Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse Sundhedsstyring 2013

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse

IMMUNITETSSTYRING

Immunitetsstyring Hvad forstår I ved immunitetsstyring?

Organer i immunsystemet Lymfeknuder Kilde: Landbrugsforlaget; Sundhed og Sygdom hos svin

Medfødt og erhvervet immunitet Medfødt (uspecifik) Hud Slimhinde Immunforsvarets celler Immunitet Aktiv Naturlig (infektion) Kunstig (vaccination) Erhvervet (specifik) Passiv Naturlig (råmælk) Kunstig (serumbehandling)

Antistofniveau ved serumbehandling og vaccination Antistoffer Vaccination 1. vaccination 2. vaccination Uger

Grisenes immunitet Antistoffer Fravænning Alder

Råmælksoptagelse Antistoffer Timer efter faring

Immunforsvarets reaktion på udefra kommende mikroorganismer Knoglemarv Stamcelle Brislen T-lymfocyt Makrofag Neutrofile celle Specifik B-lymfocyt Antigener Aktiveret T-lymfocyt Aktiveret B-lymfocyt T-dræber Din indre læge T-huske T-hjælper T-hæmmer Antistoffer B-plasma B-huske

SMITTEBESKYTTELSE

Smittebeskyttelse Ekstern smittebeskyttelse Forebyggelse af smitte udefra For at opretholde eksisterende sundhedsstatus Intern smittebeskyttelse - Forebyggelse af at smitte spredes mellem dyrene i besætningen

Status

SPF systemet 1. Almindelig lungesyge (+ Myc) 2. Ondartet lungesyge (+ Ap 1-12) 3. Smitsom nysesyge 4. Svinedysenteri 5. PRRS (DK eller Vaccine) 6. Lus 7. Skab Rød SPF = (oftest) Avl og opformering Blå SPF = Produktionsbesætninger

Supplerende sundhedsoplysninger Salmonella indeks Ødemdeklaration til uge XX-XX Blå - Blå Ejertransport Friland Yersenia 09 MRSA 398

EKSTERN SMITTEBESKYTTELSE

Ekstern smittebeskyttelse Mus og rotter Lastbiler med foder /dyr Karantænestald Afhentning af døde dyr

Karantæne Som udgangspunkt 12 timers karantænetid - med mindre andet angives En uddybning af reglerne kan ses på www.spfsus.dk

Danske smittebeskyttelsesregler

Ekstern smittebeskyttelse i SPF-systemet Staldtøj og staldfodtøj til staldpersonale, dyrlæge og konsulent samt andre besøgende. ANBEFALING: Støvledesinfektion. Staldstøvler inden indgang i staldområdet. Opløsningen udskiftes dagligt. Eneste indgang til staldområdet. Døren skal være aflåst. Anbring en ringeklokke ved døren. Status skal være angivet på døren. Stald Afløb Udetøj og udefodtøj skal tages af i det urene område. Besøgslisten underskrives. Urent område Rent område Trærist, som man kun må træde på med strømper/bare tæer (aldrig støvler). Hænderne skal vaskes grundigt og desinficeres. Aftørres i papirhåndklæder.

Forrum Rent rum med: Papirhåndklæde Desinfektionsmiddel Sæbe Klar adskillelse mellem indgangsparti og staldafsnit

Forrum Staldtøj skal kunne vaskes i forrummet Privat tøj skal hænge adskilt fra staldtøj

Find 5 fejl

Karantænestald i SPF-systemet Hindre smitte ved indkøb af avlsdyr Minimum 6 ugers karantæne Krav til karantænestald: Ingen direkte adgang til øvrige besætning Separat ventilation, foder og gødningssystem Mulighed for håndvask, støvle- og tøjskift Størst mulig afstand til stald Ventilationsåbninger længst muligt væk fra stalden Karantænerums-skilt på døren 12 timers karantæne efter besøg i karantænestald Smittebeskyttelse efter samme regler, som øvrige besætnings

INTERN SMITTEBESKYTTELSE

Intern smittebeskyttelse - multisite

Intern smittebeskyttelse - multisite Mulighed for at være fri for.. Sygdom i sohold God Varierende Ringe PRRS + Almindelig lungesyge + Salmonella + Ondartet lungesyge + Influenza + Nysesyge + Mycoplasma ledbetændelse + Fravænningsdiarré + Lawsonia +

Sektionering kræver alt-ind/alt-ud Hindre smitte mellem aldersgrupper Grundig rengøring og desinfektion mellem hold Grise må ikke føres tilbage Hver sektion svarer til et farehold Redskaber til hver sektion - hvis muligt støvleskift mellem hver sektion

