Et aktivt fritidsliv og stærke fællesskaber

Relaterede dokumenter
Fritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune

Fritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Idræts- og fritidspolitik

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Folkeoplysningspolitik

Folke. Oplysnings politik

VISION Svendborg Kommune vil:

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

33l. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Fritidspolitik Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til

Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Folkeoplysningspolitik

Fritidspolitik - udkast til høring

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Fritids- og folkeoplysningspolitik for Stevns Kommune

FMK ser derfor ikke folkeoplysningen som et isoleret politikområde men som et afgørende og integreret element i kommunens fremtidige udvikling.

Fritidspolitik. Udkast

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE

Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed

Lyst til at gøre en forskel. Vesthimmerlands Kommunes Folkeoplysningspolitik

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune

Handleplan : Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Folkeoplysningsstrategi

Åben referat Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Udkast til revideret Folkeoplysningspolitik

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017

Notat. Udkast til en Folkeoplysningspolitik. Kultur & Fritidscenter. 1. Forord. 17. september 2012

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Frivillighedspolitik

Frivillighedspolitik UDKAST

Puls, sjæl og samarbejde

Vision. Målsætninger. Frederikshavn Kommune ønsker, at folkeoplysningen

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder.

Folkeoplysningspolitik

Lovgivningen Denne politik er et supplement til Folkeoplysningsloven, lovbekendtgørelse nr. 854 og bekendtgørelse nr

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt


Kultur- og idrætspolitik

Byrådet besluttede på sit møde den 21. november 2016, at igangsætte et analysearbejde af den fremtidige organisering af hele folkeoplysningsområdet.

ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE

Mål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde

Idrætspolitik Svendborg Kommune Udkast

Viborg Kommune i bevægelse

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

Transkript:

Et aktivt fritidsliv og stærke fællesskaber i hverdagen Fritids- og folkeoplysningspolitik 2019

Forord Noget kort, klogt og klart, der med det samme anerkender den frivillige indsats i fritidslivet og som viser retningen for politikken. Ikke formuleret som forord, men indholdet kan måske være noget af det her: Hjørring Kommune har et varieret og mangfoldigt fritids- og foreningsliv. Det brede etablerede almene foreningsliv med de store idrætsgrene og foreninger med aktiviteter i hele kommunen er grundstenen i fritidslivet. Det drejer sig om eksempelvis fodbold, håndbold, gymnastik, svømning og badminton mv. Hertil kommer en lang række andre aktiviteter, der appellerer til forskellige interessegrupper. Det er eksempelvis voksenundervisning, nicheidrætsgrene, spejderaktiviteter, politiske interessegrupper og meget andet. Det bestående er vigtigt, men vi skal også opfange nye tendenser og behov i foreningslivet. Kun fantasien sætter grænser for nye idrætsgrene og aktivitetsmuligheder og kommunen skal være åbne og nysgerrige for at følge de nye tendenser og hjælpe med opstart af nye tilbud i samarbejde med de enkelte interessegrupper. Det traditionelle folkeoplysningsområde via voksenundervisning og de frivillige foreninger er i dag udfordrede på medlemstal, nye måder at organisere sig på, ønsker om mere fleksible rammer for aktiviteten. Hjørring Kommune skal understøtte det traditionelle folkeoplysningsområde via løbende foreningsudvikling, men samtidig skal de nye måder at organisere sig på via selvorganisering, løsere netværk mv. understøttes via rådgivning og eventuel økonomisk støtte til udvikling. Indhold: Frivillighed og fællesskaber Dannelse, folkeoplysning og viden Fritid for alle Udvikling og nye tendenser Samarbejde, fællesskaber og faciliteter Et bredt fritidsbegreb

