Forvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Marts 2019 Foto: Rebecca Gustafsson, Visit Greenland
1 Formål og juridisk grundlag Forvaltningsplanen har til hensigt at sætte rammen for det grønlandske fiskeri efter torsk i de udenskærs områder af Sydvestgrønland og Østgrønland. Det vil sige hele den udenskærs del af Grønlands eksklusive økonomiske zone (EEZ), som ligger indenfor ICES XIVb (Q1-Q6) og NAFO underområde 1F. Forvaltningsplanen omfatter ikke nogen af de indenskærs områder, herunder fjorde, hvor det kystnære fiskeri efter torsk foregår. ICES skelner ikke mellem det indenskærs og udenskærs område i Østgrønland, hvorfor eventuelle fangster indenskærs vil blive opgjort sammen med udenskærs fangsterne. Målet for nærværende forvaltningsplan er en udnyttelse af bestanden i forvaltningsområde 415, 404 og 403 på en måde, som til stadighed holder bestanden sund, og hvor det reproduktive potentiale er intakt. 5 og 10 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, som bl.a. ændret ved landstingslov nr. 5 af 21. maj 2002 og senest ændret ved Inatsisartut-lov nr. 17. af 3. december 2009, tillægger Naalakkersuisut ret til at regulere det grønlandske fiskeri og fastsætte årlige TAC'er for bestemte fiskebestande på Grønlands fiskeriterritorium. Fordelingen af TAC'en i kvoter foretages af Naalakkersuisut under hensyntagen til bestemmelserne i internationale aftaler og i den grønlandske lovgivning. 1.1 Forvaltningsansvar Forvaltningen af fiskeriet i Grønland ligger hos Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Naalakkersuisoq forbereder beslutningsforslag inden for rammerne af den gældende fiskerilovgivning. Sådanne forslag forelægges til beslutning (eller forkastelse) på de regelmæssige Naalakkersuisutmøder. I henhold til den gældende fiskerilov er Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug forpligtet til at høre Fiskerirådet i visse nærmere definerede sager. Denne høringsforpligtelse fremgår af 32 i Fiskeriloven (Landstingslov nr. 18. af 31. oktober 1996 om fiskeri), hvor Fiskerirådets sammensætning ligeledes er bestemt. I henhold til den forretningsorden der er etableret for Fiskerirådet, er dette også berettiget til af egen drift at fremsætte forslag og kommentarer over for Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug. 1.2 Forudsætninger for forvaltningsplanen Nærværende forvaltningsplan forudsætter, at der foreligger rådgivning fra ICES om bæredygtig udnyttelse af torsken i ICES område XIVb og NAFO 1F. Såfremt der skal kunne leveres rådgivning om forsigtighedsprincipper (Fpa) og principper om maksimal bæredygtig udnyttelse (Fmsy), kræver dette at der foreligger dokumentation om fiskeriets arts- og størrelsessammenhæng på grundlag af blandt andet logbøger, VMS og uafhængig survey-data. Denne dokumentation leveres af Grønlands Fiskerilicenskontrol og Grønlands Naturinstitut. Forvaltningsplanen hviler på en central antagelse af, at den østgrønlandske torsk i ICES XIVb og NAFO 1F er en komponent af en fælles østgrønlandsk/islandsk bestand. Det antages endvidere, at der er en betydelig migration mellem Grønland og Island, hvilket også fremgår af ICES rådgivningen. 1.3 Gyldighedsperiode Denne forvaltningsplan gælder fra 1. maj 2019 til 31. december 2021, hvorefter den vurderes på baggrund af erfaring med forvaltningsplanen samt rådgivning fra Grønlands Naturinstitut og høring i Fiskerirådet. På dette grundlag vil Naalakkersuisut revidere planen, såfremt det findes ønskeligt, eller der vurderes behov herfor. Større ændringer i fiskeriets struktur, principper for rådgivningen eller lignende, som konstateres i mellemliggende perioder, kan dog udløse en revision. Således sikres det, at forvaltningsplanen til enhver tid er retvisende og valid i forhold til det aktuelle fiskeri. Enhver ændring af forvaltningsplanen kræver godkendelse af Naalakkersuisut. 2 Forvaltning og fangststrategi Forvaltningen af fiskeriet efter torsk udenskærs i Sydvest- og Østgrønland er baseret på totale tilladte fangstmængder (TAC er), der fastlægges på grundlag af rådgivning fra ICES og Grønlands Naturinstitut. TAC for torsk i Sydvest- og Østgrønland fastsættes separat for forvaltningsområde 403 (Q1+Q2), 404 (Q3+Q4) og 415 (Q5+Q6+1F), se kort på næste side. 2
2.1 Fastsættelse af TAC Nærværende forvaltningsplan fastlægger, at den årlige TAC sættes efter ICES biologiske rådgivning Fmsy, en estimering af den årlige migration af torsk mellem Grønland og Island og under hensyntagen til at skabe en øget viden om fødesøgningsadfærd af islandske torsk i grønlandsk farvand. F står for fiskeridødelighed og msy betyder maksismalt bæredygtig udnyttelse (maximum sustainable yield). Fastsættelse af TAC sker i følgende trin: Den samlede TAC deles mellem forvaltningsområde 403, 404 og 415 Naalakkersuisut gennemfører bilaterale forhandlinger med Norge, Rusland og Færøerne samt Joint Committee møder med EU Kommissionen. Som resultat af disse møder, kan bestemte mængder af udenskærs torsk allokeres til ikke-grønlandske fartøjer; Til grønlandske rederier allokeres den del af den grønlandske TAC der resterer efter de bilaterale forhandlinger. Den totale TAC besluttes af Naalakkersuisut på baggrund af biologisk rådgivning fra ICES og Grønlands Naturinstitut. Denne rådgivning er baseret på en fangststrategi, der tilsigter, at fiskeriet sker inden for bæredygtige grænser som fastlagt af ICES; 3
