansvarlig aktør. Hvis en balanceansvarlige aktør kun råder over én enhed, der ønskes anvendt på dette marked, vil Energinet tillade direkte kommunikation fra Energinets SCADA-system til denne enhed. Hvis den balanceansvarlige aktør har flere enheder i sin portefølje, der vil indgive kapacitetsbud separat eller et aggregeret kapacitetsbud, tildeler Energinet kun én kommunikationslinje, i dette tilfælde til den balanceansvarlige aktørs SCADA-system. Den balanceansvarlige aktør er herefter ansvarlig for videre kommunikation til sine enheder. Sætpunktsværdien fra Energinets LFC-funktion vil være et "kontinuerligt" signal med et opdateringsinterval på 4 til 10 sekunder. Den reserverede kapacitet aktiveres med en forholdsmæssig fordeling, der afspejler resultatet af kapacitetsauktionen. Styring af leverancer i daglig drift er baseret på, at den balanceansvarlige aktør kører efter den indsendte effektplan. Aktiveringssignalet er et yderligere signal til effektplanen. Hvis kapaciteten er sammensat af både produktion og forbrug, skal der foreligge 5-minutters effektplaner for både produktion og forbrug. 6.2 Godkendelse af koncept Den balanceansvarlige aktør skal indsende en beskrivelse af systemet, der skal modtage og udføre aktiveringer. Beskrivelsen skal redegøre for, hvordan kravene i disse betingelser opfyldes. Denne beskrivelse skal godkendes af Energinet, før den balanceansvarlige aktør kan deltage i markederne for kapabilitetskontrakter, kapacitet og automatisk balancering. For et eksempel på konfiguration af balanceringskontrolleren se Appendiks. 6.2.1 Kommunikationstest Der skal udføres en signaltest mellem Energinet og den balanceansvarlige aktør samt mellem den balanceansvarlige aktør og mindst ét anlæg. Der skal foreligge dokumentation for en vellykket signaltest, før der følges op med en funktionstest. Godkendelsesproceduren indeholder en signaltest samt en aktiveringstest, der dokumenterer funktionaliteten af den balanceansvarlige aktørs system. Da den balanceansvarlige aktørs kapacitets- og energileverancer er baseret på porteføljeleverancer, vil løbende opfølgning under normal drift udgøre en vigtig del af vurderingen af, om den balanceansvarlige aktør opfylder betingelserne.

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 30/43 6.2.2 Funktionstest Energinet sender et aktiveringssignal, som enten kan være trinbaseret eller gradientbaseret, til den balanceansvarlige aktør. Hvis testen foretages som en gradient på x MW/min., skal gradientsignalet svare til hvor P er den kapacitet, der anvendes i testen, og t er den tid, der er sat som krav til samlet responstid, hvilket er 15 minutter i DK1 og 5 minutter i DK2. Hvis en balanceansvarlig aktør i DK2 ønsker at prækvalificere kapacitet på 15 MW, skal denne aktør derfor være i stand til at følge en gradient på (15 MW /5 min.) = 3 MW/min eller reagere på et trin af 15 MW. Respons fra enheden eller den aggregerede portefølje skal ligge inden for området mellem "Test Step/Ramp " og "Minimum Response" i Figur 17, Figur 18 eller Figur 19. Minimumsrespons ved test med en gradient svarer til en "forsinkelse", fra modtagelse af sætpunktsændringen og til responsen måles, på højst 135 sekunder. (Svarende til tre Pt1-tidsbegrænsninger med Tau = 45 sek.). Figur 17 - Eksempel på minimumsrespons, når enheden/porteføljen testes op mod en trinvis sætpunktsændring i DK2, hvor 90% af fuld aktivering skal opnås inden for 5 minutter.

