Referat af møde i Det Økologiske Fødevareråd (DØFR) den 6. juni 2017

Transkript

1 Referat af møde i Det Økologiske Fødevareråd (DØFR) den 6. juni 2017 Deltagere: Medlemmer Jacob Nielsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Kirsten Lund Jensen, Landbrug & Fødevarer Rikke Lundsgaard, Danmarks Naturfredningsforening Klaus Loehr-Petersen, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Camilla Udsen, Forbrugerrådet TÆNK Villy Larsen, Dansk Akvakultur Helga Hjort, Miljøstyrelsen Sybille Kyed, Økologisk Landsforening Thomas Helle, Landbrug & Fødevarer Kirsten Jacobsen, den danske detailhandel Særligt sagkyndige Robert Langberg Lind, Fødevarestyrelsen Preben Lauridsen, Økologisk Landsforening Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Kirsten Holst Sørensen, SEGES Miljø- og Fødevareministeriet Katrine Kaldahl, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Anders Christiansen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Inger Løn, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Hanne Bjerre Jensen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Morten Ejrnæs, Miljø- og Fødevareministeriets departement Maria Ramsgaard Hansen, Miljø- og Fødevareministeriets departement Ikke til stede Peter Bernt Jensen, DI Fødevarer Niels Halberg, ICROFS Per Kølster, Økologisk Landsforening Hans Erik Jørgensen, Landbrug & Fødevarer Jesper Lund-Larsen, 3F Brian Tholstrup Nybo, Økologisk Landsforening Jacob Nielsen, der er udpeget som ny formand og EU-direktør i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (LFST), præsenterede sig selv. Han bød velkommen og orienterede om, at Brian Tholstrup Nybo, som desværre var forhindret i at deltage i mødet, er ny virksomhedsrepræsentant for Økologisk Landsforening og afløser Henrik Biilmann. 1. Godkendelse af dagsorden Formanden nævnte, at Rådets medlemmer har foreslået flere emner til dagsordenen. Per Kølster har bl.a. efterspurgt et punkt om forskningsmidler og ICROFS. Vi har imødekommet det og indsat det som punkt 3. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Nyropsgade København V Tlf EAN mail@lfst.dk

2 Villy Larsen har bedt om at få status på FVSTs servicetjek af FVSTs spisemærke, især i forhold til brug af vilde fisk. Vi har imødekommet det, og indsat det som punkt 7. Formanden orienterede om, at det foreslåede punkt om DØFRs rolle udsættes til næste gang. Formanden orienterede om, at punktet vedr. dansk politik vedrørende en ny CAP ikke er sat på, fordi ministeriet ikke er langt nok i overvejelserne. Dagsordenen blev herefter godkendt uden bemærkninger. 2. Anbefalinger fra Det Økologiske Erhvervsteam Miljø- og Fødevareministeriets departement orienterede om det økologiske erhvervsteams anbefalinger. Den 7. april afleverede det økologiske erhvervsteam sin rapport med 25 anbefalinger til miljø- og fødevareministeren. Anbefalingerne skal bidrage til at styrke en markedsdrevet udvikling af den økologiske sektor i Danmark. Erhvervsteamets rapport indeholder en række visioner og anbefalinger til initiativer, der kan styrke en konkurrencedygtig og markedsdrevet økologisektor. Departementet orienterede om, at det endnu ikke er afklaret, hvordan der følges op på anbefalingerne. Vi kan følge op på de anbefalinger, der er ny politik, mens anbefalingerne, der er rettet mod erhvervet, kan erhvervet selv gå videre med. Rådet efterspurgte en samlet plan for, hvordan initiativerne bliver prioriteret og hvordan det samles op. Det måtte gerne være en skriftlig afrapportering. Økologisk Landsforening nævnte, at det vedrørende finansiering kunne have været interessant, hvis udskydelse af ejendomsskatter, således at midlerne i stedet kan bruges til investeringer, kunne have været inddraget i Erhvervsteamets arbejde. Rådet ville gerne holdes opdateret vedrørende opfølgningen på anbefalingerne, og det blev aftalt, at status fremover kommer med på møderne i DØFR. 3. Status på ICROFS LFST orienterede om de drøftelser ministeriet har med ICROFS om den fremtidige organisering mm. Vi