MELODISK MELANKOLI OG EN ORDENTLIG GANG SMADDER

Nr 3 / 2010 portræt / Kellermensch MELODISK MELANKOLI OG EN ORDENTLIG GANG SMADDER Tema Musik betyder alverden for bundlinjen og for dit helbred. Hvis du bruger den rigtigt Dansk musik på Roskilde Festival Når Nordens største festival booker danske orkestre Direktørskifte i KODA Niels Bak på pension efter 25 år Spil Dansk Dagen 10 års jubilæum for musikkens festdag den sidste torsdag i oktober KODA-støtte 128 kunstnere fik penge til ny dansk musik fra de kollektive båndmidler

Tema Musik betyder alverden for bundlinjen og for dit helbred. Hvis du bruger den rigtigt Dansk musik på RoskilDe FesTival Når Nordens største festival booker danske orkestre DiRekTøRskiFTe i koda Niels Bak på pension efter 25 år spil Dansk Dagen 10 års jubilæum for musikkens festdag den sidste torsdag i oktober Nr 3 / 2010 koda-støtte 128 kunstnere fik penge til ny dansk musik fra de kollektive båndmidler KODA / leder En effektiv, fair og nødvendig ordning portræt / KellerMeNscH MELODISK MELANKOLI OG EN ORDENTLIG GANG SMADDER Tekst: Niels Bak / Direktør i KODA I min sidste leder som KODA s direktør vil jeg slå et inderligt slag for den kollektive forvaltning. I al sin enkelthed er den nemlig den mest effektive, den mest fair og den mest samfundsnyttige model også i en globaliseret verden. Den enkelte kunstner har ikke en reel mulighed for at holde hånd i hanke med, hvornår, hvordan og hvor i verden hans eller hendes musik bliver spillet. Det er til gengæld dét, den kollektive forvaltning er til for og kan. Den kollektive forvaltning sikrer nemlig, at brugen af et stykke musik stort set hvor som helst i verden resulterer i et honorar til den, der har skabt det. I Danmark samarbejder vi om dette med de andre rettighedshavere som Gramex, Copydan, IFPI og mange flere. Det gør os kun mere effektive, og vi samarbejder meget gerne med flere også internationalt. En samlet stemme til gavn for såvel kunder som medlemmer KODA kan forhandle på vegne af sine medlemmer med én samlet stemme. Det gør, at KODA står stærkere i forhandlinger end den enkelte kunstner ville gøre. På den måde gavner en kollektiv forvaltning den enkelte kunstners mulighed for at få en rimelig betaling. Det er imidlertid ikke kun for vores medlemmer, at den kollektive forvaltning er en god idé. Den er også fordelagtigt for vores kunder musikbrugerne. I kraft af den kollektive forvaltning behøver brugerne af musikken nemlig kun at henvende sig et sted hos KODA for at få retten til at spille stort set al verdens musik. Alternativet ville være at skulle spørge Bruce Springsteen, hans musikere, og pladeselskab m.fl., hver gang man ville spille Born In The USA offentligt. En billig løsning Samtidig er den kollektive forvaltning omkostningseffektiv, fordi vi reelt arbejder med én omend ganske stor samlet bunke rettigheder. Dette gør det billigere at administrere. I forhold til de procentsatser hos nogle af de andre funktioner, som kunstnere i dag benytter sig af, såsom booking, management, rådgivning mv., er KODA s pris meget lav. Og hvis vi ser på KODA s administrationsprocent gennem de seneste år, er den kun blevet lavere. Udvikling af ny, dansk musik! Sidst og ikke mindst bidrager KODA som kollektivt forvaltningsselskab til udvikling af dansk musik med 10 pct. af vores samlede indtægter de såkaldte nationale midler. Sidste år blev det til 51 mio. kr. Et betydeligt beløb, der medvirker til, at initiativer som Spil Dansk Dagen, KODA Skolekontakt, KarriereKanonen, Local Heroes, Music Export Denmark og ikke mindst Musikzonen på hver deres måde styrker og udvikler dansk musik. Kort sagt; den kollektive