Anna Nymark Roldvej 15 Gundestrup 9600 Aars Dato: 16. december 2015 Projekter og Ejendomme Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2015-51584 Dokumentnr.: 820-2015-301394 Sagsbehandler: Kim Stadsvold Telefon: 9966 7129 Mail: kst@vesthimmerland.dk Landzonetilladelse på ejendommen Roldvej 15, Gundestrup, 9600 Aars Bygningskontoret NORD A/S har på vegne af ejere af ejendommen Roldvej 15, Gundestrup, 9600 Aars - matr. nr. 5i Gunderstrup By, Aars ansøgt Vesthimmerlands Kommune om landzonetilladelse til at indrette kvægauktion i en del af bygningerne på ejendommen samt etablere ny overkørsel til kvægauktionen samt p-pladser. Det ansøgte placeres som vist i vedlagte situationsplan og oversigtskort. Det er bygningerne 2, 3, 5 og 6 som der indrettes til kvægauktion. Vesthimmerlands Kommune meddeler hermed tilladelse efter planlovens 35, til det ansøgte. Vedr. landbrugsforhold: Umiddelbart betragter vi ansøgningen som en anmeldelse om etablering af et dyrehold mellem 3 og 15 DE, dvs. ejendommen er omfattet af reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen (nr. 594 af 4. maj 2015). Det ser ud til at gødning og vaskevand fra ejendommen håndteres på rigtig vis. På vores miljøtilsyn i 2012 har vi bemærket at møddingspladsen havde et par revner. Vi ved ikke om det er bragt i orden. I tilfælde det ikke er gjort, skal I få pladsen udbedret inden ibrugtagningen. Ifølge CHR er sidste dyrehold på ejendommen ophørt 31. december 2012. Efter 3 år uden dyrehold, er der tale om etablering af et dyrehold. Det er dog tvivlsomt om, vi vil betragte det som et permanent dyrehold, hvis kun, der er dyr på ejendommen på auktionsdagene? Jf. beskrivelserne i afsnittene om Trafikale forhold og Miljømæssige forhold. Redegørelse Der er på ejendommen ønske om at anvende bestående bebyggelse til auktionshus for primært kvæg. Kommunen har forud for ansøgning meddelt, at anvendelse og indretning af kvægauktion efter kommunens vurdering kræver en landzonetilladelse, idet: Postadr.: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Tel. 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk
det vurderes, at der ganske vist er tale om indretning af erhverv i overlødiggjorte landbrugsbygninger, men dog ikke en type erhverv som falder inden for de kategorier som jf. planlovens landzonebestemmelser er undtaget fra krav om zonetilladelser og der vil være en del trafik til og fra ejendommen med den nye anvendelse og der i den forbindelse derfor sker en omlægning af overkørsel samt adgangsvej. Eksisterende Landboauktionerne i Aars, er placeret på ejendommen Markedsvej 10, i Aars by, som er solgt og skal anvendes til andet formål. Eksisterende bebyggelse er sidst 1950érne indrettet, om- og tilbygget til tyrestation. Der forventes ved auktionen 40-50 biler og 10-15 lastbiler hver fredag formiddag. Herud over forventes der 2-4 lastbiler i løbet af ugen, til samling og videretransport af dyr. Der etableres nye P - forhold med adskilt parkering for henholdsvis personbiler og (last-)biler for dyretransport. Der etableres P-pladser til mindst 50 personbiler vest for auktionshuset, og parkering for 10-15 lastbiler nord for auktionshuset jf plantegning nr. (99)1.01. Den private bolig vil bibeholde egen private indkørsel/overkørsel til Roldvej. Bygning 2 og 3 på hhv. 455 m 2 og 378 m 2 skal anvendes til stalde. Bygning 5 på 161 m 2 skal anvendes til kontor m.v. for auktionshuset. Bygning 6 på 288 m 2 skal anvendes til præsentation/auktionshal. Begrundelse Der er ikke særlige landskabelige beskyttelsesmæssige interesser på og i nærheden af ejendommen og der er tale om indretning i eksisterende bygninger. Da der i samme forbindelse foretages omlægning af adgang fra Roldvej til Skivumvej til auktionshuset finder kommunen, at der kan meddeles tilladelse til det ansøgte. Tilladelsen er givet på betingelse af, at: Det ansøgte opføres som vist og beskrevet i ansøgning modtaget af Vesthimmerlands Kommune d. 27.11.2015 Trafikken til og fra auktionshuset sker fra ny overkørsel på Skivumvej som angivet I dispositionstegning til ansøgning og som beskrevet i disponeringen. Der etableres et 6 m bredt beplantningsbælte lands det nordlige skel. Den eksisterende vej nord for Skivumvej 153 nedlægges som angivet I dispositionsplan samtidig med etableringen af ny overkørsel og adgangsvej til auktionen. Der sker naturlig adskillelse af den private del af ejendommen på matriklen og auktionshusets arealer ved beplantning og evt. Stensætning eller anden fast adskillelse af privat- og auktionsområderne. Der er i naboorienteringsperioden ikke indkommet indsigelser. Landzonetilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år. Side 2 af 5
