Indkaldelse af ideer og forslag

.RUW RJ GDWD HU NXQ YHMOHGHQGH RJ NDQ LNNH EUXJHV VRP GRNXPHQWDWLRQ 0DWULNHONRUW RJ 7RSRJUDILVN.RUWY UN.RUW 0DWULNHOVW\UHOVHQ 2UWRIRWRV %ORP,QIR &2:, -DPPHUEXJW.RPPXQH -$00(5%8*7.20081( 'DJVRUGHQNRUW +YLGW 6DQG 'DWR,QLW QVF

Indkaldelse af ideer og forslag Indvinding af hvidt sand i udlagt graveområde i Tranum Klitplantage Høringsfrist 4. januar 2013 November 2012 1

Hvad er VVM? Forkortelsen VVM (Vurderinger af Virkninger på Miljøet) står for vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010. Reglerne i bekendtgørelsen skal sikre, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres med baggrund i en såkaldt VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen skal belyse, beskrive og vurdere anlæggets direkte og indirekte virkninger på miljøet, herunder virkninger på: - Mennesker, fauna og flora - Jordbund, vand, luft, klima og landskab - Materielle goder og kulturarv - Samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med det tillæg til kommuneplanen, som giver retningslinjer og/eller rammer for den fremtidige lokalplanlægning for projektet. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for såvel en offentlig debat som VVM-myndighedens endelige beslutning om, hvorvidt der skal gives tilladelse til projektets realisering. Læs mere om miljøvurderinger og VVM på http://www.naturstyrelsen.dk/planlægning/miljoevurdering_og_vvm/ Kolofon Titel: Indvinding af hvidt sand i udlagt graveområde i Tranum Klitplantage Emneord: Råstofindvinding, Sandmosen, Tranum plantage, miljøvurdering, VVM Udgiver: Naturstyrelsen Forfatter: Naturstyrelsen Sprog: Dansk År: 2012 URL: www.naturstyrelsen.dk ISBN nr. elektronisk version: 978-87-7279-404-4 Udgiverkategori: Statslig Må citeres med kildeangivelse. 2

Indholdsfortegnelse Hvad er VVM?...2 Kolofon...2 Indholdsfortegnelse...3 1 Projektnavn...4 1.1 Indledning...4 1.2 Projektområdet...5 1.3 Projektbeskrivelse...6 2 Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse...8 2.1 Afgørelse om VVM-pligt...8 2.2 VVM-redegørelsen og projektets miljøpåvirkninger...8 3 Det videre forløb...10 3.1 Idefase...10 3.2 Hvad er til debat?...10 3.3 Hvordan giver du din mening til kende?...10 3.4 Den videre proces...11 Gravefront ved den nuværende indvinding 3

1 Projektnavn 1.1 Indledning I flere årtier har der været indvundet hvidt sand ved Tranum Klitplantage i et område, som er udlagt til råstofgraveområde af Region Nordjylland. Naturstyrelsen Vendsyssel ønsker nu at få igangsat den videre planlægning for indvinding af hvidt sand på et tilgrænsende areal til den eksisterende indvinding alt sammen indenfor det allerede udlagte graveområde. Aflejret flyvesand hvidt sand til fremstilling af hvidt cement er en sjælden ressource. Sandet er typisk lejret flere kilometer fra kysten, idet sandet under vandringen slides fri for jernforbindelser. Jernforbindelserne, jernoxider, vil ellers kunne misfarve den færdige cement. Hvidt sand er flyvesand dvs. sand som er blæst langt ind over land ude fra kysten. Sandet er herved blevet renset for urenheder (jernoxider), der vil kunne føre til misfarvning af den hvide cement. Hvid cement bruges til hvid beton (hvide betonelementer), til indfarvet beton for at sikre farvenuancen, samt til fremstilling af lyse mørtler. Hvid cement er, udover dens hvide farve, karakteristisk ved dens høje styrke, dens ekstra lave alkaliindhold samt dens høje sulfatbestandighed. Indvindingen sker med baggrund i et ønske om fortsat at kunne forsyne en cementproduktion af hvid cement. Råstofforekomsten og kvaliteten I Danmark kendes umiddelbart kun to forekomster af flyvesand der har det lave jernindhold og samtidig forekommer i en mængde der er så stor at udnyttelse er interessant. Den anden forekomst er Råbjerg Mile, hvor alene fredning forhindrer indvindingen. Et par mindre indlandsforekomster i Vendsyssel har tidligere været undersøgt, men blev vurderet uegnede. Der kunne potentielt findes andre områder med ressourcen, men disse vil være udnyttet til sommerhusområder eller være fredede områder, internationale naturbeskyttelsesområder eller generelt beskyttede områder efter naturbeskyttelsesloven og er derfor ikke inddraget i råstofkortlægningen. Forekomsten af flyvesand i Udholm/Sandmosen (en del af Tranum Klitplantage) er særligt stor, idet der her har været en fremrykning af stranden i historisk tid. Råstofkortlægning fra 2005 har vist, at området er egnet til indvinding. Kortlægningen viser, at aflejringen ligger 1 9 meter under terrænoverfladen. Overfladen er småt kuperet klitlandskab. 4

