REGION SYDDANMARK INDVINDING AF SAND FRA FANØ STRAND ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING INDHOLD 1 Baggrund 2 1.1 Projektet 2 1.2 Eksisterende forhold 3 2 Habitatbekendtgørelsen 3 2.1 Natura 2000 3 2.2 Bilag IV-arter 3 3 Natura 2000-område N89 4 3.1 Habitatområde H78 Vadehavet med Ribe Å 5 3.2 Fuglebeskyttelsesområde F53 Fanø 7 3.3 Fuglebeskyttelsesområde F57 Vadehavet 9 4 Forekomst af bilag IV-arter 11 5 Væsentlighedsvurdering 11 5.1 Påvirkning af udpegningsgrundlaget 11 5.2 Påvirkning af bilag IV-arter 15 6 Konklusion 16 7 Referencer 16 PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A110918 001 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT 3.0 16-04-2018 TBKR SBJ SBJ
2 INDVINDING AF SAND FRA STRANDEN PÅ FANØ 1 Baggrund 1.1 Projektet Region Syddanmark har modtaget en ansøgning om tilladelse til indvinding af sand fra et areal på 1 ha på Fanø Strand (Figur 1). Der ansøges om tilladelse til indvinding af 10.000 m 3 sand årligt, men det forventes af ansøger, at den årlige indvinding kun vil udgøre ca. 1.000 m 3. Arbejdet skal gennemføres med en gummihjulslæsser. Det er ikke oplyst, hvornår indvindingen forventes afsluttet, men tilladelse til indvinding af råstoffer gives som udgangspunkt i op til 10 år. Der er ansøgt om at grave ned til 0,2 m under nuværende terrænkote i form af en afskrabning af sand fra strandkanten, der oversvømmes igen ved højvande. Der graves ikke i dybden. Indvinding af mere end ca. 2.000 m³ vil således være afhængig af en fortsat aflejring af sand indenfor projektområdet. Det oplyses, at arealet ikke som sådan vil blive efterbehandlet, idet naturlig tilstrømning af sand ved flod og ebbe betyder, at der ikke efterlades permanente terrænændringer. Figur 1 Afgrænsningen af projektområdet på Fanø Strand ud for Fanø Vesterhavsbad.
INDVINDING AF SAND FRA STRANDEN PÅ FANØ 3 1.2 Eksisterende forhold Projektområdet udgør den yderste del af stranden fra vandkanten og op til 300 m ind i land. På nuværende tidspunkt fremstår projektområdet som en blottet sandflade (Figur 1), der afhængig af terrænkote med forskellig frekvens oversvømmes med havvand. 2 Habitatbekendtgørelsen 1 2.1 Natura 2000 Af habitatbekendtgørelsen fremgår det, at planer og projekter, der kan medføre væsentlig påvirkning af bevaringsmålsætningen for et Natura 2000-område, skal underkastes en Natura 2000-konsekvensvurdering, jf. bekendtgørelsens 6, stk. 2. Det er den kompetente myndighed, der afgør hvorvidt et projekt og/eller en plan skal underkastes en konsekvensvurdering. Beslutningen herom sker på grundlag af en væsentlighedsvurdering, jf. 6 i habitatbekendtgørelsen, stk. 1. Fanø ligger inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, Natura 2000- område N89 Vadehavet, og da det ikke på forhånd kan udelukkes, at projektet således vil kunne medføre væsentlige påvirkninger af arter eller naturtyper på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag, så skal der derfor i medfør af bekendtgørelsen gennemføres en vurdering af projektets mulige virkninger af udpegningsgrundlagets bevaringsmålsætninger. Nærværende dokument udgør en sådan væsentlighedsvurdering af sandindvindingen fra stranden på Fanø. Væsentlighedsvurderingen udgør en udvidet screening af projektets mulige påvirkning af Natura 2000-interesserne. Hvis væsentlige negative påvirkninger af Natura 2000-interesserne ikke kan afvises i væsentlighedsvurderingen, så er myndigheden forpligtet til at gennemføre en Natura 2000-konsekvensvurdering. 2.2 Bilag IV-arter Det fremgår endvidere af habitatbekendtgørelsens 10, at myndigheden ikke kan give tilladelse, dispensation, godkendelse mv. til planer og projekter, hvis det ansøgte kan: 1) beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller 2) ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier. Arter anført på habitatdirektivets bilag IV benævnes ofte bilag IV-arter. Nærværende dokument indeholder således også en vurdering af projektets potentielle påvirkninger af bilag IV-arter og disses levesteder. 1 Bekendtgørelse nr. 926 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter af 27. juni 2016.
