kontakt Orientering om revision, regnskab, skat, moms og IT - Juni 2005

kontakt Orientering om revision, regnskab, skat, moms og IT - Juni 2005

Af Tage Borregaard Pedersen Statsaut. revisor. Adm. direktør I denne udgave Hobro Kommune: Årets Vækstkommune side 3 Om forældrekøb: Kampen om en bolig side 6 Fokus på låneomlægning side 8 Vi har alle brug for Kontakt Du sidder lige nu med den første udgave af HLB Kontakt - vores nye magasin til klienter og samarbejdspartnere. Med HLB Kontakt ønsker vi yderligere at knytte bånd og skabe relationer for kontakt og dialog - en forudsætning for at skabe værdi i samarbejdet. Værdigrundlaget i HLB Mortensen & Beierholm bygger på at opbygge og vedligeholde et tæt, personligt samarbejde med klienterne. Vi ved af erfaring, at de gode idéer og resultater kommer, når opgaverne udvikler sig og bliver løst i et tillidsfuldt samarbejde - også i de perioder, hvor klienter og vores partnere og medarbejdere ikke mødes lige så hyppigt som i andre perioder. HLB Kontakt skal derfor både supplere det personlige samarbejde i hverdagen og den løbende publicering på vores hjemmeside www.hlb.dk - af al relevant information om revision, regnskab, skat, moms, IT og andre problemstillinger, som er vigtige at blive orienteret om, når man driver virksomhed eller har behov for rådgivning. Vi håber, at artiklerne er af interesse for læserne. En kontakt til den enkelte skribent eller til egen revisor for uddybning af problemstillinger er altid meget velkommen. På www.hlb.dk findes direkte telefonnummer og e- mailadresse til alle partnere og medarbejdere. Hvis du ønsker særlige forhold om revision, regnskab, skat, moms, IT eller andre problemstillinger, som er vigtige for din virksomhed, belyst på en klar og forenklet måde i HLB Kontakt, eller hvis du kunne tænke dig at medvirke i en case, som belyser vores samarbejde, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte din faste revisor eller rådgiver fra HLB Mortensen & Beierholm. I denne udgave af HLB Kontakt sætter vi bl.a. fokus på nogle af de komplicerede afgiftsregler inden for energi området, omkostningerne i forbindelse med låneomlægning, gode råd om de skattemæssige forhold i forbindelse med forældrekøb af boliger og på Hobro Kommune, som er kåret til Årets Vækstkommune 2005. Rigtig god sommer - og god læselyst. Husk den rigtige pris ved samhandel side 10 Partnerselskaber giver skattefordele side 11 Finansielle sikringsinstrumenter side 12 Udlændinge skal betale skat i Danmark side 14 Alt for mange virksomheder betaler afgifter i blinde side 15 Udgiver HLB Mortensen & Beierholm Voergaardvej 2 9200 Aalborg www.hlb.dk Ansvarshavende Statsaut. revisor. Adm. direktør Tage Borregaard Pedersen tbp@hlb.dk Redaktion Marketingchef Karsten Engedal ken@hlb.dk OutCom A/S Fotos Nils Krogh, Hans Nielsen, Mit Bureau, Niels Reiter m.fl. Grafisk tilrettelæggelse Dafolo Marketing Indholdet i artiklerne er udarbejdet som generel orientering og information - og er ikke bindende over for individuelle personer eller virksomheder. 2

Når kommune og erhvervsliv går sammen, er vejen banet for vækst på alle planer Hobro Kommune er kåret som Årets Vækstkommune 2005 i skarp konkurrence med mange andre kommuner. For kommunen og det lokale erhvervsråd markerer denne kåring en stor og synlig anerkendelse af et eksemplarisk samarbejde mellem politikerne og embedsmændene i Hobro Kommune, Hobro Erhvervsråd og lokalsamfundet. Målet for det tværgående samarbejde i kommunen har været vækst på alle planer. Og resultaterne af indsatsen taler for sig selv. I Hobro stiller man imidlertid ikke sådanne elementære spørgsmål. For Jørgen Pontoppidan er nemlig også borgmester i kommunen og Kenneth Jensen er mangeårig formand for det aktive Hobro Erhvervsråd. På den måde giver situationen en helt ny mening. De store smil er fremme, da sognepræst Jørgen Pontoppidan fra Hobro byder velkommen til stats autoriseret revisor Kenneth Jensen, der er partner og bestyrelsesformand i HLB Mortensen & Beierholm. De sætter sig til bordet for at få en kop morgenkaffe og en engageret dialog om baggrunden for, at Hobro Kommune er kåret som Årets Vækstkommune 2005. Det hyggelige morgenmøde finder sted på rådhuset i Hobro. Endda på borgmesterens kontor. Og hvorfor nu det? Vækst giver liv og aktivitet - Jeg ved da godt, at der er mange mennesker rundt omkring i Danmark, der har svært ved at forestille sig, at Hobro er en overordentlig driftig kommune på alle planer. Så aktiv, at vi nu er kåret som Årets Vækstkommune. Der er da helt sikkert mere trafik og 3

