Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme i forhold til folkestyret. Det medvirkede til, at Grundloven blev harmonisk og gennemtænkt. Men allerede i 1850 blæste konservative vinde over Europa. Den intellektuelle overklasse fik kolde fødder ved tanken om, at flertallet nu skulle varetage det store ansvar. Det lykkedes derfor de konservative kræfter at få indskrænket valgretten i den såkaldte gennemsete Grundlov af 1866, og et konservativt flertal sikredes i Landstinget. Derfor var det først med Grundloven af 1915, at folkestyret blev folkeligt. Hvad skal I lære? I skal lære at læse en historisk kilde og derigennem hente information om fortiden. At forstå Grundlovens indhold og vurdere hvilken betydning den fik for danskerne. Sådan gør du 1. Læs først nedenstående kilde. 2. Redegør kort for kildens indhold. 3. Svar derefter på følgende spørgsmål: 1. Hvem er magten delt mellem i Grundloven? 2. Hvem kunne i følge Grundloven af 1849 stemme til Folketingsvalg? 3. Hvilke konsekvenser har undtagelserne i 35 for stemmeretten? 4. Hvilke forskelle er der i valgretten til Folketinget og Landstinget? 5. Hvilke konsekvenser har dette for, hvem der havde stemmeret til Rigsdagsvalg? 6. Hvilke rettigheder opnåede borgerne 85-95 med Grundloven af 1849? Opsamling Tal om jeres besvarelse i klassen. Diskutér derefter i klassen: Hvilke forskelle er der på Grundloven fra 1849 og Grundloven i dag? Kilde: Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 " 2. Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den udøvende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos Domstolene. (...) 34. Rigsdagen bestaaer af Folkethinget og Landsthinget. 35. Valgret til Folkethinget har enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 30te Aar, medmindre han: Landstingssalen på det andet Christiansborg, 1877. Valentinian. Wikimedia Commons. Side 1 af 5
1. uden at have egen Huusstand staaer i privat Tjenesteforhold; 2. nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergiven eller tilbagebetalt; 3. er ude af Raadigheden over sit Bo; 4. ikke har havt fast Bopæl i eet Aar i den Valgkreds eller den Stad, hvori han opholder sig paa den Tid, Valget foregaaer. 36. Valgbar til Folkethinget er, med de i 35 a, b og c nævnte Undtagelser, enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 25de Aar. 37. Antallet af Folkethingets Medlemmer skal omtrent være efter Forholdet af 1 til 14000 Indvaanere. Valgene foregaae i Valgkredse, hvis Omfang bestemmes ved Valgloven. Enhver Valgkreds vælger Een blandt dem, der have stillet sig til Valg. 38. Medlemmerne af Folkethinget vælges paa 3 Aar. De erholde et dagligt Vederlag. 39. Valgret til Landsthinget har Enhver, der ifølge 35 har Valgret til Folkethinget. De Valgberettigede vælge af deres Midte Valgmænd efter de Bestemmelser, som gives i Valgloven. 40. Valgbar til Landsthinget er enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, og hvis Bo ei er under Opbuds- eller Fallitbehandling, naar han har fyldt sit 40de Aar og i det sidste Aar enten har svaret i directe Skat til Staten eller Communen 200 Rbd., eller godtgjør at have havt en reen aarlig Indtægt af 1200 Rbd. I de Valgkredse, hvor Antallet af Valgbare efter denne Regel ikke naaer det Forhold til Befolkningen, som fastsættes i Valgloven, forøges Antallet af de Valgbare med de høiest Beskattede i Valgkredsen, indtil dette Forhold er naaet. (...) 85. Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timer stilles for en Dommer. Hvis den Anholdte ikke strax kan sættes paa fri Fod, skal Dommeren ved en af Grunde ledsaget Kjendelse, der afgives snarest muligt og senest inden 3 Dage, afgjøre, at han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod Sikkerhed, bestemme dennes Art eller Størrelse. Den Kjendelse, som Dommeren afsiger, kan af Vedkommende strax særskilt indankes for høiere Ret. Ingen kan underkastes Varetægtsfængsel for en Forseelse, som kun kan medføre Straf af Pengebod eller simpelt Fængsel. 86. Boligen er ukrænkelig. Huusundersøgelse, Beslaglæggelse og Undersøgelse af Breve og andre Papirer maa, hvor ingen Lov hjemler en særegen Undtagelse, alene skee efter en Retskjendelse. 87. Eiendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstaa sin Eiendom, uden hvor Almeenvellet kræver det. Det kan kun skee ifølge Lov og mod fuldstændig Erstatning. 88. Alle Indskrænkninger i den frie og lige Adgang til Erhverv, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves ved Lov. 89. Den, som ikke selv kan ernære sig eller Sine, og hvis Forsørgelse ikke paaligger nogen Anden, er berettiget til at erholde Hjælp af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene Side 2 af 5