Klageregler: Afgørelsen forventes offentliggjort på www.vesthimmerland.dk/landzonetilladelser den. 16.12.2015. Afgørelsen kan inden 4 uger fra annonceringsdagen påklages efter reglerne i vedlagte klagevejledning. Klage kan indgives af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt visse landsdækkende foreninger og organisationer. Tilladelsen må først udnyttes efter klagefristens udløb. Såfremt der kommer klage over landzonetilladelsen, har klagen opsættende virkning, hvilket betyder, at I ikke kan udnytte tilladelsen, før Natur- og Miljøklagenævnet har afgjort klagesagen. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen ikke har opsættende virkning. For klager der indbringes for Natur- og Miljøklagenævnet skal der betales et gebyr, jf. vedlagte klagevejledning. Den sidste klagedag slutter ved kontortids ophør og I vil blive underrettet om eventuelle klager. Vær opmærksom på at landzonetilladelsen ikke må udnyttes uden en byggetilladelse. Byggetilladelsen behandles særskilt. Med venlig hilsen Kim Stadsvold Seniorplanlægger Kopi af tilladelsen er sendt til: (E-post) Danmarks Naturfredningsforening vesthimmerland@dn.dk (E-post) Danmarks Naturfredningsforening dnvesthimmerland-sager@dn.dk (E-post) Vesthimmerlands Museum bhn@vmus.dk Side 3 af 5
Vejledning om klagemulighed ved Natur- og Miljøklagenævnet Gælder klager over afgørelser i henhold til planloven, miljøvurderingsloven og VVM-bekendtgørelsen. Du kan finde flere oplysninger på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk Hvad kan du klage over? Du kan klage over alle kommunens afgørelser. Ved nogle typer afgørelser kan du klage, uanset hvad der begrunder klagen, og hvad der klages over. Ved andre afgørelser kan du kun klage over retlige forhold. Ved landzoneafgørelser, afgørelser om ekspropriation eller VVM-tilladelse til påbegyndelse af et VVMpligtigt anlæg kan du klage, uanset hvad der begrunder klagen, og hvad der klages over. Nævnet kan tage stilling til alle spørgsmål og vil kunne ændre den påklagede afgørelse. Dette gælder både, hvis den er i strid med gældende retsregler, og hvis nævnet mener, at afgørelsen er urimelig eller uhensigtsmæssig. Ved alle andre afgørelser end de tre ovennævnte kan nævnet kun behandle retlige spørgsmål. Hvis retsregler og retsprincipper er fulgt, har nævnet i disse sager ikke mulighed for at behandle klager over andre spørgsmål og vil ikke kunne tage stilling til, om afgørelsen er hensigtsmæssig eller rimelig. Eksempler på afgørelser, hvor du alene kan klage over retlige forhold er: vedtagelse af lokalplaner og kommuneplantillæg, tilladelser/afslag/dispensationer i henhold til en lokalplan, screening for VVM og miljøvurdering, VVM-redegørelser, miljøvurderinger. Retlige forhold er blandt andet: om planen er vedtaget i overensstemmelse med planlovens procedureregler om borgerinddragelse om der er uoverensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan om planloven, kommuneplanen og lokalplanen er fortolket korrekt om et byggeprojekt er lokalplanpligtigt om et anlæg eller en plan forudsætter VVM-vurdering eller miljøvurdering om en dispensation fra en lokalplan er lovlig om almindelige forvaltningsretlige regler vedrørende habilitet, partshøring, ligebe-handling m.m. er fulgt. Hvem kan klage? Følgende er berettiget til at klage: Ansøgeren og enhver med retlig interesse i sagens udfald Nationalparkfonde oprettet efter lov om nationalparker Landsdækkende foreninger og organisationer. Hovedformålet med forenin-gen/organisationen skal være beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væ-sentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen. En betingelse er, at forenin-gen/organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer. Miljøministeren Side 4 af 5
