Februar 2009 Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Folketinget vedtog den 5. februar 2009 en reparationspakke til de regler, der blev indført i 2007, om begrænsning af rentefradragsretten for selskaber mv. Pakken omfatter dog langt mere end reparationer i relation til rentefradragsbegrænsningsreglerne, den indeholder også væsentlige skærpelser af betingelserne for visse skattefrie omstruktureringer. Vedtagelsen har også betydning for allerede gennemførte omstruktureringer. Som et kuriosum skal nævnes, at pakken indeholder en mindre lempelse af reglerne om begrænsning af fradragsretten for renter i forbindelse med køb af udenlandske selskaber. Det er de selv samme regler, som Skattekommissionen foreslår skærpet. Derudover er der sket en væsentlig skærpelse af reglerne for investeringer i visse selskaber, der primært investerer i værdipapirer. Helt frem til dagen før Folketingets vedtagelse af loven blev der stillet ændringsforslag til det oprindelige lovforslag. Vi giver dig i dette Skattenyt* et samlet overblik over hvad den vedtagne lov vil betyde. Loven omfatter dog langt mere end blot reparationer. Vi har tidligere i Skattenyt* af henholdsvis 9. oktober og 18. december 2008 informeret om lovforslaget samt de ændringer, der kom til efter fremsættelsen i Folketinget den 8. oktober 2008. På baggrund af den vedtagne lov har vi samlet og opdateret de tidligere Skattenyt*, så du i det følgende får et samlet overblik over konsekvenserne af de vedtagne lovændringer. De væsentligste ændringer er som følger: 1. Ændret udbyttebegrænsning ved skattefrie omstruktureringer uden tilladelse 2. Ny definition af investeringsselskaber 3. Korrektioner til rentefradragsbegrænsningsreglerne 4. Skattepligt på udbytte 5. Ændret ophørsbeskatning af anpartsselskaber, som anses for transparente 6. Ændringer til reglerne om CFC-beskatning 7. Krav om ejertid i relation til kildeskat på renter og skattepligt af udbytte * connectedthinking
1. Ændret udbyttebegrænsning ved skattefrie omstruktureringer uden tilladelse Fra og med 1. januar 2007 blev det muligt at gennemføre en skattefri omstrukturering uden tilladelse fra SKAT, dvs. uden at skulle argumentere for, at omstruktureringen var begrundet i forretningsmæssige gyldige årsager. Gennemføres en skattefri omstrukturering uden tilladelse, skal en selskabsaktionær, der kan modtage skattefrit udbytte, dog leve med en begrænsning af, hvor stort et udbytte, der kan udloddes fra de i omstruktureringen deltagende selskaber i en treårig periode. Formålet med udbyttebegrænsningen er, at den skattefrie omstrukturering ikke anvendes til at tømme et selskab for værdier, hvorefter selskabet afstås uden aktieavance. Den netop vedtagne lov ændrer på, hvor stort et udbytte, der må udloddes. Fremover må kun udloddes et beløb, der svarer til aktionærens andel af det ordinære resultat efter skat reduceret med skattefrie udbytteindtægter og skattefrie aktieavancer, som det udbytteudloddende selskab selv har modtaget. Loven rammer bredere, end det er formålet Den ændrede definition af udbyttebegrænsningen omfatter skattefrie udbytteindtægter og skattefrie aktieavancer fra datterdatterselskaber i årene efter gennemførelsen af omstruktureringen. Konsekvensen er, at datterdatterselskabets ordinære resultat i årene efter omstruktureringen ikke kan videreudloddes til aktionæren (via det udbyttebegrænsede selskab), selv om det ikke vil medføre, at det udbyttebegrænsede datterselskab tømmes for værdier. Har det udbyttebegrænsede selskab ikke anden aktivitet end ejerskab af aktierne i datterdatterselskabet, vil konsekvensen reelt blive, at der ikke kan udloddes udbytte til aktionæren i tre år efter omstruktureringen. Reglerne får dermed den virkning, at det ofte ikke kan betale sig at drive virksomhed via et datterselskab. I stedet bør man overveje at samle dattervirksomheden i ét selskab, hvorved hele overskuddet kan udloddes som udbytte. Lovændringen rammer allerede gennemførte omstruktureringer Ændringen af udbyttebegrænsningen finder anvendelse på udbytte, der udloddes den 3. december 2008 eller senere. Ændringen rammer således også de skattefrie omstruktureringer, der er gennemført uden tilladelse fra SKAT, og hvor aktionæren har gennemført omstruktureringen i forventning om, at den oprindelige formulering af udbyttebegrænsningen ville være gældende i en treårig periode. Skatteydere som har disponeret i tillid til gældende regler, bliver derfor også ramt af ændringen, og de har ingen mulighed for at ændre den tidligere disposition uden en væsentlig skattebetaling. 2