flere mennesker på hovedgaderne i Aalborg, Århus eller Odense. Og der er sikkert også lidt flere forlystelser, som vi ikke kan matche i Hobro. Men det er jo heller ikke det, det drejer sig om, når vi taler om vækst, fremgang og succes. For kvantitativt kan Hobro naturligvis ikke måle sig med sådanne langt større byer og kommuner med et helt andet befolknings- og erhvervsgrundlag, siger borgmester Jørgen Pontoppidan. - Vi har til gengæld en lang række andre kvaliteter, som vi er stolte af. Det er den direkte baggrund for, at Hobro Kommune i år er kåret som Årets Vækstkommune 2005. Vi har klaret os rigtigt godt i kommunen i de seneste år. Det har alene været betinget af, at vi har satset på det, vi selv kan have indflydelse på lokalt: Og det er kvalitet. Og så er vi - med en passende andel af jysk beskedenhed - rigtig gode til at samarbejde på tværs af den offentlige og den private sektor. Vi er gode til at motivere og stimulere både de menige borgere og kommunens erhvervsvirksomheder til at blive enige om nogle fælles mål - og så gå efter at skabe synlige resultater. Resultaterne taler deres tydelige sprog. - Vi er faktisk stolte af, at det er lykkedes at tiltrække en stribe spændende vækstvirksomheder. De har så udviklet sig positivt - både set over tid og i forhold til den faktiske vækst i omsætning og indtjening. Og det er jo blandt de formelle kriterier, som skal opfyldes, når eksperterne skal finde Årets Vækstkommune. Men det sker bestemt ikke af sig selv. Vi politikere på rådhuset eller kommunens embedsmænd kan naturligvis ikke alene tage æren for, at disse virksomheder er den direkte årsag til, at Hobro Kommune nu er blevet en lysende stjerne på Danmarkskortet som en erhvervsaktiv og erhvervsvenlig vækstkommune. Vi kan gøde jorden, og vi kan gøre meget for at lokke erhvervslivet og arbejdspladser til kommunen. Men vi kan ikke påtage os rollen som rådgiver og sparringpartner for de driftige vækstvirksomheder. Netop på dette område viser vi vores styrke og integritet. For her kommer samspillet med Hobro Erhvervsråd virkelig til sin ret, siger Jørgen Pontoppidan. Jørgen Pontoppidan, borgmester i Hobro Fælles målsætning - Som leder i en landsdækkende revisionsvirksomhed har jeg en naturlig interesse i at opbygge et godt netværk til både det lokale erhvervsliv og til hele kommunen. Og jeg vil da slet ikke lægge skjul på, at denne forretningsmæssige interesse var en drivende kraft, da jeg for mange år siden engagerede mig i Hobro Erhvervsråd, siger Kenneth Jensen. - Men denne involvering blev hurtigt overhalet af min interesse for at få sat gang i nogle processer og aktiviteter, som kunne danne grobund for at være med til at udvikle Hobro Kommune. Her har jeg tilsyneladende kunnet bidrage som en midtsamlende koordinator og som bindeled mellem de aktiviteter, som har været med til at kvalificere Hobro til kåringen som Årets Vækstkommune. Det er således Erhvervsrådets opgave at være katalysator for den erhvervsmæssige udvikling i kommunen. Både når det gælder om at skabe fornuftige betingelser for at drive virksomhed i kommunen, og når det gælder om at tiltrække nye virksomheder og arbejdspladser. - Erhvervsrådet er jo et demokratisk organ, hvor erhvervslivet vælger deres repræsentanter, og hvor kommunen naturligvis også har sine faste pladser. På den måde sikrer vi den helt afgørende sammenhæng i det udviklingsarbejde og den erhvervsfremme, som er højt prioritet i alle kommuner i Danmark. 4

- I Hobro ser det imidlertid ud til, at vi er lykkedes lidt bedre end mange andre steder i Danmark. For vi har helt reelt et eksemplarisk samarbejde med både politikerne og embedsmændene i kommunen og med det erhvervsliv, hvis interesser vi skal varetage. Og det mener vi selv skyldes, at vi - som borgmester Pontoppidan fremhævede det - har fælles mål og interesser i, at kommunen udvikler sig positivt på alle planer, siger Kenneth Jensen. Hurtig reaktion bærer frugt - Når vi i Erhvervsrådet bare så meget som får nys om virksomheder, som påtænker at flytte - eller måske starte op helt fra grunden - melder vi os på banen med det samme for at præsentere Hobro Kommune med alle de faciliteter, tilbud og muligheder, som vi i samarbejdet mellem erhvervslivet og de offentlige myndigheder kan tilbyde, siger Kenneth Jensen. - Og gang på gang kan vi glæde os over, at den første hurtige kontakt til de potentielle virksomheder ofte kan være helt afgørende for det videre forløb. Kommer vi i kontakt med de potentielle virksomheder tidligt i en afklaringsfase, har vi nemlig rigtigt mange ting at byde på. Og vi har efterhånden prøvet at byde nye virksomheder velkommen til Hobro Kommune så mange gange igennem årene, at det ligger som en førsteprioritet hos alle, at vi er klar til hurtig udrykning med løsninger til den enkelte virksomheds helt specifikke krav og behov. Beredskab og samarbejde - Det betyder bl.a., at vi på vegne af kommunens administration kan love den nye virksomhed en hurtig, imødekommende og fair sagsbehandling med et minimum af bureaukrati. Den potentielle virksomhed kan altså hurtigt få tilkendegivelser eller måske ligefrem de nødvendige forhåndsgodkendelser, som kan være afgørende for at beslutte en flytning eller etablering i Hobro. Fra Erhvervsrådets side stiller vi naturligvis op med en bred vifte af rådgivning og videndeling om alt fra f.eks. finansieringsforhold, netværk med andre virksomheder, uddannelse af arbejdskraft og meget andet. Derudover går kommunen i aktion med at udarbejde de nødvendige lokalplaner, undersøge mulige tilladelser etc. Sammen med kommunen sørger vi desuden for at formidle information til virksomheden om alle sociale forhold i kommunen - herunder om skoler, børneinstitutioner, kulturelle tilbud, om fremskaffelse af attraktive boliger etc., siger Kenneth Jensen. Meget at byde på Kåringen til Årets Vækstkommune 2005 er en vigtig milepæl for erhvervslivet og Hobro Kommune - både for det fælles samarbejde og for den videre udvikling i kommunen. Når man går de to ildsjæle på klingen, er der da også masser af begejstring og lyst til at nævne nogle flere af årsagerne til, at det går godt i Hobro. For det fælles slogan er parat med det samme: Flyt til Hobro - her er vækst. Og befolkningstallet er, modsat mange andre steder i provinsen, i flot fremgang. Kenneth Jensen nævner især kombinationen af initiativrige, lokale virksomhedsskabere og nye, innovative iværksættere og naturligvis en god infrastruktur ved motorvejen som motoren bag den flotte erhvervsudvikling, der i mange år har præget Hobro Kommune. Blandt de nyeste vækstvirksomheder i kommunen, som har været vigtige for kåringen af Hobro som Årets Vækstkommune, er bl.a. højteknologiske og videntunge virksomheder som Sintex, Spacecom og HKL Technology kombineret med en stærk og stabil udvikling i traditionelle virksomheder som DS, Arla, Agri-Norcold, Nopa og Danogips m.fl. Kenneth Jensen, statsaut. revisor Jørgen Pontoppidan supplerer med forhold som aktive lokalpolitikere og en imødekommende, fleksibel og handlekraftig administration i kommunen som nogle af de andre vigtige forudsætninger for de opnåede resultater - i kombination med det frugtbare samarbejde med Hobro Erhvervsråd. Men med på borgmesterens liste er bestemt også faktorer som den lokale infrastruktur, de mange uddannelsestilbud og -muligheder i området, Egnscenterfunktionerne i regionen, adgangen til attraktiv erhvervsjord, gode muligheder for at købe eller opføre boliger til provinspriser og gratis adgang til noget af Danmarks smukkeste natur, som vigtige argumenter for at vælge en fremtid i Hobro. 5