forvaltning af ophavsretten er en rigtig god idé for alle parter. Jeg tror og håber på, at KODA også fremover vil være et stærkt og effektivt kollektivt forvaltningsselskab til glæde og gavn for medlemmerne, for kunderne og i det hele taget for det danske samfund. Nr 3 oktober 2010 Udgiver koda landemærket 23-25 Postboks 2154 1016 København K Telefon 33 30 63 00 Telefax 33 30 63 30 E-mail info@koda.dk Internet www.koda.dk Ansvarshavende Niels Bak Redaktør Birgitte Theresia Henriksen Korrektur Birgitte Nordkvist og Par No 1 Grafisk design Par No 1 Produktion Par No 1 Forside Kellermensch Foto Lars Svankjær Oplag 32.372 stk. ISSN 1603-256X Koda er en forening, der på vegne af komponister, sangskrivere og musikforlæggere forvalter danske og internationale ophavsrettigheder til offentlig fremførelse af musikværker. Koda er en forkortelse for KOmponistrettigheder i DAnmark. Koda varetager også forvaltningen af rettighederne til musikværker på fonogrammer. Det sker gennem Nordisk Copyright Bureau (NCB). Koda blev stiftet i 1926 og har været statskoncessioneret siden 1935, nu i henhold til ophavsretslovens 75a. Ca. 35.200 danske ophavsmænd og forlæggere er medlemmer af KODA. Herudover repræsenterer Koda stort set hele verdensrepertoiret af beskyttet musik via gensidighedsaftaler med udenlandske søsterselskaber. Koda ledes af en bestyrelse, der består af medlemmer fra Dansk Komponist Forening (DKF), Danske Jazz-, Beat- og Folkemusik Autorer (DJBFA), Danske Populærautorer (DPA) og Dansk Musikforlæggerforening (DMFF). Formandskabet går hvert andet år på skift mellem de tre autorforeninger. KODA 's råd har følgende sammensætning: Pia Raug (formand), DJBFA Klaus Ib Jørgensen (næstformand), DKF Niels Rosing-Schow, DKF Ivan Pedersen, DPA Jacob Morild, DPA Susi Hyldgaard, DJBFA Jørgen Andresen, DMFF Tine Birger Christensen, DMFF Ole Dreyer Wogensen, DMFF Koda er åben for personlig og telefonisk henvendelse på hverdage kl. 8.30-16.00, tlf. 33 30 63 00. Hvis ikke andet er angivet, er det anvendte foto et PR-foto. 2 / KODA / DK

Fotograf: Lars Svankjær KODA / xxx Det må gerne være på grænsen til at gå galt, så bliver det interessant. Den mest kedelige musik, det er, se, hvor dygtige vi er. Så bliver det lidt ligesom at se sport for mig, og så er det ikke kunst længere. Det skal være op ad bakke. Der skal være noget på spil! Sanger og sangskriver i Kellermensch, Sebastian Wolff, i portræt side 4 PORTRÆT KELLERMENSCH: 4TUNGSINDIGE VESTJYDER SPILLER RÅ OG ORIGINAL ROCK 8 Tema: Musikkens betydning for dit brand og for dit helbred Brug musikken strategisk og få kroner i kassen. Og hvis du bliver syg, hjælper musikken på helbredet. 14 HØJ SOL OVER ROSKILDE FESTIVAL Gode råd til dansk musik - på KODA s stand under Roskilde 10. 15 NÅR ROSKILDE FESTIVAL BOOKER Det skal være unikt, siger musikchef Rikke Øxner. Hvert år er 20-30 pct. af festivalens orkestre danske, men hvad skal de kunne, og hvad gør man? 16 DIREKTØRSKIFTE I KODA Direktør gennem 25 år Niels Bak takker af. Et flot eftermæle med masser af udvikling og godt styr på bundlinjen. Anders Lassen bliver ny direktør fra 1. november. koda / info til medlemmerne 18 SPIL DANSK DAGEN Den 28. oktober og for 10. gang i træk indhyller Spil Dansk Dagen landet i dansk musik. KODA / DK ser tilbage på 10 opsigtsvækkende arrangementer fra Spil Dansk Dagens historie. Og vi præsenterer 10 lovende begivenheder fra årets program. 20 STØTTE 128 kunstnere modtog KODA s båndmidler i år, heriblandt Matilda Kristina Ejgreen Tjelldén, Mads Mathias med 10 kompositioner til bigband og Treefight for Sunlight. 22 BEHIND THE SCENES I KODA Hvad er KODA Dramatik for noget? 