Efterfølgende omstruktureringer Den vedtagne lov præciserer desuden Skatterådets praksis således, at udbyttebegrænsningen i de fleste tilfælde videreføres, såfremt der efterfølgende gennemføres yderligere skattefrie omstruktureringer. 2. Ny definition af investeringsselskaber Med det formål at ramme investeringer i visse udenlandske investeringsinstitutter indføres der med den vedtagne lov en væsentlig skærpelse af den gældende definition af investeringsselskaber. Skærpelsen rammer langt bredere, og kan få betydning for mange almindelige aktionærer i bl.a. holdingselskaber, der ejer mindre aktieposter. Hidtil har et investeringsselskab været defineret som et selskab, hvis virksomhed består i investering i værdipapirer mv., og som har haft en indløsningspligt over for ihændehaveren af andelene i selskabet. Hertil er vedtaget den skærpelse, at selv om selskabet ikke har en indløsningspligt vil et selskab være et investeringsselskab, hvis selskabets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 aktionærer. Har selskabet 8 aktionærer eller flere, gælder der dog to undtagelser til, hvornår et selskab skal betragtes som et investeringsselskab. Ifølge den første undtagelse skal et selskab ikke betragtes som et investeringsselskab, såfremt mere end 15% af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitlig er placeret i andet end værdipapirer mv. Ved opgørelsen medregnes ikke aktier i datterselskaber, hvori selskabet ejer minimum 10% af aktiekapitalen, medmindre datterselskabet selv er et investeringsselskab. For koncernforbundne selskaber efter ligningslovens 2 foretages en samlet opgørelse. Med andre ord skal minimum 85% af selskabets regnskabsmæssige aktiver være placeret i værdipapirer mv., for at de nye regler finder anvendelse. Den anden undtagelse har betydning for såkaldte managementselskaber med 8 aktionærer eller flere. Ejer managementselskabet aktier i et andet selskab, vil managementselskabet ikke være et investeringsselskab, såfremt aktionærerne alle på tidspunktet for erhvervelsen af aktierne var ansatte i det andet selskab eller et hermed koncernforbundet selskab, jf. selskabsskattelovens 31 C. Ansættelseskravet skal forstås bogstaveligt, således at eksempelvis bestyrelsesmedlemmer ikke omfattes af undtagelsesreglen. Konsekvenserne ved at selskabet betragtes som et investeringsselskab Anses et selskab som et investeringsselskab, medfører dette mærkbare konsekvenser for aktionærerne, idet aktionærerne beskattes efter et forsinket lagerprincip, hvor de tidligere blev beskattet ved salg af aktierne. Aktionærerne risikerer dermed at skulle betale skat af urealiserede ændringer i markedsværdien fra år til år, selv om aktierne ikke er afstået. For personaktionæren medregnes tab og gevinst i kapitalindkomsten, dvs. en gevinst beskattes med op til 59% mod tidligere 45% som aktieindkomst. Dette er især en ulempe, hvor selskabet investerer i aktier, idet aktionæren ved direkte investering i aktier kan "nøjes" med at betale 45% i skat. Har 3