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 31/43 Figur 18 - Eksempel på krav, når enheden/porteføljen testes op mod en gradient i DK2, hvor respons mellem 20% og 80% maksimalt må være 135 sekunder forsinket i forhold til testgradienten. Figur 19 - Eksempel på krævet respons, når enheden/porteføljen testes op mod et trin eller en sætpunktsændring af en gradient i DK1, hvor respons mellem 20% og 80% maksimalt må være 135 sekunder forsinket i forhold til testgradientens værdier. 85% af fuld aktivering skal være opnået inden for 15 minutter. 6.2.3 Enheder i drift eller ikke i drift. Hvis den reserverede afrr-kapacitet leveres af en enkelt enhed, skal denne enhed altid være i drift og tilsluttet elnettet. Leveres reservekapaciteten af en portefølje af enheder, kan en del af kapaciteten leveres af enheder, der ikke er tilsluttet nettet. Kapaciteten i drift skal til enhver tid mindst svare til det, som sætpunktet fastsætter, som illustreret i Figur

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 32/43 20. Minimumskravene til kapacitet i drift, i både opadgående og nedadgående retning, relaterer til den faktiske effekt, der kan opnås med gradienten på 1,5 minutter. Dette betyder, at mindst 30% af reservekapaciteten i DK2, udover den faktiske effekt, skal være rullende reserver, mens reservekapacitet udover disse 30% kan placeres på enheder, der ikke er tilsluttet nettet, men er i stand til at reagere inden for 1,5 minutter. Kravet i DK1 er ligeledes 1,5 minutter, Hvilket svarer til, at mindst 10% af reservekapaciteten skal være rullende reserver. Figur 20 - Eksempel på en tidsplan for aktivering af afrr i DK2 fra kapacitet på +/-12 MW. 6.2.4 Konfiguration af PBR-kontrolsystem. Den tilførte effekt beregnes ud fra aktiveringssignalet. Denne beregning udføres ved hjælp af en forventet respons, som svarer til forsinket respons på et aktiveringssignal. Balanceringsstyringens udformning er op til den enkelte balanceansvarlige aktør med henblik på, om respons fordeles ligeligt på de deltagende enheder eller ej. Hvis en aktør ønsker, at Energinet at anvender en online-værdi, er dette muligt. 6.2.5 Signal liste afrr er en automatisk effektregulering reagerende på et online reguleringssignal sendt fra Energinet til anlæggene via den balanceansvarlige aktør. For at levere denne reserve skal der indbygges en ny funktion i anlæggenes kontrolanlæg. Funktionen sikrer, at anlæggene regulerer op og ned i effekt, styret af et online reguleringssignal fra Energinet. Online reguleringssignalet er et tillæg/en korrektion til anlæggenes eksisterende effektreguleringssignal. Referencen for reguleringen er leverandørernes effektplaner. Online reguleringssignalet fra Energinet skal fordeles til de anlæg, der deltager i afrr reguleringen af den balanceansvarlige aktør så den samlede reaktion modsvarer reguleringssignalet fra Energinet.

