Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3371 - konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt



Relaterede dokumenter
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0442 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 154 Offentligt

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0207 Bilag 1 Offentligt

Grund- og nærhedsnotat

Europaudvalget 2010 Rådsmøde Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt

Europaudvalget transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del Bilag 79 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

8975/15 la/aan/hm 1 DG G 3 C

Europaudvalget 2015 Rådsmøde udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

2. Garanti for tilstrækkelige pensioner i et aldrende samfund

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Kommissionens meddelelse Imod fastlåsning: Åbne IKT-systemer ved hjælp af bedre udnyttelse af standarder ved offentlige indkøb, KOM(2013) 455

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt

8735/16 pfw/nd/ipj 1 DG G 3 C

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Europaudvalget 2015 Rådsmøde RIA Bilag 4 Offentligt

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0121 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 116 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0251 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt

Revideret udgave af Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, pkt. 14: nationale produktivitetsog konkurrenceevneråd

Europaudvalget 2015 Rådsmøde konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Geodatastyrelsens strategi

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

STRATEGIPLAN

ManagEnergy workshop. Kontorchef Morten Lemvigh

1. Kvalitet af de offentlige finanser: Effektivitet i de offentlige udgifter til sociale overførsler og uddannelse - Rådskonklusioner

Europaudvalget økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt

UDKAST TIL UDTALELSE

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Europaudvalget Beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt

DeIC strategi

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Europaudvalget 2005 UVT Alm.del Bilag 131, KOM (2005) 0204 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget Almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt

Dokument: KOM(2018) 630 (FIN) Nyt notat Notatet oversendes til Folketingets Forsvarsudvalg til orientering. 12. oktober 2018

14540/16 mn/aan/bh 1 DGD2B

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009

Europa-Kommissionens hvidbog om forbedring af EU s indre marked rammer for investeringsfonde KOM(2006)686

17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II

Europaudvalget 2014 Rådsmøde alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt

FORSLAG TIL BESLUTNING

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

14320/17 taa/js/mta 1 DG G 3 C

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Kommissionens Meddelelse af 3. oktober 2012 om anden gennemgang af lovgivningen om nanomaterialer (COM(2012) 572 final)

UDKAST TIL BETÆNKNING

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING

NOTAT TIL EU-SPECIALUDVALGET

8987/15 shs/cos/hm 1 DG G 3 C

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 34 Offentligt

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 6. december 2005 og Fiskeri

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Grund- og nærhedsnotat

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0180 Bilag 1 Offentligt

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014

13967/1/16 REV 1 nj/jb/bh 1 DG D 2B

FORSLAG TIL BESLUTNING

10416/16 hsm 1 DG B 3A

Indholdsfortegnelse. Europaudvalget 2015 Rådsmøde konkurrenceevne Bilag 6 Offentligt SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Implementering af PSIdirektivet. September 2019

ÆNDRINGSFORSLAG

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 550 Offentligt

Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen. v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23.

Europaudvalget transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL DET EUROPÆISKE RÅD (UFORMELT MØDE I LAHTI I FINLAND den 20.

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Transkript:

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3371 - konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Samlenotat Konkurrenceevnerådsmødet den 3. marts 2015 (forskningsdelen) Punkt 1 Oparbejdelse af stærke og bæredygtige sammenhænge mellem tiltag, som støtter innovation og tiltag, som styrker Europas vækstpotentiale inden for det europæiske forskningsrum Side 2 Meddelelse fra Kommissionen om den årlige - vækstundersøgelse 2015 KOM (2014) 902 endelig - Præsentation ved Kommissionen - Politisk drøftelse [oplæg til drøftelse afventes] Punkt 2 Udfoldelse af Europas digitale potentiale: hurtigere og mere innovation gennem åben, netværksbaseret og dataintensiv forskning Meddelelse fra Kommissionen: Hen imod en blomstrende datadreven økonomi KOM (2014) 442 endelig - Politisk drøftelse [oplæg til drøftelse afventes] Side 5 9. februar 2015 Slotsholmsgade 10 Post Postboks 2135 1015 København K Tel. 3392 9700 Fax 3332 3501 Mail ufm@ufm.dk Web www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 14/023245-08 Side 1/9

