Avnø Lejren. / Center for terrormistænkte

Avnø Lejren / Center for terrormistænkte Redegørelse om nyt tiltag mod terrorisme juni 2008

Indhold Forord 03 Redegørelse om Avnø Lejren 04 Avnø Lejrens formål Terrortruslen Definition af terrorisme Mission og princip-program Rethåndhævelse Retsfølelse Ansvarlighed Sikkerhed Mindst mulig indgriben Optimal ressourceanvendelse Samarbejdspartnere Kontroludvalg Undtagelsestilstand Det juridiske regnskab Retssikkerhed Menneskerettighedskonventionerne Den europæiske Menneskerettighedskonvention Bestemmelserne i FN s menneskerettighedserklæring Genéve-konventionen 05 06 09 10 10 10 10 11 11 11 12 14 15 16 16 16 16 16 16 Avnø Lejren 18 Generelt om Avnø Lejren Hovedgården Lejr Danmark Flyvestationen Fovaringscenteret Materialer og konstruktion Sikkerhedsforanstaltninger De tilbageholdte Ved ankomst Sikkerhedsprocedure Disciplinærstraffe og andre sanktioner Mulighed for gudsdyrkelse Vilkår og rettigheder De ansatte Kompetencer Tavshedspligt Arbejdsmiljø Arbejdsforhold 19 20 21 22 23 23 24 28 28 28 28 28 29 33 33 33 34 34

Forord / 03 Forord Danmark og den øvrige vestlige verden har oplevet en stigende terrortrussel i de seneste år. Nærværende publikation tjener det formål at give offentligheden øget indsigt i Avnø Lejren, som er et nyt og fremsynet tiltag. Avnø Lejren påbegynder planmæssigt sit arbejde den 9. november 2008 og skal indgå i den danske kamp mod terror, hvor stedet skal fungere som centrum for en lang række forebyggende foranstaltninger i forhold til terrormistænkte. Dette sker med det ene mål for øje at forsvare Danmark som et trygt og frit land i en tid, hvor terrortruslen fortsat eskalerer. I det følgende vil Avnø Lejrens værdigrundlag, funktion, arbejdsopgaver og metoder blive fremlagt. På grund af en række alvorlige sikkerhedsmæssige hensyn forbundet med lejrens virke er der en mængde fortrolige oplysninger, som det ikke er muligt at offentliggøre. Som statsminister Anders Fogh Rasmussen udtrykte det i sin nytårstale til det danske folk: Den 11. september var en dag, hvor den brutale virkelighed overgik selv de værste fantasier. Det gjorde ondt at se dette angreb på hjertet af den nation, som hele den frie verden skylder så meget. USA er udpeget som fjende af alverdens terrorgrupper. Det er ikke tilfældigt. For USA repræsenterer alt det, som religiøse fanatikere og herskesyge tyranner frygter og foragter. Det amerikanske samfund er bygget på idéerne om personlig frihed, demokrati, menneskerettigheder og religiøs tolerance. I hele den vestlige verden har vi bygget vore samfund op på tilsvarende værdier. Det er de principper og værdier, som har gjort det muligt at løfte vor del af civilisationen fra fattigdom til velstand. Det er disse værdier, vi nu skal værne og forsvare. Vi skal kompromisløst bekæmpe terrorismen. Og den kamp mod det onde skal USA ikke stå ene om. Danmarks statsminister, Anders Fogh Rasmussen 1. januar 2002 Begivenhederne i USA 11. september ændrede verdensbilledet for bestandig. De demokratiske og humanistiske værdier, som vi i den vestlige civilisation har bygget vores samfund op omkring, er under angreb fra yderligtgående islamistiske terrorgrupper. Internationalt bliver krigen mod terror blandt andet udkæmpet gennem militære operationer i terroristvenlige stater som Irak og Afghanistan, men herhjemme skaber den overhængende terrortrussel stadigt større frygt og usikkerhed i hele det danske samfund. Denne udvikling er aldeles uacceptabel. Derfor må terrorismen også bekæmpes gennem sikkerhedspolitiske og lovgivningsmæssige stramninger. Det danske demokrati er baseret på idealer om frihed. Når denne frihed trues, hensættes samfundet i en undtagelsestilstand, hvor reguleringer i retspraksis bliver uundgåelige. I enkelte tilfælde kan staten se sig tvunget til at gå på kompromis med nogle grundlæggende værdier og principper. Når dette sker, er det vigtigt at holde sig for øje, at midlertidige begrænsninger i den enkelte borgers frihed sker som et nødvendigt offer i kampen for at genskabe og opretholde et sikkert Danmark i fred og frihed.