selskabsdeltageren negativ kapitalindkomst, har et tab derimod kun en fradragsværdi på 33%, hvilket giver en væsentlig asymmetri i beskatningen hos personaktionærer. Det skal endvidere nævnes, at personer, som følge af selskabets overgang til et investeringsselskab har mulighed for at lade aktierne indgå i virksomhedsordningen. Hos selskabsaktionæren medregnes tab og gevinst i den almindelige skattepligtige indkomst, der beskattes med 25%. Endvidere medregnes modtagne udbytter fuldt ud, det vil sige uden anvendelse af 66% reglen. Beskatningen sker efter et såkaldt forsinket lagerprincip, hvilket betyder, at såfremt både selskabet og aktionæren anvender kalenderårsregnskab, sker beskatningen af aktionæren året efter det år, hvor værdistigningen/værdifaldet er sket. For det selskab, der betragtes som et investeringsselskab fjernes selskabsbeskatningen. Dog beskattes udbytter som investeringsselskabet modtager fra danske selskaber med 15%. Man skal imidlertid være opmærksom på, at fjernelsen af selskabsbeskatningen kun gælder danske selskaber. Hvis der således er tale om en investering i et udenlandsk selskab, kan der meget vel blive tale om dobbeltbeskatning. Overgang til investeringsselskab Overgangen til investeringsselskab anses som en afståelse, og såfremt værdien af aktierne er faldet frem til udgangen af indkomståret 2008, vil aktionæren opnå et tab efter de almindelige regler i indkomståret 2008 på grund af overgangen til investeringsselskab. Efter de almindelige regler (det vil sige før overgangen til investeringsselskab) er dette tab i visse tilfælde kildeartsbegrænset, hvorfor aktionæren risikerer, at tabet mistes, såfremt aktionæren ikke har tilsvarende gevinster, hvori tabet kan modregnes. Derfor har Folketinget vedtaget en særlig overgangsregel, der medfører, at tabet ikke kan fradrages efter de almindelige regler, men i stedet tillægges værdien af aktierne ved begyndelsen af indkomståret 2009. 3. Korrektioner til rentefradragsbegrænsning Rentefradragsbegrænsningsreglerne, dvs. Renteloftsreglen og EBIT-reglen, har betydning for selskaber og koncerner, der samlet har nettofinansieringsudgifter, der overstiger 21,3 mio. kr. (2009). Med den vedtagne lov følger en række ændringer og præciseringer til Renteloftsreglen og EBIT-reglen, der primært vedrører følgende forhold: A. Ved opgørelse af renteloftet åbnes mulighed for at medtage værdi af debitorer fra salg af rene tjenesteydelser, næringsejendomme og anskaffelsessum på valutaterminskontrakter B. Der indføres mulighed for at fravige indre værdi-reglen for datterselskaber ved opgørelsen af renteloftet C. Fradrag på nettokurstab på fordringer beskæres ikke for velkonsoliderede virksomheder D. Ændret fordeling af fradragsbeskæring efter EBIT-reglen E. Ændring i den skattemæssige anskaffelsessum ved indregning af værdi på koncerninterne overdragelser af immaterielle rettigheder. 4
Ad A. Værdi af rene tjenesteydelser, næringsejendomme og anskaffelsessum på valutaterminskontrakter medtages ved opgørelse af renteloftet I forbindelse med aktivopgørelsen, der skal danne grundlag for beregning af renteloftet, skal opgørelsen fremover også omfatte anskaffelsessummen for fordringer erhvervet ved salg af rene tjenesteydelser. Hidtil har det kun været fordringer erhvervet i forbindelse med salg af varer (og tjenesteydelser i forbindelse hermed), der kunne indgå i aktivopgørelsen. Det har medført en væsentlig asymmetri, således at virksomheder, som primært solgte tjenesteydelser, blev ramt hårdere end andre virksomhedstyper. Det præciseres endvidere, at anskaffelsessummen på næringsejendomme kan medtages i opgørelsen af renteloftet, hvilket har en væsentlig betydning for virksomheder, som udvikler større ejendomsprojekter med henblik på videresalg. Det foreslås ligeledes, at anskaffelsessummen på valutaterminskontrakter, der er indgået til afdækning af selskabets drift, kan medtages i opgørelsen af renteloftet. Ændringen formodes at få meget begrænset effekt, eftersom den skattemæssige anskaffelsessum for valutaterminskontrakter oftest udgør 0 kr. Ændringerne har virkning for indkomståret 2008, men der vil være mulighed for genoptagelse for indkomståret 2007. Selskaber, der har fået beskåret rentefradraget i 2007, bør derfor undersøge, hvorvidt selskabet bør søge genoptagelse med henblik på nedsættelse af den skattepligtige indkomst. Ad B. Indre værdi-reglen for datterselskaber kan fravælges ved opgørelsen af renteloftet Ved opgørelsen af aktivgrundlaget til brug for beregning