1.2 Projektområdet Området omfatter en ca. 170 ha statsejet klitplantage, beliggende på matriklerne 95i Hune by, Hune og 68c Nr. Bratbjerg, Tranum, begge i Jammerbugt Kommune. Området afgrænses af Bratbjergvej i vest og eksisterende indvindingsområde samt nordvest hjørnet af Kræn Dals Bakker i øst; mod nord afgrænses området af en linje ca. 300 meter syd for Rødhusvej og mod syd af skovvejen Kanalvej. Skovvejen Millersvej løber nord syd gennem områdets østlige del. Arealet er klitplantage, overvejende med nåletræer og nyligt afdrevne områder. Blandt nåletræerne er Sitkagran dominerende med ca 75 ha. Sitka er plantet i området mellem 1943 og 1998. Endvidere er der områder med Bjergfyr og Fransk Bjergfyr plantet i perioden 1951 1954 samt Skovfyr og Østrigsk Fyr plantet i 1945-1946. Skovfyr er desuden plantet i 1989 og 1996. Endelig er et delområde i 1964, som et forsøg, tilplantet med 14 forskellige arter, hvor af enkelte dog siden er fældet. Siden 1969 er der plantet bælter med eg, særligt langs Bratbjergvej og nord for Kræn Dals Bakker. Dyrkning af Sitka kan give et beskedent økonomisk overskud, men har også været præget af stormfald (2003 og 2005) samt angreb af barkbiller (micans). Den øvrige bevoksning har lavere produktivitet og giver ikke økonomisk overskud. 5

Området er levested for enkelte sjældne insektarter: to arter af dagsommerfugle og en svirreflueart. To beskyttede fuglearter udnytter lysninger i skoven, det er Rødrygget Tornskade og Natravn. VVM-redegørelsen skal vurdere om, og i givet fald, hvordan disse arter kan tilgodeses. Der kan stilles vilkår om, hvordan indvindingen må foregå, og endelig kan der sættes vilkår for efterbehandlingen, der tager hensyn til arterne. Området er fredskov efter skovloven, men ellers stort set uden administrative bindinger. Fredskovspligten betyder, at projektet forudsætter dispensation fra Skovloven, og at der skal udlægges arealer med erstatningsskov udenfor graveområdet også selvom områdets status som fredskov opretholdelse. Området udgør en del af Graveområde Sandmosen udpeget i Region Nordjyllands råstofplan, Råstofplan 2008 samt det offentliggjorte forslag til Råstofplan 2012. 1.3 Projektbeskrivelse Indvindingen Umiddelbart øst for området indvinder et privat firma hvidt sand. Denne indvinding sker efter tilladelse gældende frem til 2021. Med den nuværende indvindingstakt, er der dog kun ressourcer til ca. 2-3 års indvinding endnu. Indvindingen foregår i etaper af 100 meters bredde og ca. 500 meters længde. Overjorden placeres i volde med 200 meters mellemrum. Indvindingen indenfor projektområdet forventes at foregå på omtrent samme måde. Selve indvindingsarbejdet foretages af en person med to forskellige gravemaskiner. En til afrømning af overjord og gravning under vandstand og en anden til det øvrige. En del af indvindingen foregår altså under den nuværende grundvandsstand. Vandstanden reguleres i dag gennem passiv afvanding i åbne grøfter. Sandet placeres i en mile, så det kan tørre og holdes tørt nok til at blive læsset året rundt. Læsningen foregår med en tredje gravemaskine, der betjenes af chaufføren på de lastbiler, som afhenter sandet. Lastbilerne overdækkes af hensyn til omgivelserne med presenning under transporten til Aalborg Portland, som i dag aftager sandet. Der indvindes ca. 8.000 m³ pr måned eller ca. 15.000 tons, svarende til 10 40 lastbillæs pr dag. Det forventes, at indvindingen vil foregå i omtrent samme omfang fremover. Der beskæftiges lokalt ca 12 personer med kørsel af sand, herunder 1 person fast på pladsen. Indvindingen foregår i dag mandag til fredag mellem kl 6 og kl 17. 6