Redegørelse om Avnø Lejren

Redegørelse / Formål / 05 Avnø Lejrens formål Avnø Lejrens formål er at medvirke til at bevare et frit, demokratisk og sikkert Danmark gennem forebyggelse og efterforskning af terrorisme. Avnø Lejren oprettes som et dansk centrum for afhøring og midlertidig tilbageholdelse af terrormistænkte. I samarbejde med en række danske og internationale rets- og sikkerhedsmæssige instanser skal Avnø Lejren løbende udarbejde risikoanalyser og vurderinger af trusselsbilledet i Danmark. Derudover vil Avnø Lejren spille en vigtig rolle i overvågning af mistænkte enkeltpersoner og grupper i det radikale muslimske miljø i Danmark samt bidrage til at tilvejebringe tilstrækkeligt materiale til, at aktuelle sager kan føres i retten under straffelovens 114, den såkaldte Terrorpakke. Avnø Lejrens hovedfokus ligger på afhøring af terrormistænkte. Til dette formål har stedet en lang række faciliteter, som muliggør tilbageholdelse af 762 personer. Avnø Lejrens virkefelt er den overhængende terrortrussel, som er skitseret herunder, og dens formål er at håndtere aktuelle trusler så effektivt og hensigtsmæssigt som muligt. Ingen potentielle terrorister kan betragtes som uskyldige, og Lejrens udvidede beføjelser muliggør derfor tilbageholdelse af terrormistænkte, til den nødvendige afhøring og efterforskning er afsluttet.

Redegørelse / Terrortruslen 06 Terrortruslen I PETs vurdering af terrortruslen fra 10. april 2008 fremgår det, at Danmark i dag er udsat for en generel og konstant terrortrussel. Terrortruslen mod den vestlige verden har været stigende i de seneste år og stammer hovedsageligt fra enkeltpersoner og netværk, der bekender sig til en militant islamisme, herunder Al Qaedarelaterede grupper fra Nordafrika, Mellemøsten, Pakistan og Afghanistan. Herhjemme har vi allerede oplevet en række konkrete sager, hvor terrorangreb er blevet afværget takket været PETs rettidige indgriben i planlægningsprocessen. Truslen inden for landets grænser er resultatet af en stigende radikalisering i det muslimske miljø i Danmark. Det er ikke muligt at tegne en fyldestgørende profil af potentielle terrorister, men ofte ses det, at unge mænd, som er vokset op i det danske velfærdssamfund, bliver rekrutteret af celler af militante islamister og vender sig imod os i ekstremismens navn. Eskaleringen af terrortruslen mod Danmark skal ses på baggrund af den skærpede negative opmærksomhed omkring Danmark i forbindelse med vores deltagelse i den internationale krig mod terror gennem den militære indsats i Irak og Afghanistan. Derudover har trykningen og genoptrykningen af Jyllandspostens Muhammedtegninger rettet anti-demokratiske islamisters fjendtlige opmærksomhed imod os. Risikoen for at blive et tilfældigt offer for et terrorangreb i Danmark er stadig minimal, men alle midler må tages i brug for at forebygge en national katastrofe, som den der ramte USA 11. september 2001. I 2002 vedtog den danske regering den første terrorlovgivning i straffeloven. I 2006 blev der foretaget nødvendige stramninger i loven, men vurderingen af terrortruslen som fortsat stigende vidner om, at nye metoder Terrortruslen mod Danmark stammer fra Netværk, grupper og enkeltpersoner, der bekender sig til forskellige former for islamistisk ideologi Unge muslimske mænd, født i Vesten, der radikaliseres og efterfølgende rekrutteres til terrorisme. Andre må tages i brug for at undgå fremtidige terrorangreb. De fundamentalistiske muslimer er villige til at dø i deres kamp imod frie demokratiske samfund, og derfor står vi overfor en meget vanskelig opgave i vores forsøg på at forebygge terrorismen. Terrorgrupperne vil fortsat udvikle nye og svært forudsigelige angrebsformer, og terrorangreb kan finde sted uden at der på forhånd foreligger efterretningsmæssige indikationer, det vil sige uden varsel. Terroristerne er altid et skridt foran derfor må vi fra nu af være to skridt foran og indsnævre deres handlingsrum for at planlægge og udføre terrorangreb så meget som overhovedet muligt.