4 INDVINDING AF SAND FRA STRANDEN PÅ FANØ 3 Natura 2000-område N89 Natura 2000-område N89 Vadehavet omfatter i alt fire habitatområder og ni fuglebeskyttelsesområder. Det aktuelle projekt er placeret i habitatområde H78 og fuglebeskyttelsesområde F53 samt på grænsen til fuglebeskyttelsesområder F57 (Figur 2). Områderne, deres udpegningsgrundlag og relevans i forhold til dette projekt, gennemgås nedenfor. Figur 2 Projektområdet er placeret i habitatområde H78 og fuglebeskyttelsesområde F53 samt på kanten af fuglebeskyttelsesområde F57.
INDVINDING AF SAND FRA STRANDEN PÅ FANØ 5 3.1 Habitatområde H78 Vadehavet med Ribe Å Habitatområde H78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde udgør et areal på 134.730 ha og omfatter Vadehavet, de nedre dele af fire store å-systemer (Varde Å, Sneum Å, Kongeå og Ribe Å), strandenge på fastlandet samt klit- og marsklandskaber på Skallingen og øerne Rømø, Mandø, Fanø og Langli (Naturstyrelsen, 2014b). Figur 3 Projektområdet ligger langs kanten af en kortlagt vadeflade. Ca. 270 m øst for projektområdet findes en kortlagt mosaik af habitatnaturtyperne strandeng, grå/grøn klit og forklit. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet omfatter 34 habitatnaturtyper og 10 arter, hvoraf lagune, klithede, kalkoverdrev, surt overdrev, skovbevokset tørvemose samt elle- og askeskov er prioriterede habitatnaturtyper, mens snæbel er en prioriteret art (Naturstyrelsen, 2016b). I Tabel 1 angives udpegningsgrundlagets arter og naturtyper samt sandsynligheden for, at de vil kunne påvirkes af projektet, og dermed angives også den enkelte arts eller naturtypes relevans i forhold til nærværende væsentligheds-
6 INDVINDING AF SAND FRA STRANDEN PÅ FANØ vurdering. I tabellen er der således foretaget en indledende screening, hvor habitatnaturtyper eller levesteder for arter, der findes i stor afstand til projektområdet (Figur 3), er vurderet irrelevante, da det grundet afstanden er usandsynligt, at projektet på nogen måde vil kunne påvirke dem. Disse habitatnaturtyper og arter undersøges derfor ikke nærmere i væsentlighedsvurderingen. Tabel 1 Screening af udpegningsgrundlaget for habitatområde H78. Naturtyper og arter markeret med en stjerne (*) er særligt prioriterede i EU. Habitatområde H78 Vadehavet med Ribe Å Naturtyper Relevans Påvirkning 1110 Sandbanke Ikke relevant Ingen 1130 Flodmunding Ikke relevant Ingen 1140 Vadeflade Relevant Middel sandsynlighed 1150 Lagune* Ikke relevant Ingen 1160 Bugt Ikke relevant Ingen 1170 Rev Ikke relevant Ingen 1310 Enårig strandengsvegetation Ikke relevant Ingen 1320 Vadegræssamfund Ikke relevant Ingen 1330 Strandeng Relevant Lav sandsynlighed 2110 Forklit Relevant Lav sandsynlighed 2120 Hvid Klit Ikke relevant Ingen 2130 Grå/grøn klit* Relevant Lav sandsynlighed 2140 Klithede* Ikke relevant Ingen 2160 Havtornklit Ikke relevant Ingen 2170 Grårisklit Ikke relevant Ingen 2180 Skovklit Ikke relevant Ingen 2190 Klitlavning Ikke relevant Ingen 2310 Visse-indlandsklit Ikke