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 33/43 Anlæggene skal online beregne den til rådighed værende reserve op og den til rådighed værende reserve ned (MW) og online sende beregninger til den produktionsbalanceansvarlige, der samler delresultaterne til et fælles resultat, som sendes til Energinet. Anlæggene skal online beregne den til rådighed værende reguleringsgradient (MW/minut) og online sende beregninger til den produktionsbalanceansvarlige, der samler delresultaterne til et fælles resultat, som sendes til Energinet. Sekundære reserver er typisk aktiveret mere eller mindre konstant og leveres normalt af "kørende"/"rullende" anlæg på dellast, men kan også leveres af hurtigt startende anlæg, jf. afsnit 1.2.1 i Udbudsbetingelserne. afrr reserven kan leveres fra både forbrug og produktion som symmetrisk adskilte leverancer. Hvis den balanceansvarlige aktør ønsker at levere afrr reserven fra både forbrug og produktion, skal der udveksles to sæt reguleringssignaler med Energinet; et sæt for forbrug og et sæt for produktion. Indikering af skift mellem leverance fra forbrug eller produktion sker online ved hjælp af signalerne for "MW RESERVE UP" og "MW RESERVE DOWN". Signalerne skal udveksles via en IEC 60870-6 TASE.2-forbindelse eller IEC 60870-5-104-forbindelse. Signalerne, der skal udveksles via TASE.2, er følgende: ICCP INPUT MXU MXD RTU RTD DEV TCU TCD AUTO MW RESERVE UP MW RESERVE DOWN RAMP UP RAMP DOWN DEVIATION EXPECTED (Ubalance som PBA'en selv forventer at bortregulere) TIME CONSTANT UP TIME CONSTANT DOWN INDICATION (Statussignal der fortæller, at anlægget er tilgængeligt for afrr regulering) ICCP OUTPUT EBAS EXPV LFCS SETPOINT EXPECTED REGULATION EXPECTED LFC REGULATION CONTROL (ON/OFF, INDICATION) Signalerne sendes hvert 4. sekund. Ved brug af både produktion og forbrug sendes to sæt reguleringssignaler defineret som: Produktion: MXU(P) MW reserve up MXD(P) MW reserve down

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 34/43 Forbrug: MXU(C) MW reserve up MXD(C) MW reserve down (P for produktion, C for forbrug). Signalerne tolkes af Energinet som beskrevet i følgende scenarier. Scenarie 1 kun produktion anvendt. MXU(P) 0 MXD(P) 0 MXU(C) = 0 MXD(C) = 0 Scenarie 2 kun forbrug anvendt. MXU(P) = 0 MXD(P) = 0 MXU(C) 0 MXD(C) 0 Scenarie 3 produktion anvendt som opregulering, forbrug anvendt til nedregulering. MXU(P) 0 MXD(P) = 0 MXU(C) = 0 MXD(C) 0 Scenarie 4 produktion anvendt som nedregulering, forbrug anvendt til opregulering. MXU(P) = 0 MXD(P) 0 MXU(C) 0 MXD(C) = 0 Ved havari sender den balanceansvarlige TASE.2-signalet "AUTO INDICATION" til Energinet. Samtidig informeres balancevagt via telefon og e-mail. Signalerne, der skal udveksles via IEC 60870-5-104, er følgende:

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 35/43 Den mængde som leverandøren kan levere lige nu, dog maks. den kontraktuelle mængde. T36 MW RESERVE UP Measurement Et sæt signaler pr. kombinationsmulighed af forbrug/produktion. T36 MW RESERVE DOWN Measurement Den mængde som leverandøren kan levere lige nu, dog maks. den kontraktuelle mængde. Et sæt signaler pr. kombinationsmulighed af forbrug/produktion. T36 RAMP UP Measurement MW/minut. Hvor hurtigt kan anlægget rampe op. T36 RAMP DOWN Measurement MW/minut. Hvor hurtigt kan anlægget rampe ned. T36 TIME CONSTANT UP Measurement Sekunders forsinkelse ift. ENDK s signal. TIME CONSTANT T36 DOWN Measurement Sekunders forsinkelse ift. ENDK s signal. T36 DEVIATION EXPECTED Measurement Leverandørens ubalance, som leverandøren er ved at bortregulere. T36 SETPOINT EXPECTED Measurement Feedback Tilbagemelding på det setpunkt, som ENDK sender. Analogt signal med decimaler. T50 SETPOINT EXPECTED Setpoint ENDK s setpunkt. Sendes som ét signal med fortegn. T30 WATCHDOG Indication Leverandøren sender signal som skifter hvert 15 sec. AUTO (Statussignal der fortæller, at anlægget er tilgængeligt for LFCregulering) Indikation fra leverandøren om de kan levere. Det vil sige leverandørens regulator skal være aktiv. Når leverandøren har vundet et bud, skal regulatoren tændes T30 INDICATION Indication ellers skal den være slukket. LFC REGULATION Indication Feedback Feedback signal fra leverandøren at de har modtaget T30 CONTROL ENDK s aktiveringssignal. T46 LFC REGULATION CONTROL Command ENDK s aktivering af leverandørens regulator. T36 Activated Production Leverandørens tilbagemelding til ENDK om mængde af aktiveret produktion. T36 Activated Consumption Leverandørens tilbagemelding til ENDK om mængde af aktiveret forbrug. T36 T36 TIME CONSTANT UP Measurement TIME CONSTANT DOWN Measurement The seconds delay compared to the signal from Energinet. The seconds delay compared to the signal from Energinet.