Billede af den nuværende indvinding Transporten sker i dag til Aalborg Portlands cementfabrik ved Rørdal øst for Aalborg, dvs i en køreafstand på ca 37 km fra indvindingsområdet. Der køres gennem den sydlige del af Moseby, men ellers udelukkende på det overordnede vejnet. Det forventes at ville vare ca. 50-70 år at indvinde hele området. Efterbehandlingen Det er Naturstyrelsens mål at efterbehandlingen skal ske således at der skabes størst mulig naturværdi kombineret med muligheder for at opleve naturen. Området vil efter indvindingen fortsat være statsejet og med offentlig adgang. Terrænet vil nødvendigvist blive lavere end i dag og i et vist omfang graves der under grundvandsspejl, hvorved der efterlades søer og fugtige arealer, hvor mosevegetation hurtigt vil indfinde sig. Arealet tilbageføres således til natur. På de allerede efterbehandlede naboområder øst for projektområdet har der efter endt indvinding hurtigt indfundet sig natur, og arealerne rummer sjældne arter som Rørdrum, Rørhøg, Trane, Odder og Strandtudse. Efterbehandling vil blive foretaget etapevis i takt med, at indvindingen af delområder løbende afsluttes. 7

2 Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse 2.1 Afgørelse om VVM-pligt Projekter omfattet af VVM-bekendtgørelsen er anført i bilag 1 og 2. Anlægsprojekter opført på bilag 1 er obligatorisk VVM-pligtige og der skal derfor gennemføres en VVM-procedure. Det tidligere Miljøcenter Århus nu Naturstyrelsen Tværgående planlægning har på baggrund af anmeldelsen vurderet, at projektet er opført på VVMbekendtgørelsens bilag 1 under følgende punkt: 18. Råstofindvinding fra åbne brud, hvor minestedets areal er over 25 hektar, eller tørvegravning på et areal over 150 hektar. (punkt 19 i tidligere VVM-bekendtgørelse af 6. december 2006) VVM-pligten indebærer, at projektet ikke kan realiseres, før der er udstedt kommuneplanretningslinjer for anlægget ledsaget af en redegørelse, der indeholder en vurdering af anlæggets virkning på miljøet, og før der er meddelt tilladelse til projektet. Naturstyrelsen Tværgående planlægning er VVM-myndighed og forestår VVM-processen. Myndigheden kan på baggrund af VVM-processen stille krav om afværgeforanstaltninger, der skal mindske eller kompensere for eventuelle væsentlige negative konsekvenser for miljøet. Kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af den berørte kommune. I dette tilfælde er Naturstyrelsen dog VVM-myndighed for projektet, da Naturstyrelsen varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for projekter og anlæg, hvor staten er bygherre, hvilket er fastlagt i 11, stk. 5 i VVM-bekendtgørelsen. Kommuneplantillægget skal ligeledes miljøvurderes i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det betyder, at Naturstyrelsen udarbejder et kommuneplantillæg, som ledsages af en kombineret VVM-redegørelse og miljørapport efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. 2.2 VVM-redegørelsen og projektets miljøpåvirkninger Efter idéfasen skal der udarbejdes en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). VVM-redegørelsen skal påvise, beskrive og vurdere anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, landskab, materielle goder, afledte samfundsøkonomiske forhold, kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer. Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, og vil danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige udformning af projektet. Samtidig skal redegørelsen og den offentlige høring heraf bidrage til at 8

