Facadeelement 10 "Uventileret" hulrum bag vandret panel

Transkript

1 Notat Fugt i træfacader II Facadeelement "Uventileret" hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s m 2 /kg 1 Overfladebehandling Grunding og maling Hulrum Type "Uventileret" 3 12 mm Vindspærre Type Gips 9 mm Vanddampdiffusionsmodstand 0,4 GPa s m 2 /kg Fugtkapacitet 2 Lav Isolering Type Rockwool A-batts 285 mm (3 x 95 mm batts) Vanddampdiffusionsmodstand 2,1 GPa s m 2 /kg Dampspærre Type PE-folie 0, mm Vanddampdiffusionsmodstand 375 GPa s m 2 /kg Placering På den kolde side af indvendig beklædning Indvendig beklædning Type Gips 13 mm Vanddampdiffusionsmodstand 0,5 GPa s m 2 /kg Byggeri og Sundhed Ernst Jan de Place Hansen December 09 Journal nr Nummerering på inderste gipsplade Bemærkninger Identifikation i forhold til tidligere forsøgsrunder N8B (nordvendt) S8B (sydvendt) Vandret panel: 1 x 22 mm profileret fyrretræ. Dækbredde 112 mm ( mm fer og not) Beklædning blev grundet med GORI 22 trægrunder og blev efter opsætning malet med GORI 99 dækkende 1: Gælder for materialet som facadebeklædningen er opbygget af. 2: Fugtkapaciteten udtrykker et materiales evne til at optage og afgive fugt i det hygroskopiske område. 3: "Uventileret": 7 mm liste forneden i hulrum, dvs. der var en 5 mm sprække

2 Snittegning og foto Side 2 af 8 Ude Dampspærre Inde Figur 1. Facadeelement, vandret snit. Elementet målte 584 x 2683 mm (bredde x højde). Hulrummet mellem vindspærre og facadebeklædning var "uventileret" jf. Tabel 1. Fugt- og temperaturfølere er markeret med rødt. Følere bag vindspærre og i konstruktionstræ var placeret 0 mm fra elementets nederste kant. Følere i facadebeklædning og i hulrum mod nord var placeret 0 mm fra øverste kant, 0 mm fra nederste kant samt midt her i mellem, mod syd kun 0 mm fra nederste kant. Figur 2. Facadeelement set udefra, november 09, efter godt 4 års eksponering. Udsnit af nordvendt facade (tv.) og sydvendt facade (th.). Målinger af fugt- og temperaturforhold er foregået siden september 05. I efteråret 08 er dampspærren perforeret ved at skære 4 stykker ud svarende til 2,5 % af dampspærrens samlede areal. Formålet var at simulere forhold i praksis, hvor der hyppigt sker perforering af dampspærren, eller hvor dampspærren ikke er helt lufttæt ved kanterne. Se også [1]. Fugtmålinger Facadeelement fugtindhold i de forskellige lag Figur 3 og 4 viser fugtindholdet i de forskellige lag i element i den nordvendte og den sydvendte facade, 0 mm fra elements nederste kant.

3 Fugtindhold v ægt % Side 3 af 8 "Uv entileret", v andret panel Element, Nord Figur 3. Fugtindhold (vægt-%) i element. Nordvendt facade. I facadebeklædning (vandret panel, sort), i "uventileret" hulrum (lys orange), bag vindspærre (lys violet) og i konstruktionstræ (brun), 0 mm fra elementets nederste kant. Modifikation af dampspærren i efteråret 08. Fugtindhold v ægt % "Uv entileret", v andret panel Element, Sy d Figur 4. Fugtindhold (vægt-%) i element. Sydvendt facade. I facadebeklædning (vandret panel, sort), i "uventileret" hulrum (lys orange), bag vindspærre (lys violet) og i konstruktionstræ (brun), 0 mm fra elementets nederste kant. Modifikation af dampspærren i efteråret 08. På nordsiden var fugtindholdet størst i facadebeklædningen, og lavest i konstruktionstræ. Fugtindholdet bag vindspærren og i hulrummet var i lange perioder omtrent det samme, men mindre end i facadebeklædningen. På sydsiden var fugtindholdet gennemgående højest i facadebeklædningen, men midt på vinteren højest i det "uventilerede" hulrum (i 2 af vintrene). Bortset fra en enkelt vinter, hvor fugtindholdet kom over vægt-% måltes stort set ikke fugtindhold over 12 vægt-% i konstruktionstræet. Overordnet set var fugtindholdet lidt større mod nord end mod syd, men den største forskel var varigheden af den periode, hvor fugtindhold over 12 vægt-% måltes. Facadeelement fugtindhold nederst, i midten og øverst i elementet Figur 5 og 6 viser fugtindholdet i facadebeklædningen og i det uventilerede hulrum mod nord, henholdsvis nederst (0 mm fra elementets nederste