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 36/43 6.2.6 Maksimaleffekt for aggregerede porteføljer Den maksimale pulje, der kan godkendes som en aggregeret portefølje er 10 MW for afrr. Ved prækvalifikation af en aggregeret portefølje større end 10 MW for afrr vil det kræve en test for hver portefølje. Eksempelvis ved en aggregeret mængde på 18 MW for afrr, kan puljen opdeles som hhv. 10 MW og 8 MW, hvor det vil kræve en prækvalifikation af begge porteføljer. De kan efterfølgende puljes ved indmelding til markedet. Ved prækvalifikation af en portefølje eftervises den samlede respons for systemet for porteføljen, hvor signaludvekslingen med systemet og et enkelt anlæg testes. Ved tilføjelse af anlæg til en eksisterende pulje af anlæg eller en aggregeret portefølje kræves kun en godkendelse af de tilføjede anlæg og ikke det samlede system. Ved tilføjelse af yderligere enheder til en aggregeret pulje tillader Energinet, at der kan tilføjes op til 10 MW af samme teknologi indenfor samme prisområde til den eksisterende portefølje af anlæg, uden der skal foretages en ny fysisk test af porteføljen eller anlægget. Ved en samlet tilføjelse til porteføljen på mere end 10 MW foretages en ny fysisk test. For alle typer af reserver gælder det, at tilføjelse af yderligere kapacitet til en allerede kvalificeret portefølje kan ske mod dokumentation for, at det tilføjede anlæg har identiske kvalifikationer og mod at aggregatoren indmelder den tilføjede kapacitet til Energinet via selvbetjeningsportal [løsningen er ikke aktuelt klar, men vil blive udarbejdet]. Aggregatoren skal, jf. indgåelse af Hovedaftale om levering af systemydelser, holde en opdateret liste over systemydelsesanlæg, som leverandøren råder over. Dokumentationen skal indeholde information om MW, type, placering og eventuelt forbrugsmønster over en given periode. Dokumentet udvides løbende, når nye teknologier ønskes prækvalificeret. Der forestilles en løsning med mulighed for at vælge forbrugsteknologi og efterfølgende mulighed for at indtaste specifikke efterspurgte data for denne teknologi. Hvis en teknologi ikke kan vælges, fordi det er den første af sin slags, kontaktes Energinet, og den vil blive tilføjet med specifikke ønsker for information. Mængden af efterspurgt information vil afhænge af det samlede potentiale for teknologien. Ydermere overvejes en positivliste for teknologier, der forventes meget udbredt i fremtiden for at lette processen, fx for elbiler, hvor ladestandere forventes standardiseret. Herudover etablerer Energinet et program for kontrolopfølgning, hvor den aggregerede portefølje mindst hvert tredje år gennemgår en fysisk test med henblik på at verificere leveringsprofilen for den aggregerede portefølje. Kontrolopfølgning sker på foranledning af Energinet. Der sker således en kontrolopfølgning mindst hvert tredje år i det tilfælde, at der er tilføjet yderligere enheder til porteføljen, som ikke kapacitetsmæssigt har givet anledning til en fysisk test af porteføljen i forbindelse med tilføjelsen. Såfremt der ikke er tilføjet yderligere kapacitet til den aggregerede portefølje af enheder, foretages en test mindst hvert femte år, jf. SOGL art. 155, stk. 6. 6.2.7 Onlinemåling For aggregerede enheder leveres systemydelsen gennem en aggregator og en balanceansvarlig aktør. Energinet forholder sig til den samlede leverance, der sælges af aggregatoren, og det medfører, at der blot skal være én online måling for den aggregerede leverance ved levering af afrr. Aggregatoren må gerne vælge at anvende flere målere. Ved enheder større end eller lig med 1,5 MW kræves dog for afrr og mfrr en onlinemåling pr. enhed. Ved aggregerede enheder, hvor enhedernes størrelse er under 1,5 MW i en portefølje kræves kun en onlinemåling, jf. SOGL art. 158, stk. 1, litra e). 6.2.8 Afregningsmålere Opsætningen omkring levering af systemydelser fra aggregerede enheder er afgørende for krav vedrørende afregningsmålere. Opsætningen kan bl.a. være en aggregator med eget balanceansvar eller en aggregator i samarbejde med