relevant Ingen 2330 Græs-indlandsklit Ikke relevant Ingen 3130 Søbred med småurter Ikke relevant Ingen 3140 Kransnålalge-sø Ikke relevant Ingen 3150 Næringsrig sø Ikke relevant Ingen 3160 Brunvandet sø Ikke relevant Ingen 3260 Vandløb Ikke relevant Ingen 4010 Våd hede Ikke relevant Ingen 4030 Tør hede Ikke relevant Ingen 6210 Kalkoverdrev* Ikke relevant Ingen 6230 Surt overdrev* Ikke relevant Ingen 6410 Tidvis våd eng Ikke relevant Ingen 7150 Tørvelavning Ikke relevant Ingen 7230 Rigkær Ikke relevant Ingen 9190 Stilkege-krat Ikke relevant Ingen 91D0 Skovbevokset tørvemose* Ikke relevant Ingen 91E0 Elle- og askeskov* Ikke relevant Ingen
INDVINDING AF SAND FRA STRANDEN PÅ FANØ 7 Habitatområde H78 Vadehavet med Ribe Å (Tabel 1 fortsat) Arter Relevans Påvirkning 1095 Havlampret Ikke relevant Ingen 1096 Bæklampret Ikke relevant Ingen 1099 Flodlampret Ikke relevant Ingen 1103 Stavsild Ikke relevant Ingen 1106 Laks Ikke relevant Ingen 1113 Snæbel* Ikke relevant Ingen 1351 Marsvin Ikke relevant Ingen 1355 Odder Ikke relevant Ingen 1364 Gråsæl Relevant Lav sandsynlighed 1365 Spættet sæl Relevant Lav sandsynlighed 3.2 Fuglebeskyttelsesområde F53 Fanø Området har et samlet areal på 4.439 ha (Naturstyrelsen, 2014a) og omfatter størstedelen af Fanø med undtagelse af byerne Nordby og Sønderho. Fuglebeskyttelsesområdet er også udpeget som RAMSAR-område (RAMSAR-område nr. 27 Vadehavet). Fuglebeskyttelsesområdet er specielt udpeget på grundlag af en væsentlig tilstedeværelse af en række yngle- og trækfugle, heriblandt: Klyde, hvidbrystet præstekrave, havterne og dværgterne (Naturstyrelsen, 2016a). Hele udpegningsgrundlaget er gennemgået i Tabel 2, hvor den enkelte arts relevans i forhold til nærværende Natura 2000-væsentlighedsvurdering er vurderet med udgangspunkt i sandsynligheden for, at projektet vil kunne påvirke arten. Det vil sige, at arter hvis levesteder kun findes i stor afstand fra projektområdet er vurderet irrelevante, da det er usandsynligt, at projektet vil kunne påvirke disse arter. Af Figur 4 fremgår det, at afstanden fra projektområdet til kortlagte levesteder for havterne og dværterne er ca. 175 m, mens der er mere end 1 km til kortlagte levesteder for de øvrige ynglefugle. Væsentlighedsvurderingen fokuserer derfor på de potentielle påvirkninger af havterne og dværgterne. Blandt trækfuglene (lysbuget knortegås, vandrefalk og sandløber) kan sandløber potentielt søge føde i eller nær projektområdet. Projektets potentielle påvirkning af denne art vurderes derfor også. Grundet projektets omfang (størrelse) og placering, så vurderes det usandsynligt, at det vil kunne medføre en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlagets øvrige arter.
8 INDVINDING AF SAND FRA STRANDEN PÅ FANØ Figur 4 Projektområdets placering i forhold til kortlagte levesteder for ynglefugle. Levestedernes tilstand er angivet med farvekoder. Levestedet for rørdrum er i moderat tilstand, mens det for rørhøg er i god tilstand. Kilde: Natura 2000 Planer 2016 (GIS).