Redegørelse / Terrortruslen / 07 Terrorpakke 1 Terrorpakke 2 Logningsbekendtgørelsen - Udvidede beføjelser til PET. - Bredere definition af terrorisme. - Forenklet procedure til PET for indhentelse af kendelse til telefonaflytning og fremadrettede teleoplysninger. - Forenklet procedure til PET for indhentelse af kendelse til ransagninger. - Udlevering af danske statsborgere til retsforfølgelse i andre lande. - Oprustning af PET. - Flere bevillinger til brug af hemmelige agenter. - Udveksling mellem PET og FE. - Bedre muligheder for PET til at indhente fortrolige oplysninger om borgerne fra andre myndigheder. - PET får online adgang til passageroplysninger fra flyselskaberne. - PET må aflytte og overvåge personers telefoner og computere, som de vurderer, at mistænkte har været i kontakt med. - Logningsbekendtgørelsen. - Center for Terroranalyse (CTA), oprettes under PET. - Overvågningsloven påbyder i 4 og 5 teleselskaber og internetudbydere at registrere og opbevare alle telefonsamtaler, e-mail, sms og anden digital kommunikation samt trafik på hjemmesider i et år. - Oplysningerne skal registreres og opbevares således, at de kan anvendes som led i politiets efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. - PET skal kunne komme i kontakt med oplysningerne døgnet rundt. Terrortruslens progressivitet Meget høj Høj Moderat Lav 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 World Trade Center og Pentagon. 11. September 2001. Ca 3000 døde Dansk krigs-deltagelse i Afghanistan.14. December 2001 Terorlov 1. 10. Juni 2002 Dansk beslutning om Irak krigs-deltagelse. 21. Marts 2003 Rockerloven. Juni 2003 Terrorangreb. Madrid 11. Marts 2004.191 døde Terrorangreb. London. 7.Juli 2005. 52 døde Muhammedkrise 1. 30. September 2005 Terrorsagen fra Glostrup. Oktober 2005 Terrorlov 2. 10 Juni 2006 Terrorsagen fra Odense. September 2006 Logningsbekendtgørelsen 2007 Said Mansour/Brønshøj. April 2007 Terrorsagen Fra Glasvej. September 2007 Muhammedtegninge-tuneserne. 12. Februar 2008 Muhammedkrise 2. 13. Februar 2008 Terrortruslen mod Danmark Nødvendigheden af at overvåge muslimer i Danmark

Redegørelse / Terrortruslen / 08 Danske terrorsager Sagens navn Hvem Tiltale Beviser Terrorsagen fra Glostrup Oktober 2005 6 unge mænd. Heriblandt: 1 dansk-tyrker 1 svensk-bosnier (Maximus) De fire unge mænd tiltales for at have dannet en skandinavisk terrorcelle, som sendte de to andre medvirkende til Bosnien efter våben og sprængstof til terrorangreb i Danmark Mistænkeligt materiale på telefon, computere og harddiske. Videoer med Jihad-materiale. Sprængsstof Terrorsagen fra Vollsmose November 2006 3 mænd Planer om terroraktioner mod konkrete mål som Folketinget og Rådhuspladsen på grund af vrede over Muhammedtegningerne og Danmarks deltagelse i Irakkrigen Ingredienser til fremstilling af sprængstof Færdige prøver på det farlige sprængstof TATP Metalstumper Said Mansour/Brønshøj April 2007 Said Mansour Har fungeret som radikalisator ved at opildne til terror Gennem sit forlag Al Nur Islamic Information spredte Said Mansour i årevis jihadmateriale med henrettelser, krigsscener og flammetaler af kendte internationale terrorister Terrorsagen fra Glasvej September 2007 8 mænd ( militante islamister med direkte forbindelse til ledende medlemmer af Al-Qaeda.) Terrorplanlægning Sprængstof Drabsplaner på avistegner Februar 2008 2 tunesiske mænd uden dansk statsborgerskab 1 dansk statsborger med marokansk baggrund Planlægning af et terrorrelateret drab på Muhammedkarikaturtegneren Kurt Westergaard Planlægning af et terrorrelateret drab på Muhammed-karikaturtegneren Kurt Den udenlandske befolknings stigning 1970 1980 1990 2000 2007 Samlet befolkning 4,91 mio 5,12 mio 5,14 mio 5,33 mio 5,45 mio 0-19 årige 31,0 % 28,7 % 24,3 % 23,7 % 24,5 % 20-59 årige 51,5 % 5,12 % 55,3 % 56,6 % 53,5 % 60 år+ 17,5 % 19,3 % 20,4 % 19,7 % 22,0 % Indvandrere og efterkommere - 5,12 % 4,2 % 7,1 % 8,8 % Kilde: Danmarks statistik Fra ikke-vestlige lande 1,0 % 2,2 % 4,8 % 6,1 % -

