Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel

Transkript

1 Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 6 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s m 2 /kg 1 Overfladebehandling Grunding og maling Hulrum Type Uventileret 12 mm Vindspærre Type Gips 9 mm Vanddampdiffusionsmodstand 0,4 GPa s m 2 /kg Fugtkapacitet 2 Lav Isolering Type Rockwool A-batts 240 mm Vanddampdiffusionsmodstand 2,1 GPa s m 2 /kg Dampspærre Type PE-folie 0, mm Vanddampdiffusionsmodstand 375 GPa s m 2 /kg Placering På den kolde side af gipspladen mellem de to lag isolering Gipsplade Type Gips 13 mm Vanddampdiffusionsmodstand 0,5 GPa s m 2 /kg Isolering Type Rockwool A-batts 45 mm Vanddampdiffusionsmodstand 2,1 GPa s m 2 /kg Indvendig beklædning Type Gips 13 mm Vanddampdiffusionsmodstand 0,5 GPa s m 2 /kg Byggeri og Sundhed Ernst Jan de Place Hansen December 09 Journal nr Nummerering på inderste gipsplade Bemærkninger Identifikation i forhold til tidligere forsøgsrunder N9B (nordvendt) S9B (sydvendt) Vandret panel: 1 x 22 mm profileret fyrretræ. Dækbredde 112 mm ( mm fer og not) Beklædning blev grundet med GORI 22 trægrunder og blev efter opsætning malet med GORI 99 dækkende 1: Gælder for materialet som facadebeklædningen er opbygget af. 2: Fugtkapaciteten udtrykker et materiales evne til at optage og afgive fugt i det hygroskopiske område.

2 Snittegning og foto Side 2 af 9 Ude Dampspærre Inde Figur 1. Facadeelement 6, vandret snit. Elementet målte 584 x 2683 mm (bredde x højde). Fugt- og temperaturfølere er markeret med rødt. Følere bag vindspærre og i konstruktionstræ var placeret 0 mm fra elementets nederste kant. Følere i facadebeklædning og i det uventilerede hulrum var placeret 0 mm fra elementets nederste kant, 0 mm fra den øverste kant og midt i mellem. Figur 2. Facadeelement 6 set udefra, november 09, efter godt 4 års eksponering. Udsnit af nordvendt facade (tv.) og sydvendt facade (th.). Målinger af fugt- og temperaturforhold er foregået siden september 05. I efteråret 08 blev dampspærren perforeret ved at skære 4 stykker ud svarende til 2,5 % af dampspærrens samlede areal. Formålet var at simulere forhold i praksis, hvor der hyppigt sker perforering af dampspærren, eller hvor dampspærren ikke er helt lufttæt ved kanterne. Se også [1]. Fugtmålinger Facadeelement 6 fugtforhold i de forskellige lag Figur 3 og 4 viser fugtindholdet i de forskellige lag i element 6 i den nordvendte og den sydvendte facade, 0 mm fra elementets nederste kant.

3 Side 3 af 9 Uv entileret, v andret panel Element 6, Nord Figur 3. Fugtindhold (vægt-%) i element 6. Nordvendt facade. I facadebeklædning (vandret panel, sort), i uventileret hulrum (lys orange), bag vindspærre (lys violet), og i konstruktionstræl (brun), 0 mm fra elementets nederste kant. Modifikation af dampspærren i efteråret 08. Uv entileret, v andret panel Element 6, Sy d Figur 4. Fugtindhold (vægt-%) i element 6. Sydvendt facade. I facadebeklædning (vandret panel, sort), i uventileret hulrum (lys orange), bag vindspærre (lys violet), og i konstruktionstræl (brun), 0 mm fra elementets nederste kant. Modifikation af dampspærren i efteråret 08. På nordsiden var fugtindholdet de første vintre højest i facadebeklædningen, mens billedet var mere uklart de seneste vintre. Sammenlignet med andre elementer var fugtindholdet i konstruktionstræet relativt højt i og store perioder højere, især vinteren 07-08, end i de øvrige positioner, om end ikke så udpræget som i det sydvendte element 5 (s.d.). I det uventilerede hulrum kunne først ses en aftagende tendens og i den seneste vinter atter et højere fugtindhold. På sydsiden var fugtindholdet højest i facadebeklædningen og lavest i konstruktionstræet. Fugtindholdet var på samme niveau i nord- og sydsiden, men perioden med et relativt højt fugtniveau var kortere på sydsiden. Facadeelement 6 fugtforhold øverst, i midten og nederst i elementet Figur 5 og 6 viser fugtindholdet i facadebeklædningen mod nord og syd henholdsvis nederst (0 mm fra nederste kant), i midten og øverst (0 mm

4 fra øverste kant). Tilsvarende viser figur 7 og 8 fugtindholdet nederst, i midten og øverst i det uventilerede hulrum. Side 4 af 9 Element 6, nederst, i midten og øv erst Nord, i facadebeklædning Figur 5. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Nordvendt facade. Element 6, nederst (rød), i midten (grøn) og øverst (blå). Modifikation af dampspærren i efteråret 08. Element 6, nederst, i midten og øv erst Sy d, i facadebeklædning Figur 6. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Sydvendt facade. Element 6, nederst (rød), i midten (grøn) og øverst (blå). Modifikation af dampspærren i efteråret 08.