ser på, om ICROFS har opfyldt målet om at skaffe international finansiering i et mere globalt sigte. Det har ikke været så meget, som vi har håbet på med udpegning af bestyrelsesmedlemmer fra 3. lande, mens det fungerer nationalt og på europæisk plan. Drøftelserne fortsætter efter sommerferien. Landbrug & Fødevarer orienterede om Jubilæumskonferencen den 4. maj 2017 på Christiansborg og udleverede bilag fra konferencen (bilagene er vedhæftet referatet). ICROFS sikrer udbredelse af forskningen helt ud til jordbrugerne. Fx ender en antibiotika tilgang med at blive en parameter, som man sælger meget mælk på. Der var ingen ved konferencen, der gav udtryk, for at der ikke var behov for en speciel økoforskning og koordinering heraf. Der er flere partier, som bakker op om forskning i økologi. 4. EU - Status for ny Økologiforordning LFST orienterede om, at der har været holdt en del trilogmøder. Første halvår af 2017 har Malta (MT) overtaget formandskabet. De har arbejdet videre med de største knaster pesticidgrænseværdi, kontrol ift. detailhandel og en række tekniske spørgsmål, herunder væksthusspørgsmålet. Danmark har flere gange fremhævet sammen med Sverige og Finland, at Europa-Parlamentets forslag om forbud mod dyrkning i afgrænsede bede i væksthusproduktionen er problematisk for de nordiske lande. 2

3 Som forhandlingerne ser ud nu, kan der komme en løsning med en undtagelse for nordligt beliggende lande (lande der har væsentlige områder over den 56. breddegrad, DK; SE og FI - eller som ligger i Nordzonen, som defineret i pesticidforordningen - Danmark er sammen med de andre nordiske og baltiske lande i Nordzonen) og med skærpede krav til sammensætning af substrat og genanvendelse. Alternativt kan der komme en løsning via en overgangsbestemmelse, der tillader eksisterende producenter at videreføre produktionen i samme omfang i en årrække, hvorefter muligheden vil ophøre. Formandskabet kunne på CSA møde i 29. maj ikke opnå tilslutning til fornyet mandat. Det er uvist, om sagen kommer på rådsmødet den juni Pt. ser det ud til, at trilogen den 31. maj 2017 bliver aflyst, fordi formandskabet ikke kunne opnå et flertal til et forhandlingsmandat. 5. Status for nabotjek Regeringens Fødevare- og landbrugspakke fra december 2015, bl.a. indeholder en række initiativer, der skal styrke og udvikle en konkurrencedygtig økologisk sektor, herunder et nabotjek af regler og rammevilkår for økologisk frugt- og bærproduktion samt et nabotjek af den statslige økologikontrol på primærbedrifter. LFST orienterede om, at nabotjekket af økologisk frugt- og bærproduktion viste, at ud af de lande, der var med i nabotjekket, er det kun Danmark og Sverige, der har pesticidafgifter. De danske pesticidafgifter vil blive evalueret i 2017 mhp. politiske forhandlinger i Desuden er det fundet, at ingen af de deltagende lande har indført tiltag udover EU-kravene for at beskytte økologer mod forurening med konventionelle pesticider, herunder prosulfocarb, selv om enkelte lande fremhæver dette som et stigende problem. I forbindelse med den nye danske pesticidstrategi er det foreslået, at der skal indføres tiltag i form af indførelse af krav om bedre sprøjteudstyr for, at Danmark skal mindske forurening med konventionelle pesticider. Derudover er det også i aftalen om pesticidstrategien lagt op til at fortsætte tilskuddet til udvikling og godkendelse af alternative plantebeskyttelsesprodukter. Nabotjekket har vist, at lande som fx Italien og Nederlandene har lignende initiativer. Endelig har nabotjekket vist, at kobber ikke bruges i bl.a. Danmark, Sverige, Nederlandene og Finland og erhvervet vil heller ikke bruge det i Danmark. Kobber bruges i fx Tyskland og Italien. I nabotjekket af økologikontrollen på primærbedrifter er det undersøgt, om det er muligt at effektivisere kontrollen og lette byrder for danske økologiske jordbrugsproducenter. Nabotjekket viste, at landenes praksis er relativt ens bl.a. vedrørende varsling og sanktioner, men Danmark er det eneste af landene, der