LEJLIGHEDER:... 2 RO OG ORDEN... 2 MUSIK O. LIGN.... 2 FEST... 2 EL-APPARATER... 2 STØJ... 2 TÆPPEBANKNING... 2 ANTENNER... 2 WC... 2 HUSDYR... 3 FORANDRINGER... 3 SKADER... 3 FORSIKRING... 3 FRAFLYTNING... 3 ALTANER... 3 TRAPPEOPGANGE:... 3 DØRE... 3 TRAPPER... 3 VINDUER... 3 SKILTNING... 4 TØJTØRRING... 4 AFFALD... 4 BARNEVOGNE... 4 CYKLER... 4 BØRN... 4 VASKERUM/BADEVÆRELSE:... 4 BAD... 4 VASK... 4 GÅRDAREAL:... 5 GRILL ETC.... 5 FUGLEFODR... 5 KATTE... 5 KNALLERTER... 5 GÅRDLAUGET... 5 ERHVERVSLEJEMÅL... 5
LEJLIGHEDER: RO OG ORDEN Du forventes at være med til at opretholde god ro og orden. Denne husorden er en vejledning i hvordan. MUSIK O. LIGN. Når du hører radio, ser fjernsyn eller benytter musikinstrumenter med mere, skal du gøre det med fornøden hensyntagen til de omkringboende. Der må IKKE forekomme støj mellem 23.00 og 08.00. FEST Hvis du har tænkt dig at holde fest, skal det ske på aftener, der støder op til en alm. fridag såsom lørdag, søndag og helligdage. DU skal varsle det på opslagstavlerne i BEGGE opgange - senest 4 dage før festen. EL-APPARATER Vær opmærksom på at elektriske apparater, fx støvsuger, elektrisk symaskine, vaskemaskine mv. skal være afskærmet, så de ikke generer andres radio- og TV-signaler. STØJ Vis hensyn til de andre beboere undgå unødig støj i lejligheden samt på ejendommens fællesarealer. Vis hensyn ved anvendelse af støjende maskiner. Brug af boremaskiner og andet støjende værktøj må ikke finde sted efter kl. 20.00, samt søn og helligdage før 10.00. TÆPPEBANKNING Udluftning og bankning af sengetøj og gulvtæpper henvises til gården det er ikke tilladt at ryste eller lufte disse fra vinduer og altaner (dette står også i politivedtægten for København). Måtter må ikke bankes eller rystes af i trappeopgangene. ANTENNER Antenner for radio og fjernsyn må ikke opsættes. Det er ikke tilladt at opsætte parabolantenner. WC Kast kun toiletpapir og absolut ikke kattegrus eller menstruationsbind i toiletkummen herved undgås stoppede afløb.
HUSDYR Det er tilladt at holde husdyr. Det påhviler husdyrholderen at sørge for, at husdyret ikke forretter nødtørft på ejendommens fællesarealer, og at husdyrholdet hverken ved støj eller lugtgener forulemper ejendommens øvrige beboere. FORANDRINGER Ændringer, ombygninger eller særlige installationer såvel i beboelseslejligheder som i erhvervslejemål, må kun finde sted når/hvis du forud har indhentet skriftlig tilladelse af bestyrelsen. Det samme gælder installation af hårde hvidevarer: opvaskemaskine/vaskemaskine/ tørretumbler. SKADER FORSIKRING Opdager eller forårsager du skader på ejendommen, bedes du melde det til viceværten/bestyrelsen. Hvis du savner oplysning om de forsikringer, ejendommen har tegnet, kan du rette henvendelse til bestyrelsen af andelsboligforeningen. FRAFLYTNING Ved fraflytning skal du rette henvendelse til andelsboligforeningens bestyrelse, som i øvrigt henviser til vedtægterne. ALTANER Det er ikke tilladt at anvende åben ild på altanerne, herunder anvendelse af grill. Stearinlys er tilladte, men større lys, som f.eks. lanterne, skal være aflukkede. TRAPPEOPGANGE: DØRE Hoveddøre, der er forsynet med smæklås eller dørpumpe, skal være lukkede, og må IKKE holdes åbne ved anbringelse af træstykker, måtter eller andre genstande (undtagelse ved flytning og lignende). TRAPPER Skån trappeopgangene mest muligt. Hvis du unødigt sviner på trappeopgangen, bedes du selv foretage rengøring. Der må IKKE henstilles ting eller affald på for- og bagtrapperne. VINDUER Sørg for at åbne vinduer er forsvarligt haspede. I regn, sne og frostperioder og i stormvejr skal vinduer på trappeopgangene samt i loftholdes lukkede. Vinduer på trappeopgangene samt i loft- og kælderrum må kun åbnes kortvarigt for udluftning.