5 Side 5 af 9 Element 6, nederst, i midten og øv erst Nord, i hulrum Figur 7. Fugtindhold (vægt-%) i uventileret hulrum. Nordvendt facade. Element 6, nederst (rød), i midten (grøn) og øverst (blå). Modifikation af dampspærren skete i efteråret 08. Element 6, nederst, i midten og øv erst Sy d, i hulrum Figur 8. Fugtindhold (vægt-%) i uventileret hulrum. Sydvendt facade. Element 6, nederst (rød), i midten (grøn) og øverst (blå). Modifikation af dampspærren skete i efteråret 08. I facadebeklædningen var fugtindholdet størst midt i elementet (nord) eller øverst (syd) (figur 5 og 6). I hulrummet var der ingen forskel på nordsiden (figur 7), mens fugtindholdet i elementet orienteret mod syd var størst midt i elementet (figur 8). Generelt var forskellene små, men med tendens til at fugtindholdet var størst midt i elementet. Fugtindholdet var mindre i hulrummet end i facadebeklædningen, men forskellen var ikke så tydelig som i element 2 (ventileret hulrum) (s.d.). Sammenligning af facadeelementer tæthed af facadebeklædningen I figur 9 og sammenlignes fugtindholdet i facadebeklædningen i element 4, 5 og 6 i den nordvendte og sydvendte facade. Figur 11 og 12 viser på samme vis fugtindholdet på den varme side af vindspærren. Element 4 og 5 var opbygget på samme måde som element 6, dog havde element 4 klinklagt facadebeklædning, element 5 var med én-på-to og element 6 havde

6 vandret panel. Forskellen bestod derfor i facadebeklædningens tæthed. Dampspærren i element 4 og 6 blev modificeret i efteråret 08 (s.d.). Side 6 af 9 Uv entileret, tæthed af facadebeklædning Nord i facadebeklædning Figur 9. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Nordvendt facade. Uventileret hulrum bag facadebeklædning. Element 4 (sort, klink), element 5 (grøn, en-på-to) og element 6 (blå, vandret panel), 0 mm fra elementets nederste kant. Uv entileret, tæthed af facadebeklædning Sy d, i facadebeklædning Figur. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Sydvendt facade. Uventileret hulrum bag facadebeklædning. Element 4 (sort, klink), element 5 (grøn, en-på-to) og element 6 (blå, vandret panel), 0 mm fra elementets nederste kant.

7 Side 7 af 9 Uv entileret, tæthed af facadebeklædning Nord, bag v indspærre Figur 11. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Nordvendt facade. Uventileret hulrum bag facadebeklædning. Element 4 (sort, klink), element 5 (grøn, en-på-to) og element 6 (blå, vandret panel), 0 mm fra elementets nederste kant. Uv entileret, tæthed af facadebeklædning Sy d, bag v indspærre Figur 12. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Sydvendt facade. Uventileret hulrum bag facadebeklædning. Element 4 (sort, klink), element 5 (grøn, en-på-to) og element 6 (blå, vandret panel), 0 mm fra elementets nederste kant. Mens der på nordsiden ikke kunne ses nogen markant forskel i fugtindholdet i facadebeklædningen, var fugtindholdet på sydsiden større i element 4 (klink) end i de øvrige. Generelt var fugtniveauet lidt højere på sydsiden (figur ) end på nordsiden (figur 9). Bag vindspærren var forskellen i fugtindhold lille, men lidt større i element 6 (vandret panel) end i de andre to. Fugtholdet er lavest mod syd (figur 12). Fugtindholdet var markant lavere bag vindspærren end i facadebeklædningen, især mod syd. Generelt var fugtindholdet ikke kritisk og perioden med et relativt højt fugtniveau var kortere på sydsiden end på nordsiden, især bag vindspærren.

8 Sammenligninger med andre elementer i øvrigt Side 8 af 9 I databladet for facadeelement 2 sammenlignes fugtindholdet i element 2, 6, og 13, der alle havde vandret panel som facadebeklædning, for at se på betydningen af hulrummet bag denne. I databladet for facadeelement 7 sammenlignes fugtindholdet i element 6, 7, 8 og 9, der havde hver sin type vindspærre, men alle var med uventileret hulrum. Skimmelsvampevækst Figur 13 og 14 viser resultatet af beregninger af skimmelsvampeindekset i nord- og sydfacaden henhold til [2]. 6 M-index Figur 13. Skimmelsvampeindeks (M-index). Element 6. Nordvendt facade. I facadebeklædning nederst (rød), facadebeklædning midt (grøn), facadebeklædning øverst (blå) og i hulrum nederst (lys violet). I øvrige positioner var M-index nul i hele måleperioden. 6 M-index Figur 14. Skimmelsvampeindeks (M-index). Element 6. Sydvendt facade. I facadebeklædning nederst (rød), facadebeklædning øverst (blå) og i hulrum midt (skarp grøn). I øvrige positioner var M-index nul i hele måleperioden. På nordsiden var M-index i flere omgang tæt på 2 midt i facadebeklædningen, svarende til en vis skimmelsvampevækst, dog kun synlig gennem mi-

9 kroskop. På sydsiden nåede M-index op over 4 for oven i facadebeklædningen, svarende til at der skulle være synlig skimmelsvampevækst på mere end % af overfladen, og det tog et års tid før væksten gik helt i stå igen. Inspektion af facadeelementer vil vise, om der det har haft blivende effekt for facadebeklædningen. Det sker i forbindelse med at fugtforsøgshuset pilles fra hinanden i løbet af år eller 11. Side 9 af 9 Litteratur [1] Hansen, E. J. de Place () Fugt i træfacader II. Skov og Naturstyrelsen, København. Lokaliseret 03 på: [2] Hukka, A. & Viitanen, H.A. (1999). A mathematical model of mould growth on wooden material. Wood Science and Technology, vol. 33, pp