Forvaltningsområde 404 og 415 Den årlige TAC for forvaltningsområde 415 og 404 fastsættes efter Fmsy og en støddæmper baseret på det forriges års TAC. Dette gøres for at sikre rekrutteringen hos den gydende bestand i Sydvest- og Østgrønland, og samtidig tage høje for eventuelle store variationer i rådgivningen fra år til år. Således er TAC for forvaltningsområde 404 og 415 givet ved: TAC 415+404 = 0,5*Fmsy rådgivning fra ICES for Østgrønland (ICES 14b og NAFO 1F) + 0,5*TAC år-1 Endvidere gælder det, at TAC deles ligeligt mellem forvaltningsområde 415 og 404. Denne deling sikrer en spredning af fiskeriet og forhindre et uhensigtsmæssigt stort fiskeri koncentreret ved gydefelterne omkring Kleine Banke. Forvaltningsområde 403 Nærværende forvaltningsplan fastlægger, at TAC for det nordlige forvaltningsområde 403 (ICES Q1- Q2) fastsættes efter den forrige års estimerede migration mellem Grønland og Island og en fast kvote på 8.000 under hensynstagen til at skabe en øget viden om fødesøgningsadfærd af islandske torsk i grønlandsk farvand, samt en støddæmper baseret på forriges års TAC. Således er TAC for forvaltningsområde 403 givet ved: TAC 403 = 0,5*(forrige års estimerede migration + 8.000 tons) + 0,5*TAC år-1 Grønlands Naturinstitut leverer hvert forår en estimering af mængden af migrerende torsk fra Grønland til Island. Denne estimering forventes leveret til Departementet senest den 1. juni hvert år. 3 Beskyttelse og bevaring af gydebestanden Der er en betragtelig migration af torsk mellem Grønland og Island. Det formodes at være en gydemigration. Således foregår fiskeriet i grønlandsk zone både på torsk, der forventes at blive i Østgrønland samt torsk der forventes at migrere til Island. For at sikre optimale betingelser for de torsk der gyder i Grønland, bør denne del af bestanden beskyttes i gydeperioden. Kleine Banke er det primære gydeområde i Østgrønland og nærværende forvaltningsplan foreskriver, at området omkring Kleine Banke holdes lukket for fiskeri i perioden 1. marts til 31 maj. 3.1 Tekniske bevaringsforanstaltninger Foruden regulering af de mængder der må fiskes ved den årlige TAC, samt lukningen af Kleine Banke under gydeperioden, er det udenskærs fiskeri efter torsk reguleret af en række såkaldte tekniske bevaringsforanstaltninger samt regler for bifangst, således som det fremgår af Selvstyrets bekendtgørelse nr. 14. af 6. december 2011 om fiskeriets bifangster og Selvstyrets bekendtgørelse nr. 4 af 30. marts 2017 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet. 4
4 Rapportering og kontrol Fiskeriet er underkastet kontrol, som det fremgår af Selvstyrets bekendtgørelse nr. 18 af 9. december 2010 om kontrol med havgående fiskeri, herunder forpligtigelser til at afgive statistiske oplysninger og at føre logbog. I henhold til Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 4. april 2016 om rapportering af indhandlinger af fisk og fiskeprodukter skal samtlige landinger foretaget af såvel grønlandske som udenlandske fartøjer rapporteres, uanset om de landes i udlandet eller i Grønland som førstehåndsopkøb med henblik på eksport. 4.2 Anmeldelser I sidste instans kan GFLK vælge at indgive politianmeldelse ved overtrædelse af reglerne for fiskeriet. 4.3 Relevant lovgivning Alt relevant lovgivning om fiskeri i Grønlands kan tilgås på lovgivning.gl. Monitorering af fiskeriet sker først og fremmest gennem pligten til at føre logbog. Herudover er alle fartøjer omfattet af et elektronisk overvågningssystem kaldet VMS (Vessel Monitoring System altså et fartøjsovervågningssystem). 4.1 Kontrol og verifikation Kontrol med overholdelse af de regler, der er fastsat for fiskeriet, ligger hos Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK). GFLK kontrollerer fiskeriet og verificerer herigennem de oplysninger, som tilgår GFLK i kraft af monitoreringspligten, herunder meldingspligten, logbogspligten og fartøjsovervågningen. GFLK gennemfører deres kontrol af fiskeriet gennem følgende aktiviteter: Landingskontrol af samtlige landinger i fiskeriet. Observatører på fartøjer i det udenskærs fiskeri efter torsk (grønlandske og udenlandske). Disse observatører har uhindret adgang til samtlige fiskeri-, produktions- og pakningsfaciliteter om bord. Arktisk Kommandos fiskeriinspektionsenheder har ret til at borde, kontrollere og eventuelt opbringe samtlige fartøjer i det udenskærs fiskeri efter torsk (grønlandske og udenlandske). AKOs fiskeriinspektion har specialuddannede fiskeriofficerer, der foretager kontrol af fiskeredskabernes udformning og maskevidder, ligesom de kontrollerer lastens overensstemmelse med logbogsførte mængder. AKO har egentlig politimyndighed, der udøves i samarbejde med Politimesterembedet i Grønland. 5