Hvornår kan du klage? Du kan klage inden 4 uger fra den dag, hvor du har modtaget afgørelsen. Hvis afgørelsen er offentliggjort regnes klagefristen fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Hvis afgørelsen ikke er offentliggjort, regnes fristen fra den dag, hvor klager er blevet bekendt med afgørelsen. Hvordan kan du klage? Du skal sende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen, som du finder på www.borger.dk eller www.virk.dk Hvilken betydning har det, at du klager? Hvis du klager rettidigt over en landzonetilladelse eller en ekspropriationsafgørelse, har klagen opsættende virkning. Det betyder, at afgørelsen ikke må udnyttes, før klagen er afgjort, medmindre nævnet bestemmer andet. Andre klager over for eksempel vedtagelse af lokalplaner og kommuneplantillæg, tilladelser/afslag/dispensationer i henhold til en lokalplan, screening for VVM og miljøvurdering, VVMredegørelser, miljøvurderinger. har normalt ikke opsættende virkning, men udnyttelsen af afgørelsen sker på eget ansvar, da nævnet kan ændre afgørelsen. Hvad koster det at klage? Det koster 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet opkræver gebyret via Klageportalen. Det koster ikke noget at klage over afgørelser vedr. ekspropriation og aktindsigt. Gebyret betales tilbage, hvis du får helt eller delvist medhold i din klage, hvis klagen bliver afvist, fordi klagefristen er overskredet, hvis du ikke er klageberettiget eller hvis Natur- og Miljøklagenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen. Kan du lægge sag an? Du kan indbringe Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse for domstolene. En sådan retssag skal være anlagt inden 6 måneder efter, at nævnets afgørelse er meddelt eller offentliggjort. Uanset om der anlægges retssag er man forpligtet til at rette sig efter nævnets afgørelse, indtil domstolen måtte bestemme andet. Side 5 af 5
Bilag til ansøgning omlandzonetilladelse ifølge Planlovens 35. Aalborg 26-11-2015 Ansøgning om ændret anvendelse af eksisterende bygninger på ejendommen Roldvej 15, 9600 Aars Der er på ejendommen ønske om at anvende bestående bebyggelse til auktionshus for primært kvæg. Eksisterende Landboauktionerne i Aars, er placeret på ejendommen Markedsvej 10, i Aars by, som er solgt og skal anvendes til andet formål. Med henvisning til forhåndsdialog mellem Henrik Kruuse, Kim Stadsvold og Johanne Lundager fra Vesthimmerlands kommunen og Aars Kvægtorv & Landboauktion, fremsendes hermed formelt ansøgning om landszonetilladelse til ændret anvendelse af bygninger iht. vedlagte situationsplan (99)1.01 samt nedenstående redegørelse. Historisk opsummering: Ejendommen Roldvej 15, er oprindelig opført som landbrugsejendom, med både svin og kvæg. Eksisterende bebyggelse er sidst 1950érne indrettet, om- og tilbygget til tyrestation. I en kortere periode frem til nuværende ejers overtagelse, har bebyggelsen, uden væsentlig ombygning, været anvendt til svinestalde. Ansøger på vegne af bruger og ejer af ejendommen: Bygningskontoret Nord A/S, ved Gunner Olesen, Hobrovej 431, 9200 Aalborg SV Kontaktoplysninger i henhold til ansøgningsskema. Ejer af ejendommen: Anna Nymark, Roldvej 15, 9600 Aars. Kontaktoplysninger i henhold til ansøgningsskema. Ejendommens bruger: Landboauktionerne i Aars, ved Bjarne Frederiksen, Juelstrupparken 10A, 9530 Støvring, lejer og anvender eksisterende bebyggelse til brug for landboauktionens aktiviteter. Kontaktoplysninger i henhold til ansøgningsskema. Der ansøges om ændret anvendelse af eksisterende bygninger i henhold til nedenstående: Gennemgang af de bygninger hvorfor der søges ændret anvendelse, med reference til gældende BBR (bygningerne er ikke opmålt) og tegning nr. (99)1.01 Situationsplan, hvor bygninger der søges ændret anvendelse for, er markeret med fed skravering af tagfladerne. Side 1 af 4
Gennemgang af bygninger der søges ændret anvendelse for: BBR bygning nr. 2 Bebygget areal- m 2 455 Etageareal m 2 455 Opført 1937 Til/ombygget 1964 Hidtidig anvend. Tyrestald, indrettet med fællesbokse denne indretning har senest fungeret som stald for slagtesvin. Fremtidig anvend. Stald til primært kalve og ungdyr af kvæg, i forbindelse med auktioner fredag formiddag. Opsamling af kvæg/kalve og evt. smågrise mv. til videresalg i det omfang dette fortsat efterspørges af auktionshusets kunder, med opsamling og videretransport med 2-4 lastbiler i ugens løb. BBR bygning nr. 3 Bebygget areal- m 2 378 Etageareal m 2 378 Opført 1954 Til/ombygget Hidtidig anvend. Lade- Maskinhus, ifølge BBR I praksis indrettet som dybstrøelses stald for kvæg/tyre, og denne indretning er sidst anvendt til stald for slagtesvin. Indretningen består af inventar