Redegørelse / Definition af terrorisme / 09 Definition af terrorisme Ordet terrorisme betegner brugen af eller truslen om vold mod civile med det formål at skabe rædsel og frygt i samfundet. Terroristernes mål er oftest at gennemtvinge deres egen religiøse eller politiske dagsorden. I mange tilfælde kan der være politisk uenighed om definitionen af terrorisme, og det kan være et skønsspørgsmål, om en voldshandling defineres som terrorisme eller frihedskamp. De danske tiltag for bekæmpelse af terrorisme tager dog udgangspunkt i nogle klare juridiske bestemmelser, som er nedfældet i straffeloven 114, og som ikke er til forhandling eller diskussion. Af hensyn til de danske borgeres tryghed og sikkerhed omfatter 114 også tilskyndelse, financiering, rådgivning, hvervning af medlemmer eller anden form for støtte til terrorhandlinger. Med denne udvidelse af begrebet medvirkende til en forbrydelse er det endelig blevet langt lettere at anklage, dømme og straffe eventuelle terrorister inden den konkrete terrorhandling udføres. Stramningerne i lovgivningen medfører en øget risiko for at uskyldige anklages og dømmes, men truslen er så alvorlig, at det er vigtigt at være på den sikre side. Derfor må vi i den fortsatte kamp mod terror hellere tilbageholde en for meget end en for lidt. Definition af terrorisme 114 Som et led i det arbejde med anti-terrorlovgivning, der fulgte oven på terrorangrebet den 11. september 2001, blev der pr. 8. juni 2002 indført en definition af terror i den danske straffelov. Det skete ved at ændre 114, som nu i sin helhed lyder: 114. For terrorisme straffes med fængsel indtil på livstid den, som med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af følgende handlinger, når handlingen i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade: Manddrab efter 237. Grov vold efter 245 eller 246. Frihedsberøvelse efter 261. Forstyrrelse af trafiksikkerheden efter 184, stk. 1, retsstridige forstyrrelser i driften af almindelige samfærdselsmidler m.v. efter 193, stk. 1, eller groft hærværk efter 291, stk. 2, hvis disse overtrædelser begås på en måde, der kan bringe menneskeliv i fare eller forårsage betydelige økonomiske tab. Kapring af transportmidler efter 183 a. Grove våbenlovsovertrædelser efter 192 a eller lov om våben og eksplosivstoffer 10, stk. 2. Brandstiftelse efter 180, sprængning, spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud, jernbane- eller anden transportulykke efter 183, stk. 1 og 2, sundhedsfarlig forurening af vandforsyningen efter 186, stk. 1, sundhedsfarlig forurening af ting bestemt til almindelig udbredelse m.v. efter 187, stk. 1. Stk. 2. På samme måde straffes den, som med det i stk. 1 nævnte forsæt transporterer våben eller eksplosivstoffer. Stk. 3. Endvidere straffes på samme måde den, der med det i stk. 1 nævnte forsæt truer med at begå en af de i stk. 1 og 2 nævnte handlinger.

Redegørelse / Mission og princip-program / 10 Mission og princip-program Avnø Lejren har en klar og utvetydig mission, som kan fremstilles i følgende fem hovedpunkter. 1. At tage aktivt ansvar i den globale kamp mod terror for bevarelsen af frihed og demokrati i verden 2. At udgøre et effektivt centrum for terrorforebyggende arbejde så Danmark igen kan blive et trygt land, hvor befolkningen har tillid til hinanden 3. At indsamle information om og indsigt i planlagte terrorangreb mod Danmark 4. At kæmpe for retfærdighed og respekt for den danske kultur og de danske værdier 5. At støtte statens interesser i kampen mod terror Denne mission vil søges gennemført ud fra en række grundlæggende principper, der lyder som følger. 1. Retshåndhævelse Alle afgørelser og handlinger truffet i eller i forbindelse med Avnø Lejren skal have hjemmel i den danske lovgiv-ning. Avnø Lejren må være loyal over for afgørelser truffet i andre dele af retssystemet, men må også kræve, at retssystemets øvrige instanser respekterer lejrens virksomhed. Herunder er det vigtigt, at de sikkerhedsmæssige hensyn, der ligger til grund for tilbageholdelsen af terrormistænkte, bliver respekteret. 2. Retsfølelse Lejren arbejder ud fra et overordnet hensyn til den almindelige retsfølelse i samfundet og for de danske ofre for terrorfrygt. Retsfølelsen i det danske samfund søges fra Avnø Lejrens side opretholdt gennem omfattende forebyggende arbejde, grundig undersøgelse af terrormistænktes forhold og strenge straffe til de dømte. 3. Ansvarlighed Et ophold i Avnø Lejren skal give de tilbageholdte mulighed for at udvikle danske værdier. Det er, som tidligere nævnt, en kendsgerning, at mange terrormistænkte er unge mænd opvokset i vesten, som efter kontakt med islamistiske grupper vender sig imod os. Ved ansvarsfuldt at påvirke de tilbageholdte i den rigtige retning kan vi medvirke til at opbygge et demokratisk og fredeligt værdigrundlag hos dem, og vi kan dermed mindske risikoen for, at de på et senere tidspunkt vil vende tilbage til ekstremistiske miljøer og planlægning af terrorangreb. Erfaringerne viser desværre, at frihedsberøvelse, som det sker i Avnø Lejren, kan have en række uheldige