Om forældrekøb: Kampen om uddannelse kan være lig med kampen om en bolig Af skatterådgiver, cand.jur. Karin Hald kha@hlb.dk Snart kan vi opleve de nybagte studenter i sommerlandet, og om et par måneder starter de fleste på et nyt drømmestudie eller en anden uddannelse. Men inden de når så langt, venter en stor udfordring: At finde et sted at bo. I universitetsbyerne er det for mange svært at finde en passende bolig, som de studerende har råd til at betale. For flere og flere studerende er løsningen blevet, at forældrene køber en lejlighed, som de udlejer til barnet på almindelige markedsvilkår. I de fleste tilfælde er det en rigtig god idé - også skattemæssigt. Men der er også en række forhold, som både forældre og barn skal være opmærksomme på. Der er både skattemæssige fordele og faldgruber ved et såkaldt forældrekøb. Vil man have fuldt udbytte af fordelene, er det en god idé at planlægge købet og tænke sig om, inden underskriften binder. Kort fortalt er der, ud fra en skattemæssig betragtning, tre forhold, som man skal være opmærksom på: Beskatningen af forældrene, mens barnet bor i lejligheden Fastsættelsen af huslejen Beskatningen ved et senere salg af lejligheden. Den skattemæssige situation for det studerende barn er hurtigt klaret: Han eller hun kan hverken fradrage lejen eller andre udgifter. Men til gengæld kan barnet søge boligsikring som til enhver anden form for lejebolig og dermed opnå lavere og mere overkommelige boligudgifter. Udgifter og fradrag for forældrene Forældrenes lejeindtægt er skattepligtig, og udgifterne til lejligheden er fradragsberettigede, fordi en ejerlejlighed, der udlejes til børnene, anses og beskattes som en almindelig udlejningsejendom. Udlejning af fast ejendom, i dette tilfælde den forældrekøbte ejerlejlighed, bliver af skattemyndighederne sidestillet med erhvervsmæssig virksomhed. Det betyder, at forældrene kan vælge imellem hele tre forskellige skatteordninger: Virksomhedsskatte ordningen Kapitalafkastordningen eller Almindelige regler i personskatteloven. Fælles for disse tre regler gælder, at forældrene ikke skal betale ejendomsværdiskat, fordi de ikke selv bor i lejligheden. Forskellen på de tre skattemodeller ligger først og fremmest i skatteværdien af renterne. Anvendes virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen sker fradraget reelt i den personlige indkomst med en værdi på ca. 60%, mens fradragsværdien efter personskatteloven sker i kapitalindkomsten - typisk med en værdi på kun ca. 32%. På udgiftssiden er der - ud over renterne - fradrag for fællesudgifter, ejendomsskatter og normal vedligeholdelse. Helt overordnet kan man jf. regneeksemplet på næste side - sige, at: Virksomhedsskatteordningen giver den umiddelbart laveste beskatning, dvs. den største fradragsværdi for renterne. Men det er til gengæld også den ordning, der kræver flest formalia at opfylde. Kapitalafkastordningen giver i de fleste tilfælde det samme resultat, men er væsentlig enklere at håndtere og administrere end virksomhedsskatteordningen. Personskattelovens regler er klart de dyreste - især, hvis forældrene har negativ kapitalindkomst. Huslejens størrelse betyder noget Forældrene kan ikke frit fastsætte barnets husleje. Den skal nemlig svare til den markedsleje, som man ville opkræve, hvis man udlejede til en fremmed lejer. Er man i tvivl om niveauet, er det en god idé at bede den lokale ejendomsmægler om hjælp til at fastsætte lejeniveauet. Det er vigtigt at huske, at barnet selv skal betale alt forbrug (el, varme, vand etc.) - ligesom enhver anden lejer. Skattemyndighederne kan til enhver tid kontrollere lejens størrelse og foretage skattemæssige korrektioner, hvis den aftalte leje er for lav. Så er konsekvensen, at forældrene ved opgørelsen af det skattemæssige resultat skal medregne den rigtige leje - også selvom de kun har modtaget et mindre beløb. Forældrene bliver med andre ord beskattet af et beløb, som de ikke har modtaget. 6

I givet fald anses barnet tilsvarende for at have modtaget en gave fra forældrene, som i værdi svarer til forskellen mellem den betalte leje og den rigtige leje. Det har dog ikke nogen skattemæssige konsekvenser, medmindre forældrenes samlede årlige gave til barnet overstiger 52.700 kr., for så skal der betales en gaveafgift på 15% af gavebeløbet. Når lejligheden sælges Eventuel fortjeneste ved salg af lejligheden vil være skattepligtig for forældrene. Skattefrihed for salg af en bolig er betinget af, at ejeren har beboet denne i ejertiden eller en del af denne, og da forældrene jo ikke har boet i lejligheden, er denne betingelse ikke opfyldt. Mange har prøvet at opnå skattefrihed ved at en af forældrene proforma er tilflyttet lejligheden en periode forud for salget, men sådanne proformaflytninger godkendes i praksis ikke. Der skal have været tale om reel beboelse. Da forældrenes salg udløser skat af en avance, er det en god idé at overdrage lejligheden til barnet i god tid inden salg til fremmede. En ejerlejlighed vil typisk kunne overdrages fra forældrene til barnet for en værdi svarende til den seneste offentlige vurdering minus 15% - hvilket sjældent vil give forældrene en avance. Barnet vil herefter senere kunne sælge lejligheden skattefrit, forudsat barnet har beboet lejligheden efter købet fra forældrene. Der skal med andre ord være en vis planlægning, hvis man vil opnå den optimale skattemæssige situation. De skattemæssige forhold er i øvrigt præcist de samme, hvis voksne børn ønsker at købe og udleje en bolig, som deres pensionerede forældre skal nyde deres otium i. Regneeksempel Forældrene køber en lejlighed for 750.000 kr. De årlige udgifter udgør 40.000 kr. i renter, 13.000 kr. i fæl lesudgifter, 2.000 kr. i ejendomsskatter og 2.500 kr. til revisor. Barnet betaler en månedlig husleje på 3.000 kr. Herudover skal barnet naturligvis selv betale forbrug. Virksomhedsskatteordningen Udlejningsvirksomheden giver et negativt resultat på 21.500 kr., der kan fradrages i anden positiv, personlig indkomst - eksempelvis løn. Likviditetsmæssigt vil der være tale om et underskud af ca. samme størrelse svarende til små 2.000 kr. pr. måned. Kapitalafkastordningen Er forældrenes kapitalindkomst negativ, bliver det underskud, der kan fradrages i personlig indkomst, lidt mindre end ved brug af virksomhedsskatteordningen, nemlig 19.000 kr. Til gengæld resulterer udlejningsvirksomheden i et mindre fradrag i kapitalindkomsten. Er kapitalindkomsten positiv, vil hele resultatet af udlejningen typisk være et fradrag i kapitalindkomsten. Likviditetsmæssigt vil der i begge situationer være tale om et underskud på små 2.000 kr. pr. måned. Personskatteloven Udlejningen udviser - før renter - et overskud på 18.500 kr., der beskattes som personlig indkomst. Renterne fradrages som kapitalindkomst, og fradragsværdien heraf afhænger igen af, om forældrene har positiv eller negativ kapitalindkomst. Er kapitalindkomsten positiv, er det likviditetsmæssige underskud også i denne situation små 2.000 kr. pr. måned. Er kapitalindkomsten negativ, er likviditetsunderskuddet derimod på næsten 3.000 kr. pr. måned. 7