23 NETTET SOM KREATIV SPARRINGSPARTNER En moderne sangskriver har øjeblikkelig adgang til en guldgrube af inspiration på nettet også til tekster. 28 Rundt om sangen: Dig og mig Johan Gerup Nielsens rene popmelodi blev først et rigtigt hit med Blå Øjne og dernæst og bedst med Natasja. 24 De største danske sommerhits i 10 år 25 Nyt dansk site for alternativ musik 25 ASCAP Awards 25 Foreningen BFM: Plads til flere medlemmer 25 Nye vedtægter i KODA 26 Støtte til dansk musikdramatik 26 Abonnér på nyhedsmail fra KODA 26 Jazz - Powered by KODA 27 KODA's revypriser 2010 27 Anders Lassen er KODA's nye direktør 3

KODA / portræt Melodisk melankoli og en ordentlig omgang smadder Kellermensch er ikke bange for at bryde grænser, tværtimod. De seks kældertungsindige vestjyder spiller rå og original rock. Uroligt sværmer de om et ståsted mellem det hårdtslående, melankolien og det stærkt melodiske. Ifølge BBC Radio er de intet mindre end: One of the finest bands to ever come out of Denmark. 4 / KODA / DK

KODA / portræt Tekst: Birgitte Theresia Henriksen Foto: Lars Svankjær Ud over de flotte ord fra BBC Radio 1 s Rock Show skorter det ikke på rosende omtale for esbjergensiske Kellermensch. Deres energidrøn af en koncert på årets SPOT Festival gav 6/6 stjerner i Gaffa. Og de er Music Export Denmark s (MXD) store udlandssatsning i år. Ifølge MXD s chef Thomas Rohde er Kellermensch nemlig unikt ikke bare i Danmark, men på verdensplan. Med hjælp fra MXD har sekstetten allerede spillet toneangivende steder som den tyske branchefestival Popkomm og festivalen Sonisphere i England. Kældermenneskene blev dannet i 2006 af seks venner fra Esbjerg. Første mål var at lave en fed plade, som blev til den selvbetitlede debut i 2009. Få måneder efter brød de gennem muren til udlandet på SPOT Festival i 2009. Bandet havde selv kontaktet key speaker, engelske Tim Hole, der var inviteret til festivalen. Mest for bare at samle information om udlandet. Det viste sig, at Tim Hole både kendte vores plade og kunne lide den. Han ville gerne høre koncerten, før han besluttede sig for at arbejde med os. Det var helt vildt. Vi troede, at vores musik var for speciel og mærkelig, og at vi bare skulle snakke lidt. Efter koncerten var han klar til at give det et skud som manager for os, fortæller Kellermensch sanger, sangskriver og guitarist Sebastian Wolff. Tim Hole samlede et hold, der nu arbejder for Kellermensch i England med distribution, radiopromotion og booking. Samarbejdet er blandt andet mundet ud i ovennævnte BBC 1 live session, hvor værten Daniel P. Carter udnævnte dem til det bedste fra Danmark nogensinde. Smadder, skrål og gode melodier Jeg tænkte, at vores plade var usælgelig, fordi den er anderledes, konstaterer Sebastian Wolff tørt, mens han rører en pose sukker i sin kaffe. I dagens anledning har han bevæget sig på en af sine mange ture tværs over Danmark fra fiskerhøjborgen Esbjerg til Kødbyen i København for at fortælle om det, han brænder mere for end noget andet: Kellermensch. Vores musik kræver, at man sætter sig ind i det, for vi er ikke rigtigt en genre. Mest synes jeg nok, at vi er indie i hvert fald i ånd, for vi vil ikke lægge os op ad nogen regler, og vi er absolut ikke bange for, at det bliver for hårdt. Måske ville metalfolk tænke, at der ikke er nok smadder. Og rockfolk ville måske synes, at det er nogle gode melodier, men pakket ind i råb og skrål. Vi frygtede at sidde lidt i saksen dér. Men det virker som om, at rockfolket er positive, og at metalfolkene betragter os som et rockband. Jeg tror, at vi har været virkelig heldige at spille på både SPOT og Roskilde, hvor publikum er fede, fordi de er på jagt efter