Redegørelse / Mission og princip-program / 11 bivirkninger. Dette kommer blandt andet til udtryk i den tilbageholdtes permanent forværrede mentale tilstand og besværliggjorte integrering i det øvrige samfund efter endt frihedsberøvelse. Disse elementer forsøger Avnø Lejren naturligvis at modvirke. 4. Sikkerhed Avnø Lejrens vigtigste funktion er at beskytte det danske samfund mod terrorangreb, og Lejrens indretning kan derfor måle sig med de bedste højsikkerhedsfængsler i verden, når det gælder tilbageholdelsen af de terrormistænkte. I forlængelse heraf er det dog også væsentligt at varetage de tilbageholdtes sikkerhed. Avnø Lejren vægter forebyggelse og forhindring af selvbeskadigelse, sultestrejke og selvmord hos de terrormistænkte. Yderligere er det nødvendigt at beskytte de tilbageholdte mod overgreb og skadelig påvirkning fra andre tilbageholdte. Sikkerheden inden for Lejrens mure varetages gennem en kombination af fysisk kontrol som eksempelvis muligheden for isolation af tilbageholdte, forskellige former for medicinering samt gennem løbende personlig kontakt mellem de tilbageholdte og Lejrens personale. og øjeblikkelig isolation af den mistænkte, for at undgå unødvendig skade på involverede personer eller uskyldige civile. 6. Optimal ressourceanvendelse Avnø Lejrens ressourcer skal anvendes effektivt, fleksibelt og behovsorienteret. Derfor er det vigtigt, at Lejren har et velkvalificeret personale, der uddannelsesmæssigt og holdningsmæssigt kan udføre opgaverne i overensstemmelse med principprogrammet og de overordnede værdier i den danske kamp mod terror. 5. Mindst mulig indgriben Avnø Lejren vægter til hver en tid den mindst indgribende foranstaltning, som kan løse en bestemt opgave om terrorrelateret virksomhed eller mistanke herom. Ofte vil det være hensigtsmæssigt at gribe ind så hurtigt som muligt, når der opstår mistanke om planlægning af terrorvirksomhed. I mange tilfælde vil det være mest effektivt at iværksætte de mest markante metoder tidligt i processen, som eksempelvis udvidede forhørsmetoder

/ Redegørelse / Samarbejdspartnere / 12 Samarbejdspartnere Samarbejdspartnere Politiets Efterretningstjeneste - PET Forsvarets Efterretningstjeneste - FE Central Intelligence Agency - CIA Center for Terroranalyse - CTA Militær politi - MP Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni - SSR Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er blandt Avnø Lejrens tætteste samarbejdspartnere. PET er, som det fremgår af navnet, en del af dansk politi. Siden den bratte eskalering af terrortruslen den 11. september 2001 har terroranalyse og kontraterrorisme været en af PETs kerneopgaver. Politiets Efterretningstjeneste PET udfører et omfattende og vigtigt arbejde med overvågning og infiltrering af potentielt islamistiske grupper og miljøer i det danske samfund, som kan mistænkes for at sympatisere med eller have relationer til organisationer, der er involveret i terroristisk aktivitet. Formålet er at forhindre, at de pågældende grupper og personer planlægger og udfører terrorhandlinger. Overvågningen af mistænkte sker gennem telefonaflytning, øget videoovervågning, ransagning i private hjem, registrering af internetkommunikation, kontobevægelser, rejsemønstre m.m. og en generel optrapning af kontrol i miljøer, hvor der kan være tale om mistænkelig adfærd. Derudover vil PET i stigende grad benytte sig af civile agenter til effektiv infiltrering af potentielle terrorceller. Den øgede overvågning iværksættes for at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for en strafferetslig forfølgning i medfør af de gældende bestemmelser i straffeloven. Dette er garantien for berettiget tilbageholdelse af terrormistænkte i Avnø Lejren, og der er altså tale om nødvendige tiltag for, at den almindelige borger fortsat kan leve i et trygt og frit Danmark. Indskrænkninger i PETs magtbeføjelser samt omfattende kontrol af tjenestens arbejde vil være en yderst uhensigtsmæssig hæmsko for PETs og Avnø Lejrens fortsatte virke. I yderste konsekvens kan det medføre, at landets sik- kerhed sættes over styr, da et planlagt terrorangreb kan finde sted, netop mens PET venter på en retskendelse. Center for Terroranalyse Center for Terroranalyse (CTA) blev oprettet i Politiets Efterretningstjeneste pr. 1. januar 2007 som led i gennemførelsen af regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse. CTA udarbejder analyser og vurderinger af terrortruslen i Danmark, som blandt andet giver Avnø Lejren et bedre grundlag for at forebygge og modvirke terrorhandlinger samt tilpasse indsatsen til den stadigt skiftende trussel. CTA er i tæt kontakt med Avnø Lejren og fremlægger løbende analyseresultater og trusselsvurderinger for Lejrens ledelse. Internationalt samarbejde Avnø Lejren er desuden del af et større internationalt samarbejde i kampen mod terror. Terrorismen er kendetegnet ved, at den ikke er lokalt eller nationalt forankret. Terroristerne arbejder på tværs af landegrænser, og deres eneste tilhørsforhold er et globalt islamistisk broderskab. Derfor må kampen imod dem også føres på et globalt plan.som nævnt i forordet har navnligt USA været under angreb. Dette land, som netop har udbredt frihed og demokrati i store dele af verden, er i fundamentalisternes søgelys. Derfor føler vi os naturligvis særligt forpligtede til at indgå i et tæt samarbejde med den amerikanske præsident og den siddende regering. Dette sker som bekendt gennem militær støtte i Afghanistan og Irak. Derudover samarbejder Avnø Lejren med amerikanske sikkerhedsinstanser om ubetinget udveksling af efterretningsoplysninger. Derudover deltager Danmark i det internationale