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 37/43 en balanceansvarlig. For krav til afregningsmålere herfor henvises derfor til markedsforskrift D1 herom. [Dette afsnit vil blive opdateret og udvidet på et senere tidspunkt]. 6.3 Audit på leverancer Kun anlæg/systemer, der har gennemgået funktionstesten, kan deltage i markedet for afrr. Når anlægget/systemet er godkendt, og begynder at levere systemydelser, vil der blive gennemført en løbende kontrol/audit på om anlægget/systemet leverer systemydelsen i den aftalte/godkendte kvalitet og mængde. Det er aktørens ansvar at leve op til den solgte mængde. Ved mindre mangler i leveringen modregnes betalingen for den del af leverancen, som ikke blev leveret. Ved større mangler kan dækning af omkostninger til erstatningskøb og karantæne komme på tale, jf. Udbudsbetingelserne. Ophævelse af karantæne opnås efter en ny godkendelse af anlægget eller efter grundig dokumentation for, at en eventuel fejl er udbedret. Det bemærkes, at den maksimale kapacitet et anlæg godkendes til at kunne melde ind på et reservemarked, ikke nødvendigvis er den mængde, som er til rådighed i enhver given periode. 7. Appendiks 7.1 Eksempel på konfiguration af en balanceringskontroller til afrr Figur 21 afrr balanceringskontroller principtegning. Effekttilførslen er beregnet baseret på aktiveringssignalet ved at anvende en forventet respons ækvivalent til en forsinket respons der følger aktiveringssignalet.

7.2 Reetablering af frekvensreserve For FCR i DK1 og FCR-D i DK2 gælder følgende: Reguleringen skal kontinuert være aktiv og indeholde funktioner, der sikrer opretholdelse af 100 % effekt i minimum 15 minutter. Efter afsluttet regulering skal reserven være retableret efter maksimum 15 minutter. En uddybende forklaring er illustreret med understående eksempel for FCR i DK1. Samme metode er gældende for FCR-D i DK2. Først og fremmest skal det dog nævnes, at denne metode er midlertidig og kun vil gælde indtil de fælles europæiske retningslinjer for både det kontinentale og det nordiske synkronområde træder i kraft. Figur 22 Eksempel på en frekvensafvigelse hvor integralet for afvigelsen ikke opnår en størrelse svarende til en +/- 200 mhz i 15 minutter.