ikke har gebyrer på kontrollen. I øvrigt er der tre forhold, det er relevant at undersøge nærmere. Det drejer sig om antal uanmeldte stikprøvebaserede kontrolbesøg, hvor der er forskel på landenes praksis, opstilling af minimumskriterier for, hvornår man kan autoriseres som økolog samt tidsforbruget på økologikontrollen, hvor landenes tidsforbrug varierer meget. Der er ingen, der har en bagatelgrænse for bedrifters størrelse i forhold til at kunne blive autoriseret. Vedrørende kontrollen nævnte Økologisk Landsforening, at der var eksempler på, at der ved en varslet økologikontrol kan være flere kontrollører med for at kontrollere andre områder. Nogle af Økologisk Landsforenings medlemmer finder dette uhensigtsmæssigt bl.a., fordi man kun kan følge med en kontrollør ad gangen. Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer tog anden krydsoverensstemmelse (AKO) i forbindelse med økologikontrollen op. LFST oplyste, at overtrædelserne ved AKO kun er aktuelle ved overlap mellem regelsættene. Kontrollørerne er opmærksomme på, hvordan AKO hos økologerne skal administreres og der er ikke er indberettet mange AKO er i forhold til antallet af økologikontroller, der er afsluttet indtil videre. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug spurgte, om der i nabotjekkene udelukkende er sendt spørgeskemaer eller om det også overvejet at lave interviews og besøge andre landes kontrolorganer. I de pågældende 3

4 nabotjek er der sendt spørgeskemaer, men forskellige modeller for opfølgning er generelt med i styrelsens overvejelser i forbindelse med opfølgningen på nabotjekkene. 6. Status for økologisk arealtilskud Økologisk Arealtilskud og nye tilsagn fra 2017: LFST orienterede om, hvad der er søgt om af nye tilsagn om Økologisk Arealtilskud. Økologisk Arealtilskud og udbetalinger 2016: For Økologisk Arealtilskud er godt 62 % af ansøgningerne om udbetaling behandlet pr. 29. maj Vi skal jf. vores resultatkontrakt være færdig 1. september 2017, men sagsbehandlingen er forsinket. Dette skyldes bl.a. nye indtegningsregler fra EU, der har betydet, at størstedelen af ansøgningerne skal sagsbehandles manuelt. Vi har taget en række initiativer for at øge tempoet i sagsbehandlingen, herunder ansat nye medarbejdere og indført overarbejde. Vi overvejer yderligere tiltag. Vi forventer at være færdige med udbetalingerne på de øvrige arealbaserede landdistriktsordninger pr. 1. juli. Endelig kan det nævnes, at der er identificeret en række praktiske tiltag, der kan medvirke til hurtigere sagsbehandling af de sager, der er kommer ud til manuel markparring, samt mulige IT-forbedringer. Landbrug og Fødevarer har skrevet til miljø- og fødevareministeren og opfordret til en a conto ordning. Det kan man ikke i forhold til EU-reglerne, men Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at man finder en dansk løsning. For eksempel kunne man udbetale 80 % til alle først og så kan alle vente på resten i stedet for, at nogen skal vente i meget lang tid. LFST kigger på mulighederne, men arbejder indenfor nogle givne rammer og skal desuden have den nødvendige finansiering. Styrelsen arbejder intenst på, at få det til at få det til at køre optimalt. EU-reglerne giver kun mulighed for at udbetale forskud i særlige tilfælde, hvis den administrative kontrol, som er en kombination af automatiske IT-kontroller og manuel sagsbehandling, er gennemført. Det bemærkes, at forskudsudbetalinger, jf. EU-reglerne, alene er tiltænkt de situationer, hvor den administrative kontrol er afsluttet, men hvor den fysisk kontrol endnu ikke er færdig. For Økologisk Arealtilskud omfatter de administrative kontroller bl.a. en systematisk kontrol af, at det er de samme marker, der søges udbetaling for, som der er omfattet af tilsagnet. Økologisk Landsforening nævnte, at de er positive overfor en aconto ordning, men har givet LFST arbejdsro, fordi de har tillid til at systemet bliver bedre. De gjorde dog opmærksom på, at de foretrækker 1-årige tilsagn fremfor de 5-årige tilsagn, og at erhvervsteamet anbefaler 1 årige forlængelser af tilsagn. 