INDVINDING AF SAND FRA STRANDEN PÅ FANØ 9 Tabel 2 Screening af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F53 Fanø. I "kategori" angives hvorvidt arten er ynglende (Y), trækfugl, der opholder sig i området i internationalt betydende antal (T), eller trækfugl, der opholder sig i området i nationalt betydende antal (Tn). Fuglebeskyttelsesområde F53 Fanø Arter Kategori Relevans Påvirkning Rørdrum Y Ikke relevant Ingen Lysbuget knortegås T Ikke relevant Ingen Rørhøg Y Ikke relevant Ingen Vandrefalk Tn Ikke relevant Ingen Klyde Y Ikke relevant Ingen Hvidbrystet præstekrave Y Ikke relevant Ingen Sandløber T Relevant Lav sandsynlighed Engryle Y Ikke relevant Ingen Almindelig ryle Y Ikke relevant Ingen Sandterne Y Ikke relevant Ingen Havterne Y Relevant Middel sandsynlighed Dværgterne Y Relevant Middel sandsynlighed 3.3 Fuglebeskyttelsesområde F57 Vadehavet Området dækker et areal på 115.000 ha og strækker sig fra Vadehavet umiddelbart nord for Fanø til den dansk-tyske grænse ud for Tønder. Fuglebeskyttelsesområdet er også udpeget som RAMSAR-område (RAMSAR-område nr. 27 Vadehavet). Vadehavet er med sin store biologiske produktion og tidevand et værdifuldt levested for flere millioner vandfugle, der benytter området under trækket eller som yngle-, fældnings- eller overvintringslokalitet (Naturstyrelsen, 2014b). Fuglebeskyttelsesområdet er specielt udpeget grundet en væsentlig tilstedeværelse af en række yngle- og trækfugle, herunder ynglende ternearter og hvidbrystet præstekrave samt trækkende grågæs, knortegæs og krikænder (Naturstyrelsen, 2016b). Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F57 er gennemgået i Tabel 3, hvor den enkelte arts relevans i forhold til nærværende Natura 2000- væsentlighedsvurdering er vurderet med udgangspunkt i sandsynligheden for, at projektet vil kunne påvirke arten. Udpegningsgrundlaget omfatter en række trækfugle med andefugle og vadefugle som de to dominerende grupper. Enkelte rovfugle er også på udpegningsgrundlaget, men grundet projektets placering, type og størrelse vil det ikke kunne medføre en væsentlig påvirkning af rovfugle. Nogle af arterne af ande- og vadefugle kan ved lavvande raste eller søge føde på de tørlagte vadeflader ud for projektområdet. Vadefladerne her udgør imidlertid kun forholdsvis en smal (ca. 100 m) stribe, og deres areal er meget lille sammenholdt med det samlede areal af vadefalder nord og øst for Fanø, herunder området ud for Søren Jessens Sand umiddelbart nord for projektområdet. Vadefladen ud for projektområdet vurderes således at være et område, hvor ande- og vadefuglene kun periodevist (afhængigt af vejr, vind og evt. forstyrrel-
10 INDVINDING AF SAND FRA STRANDEN PÅ FANØ se) søger føde. Vadefladens areal påvirkes ikke væsentlig, hvilket er vurderet i afsnit 5.1.1. Nogle af ande- og vadefuglene vil sandsynligvis holde en vis afstand til maskinerne, når der indvindes sand. Disse fugle bliver typisk nervøse, når mennesker kommer for nær, og samtidig kan de forstyrres af støjen fra gravearbejdet, hvilket kan få dem til at flyve til andre områder. Det må dog samtidig forventes, at der sker en vis tilvænning, da arbejderne sker i et begrænset område og til dels efter et forudsigeligt mønster. Når fuglene har erfaret, at maskinen kun arbejder i et begrænset område, så vil de langsomt vende tilbage. Fugle udviser typisk mindre flugtadfærd overfor maskiner end over for mennesker og hunde. Det antages, at indvindingsarbejderne af sand kun sker i en mindre del af projektområdet ad gangen, samt at der kun indvindes sand i begrænsede perioder i løbet af