give VVM-myndigheden et tilstrækkeligt grundlag for at afgøre, om projektet kan tillades gennemført og hvilke afværgeforanstaltninger, som eventuelt kan pålægges for at minimere eller forhindre miljøpåvirkninger. I VVM-redegørelsen vil der blive redegjort for en række miljøpåvirkninger, herunder bla: Vurderinger af påvirkninger på grundvandsforhold Vurderinger af påvirkninger på naturforhold Støj- og støvpåvirkninger Landskabelige påvirkninger Rekreative interesser Trafikale konsekvenser Vurderinger af ressourcer og ressourceforbrug Projektet vil desuden blive sammenlignet med alternativer, herunder 0- Alternativet Nuværende trævækst i projektområdet 9

3 Det videre forløb 3.1 Idefase Naturstyrelsen Tværgående planlægning inviterer alle til at komme med ideer og forslag til planlægningen for indvinding af hvidt sand i Tranum Klitplantage. Idefasen er første trin i det planlægningsarbejde, som indgår i VVM-processen. 3.2 Hvad er til debat? Det er en fordel for alle parter, at flest mulige spørgsmål afklares så tidligt som muligt. Derfor opfordres alle i denne første offentlighedsfase til at komme med spørgsmål, bemærkninger og emner, der ønskes belyst i VVM-redegørelsen. Det er også relevant at komme med forslag i forhold til miljøpåvirkninger, der særligt bør analyseres og belyses eller viderebringe lokal viden om særlige miljøforhold og hensyn til anden planlægning. Et af formålene med idefasen er, at miljøorganisationer og borgere i området, som kan blive berørt af projektet, får mulighed for at stille spørgsmål og for at komme med forslag og ideer til emner i VVMredegørelsen. De eksisterende miljøforhold vil blive beskrevet, og konsekvenser ved projektet både i anlægsfasen og på længere sigt vil blive vurderet. Desuden vil der være forslag til afværgeforanstaltninger, der kan bringes i anvendelse for at undgå, mindske eller kompensere for eventuelle væsentlige negative konsekvenser for miljøet. Det kan for eksempel ske ved en grundig tilrettelæggelse af anlægsarbejdet og forskellige midlertidige foranstaltninger i denne periode. Sammen med VVMredegørelsen skal der udarbejdes et kommuneplantillæg. Kommuneplantillægget skal ligeledes miljøvurderes i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. 3.3 Hvordan giver du din mening til kende? Bemærkninger og kommentarer, der ønskes behandlet i det videre arbejde, skal være skriftlige. Send bidrag med elektronisk eller almindelig post til: Naturstyrelsen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Telefon 7254 3000 e-post aar@nst.dk Anfør venligst emnet: VVM for indvinding af hvidt sand i Tranum Klitplantage, journalnummer NST- 131-00017. Materialet er offentliggjort den 29. november 2012, og bidrag skal være Naturstyrelsen i hænde senest den 4. januar 2013. 10

Yderligere information kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk - Gå ind under VVM annonceringer, eller ved henvendelse til: Naturstyrelsen, Sune Ribergaard Henriksen, surhe@nst.dk 7254 3827 Jammerbugt Kommune, Niels Schøler, nsc@jammerbugt.dk, 7257 7693 3.4 Den videre proces Det mere konkrete og gennembearbejdede materiale i form af en VVMredegørelse og et forslag til kommuneplantillæg vil blive offentlig fremlagt medio 2013. Her bliver der igen mulighed for at sende bemærkninger til Naturstyrelsen. Først derefter, og på baggrund af de indkomne bemærkninger og VVMredegørelsens konklusioner, vil Naturstyrelsen kunne udstede kommuneplantillæg og tilladelse til projektet. Ud over kommuneplantillægget med ledsagende VVM-redegørelse og Miljørapport forudsætter projektet en tilladelse efter råstofloven, som Jammerbugt Kommune er myndighed på. Naturstyrelsen Vendsyssel forventer parallelt med planprocessen at søge Jammerbugt Kommune om tilladelse efter råstofloven. 11