Frivillighed og fællesskaber En meget stor del af fritids- og folkeoplysningsaktiviteterne i Hjørring Kommune drives af frivillige og i stærke fællesskaber i eller udenfor foreningslivet. Det er af uvurderlig værdi for livskvaliteten i kommunen, at så mange frivillige yder en indsats og giver alle mulighed for at tage del i et interessant og givende fritidsliv. Samtidig er den frivillige indsats og deltagelsen i forpligtigende fællesskaber en del af fundamentet for det danske demokrati og den danske kultur. I foreningerne lærer man at tage ansvar for sig selv og for fællesskabet. Det er et godt grundlag for at tage aktivt del i det danske demokrati. Derfor vil Hjørring Kommune understøtte frivilligheden i fritidslivet og give gode vilkår for fællesskaber og folkeoplysende aktiviteter. Det skal være nemt at være frivillig det er alle enige om. I Hjørring Kommune vil vi gøre os umage for, at frivilliges og foreningers kontakt med kommunen bliver så enkel og smidig som muligt. Vi vil arbejde for nærvær i samarbejdet mellem frivillig og kommune. Hver enkelt frivillig og hver enkelt forening skal have mulighed for at komme i en konstruktiv dialog med kommunen om problemer og usikkerheder, der måtte opstå i administrationen af foreningen, i den daglige drift eller i forbindelse med nye idéer og ønsker om udvikling. Oplysning og viden gør foreningsarbejdet nemmere for de frivillige, både for trænere, spejderledere og xxx, men også i høj grad for idémagere, bestyrelser og kasserere. Hjørring Kommune understøtter de aktivitetsspecifikke kurser og uddannelser via økonomisk støtte til deltagelse. I feltet for uddannelse og kurser i foreningsledelse og organisering vil vi aktivt arbejde for, at det bliver nemt for frivillige fra Hjørring Kommune at deltage i gode kurser, der udbydes af DIF, DGI og andre større og erfarne udbydere. Det er en udfordring i mange foreninger, at det er svært at engagere de unge i det forpligtigende foreningsarbejde. Derfor vil Hjørring Kommune sammen med foreningslivet arbejde aktivt for at gøre generationsskiftet nemmere i eksisterende foreninger og at give de unge mulighed for at sætte deres eget præg på måden man arbejder på, i eksisterende såvel som i nye foreninger og fællesskaber.

Dannelse, folkeoplysning og viden Det danske samfund er rundet af en lang tradition for foreningsfrihed og foreningsdannelse. I forhold til mange andre samfund er det danske præget af demokratisk deltagelse, tillid mellem borgere og mellem borgere og systemer samt tolerance for anderledes tænkende. Det er væsentligt at værne om denne tradition og skabe rammer, hvor der er så få snærende bånd for foreningslivets udfoldelse som muligt. Deltagelse i folkeoplysende aktiviteter har stor betydning for den demokratiske dannelse; for borgeres mulighed for at blive aktive og handlende medborgere. Derfor styrker folkeoplysningen det lokale demokrati og civilsamfundet til gavn for den enkelte, foreningen og for lokalsamfundet. Foreningerne spiller en afgørende rolle for sammenhængskraften i mange lokalsamfund og dermed også for hele kommunens udvikling. Drøftelser og meningsbrydninger er en hjørnesten i det danske demokrati, og voksenundervisning og debatskabende, folkeoplysende aktiviteter danner grundlag for selvstændige og myndige borgere med en drivkraft til at gøre en forskel også for andre. Når samfundsmæssige udfordringer som for eksempel mental og fysisk sundhed, forebyggelse af kriminalitet eller inklusion af borgere med særlige behov kommer højt på dagsordenen, er det folkeoplysende foreningsarbejde et af redskaberne til at gå op mod udfordringerne. Det folkeoplysende foreningsarbejde kan noget helt særligt og har en række egenskaber, der adresserer udfordringerne. Kommunen er derfor også en helt naturlig samarbejdspartner og Hjørring Kommune vil indgå i et respektfuldt samarbejde med foreningerne på disse områder. Sammen kan vi løfte opgaver på et andet niveau.