Fokus på låneomlægning Omlægning af lån påvirker skatten Lav rente, kursgevinst, forbedret likviditet og øget opsparing. Argumenterne for at omlægge lån i fast ejendom kan være forskellige. Men der er også omkostninger og forskellige skattemæssige forhold, som boligejerne skal være opmærksomme på. Vil man omlægge sine lån i ejendommen for at reducere de årlige udgifter, er det selvfølgelig vigtigt, at låneomkostningerne ikke overstiger besparelsen. Her er realkreditinstituttets beregning af nutidsværdien af ydelserne på det gamle og det nye lån en god måde at få overblik på. Men så er der skatten - hvad sker der med den, når lånene lægges om? Forskel på lånetyperne - og på skattereglerne Der er forskel på skattereglerne for personer eller personligt drevne virksomheder og for selskaber, og der er forskel på, om der er tale om kontantlån, obligationslån eller rentetilpasningslån. Men i alle situationer gælder det, at låneomkostningerne ikke er direkte fradragsberettigede, dog bortset fra eventuel differencerente vedrørende det indfriede lån. For privatpersoner og personligt drevne virksomheder gælder følgende skatteregler: Kontantlån med fast rente Når man indfrier et kontantlån og rea liserer en kursgevinst, er denne kursgevinst som udgangspunkt skatte - pligtig. Når den skattepligtige avance gøres op, kan omkostningerne til både optagelsen og indfrielsen af det gamle lån fradrages. Omvendt er et eventuelt kurstab ikke fradragsberettiget, medmindre lånet er i fremmed valuta. Obligationslån med fast rente Når man indfrier et obligationslån, er en kursgevinst skattefri, hvis lånet vel 8

Af skatterådgiver, statsaut. revisor Jan Hald Pedersen jhp@hlb.dk at mærke er optaget i danske kroner. Ulempen ved et obligationslån er imidlertid, at lånet ofte udbetales til en kurs under 100. Derved bliver de samlede afdrag større end udbetalingen, hvilket giver risiko for et kurstab. Kurstab ved indfrielse af obligationslån er ikke fradragsberettiget, medmindre lånet optages i fremmed valuta. Personer bør, af hensyn til skattefriheden for en kursgevinst, som udgangspunkt optage obligationslån i stedet for kontantlån. Rentetilpasningslån Kursgevinster ved indfrielse af et rentetilpasningslån med renteloft er skattefri, hvis lånet er i danske kroner. Men en kursgevinst opnået ved indfrielse af et rentetilpasningslån uden renteloft er derimod skattepligtig. Kurstab kan, uanset renteloft eller ej, ikke fradrages, medmindre lånet er i fremmed valuta. For aktieselskaber og anpartsselskaber gælder følgende skatteforhold: Kontantlån med fast rente Kursgevinster er skattepligtige for selskaber. Låneomkostninger vedrørende det indfriede lån kan fradrages i den skattepligtige gevinst. Eventuelt kurstab på et kontantlån er altid fradragsberettiget for selskaber. Obligationslån med fast rente Kursgevinster er skattepligtige for selskaber. Selskaber har derimod som udgangspunkt ikke fradrag for et kurstab eller for låneomkostningerne i forbindelse med indfrielse af obligationslån. Selskaber bør derfor optage kontantlån i stedet for obligationslån. Rentetilpasningslån Rentetilpasningslån uden renteloft behandles skattemæssigt som kontantlån, og selskaber har derfor fra drag for eventuelle kurstab ved senere indfrielse. Rentetilpasningslån med renteloft behandles som obligationslån - og selskaber har derfor som udgangspunkt ikke fradrag for eventuelt kurstab ved senere indfrielse. Lån til optimister Optimister, der tror på fortsat lavt renteniveau og stigende ejendomspriser, bør vælge rentetilpasningslån uden renteloft, som giver den laveste ydelse efter skat. Hvis optimisten tager fejl, og renteniveauet i samfundet stiger væsentligt, rammes optimisten dobbelt - både i form af en stigende ydelse og af et fald i ejendommens værdi. Det sikre De, der føler sig mere usikre på fremtiden, bør i stedet vælge et fastforrentet lån med lang løbetid. Ved et stigende renteniveau vil låntager have en uændret ydelse og derudover formuemæssigt få en kursgevinst på lånet, som delvist vil kompensere for faldet i ejendommens værdi. Den højere faste rente kan derfor sammenlignes med en forsikringspræmie. Parat til en vis risiko Rentetilpasningslån med renteloft er mellemløsningen, som sætter loft for, hvor meget ydelsen kan stige ved en rentestigning. Men en rentestigning vil ikke give nær så stor en kursgevinst som et fastrentelån. Den regnskabsmæssige behandling Det er vigtigt - ikke mindst for selskaber - at være opmærksomme på, hvordan omkostningerne ved en låneomlægning skal fremgå af årsregnskabet. Omkostninger og kurstab på det nye lån - skal bogføres i balancen som en reduktion af gælden i form af en så kaldt amortisationspost, der amorti seres (det vil sige afskrives) i løbet af lånets løbetid. Omkostninger og kurstab behandles derved reelt som en forhøjelse af renteudgiften på lånet. Omkostninger og kurstab på det indfriede gamle lån - skal derimod udgiftsføres i resultatopgørelsen i omlægningsåret. Tilsvarende skal eventuel kursgevinst ved indfrielsen indtægtsføres i omlægningsåret. Hvis lånet omlægges for at opnå en lavere lånerente, skal man imidlertid være opmærksom på, at der ofte realiseres et væsentligt kurstab på det indfriede lån. Og det belaster resultatopgørelsen i omlægningsåret. Ingen regel - uden undtagelse Derfor gælder en særlig undtagelse, hvis omlægningen reelt er en justering af lånet. Dette er tilfældet, når der er tale om samme lånetype, en uændret restløbetid og en nutidsværdi af ydelserne på det nye lån, der højst afviger med 10% i forhold til nutidsværdien af de resterende ydelser på det gamle lån. Ved sådanne tekniske låneomlægninger kan omkostninger og kurstab på det gamle lån amortiseres over lånets løbetid på samme måde som omkostninger og kurstab på det nye lån. 9