af renteloftet er der mulighed for at medtage 20 % af anskaffelsessummen for aktier i koncernforbundne udenlandske selskaber. Anskaffelsessummen beregnes ud fra en række særlige forudsætninger og korrektioner. Efter de tidligere regler kunne indgangsværdien for aktier købt før indkomståret 2007 ikke overstige det købte selskabs regnskabsmæssige indre værdi i det seneste aflagte regnskab. Reglen afspejlede i en række tilfælde ikke den anskaffelsessum og det finansieringsbehov, som det var tilsigtet. Reglen ramte især køb af videntunge virksomheder, hvor merværdier for goodwill og andre rettigheder ikke kunne medregnes i selskabets indre værdi. Den vedtagne ændringslov giver derfor selskaber mulighed for at fravige indre værdi-reglen, hvis anskaffelsessummen tillige reduceres med udlodninger til sambeskattede selskaber foretaget i indkomstårene 1997-2003. Fraviges indre værdi-reglen, ville dette medføre en række administrative udfordringer ved opgørelse af anskaffelsessummen, som i mange tilfælde dog vil blive opvejet af muligheden for at minimere fradragsbeskæringen. Ændringen har virkning fra den oprindelige lovs ikrafttrædelse den 1. juli 2007. Selskaber, der har fået beskåret rentefradraget i 2007, bør derfor undersøge, om der skal søges om genoptagelse af skatteansættelsen for 2007. Ad C. Fradrag på nettokurstab på fordringer beskæres ikke for velkonsoliderede virksomheder Ifølge den vedtagne lov skal der ikke ske beskæring af nettofinansieringsudgifter, der stammer fra nettokurstab på fordringer, som overstiger årets renteindtægter. 5
Ændringen skyldes, at der i sjældne tilfælde kan forekomme situationer, hvor eksempelvis en koncern uden betydelig gæld, men med store nettokurstab (på eksempelvis obligationer), mister muligheden for at fradrage disse nettokurstab, selv om der ikke er tale om egentlige finansieringsudgifter. Nettokurstab (der overstiger årets renteindtægter), og som ikke bliver fradragsbegrænset skal dog opgøres og modregnes i opgørelsen af efterfølgende års nettofinansieringsudgifter. Hermed sikres det, at efterfølgende års nettokursgevinster ikke uden korrektion af tidligere års kurstab kan have en positiv påvirkning på nettofinansieringsudgifterne, og dermed medvirke til at reducere eventuelle fremtidige års fradragsbeskæring. Ved opgørelse af fradragsbeskæringen efter EBIT-reglen skal nettokurstabene (som overstiger årets renteindtægter) fratrækkes i opgørelsen af den skattemæssige EBIT, ligesom beløbet trækkes ud af de samlede nettofinansieringsudgifter, som maksimalt må udgøre 80% af den skattemæssige EBIT. Ændringen har virkning for indkomståret 2008. For at der er sammenhæng mellem ovenstående og prioriteringsreglen (det vil sige reglen om hvilke nettofinansieringsudgifter, der anses for beskåret først efter renteloftsreglen), ændres prioriteringsreglen. Således er det ikke længere bruttokurstab, der anses for at være beskåret først, men derimod nettokurstab. Konsekvensen heraf er, at det fremover kun er beskårne nettokurstab der kan fremføres, hvilket i forhold til før lovændringen kan medføre, at færre kurstab kan fremføres. Nettokurstabene fremføres til modregning i de tre efterfølgende års bruttokursgevinster. Der kan kun fremføres til modregning i kursgevinster på gæld og finansielle kontrakter. Ad D. Ændret fordeling af fradragsbeskæring efter EBIT-reglen Mellem koncernforbundne selskaber fordeles en eventuel fradragsbeskæring efter den gældende EBITregel ved, at selskabernes fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter reduceres forholdsmæssigt. Det indebærer, at der i visse tilfælde kan ske fradragsbeskæring efter EBIT-reglen i et selskab, som ikke har nettofinansieringsudgifter, som overstiger 80% af den skattepligtige indkomst. Dette kan komme eventuelle minoritetsaktionærer til skade. Fordelingen af en eventuel fradragsbeskæring er derfor blevet ændret således, at selskabernes fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter reduceres forholdsmæssigt i det omfang, det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter overstiger 80% af selskabets skattepligtige indkomst. Hvis den tildelte fradragsbeskæring overstiger nettofinansieringsudgifterne i enkelte af selskaberne fordeles den overskydende fradragsbeskæring forholdsmæssigt på de øvrige koncernselskaber. Ændringen har virkning for indkomståret 2008. 6