Fritid for alle Fritidslivet kender ingen aldersgrænser. I Hjørring Kommune prioriterer vi at give plads til fritids- og foreningsaktiviteter for alle aldre, og vi vil understøtte aktiviteter for alle via rådgivning, tæt dialog og økonomisk støtte. Børn og unges deltagelse i fritids- og foreningslivet har særlig bevågenhed. Når deltagelse grundlægges i en tidlig alder, bæres det ofte med ind i fremtiden, så en særlig indsats for børn og unge lønner sig både i nuet og i fremtiden. Vi vil rette fokus på brobygningen mellem skoler og dagtilbud og fritids- og foreningslivet. Særligt folkeskolen har et stort ansvar for at motivere børn til et aktivt fritids- og foreningsliv og skabe sammenhæng mellem børnenes skoleliv og fritidsliv, også for de ikke-foreningsvante børn. Mange unge dropper ud af foreningslivet i de sene teenage-år, hvor efterskoleophold, start på ungdomsuddannelse og fritidsjobs tager de unges tid og opmærksomhed. Det mindsker chancen for at rekruttere nye frivillige ledere blandt de unge, og fratager samtidig de unge muligheden for en kontinuert deltagelse i foreningslivet sammen med andre unge med en anden baggrund end dem selv. Hjørring Kommune vil undersøge muligheden for at indgå samarbejde med ungdomsuddannelserne om at synliggøre værdien af at deltage i fritids- og foreningslivet, også i teenageårene. Herudover indgår kommunen gerne i et samarbejde med foreningerne om at udvikle nye tilbud og deltagelsesformer, der kan rumme den moderne ungdomskultur, således børn og unge kan fastholdes i fritids- og foreningslivet. Der bliver flere ældre også i Hjørring Kommune. Deltagelse i fritidslivet og et aktivt ældreliv med mange sociale relationer er sundhedsfremmende og forebyggende og vigtigt for et langt liv med gode leveår og fravær af sygdom. Hjørring Kommune har et godt sundhedstilbud, og vil samtidig understøtte de ældres deltagelse i foreningsdrevne tilbud som for eksempel senioridræt eller tilbud, der retters sig mod flere generationer, til gavn og glæde for både unge og ældre. Fritidsliv og fællesskaber øger livskvaliteten for alle. Derfor prioriterer Hjørring Kommune, at alle skal have mulighed for at deltage i fritids- og foreningslivet, også borgere med særlige behov som for eksempel børn og voksne med fysiske eller psykiske handicaps eller socialt udsatte. De frivillige gør allerede i dag et stort arbejde med at inkludere personer i de almene foreningstilbud og på de almindelige hold. Foreningerne vil gerne gøre endnu mere, hvis de får den rigtige hjælp, når det bliver lidt svært. Hjørring Kommune vil støtte foreningerne med individuel rådgivning og i nogle tilfælde med økonomisk støtte for at få inklusionen til at lykkes. Det er ikke altid muligt at inkludere alle i det almene fritidsliv. Hjørring Kommune vil invitere til samarbejde med fritidslivet for at skabe særlige tilbud rettet mod både børn, unge og voksne med særlige behov. Tilbud skal så vidt muligt oprettes i de almene foreninger og gerne i et samarbejde mellem flere foreninger; alternativt kan tilbuddene oprettes i handicapforeninger eller i kommunalt regi.

Udvikling og nye tendenser For at give de mange mulighed for at være en del af fritidslivets fællesskaber, er det vigtigt vedvarende at have et mangfoldigt fritidstilbud. Derfor prioriterer vi et dynamisk fritidsliv, hvor der er plads til såvel det etablerede og velkendte som til helt nye aktiviteter. Ofte har man i foreningslivet nok at gøre med den daglige drift. Det kan være svært at få luft til fornyelse og udvikling. Hjørring Kommune afsætter ressourcer til at hjælpe etablerede foreninger, der ønsker at arbejde med udvikling af nye aktiviteter. Samtidig vil Hjørring Kommune tage initiativ, skabe netværk og deltage som medudvikler, når en helt ny aktivitet er efterspurgt, men forældreløs. I forbindelse med etablering og udvikling af faciliteter til fritidslivet vil vi prioritere fleksibilitet, så det fremtidigt bliver nemmere at rumme nye aktiviteter i eksisterende lokaler og faciliteter.