opsat på oprindelige ladegulv, der er etableret ventilation og fodringsanlæg i stalden. Fremtidig anvend. Stald til største dyr i form af køer og evt. største ungtyre. BBR bygning nr. 5 Bebygget areal- m 2 161 Etageareal m 2 161 Opført 1958 Til/ombygget 1990 Hidtidig anvend. Oprindelig velfærdsbygning og laboratorium for tyrestation. Fremtidig anvend. Kontor og velfærdsbygning for auktionshus, omklædning, toiletter, møderum mv. i eksisterende lokaler (der vil senere blive fremsendt projekt på indretning af handicapvenlige toilet og evt. øvrig ombygning). Opvarmning Delvis opvarmet bygning Vandforsyning Ja (eksisterende forhold) Afløb Eksisterende forhold BBR bygning nr. 6 Bebygget areal- m 2 288 Etageareal m 2 288 Opført 1983 Til/ombygget Hidtidig anvend. Tyrestald, indrettet med fællesbokse, denne indretning har senest fungeret som stald for slagtesvin. Fremtidig anvend. Auktionshus med præsentation af dyr for købere. Der forventes højst 40-50 biler pr auktion og heraf over 50 personer i auktionslokalet. I auktionshuset kommer købere, der ikke kender rednings og flugtforhold. Side 2 af 4
Disponering af ejendom og ny anvendelse af dele af eks bebyggelse til auktionsbygning: Der etableres naturlige adskillelse af den private del af ejendom på matriklen og auktionshusets arealer. Adskillelse sker ved beplantning og evt. stensætning / eller anden adskillelse af privat- og auktionsareal. Der etableres ny tilkørsel fra Skivumvej til auktionshuset. Vejen etableres mod norlige skel, som ny grusbelagt tilkørsels til ejendommen fra Skivumvej, inklusiv ny ca. 12-14m overkørsel længst muligt væk fra nabobolig, vejen føres parallelt med det norlige skel. Efter aftale med nabo sløjfes del af nuværende grusvej mellem nabo og eksisterende bebyggelse. Der opsættes skiltning ved Roldvej, med orientering for indkørsel til kvægauktionen ad Skivumvej. Der udføres et ca. 6m beplantningsbælte langs det nordlige skel. Den eksisterende møddingsplads anvendes som vaskeplads for lastbilerne, og afløb føres via eksisterende afløb til eksisterende gylletank. Vaskevandet køres ud på eget agerjord, eller via aftaler til anden ejendom med agerjord i omdrift. Af- og pålæsning af dyr, sker på eksisterende møddingsplads, hvor der etableres udleveringsrampe for hurtig af og pålæsning forud og efter auktionerne. Trafikale forhold: Trafik til og fra auktionshuset sker fra Roldvej, venstresving sker via frasvingningsbane på Roldvej ad Skivumvej til ny overkørsel til ejendommen, som etableres længst muligt væk fra nærmeste nabo. Der forventes ved auktionen 40-50 biler og 10-15 lastbiler hver fredag formiddag. Herud over forventes der 2-4 lastbiler i løbet af ugen, til samling og videretransport af dyr. Der etableres nye P - forhold med adskilt parkering for henholdsvis personbiler og (last-)biler for dyretransport. Der etableres P-pladser til mindst 50 personbiler vest for auktionshuset, og parkering for 10-15 lastbiler nord for auktionshuset (se plantegning nr. (99)1.01. Den private bolig vil bibeholde egen private indkørsel/overkørsel til Roldvej. Miljømæssige forhold: Der vil til forebyggelse af lugt og fluegener ske rengøring af staldarealerne umiddelbart efter afholdelse af auktion/afhentning af dyr. Dyr køres til auktionen umiddelbar før auktionstidspunktet og transporteres væk umiddelbart efter afholdelse af auktionerne. Alle eksisterende stalde er med afløb til eksisterende fortank og pumpes til eksisterende gylletank. Afløb fra nye handicap- toiletter tilsluttes eksisterende afløb fra velfærdsbygningen. Ombygning af stald (BBR bygning nr. 6) til auktionshus, sker primært ved fjernelse af eksisterende inventar/indretning og opstilling af nyt inventar og bænke. Side 3 af 4
Der indsendes særskilt byggeansøgning på indretning af auktionsrum og evt. dele af velfærd, med afklaring af flugt og redningsforhold, idet bygningen fremadrettet ikke kun anvendes af personer der er bekendt med flugt og redningsforholdene. Byggeansøgning med nye forhold og brandteknisk redegørelse fremsendes, når landzonetilladelse foreligger. Er der spørgsmål, eller mangler til ansøgningen kan undertegnede kontaktes i henhold til nedenstående kontaktoplysninger. Med venlig hilsen Bygningskontoret NORD A/S Gunner Olesen Bygningskonsulent Tlf. 96 34 52 61 Mobil. 22 23 24 34 Mail: guo@bk-nord.dk Bilag: Tegning nr. (99)1.01 Situationsplan. Side 4 af 4