Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning

Transkript

1 Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 12 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s m 2 /kg 1 Overfladebehandling Grunding og maling Hulrum Type "Kompakt" 2 0 mm Vindspærre Type Gips 9 mm Vanddampdiffusionsmodstand 0,4 GPa s m 2 /kg Fugtkapacitet 3 Lav Isolering Type Rockwool A-batts 240 mm Vanddampdiffusionsmodstand 2,1 GPa s m 2 /kg Dampspærre Type PE-folie 0, mm Vanddampdiffusionsmodstand 375 GPa s m 2 /kg Placering På den kolde side af gipsplade mellem de to lag isolering Gipsplade Type Gips 13 mm Vanddampdiffusionsmodstand 0,5 GPa s m 2 /kg Isolering Type Rockwool A-batts 45 mm Vanddampdiffusionsmodstand 2,1 GPa s m 2 /kg Indvendig beklædning Type Gips 13 mm Vanddampdiffusionsmodstand 0,5 GPa s m 2 /kg Byggeri og Sundhed Ernst Jan de Place Hansen December 09 Journal nr Nummerering Bemærkninger Identifikation i forhold til tidligere forsøgsrunder N2B (nordvendt) S2B (sydvendt) En-på-to: udført af 1 x 22 mm gran, høvlet på tre sider Planker til facadebeklædning blev grundet på savværket og blev efter opsætning malet med GORI 99 dækkende 1: Gælder for materialet som facadebeklædningen er opbygget af. 2: Elementet var ikke helt kompakt, idet der var isolerede, lodretløbende hulrum bag facadebeklædningen. 3: Fugtkapaciteten udtrykker et materiales evne til at optage og afgive fugt i det hygroskopiske område.

2 Snittegning og foto Side 2 af 9 Ude Dampspærre Inde Figur 1. Facadeelement 12, vandret snit. Elementet målte 584 x 2683 mm (bredde x højde). Fugt- og temperaturfølere er markeret med rødt. Følerne var placeret 0 mm fra elementets nederste kant. Figur 2. Facadeelement 12 set udefra, november 09, efter godt 4 års eksponering. Udsnit af nordvendt facade (tv.) og sydvendt facade (th.). Målinger af fugt- og temperaturforhold er foregået siden september 05. Se også [1]. Fugtmålinger Facadeelement 12 fugtindhold i de forskellige lag Figur 3 og 4 viser fugtindholdet i de forskellige lag af element 12 i den nordvendte og den sydvendte facade, 0 mm fra elementets nederste kant.

3 Side 3 af 9 Kompakt, én-på-to Element 12, Nord Figur 3. Fugtindhold (vægt-%) i element 12. Nordvendt facade. I facadebeklædning (én-på-to, sort), i "hulrum" bag facadebeklædningen (lys orange), bag vindspærre (lys violet) og i konstruktionstræ (brun), 0 mm fra elementets nederste kant. "Kompakt" element. Kompakt, én-på-to Element 12, Sy d Figur 4. Fugtindhold (vægt-%) i element 12. Sydvendt facade. I facadebeklædning (én-på-to, sort), i "hulrum" bag facadebeklædning (lys orange), bag vindspærre (lys violet) og i konstruktionstræ (brun), 0 mm fra elementets nederste kant. "Kompakt" element. I det nordvendte element var fugtindholdet tilsyneladende meget højt i "hulrummet" bag facadebeklædningen. Detaljeret inspektion af elementerne i forbindelse med nedtagning af fugtforsøgshuset vil afdække dette. Desuden ser det ud til fugtindholdet i facadebeklædningen var stigende gennem perioden. Der var stor forskel på fugtindholdet i de forskellige lag af det nordvendte element, sammenholdt med element 5, der har samme facadebeklædning. På sydsiden var fugtindholdet størst i facadebeklædningen. Både mod nord og syd var fugtindholdet lavest i konstruktionstræet, og kun sjældent over 12 vægt-%. I "hulrummet" var fugtindholdet markant større på nordsiden end på sydsiden, mens der ingen forskel var i de øvrige positioner.

4 Sammenligning af facadeelementer tæthed af facadebeklædning Side 4 af 9 I figur 5 og 6 sammenlignes fugtindholdet i facadebeklædningen i element 11, 12 og 13, der alle er mere eller mindre kompakte elementer. Tilsvarende sammenlignes fugtindholdet bag vindspærren i figur 7 og 8. Element 11 havde klink som facadebeklædning, element 12 var med énpå-to, og element 13 havde lodret panel, dvs. forskellen lå i facadebeklædningens tæthed. Kun element 13 var helt uden hulrum bag facadebeklædningen, mens element 11 og 12 havde små, isolerede, uventilerede hulrum pga. facadebeklædningens opbygning. Dampspærren i element 11 blev modificeret i efteråret 08 (s.d.). Kompakt, tæthed af facadebeklædning Nord i facadebeklædning Figur 5. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Nordvendt facade. "Kompakte" elementer med forskellig facadebeklædning. Element 11 (sort, klink), element 12 (grøn, en-på-to) og element 13 (blå, lodret panel), 0 mm fra elementets nederste kant. Fugtføler i element 13 virker upålidelig. Kompakt, tæthed af facadebeklædning Sy d, i facadebeklædning Figur 6. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Sydvendt facade. "Kompakte" elementer med forskellig facadebeklædning. Element 11 (sort, klink), element 12 (grøn, en-på-to) og element 13 (blå, lodret panel), 0 mm fra elementets nederste kant.