Punkt 1 Oparbejdelse af stærke og bæredygtige sammenhænge mellem tiltag, som støtter innovation og tiltag, som styrker Europas vækstpotentiale inden for det europæiske forskningsrum Meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2015 KOM (2014) 902 endelig - Præsentation ved Kommissionen - Politisk drøftelse [oplæg til drøftelse afventes] 1. Resumé Kommissionen fremlagde den 28. november 2014 sin årlige vækstundersøgelse, som er startskuddet på det europæiske semester. På Konkurrenceevnerådsmødet (forskning) skal de forsknings- og innovationsmæssige aspekter fra vækstundersøgelsen drøftes med henblik på at bidrage til den samlede synteserapport om den årlige vækstundersøgelse, som formandskabet udarbejder med bidrag fra flere rådsformationer. Synteserapporten udgør et indspil til drøftelserne om det europæiske semester i Det Europæiske Råd i foråret 2015. Under dette punkt vil der endvidere blive en drøftelse af forskningsvinklerne af Kommissionens forslag til en ny Europæisk Fond for Strategiske Investeringer (EFSI Juncker-planen). Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering. 2. Baggrund Den årlige vækstundersøgelse markerer starten på den årlige runde med økonomisk styring kaldet det europæiske semester, som er etableret under Europa 2020- strategien. Det europæiske semester 2015 blev indledt med offentliggørelsen af Kommissionens årlige vækstundersøgelse (Annual Growth Survey) den 28. november 2014. I de kommende måneder drøftes vækstundersøgelsen i relevante rådsformationer og Det Europæiske Råd (DER). På DER 19.-20. marts 2015 forventes stats- og regeringscheferne at vedtage generelle økonomisk-politiske retningslinjer for EU-landene. Konkurrenceevnerådets drøftelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse vil indgå i en samlet synteserapport, der udarbejdes af formandskabet om Kommissionens årlige vækstundersøgelse som indspil til mødet i Det Europæiske Råd i foråret 2015. 3. Formål og indhold Den politiske drøftelse på konkurrenceevnerådsmødet (forskning) tager afsæt i Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2015. Det forventes, at formandskabet vil fokusere drøftelsen på tiltag inden for den forsknings- og innovationspolitiske dagsorden til fremme af vækst og EU s konkurrenceevne på kort og mellemlangt sigt. Kommissionens årlige vækstundersøgelse skitserer de overordnede økonomiskpolitiske udfordringer og prioriteter for EU. I den årlige vækstundersøgelse for 2015 gør Kommissionen, der tiltrådte den 1. november 2014, rede for de vigtigste elementer af sin nye dagsorden for vækst og beskæftigelse. Kommissionens forslag til investeringsplan, der blev offentliggjort den 26. november, skal ses i sammenhæng med dette års vækstundersøgelse. Vækstundersøgelsen udgør sammen med investeringsplanen således den job-, vækst- og investerings- Side 2/9