året. Da der på den aktuelle del af stranden allerede er en del færdsel af bl.a. gående, så vurderes det, at forstyrrelsen fra gravearbejdet er sammenlignelig med eller mindre end forstyrrelsen fra den øvrige færdsel på stranden. Indvindingsarbejderne vurderes således ikke at skabe forstyrrelse i en grad, hvor det medfører en væsentlig påvirkning af rastende eller fødesøgende vadefugle. Grænsen på fuglebeskyttelsesområde F57 følger Fanøs vestkyst (Figur 2), og der er således ikke indenfor fuglebeskyttelsesområdet kortlagt levesteder for ynglefugle nær projektområdet. Endvidere er der et overlap mellem ynglefuglearterne på udpegningsgrundlaget for F57 og F53, og de potentielle påvirkninger af relevante ynglefugle behandles derfor alene under F53. Ingen af arterne på udpegningsgrundlaget for F57 vurderes at være relevante i forhold til projektet. Tabel 3 Screening af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F57 Vadehavet. I "kategori" angives hvorvidt arten er ynglende (Y), trækfugl, der opholder sig i området i internationalt betydende antal (T) eller trækfugl, der opholder sig i området i nationalt betydende antal (Tn). Fuglebeskyttelsesområde F57 Vadehavet Arter Kategori Relevans Påvirkning Kortnæbbet gås T Ikke relevant Ingen Grågås T Ikke relevant Ingen Bramgås T Ikke relevant Ingen Mørkbuget knortegås T Ikke relevant Ingen Lysbuget knortegås T Ikke relevant Ingen Gravand T Ikke relevant Ingen Pibeand T Ikke relevant Ingen Krikand T Ikke relevant Ingen Spidsand T Ikke relevant Ingen Skeand T Ikke relevant Ingen Edderfugl T Ikke relevant Ingen Sortand T Ikke relevant Ingen Havørn Tn Ikke relevant Ingen Blå kærhøg Tn Ikke relevant Ingen Vandrefalk Tn Ikke relevant Ingen
INDVINDING AF SAND FRA STRANDEN PÅ FANØ 11 Fuglebeskyttelsesområde F57 Vadehavet (Figur 3 fortsat) Arter Kategori Relevans Påvirkning Strandskade T Ikke relevant Ingen Klyde TY Ikke relevant Ingen Hvidbrystet præstekrave TY Ikke relevant Ingen Hjejle T Ikke relevant Ingen Strandhjejle T Ikke relevant Ingen Islandsk ryle T Ikke relevant Ingen Sandløber T Ikke relevant Ingen Almindelig ryle T Ikke relevant Ingen Lille kobbersneppe T Ikke relevant Ingen Stor regnspove T Ikke relevant Ingen Rødben T Ikke relevant Ingen Hvidklire T Ikke relevant Ingen Dværgmåge T Ikke relevant Ingen Sandterne Y Ikke relevant Ingen Splitterne Y Ikke relevant Ingen Fjordterne Y Ikke relevant Ingen Havterne Y Ikke relevant Ingen Dværgterne Y Ikke relevant Ingen Mosehornugle Y Ikke relevant Ingen Blåhals Y Ikke relevant Ingen 4 Forekomst af bilag IV-arter I Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fremgår det, at marsvin, vandflagermus, sydflagermus, snæbel, markfirben, spidssnudet frø og strandtudse potentielt kan forekomme på eller ved Fanø (Søgaard& Asferg, 2007). Af disse arter er marsvin og strandtudse i artsovervågningen 2004-2011 registreret henholdsvis nær og på Fanø (Søgaard, et al., 2013). 5 Væsentlighedsvurdering 5.1 Påvirkning af udpegningsgrundlaget Efter den indledende screening er det vurderet, at det er relevant at vurdere den potentielle påvirkning af naturtyperne vadeflade, strandeng, forklit og grå/grøn klit samt af arterne gråsæl, spættet sæl, sandløber, havterne og dværgterne, hvilket er gjort i de følgende afsnit. 5.1.1 Vadeflade Vadeflader (mudder- og sandflader) dækkes af havet ved højvande, men er tørlagt ved lavvande. De er typisk uden nogen vegetation, men er dækkede af mikroskopiske blågrønalger og kiselalger. Vadefladerne har normalt et rigt invertebratsamfund og udgør således et vigtigt fødesøgningsområde for ande- og vadefugle.
