Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 14 Kompakt element med asfaltimprægneret træfiberplade som vindspærre Tabel 1. Beskrivelse af element 14 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s m 2 /kg 1 Overfladebehandling Grunding og maling Hulrum Type Kompakt 0 mm Vindspærre Type Asfaltimprægneret træfiberplade 9 mm Vanddampdiffusionsmodstand 0,7 GPa s m 2 /kg Fugtkapacitet 2 Høj Isolering Type Rockwool A-batts 285 mm (3 x 95 mm batts) Vanddampdiffusionsmodstand 2,1 GPa s m 2 /kg Dampspærre Type PE-folie 0, mm Vanddampdiffusionsmodstand 375 GPa s m 2 /kg Placering På den kolde side af indvendig beklædning Indvendig beklædning Type Gips 13 mm Vanddampdiffusionsmodstand 0,5 GPa s m 2 /kg Byggeri og Sundhed Ernst Jan de Place Hansen December 09 Journal nr. 721-018 Nummerering Bemærkninger Identifikation i forhold til tidligere Ingen reference; nyt element forsøgsrunder Lodret panel: 1 x 22 mm profileret fyrretræ. Dækbredde 112 mm ( mm fer og not). Vandrette lægter pr. 600 mm. Planker til facadebeklædning blev grundet med GORI 22 trægrunder og blev efter opsætning malet med GORI 99 dækkende 1: Gælder for materialet som facadebeklædningen er opbygget af. 2: Fugtkapaciteten udtrykker et materiales evne til at optage og afgive fugt i det hygroskopiske område.
Snittegning og foto Side 2 af 7 Ude Dampspærre Inde Figur 1. Facadeelement 14, vandret snit. Elementet målte 584 x 2683 mm (bredde x højde). Fugt- og temperaturfølere (i facadebeklædning og bag vindspærre) er markeret med rødt. Fugtfølere var placeret 0 mm fra elementets nederste kant. Figur 2. Facadeelement 14 set udefra, november 09, efter godt 4 års eksponering. Udsnit af nordvendt facade (tv.) og sydvendt facade (th.). Figur 3. Element 14 i nordvendt facade, november 09. Indvendig gipsplade er fjernet (tv.), vindspærre set indefra efter at dampspærre og isolering er fjernet (th.). Stikbensmåler viste -16 % træfugt i konstruktionstræ.
Målinger af fugt- og temperaturforhold er foregået siden september 05. Se også [1]. Side 3 af 7 Fugtmålinger Facadeelement 14 fugtindhold i de forskellige lag Figur 4 og 5 viser fugtindholdet i de forskellige lag i element 14 i den nordvendte og sydvendte facade, 0 mm fra elementets nederste kant. Kompakt, lodret panel,asfaltimpr. træfiberplade som v indspærre Element 14, Nord Figur 4. Fugtindhold (vægt-%) i element 14. Nordvendt facade. I facadebeklædning (lodret panel, sort) og bag vindspærre (asfaltimprægneret træfiberplade, lys violet), 0 mm fra elementets nederste kant. Kompakt element. Kompakt, lodret panel,asfaltimpr. træfiberplade som v indspærre Element 14, Sy d Figur 5. Fugtindhold (vægt-%) i element 14. Sydvendt facade. I facadebeklædning (lodret panel, sort) og bag vindspærre (asfaltimprægneret træfiberplade, lys violet), 0 mm fra elementets nederste kant. Kompakt element. Fugtføleren i facadebeklædningen på nordsiden viste påfaldende højere værdier, hvilket kan være tegn på, at føleren er defekt. Først når elementet demonteres kan dette afklares. På sydsiden var fugtindholdet størst i facadebeklædningen, men dog svagt aftagende over tid. I de to seneste vintre blev det højeste fugtniveau
bag vindspærren nået på sydsiden, omvendt var perioden med en værdi større end 12 vægt-% længere på nordsiden. Side 4 af 7 Sammenligning af facadeelementer type af vindspærre I figur 6 og 7 sammenlignes fugtindholdet i facadebeklædningen i element 13 og 14 i den nord- og sydvendte facade. Tilsvarende sammenlignes fugtindholdet bag vindspærren i figur 8 og 9. Hvor en gipsplade blev benyttet som vindspærre i element 13, var det i element 14 en asfaltimprægneret træfiberplade, som i forhold til gipspladen har en høj fugtkapacitet. Nord i facadebeklædning Figur 6. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Nordvendt facade. Kompakte elementer med lodret panel og forskellig vindspærre. Element 13 (sort, gips) og element 14 (grøn, asfaltimprægneret træfiberplade), 0 mm fra elementets nederste kant. Sy d, i facadebeklædning Figur 7. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Sydvendt facade. Kompakte elementer med lodret panel og forskellig vindspærre. Element 13 (sort, gips) og element 14 (grøn, asfaltimprægneret træfiberplade), 0 mm fra elementets nederste kant.