Nye regler for transfer pricing: Husk den rigtige pris ved samhandel Opgørelse af virksomheders skattepligtige indkomst bygger bl.a. på det grundlæggende princip, at priser og vilkår ved samhandel mellem interesseforbundne parter - f.eks. salg fra et moderselskab til et datterselskab - skal ske på betingelser, der svarer til markedsvilkår. Dette gælder både ved samhandel m.v., hvor begge parter er hjemmehørende i Danmark og i de tilfælde, hvor kun den ene part er underlagt dansk skattepligt, mens den anden part i transaktionen er hjemmehørende i udlandet. Priser og vilkår for samhandel m.v. mellem sådanne interesseforbundne parter betegnes ofte som transfer pricing. Danske selskaber m.v., der har samhandel med varer og/eller tjenesteydelser eller andre transaktioner med udenlandske parter - f.eks. i form af lån, royaltybetalinger eller management fees - har siden 1998 haft pligt til i selvangivelsen at afgive særlige oplysninger om sådan samhandel, når det danske selskab direkte eller indirekte enten kontrollerede den udenlandske part, eller selv var kontrolleret fra udlandet. Armslængdeprincippet Derudover har disse virksomheder haft pligt til at udarbejde såkaldt transfer pricing dokumentation, der viser, at de priser og vilkår, som de forbundne udenlandske parter har afregnet til svarer til de priser og vilkår, der ville være gældende for tilsvarende samhandel mellem uafhængige parter, ofte kaldet armslængdeprincippet. Denne transfer pricing dokumentation skal de involverede virksomheder på forlangende udlevere til skattemyndighederne til brug for ligning af selskabets skattepligtige indkomst. I praksis betyder det, at alle danske selskaber, der indgår i en koncern med udenlandske moder-, datterselskaber eller filialer, og hvor der sker samhandel, udlån eller andre koncerninterne transaktioner, skal udarbejde og løbende ajourføre deres transfer pricing dokumentation. Nye regler Folketinget har den 17. maj i år vedtaget nogle meget vidtgående ændringer af de hidtil gældende transfer pricing regler. Hovedpunkterne i ændringerne er følgende: Indenlandske transaktioner bliver omfattet. For at sikre, at de danske transfer pricing regler er i overensstemmelse med reglerne i EU, gennemføres en ligestilling af dokumentationspligten for indenlandske og udenlandske grænseoverskridende koncerninter ne transaktioner. Det betyder, at der i fremtiden også skal udarbejdes skriftlig dokumentation for transaktioner mellem danske koncernselskaber. Fritagelse for små og mellemstore virksomheder. I forhold til det generelle krav om dokumentation for overholdelse af armslængdeprincippet for alle koncerninterne transaktioner fritages dog små og mellemstore virksomheder fra dokumentationspligten. Disse virksomheder skal alene udarbejde dokumentation for grænseoverskridende transaktioner med selskaber, der er beliggende i lande uden for EU, og hvormed Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsaftale. Der er alene tale om en undtagelse fra dokumentationspligten. De pågældende koncerninterne trans aktioner skal fortsat være sket på markedsmæssige vilkår. Små og mellemstore virksomheder defineres som virksomheder, der har under 250 fuldtidsansatte i løbet af året og har en balancesum på under 125 MDKK eller en årlig omsætning på under 250 MDKK. Opgørelse af medarbejdere, balancesum og årsomsætning skal foretages på konsolideret niveau med danske og udenlandske moder-, datter- og søsterselskaber. Kravet om opgørelse på konsolideret niveau indebærer, at selv mindre danske koncernvirksomheder fortsat vil være omfattet af transfer pricing dokumentationspligten, når koncernen som helhed, herunder i udenlandske aktiviteter, overstiger grænseværdier ne. Øgede dokumentationskrav Da skattemyndighederne har konstateret, at kun lidt over halvdelen af den transfer pricing dokumentation, der har været indkaldt til gennemgang, havde en tilfredsstillende kvalitet og levede op til de gældende krav, sker der med den nu gennemførte lovændring en forøgelse af kravene til den dokumentation, som de berørte virksomheder skal udarbejde. Dette sker ved fastsættelse af nye regler, der lægger fastere rammer for indholdet i den skriftlige dokumentation. De nye regler skal udarbejdes af Told- og Skattestyrelsen og godkendes af Ligningsrådet. Desuden har skattemyndighederne fået mulighed for, med en frist på 60 dage, at kræve, at en virksomhed gennemfører databaseanalyser, altså sammenligninger med andre virksomheders priser og vilkår for tilsvarende transaktionstyper, til dokumentation for, at de foretagne transaktioner er sket på armslængdevilkår. 10