Samarbejde, fællesskab og faciliteter Hjørring Kommune ønsker at udbygge samarbejdet med fritids- og foreningslivet. Vi vil være en kompetent, troværdig og nærværende samarbejdspartner, der via dialog, vejledning og økonomisk støtte er med til at skabe gode rammer for drift og udvikling af fritids- og foreningslivet. Og vi inviterer hele fritids- og folkeoplysningsområdet til et konstruktivt samarbejde. Samtidig vil vi understøtte et tættere samarbejde mellem fritidsaktørerne. Vi vil hjælpe med opstarten af lokale netværk og særligt have fokus på, at fælles faciliteter skaber fællesskab, men også har et iboende potentiale for konflikt. Med udgangspunkt i det enkelte lokaområde vil vi hjælpe og vejlede, så fællesskaber kan blomstre og faciliteter kan udnyttes bedst muligt og til gavn for flest muligt. Med henblik på at styrke dialogen og samarbejdet mellem frivillige og kommune vil Fritids- og Folkeoplysningsudvalget hvert år afholde dialog- og inspirationsmøder med deltagelse fra forenings- og fritidslivet og Hjørring Kommune. Hvis fritidsaktørerne ønsker at oprette et mere forpligtigende netværk, hvor inspiration og viden deles på tværs af geografi og interesse, og hvor den daglig drift og udvikling kan sættes på dagsordenen, vil Hjørring kommune stille sekretariatsbistand til rådighed for netværket. Her kan fritidsliv og kommune sammen arbejde med opgaver og udfordringer, som aktørerne og lokalsamfundet står overfor. For at være en kompetent og troværdig samarbejdspartner for fritidslivet, skal Hjørring Kommune udbygge samarbejdet på tværs internt i Hjørring Kommune. Relevante ressourcer indenfor alle forvaltningsgrene skal bringes i spil og der skal i højere grad koordineres og skabes koblinger til forenings- og fritidsområdet. Det stiller krav til den interne videndeling mellem alle forvantningsområder i Hjørring Kommune. Hjørring Kommune vil arbejde henimod, at fritidsaktørerne oplever, at der er én indgang til kommunen, således samarbejdet med kommunen bliver smidigere og lettere.

Rammer og faciliteter Fritidsaktiviteter udfolder sig mange steder for eksempel i spejderhytten, på fodboldbanen, i klasselokalet og i idrætshallen, men også i skoven, på stranden, i byens gader og mange andre steder i det offentlige rum. Hjørring Kommune vil tilbyde gode faciliteter til et mangfoldigt fritidsliv. Vi er optaget af, at vi i kommunen har gode faciliteter til de mange brugere, men også til nicherne og til nye aktiviteter, der endnu ikke har bidt sig fast som etableret fritidstilbud. Mange af de faciliteter, der anvendes i fritidslivet, er dyre både når de skal etableres og i den daglige drift. Derfor er det nødvendigt at prioritere, og derfor anvendes eksisterende kommunale lokaler til folkeoplysende aktiviteter hvor det er muligt og giver mening (under hensyntagen til geografi og lokalernes egnethed). Det er vigtigt, at der er adgang til fritidstilbud uanset hvor i kommunen, man bor. Derfor prioriteres det, at der er faciliteter til de største og mest almindelige fritidsaktiviteter flere steder i kommunen. Særligt for nye og mindre fritidsaktiviteter er det en problematik, at der skal være en vis kritisk masse, for at aktiviteterne kan gennemføres. I den sammenhæng ønsker Hjørring Kommune via dialog at være fødselshjælper til samarbejde mellem foreninger og grupper, så vi sammen får skabt gode vilkår, også for de mindre aktiviteter.