Sektionering = fravæn alle grise! Grise kan ende med at være 93 dage gamle inden de forlader farestalden! 4 uger gamle grise har stadig maternelle antistoffer. Det har 93 dage gamle grise ikke! 20 Pct. af grise 15 10 5 0 Husk! Indregn plads i smågrisestalden, når alle grise skal flyttes 20 30 40 50 60 70 Diegivningsdage 4 uger 5 uger

Intern smittebeskyttelse - sektionering

Rengjort og kalket faresti

Små hold ved fravænning

Store hold = mere smitte

Immunitetsstyring Vejen rundt i besætningen Tilse de mindste grise først Bevæg dig fra sektioner med sektioner med de yngste grise til sektionerne med de ældre. Da yngre grise er mere sårbare end ældre Eksempel Karantænestald Grisene udsættes for smitte med PRRS, så de immuniseres Besætningsområde Grisene indsættes i løbeafdelingen og bliver ikke syge fordi de er immune Produktion af grise uden PRRS

Minimumsvaccination af nye avlsdyr PPV og rødsyge - Ved 6 måneder - gentages efter 3 uger samt i forbindelse med første faring Tarmbrand type C og E. coli - Midt i drægtighed og 3 uger før faring Desuden anbefales 2 gange Glässer og PCV2 til polte ved 6 måneder

Andre vaccinationer af avlsdyr Ved problemer i besætningen er der blandt andet mulighed for at vaccinere mod: - PRRS - Leptospirose - Tarmbrand type A - Influenza - Glässer - Streptokokker - PCV2 - Mycoplasma lungesyge - Lawsonia - Nysesyge - Gaspuster syndrom

Lav vaccinationsrate i Danmark - Circovirus

Vaccination 2013 Stivkrampe Tetanus Nysesyge Leptospirose Influenza Coli/clostridier PRRS Glässer Lawsonia Ondartet lungesyge Rødsyge/parvo Circovirus Mycoplasma 0 5000000 10000000 15000000 Antal grise vaccineret (fuld dosis)

SMITTESPREDNING

Smittespredning - luftbåren smitte Vindhastighed Let brise = 4 m pr. sekund Brise = 8 m pr. sekund Transporttid ved afstand mellem besætninger på 500 m 2 min. og 5 sekunder 1 min. og 3 sekunder

Dansk vejr er PRRS vejr! Høj risiko Lav risiko PRRS spredes især gennem luften ved: Gråvejr Høj luftfugtighed (77-82 % luftfugtighed) Kølige temperaturer (-3 til +5⁰ C)

Smittespredning Undgå smittespredning med luft??? Afstandskrav Mund og klovsyge > 300 km PRRS 10-20 km Aujeszky 8 km Svineinfluenza 6 km Mycoplasma lungesyge 3 km Ondartet lungesyge 1 km Nysesyge 0,8 km En vurdering af smitterisikoen kan fås fra en GIS-rapport. GIS-rapporten angiver risikoen for smitte med almindelig og ondartet lungesyge.

GIS kort

SANERING

Sanering Total sanering Del sanering Delsanering - medicinsk Ondartet lungesyge Mycoplasmalungesyge PRRS Mycoplasmalungesyge PRRS Nysesyge Dysenteri Dysenteri Skabmider og lus Skabmider Skabmider Læs mere på Sanering af besætningen

Total sanering Besætningsområdet tømmes for grise Vask og desinfektion Tom periode på 3 uger Nye usmittede dyr sættes ind - ofte SPF grise Sanering for ALLE SPF-sygdomme: Ondartet lungesyge Mycoplasma lungesyge Nysesyge Skab/lus Dysenteri PRRS

Del sanering Alle dyr under 10 måneder udsættes 5 ugers faringsstop => 2 uger kun med dyr over 10 måneder Behandling af alle dyr med antibiotika Tomme stalde rengøres og desinficeres

Delsanering - medicinsk Uden faringsstop behandling af alle dyr Sanering for f.eks. skabmider og dysenteri Alle dyr behandles med passende præparat - man gør ikke andet end at behandle Skabmide under mikroskop

Succes med sanering Sygdom Mycoplasmalungesyge (Mycoplasma hyopneumoniae) Dysenteri (Brachyspira hyodysenteriae) Skab (Sarcoptes scabiei) Danske erfaringer med sanering uden udsætning af alle besætningens dyr Anslået succesrate ++ 90-95 % +++ 80-90 % +++ Over 90 % PRRS ++ 80-90 % Ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniae) Nysesyge (Toxigene Pasteurella multocida) Regional tarmbetændelse (Lawsonia intracellularis) +: Lille eller ingen erfaring ++: Nogen erfaring +++: Lang erfaring ++ + Relativ lav (under 50 %)? (formentlig lav) + Under 10 %

En sanering skal skræddersys