Af statsaut. revisor Jan C. Nielsen jcn@hlb.dk En overset mulighed for at drive virksomhed: Statsaut. revisor Tage Andersen Partnerselskaber giver skattefordele Transaktioner, der i omfang og hyppighed er uvæsentlige, kræves ikke dokumenteret. Virksomhederne kan få bøder Hvis virksomhederne ved forsæt eller grov uagtsomhed ikke overholder dokumentationspligten, vil dette i fremtiden kunne udløse bøder til selskaberne. Det samme gælder, hvis selskaberne afgiver ukorrekte eller vildledende oplysninger om fritagelsesreglen for små og mellemstore virksomheder. Minimumsbøden foreslås fastlagt til to gange det beløb, der svarer til virksomhedens sparede omkostninger ved i første omgang ikke at have udarbejdet transfer pricing dokumentationen. Dette mini mumsbeløb kan desuden forhøjes med et beløb svarende til 10% af en eventuel indkomstforhøjelse relateret til ændring af transfer pricing vilkår. Tilvejebringes transfer pricing dokumentationen efter følgende, kan bøden nedsættes med 50%. Fastlæggelse af det endelige bødeniveau foretages af domstolene. Omkostningsgodtgørelse bortfalder i transfer pricing sager. Den sædvanlige adgang til omkostningsgodtgørelse i forbindelse med en klagesag er afskaffet, således at det ikke vil være muligt at opnå omkostningsgodtgørelse til udarbejdelse af transfer pricing dokumentation under en klagesag. Ikrafttrædelse De ændrede transfer pricing dokumentationsregler træder i kraft for indkomstår, der starter den 1. janu ar 2005 eller senere. Den del af de nye regler, der skal vedtages af Ligningsrådet, vil alene få fremadrettet virkning fra det tidspunkt, hvor disse er vedtaget. Et partnerselskab... hvad er det nu, det er? Sådan er der tilsyne ladende mange, der tænker. Og det er sikkert årsagen til, at partnerselskaber ikke er en særlig udbredt selskabsform. Men sandheden er, at der kan være store fordele ved et partnerselskab frem for et aktie- eller kommanditselskab. Et partnerselskab er populært sagt en krydsning mellem et aktieselskab og et kommanditselskab. Selskabsretligt er et partnerselskab underlagt aktieselskabsloven - skattemæssigt fungerer partnerselskabet som et kommanditselskab. Og den kombination gør, ifølge Tage Andersen, statsautoriseret revisor hos HLB Mortensen & Beierholm, at partnerselskabsformen i mange tilfælde er et langt bedre valg end aktieselskab, kommanditselskab og interessentskab. - De aktieselskabsretlige rammer for et partnerselskab gør nemlig, at al beskatning ligger hos selskabsdeltagerne, mens selve selskabet ikke beskattes. Og det vurderer jeg at være en kombination af det bedste fra to verdener. Derfor er det faktisk en skam for mange erhvervsdrivende, at de ikke har opdaget muligheden for at drive virksomhed inden for rammerne af et partnerselskab, siger Tage Andersen. Selskabsret og skattefordele Som for et aktieselskab er minimumskapitalen i et partnerselskab på DKK 500.000. Deltagerne i selskabet skal tegne kommanditaktier, og aktionærerne hæfter udelukkende med den indskudte kapital. Som i kommanditselskaber, skal der imidlertid også deltage en såkaldt komplementar, der hæfter med hele sin formue. Men denne komplementar kan f.eks. godt være et anpartsselskab med en kapital på kun DKK 125.000. Deltagerne i partnerselskabet beskattes altså hver især af deres personlige andel af selskabets indkomst. Da de involverede personer kan anvende virksomhedsskatteordningen på deres indkomst fra partnerselskabet, har de fuld fradragsværdi for selskabets renteudgifter. Samtidig bliver deres opsparede overskud kun beskattet med 30%. Det giver nogle oplagte skattefordele. Overvej et partnerselskab som alternativ - Jeg vil faktisk være parat til at anbefale, at man altid bør tage partnerselskabet (P/S) med i overvejelserne, når man skal etablere et A/S, K/S eller I/S, siger Tage Andersen. Der er nemlig specielt fire situationer, hvor man typisk vil have glæde af partnerselskabsformen: Etablering af ny virksomhed En virksomhed med passive deltagere Ved generationsskifte Virksomheder med mange deltagere/delejere - typisk inden for de liberale erhverv - herunder f.eks. rådgivnings- og konsulentvirksomheder, men bestemt også i produktionsvirksomheder. - Men for at være helt sikker på det rigtige valg i forbindelse med etableringen af en virksomhed eller en ny forretningsaktivitet i selskabsform, vil jeg anbefale, at initiativtagerne altid involverer en statsaut. revisor og en dygtig erhvervsadvokat, som rådgiver om, hvilken selskabsform der egner sig bedst i den konkrete sammenhæng. For der er fortsat mange andre faktorer end skatten, som spiller ind, når man skal drive virksomhed, siger Tage Andersen (taa@hlb.dk). 11

Finansielle sikringsinstrumenter Globaliseringen får indflydelse på informationer og risikovurderinger i årsrapporten Den øgede globalisering og den voksende samhandel - ofte i udenlandsk valuta - kan skabe usikkerhed om den regnskabsmæssige håndte ring og fastlæggelse af priser. Hertil kommer, at den regnskabsmæssige behandling af disse forhold er meget forskellig, og det har stor betydning for aflæggelse af årsrapporten. Finansiel afdækning er løsningen på problemet - og bankerne har udviklet gode finansielle instrumenter til sikring af sådanne risici i virksomhederne. Finansielle instrumenter er særligt effektive til at afdække valutarisici og renterisici - men også til at afdække risici i forbindelse med prisudviklingen på f.eks. råvarer eller færdigvarer. Bankernes finansielle instrumenter bruges også til valutaspekulation - f.eks. ved forventning om, at USD stiger over for CHF. Betydningen for årsrapporten Hvis sikringsinstrumenterne anvendes som en effektiv afdækning af fremtidige pengestrømme, er det tilladt at regulere værdien af sikringsinstrumentet direkte over egenkapitalen, og derved påvirkes resultatopgørelsen ikke af valuta- eller renteudsving. I alle andre tilfælde skal reguleringerne løbende føres i resultatopgørelsen, hvilket påvirker årets resultat. Selve hensigten med at indgå sikringskontrakter er derfor afgørende for, hvordan udsving i værdien af kontrakter eller aftaler om sikringsinstrumenter skal indregnes i årsrapporten. Finansielle sikringsinstrumenter Finansielle sikringsinstrumenter bliver også kaldt for afledte finansielle instrumenter. Eksempler på sikringsinstrumenter er terminsforretning, renteswap eller en option. Sidstnævnte svarer til en ret, men ikke en pligt til at købe eller sælge et underliggende aktiv til en i forvejen fastsat pris. Ændringer i værdien af sikringsinstrumentet Hensigten med det finansielle sikringsinstrument afgør den regnskabsmæssige behandling. Er hensigten sikring: Indregning på egenkapital Er hensigten spekulation: Indregning i resultatopgørelse En sådan sikring forudsætter imidlertid, at virksomheden reelt er udsat for en risiko. Det er i givet fald denne risiko, som virksomheden ønsker at begrænse eller helt afdække ved hjælp af et finansielt sikringsinstrument. 12