VVM for indvinding af hvidt sand i udlagt graveområde i Tranum Klitplantage Ideer og forslag kan frem til den 4. januar 2013 sendes til: Naturstyrelsen Tværgående planlægning Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg eller som e-mail til: aar@nst.dk Anfør venligst emnet: VVM for indvinding af hvidt sand i Tranum Klitplantage, j.nr. NST-131-00017 Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København www.nst.dk

,QLW QVF 6DJVQU.RUW RJ GDWD HU NXQ YHMOHGHQGH RJ NDQ LNNH EUXJHV VRP GRNXPHQWDWLRQ 0DWULNHONRUW RJ 7RSRJUDILVN.RUWY UN.RUW 0DWULNHOVW\UHOVHQ 2UWRIRWRV %ORP,QIR &2:, -DPPHUEXJW.RPPXQH 'DWR +YLGW 6DQG 7(.1,. 0,/- -$00(5%8*7.20081(

Tværgående planlægning J.nr. NST-131-00017 Ref. surhe Den 29. november 2012 Indkaldelse af ideer og forslag Indvinding af hvidt sand i udlagt graveområde i Tranum Klitplantage Naturstyrelsen Vendsyssel har anmeldt et projekt om indvinding af hvidt sand i et udlagt graveområde i Tranum Klitplantage. I efterhånden en del år har der været indvundet hvidt sand ved Tranum Klitplantage i et område, som er udlagt til råstofgraveområde af Region Nordjylland. Naturstyrelsen Vendsyssel ønsker nu at få igangsat den videre planlægning for indvinding af hvidt sand på et tilgrænsende areal (ca. 170 ha) til den eksisterende indvinding i området alt sammen indenfor det allerede udlagte graveområde. Projektet er VVM-pligtigt. Realiseringen forudsætter derfor at Naturstyrelsen Tværgående planlægning udsteder et kommuneplantillæg for anlægget med en ledsagende VVM-redegørelse, og at der meddeles tilladelse til projektet. Der er udarbejdet et idéoplæg, der beskriver baggrunden for projektet, de undersøgelser, som nu sættes i gang, samt borgernes muligheder for at komme med bemærkninger. Idéoplægget vedlægges og kan i øvrigt ses på Naturstyrelsen hjemmeside www.naturstyrelsen.dk/annonceringer eller fås ved henvendelse til Naturstyrelsen Tværgående planlægning på tlf. 72543000. Naturstyrelsen Tværgående planlægning opfordrer alle interesserede til at komme med ideer og forslag til det videre planlægningsarbejde. Høring vedrørende udarbejdelse af miljørapport Der vil blive udarbejdet en miljøvurdering af det nødvendige kommuneplantillæg i form af en miljørapport jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Myndigheder, der berøres af det kommende planarbejde, bedes derfor oplyse om eventuelle ønsker til indholdet af miljøundersøgelsen, herunder ønskes Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Tlf. 72 54 30 00 Fax 39 27 98 99 CVR 33157274 EAN 5798000873100 nst@nst.dk www.nst.dk