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 39/43 Figur 22 viser et eksempel på en stor stokastisk frekvensafvigelse op imod maksimale afvigelser på +/- 200 mhz, som vil resultere i en fuld effektrespons fra FCR enhederne i DK1. Det grå skraverede område mellem værdien for frekvensafvigelsen (maks. +/- 200 mhz) og det tilladte dødbånd (+/- 20 mhz) omkring x-aksen, afspejler integralet af frekvensafvigelsen som FCR enhederne skal reagere på i DK1 (i DK2 for FCR-D, er maks. værdien +/- 500 mhz og dødbåndet +/- 100 mhz). Hvis summen af integralet, enten positiv eller negativ (ved en vedvarende stor positiv eller negativ frekvensafvigelse), bliver lig med eller større end det røde skraverede område, svarende til en fuld aktivering ved +/- 200 mhz i 15 minutter, må FCR enhederne benytte sig af en 15 minutters reetableringsperiode. Den fede sorte linje på figuren afspejler en løbende sum af integralet. Hvis denne sorte linje opnår en værdi på +/- 1 afspejlet på y-aksen til højre, er summen af integralet lig en fuld aktivering på 15 minutter, og reserven må benytte sig af reetableringsperioden på 15 minutter. Hvis frekvensafvigelsen går fra positiv til negativ eller omvendt, nulstilles summen af integralet ikke. Det ses dog på Figur 22, at den løbende sum af integralet, ved en positiv frekvensafvigelse større end dødbåndet, får den løbende sum af integralet til at stige hvorved at den sorte linje stiger. Omkring minut 17 til 20, ved en negativ frekvensafvigelse større end dødbåndet, er den løbende sum af integralet faldende hvorved at den sorte linje falder. Det samme ses fra omkring minut 25 til 40. Hvis frekvensen ligger inden for dødbåndet, er den løbende sum af integralet konstant. Ved begyndelsen af en leveringsperiode for en FCR enhed, starter den løbende sum af integralet fra nul. Hvis en FCR enhed leverer over flere leveringsperioder, fx to sammenhængende fire-timers blokke i DK1, nulstilles summen af integralet ikke ved begyndelsen af anden leveringsperiode. I dette eksempel ved en stor blivende positiv frekvensafvigelse efterfulgt af en kort periode med volatilitet efterfulgt af en stor blivende negativ frekvensafvigelse, opnås der aldrig en værdi på +/- 1 for den løbende sum af integralet for frekvensafvigelsen. Derfor ville der i en identisk situation i DK1 som vist på Figur 22, blive stillet krav til, at FCR enhederne kontinuerligt leverer i gennem hele perioden. Kravet til denne levering er vist på Figur 23, hvor MW FCR respons pr. solgt MW FCR er afspejlet på y-aksen til højre.

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 40/43 Figur 23 Den påkrævede respons for en FCR reserve ved en frekvensafvigelse som i eksemplet på Figur 22. I det næste eksempel, vist herunder på Figur 24 og Figur 25, ses en ca. dobbelt så stor frekvensafvigelse end i det forrige eksempel, med afvigelser op i mod +/- 400 mhz. I dette eksempel opnår den sorte linje som repræsenterer den løbende sum af integralet en værdi på 1, hvorfor FCR enheden må benytte sig af en reetableringsperiode på maksimalt 15 minutter. Hvis det vælges at benytte sig af reetableringsperioden nulstilles den løbende sum af integralet herefter. Hvis en frekvensafvigelse er større end +/- 200 mhz, tælles den yderligere afvigelse ikke med i den løbende sum af integralet. En frekvensafvigelse på 400 mhz i 2 minutter har derfor samme

Prækvalifikation af anlæg og aggregerede porteføljer 41/43 effekt på den løbende sum af integralet som en afvigelse på 200 mhz i 2 minutter, og ikke som en af afvigelse på 200 mhz i 4 minutter. På Figur 25 ses den påkrævede FCR respons, hvor FCR enheden benytter sig af reetableringsperioden på de maksimalt 15 minutter. Figur 24 Eksempel på en frekvensafvigelse hvor integralet for afvigelsen opnår en størrelse svarende til +/- 200 mhz i 15 minutter. Ved den røde lodrette streg er det efterfølgende tilladt for FCR reserven at reetableres i en periode på maksimum 15 minutter.