Ad E. Ændring i den skattemæssige anskaffelsessum ved indregning af værdi på koncerninterne overdragelser af immaterielle rettigheder En virksomhed har mulighed for at udskyde beskatningstidspunktet for overdragelsen af visse immaterielle rettigheder såsom varemærker, knowhow og lign. i takt med at salgssummen bliver modtaget, hvilket kan være over en årrække. For at forhindre, at koncernselskaber overdrager immaterielle rettigheder, såsom varemærker, knowhow m.m. fra et koncernselskab til et andet med henblik på at udskyde beskatningstidspunktet, samt at opnå mulighed for at medtage den skattemæssige værdi af det overdragede aktiv i renteloftsberegningen, ændres bestemmelsen således, at bestemmelsen ikke kan anvendes på koncerninterne overdragelser. Ændringen har virkning for overdragelser af immaterielle aktiver, der overdrages fra den 8. oktober 2008 eller senere. Der indføres dog en bestemmelse om, at den værdi, som kan indgå i renteloftsberegningen fra indkomståret 2009 for allerede overdragne immaterielle aktiver, beregnes på baggrund af den skattemæssige anskaffelsessum i det overdragende selskab. Den skattemæssige anskaffelsessum vil ofte være af begrænset størrelse, hvorfor selskaber, som har gennemført sådanne transaktioner, igen har en risiko for fradragsbeskæring af nettofinansieringsudgifterne. 4. Skattepligt på udbytte Et dansk selskab kan under visse betingelser modtage udbytte skattefrit fra udenlandske selskaber. Der er nu vedtaget den undtagelse, at det danske udbyttemodtagende selskab bliver skattepligtigt af udlodningen, såfremt det udbytteudloddende selskab har fradrag for udlodningen efter udenlandske skatteregler. Dette gælder dog ikke for udlodninger mellem moder- og datterselskaber inden for EU. Ifølge svar fra Skatteministeren kan reglen finde anvendelse ud over de tilfælde, hvor det udenlandske selskab efter udenlandske skatteregler har fradrag for en udbytteudlodning. Eftergiver eksempelvis et udenlandsk datterselskab en fordring på sit danske moderselskab, betragtes dette efter danske skatteregler som en udlodning fra datterselskabet til moderselskabet. Uanset om dette efter udenlandske regler betragtes som et tab på en fordring, vil udbytteudlodningen blive skattepligtig for det danske moderselskab, såfremt datterselskabet efter udenlandske skatteregler har fradrag for tabet på fordringen. Tilsvarende finder reglen om, at danske selskaber i visse tilfælde kun skal medregne 66% af udbytteudlodningen i den skattepligtige indkomst, ikke anvendelse, såfremt det udbytteudloddende selskab har fradrag for udlodningen. Reglen har virkning for udbytte, der udloddes den 8. oktober 2008 eller senere. 7
5. Ændret ophørsbeskatning af anpartsselskaber, som anses for transparente Anses et dansk selskab som transparent efter udenlandske regler, anses selskabet tillige for at være transparent efter danske regler. Efter den netop vedtagne lov skal der endvidere ske ophørsbeskatning, såfremt selskabet efterfølgende ophører med at være transparent. Ændringen vedrører primært danske anpartsselskaber, hvor et amerikansk moderselskab har checket boxen, og som efterfølgende overdrages eller omdannes til et aktieselskab. Ophørsbeskatningen sker, som om anpartsselskabet har solgt aktiver, herunder goodwill mv. og passiver til handelsværdien. Tilsvarende anvendes handelsværdien på aktiverne og passiverne i anpartsselskabet som indgangsværdien for det fortsættende selskab. I tilfælde, hvor selskabet ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke har haft et fast driftssted i Danmark i kraft af det transparente selskab, vil der ikke ske en ophørsbeskatning ved ophør af den transparente status. Ligeledes vil der i disse tilfælde ikke ske en opskrivning af aktiverne til handelsværdi. Ændringen må anses for at være en betydelig skærpelse, som kan få stor betydning for de selskaber, som har anvendt reglerne for at checke boxen. Ændringen har virkning fra indkomståret 2008. Der er dog indført særlige overgangsregler for selskaber, der i indkomståret 2008, men inden den 8. oktober 2008 ophørte med at være transparente. 