Referat fra møde i DØFR 26. oktober 2018

Referat fra møde i DØFR 26. oktober 2018 Deltagere: Medlemmer Formand Jacob Nielsen, Landbrugsstyrelsen Kirsten Lund Jensen, Landbrug & Fødevarer Camilla Udsen, Forbrugerrådet TÆNK Sybille Kyed, Økologisk Landsforening Laust Krejberg, Økologisk Landsforening Niels Henrik Henriksen, Dansk Akvakultur Kirsten Jacobsen, den danske detailhandel Særligt sagkyndige Kirsten Holst Sørensen, SEGES Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Miljø- og Fødevareministeriet Maria Ramsgaard Hansen, Miljø- og Fødevareministeriets departement Katrine Kaldahl, Landbrugsstyrelsen Malene Kjer Andersen, Landbrugsstyrelsen Inger Løn, Landbrugsstyrelsen Lisbeth Landstrøm, Fødevarestyrelsen Per Faurholt Ahle, Landbrugsstyrelsen (punkt 1 til 3) Kresten Munk Skov Jensen, Landbrugsstyrelsen (punkt 1 til 3) Hanne Bjerre Jensen, Landbrugsstyrelsen (referent) Afbud fra Per Kølster, Økologisk Landsforening Rikke Lundsgaard, Danmarks Naturfredningsforening Klaus Loehr-Petersen, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Brian Tholstrup Nybo, Økologisk Landsforening Jesper Lund-Larsen, 3F Thomas Helle, Landbrug & Fødevarer Peter Bernt Jensen, DI Fødevarer, Niels Halberg, ICROFS Robert Langberg Lind, Fødevarestyrelsen Hans Erik Jørgensen, Landbrug & Fødevarer 1. Godkendelse af dagsorden Formanden bød velkommen til mødet og velkommen i rådet til Niels Henrik Henriksen fra Dansk Akvakultur og Laust Krejberg fra Økologisk Landsforening. De indtræder i stedet for henholdsvis Villy Larsen og Preben Lauridsen. Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger. 2. Gennemgang af CAP 2020 (ud fra en økologivinkel) Kresten Munk Skov Jensen, Landbrugsstyrelsen orienterede om CAP 2020. Landbrugsstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Tlf. 33 95 80 00 CVR 20814616 EAN 5798000877955 mail@lbst.dk www.lbst.dk

EU-Kommissionen foreslår, at den kommende reform skal forenkle CAP en, og at der skal leveres på målsætninger inden for bl.a. innovation og viden, modstandsdygtighed hos bedrifterne, styrkelse af miljø og klimaindsatsen, vækst og beskæftigelse i landdistrikter, samt generationsfornyelse. Søjle 1 og 2 samordnes i en fælles landbrugsforordning og medlemsstaterne skal udarbejde en CAP-plan, der omfatter interventionerne i begge søjler. CAP-planen vil være en modificeret udgave af det, vi nu har med landdistriktsprogrammet. Medlemsstaterne selv skal designe deres nationale støtteordninger i CAP-planen. Hertil har landene en større metodefrihed end tidligere inden for en ramme af interventioner og fælles målsætninger, der fastlægges i landbrugsforordningen. Fokus skifter fra et detaljeorienteret fokus på overholdelse af reglerne til et fokus på, hvilke resultater medlemsstaten leverer. Budgettet er reduceret på EU-niveau med 5 procent pga. Brexit og andre prioriteter. Der er allokeringskrav på minimum 40 procent til klimaformål fra det samlede budget til søjle 1 og 2, og allokeringskrav i søjle 2 på mindst 30 procent til målsætningerne vedr. miljø, klima og biodiversitet. Kommissionen har forslået et støtteloft på 100.000 kr. på direkte støtte pr. ansøger. I direkte støtte bliver det obligatorisk at udbyde eco-scheme, som vil være etårige ordninger, der skal støtte miljø, klima eller biodiversitet. I søjle 2 videreføres de muligheder, der er i dag med både arealstøtte og investeringsstøtte. Kommissionen foreslår at styrke de fælles basiskrav ved at samle krydsoverensstemmelse og de grønne krav i en forstærket konditionalitet, som alle støttemodtagere af arealstøtte og husdyrpræmier skal overholde for at få den fulde