F R E D N I N G S V Æ R D I E R DEN GAMLE LATINSKOLE HADERSLEV KOMMUNE
2 Besigtigelsesdato: 11.10.2012 Besigtiget af: Mia Kroer Ræbild Journalnummer: 2011-7.82.07/510-0001 Kommune: Adresse: Haderslev Kommune Domkirkepladsen 3 (tidl. Smedegade 3), 6100 Haderslev Den Gamle Latinskole Betegnelse: Fredningsår: 1971 Omfang: Skolebygningen (1733). BYGNINGSBESKRIVELSE Den Gamle Latinskole ligger på den nordlige side af Domkirkepladsen midt i Haderslev by. Den Gamle Latinskole er et toetages, grundmuret langhus i blank, rød mur med teglhængt helvalmet tag og to murede skorstenspiber i rygningen. I tagfladen mod nord ses to ældre, lave udluftningskviste. Soklen udgøres af tilhuggede granitsten, stueetagen er opmuret af munkesten, mens overetagen er muret i mindre sten, der afsluttes af en profileret gesims i formsten. Mellem stueetagen og første sal sidder liljeformede murankre. Facaden mod Domkirkepladsen er opdelt af lisener, og i midten sidder en nyere, tofløjet hoveddør med overvindue og ældre beslag. Over døren er et sandstensrelief. I østgavlen sidder en nyere revledør med granittrin foran, og på nordsiden er der en ny kælder-revledør. Vinduerne er alle nyere. I stueetagen er de udført som korspostvinduer med opdelt underramme, mens de på første sal er udført som torammede vinduer. Alt træværk er rødmalet. Den Gamle Latinskole ligger lige over for domkirken ud mod Domkirkepladsen. I stueetagen er store dele af en ældre planløsning bevaret med en central forstue, en gennemgående midterkorridor samt trapperum med nyere helsvingstrapper ved begge gavle. Førstesalen fremtræder noget ombygget, idet størstedelen udgøres af to store, gennemlyste og dobbelthøje møderum, hvor bjælkelaget er blotlagt og ophængt i en nyere limtræsdragerkonstruktion og rummene er adskilt af en bred foldevæg. Ved trapperummene forefindes køkken, toilet- og depotrum. Begge etager fremtræder istandsatte med et traditionelt materialevalg, herunder nyere ølandsfliser, bræddegulve, pudsede vægge og lofter, som dog for hovedpartens vedkommende er forsynet med nedhængte akustiklofter. Der er bevaret enkelte ældre fyldingsdøre, ellers er størstedelen nyere glatte døre. Gerichter og fodpaneler er udført som kopi af de originale. Vinduerne har koblede rammer. Tagrummet fremtræder med en ældre tagkonstruktion og undertag, og er delvist udnyttet idet mødelokalernes dobbelthøje volumen rager op i loftsrummet. Kælderen fremtræder med pudsede I det lisénindrammede midterfelt sidder hoveddøren flankeret af smalle vinduer på hver side og over døren er et sandstensrelief.