noget nyt, og de lytter efter. Folk skal nærme sig vores musik og tage del i den for at fange den. Det er sådan, vi selv gør. Vi hører alt muligt forskelligt i bandet. Jeg synes, der er nogle, der gør det fedt inden for alle genrer. Det er godt, at vi ikke passer ind i en bølge, for det blokerer for at tænke kreativt. Esbjerg tæt på verden Teenageårene i 90 erne blev fyldt af musik med optimal energiudladning som Sepultura og Black Flag. Den hårde tunge rock danner basis og har sat nogle standarder for Sebastian Wolff, hvis smag senere er blevet udvidet med bl.a. Tom Waits, Nick Cave, Morrissey og Arcade Fire. Dansk musik fyldte ikke så meget, før Sebastian selv blev en del af musikmiljøet, for Esbjerg var ligesom lidt isoleret, og han følte ikke en særlig musikalsk forbindelse til resten af landet frem for til udlandet. Faktisk er der ikke langt til resten af verden, når man er fra Esbjerg. I stedet for at være i udkanten af landet, er byen, der mest er kendt for sine fisk, tættere på verden end så mange andre steder i Danmark. Det er praktisk, når man er Kellermensch, der i deres korte karriere som band allerede har fået opmærksomhed i udlandet. Bandbilen til koncerten på Sonicsphere Festival i juli rullede på fem minutter fra øvelokalet ned til Esbjerg Havn og ombord på Englandsfærgen. Takket være et samarbejde mellem DFDS og MXD/ ROSA er sejltur og kahyt som regel gratis. Og har man ambitioner og store planer for sin musik, som Kellermensch har det, ja så er det naturligt at tænke: Fire timer til Hamborg og seks til Berlin i stedet for at der er tre timer langt til København. Fra Kurt Weill til amerikansk blues Det er Sebastian Wolff, der skriver det meste musik og tekst i Kellermensch. Ikke fordi han insisterer på det, men fordi han er den eneste uden anden fuldtidsbeskæftigelse. Han understreger dog flere gange, at Kellermensch er et band, og at den kreative proces er fælles: Musikken vil ikke være den samme, hvis det 5

KODA / portræt kun er mig, der arbejder med den. Det ville være fedt, hvis vi havde mere tid sammen. Det håber jeg, vi får på den næste plade. Den 30-årige esbjergenser lytter til alt muligt, for der er noget godt inden for alle musikgenrer. Han savner, at Danmark har sin egen lyd og nogle rødder i en opdateret folkemusik. Det er ærgerligt, at den musik har fået lov at dø, synes han. Med en chilensk halvbror Claudio, der spiller elbas, har det optaget ham, at de spansktalende lande, som familien har rejst meget i, har en lyd, der er deres. Men så borer han i andre kulturers lyd i stedet og tager den ind i Kellermensch univers. Gør den til sin egen ting. Med alt fra Kurt Weill til den særlige lyd i pentatonakkorderne i amerikansk blues. Kellermensch tunge og dystre musik udleves på gængse rockinstrumenter tilsat Om KODA Uden KODA ville jeg være nødt til at lægge musikken på hylden. KODA er helt uundværlig og på en måde sidste bastion for indtægt. Jeg synes, at det er synd, at KODA bliver hængt ud i medierne for at mene, at der skal betales for musikken. Der er sådan en ærgerlig holdning om, at hvis man ikke kan gøre musikken gratis, så følger man ikke med tiden Se og hør Kellermensch i nærmeste fremtid Live: 22. oktober - Manchester Roadhouse 23. oktober - Glasgow - Stereo 24. oktober - Leeds - Cockpit2 25. oktober - Nottingham Rock City 26. oktober - Cardiff - Barfly 27. oktober - Southampton, Joiners 28. oktober - London - Barfly 05. november - Tobakken, Esbjerg, med The Floor is Made of Lava. På plade: 2009: Kellermensch/Kellermensch 2010: Kellermensch/Narcissus (EP) 6 / KODA / DK trædeorgel, gulvbas, cello og violiner. Når Sebastian Wolff komponerer, er