Et bredt fritidsbegreb og lidt fakta Fritids- og Folkeoplysningspolitikken tager udgangspunkt i et bredt fritidsbegreb. Figuren herunder forklarer, hvordan Hjørring Kommune anskuer fritidslivet: De folkeoplysende aktiviteter (folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde) er fundamentet for fritidslivet med den tilføjelse, at der er en lang række supplerende aktiviteter, der udleves i fritiden og som har en afgørende betydning for kvaliteten af fritidslivet. Det drejer sig om kulturelle aktiviteter; aktiviteter på det sociale område; miljø; landdistriktsområdet osv. Hertil kommer selvorganiserede aktiviteter, hvor eksempelvis kommunale faciliteter har en betydning for aktiviteten f.eks. mountainbike mv. Et bredt fritidsbegreb betyder derfor også, at fritid går på tværs af hele den kommunale organisation og derfor er et tæt og koordineret samarbejde internt i kommunen af stor betydning for fritidslivets udfoldelse. Fakta: 156 godkendte frivillige foreninger får tilskud fra Hjørring Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 18 foreninger (aftenskoler) under Voksenundervisning får tilskud fra Hjørring Kommune Herudover er der en meget lang række foreninger, som ikke er godkendte og registrerede, men som i praksis udfører folkeoplysende arbejde og er med til at gøre fritidslivet alsidigt og mangfoldigt.

Der er ca. 15.000 registrerede medlemmer under 25 år i godkendte frivillige foreninger. Et barn eller en ung kan være registreret flere gange. De 15.000 medlemmer svarer derfor reelt ikke til at ca. 80 % (tjekkes) er medlem af en godkendt forening tallet vil være noget lavere, men er ukendt. Der er registreret omkring 13.000 medlemmer over 25 år i godkendte foreninger og med flergangsregistrerede. Hertil skal lægges et ukendt antal i ikke-godkendte foreninger især. I den folkeoplysende Voksenundervisning er der registreret omkring 4.200 medlemmer langt hovedparten over 25 år. Hvordan støtter vi Hjørring Kommune støtter fritidslivet på flere måder. En stor del af støttemulighederne har baggrund i Lov om Folkeoplysning. Lokalt er der vedtaget en tilskudsmodel som fastlægger retningslinjerne for tilskud lokalt i Hjørring Kommune. I foråret 2019 igangsættes arbejdet med udarbejdelsen af en ny tilskudsmodel: Råd, Vejledning og Håndholdt indsats Hjørring Kommune yder vejledning mv. til alle foreninger om foreningsudvikling og tilskudseregler mv. Hjørring Kommune samarbejder med foreninger om at finde løsninger via en håndholdt indsats. Lokaletilskud Godkendte foreninger tilbydes lokaler til aktiviteter. Er det ikke muligt at stille egnede lokaler tilrådighed, kan den godkendte forening efter aftale med kommunen leje et privat lejemål og få refunderet en andel af udgfiten. Aktivitetstilskud Godkendte foreninger får ud fra den vedtagne pointmodel et tilskud til antal medlemmer under 25 år. Tilskud til Voksenundervisning Udover lokaletilskud kan godkendte foreninger indenfor Voksenundervisning få tilskud til undervisere. Kjasjkfa lka<l læfkæ ca. 5 linjer Udviklingspulje: Fritidsområdet Der afsættes årligt et beløb til udviklingsprojekter indenfor fritidsområdet. Fritids- og Folkeoplysningsudvalget fastsætter kriterier og bevilliger tilskud. Foreningstilbud til børn og unge med særlige behov Der er afsat et beløb til udvikling af aktiviteter indenfor området. Fokus er på inklusion i almene foreninger eller oprettelsen af særtilbud. Fritids- og Folkeoplysningsudvalget bevilliger. Hertil kommer, at der indenfor de forskellige forvaltningsgrene er en lang række støttemuligheder med berøringsflader til udvikling af fritidslivet. Det gælder 18 indenfor Sundheds-, Ældre- og Handicap; Landdistriktsområdet indenfor Teknik- og Miljø; Kulturområdet samt Forebyggelsespuljen indenfor Børne- og Undervisning med videre.