Side 5 af 7 Nord, bag v indspærre Figur 8. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Nordvendt facade. Kompakte elementer med lodret panel og forskellig vindspærre. Element 13 (sort, gips) og element 14 (grøn, asfaltimprægneret træfiberplade), 0 mm fra elementets nederste kant. Sy d, bag v indspærre Figur 9. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Sydvendt facade. Kompakte elementer med lodret panel og forskellig vindspærre. Element 13 (sort, gips) og element 14 (grøn, asfaltimprægneret træfiberplade), 0 mm fra elementets nederste kant. På sydsiden var der ikke forskel på fugtindholdet i de to elementer, hverken i facadebeklædningen (figur 7) eller bag vindspærren (figur 9). På nordsiden var fugtindholdet bag vindspærren højest i elementet med gips som vindspærre (figur 8). I facadebeklædningen var resultatet på nordsiden vanskelig at uddrage noget af; i begge elementer syntes føleren upålidelig (figur 6). Fugtindholdet var lavere bag vindspærren end i facadebeklædningen og perioden med et fugtindhold væsentlig over 12 vægt-% var markant kortere på sydsiden end på nordsiden. Skimmelsvampevækst Figur og 11 viser resultatet af beregninger af skimmelsvampeindekset (M-index) i nord- og sydfacaden henhold til [2].
6 5 M-index Side 6 af 7 4 3 2 1 0 Figur. Skimmelsvampeindeks (M-index). Element 14. Nordvendt facade. I facadebeklædning (sort). I øvrige positioner var M-index nul eller tæt på nul i hele måleperioden. 6 M-index 5 4 3 2 1 0 Figur 11. Skimmelsvampeindeks (M-index). Element 14. Sydvendt facade. I facadebeklædning (sort). I øvrige positioner var M-index nul eller tæt på nul i hele måleperioden. I overensstemmelse med figur 4 viser figur, at fugtindholdet i facadebeklædningen på nordsiden, i lange perioder har været kritisk i forhold til skimmelsvampevækst. Et M-index 4, 5 og 6 svarer at der skulle være synlig skimmelsvampevækst på henholdsvis, 50 og 0 % af overfladen. Med mindre føleren var defekt, hvilket der er mulighed for, så bør der detekteres skimmelsvampe i stort omfang, når facadeelementet inspiceres i forbindelse med at fugtforsøgshuset pilles fra hinanden i løbet af eller 11. Ligeledes er det i overensstemmelse med figur 5, at figur 11 viser, at der ikke kan forventes vækst af skimmelsvampe i det sydvendte element, da fugtindholdet kun kortvarigt nåede over vægt-%, og det midt om vinteren. Litteratur [1] Hansen, E. J. de Place () Fugt i træfacader II. Skov og Naturstyrelsen, København. Lokaliseret 03 på:
http://www.skovognatur.dk/nr/rdonlyres/28acba1d-3e2e-48f7-83a6-ebb08bfab445/2934/slutrapportfugtitraefacaderii.pdf Side 7 af 7 [2] Hukka, A. & Viitanen, H.A. (1999). A mathematical model of mould growth on wooden material. Wood Science and Technology, vol. 33, pp.475-485.