Politisk ekstremisme blandt unge i København

Transkript

1 Politisk ekstremisme blandt unge i København Der snakkes livligt i små grupper i solen foran Kulturhuset på Onkel Dannys Plads, men klokken nærmer sig 9.30 og dagens dialogmøde om politisk ekstremisme skal til at starte. Forsynet med frisk kaffe og te indtager de knap 40 deltagere stille og roligt pladserne rundt om bordene. Parate til at lære mere om, hvordan politisk ekstremisme kommer til udtryk og ikke mindst, hvordan man som medarbejder med ungekontakt kan handle i mødet med unge, der færdes i venstre- og højreradikale miljøer. 19. juni 2012 er dagen, hvor VINK i samarbejde med MHT Consult afholder Projekt Fælles Lærings fjerde dialogmøde. Chris Holmsted, der er ph.d.-studerende ved RUC og Morten Hjørnholm, som er SSP-konsulent indleder dagen med to vidensoplæg. Hvorfor accepterer eller tyr nogle unge til vold for at udtrykke ideologiske sympatier?, er et af de spørgsmål, der har lokket dagens forventningsfulde deltagere til dialogmøde. Hvad er politisk ekstremisme og hvornår er en ung politisk radikal? Som ung går man jo ikke rundt offentligt og skilter med, at man sympatiserer med den ekstreme højrefløj, det er meget tabubelagt fortæller Chris Holmsted, og tilføjer, at der på nettet til gengæld i højere grad gives udtryk for anti-islamiske holdninger. Formålet med projekt Netværk Til Fælles Læring er at opstarte et læringsnetværk blandt medarbejdere i kommunen med direkte ungekontakt, der styrker den tværfaglige dialog og viden på områder hvor inklusion er svær, fx social kontrol, hate crimes, politisk samt religiøs intolerance, religiøsitet og sekteriske bevægelser, modstandsidentiteter, ungekontakt med marginaliserede unge eller unge i modstand mv. Hvor mange unge drejer det her sig egentlig om?, lyder et spørgsmål fra en af deltagerne. Chris anslår at antallet i Københavnsområdet ligger under de 50, men fortæller også, at anti-muslimske grupper som fx Danish Defence League er i vækst,

2 og at retorikken minder om den, vi kender fra Breivik, hvor der tales om en kamp mellem vestlige og Islamiske værdier. Hvad med forældrene, hvor er de henne i alt det her?, lyder et andet spørgsmål. Der kan ikke gives et entydigt svar, men ofte vil forældrene til unge, der færdes i højreradikale miljøer ikke være blandt de mest ressourcestærke, og det er ikke givet, at de kender til den unges engagement, lyder en del af svaret. Morten Hjørnholm fokuserer i sit oplæg på den ekstremistiske venstrefløj. Det venstreorienterede miljø er jo meget andet end de voldelige ekstremister, man kan se det som en livsstil, hvor man vil gøre sig fri af normernes undertrykkelse forklarer Morten, og tilføjer at det, der er problematisk er, når vold bruges som et middel i kampen mod det etablerede samfund. Den lille gruppe af unge på den militante venstrefløj har typisk været en del af miljøet af venstrefløjsaktivister, men er kommet ud på et sidespor i takt med accepten af voldelige aktionsformer som middel i kampen. Ved ikke længere at være en del af den store gruppe af aktivister opstilles der ikke længere nogle grænser for hvilke metoder, der kan tages i brug, forklarer Morten. Motivationen for at unge tiltrækkes af den militante politiske ekstremisme er meget individuel. For eksempel kan det for nogle være det adrenalinkick som en voldelig konfrontation kan give, mens det for andre kan forklares ud fra rationaler om retfærdighed, hvor målet legitimerer brugen af vold.