Af statsaut. revisor Peter Thor Kellmer ptk@hlb.dk Indregning og måling På aftaletidspunktet bliver sikringsinstrumenter indregnet i balancen til kostprisen. Virksomhedens metode til indregning og måling af de afledte finansielle instrumenter skal omtales i Anvendt regnskabspraksis. Hvis hensigten med de finansielle sikringsinstrumenter er spekulation, indregnes ændringer i værdien af sikringsinstrumenterne i resultatopgø relsen. Hvis sikringerne løber længere end 1 år, skal de klassificeres som langfristede, og i helt særlige tilfælde, hvor løbetiden er længere end 5 år, skal det oplyses i noterne. Endvidere skal f.eks. en fremtidig ordre i udenlandsk valuta og en terminskontrakt identificeres som én transaktion og derfor behandles under ét. Der er ikke krav om et 100% match mellem det sikrede og det valgte sikringsinstrument. Men der skal være en dokumenteret sammenhæng mellem de to ting, førend det regnskabsmæssigt kan accepteres som sikring. Sikring behandles anderledes, idet udsving fra sikring af aktiver og forpligtelser indregnes direkte på egenkapitalen. På tidspunktet, hvor eksempelvis en terminskontrakt bliver udnyttet, overføres den positive eller negative værdi af sikringsinstrumentet i det aktiv, som sikringen kan henføres til - eksempelvis i varens kostpris. Egenkapitalen afspejler dermed indgåede aftaler og forpligtelser, og resultatopgørelsen bliver ikke påvirket, hvilket afspejler og imødekommer virksomhedens ønske om netop at afdække en (valuta-)risiko. Sikringen skal være effektiv De fleste problemstillinger opstår ved vurderingen af sikringens effektivitet i relation til beløb og løbetider. Derfor er det en væsentlig forudsætning for indregning af sikringsbeløb direkte på egenkapitalen, at: Sikringen er klart defineret Den kan måles Sikringen effektivt afdækker den identificerede risiko. Virksomheden skal således kunne dokumentere, at forudsætningerne overholdes, og den skal i øvrigt have fastlagte principper for anvendelse af sikringsinstrumenter. Desuden skal Ledelsesberetningen omtale væsentlige finansielle risici. Her kan ledelsen naturligt omtale, hvordan valuta- og renterisici er afdækket. Den regnskabsmæssige udfordring Afdækning af risici medfører, at ændringer i værdien af sikringsinstrumentet føres direkte på egenkapitalen, når betingelserne er opfyldt. Herved kan virksomheden holde resultatopgørelsen helt fri for løbende reguleringer som følge af ændringer i sikringsinstrumentets værdi. Betingelserne herfor er, at sikringen er effektiv, og at alle elementer i sikringen identificeres som regnskabsmæssig afdækning. I praksis opstår den regnskabsmæssige udfordring i forbindelse med vurderingen af, om forudsætningerne for anvendelsen af et finansielt sikringsinstrument er overholdt eller ej. Men det er også kompliceret at vurdere mere komplekse kombinationer af afdækning, hvor det er vigtigt at adskille sikringsdelen og kontraktdelen og efterfølgende behandle hvert forhold separat. Sikringen er for eksempel ikke effektiv, hvis terminsforretningen kun dækker dele af fordringen eller kun dækker i en kortere periode end fordringens løbetid. Det er heller ikke tilladt midt i forløbet at afvikle sikringsinstrumentet og samtidig anvende reglerne om sikring med direkte indregning på egenkapitalen. Det er derfor vores klare anbefaling at involvere virksomhedens faste revisor som rådgiver, når væsentlige sikringsaftaler er under overvejelser - og inden der indgås bindende aftaler. 13

Af skatterådgiver, cand.jur. Karin Hald kha@hlb.dk Udlændinge skal betale skat i Danmark Globaliseringen er en realitet - også på arbejdsmarkedet. Den følges af mere og mere komplekse arbejdsstrukturer, hvor et voksende antal danskere arbejder i udlandet - og udlændinge kommer til Danmark for at arbejde. Vi ser nærmere på, hvad man som arbejdsgiver skal være opmærksom på, når man ansætter en udlænding. De helt grundlæggende ting som opholdstilladelse, arbejdstilladelse og visum skal selvfølgelig være på plads, inden en virksomhed kan ansætte en ny medarbejder fra udlandet. Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse for statsborgere inden for Norden, EU og EØS er dog ganske lempelige. Visum er kun aktuelt, hvis den nye medarbejder kommer fra et land uden for EU. Derimod er det en stor udfordring for mange virksomheder at håndtere spørgsmålene om beskatning af den nye medarbejders lønindkomst. Ens for alle udlændinge, der arbejder i Danmark for en dansk arbejdsgiver, er imidlertid, at de stifter bekendtskab med de danske skattemyndigheder. Fuld eller begrænset skattepligt Alle udlændinge, der arbejder i Danmark for en dansk arbejdsgiver, skal også betale skat i Danmark - enten af hele eller af dele af indkomsten. Beskatningen sker som hovedregel efter samme regler og ud fra det samme beregningsgrundlag som for alle andre arbejdstagere i Danmark. Begrænset skattepligt indtræder for den udenlandske medarbejder, der fortsat er skattemæssigt hjemmehørende i sit oprindelige hjemland, men dog får indkomst fra Danmark. En sådan medarbejder skal kun betale skat i Danmark af den del af indkomsten, som tjenes under opholdet, og har tilsvarende kun fradragsret for udgifter forbundet med arbejdet i Danmark. Begrænset skattepligt er som tommelfingerregel aktuel, hvis den ansatte arbejder i Danmark i mindre end 6 måneder. Grænsegængere omfatter en særlig gruppe udlændinge, som tjener mere end 75% af deres globale indkomst i Danmark, men som skattemæssigt hører hjemme i udlandet. Denne gruppe udlændinge kan opnå samme fradrag for udgifter til personlige og familiemæssige forhold som andre danskere - også selvom udgifterne er afholdt i hjemlandet. Det kan f.eks. omfatte renter af boliggæld, A- kassebidrag, børne- og hustrubidrag etc. Ingen betaler dobbelt Udlændinge, der arbejder i Danmark i kortere tid, og som samtidig beholder deres hidtidige bolig i hjemlandet, kan ofte løbe ind i dobbeltbeskatning. Det drejer sig typisk om personer, som er skattepligtige i hjemlandet, men som også skal betale skat i Danmark for den danske del af indkomsten. De danske skatteregler og en række overenskomster med andre lande sikrer dog, at disse personer ikke beskattes dobbelt. Credit eller eksemption Den praktiske håndtering af reglerne betyder generelt, at beskatningen i Danmark alene omfatter indkomster fra kilder i Danmark - typisk lønnen - mens de øvrige indkomster beskattes i hjemlandet. Det er også hjemlandet, der i givet fald skal lempe dobbeltbeskatningen af lønnen. Det kan enten ske ved, at hjemlandet giver fradrag i skatten svarende til den skat, som personen skal betale i Danmark (credit) eller ved, at hjemlandet giver afkald på den del af den udenlandske skat, der forholdsmæssigt falder på lønnen optjent i Danmark (eksemption). Ekspert med skatterabat I Danmark gælder et sæt særligt lempelige regler for udenlandske eksperter (expatriates), som i en række tilfælde kan nøjes med en beskatning på 25% af hele bruttolønnen + AM-bidrag. Betingelserne herfor er blandt andet, at eksperten er ansat hos en dansk arbejdsgiver, at han eller hun som udgangspunkt har fuld skattepligt i forbindelse med påbegyndelsen af ansættelsesforholdet, og at personen har en minimumsgage på DKK 57.300 pr. måned. Til gengæld har eksperten ikke ret til fradrag af nogen art. Den særlige beskatning kan højst anvendes i 36 måneder. Herefter sker beskatningen efter almindelige danske skatteregler. Fuld skattepligt omfatter alle udlændinge, som tager ophold i Danmark i mere end 6 måneder og/eller, hvis vedkommende erhverver og bor i en helårsbolig i Danmark. Det betyder således, at den udenlandske medarbejder skal betale dansk skat af hele sin indkomst - uanset om den kommer fra Danmark eller fra det oprindelige hjemland. Uanset hvilken type skattepligt en udlænding ansat i Danmark har, er det vigtigt, at han eller hun bliver forskudsregistreret hos de danske skattemyndigheder, der udsteder det skattekort, som arbejdsgiveren kan indeholde kildeskat efter. Den udenlandske medarbejder skal herefter hvert år indgive selvangivelse på lige fod med de danske statsborgere. 14