SKILTNING Skiltning under enhver form må kun finde sted på trappeopgangenes opslagstavler. For erhvervslejemål henvises i øvrigt til lejekontraktens bestemmelser. TØJTØRRING Tørring af tøj må IKKE ske fra vinduerne eller på trapperne. AFFALD Affald må IKKE henstilles på trapper eller i indgange. Affald skal være i forsvarligt lukkede affaldsposer, som smides i containerne. Hjælp med at holde ejendommen ren, blandt andet ved at der ikke spildes affald og ved om muligt at fordele affaldet hensigtsmæssigt, så overfyldning af containere undgås. BARNEVOGNE Det er principielt ikke tilladt at parkere barnevogne i trappeopgange. Parkering som ikke er til gene for forbipasserende eller i evakueringssituationer er dog acceptabelt. CYKLER BØRN Cykler må ikke stilles i trappeopgange eller op mod ejendommens facader benyt cykelparkeringen i gården. Der skal være plads til både børn og voksne i ejendommen. Det forventes at beboere med børn selv sørger for at deres børn og kammerater ikke leger, støjer eller sviner på trapper og lign.. Det er ikke tilladt at tegne eller male på ejendommens facader, vægge, skure og hegn. Boldspil er ikke tilladt, hvis det er til gene for de øvrige beboere/andelshavere. VASKERUM/BADEVÆRELSE: BAD Af hensyn til de øvrige beboere må baderum IKKE benyttes mellem klokken 23.00 og klokken 05.00. Gør rent efter dig, når du har brugt badet: Tør fliserne i nichen af, tør gulvet over, og sørg for ikke at efterlade skægrester og lignende i håndvasken. Lad være med at bruge unødig meget tid i baderummet, indsmøring i creme, barbering og lignende kan du gøre i din egen lejlighed. Pt. koster et bad 2 kr. for 8 minutter VASK Vaskeriet kan benyttes i tidsrummet 6.00 til 21.00. Vi har to 7-kilosmaskiner og én tørretumbler. Pt. koster en vask 12 kr.- og tørretumling koster 2 kr. for 8 minutter. Vaskekurvene er kun
til brug i vaskeriet; hvis du undtagelsesvis tager dem med op i lejligheden, så returnér dem hurtigst muligt. GÅRDAREAL: GRILL ETC. FUGLEFODR. KATTE Gården og grillene er til fælles afbenyttelse. Andelsforeningen stiller grillkul og tændvæske til rådighed. Hvis du planlægger et større gæstebud kan du reservere borde, stole og grill. Det sker ved at sætte et opslag op på opslagstavlerne i BEGGE opgange. I øvrigt gælder de samme retningslinier som ved FEST i øvrigt, se dette punkt. Det er forbudt at kaste brød og lignende ud til fugle i gård og gade. Det er forbudt at fodre de vilde katte i gården. KNALLERTER GÅRDLAUGET Unødig støj på ejendommens område bør undgås. Knallerter må IKKE stilles i trappeopgange, gennemgange eller op mod ejendommens facader. Knallertkørsel i port og gård er IKKE tilladt. Regler vedtaget af gårdlauget er til enhver tid gældende, samt annullerer evt. modstridende regler som denne andelsforening har vedtaget. ERHVERVSLEJEMÅL Affald, emballage mv. må ikke lægges i ejendommens affaldscontainer, men skal fjernes fra ejendommen ved erhvervslejerens foranstaltning og for dennes regning. Virksomheden må ikke ved støj, lugt eller på anden måde være til gene for ejendommens øvrige beboere.