12 INDVINDING AF SAND FRA STRANDEN PÅ FANØ Projektområdet ligger langs et område, hvor der er kortlagt den marine habitatnaturtype vadeflade. Over tid er vadeflader en foranderlig naturtype, der påvirkes af bølgernes slid såvel som tidevandets aflejring af suspenderet materiale. Afgrænsningen af arealet med kortlagt vadeflade kan således heller ikke tages som en eksakt grænse, og det må forventes at habitatnaturtypen også kan forekomme indenfor projektområdet. Indvinding af sand sker fra et område, der ligger over normal daglig højvande, og der vil således som udgangspunkt ikke ske en direkte påvirkning af vadeflader. I lavere liggende dele af projektområdet, på grænsen til den kortlagte vadeflade kan der ske gravearbejde i vadefladen. Hvis det som et konservativt estimat vurderes, at de yderste 5 m af projektområdet er vadeflade, så vil der maksimalt påvirkes ~5.000 m² vadeflade, hvilket er en ubetydelig lille andel af habitatnaturtypens samlede udbredelse omkring Fanø. Endvidere vil sænkningen af terrænet i projektområdet betyde, at dette område hyppigere oversvømmes af havet. Det må forventes at de yderste dele af projektområdet i fremtiden oversvømmes dagligt af havet, hvormed der kan opstå nye vadeflader på kanten af og inde i projektområdet. Samlet set vurderes det, at der kan ske en mindre midlertidig påvirkning af kanten på den kortlagte vadeflade, men at denne påvirkning hurtigt udviskes, når områderne gentagne gange er oversvømmet med havvand. Det betyder også, at vadefladens samledes areal øges eller forbliver uændret i projektperioden. Det konkluderes derfor, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af bevaringstilstanden for habitatnaturtypen vadeflade. 5.1.2 Strandeng, forklit og grå/grøn klit Cirka 270 m øst for projektområdet er kortlagt en mosaik af habitatnaturtyperne strandeng, grå/grøn klit og forklit (Figur 3), hvoraf de to første er i god naturtilstand og den sidste (forklit) er i høj naturtilstand. Projektet medfører ikke en direkte påvirkning (gravearbejde eller kørsel) indenfor arealet med de kortlagte naturtyper. De kortlagte habitatnaturtyper mod øst ligger i forholdsvis stor afstand fra projektområdet (min. ~270 m), hvilket gør det usandsynligt, at projektet vil kunne medføre afledte påvirkninger såsom ændrede drænings-, oversvømmelses-, strømnings- eller læforhold for det kortlagte arealer. På denne baggrund vurderes det samlet set som usandsynligt, at projektet vil kunne medføre en væsentlig påvirkning af de kortlagte habitatnaturtypers bevaringstilstand. 5.1.3 Gråsæl og spættet sæl Både gråsæl og spættet sæl findes i Vadehavsområdet (Figur 5), og området må betragtes som et vigtigt område for arterne. Begge arter kan således også træffes i de kystnære havområder omkring Fanø. Selvom arterne kan træffes på Fanøs strande, så foretrækker de uforstyrrede yngle- og hvilepladser på sandbanker, rev, holme og ubeboede øer (Søgaard, et al., 2016). Med udgangspunkt i arternes præferencer mht. yngle- og rasteområ-
INDVINDING AF SAND FRA STRANDEN PÅ FANØ 13 de, så vurderes det, at projektet ikke vil kunne medføre en væsentlig påvirkning af levesteder for gråsæl eller spættet sæl. Tilsvarende kan det konkluderes, at projektet ikke er af en type eller størrelse, hvor det kan medføre en væsentlig påvirkning af sæler, som søger føde i de kystnære havområder langs stranden på Fanø. Figur 5 Gråsæl og spættet sæl overvåges under NOVANA-programmet, hvor største/vigtigste sællokaliteter kortlagt (Søgaard, et al., 2016). 5.1.4 Sandløber For DOF-lokalitet Fanø Strand, Nord er der i perioden 2013-201812 registreringer af sandløber med 5 til 250 individer pr. registrering (DOFbasen, 2018), mens der i samme periode er 81 registreringer med 1 til 355 individer pr. registrering på Rindby Strand og 137 registreringer med 2 til 1.380 individer pr. registrering på Søren Jessens Sand. De største antal er typisk registreret i maj, august og september (DOFbasen, 2018). Sandløberen søger føde på stranden, men helt nede i vandkanten, hvor den ofte følger bølgerne frem og tilbage i jagten på fødeemner, som vandet efterlader. Sandløberen lever af insekter, krebsdyr og muslinger. Det er således sandsynligt, at sandløberen periodevist vil befinde sig i og nær projektområdet særligt da arten ofte følger stranden/vandkanten over en længere strækning. Gravearbejdet vil imidlertid kun ske i et begrænset område ad gangen, hvilket betyder, at det forstyrrede område er så lille, at det ikke har nogen betydning for sandløberens fødesøgningsmuligheder. Det vurderes, at hvis flokke af sandløbere forstyrres af gravearbejdet, så flyver de få hundrede meter langs kysten, hvorefter de fortsætter fødesøgningen. Selv hvis gravearbejdet foregår i hele projektområdets længde (~1.000 m) på samme tid, så er