3 gulve, kalkede vægge og støbte betonlofter med spor efter bræddeforskallingen. BYGNINGSHISTORIE Den første latinskole, eller trivialskole, i Haderslev blev til efter Hertug Hans den Ældres befaling. Stiftelsesdokumentet er dateret 6. februar 1567, og skolen fik til huse i en til formålet nyopført bygning i nærheden af domkirken. Denne bygning brændte i 1627 og i 1637 blev der opført en ny enetages latinskole på grunden. I 1732 blev denne bygning nedrevet og i stedet opførte man den nuværende toetages bygning, som dermed er den tredje latinskole på samme sted. De gamle munkesten blev genanvendt i stueetagen, men i øvrigt blev der anvendt materialer mange andre steder fra, blandt andet kvadersten fra Hansborg Slot, samt munkestensten fra Sct. Gertruds Kapellet i Storegade og fra Grevens Gård på Slotsgrunden. Bygningen blev indviet d. 30. november 1734, og man underviste fortrinsvis i latin, hvorom al anden undervisning blev opbygget. Bygningen fungerede som latinskole indtil 1854, da man tog den nye latinskole - Gåskærgade 28 - i brug. Herefter blev bygningen solgt og var i privat eje, indtil domsognets menighedsråd i 1963 overtog bygningen og satte den i stand. Domkirken tårner sig op i baggrunden, Den Gamle Latinskole ses til højre i billedet. Kælderen i den vestlige ende blev udgravet i 1855. Seglet over indgangsdøren er Hertug Hans segl, men dette er en kopi, idet det originale og restaurerede segl hænger i den nuværende katedralskolebygning fra 1967. KILDER Fredede huse i Haderslev, Udgivet af Selskabet til Bevarelse af Gamle Bygninger i Haderslev, Henrik Fangel, Forlaget Gammelting Haderslev, 1969. Huse i Haderslev bind 1, Haderslev Kommune, Miljøministeriet Fredningsstyrelsen, 1982. www.haderslev-katedralskole.dk MILJØMÆSSIG VÆRDI Den Gamle Latinskoles miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering på Domkirkepladsen, hvor den er med til at danne pladsens nordlige ryg. Bygningens modstående facade er tillige med til at definere husrækken i Smedegade. Sammen med det lille
4 gårdrum mod øst og den smalle slippe ved vestgavlen samt pladsens og gadernes brostens- og knoldebelægning understreger bygningen det historiske kulturmiljø i Haderslevs gamle bymidte. KULTURHISTORISK VÆRDI Den Gamle Latinskoles kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningens samhørighed med Haderslev Domkirke, hvilket dels understreges ved det ens materialevalg i røde sten og dels ved de to bygningers nære placering, som understreger det historisk tætte bånd mellem kirke og skole, idet præstestanden havde tilsynet med og varetog kvalitetssikringen af undervisningen. Sandstenstavlen over hoveddøren med Hertug Hans segl har ligeledes værdi, idet seglet refererer til hertugen som latinskolens grundlægger. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til stueetagens i store træk bevarede ældre planløsning med en central forstue og en gennemgående midterkorridor med sale af varierende størrelse til begge sider, der vidner om den oprindelige inddeling med mange klasseværelser. Hertil kommer de få bevarede ældre fyldingsdøre, samt de nyere gerichter og fodpaneler, der er udført som kopi af de originale, hvis udformning med fod- og hjørneklodser er egnskarakteristisk. Kældernedgangen vender ud mod Smedegade. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi ved Den Gamle Latinskole knytter sig i det ydre til den fritliggende bygningskrops velproportionerede volumen med et ubrudt, afvalmet heltag og skorstenspiber. Bygningen fremstår massiv og homogen med de røde mure og det røde tag. Hertil kommer bygningens på én gang djærve og elegante udtryk, der viser sig i de rødflammerede munkesten med liljeformede murankre og i den lisénopdelte facade, som fremstår symmetrisk omkring indgangspartiet. Indgangspartiet accentueres på enkel vis af den brede hoveddør med overvindue og smalle vinduer på hver side, som står i kontrast til yderfagenes fremtræden med bredere vinduer. Facadens tredeling går igen mod Smedegade, hvor det er vinduestakten med to vinduer yderst og tre vinduer i midten, der på en meget nedtonet vis afspejler den indre planløsning. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den stort set symmetriske planløsning, der afspejler bygningens stringente og symmetriske ydre. Hertil kommer det indres overvejende traditionelle materialeholdning i form af nyere ølandsfliser, bræddegulve, pudsede vægge og lofter, der giver en homogen sammenhæng imellem rummene.
5 BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER I Den Gamle Latinskoles ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til langhusets sluttede form med grundmurede facader i blank, rød mur, delvist af munkesten, samt til det ubrudte, stejle, teglhængte heltag og skorstenspiberne i rygningen. Hertil kommer de symmetriske facader og den faste vinduestakt, samt til bygningsdetaljerne, herunder sandstensrelieffet, de liljeformede murankre, den ældre hoveddør med overvindue og ældre beslagværk, de nyere revledøre og de traditionelt udførte vinduer. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. I bygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til stueetagens symmetriske og stort set bevarede ældre planløsning samt til de ældre fyldingsdøre og de traditionelt udførte gerichter og fodpaneler. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Det anbefales, at den ekstra rumhøjde i de dobbelthøje mødelokaler på første sal fjernes, således at rummene igen på traditionel vis fremtræder med almindelig rumhøjde og plane, pudsede lofter.