6. Ændringer til reglerne om CFC-beskatning CFC-reglerne finder kun anvendelse, såfremt datterselskabets CFC-indkomst i indkomståret opgjort efter danske regler udgør mere end halvdelen af datterselskabets samlede indkomst. Før den vedtagne lovændring skulle et skattepligtigt tilskud medregnes i den indkomst, der ikke var CFCindkomst, når det skulle vurderes, om CFC-indkomsten udgjorde mere end halvdelen af selskabets indkomst. For at undgå, at et udenlandsk selskab bringes ud af CFC-beskatningen ved at yde selskabet et skattepligtigt tilskud, er reglerne nu ændret således, at der ved indkomstopgørelsen bortses fra skattepligtige tilskud, når det skal vurderes, hvorvidt selskabet skal CFC-beskattes. Et skattepligtigt tilskud skal dog fortsat medregnes ved indkomstopgørelsen i datterselskabet, såfremt selskabet skal CFC-beskattes. Ændringen finder anvendelse for skattepligtige tilskud ydet den 8. oktober 2008 eller senere. Endvidere foreslås CFC-reglerne ændret således, at datterselskaber med koncession til at udøve fondsmæglervirksomhed og investeringsforvaltningsvirksomhed med virkning fra og med indkomståret 2008 kan opnå dispensation fra CFC-reglerne. Afstår et moderselskab aktier i et datterselskab, gælder særlige regler for opgørelsen af CFC-indkomsten i datterselskabet og ved indkomstopgørelsen i moderselskabet. Disse regler udstrækkes til også at gælde, såfremt moderselskabet nedbringer sin ejerandel i datterselskabet på anden måde end salg, eksempelvis ved at en tredjepart tegner nye aktier i datterselskabet. Ændringen finder anvendelse på ejerandele, som nedbringes den 8. oktober 2008 eller senere. 8
7. Krav om ejertid i relation til kildeskat på renter og skattepligt af udbytte Betales renter fra et dansk selskab til et udenlandsk koncernforbundet selskab hjemmehørende i en stat, hvormed Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst, pålægges rentebetalingen en kildeskat på 25%. Kildeskat pålægges dog ikke, såfremt et dansk moderselskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse i det udenlandske selskab, der modtager renterne. Har et dansk moderselskab direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over et udenlandsk udbytteudloddende selskab, kan udbytte endvidere modtages skattefrit, selv om selskabet er hjemmehørende i en stat, hvormed Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Hensynet i begge bestemmelser har været, at indkomsten i det udenlandske selskab, der enten modtager rentebetalingen eller udbyttet, vil være undergivet dansk CFC-beskatning. Der har tidligere ikke været stillet krav til længden af den periode, hvor der udøves bestemmende indflydelse over det udenlandske selskab. Fremover skal den bestemmende indflydelse være opretholdt i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode tidspunktet for betalingen af renterne/udlodningen af udbytte skal ligge. Ændringen finder anvendelse for rentebetalinger og udbytter, der betales/udloddes fra og med datoen for ikrafttrædelse af lovændringen. For yderligere information om dette kontakt venligst Deres sædvanlige rådgiver eller: Susanne Nørgaard, telefon 3945 9415, e-mail: sun@pwc.dk. Steff Fløe Pedersen, telefon 3945 9467, e-mail: sfp@pwc.dk Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers påtager sig intet ansvar for tab nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler. 2009 PricewaterhouseCoopers. Med forbehold af alle rettigheder. PricewaterhouseCoopers betegner det netværk af virksomheder, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed. *connectedthinking er et varemærke tilhørende PricewaterhouseCoopers LLP. 9