en udtalelse om hvor omfattende og detaljerede oplysninger, der skal indgå i miljørapporten, jf. lovens 7 og bilag 1. Offentlighedsfasen vil blive annonceret på Naturstyrelsens hjemmeside den 29. november 2012, og løber frem til den 4. januar 2013. Skriftlige bemærkninger kan sendes til Naturstyrelsen Tværgående planlægning, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg eller som e-mail til aar@nst.dk Ideer, forslag og andre bemærkninger samt udtalelsen til miljørapporten skal være Naturstyrelsen i hænde senest den 4. januar 2013. Sendt til: Jammerbugt Kommune Naturstyrelsen Sønderjylland Naturstyrelsen Vendsyssel Naturstyrelsen Thy Aalborg Historiske Museum Kulturstyrelsen Region Nordjylland Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Naturfredningsforening Jammerbugt Dansk Ornitologisk Forening DOF Jammerbugt Friluftsrådet, Nordvest Jammerbugt Kommunes Grønne Råd Biologisk Forening for Nordvest Jyllland BFN Aalborg Kommune KAAS BRIKETTER ApS, Pilevej 1, 9490 Pandrup Statsskovbruget Nordjyllands Distr., Sct. Laurentiivej 148-150, 9990 Skagen Else Vibeke og Emil Lütken, Rødhusvej 358, 9490 Pandrup Anette Yvonne Skaaning og Torben Rolighed, Jørgen Iversens Vej 7, 9460 Brovst Else Marie og Karl Gunnar Hvarregaard, Kordalsvej 15, 9493 Saltum Flemming Hovesen Henriksen, Plantørensvej 20, 9492 Blokhus Palle Damhøj Andersen, Rødhusvej 29, 9460 Brovst Birthe Joan Sørensen og Søren Ottosen Sørensen, Sandmosevej 510, 9460 Brovst Britta og Erik Kristensen, Udholmvej 64, 9460 Brovst Rødhus klit camping I/S, Rødhusmindevej 25, 9490 Pandrup Birthe og Gert Østergaard, Lunen 95, 9490 Pandrup Ulla Boye Kjær og Egon Bak Kjær, Rødhusparken 93, 9490 Pandrup Kurt Johansen, Rødhusvej 350, 9490 Pandrup Bente Hvidbjerg Andersen, Dronningensgade 10, st. 4, 8900 Randers C Birger Livoni, Guldregnsvej 12, 9380 Vestbjerg Birte Østergaard, Lunen 95, 9490 Pandrup Egon V Hansen, Bellisvej 5, 9440 Aabybro Erik Gjerløv Nielsen, Miskousvej 9, 9200 Aalborg SV Eske Hald, Rømersgade 23, 4. tv, 1362 København K Flemming Lunde, Broparken 14, 8850 Bjerringbro Frank Juul Kristensen, Forårsvej 48, 9220 Aalborg Øst Frode Pilgaard, Skolesvinget 10, 9490 Pandrup Jens Christian Vingaard Nielsen, Mejsevej 61, 9700 Brønderslev Knud Krebs, Aftenvej 11, 9220 Aalborg Øst 2

Knud Petersen, Ahornvej 22, 9440 Aabybro Peter Tetens Hald, Helledivej 58, 9490 Pandrup Poul Sverrild, Risbjerggårds Alle 18, 2650 Hvidovre Svend Aage Dahl, Engblommevej 8, 9800 Hjørring Søren Nielsen, Degnebakken 31, 8230 Åbyhøj TK DEVELOPMENT DANMARK A/S, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg Tommy Erik Jensen, Æblevangen 21, 9000 Aalborg Ulla Boye Kjær, Rødhusparken 93, 9490 Pandrup EJENDOMSSELSKABET KJÆR APS, Rødhusparken 93, 9490 Pandrup P & M AF 2005 ApS, Rødhusparken 93, 9490 Pandrup Grethe Nutzhorn, Anlægsvej 17, 9440 Aabybro J Rasmus Nielsen, Friborgvej 14, 3400 Hillerød Gitte Friis Therkildsen, Klæstrupvej 16, 9240 Nibe Niels Christian Nielsen, Mariedalsvej 11, 8220 Brabrand Kurt Johansen, Rødhusvej 350, 9490 Pandrup Helle Friis Therkildsen, Vårvej 20, 9240 Nibe Kåre Jesper Therkildsen, Æblevangen 19, 2765 Smørum Grundejerforeningen Holger Bujes Mark v/knud Sørensen, Peders Toft 11, 8362 Hørning Grundejerforeningen Rødhusparken v/ Bjerno S. Gregersen, Bundgårdsvej 5, Biersted, 9440 Aabybro Med venlig hilsen Sune Ribergaard Henriksen Fysisk planlægger 3