støtte. LBST bidrager til processen vedrørende forhandling af CAP en og styrelsen inddrager interessenter løbende. Næste gang, der inddrages interessenter, forventes at være, når der foreligger forslag til kompromistekst. Kommissionen har lagt op til, at reformen skal træde i kraft 2021. Valget af nyt Europa-Parlament i maj 2019, udpegning af ny Kommission i november 2019 og de sideløbende forhandlinger om de flerårige finansielle rammer (MFF) indebærer en risiko for, at reformen forsinkes. På baggrund af spørgsmål fra rådet forklarede LBST, at fraværet af en specifik artikel om økologi er udtryk for Kommissionens ønske om at samle flere nuværende artikler i én. Etableringen af eco-scheme i søjle 1 forventes at give mulighed for at placere økologisk arealstøtte i søjle 1 eller 2. Inden for rammerne af EU-reglerne vil Danmark selv skulle beslutte, hvordan man vil udnytte interventionerne, herunder i hvilken søjle, man vil forfølge målsætningerne i. Der skal desuden foretages en analyse af den nuværende situation i landbruget, en såkaldt SWOT-analyse. Der var spørgsmål om, hvorvidt der vil blive afsat flere midler til miljø, klima og biodiversitet end i dag. LBST oplyste, at der er bundet midler til de formål, men da budgettet er reduceret, er det vanskeligt at svare på for nuværende. Der var et spørgsmål fra rådet, om der ikke burde være mulighed for incitamentsbetaling i søjle 2 med en bemærkning om, at det forekommer 2

besynderligt, at det kun er udbetalinger fra søjle I, der kan indeholde en incitamentsbetaling eftersom søjle I penge jo netop udbetales til produktion. Der var ligeledes en kommentar om, at det vil være uheldigt at have grønne tiltag i en søjle, hvor der ikke kan indregnes en incitamentsbetaling, og både arbejde med grønne tiltag i søjle I og søjle II. Det vil ikke skabe forenkling. Endelig var der spørgsmål til, hvordan støttesatsen ved incitamentsbetalingen vil kunne beregnes. LBST noterede forslaget og svarede, at det endnu ikke klarlagt, hvordan støttesatserne vil kunne beregnes. Det blev kommenteret, at et uens ambitionsniveauet for, hvor stor en andel af søjle 1, der afsættes til eco-scheme, vil føre til ulige vilkår mellem de enkelte medlemslande, i det nogle lande afsætter et stort budget til grønne tiltag fremfor at bruge penge på produktionsstøtte mens andre fortsætter med at køre med produktionsstøtte og spurgt til, om det er noget som Danmark vil tage med i betragtning i det videre arbejde, idet det blev anbefalet, at der af den årsag bør fastsættes et minimumbudget, der skal anvendes på eco-scheme. LBST noterede forslaget. 3. Status for ØA Per Faurholt Ahle, Landbrugsstyrelsen orienterede om status for Økologisk Arealtilskud. Der er i 2018 søgt tilsagn om økologisk arealtilskud til ca. 39.000 ha. Fristen for at søge nyt tilsagn udløb 3. september 2019 og LBST er i Augustenborg i gang med at behandle ansøgningerne. Vedrørende de kommende udbetalinger er der forventning om, at det går bedre og bedre, men der er endnu ikke fastsat et mål for udbetalingen. Bekendtgørelse for økologisk arealtilskud har netop været i høring. Fra 2019 indføres det bl.a., at ansøgning om tilsagn skal ske i et nyt digitalt skema. Der var en opfordring fra rådet om, at ØA får et selvstændigt resultatmål og ikke indgår i et samlet udbetalingsmål. Der var et spørgsmål fra rådet om, hvor stort frafald der er af modtagere af ØA, og hvor pengene i tilskud derfor kan vurderes at være spildt. Formanden lovede, at LBST ville vende tilbage med oplysninger om frafaldet. Oplysningerne er vedhæftet referatet som bilag 1. 