pakke, der er omtalt som en hovedprioritet i den nye Kommissions politiske retningslinjer. Sigtet med investeringsplanen er at mobilisere op til 315 mia. euro i nye investeringer i 2015-17 via garantier på 21 mia. euro, heraf 16 mia. euro fra EUbudgettet og 5 mia. euro fra EIB. Kommissionen foreslår, at Horizon 2020 bidrager med 2,7 mia. euro til EU-garantien. Investeringsplanen forhandles i regi af ECO- FIN. Der vil på rådsmødet blive en drøftelse af forskningsvinklerne af investeringsplanen. Kommissionen foreslår en ny fælles, integreret tilgang til EU s økonomiske og sociale politik for 2015 baseret på tre søjler: 1) En koordineret indsats for fremme af investeringer 2) En fornyet forpligtelse til gennemførelse af strukturreformer 3) Finanspolitisk ansvarlighed For en detaljeret gennemgang af Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2015 henvises til notat til Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2015, der den 4. december 2014 blev oversendt af Økonomi- og Indenrigsministeriet. For så vidt angår forsknings- og innovationsdagsordenen peges der i den årlige vækstundersøgelse på, at bedre investeringer i forskning og udvikling er vigtigt for at puste liv i en holdbar vækst. Kommissionen opfordrer til, at medlemsstaterne fortsat prioriterer offentlige investeringer i forskning og udvikling og sørger for, at disse er tilstrækkeligt effektive og har den rette løftestangseffekt med hensyn til private investeringer. Medlemsstaterne bør endvidere fokusere på kvaliteten af forskningsinstitutionerne, på strategiudviklingen og de politiske processer samt på programmerne. Endvidere skal medlemsstaterne opretholde reformtempoet for at skabe et gunstigt investeringsklima, som er en nødvendig betingelse for erhvervsinvesteringer i forskning og udvikling og for hurtigt voksende innovative SMV'er. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Ikke relevant. 5. Nærhedsprincippet Ikke relevant. 6. Gældende dansk ret Ikke relevant. 7. Konsekvenser Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Initiativer som den årlige vækstundersøgelse, der styrker overvågningen samt koordineringen af EU-landenes økonomiske politik og bidrager til sundere økonomisk politik, herunder gennem strukturreformer samt tidligere korrektion af ubalancer, har positive samfundsøkonomiske konsekvenser. 8. Høring Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist den 9. februar 2015. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Medlemsstaterne ventes generelt at tage anbefalingerne i vækstundersøgelsen til efterretning samt støtte og fremhæve forsknings- og innovationsdagsordenens sto- Side 3/9

re betydning for vækst, herunder også ift. midtvejsevalueringen af Europa 2020- strategien. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen er generelt enig i Kommissionens forslag til en integreret tilgang til den økonomiske politik i EU baseret på de tre hovedprioritetsområder, der er fremlagt i vækstundersøgelsen for 2015. Regeringens politik og reformdagsorden er generelt i overensstemmelse med Kommissionens prioriteter. Regeringen er herunder enig i Kommissionens vurdering af betydningen af forskning og innovation for vækstdagsordenen og herunder betydningen af målrettede investeringer og reformer på området. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Økonomi- og indenrigsministeren forelagde den 5. december 2014 sagen om den årlige vækstundersøgelse for Folketingets Europaudvalg forud for drøftelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse på ECOFIN-rådsmødet den 9. december 2014. Vækstundersøgelsen har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Finansudvalg i forbindelse med nationalt semester samråd d. 5. december 2014. Side 4/9