Redegørelse / Samarbejdspartnere / 13 samarbejde gennem FN s Sikkerhedsråds-resolution 1373 og EU s rammeafgørelse 2002/475/RIA om bekæmpelse af terrorisme. Herigennem er Danmark forpligtet til at forhindre forberedelse af terrorhandlinger samt sikre strafforfølgning og passende sanktioner mod terrorister og bistå andre lande i gennemførelse af straffesager vedrørende terrorisme. Forsvaret Forsvaret (FE) er et væsentligt sikkerhedspolitisk værktøj, der skal bistå Regeringen og Folketinget. Forsvaret hjælper til at værne om de værdier, det danske samfund bygger på, og de er repræsenteret I Avnø Lejrens virke med både Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet. Hæren vil have ansvaret for lejrens kontroltårne. Søværnet har ansvaret for kyst-linien, og kyst-patrulering i det nærliggende område. Flyvevåbnet vil stå for kurertjenester. Militærpoliti Militærpoliti (MP) er en militærenhed som varetager politimæssige opgaver i militæret inden for hæren og søværnet. De vil blive ansvarlige for bevogtning og opsyn af de tilbageholdte. Hjemmeværnet Hjemmeværnets SSR (Særlig Støtte og Rekognoscering) gruppe er en patruljeenhed, opstillet af Hjemmeværnet til rådighed for Hærens Operative Kommando og Forsvarets øvrige operative kommandoer. De vil stå for opretholdelse af Avnø Lejrens ydre rammer. Opgaverne vil bestå af blandt andet vedligeholdelse af hegn og andre udendørs faciliteter og patruljering af det omkringliggende område.

Redegørelse / Kontroludvalg / 14 Kontroludvalg Medlemmer af Avnø Lejrens kontroludvalg Justitsministeren PET chef 1. Folketingsmedlem 2. Folketingsmedlem 3. Folketingsmedlem Repræsentant fra Institut for Menneskerettigheder Avnø Lejren søger selv, gennem løbende intern revision, at sikre arbejdsmetoder og sagsbehandling er i fuld overensstemmelse med gældende lovgivning. Avnø Lejren står under justitsministeriets kontrol, og lejrchefen er dermed forpligtet til at holde justitsministeren underrettet om væsentlige forhold og eventuelle problemstillinger i relation til Avnø Lejrens virke. Hertil kommer, at justitsministeren i samarbejde med statsministeren og forsvarsministeren nedsætter et særligt kontrol-udvalg, som gennem uvildige undersøgelser skal føre opsyn med Lejrens arbejde. Kontrol-udvalget består af ialt 6 medlemmer. Heraf er justitsministeren, 3 folketingsmedlemmer udpeget af regeringen, 1 repræsentant fra Institut for Menneskerettigheder, samt PET chefen. Udvalget underrettes om de generelle retningslinjer, der gælder for Avnø Lejrens arbejde og orienteres om væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter eller udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for Lejrens virksomhed. I orienteringen af udvalget må der nødvendigvis tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for efterretningsvirksomhed, og der må tages forbehold for eventuelle fortrolige oplysninger, som udvalget ikke kan delagtiggøres i. Udvalget vurderer årligt, i hvilket omfang Lejren lever op til gældende lovgivning, og hvorvidt de terrormistænktes tilbageholdelse i Avnø Lejren er i strid med den danske Grundlov eller bestemmelserne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Eventuelle indsigelser imod Avnø Lejrens metoder og forhold rettes til justitsministeren. Derudover har udvalgets medlemmer naturligvis tavshedspligt om alt, hvad de måtte erfare i Avnø Lejren. Justitsministeren sidder i Avnø Lejrens Kontroludvalget som repræsentant og i klagenævnet. Iøvrigt skal Justitsministeren personligt tage stilling til om der skal rejses tiltale mod eventuelle terrormistænkte på baggrund af fremlagt materiale fra PET.