14 INDVINDING AF SAND FRA STRANDEN PÅ FANØ det påvirkede område så lille og påvirkningen så kortvarig, at det ikke vil kunne medføre en væsentlig påvirkning af sandløber. Samlet set vurderes det, at projektet ikke kan medføre en væsentlig påvirkning af sandløberen. Søren Jessens Sand Fanø Strand, Nord Rindby Strand Figur 6 DOF-lokaliteter på Fanøs nordvestkyst. Projektområdet ligger i den nordlige del af Fanø Strand Nord. Kilde: DOFbasen (2018). 5.1.5 Havterne og dværgterne Cirka 175 m nord for projektområdet er kortlagt levesteder for havterne og dværgterne. Levesteder for havterne og dværgterne er kortlagt i den nordvestligelige del af Fanø ved Søren Jessens Sand. Dværgternen yngler spredt på sandstrande på øens vestside, mens havternen ofte yngler i kolonier udenfor øen (Naturstyrelsen, 2014a). Bevaringsprognosen for både dværg- og havterne er ugunstig i fuglebeskyttelsesområdet, mens den på nationalt plan er ugunstig-aftagende for dværgterne og gunstig for havterne (Therkildsen, et al., 2013). Det er muligt, at den ugun-
INDVINDING AF SAND FRA STRANDEN PÅ FANØ 15 stige bevaringsprognose skyldes forstyrrelser fra menneskelig færdsel og rekreative aktiviteter (Therkildsen, et al., 2013). Ternerne er generelt sårbare overfor forstyrrelse fra menneskelig færdsel og ophold nær ynglekolonierne samt forstyrrelse fra hunde, som luftes på stranden. Ternernes levesteder er i ringe tilstand, hvilket bl.a. skyldes forstyrrelse, der sammen med prædation udgør de største trusler mod dværgterne og havterne (Naturstyrelsen, 2014a). Projektet medfører ingen ændring af ternernes levested. Endvidere er projektområdet allerede i dag præget af menneskelig færdsel og således ikke et oplagt yngleområde for ternerne. Afstanden på ca. 175 m mellem projektområdet og det kortlagte levested for terner er med til at mindske den potentielle forstyrrelse af de ynglende terner. Hvis der endvidere tages hensyn til ternerne i disses yngletid (april til midten af juli), dvs. der ikke sker færdsel eller gravearbejde nærmere end 300 m fra de nærmeste ternereder, så vurderes det, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af hverken dværg- eller havterne. Miljøstyrelsen anbefaler på sin hjemmeside, at færdsel inden for en afstand af ca. 300 m fra havternereder i perioden april til midten af juli undlades (Miljøstyrelsen, 2018). 5.1.6 Afværgende foranstaltninger Færdsel og gravearbejde i projektområdets nordligste del bør begrænses i perioden fra april til midten af juli, således at der sikres en afstand på minimum 300 m til ternerederne, når ternerne yngler. 5.2 Påvirkning af bilag IV-arter Projektet berører ikke habitater, der kan tjene som levested for marsvin, vandflagermus, sydflagermus, snæbel, markfirben og spidssnudet frø, og det er således usandsynligt, at projektet vil kunne medføre en væsentlig påvirknings af disse arter bestande eller levesteder. Af de bilag IV-arter, som potentielt kan forekomme på eller nær Fanø, vurderes det således kun at være strandtudse, som potentielt kan forekomme i eller nær projektområdet regelmæssigt. 5.2.1 Strandtudse Strandtudse Epidalea calamita er i 2017 registreret bl.a. ved Fanø Vesterhavsbad samt i området ved Søren Jessens Sand (fugleognatur.dk, 2018), og der findes ikke-dokumenterede observationer af æg fra strandtudse fra det lavtliggende klit- og strandengsområde nær Fanø Vesterhavsbad. Strandtudsen yngler i temporære, lysåbne vandsamlinger, som bl.a. findes ved fugtige klitlavninger. Æglægning foregår fra april til midt i juli og udklækning tager ca. 5 uger. Til fouragering kræver strandtudsen åbne arealer med ingen eller meget lav bevoksning, som ofte ligger nær yngleområdet. Strandtudsen raster nedgravet om dagen nogle cm under jorden/sand. Overvintring foregår også nedgravet, men typisk i større dybde (ned til 60-120 cm). Arten er nataktiv og kan i foråret vandre op til flere km for at finde egnede ynglelokaliteter.