Punkt 2 Udfoldelse af Europas digitale potentiale: hurtigere og mere innovation gennem åben, netværksbaseret og dataintensiv forskning Meddelelse fra Kommissionen: Hen imod en blomstrende datadreven økonomi KOM (2014) 442 endelig - Politisk drøftelse [oplæg til drøftelse afventes] 1. Resumé Kommissionen offentliggjorde den 2. juli 2014 sin meddelelse Hen imod en blomstrende datadreven økonomi, KOM (2014) 442. Meddelelsen er en opfølgning på Det Europæiske Råds konklusioner fra oktober 2013, som opfordrede EU til at sikre de rette rammebetingelser for et indre marked for big data og cloud computing. Meddelelsen indeholder forslag, der skal bidrage til at skabe en datadreven økonomi i Europa. En datadreven økonomi indebærer, at data er til rådighed og anvendes til at udvikle nye tjenester og produkter samt optimere processer og beslutninger på tværs af lande og sektorer til gavn for vækst og beskæftigelse. Der forventes på mødet i Konkurrenceevnerådet (forskning) at være en drøftelse af de forsknings- og innovationsmæssige aspekter af den datadrevne økonomi som indspil til rådskonklusioner, herom til forventet vedtagelse på rådsmødet i maj 2015. Endvidere er den politiske drøftelse et konkret input fra forskningsministrene til arbejdet med udvikling af det digitale indre marked, hvilket forventes at være på dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd i juni 2015. Kommissionen forventes i maj måned at offentliggøre en strategi om det digitale indre marked. Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering. 2. Baggrund Kommissionen offentliggjorde den 2. juli 2014 meddelelsen Hen imod en blomstrende datadreven økonomi. Meddelelsen er en opfølgning på Det Europæiske Råds konklusioner fra oktober 2013. Konklusionerne opfordrede til at sikre de rette rammebetingelser for en datadreven økonomi i Europa, hvor data er til rådighed og anvendes til at udvikle tjenester og produkter, som kan optimere processer, beslutninger og forudsigelser på tværs af lande og sektorer. Kommissionen bemærker, at den digitale økonomi i Europa sammenlignet med USA har været langsom til at tage datarevolutionen til sig, at finansieringen af forskning og innovation på dataområdet i EU er helt utilstrækkelig, at aktiviteterne for størstepartens vedkommende er ukoordinerede, og at der er mangel på dataeksperter, som er i stand til at omsætte teknologiske fremskridt i konkrete forretningsmuligheder. 3. Formål og indhold Det primære formål med Kommissionens meddelelse var at igangsætte en debat om, hvordan Europa kan bevæge sig hen imod en datadreven økonomi. Kommissionen vil rådføre sig med Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, medlemsstaterne og relevante interessenter med henblik på at fremme dette område. Der forventes på mødet i Konkurrenceevnerådet (forskning) at være en drøftelse af de forsknings- og innovationsmæssige aspekter af den datadrevne økonomi som indspil til rådskonklusioner herom til forventet vedtagelse på rådsmødet i maj 2015. Endvidere er den politiske drøftelse et konkret input fra forskningsministrene til arbejdet med udvikling af det digitale indre marked, hvilket er et tema som forven- Side 5/9

tes at være på dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd i juni 2015. Kommissionen forventes i maj måned at offentliggøre en strategi om det digitale indre marked. Der er blandt andet i Kommissionens meddelelse fokus på hurtigere og mere innovation gennem åben, netværksbaseret og dataintensiv forskning, inklusiv aspekter så som forbedret adgang til forskningsdata og resultater, data management og datainfrastruktur. Meddelelsen beskriver kendetegn ved en datadreven økonomi, og Kommissionen fremlægger forslag til en række tiltag, som kan indgå i en handlingsplan for en datadreven økonomi. Meddelelsen er inddelt i tre afsnit; I) Data som omdrejningspunkt for fremtidens videnøkonomi og vidensamfund II) Egenskaber ved en datadreven økonomi samt III) En handlingsplan for fremtidens datadrevne økonomi. Set fra en forsknings- og innovationsvinkel kan følgende fremhæves fra meddelelsen: I. Data som omdrejningspunkt for fremtidens videnøkonomi og vidensamfund Meddelelsens første del beskriver, hvad Kommissionen forstår ved en datadreven økonomi. Den tiltagende digitalisering betyder, at der skabes og indsamles stadigt mere data. Det gælder både, når borgere og virksomheder anvender digitale tjenester, og når fysiske produkter forbindes med internettet eksempelvis med installering af smarte elmålere. Disse store og voksende mængder data betegnes ofte som big data og er en ressource, som kan anvendes til at udvikle nye datadrevne produkter og tjenester. Med datadreven innovation forstår Kommissionen, at virksomheder og den offentlige sektor anvender data til at udvikle bedre produkter og tjenesteydelser såsom bedre trafikstyring og øget energieffektivitet gennem data-drevne tjenester. Dette kan øge produktiviteten og styrke konkurrenceevnen på tværs af lande og sektorer til gavn for vækst og beskæftigelse. Det kræver dog personale med mange forskellige fagprofiler, herunder højtuddannede specialister. Det anføres af Kommissionen, at programmerne under Horisont 2020 samt de nationale forsknings- og innovationsprogrammer kan løfte relevante tekniske udfordringer på områder som dataskabelse og -behandling via net, lagring og kommunikationsteknologi, analyse i stor målestok, avancerede softwareredskaber og cybersikkerhed. Det anføres samtidig, at det er vigtigt at støtte iværksætterånden og innovationen i bestemte sektorer. II. Egenskaber ved en datadreven økonomi En datadreven økonomi er kendetegnet ved et velfungerende økosystem, hvor forskellige aktører spiller sammen på et digitalt indre marked og skaber nye forretningsmuligheder, mere viden og kapital samt relevant forskning og innovation, der stimulerer økonomien effektivt. Kommissionen beskriver tre egenskaber ved en datadreven økonomi: 1) Brugerne (virksomheder, borgere og det offentlige) har adgang til datasæt og støttestrukturer, der er pålidelige, interoperable og af høj kvalitet. Der opremses eksempelvis store datasæt som jordobservations- og andre geodata, videnskabelige data, transportdata og sundhedsdata, som er bredt tilgængelige for nye dataprodukter. Bred adgang til data sker uden unødige hindringer på tværs af sektorer, sprog og grænser. Tillid hos forbrugerne samt udvikling af formater og protokoller for indsamling og behandling af data fra forskellige kilder, der standardiseres og deles på tværs af sektorer og vertikale markeder (energi, transport, miljø, intelligente byer, detailhandel, sikkerhed osv.), fremhæves også som vigtige forudsætnin- Side 6/9