Redegørelse / Undtagelsestilstand / 15 Undtagelsestilstand Vi ved alle, at det danske samfund bygger på nogle grundlæggende værdier om frihed og demokrati. For at opretholde friheden og demokratiet på længere sigt kan det være nødvendigt at suspendere netop disse værdier i et vist omfang i en periode af undtagelsestilstand, hvor ekstremistiske terrorister truer hele den vestlige civilisation. I Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 15 omtales undtagelsestilstanden som en retslig tilstand, der erklæres af den udøvende magt, hvor en nations almindelige love og rettigheder sættes ud af kraft på grund af omstændigheder, der truer samfundets struktur eller eksistens. Avnø Lejren vil i sit virke stræbe efter at overholde gældende menneskerettighedskonventioner og retssikkerhedsmæssige principper, men grundet undtagelsestilstanden vil Lejren og dens samarbejdspartnere have beføjelser til at afvige fra en række punkter i den almindelige lovgivning. I de tilfælde hvor disse principper må tilsidesættes, sker det med henblik på at sikre den samlede befolknings sikkerhed. Det forventes, at den danske befolkning har forståelse for de forbehold, Avnø Lejren må tage og har fuld tillid til efterretningstjenesten. Det er nødvendigt at mobilisere støtte fra hele folket, for i en situation så alvorlig som denne er der ingen midter-positioner, man er enten med os eller med terroristerne. Grundlæggende betyder omfanget af Avnø Lejrens beføjelser, at Lejren og dens samarbejdspartnere kan træffe beslutninger uden at indhente retskendelser fra domstolene, og at Lejren kan afgøre sager ud fra bestemmelser, der ikke har hjemmel i den alment gældende danske og internationale lovgivning. Den terrortrussel Danmark er underlagt kommer fra en helt specifik samfundsgruppe, nemlig de ekstremistiske islamister. Når dette er tilfældet, må princippet om lighed for loven desværre sættes ud af kraft. For at anvende vores ressourcer så effektivt som muligt må vi nødvendigvis målrette lovgivningen mod den relevante gruppe i samfundet. Da sagerne om planlægning af terrorangreb er yderst komplicerede, ofte har forbindelser til udlandet, og efterforskningen kan være meget langvarig, kan de terrormistænkte ikke stilles for en dommer indenfor 24 timer efter tilbageholdelsen, som Grundloven foreskriver. Med baggrund i truslens alvor vil de tilbageholdte ikke kunne anses som uskyldige indtil andet er bevist. Det bevismateriale, som eventuelle domme bygger på, kan ikke fremlægges til aktindsigt for anklagede eller dennes forsvarsadvokat under retssagen, da dette kan bringe yderligere efterforskning i fare. Derimod vil Avnø Lejren benytte sig af muligheden for at udvise terrormistænkte af landet uden rettergang. I tilfælde hvor den udviste sendes til et land, hvor dennes retssikkerhed kan drages i tvivl, vil Avnø Lejren naturligvis etablere diplomatiske aftaler, der beskytter den udviste mod tortur. Med henvisning til undtagelsestilstanden og den overhængende trussel mod vores nations sikkerhed vil Avnø Lejren løbende have beføjelser til at afvige fra den almindelige lovgivning, i det omfang dette findes nødvendigt.

Redegørelse / Det juridiske regnskab / 16 Det juridiske regnskab 1. Retssikkerhed Det danske retssystem er underlagt et princip om retssikkerhed. Dette indebærer, at samfundet er reguleret af retsregler, som er klare og gennemskuelige for borgerne. Dette princip sikrer, at borgerne kan forvente en række hensyn og garantier i deres møde med myndighederne og det danske retssystem, herunder først og fremmest at der er absolut lighed for loven. Derudover garanterer princippet om retssikkerhed, at sagsbehandlingen gennemføres på et tilstrækkeligt grundlag, at alle involverede parter skal høres i sagen, samt at borgeren har mulighed for at klage over sagens afgørelse. På grund af situationens alvor har Avnø Lejren og dens samarbejdspartnere beføjelser til at afvige fra en række grundlæggende principper i det danske retssystem. Af hensyn til borgernes almene sikkerhed må princippet om retssikkerhed nedprioriteres i kampen mod terrorisme. 2. Menneskerettighedskonventionerne Når et nyt tiltag som Avnø Lejren igangsættes, er det vigtigt at tage den gældende lovgivning på feltet i betragtning. Særligt væsentlig for Avnø Lejrens virke er den Europæiske Menneskerettighedskonventions lovgivning om sigtelse, bestemmelserne i FN s menneskerettighedserklæring, samt lovgivning om krigsførende nationer i Geneve konventionen. Enkelte artikler og paragraffer i de konventioner om menneskerettigheder, som Danmark har underskrevet, er ikke forenelige med den kompromisløse kamp mod terror, og de vil derfor blive suspenderet, når det er nødvendigt. 3. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention I den Europæiske Menneskerettighedskonvention lyder det, at enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Frihedsberøvelse må kun ske som: Lovlig frihedsberøvelse af en person efter domfældelse ved en kompetent domstol. Lovlig anholdelse af en person for ikke at efterkomme domstolens lovlige påbud. Lovlig anholdelse af en person med det formål at stille vedkommende for en dommer, når der er begrundet mistanke for, at han har begået en forbrydelse, eller rimelig grund til at anse det for nødvendigt at forhindre ham i at begå en forbrydelse. Herunder tilføjes, at enhver, der anholdes i henhold til denne lov, ufortøvet skal stilles for en dommer og er berettiget til at få sin sag dømt inden for en rimelig frist eller løslades mens rettergangen afventes. I den danske grundlov lyder det, at enhver, der tilbageholdes af politiet, skal stilles for en dommer inden for 24 timer efter anholdelsen. På grund af terrortruslens alvor kan disse konventioner ikke overholdes betingelsesløst på nuværende tidspunkt. 4. Bestemmelserne i FN s menneskerettighedserklæring I FN s erklæring om menneskerettigheder hedder det, at ingen må udsættes for vilkårlig arrestation, tilbageholdelse eller udvisning. Enhver har lige ret til en retfærdig og offentlig rettergang ved en upartisk domstol. Derudover har enhver ret til at blive anset for uskyldig, indtil han er bevist skyldig ifølge loven.