5 Side 5 af 9 Kompakt, tæthed af facadebeklædning Nord, bag v indspærre Figur 7. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Nordvendt facade. "Kompakte" elementer med forskellig facadebeklædning. Element 11 (sort, klink), element 12 (grøn, en-på-to) og element 13 (blå, lodret panel), 0 mm fra elementets nederste kant. Kompakt, tæthed af facadebeklædning Sy d, bag v indspærre Figur 8. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Sydvendt facade. "Kompakte" elementer med forskellig facadebeklædning. Element 11 (sort, klink), element 12 (grøn, en-på-to) og element 13 (blå, lodret panel), 0 mm fra elementets nederste kant. På nordsiden var fugtindholdet i facadebeklædningen højest i elementet med den tætteste facadebeklædning (panel, nr. 13) og lavest i den med den mest åbne beklædning (klink, nr. 11) (figur 5), men det målte fugtindhold i element 13 var så højt, at man kunne tvivle på følerens pålidelighed. På sydsiden var fugtindholdet gennemgående højest i elementet med en-på-to beklædning (figur 6). På nordsiden var fugtindholdet bag vindspærren højest i elementet med panel som beklædning, mens der ikke var forskel på sydsiden (figur 7 og 8). Fugtindholdet var lavere bag vindspærren end i facadebeklædningen og lavere i sydvendte elementer end i nordvendte, især bag vindspærren. Generelt var fugtindholdet ikke kritisk.

6 Sammenligning af facadeelementer uventileret og kompakt Side 6 af 9 I figur 9 til 12 sammenlignes fugtindholdet i element 5 og 12. Element 5 havde et uventileret hulrum, mens facadebeklædning og vindspærre var i direkte kontakt i element 12 ("kompakt"), hvis man fraregnede de isolerede hulrum der opstod mellem vindspærre og facadebeklædning pga. at facadebeklædningen var én-på-to. Facadebeklædning én-på-to Nord i facadebeklædning Figur 9. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Nordvendt facade. Én-på-to som facadebeklædning. Element 5 (sort, uventileret) og element 12 (pink, kompakt), 0 mm fra elementets nederste kant. Facadebeklædning én-på-to Sy d, i facadebeklædning Figur. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Sydvendt facade. Én-på-to som facadebeklædning. Element 5 (sort, uventileret) og element 12 (pink, kompakt), 0 mm fra elementets nederste kant.

7 Side 7 af 9 Facadebeklædning, én-på-to Nord, bag v indspærre Figur 11. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Nordvendt facade. Én-på-to som facadebeklædning. Element 5 (sort, uventileret), element 12 (pink, kompakt), 0 mm fra elementets nederste kant. Facadebeklædning én-på-to Sy d, bag v indspærre Figur 12. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Sydvendt facade. Én-på-to som facadebeklædning. Element 5 (sort, uventileret), element 12 (pink, kompakt), 0 mm fra elementets nederste kant. På nordsiden var fugtindholdet i facadebeklædningen størst i det "kompakte" element og gradvist stigende (figur 9), mens det på sydsiden var størst i det uventilerede (figur ). Bag vindspærren var fugtindholdet i begge tilfælde størst i det uventilerede element. Fugtindholdet var lavere bag vindspærren end i facadebeklædningen, især mod syd. Skimmelsvampevækst Figur 13 og 14 viser resultatet af beregninger af skimmelsvampeindekset (M-index) i nord- og sydfacaden henhold til [2].

8 6 5 4 M-index Side 8 af Figur 13. Skimmelsvampeindeks (M-index). Element 12. Nordvendt facade. I facadebeklædning (sort), og i "hulrum" bag denne (lys orange). I øvrige positioner var M-index nul eller tæt på nul i hele måleperioden. 6 M-index Figur 14. Skimmelsvampeindeks (M-index). Element 12. Sydvendt facade. I facadebeklædning (sort). I øvrige positioner var M-index nul eller tæt på nul i hele måleperioden. I overensstemmelse med figur 3 og 4 viser figur 13 og 14, at der kunne forventes skimmelsvampevækst i det nordvendte element, men ikke i det sydvendte. Index på 5 svarer til, at der skulle være synlig skimmelsvampevækst på 50 % af overfladen. Det må derfor være muligt at kunne se angreb af skimmelsvampe på det nordvendte element, når fugtforsøgshuset pilles fra hinanden i løbet af eller 11. Litteratur [1] Hansen, E. J. de Place () Fugt i træfacader II. Skov og Naturstyrelsen, København. Lokaliseret 03 på:

9 [2] Hukka, A. & Viitanen, H.A. (1999). A mathematical model of mould growth on wooden material. Wood Science and Technology, vol. 33, pp Side 9 af 9