16 INDVINDING AF SAND FRA STRANDEN PÅ FANØ Inden for projektområdet findes der på nuværende tidspunkt ikke egnede ynglevandhuller, og det vurderes at klit- og strandengsområderne, der ligger længere inde på stranden end projektområdet, udgør et bedre egnet habitat for strandtudsen. Det kan ikke udelukkes, at individer af strandtudse på visse tider af året kan findes i eller nær projektområdet, men der er ikke tale om et vigtigt levested (hverken yngle- eller rasteområde) for arten. Projektet vil således ikke påvirke opretholdelsen af områdets økologiske funktionalitet for strandtudse. Det konkluderes derfor, at projektet kan gennemføres uden at medføre en væsentlig påvirkning af strandtudse eller denne arts levesteder. 6 Konklusion Det konkluderes, at der kan indvindes sand fra stranden på Fanøs vestkyst uden at det medfører en væsentlig påvirkning af naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget for habitatområde H78 eller for fuglene på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne F53 og F57. Af hensyn til ynglende dværgog havterner bør der i perioden april til midten af juli ikke graves nærmere end 300 m fra ynglende terner. Det er i vurderingen antaget, at sandet indvindes fra det viste (Figur 1) projektområde på 1 ha til en dybde af maks. 0,2 m under det nuværende terræn. 7 Referencer DOFbasen. (22. 032018). DOFbasen. Hentet fra https://dofbasen.dk/observationer/ fugleognatur.dk. (23. 032018). Naturdatabasen. Hentet fra https://www.fugleognatur.dk/vispaakort.aspx Miljøstyrelsen. (04. 042018). Havterne. Hentet fra http://mst.dk/naturvand/natur/artsleksikon/fugle/havterne/ Naturstyrelsen. (2014a). Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Vadehavet Fanø Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F53. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Naturstyrelsen. (2014b). Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Vadehavet - Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å, H86 Brede Å, H90 Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen og F57 Vadehavet Natura 2000-område nr. 89. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Naturstyrelsen. (2016a). Natura 2000-plan 2016-2021 Vadehavet Fanø Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F53. Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen. Naturstyrelsen. (2016b). Natura 2000-plan 2016-2021 Vadehavet - Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å, H86 Brede Å, H90 Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen og F57 Vadehavet Natura 2000-område nr. 89 Habitatområde H78, H86 og H90 Fuglebeskyttelsesområde F57. Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen. Søgaard, B., & Asferg, T. (2007). Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Søgaard, B., Wind, P., Bladt, J. S., Mikkelsen, P., Therkildsen, O. R., Wiberg- Larsen, P.,... Teilmann, J. (2016). Arter 2015. NOVANA. Aarhus
INDVINDING AF SAND FRA STRANDEN PÅ FANØ 17 Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 126 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 209. http://dce2.au.dk/pub/sr209.pdf. Søgaard, B., Wind, P., Elmeros, M., Bladt, J., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P.,... Teilmann, J. (2013). Overvågning af arter 2004-2011. NOVANA. Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 50. Therkildsen, O. R., Andersen, S. M., Clausen, P., Bregnballe, T., Laursen, K., & Teilmann, J. (2013). Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000- områderne. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 174 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52. http://www.dmu.dk/pub/sr52.pdf.