det typisk på enten guitar eller trædeorgel. Han indspiller en masse brudstykker på sin diktafon og går og lytter på det. Jeg har stor beundring for folk, der gør noget færdigt med det samme, for jeg er altid bange for at tage faste beslutninger. Bange I Kellermensch vil jeg gerne blive ved med at modstå at blive i et udtryk. Der skal hele tiden være nye opgaver, så vi ikke kører på autopilot. Og vi skal ikke have samme mål hele tiden, så bliver det befriende og udviklende. Sebastian Wolff for at det ødelægger kreativiteten og ikke får det hele med. Han starter ud med enten trædeorgel eller guitar. Og valget af instrument bliver afgørende for, hvordan den færdige sang kommer til at lyde. Med orglet bliver det meget melodiorienteret, fordi tempoet og rytmen først kommer på senere. Og så er det måske lidt hårdere og hurtigere, hvis jeg tager guitaren først. Tekstarbejdet gemmer jeg til efter, hele melodistykket er færdigt. Hvis bandet ikke har tid til at mødes, kan jeg godt finde på at indspille det hele selv for at komme videre, men når de andre kommer, så sker der alt muligt, og numrene får et andet liv. Jeg tænker alt ind fra starten: Trommer, violiner, bas det hele. Men jeg er ikke så god til det med noder, så da vi indspillede debutpladen, og vi skulle have violiner på, måtte jeg nynne for dem, hvad de skulle spille. Godt nok bruger jeg programmering i processen, og der kan jeg jo også lægge strygere på, men forskellen i lyd er bare gigantisk, så man kan slet ikke høre, hvor fedt det faktisk kommer til at lyde med rigtige violiner. Det kommer let til at lyde kikset, når det er digitalt! Om musik Musik betyder rigtigt meget for os alle. Vi har altid beskæftiget os med musikken først ved at lytte og senere ved også at spille musik. Vi har diskuteret musik i vores vennekreds, og derfor er det fedt at kunne tage del i diskussionen på en lidt anden måde ved selv af lave musik. For mig personligt er det at lave musik en helt uundværlig udtryksform. Sebastian Wolff Det analoge i Kellermensch musik er noget nær centralt for bandet, der gør en dyd ud af det digitale fravær. På deres seneste udspil, ep en "Narcissus", pointeres det sågar på coveret med ordene: This recording was made without the use of samples, keyboards, pitchcorrection or beat quantization devices. Den sortklædte vestjyde ser bestemt frem for sig. Det er vigtigt det her: I moderne rock er det så let at lade teknologien smitte af på musikken og udtrykket. Det digitale gør noget ved musikken, som jeg ikke synes, vi skal. Vi vil gerne vise en anden vej. En logistisk og økonomisk udfordring For Sebastian Wolff har Kellermensch aldrig kun været en hobby. De andre kældermennesker er alle fuldtidsbeskæftigede med noget andet end bandet alt fra pædagog til HFstudier. Men sangeren og sangskriveren er den, der holder sammen på det hele. Det er idéen i bandet, der driver det, for folk skal have fri fra arbejde og gå ned i løn, hver gang vi spiller, siger han og tilføjer, at han som den eneste i bandet lever af musikken. Af KODA-indtægterne og af koncertpengene. Men han underviser desuden i musik et par dage om ugen på Esbjerg Ungdomsskole og egentlig læser han også filosofi på Århus Universitet... Ellers er al Sebastian Wolffs tid travlt dedikeret til et stort logistisk arbejde, for bandet har øvelokale i Esbjerg, men bopæle i både Esbjerg, Århus og København. Det er en udfordring at finde øvetider, ordne transport til koncerter, og der skal være tid til at skrive sange samtidig med, at al logistikken skal køre, og det hele skal glide. Overskuddet fra Kellermensch koncerter investerer de i flere koncerter. Bandet modtager også støtte i form af penge og rådgivning fra MXD/ROSA, og det er en vigtig hjælp. MXD betyder rigtigt meget. Alene det at få at vide, at vi har potentiale og at få noget vejledning og økonomisk støtte til at udgive vores plade. Det er rart at tale med nogen midt i det her rockkaos, og det er fedt med en brancheorganisation, der arbejder for os. Kunst, ikke sport Vi vil gerne sprænge nogle rammer, og hvis noget går galt, er det ikke nødvendigvis dår-