4. Status på implementeringsplanen for Vækstplan for dansk økologi Maria Ramsgaard Hansen, Departementet orientererede om status på arbejdet med implementeringsplanen, herunder om arbejdet med at inkludere økologien i forbindelse med udarbejdelse af generel regulering. Der indkaldes til første møde i en dialoggruppe herom ultimo november. Der er endnu ikke en fast dagsorden for dialoggruppemøde om jordbrugs- og husdyrregulering. Foreløbigt er den nye husdyrregulering og økologernes muligheder for at udlægge kvælstoffikserende efterafgrøder på dagsordenen, og medlemmerne er velkomne til at melde dagsordenspunkter ind. Det blev bemærket, at håndteringen af N fikserende planter i efterafgrødeblandinger er en problemstilling, der er arbejdet med i flere år og den 3

bør lukkes med en løsning, som ikke indebærer, at den skal behandles i et nyt udvalg. LBST noterede dette ønske. En opdateret implementeringsplan, hvor der kan ses flere oplysninger om de enkelte emner, vedlægges referatet som bilag 2. (Planen er også tidligere sendt til rådet.) 5. Årlig beretning fra DØFR til Miljø- og Fødevareministeren. jf. Implementeringsplanens nr. 23 for Vækstplan for dansk økologi Formanden orienterede om, at rådet fra 2019 skal til at give en årlig beretning til ministeren. Tiltaget stammer fra Vækstplan for økologi, hvor det fremgår, at Det Økologiske Fødevareråd skal rådgive miljø- og fødevareministeren om, hvordan ministeriet kan understøtte en innovativ og markedsdrevet økologisk sektor. Det skal gøres ved, at DØFR årligt leverer en beretning til ministeren om, hvordan ministeriet kan understøtte en innovativ og markedsdrevet økologisk sektor, herunder forslag til forenklinger og aktuelle emner med betydning for dansk økologi. LBST fungerer som sekretariat for arbejdet og til næste møde, som skal afholdes i februar, vil LBST udarbejde et skelet for beretningen, og på mødet kan format og input drøftes. Da der allerede foreligger en vækstplan, er formålet med beretningen umiddelbart at aflevere konkrete forslag, som kan give værdi direkte hos økologerne. 6. Status på arbejdet i Dialoggrupperne under Vækstplan for dansk økologi Katrine Kaldahl, Landbrugsstyrelsen orienterede kort om status i dialoggrupperne. Der arbejdes med de faglige emner i dialoggrupperne, og grupperne får tilsendt relevant materiale mv. Ved møderne i DØFR orienteres kort om status på arbejdet i grupperne. Insekter LBST arbejder i øjeblikket på at få overblik over de produktioner, der findes af insekter og afdække de muligheder, der er for at fastsætte regler for en økologisk produktion og anvendelse af økologiske insekter. Vi forventer at sende materiale i høring til gruppen i november, blandt andet om hvilke arter, der skal fokuseres på. På EU-niveau ser man i øjeblikket også på mulighederne på området. Vi skeler til arbejdet i EU, hvor der bl.a. er fokus på udfordringerne i forhold til de generelle regler på området. Cirkulær økologi Der blev afholdt møde i dialoggruppen om cirkulær økologi den 12. oktober. Her blev det drøftet i hvilket omfang, det er muligt at anvende forskellige recirkulerede næringsstoffer, som ikke direkte er at finde på økologiforordningens positivliste, samt hvordan man sammensætter en incitamentstruktur, som kan sikre, at der anvendes mindre ikke-økologisk husdyrgødning og flere recirkulerede næringsstoffer. 4