Alt for mange virksomheder betaler afgifter i blinde brud. For reglerne er virkelig mere komplicerede, end godt er. Mange har f.eks. svært ved at afgrænse forholdet mellem procesenergi og rumvarmeenergi og opgørelse af såkaldt overskudsvarme, siger Jane Hurup Christensen, der bl.a. har ansvaret for energiområdet i Skatteafdelingen hos HLB Mortensen & Beierholm. - Men der er generelt også problemer med at holde sig à jour med de aktuelle afgiftssatser, reglerne for opsætning af energimålere, reglerne for brug af el-opvarmning og elektriske vandvarmere, håndtering af afgifterne på brændstof til motordrift, godtgørelse af vandafgift og meget andet. Jane Hurup Christensen, momsrådgiver Mange virksomheder (og deres rådgivere) overser helt de mange muligheder for at opnå tilskud til eller refusion for energiforbruget til forskellige typer produktion. Det skyldes, at de ikke kender eller kan gennemskue reglerne. Det gælder også de regler, som direkte giver virksomhederne ret til at få del i de midler, der er afsat til statstilskud til dækning af CO 2 -afgifter. Den grønne afgiftspakke har nu eksisteret i snart 10 år, og udgifterne til energiafgifter har i alle årene været en stor økonomisk byrde for de fleste virksomheder. Det er derfor af største betydning, at afgifterne bliver afregnet korrekt. Afgiftsreglerne har fra starten været komplicerede, og mange virksomheder har stadig problemer med at opgøre de fradragsberettigede ener giafgifter korrekt. Til støtte for virksomhederne har HLB Mortensen & Beierholm derfor udarbejdet en ajourført vejledning og oversigt - Energiafgifter og refusionsregler - der indeholder en beskrivelse af de mest almindelige regler for energiafgifter og godtgørelser, som virksomhederne skal tage hensyn til i forbindelse med bogføringen. Vejledningen beskriver de gælden de regler pr. 1. januar 2005 og de seneste ændringer. F.eks. er reglerne om refusion af 10% af CO 2 -afgiften til let proces blevet ophævet. Samtidig er CO 2 -afgiften blevet nedsat med 10%, og energiafgifterne på de samme energiprodukter er hævet til svarende. Ændringerne medfører, at der totalt set skal betales den samme afgift som efter de hidtidige regler, men at momsregistrerede virksomheder med let proces slipper for at opgøre tilbagebetalingsberettiget CO 2 -afgift. Mange faldgruber - Det er vores erfaring, at afgiftsreglerne for energiområdet stadig giver mange virksomheder og deres respektive rådgivere store hoved- - Med den nye publikation om energiafgifter og refusionsregler håber vi at bidrage til at skabe lys i afgiftsjunglen - om end vi naturligvis ikke kan eller vil foregive, at vores nye publikation kan give standardsvar på alle spørgsmål på energiområdet, siger Jane Hurup Christensen (jhc@hlb.dk). Vejledningen om Energiafgifter og refusionsregler findes på www.hlb.dk. 15

Ny partner som leder af skatterådgivningen Statsautoriseret revisor Asger Høj Thomsen, 44 år, er pr. 1. juni ansat som skattechef og leder af skatterådgivningen i HLB Mortensen & Beierholm, og bliver samtidig optaget som partner i selskabet. Med ansættelsen markerer HLB Mortensen & Beierholm en yderligere styrkelse af rådgivningen på områderne skat, moms og afgifter. HLB Skat, som er en landsdækkende funktion, beskæftiger syv specialister. Asger Høj Thomsen, der er bosat i Aalborg, er gift og har 2 børn. Han modtog beskikkelse som statsautoriseret revisor i 1990, og har siden 1984 været ansat i KPMG i henholdsvis København og Aalborg, heraf de seneste 10 år som leder af KPMG Skat i Aalborg. Asger Høj Thomsen kan kontaktes på asg@hlb.dk Læs evt. mere om HLB Skat på www.hlbskat.dk 25 års jubilæum i Aalborg Fredag den 24. juni fejrer vi statsautoriseret revisor Jens Rytter Andersens jubilæum med en reception fra kl. 13-16 på Voergaardvej 2, Aalborg. Det vil naturligvis glæde os at se klienter, forretningsforbindelser og øvrige venner af huset. Hjørring Læsøvej 5 A 9800 Hjørring Tlf. 98 92 18 11 Frederikshavn Suensonsvej 75 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 22 66 Dronninglund Slotsgade 15 9330 Dronninglund Tlf. 98 84 12 33 Aalborg Voergaardvej 2 9200 Aalborg SV Tlf. 98 18 72 00 Farsø Frederik IX s Plads 4 9640 Farsø Tlf. 98 63 14 44 Hobro Smedevej 1 B 9500 Hobro Tlf. 98 52 09 99 Hadsund Ringvejen 2 A 9560 Hadsund Tlf. 98 57 24 44 Viborg Gl. Skivevej 73 8800 Viborg Tlf. 86 61 18 11 Århus Guldsmedgade 3 8100 Århus C Tlf. 87 32 57 00 Haderslev Gåskærgade 32-34 6100 Haderslev Tlf. 74 52 18 12 København Vester Søgade 10 1601 København V Tlf. 33 43 43 43 Haslev Bregentvedvej 22 4690 Haslev Tlf. 56 31 27 90 Næstved Handelsskolevej 1 4700 Næstved Tlf. 55 77 08 77