herom paabyde. 90. De Børn, hvis Forældre ikke have Evne til at sørge for deres Oplærelse, ville erholde fri Underviisning i Almueskolen. 91. Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kunne ingensinde paany indføres. 92. Borgerne have Ret til uden foregaaende Tilladelse at indgaa Foreninger i ethvert lovligt Øiemed. Ingen Forening kan ophæves ved en Regjeringsforanstaltning. Dog kunne Foreninger foreløbigen forbydes, men der skal da strax anlægges Sag mod Foreningen til dens Ophævelse. 93. Borgerne have Ret til at samles ubevæbnede. Offentlige Forsamlinger har Politiet Ret til at overvære. Forsamlinger under aaben Himmel kunne forbydes, naar der af dem kan befrygtes Fare for den offentlige Fred. 94. Ved Opløb maa den væbnede Magt, naar den ikke angribes, kun indskride, efter at Mængden 3 Gange i Kongens og Lovens Navn forgjæves er opfordret til at adskilles. 95. Enhver vaabenfør Mand er forpligtet til med sin Person at bidrage til Fædrelandets Forsvar, efter de nærmere Bestemmelser, som Loven foreskriver." Kilde: Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 på www.ft.dk Af Lasse Bøgeskov Andersson og Kristian Krøyer Nielsen Opdateret 2. december 2013 Ordforklaring Grundlov - En grundlov er den lov, der indeholder de grundlæggende bestemmelser for en stats organisation og styre. nationalisme - En stærk nationalfølelse, som ofte er forbundet med forestillingen om, at ens egen nation er bedre end andre eller har særlige rettigheder i forhold til dem. Troen på en suveræn stat. optimisme - En positiv livsholdning og tro på det bedste i fremtiden. folkestyret - Folkestyre er en styreform, hvor befolkningen har den politiske magt, og hvor beslutninger træffes ved afstemning og af folkevalgte repræsentanter. Folkestyre er det samme som demokrati. konservative - Konservativ kan betyde flere ting: 1. Som ønsker at bevare det bestående. 2. Som har at gøre med et borgerligt politisk parti. Europa - Side 3 af 5
Europa er vores verdensdel. Europas samlede areal er 10.506.000 km², dvs. 6,7 % af landmasserne på Jorden. Det samlede folketal er på omkring 900 millioner, hvilket er 14 % af alle mennesker i verden. Europa består af 44 selvstændige stater, hvoraf Rusland er den største målt på såvel areal som befolkning, mens Vatikanstaten i Rom er den mindste. intellektuelle - Intellektuel kan betyde flere ting: 1. En person, der nærer interesse for filosofisk og humanistisk (menneskets udvikling og velfærd) tankegang. Det er ofte personer, der gør brug af det i deres arbejde. 2. Som har med tænkning og analyse at gøre. 3. Som nærer interesse for filosofisk eller humanistisk tankegang. valgretten - Valgret betyder flere ting: 1. Stemmeret, dvs. retten til at afgive sin stemme ved et valg. I dag har borgere over 18 år valgret i Danmark. 2. Retten til at lade sig opstille til et valg. Landstinget - Et landsting kan betyde flere ting: 1. I ældre tid var landstinget domstol og lovgivende forsamling for de enkelte landsdele i Danmark og Sverige. I Norge kaldtes de tilsvarende ting lagting. 2. Ordet kan også betyde den danske rigsdags andetkammer, der fungerede fra 1849-1953. 3. Parlamentet i Grønland kaldes også Landstinget. kilde - En kilde er alt fra fortid eller nutid, som kan give os viden om fortiden. Kilder kan være tekster, men også billeder, bygninger, landskabet etc. stemmeretten - Retten til at stemme ved valg. Rigsdagsvalg - Frem til 1953 var det danske parlament delt op i et Folketing og et Landsting, samlet kaldet Rigsdagen. Valg til Rigsdagen blev kaldt Rigsdagsvalg. Side 4 af 5
borgerne - En person, som bor inden for et større administrativt område, fx en stat, en kommune eller en by. Historisk set var det en indbygger i en købstad med ret til at drive handel eller udøve et håndværk, fx som købmand. lovgivende Magt - I dag er den lovgivende magt det danske parlament, dvs. Folketinget, og i det vedtages lovene. Rigsdagen - Danmarks parlament fra 1849-1953. Rigsdagen bestod af to kamre, Landstinget og Folketinget. De to kamre blev valgt på forskellig måde, men var i øvrigt ligestillede i det almindelige arbejde med at lave love. udøvende Magt - I dag er den udøvende magt regeringen, og den styrer landet efter lovene. Regeringen bruger bl.a. politiet til at håndhæve lovene. dømmende Magt - Den dømmende magt er domstolene, der dømmer, om lovene overholdes. Indfødsret - Indfødsret er det, der i daglig tale betegnes som statsborgerskab. Statsborgerskab er den status, der giver en person rettigheder og pligter som borger i en stat. Fx retten til at stemme. ernære sig - At ernære sig vil sige den måde, man skaffer mad, tøj og andre ting på. Bønder ernærer sig ved landbrug. det Offentlige - Dvs. staten, regionerne og kommunerne. Censur - Myndighedernes kontrol af film, bøger, aviser eller breve med henblik på at bearbejde materialet, inden det kommer ud i offentligheden. Eksemplarfremstilling Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne webportal til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger Side 5 af 5