3 Efter oplæggene og inden en tiltrængt pause beder VINK s projektleder Christine Rasmussen deltagerne præsentere sig selv for hinanden ved bordene. På den måde kender deltagerne hinandens arbejdsområder inden gruppearbejdet går i gang. Det giver både et billede af de udfordringer og handlemuligheder, der kan være afhængigt af om man kommer fra en af kommunens klubber eller skoler, fra politiet, SSP, Ungdommens Uddannelsesvejledning eller fra en forening samt mulighed for at netværke For terrorisme straffes med fængsel indtil på livstid den, som med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af følgende handlinger, når handlingen i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade: Gruppearbejde med afsæt i cases fra den virkelige verden Efter en kort pause er der kommet frisk kaffe i kopperne og gruppearbejdet indledes med videoklip på storskærm. Unge demonstranter og politi er i konfrontation i forbindelse med COP15, og der diskuteres rundt om bordene, hvilke følelser klippet vækker både hos dagens deltagere, og hos de unge de har kontakt med i deres hverdag. En del deltagere udtrykker en sympati med de unges sag, en politimand retter kritik af sine kollegaers lidt hårdhændede metoder, men flere beretter også om, hvordan de unge inden en demonstration lægger taktik for at besværliggøre politiets arbejde. 1) Manddrab 2) Grov vold 3) Frihedsberøvelse 4) Forstyrrelse af trafiksikkerheden eller groft hærværk hvis disse overtrædelser begås på en måde, der kan bringe menneskeliv i fare eller forårsage betydelige økonomiske tab. 5) Kapring af transportmidler. 6) Grove våbenlovsovertrædelser efter 192 a eller lov om våben og eksplosivstoffer 10, stk.2. 7) Brandstiftelse, sprængning, spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud, jernbane- eller anden transportulykke og sundhedsfarlig forurening af vandforsyningen. Nuancerne i forståelsen af politisk radikalisering diskuteres yderligere i anden del af gruppearbejdet, som tager afsæt i tre cases, der stammer fra den igangværende sag, hvor fem unge mænd er sigtede for en lang række overtrædelser, herunder brandstiftelse mv. (se tekstboks). Ved bordene udvælger deltagerne en af casene og diskuterer, hvordan man kan forstå motivationen for den unge, og hvordan man som

4 professionel kunne have forebygget, at den unge nu sidder varetægtsfængslet med risiko for en terrordom og en årrække i fængsel. Man skal give dem muligheden for at bruge deres engagement på en positiv måde og give dem noget at miste lyder et af forslagene fra en deltager. Det skal jo ikke være et job hos Mærsk, for det er der jo ikke prestige i, men organisationer som Ibis eller Mellemfolkeligt Samvirke kunne være gode steder for sådanne unge at komme i praktik eller få et job uddybes det. Alle er enige om at dialog ikke er nok, der skal ske noget, så de unge kommer ind i nogle andre fællesskaber. Diskussionerne fortsætter rundt om bordene for efterfølgende at blive til en plenumdiskussion der er mange meninger og spørgsmål, som bliver drøftet. Igen går pointen dog om, at man i et demokratisk samfund har ret til at have forskellige holdninger, og at det er en ret vi skal værne om. Ansvaret for at holdninger ikke udvikler sig til voldelige handlinger, ligger dog også inden for deltagernes arbejdsområde og netop det har diskussionerne på dialogmødet også i høj grad handlet om. VINK er der for jer er nogle af dagens sidste ord, fra Christine, der opfordrer deltagerne til at notere, hvis der er nogle ønsker om særlige temaer VINK skal tage op. Længe efter at dagens program er slut, snakkes og spises der sandwichs rundt om bordene og i solen på Onkel Dannys Plads, hvor deltagerne har mulighed for at netværke og erfaringsudveksle på tværs af forvaltninger og institutioner.

5 Tak for en god dag og på gensyn til flere dialogmøder efter sommerferien. Formålet med projekt Netværk til Fælles Læring er at opstarte et læringsnetværk blandt medarbejdere i kommunen med direkte ungekontakt, der styrker den tværfaglige dialog og viden på områder hvor inklusion er svær, fx social kontrol, hate crime, politisk samt religiøs intolerance, religiøsitet og sekteriske bevægelser, modstandsidentiteter, ungekontakt med marginaliserede unge eller unge i modstand mv. Projektet afholder 6 dialogmøder i 2012 og udarbejder konceptmateriale, der kan formidles til andre kommuner og aktører på området. Det er intentionen at dialogmøderne skal være rammerne om netværksskabelse, erfaringsudveksling og dialog, samt specifik vidensopbygning inden for konkrete områder. Der lægges vægt på en stærk, klar og deltagerbaseret formidling.