På dialogmødet fremlagde Jakob Magid fra KU hovedessensen af sin rapport, som sammenligner slam med husdyrgødning. Deltagerne i dialoggruppen vil afklare holdningerne til slam i deres baglande og vende tilbage til LBST. LBST vil, med hjælp fra FVST og MST, gå videre med at udfærdige en juridisk analyse om muligheder for adgang til at anvende affalds-, rest- og biprodukter. Samtidig ser gruppen på muligheder for særlige næringsstoffer, hvor gruppen er bedt om at komme med deres vurdering af stofferne, og også hvordan de ser, at stofferne kan komme i spil. LBST vil afholde flere møder i gruppen. Natur- og klimakrav Der blev afholdt den første partnerworkshop om nye natur- og klimakrav den 12. oktober. LBST har en strategi, hvor et af initiativerne er, at vi gerne vil blive bedre til at indgå partnerskaber med vores interessenter om udvikling af ny regulering. Projektet om nye natur- og klimakrav er udvalgt til dette. Medlemmer, der har tilkendegivet interesse i projektet, har fået tilsendt materialet fra workshoppen og en invitation til en ny workshop. Der blev spurgt til timingen af workshoppen i forhold til deadlines i projektplanen. LBST kan oplyse, at timingen er tilpasset projektets plan. På baggrund af interesse fra rådet lovede LBST at sende relevant materiale fra dialoggrupperne til orientering til alle medlemmer af rådet og ikke kun til de medlemmer, der deltager i de enkelte dialoggrupper. (Der er sendt materiale til orientering til rådet fra dialoggruppen om cirkulær økologi og gruppen om natur og klima den 12. november 2018.) 7. Status for Økologiforordningen, herunder dialoggruppen Malene Andersen, Landbrugsstyrelsen orienterede om status for forordningen, forhandlingerne og arbejdet i dialoggrupperne om gennemførelsesbestemmelserne. Basisforordningen blev vedtaget i sommeren 2018. Forhandlingerne om detailregler for produktionsregler er allerede godt i gang. Kommissionen forventer i løbet af 2019 at kunne fremsætte og vedtage et egentlig forslag. Det næste emne i forhandlingsrækkefølgen vil være spørgsmålet om kontrol og de detailregler, der måtte være til det emne. Efterfølgende vil import, handel og mærkning komme på dagsordenen. Hele forløbet skal være afsluttet inden 2021. I forbindelse med forhandlingerne har LBST inviteret DØFR medlemmer til at deltage i en dialoggruppe om produktionsreglerne. I gruppen har vi pt. bl.a. drøftet fjerkræ, svin, planter og akvakultur (sidstnævnte var organiseret af FVST). På den måde koordinerer vi holdningerne til de enkelte spørgsmål, og kan forhåbentligt få sat aftryk på resultatet. Tanken er, at LBST senere indkalder til dialoggruppe om kontrolspørgsmål, som så eventuelt kan blive suppleret med nye medlemmer fra DØFR. Alt efter mødernes indhold kan besætningen altså variere. 5

Der blev spurgt til, om det kommende valg til Europa-Parlamentet vil kunne forsinke forløbet. Det er svært at svare entydigt på, men umiddelbart skal langt de fleste bestemmelser afgøres i komitéen ved afstemning, og der har Europa- Parlamentet ikke så stor en rolle. Der vedlægges bilag (bilag 3) med oversigt over planen for forhandlingerne. Rådet roste mødernes fleksibilitet og muligheden for at deltage via Skype. 8. Næste møde Næste møde i rådet er den 27. februar 2019. 9. Eventuelt Rådet drøftede kort økologikontrollen, der både blev rost, men det blev også bemærket, at der muligvis var udfordringer i forhold til ensartetheden af kontrollen. LBST oplyste, at kontrollørerne superviseres bl.a. med udgangspunkt i hvor mange overtrædelser, de konstaterer. I øvrigt er der i de nyeste varslingsbreve vejledt om områder, man som økolog skal være særlig opmærksom på. Rådet efterspurgte mere materiale til punkterne på dagsorden, så det var muligt med forberedelse til evt. diskussioner mv. LBST tager ønsket til efterretning, og vil fremadrettet sende materiale med til dagsordenspunkterne, hvor det giver mening. 6