7. Status på Fødevarestyrelsens servicetjek af det økologiske spisemærke herunder regler for brug af ikke-økologisk vildt og ikke-økologiske vilde fisk Fødevarestyrelsen (FVST) orienterede om, at de i sommeren 2016 har igangsat et servicetjek af reglerne bag det økologiske spisemærke. Økologisk Landsforening var i december 2016 vært for en work-shop om servicetjekket, hvor en stor del af økologierhvervet var repræsenteret for at samle input og drøfte allerede indkomne forslag. Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening har forestået at sammenskrive økologierhvervets samlede ønsker til ændringer i praksis og i regler (Vedhæftet som bilag til referatet). Sagen ligger til en videre bearbejdning i FVST pt., hvor det skal vurderes hvilke forslag der kan gennemføres og ændres. FVST sender i juni 2017 en oversigt ud over hvilke af de foreslåede tiltag, der vil blive arbejdet videre med til alle de interessenter, der var med til workshoppen. Disse vil også tage højde for det indspil, der er kommet i anbefalingerne fra Det Økologiske Erhvervsteam fx lempelser i krav til guld-spisemærket. FVST forventer tidligst at kunne ændre reglerne pr. 1. januar

5 Ministeren har været forelagt sagen i december 2016 og har besluttet at følge indstillingen om at opretholde status quo, der betyder at vildtfangede fisk ikke skal indgå i beregningen af køkkenets økologiprocent. Dansk Akvakultur mente, at det var ærgerligt, at rådet sidste gang var enige, undtagen den danske detailhandel og dermed ikke kunne give en fælles udtalelse vedrørende problemstillingen. Desuden fandt Dansk Akvakultur det uhensigtsmæssigt, at der i erhvervsteamet ikke var deltagere fra fiskeri og akvakultur. Erhvervsteamets anbefalinger omhandler desuden kun fisk som sportsfiskeri i forbindelse med turisme (anbefaling #23). I erhvervsteamet har der også været delte holdninger i forhold til om MSC mærkede fisk skulle kunne tælle med som økologiske eller ej. Erhvervsteamet har drøftet spørgsmålet om vilde fisk i spisemærket, men kunne ikke komme til enighed, hvorfor det ikke fremgår af erhvervsteamets anbefalinger. Forbrugerrådet nævnte, at der i henhold til fiskeripakken skal etableres en mærkningsordning for skånsomt fangede fisk. Dansk Akvakultur gjorde opmærksom på, at der muligvis kan være usikkerhed i dokumentationen i forhold til spisemærket, om fiskene er vildtfangede eller opdrætsfisk. FVST oplyste, at hvis der tvivl om, hvorvidt fisken er vild eller opdrættet så skal den tælles med i regnskabet som opdrættet fisk (konventionel). 8. Opdatering af Økologibekendtgørelsen LFST orienterede om, at sidste år blev økologibekendtgørelserne på LFSTs område (Bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion mv., Bekendtgørelse om registrering i database for økologisk frø og vegetativt formeringsmateriale, Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger, Bekendtgørelse om produktion af økologiske formeringsdyr til høns og deres centralopdræt og Bekendtgørelse om anvendelse af økologikontrolmærket (Ø-mærket) på økologiske jordbrugsprodukter, der skal anvendes til nonfood) samlet til én bekendtgørelse (Bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion mv.). I år er der tale om mindre opdateringer af den samlede bekendtgørelse. Bl.a. er der tekniske ændringer og mulige opdateringer i forhold til bier, kaniner og fjerkræ. Det forventes, at bekendtgørelsen sendes i fire ugers ekstern høring i efteråret 2017, og træder i kraft den 1. januar Vi vil sende høringen direkte til DØFR, som de sidste gange. Pga. den fremskredne tid blev drøftelse af vækstrater for fjerkræ udsat til næste møde. 9. Næste møde(r) Der udsendes en Doodle for fastlæggelse af næste mødedatoer. Der var enighed om, at der fremover skulle afholdes møder med en hyppigere kadence end der har været i 2016, og at møderne planlægges længere frem end det næste møde. Desuden var der et ønske om at afsætte lidt mere tid til møderne. 10. Eventuelt Intet. 5