4 kant), i midten og øverst (0 mm fra elements øverste kant). I sydvendte facader var kun anbragt følere nederst i elementet. Side 4 af 8 Fugtindhold v ægt % Element, nederst, i midten og øv erst Nord, i facadebeklædning Figur 5. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Element nederst (reference, rød), i midten (grøn) og øverst (blå). Nordvendt facade. Modifikation af dampspærren i efteråret 08. Fugtindhold v ægt % Element, nederst, i midten og øv erst Nord, i hulrum Figur 6. Fugtindhold (vægt-%) i "uventileret" hulrum. Element, nederst (reference, rød), i midten (grøn) og øverst (blå). Nordvendt facade. Modifikation af dampspærren i efteråret 08. I facadebeklædningen var der ikke en entydig sammenhæng mellem fugtindhold og placering af føler; om efteråret var fugtindholdet størst nederst, og det tidlige forår var den på samme niveau eller lidt højere øverst i elementet. På sydsiden var fugtindholdet størst øverst i elementet. På sydsiden synes fugtindholdet at være steget fra vinteren 07/08 til vinteren 08/09, altså efter at dampspærren er gjort mindre tæt. Sammenligning med andre elementer vandret panel I figur 7 og 8 sammenlignes fugtindholdet i facadebeklædningen i element 2, 6, og 13 i den nordvendte og sydvendte facade. Tilsvarende sammenlignes fugtindholdet på den varme side af vindspærren i figur 9 og. Element 2 og 6 var opbygget på samme måde som element, dog var element 2 med ventileret hulrum, og element 6 med uventileret hulrum,

5 mens element var både og, jf. tabel 1. Element 13 var kompakt og med lodret panel, mens element 2, 6 og havde vandret panel. I efteråret 08 blev dampspærren modificeret i element 2, 6 og, jf. beskrivelsen for element ovenfor. Side 5 af 8 Fugtindhold [vægt-%] Panel som facadebeklædning Nord i facadebeklædning Figur 7. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Nordvendt facade. Element 2 (sort, ventileret), element 6 (rød, uventileret), element (blå, "uventileret") og element 13 (grøn, kompakt), 0 mm fra elementets nederste kant. Elementer med vandret panel (2, 6 og ) og lodret panel (13) som facadebeklædning. Fugtindhold [vægt-%] Panel som facadebeklædning Sy d, i facadebeklædning Figur 8. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Sydvendt facade. Element 2 (sort, ventileret), element 6 (rød, uventileret), element (blå, "uventileret") og element 13 (grøn, kompakt), 0 mm fra elementets nederste kant. Elementer med vandret panel (2, 6 og ) og lodret panel (13) som facadebeklædning.

6 Fugtindhold v ægt % Side 6 af 8 Panel som facadebeklædning Nord, bag v indspærre Figur 9. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Nordvendt facade. Element 2 (sort, ventileret), element 6 (rød, uventileret), element (blå, "uventileret") og element 13 (grøn, kompakt), 0 mm fra elementets nederste kant. Elementer med vandret panel (2, 6 og ) og lodret panel (13) som facadebeklædning. Fugtindhold v ægt % Panel som facadebeklædning Sy d, bag v indspærre Figur. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Sydvendt facade. Element 2 (sort, ventileret), element 6 (rød, uventileret), element (blå, "uventileret") og element 13 (grøn, kompakt), 0 mm fra elementets nederste kant. Elementer med vandret panel (2, 6 og ) og lodret panel (13) som facadebeklædning. Det er vanskeligt at konkludere noget ud fra figur 7, da værdierne for fugtindhold i såvel element 2 (ventileret) og 13 (kompakt) virker påfaldende høje, men hvis de er pålidelige, så klarede især det kompakte sig ikke godt (s.d.). På sydsiden sås ingen forskel, dvs. ingen effekt af om elementet var kompakt eller havde et (u)ventileret hulrum. Bag vindspærren var fugtindholdet på nordsiden lidt større i det kompakte element end i de øvrige, men slet ikke en forskel der modsvarede forholdene i facadebeklædningen. På sydsiden var der meget lidt forskel, igen med det højeste fugtindhold i det kompakte element. Fugtindholdet var lavere mod syd end mod nord.

7 Fugtindholdet var lavere bag vindspærren end i facadebeklædningen, et udtryk for, at fugten i facadebeklædningen kom udefra. Fugtindholdet var størst i det kompakte element. Side 7 af 8 Skimmesvampevækst Figur 11 og 12 viser resultatet af beregninger af skimmelsvampeindekset (M-index) i nord- og sydfacaden henhold til [3]. 6 M-index Figur 11. Skimmelsvampeindeks (M-index). Element. Nordvendt facade. I facadebeklædning nederst (rød), i facadebeklædning øverst (blå) og i konstruktionstræ (brun). I øvrige positioner var M-index nul eller tæt på nul i hele måleperioden. 6 M-index Figur 12. Skimmelsvampeindeks (M-index). Element. Sydvendt facade. I facadebeklædning nederst (rød) og i hulrum nederst nederst (lys violet). I øvrige positioner var M-index nul eller tæt på nul i hele måleperioden. I overensstemmelse med figur 3 og 4 viser figur 11 og 12, at der ikke kunne forventes synlig skimmelsvampevækst i element. M-index nærmede sig 2 i facadebeklædningen på nordsiden i den første vinter, svarende til at moderat vækst skulle kunne detekteres med mikroskopi. Inspektion af facadeelementer sker i forbindelse med at fugtforsøgshuset pilles fra hinanden i løbet af eller 11.

8 Litteratur [1] Hansen, E. J. de Place () Fugt i træfacader II. Skov og Naturstyrelsen, København. Lokaliseret 03 på: Side 8 af 8 [2] Hukka, A. & Viitanen, H.A. (1999). A mathematical model of mould growth on wooden material. Wood Science and Technology, vol. 33, pp