Redegørelse / Det juridiske regnskab / 17 I den nuværende situation kan vi sætte landets sikkerhed over styr, hvis vi er tvunget til at betragte terrormistænkte som uskyldige. Derfor må denne bestemmelse sættes ud af kraft i Avnø Lejrens arbejde. 5. Genéve-konventionen Genéve-konventionen er et internationalt gældende regelsæt, der omhandler de stridende parters adfærd i en væbnet konflikt. Genéve-konventionen omfatter og beskytter civile personer, militært lægepersonale såvel som deciderede krigsfanger, altså soldater som deltager i krigen. Hvis der er tvivl om en tilfangetagen persons status, skal denne i udgangspunktet behandles som civilist. Genéve-konventionen fastslår, at civile såvel som krigsfanger skal behandles humant, skal beskyttes og respekteres. Selvom kampen mod terror nationalt og internationalt kan betragtes som en krigssituation, kan Genéve-konventionens bestemmelser ikke anvendes som gyldige retningslinjer for de stridende parter. Al Qaeda og lignende terrororganisationer overholder på ingen måde konventionens forskrifter som f.eks. uniformering og synlighed af våben. Derfor kan vi som deres modstandere heller ikke overholde Genéve-konventionen, og vi kan hverken give de tilbageholdte beskyttelse som krigsfanger eller civile.

Avnø Lejren

Avnø Lejren / Generelt om Avnø Lejren / 19 Generelt om Avnø Lejren Fakta Boligareal: 35.136 m² Antal bygningsafsnit: 4 Lejr Danmark Hovedgården Flyvestation Forvaringscenteret Antal indsatte: 762 Antal ansatte: 1012 Antal overvågningskameraer: 295 Antal kontroltårne: 9 Beliggenhed Avnø på sydsjælland er et 253 hektar stort område beliggende ud mod Avnø Fjord. Som navnet antyder, var Avnø tidligere en ø ud for den sydsjællandske kyst. I slutningen af 1800-tallet begyndte bønderne fra den nærtliggende by Svinø at indvinde land, og som resultat blev Avnø med tiden landfast med Sjælland. Der er tilkørselvej fra landevejen mellem Næstved og Vordingborg ved Sallerup, hvor man kører mod Svinø. Avnø repræsenterer et helt enestående dansk naturområde, og dens sumparealer og græsenge danner rammerne om et sjældent rigt plante- og dyreliv. Denne natur er medvirkende til at skabe rolige og uforstyrrede omgivelser for Lejrens virke, for de tilbageholdte og for personalet. Eksisterende bygninger Rigspolitiets kursuscenter Avnø Hovedgård Flyvestation med tilhørende kontroltårn samt en hangar Nyt byggeri Et bygningskompleks bestående af 22 barakker En ekstra hangar til Flyvestationen 144 ekstra personale lejligheder 2 portbygninger Infrastruktur Avnø Lejrens personale vil have adgang til arbejdspladsen via en afkørsel fra Avnøvej. Der vil blive anlagt de nødvendige asfalterede veje på arealerne omkring Avnø Lejren, og for at holde veje og landingsbanen tør året rundt vil hele Lejrens område og de omkringliggende sumparealer blive drænet for vand. Afmærkning af Avnø Lejren Avnø Lejrens territorium vil blive omkranset af en 6 meter høj mur, som effektivt vil afskærme Lejren fra det omkringliggende område. Kystlinien ved Avnø Fjord forbliver åben men vil være kontrolleret af militærpersonel.

Avnø Lejren / Hovedgården / 20 Hovedgården Fakta Boligareal Hovedgården: 325 m² Boligareal overvågningscentralen: 246 m² Hovedgårdens funktion Bolig for lejrchefen og hans familie Kontor/mødelokale Overvågningscentral Avnø Lejrens hovedbygning er en herskabsvilla i to etager, som for nylig har gennemgået en omfattende renovering. Hovedgårdens renovering er sket i overenstemmelse med den oprindelige bygnings arkitektoniske stil. Dette har resulteret i en smuk og harmonisk villa, med højlakerede gulve, udsmykkede lofter og marmorbadeværelser i italiensk stil. Hovedgårdens hall, hvor officielle besøgende til Avnø Lejren vil blive modtaget, er beklædt med smukt sort og hvidternet marmorgulv, og den elegante stil er ført igennem i stueetagens mødelokaler og fællessrum. Disse vil hovedsageligt blive benyttet af Politiets Efterretningstje-neste og Forsvarets Efterretningstjeneste. 1. salen er indrettet som en rummelig lejlighed, der vil stå til rådighed for lejrchefen og hans familie. Hovedgårdens tilhørende lade på vil blive indrettet som central for den direkte overvågning af Danmarks moskeer ledet af Center for Terroranalyse. 00 cm Fig.1 Fig.1 Hovedgården, facade 1:250 650 cm 3000 cm