ger. Ligeledes peges der også på åbne dataportaler og solide infrastrukturer såsom forskningsinfrastrukturer, som understøtter datadreven innovation. 2) Gode rammebetingelser gør det muligt for virksomheder og universiteter at samarbejde om at uddanne tilstrækkeligt med relevante specialister. Ligeledes peges der på offentligt-privat samarbejde i form af samarbejder mellem universiteter/offentlige forskningsinstitutioner og private partnere, især SMV er, om forskning og innovation på tværs af sektorer hjulpet af lettere adgang til og overførsel af viden og teknologi. 3) Data anvendes inden for mange sektorer, idet stadig flere fysiske produkter er indlejret med en forbindelse til internettet i den datadrevne økonomi, hvilket muliggør en bred vifte af nye applikationer og tjenester. III. En handlingsplan for fremtidens datadrevne økonomi For at Europa kan bevæge sig hen imod en datadreven økonomi, er det ifølge Kommissionen nødvendigt, at EU opbygger et datafællesskab, og at der etableres de rette rammebetingelser. Opbygning af datafællesskab Kommissionen lægger i meddelelsen op til oprettelse af et kontraktligt offentligtprivat partnerskab om big data, hvilket nu på baggrund af forslag fra branchen er etableret med tilsagn fra Kommissionen og erhvervslivet om forsknings- og innovationsaktiviteter. Kommissionen peger endvidere på, at et væksthus for åbne data inden for rammerne af Horisont 2020 kan hjælpe SMV er med at realisere potentialerne ved datadreven innovation. De tre øvrige tiltag til opbygningen af et europæisk datafællesskab omhandler kompetenceudvikling (et netværk af kompetencecentre), oprettelsen af en markedsovervågningsmekanisme, hvor Kommissionen vil måle udviklingen på det europæiske datamarked samt sektorspecifikke prioriterede emner for forskning og innovation. I forhold til sidstnævnte vil Kommissionen opfordre interesseparterne og de forskellige forskningssamfund (eksempelvis inden for sektorer som sundhed, energi, miljø, samfundsvidenskab og offentlige statistikker) til at foreslå foregangsinitiativer, der kan give størst mulige sociale og økonomiske fordele, og som burde kunne tiltrække de nødvendige offentlige og private midler. Etablering af gode rammebetingelser Med henblik på at udvikle de rette rammebetingelser for en datadreven økonomi peger Kommissionen på tre indsatsområder: 1) adgang til data og interoperabilitet, 2) etablering af støtteinfrastrukturer til en datadreven økonomi og 3) afklaring af reguleringsmæssige spørgsmål. Kommissionen vil blandt andet forestå frigivelse af EU-institutioners data samt etablering af en såkaldt kvikskranke ( one-stop-shop ) for, at virksomhederne i EU får nem adgang til de åbne data. Det anføres i øvrigt i meddelelsen, at foranstaltninger til fremme af videnskabelige opdagelser og videnskabeligt samarbejde på tværs af faglige og geografiske grænser indgår i Kommissionens arbejde, og at målsætningen om yderligere at åbne for adgangen til og videreanvendelse af data også forfølges gennem åben adgang til resultaterne af Horisont 2020. Det anføres i meddelelsen, at Horisont 2020 allerede dækker en række emner til at stimulere forskning og innovation vedrørende virksomheders dataindsamling samt beslutningsstøtteprocesser og -systemer til støtte for SMV'er og webiværksættere. Det bemærkes også, at Horisont 2020 vil stimulere oprettelsen af kompetencecentre og netværk mellem disse for at støtte SMV'ernes udvikling af, adgang til samt indførelse af datateknologi og -tjenester i deres produkter, virksomhedsprocesser eller andre aktiviteter. Endvidere skal fremtidige aktiviteter under Horisont 2020 Side 7/9

identificere de erhvervssektorer, hvis aktiviteter er tilstrækkeligt homogene til, at der kan videreudvikles relevante standarder. Fremtidige aktiviteter under Horisont 2020 vil også behandle optimal udnyttelse og konfiguration af cloud computingtjenester til dataanalyse og avancerede infrastrukturer og tjenester. Endvidere anfører Kommissionen, at der på grund af det presserende behov for at give tusindvis af forskere i Europa tilfredsstillende databehandlingsmuligheder vil blive ydet støtte til centrale initiativer i det digitale europæiske forskningsrum. Der er også en række reguleringsmæssige spørgsmål. Eksempelvis gælder den grundlæggende ret til beskyttelse af personoplysninger for big data, og Kommissionen vil arbejde for, at forslaget om reformer af reglerne for databeskyttelse i EU vedtages. Kommissionen vil blandt andet aktivt støtte forskning og innovation inden for privatlivsfremmende tekniske løsninger. Endvidere vil Kommissionen, med afsæt i, at de digitale værktøjer rummer potentiale for at hjælpe brugerne til bedre at sikre og bevare kontrollen over deres data, indlede en høring om brugerkontrollerede cloud-baserede teknologier til opbevaring og brug af personoplysninger. Kommissionen vil i den sammenhæng støtte forskning og innovation inden for værktøjer, der kan hjælpe brugerne til at vælge de dataudvekslingsstrategier, der passer bedst til deres behov. Kommissionen vil også støtte projekter, der har til formål at mindske brud på persondatasikkerheden og sikre, at oplysningerne anvendes på en måde, der er forenelig med de formål, hvortil de blev indsamlet. Andre reguleringsmæssige spørgsmål, som skal undersøges nærmere, vedrører styrkelsen af datadreven innovation baseret på dataudvinding, sikkerhedsrisici i forbindelse med behandling af big data og sektormæssige hindringer for et indre marked for cloud computing og big data. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Ikke relevant. 5. Nærhedsprincippet Ikke relevant 6. Gældende dansk ret Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for gældende dansk ret. 7. Konsekvenser Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. 8. Høring Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist den 9. februar 2015. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Medlemsstaterne ventes generelt at tage anbefalingerne i meddelelsen til efterretning. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen støtter generelt ambitionen om et digitalt indre marked i Europa, hvor digitale virksomheder let kan markedsføre deres produkter og tjenester på tværs af de europæiske lande. Det vil give store muligheder for danske digitale virksomheder i forhold til at eksportere til de øvrige europæiske lande. Side 8/9

Regeringen støtter således også som udgangspunkt ambitionen om at fjerne barrierer for data-dreven innovation i Europa og om et indre marked for big data og cloud computing, herunder baseret på en forsknings- og innovationsmæssig indsats. Regeringen ser frem til en yderligere afklaring af, hvilke tiltag der mest fordelagtigt kan foretages på europæisk niveau med henblik på at fremme datadreven innovation i Europa. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Side 9/9