KODA / portræt ligt for os. Fx har vi spillet med halvdelen af bandet på gulvet engang, fordi vi ikke kunne være på scenen. Og jeg bliver tit viklet ind i kablerne. Han smiler næsten fornøjet ved kabelminderne og fortsætter: Men nu er det blevet en vane, at det er lidt kaotisk, når vi spiller. Det må gerne være på grænsen til at gå galt, så bliver det interessant. Jeg så engang Neil Young på Roskilde, og det var fantastisk med den lyd, der bare tordner ud af hans udstyr. Det kæmpe drama, der udspiller sig, samtidig med at han er vildt gammel og ser ud som om, han kan dratte om hvert øjeblik. Det mest kedelige musik, det er: Se hvor dygtige vi er. Så bliver det lidt ligesom at se sport for mig, og så er det ikke kunst længere. Det skal være op ad bakke. Der skal være noget på spil! Midt i rockkaoset har Sebastian Wolff sit filosofistudie i Århus. Selvom han godt kan mærke, at han ikke brænder for det så meget, som de andre han læser med, så er det en rar modpol. Der er så meget myte i rockmusik, og jeg kan godt lide det saglige i at studere og være fritaget for at være øldrikkende rockmusiker. At smadre spejlet igen og igen Filosofien har sneget sig dybt ind i Kellermensch indre på flere fronter. I et dystert tekstunivers. Og i selve navnet. Kellermensch stammer fra Dostojevskis roman af samme navn. Den store russers barske fortællinger om kældermenneskets triste og frustrerede verden danner inspiration for de lyriske temaer hos bandet, der altid har følt sig som musikalske outsidere. Også Sartre er ind over. Sartre mente, at ens selvbillede bliver skabt ved, at andre ser på en, og at udvikling handler om at smadre det billede. Det er jeg meget enig i, altså det med at udvikling er målet med livet. I Kellermensch vil jeg gerne blive ved med at modstå at blive i et udtryk. Der skal hele tiden være nye opgaver, så vi ikke kører på autopilot. Og vi skal ikke have samme mål hele tiden, så bliver det befriende og udviklende. Drømmescenariet for Kellermensch er at kunne leve af musikken og turnere i Europa. Og så vil de lave plader, der gør en forskel og kommenterer på, hvad man kan inden for musik. Musik skal drives til nye højder uden gentagelser. For gentagelser fremmer ikke kunsten. Selvbilledet skal smadres, og grænser skal brydes, når de går på opdagelse. Og kældermenneskerne er i godt selskab med lytterne både ude og hjemme. Seks kældermennesker Christian Sindermann: vokal, orgel Sebastian Wolff: vokal, guitar Anders Trans: trommer Claudio Wolff Suez: bas Jan V. Laursen: guitar John V. Laursen: gulvbas 7

KODA / tema Musik betaler sig Der er bartricket: Jo højere musik, jo mere drikker du. Og supermarkedsfiffet: Jo langsommere musik, jo mere køber du. Hver dag bombarderes vi med sanseindtryk. Men i modsætning til vores øjne, er ørerne ikke sådan lige at dirigere i en anden retning. Vi hører alt, også selvom vi ikke lytter eller overhovedet bemærker, at der er musik. Det bliver udnyttet ofte uden at vi opdager det. Tekst: Birgitte Theresia Henriksen Hver dag foretager vi masser af til- og fravalg på grund af musik. Også selvom vi ikke er bevidste om, at det er musikkens skyld. På din vej rundt i byen synes du måske ikke, at du har hørt noget musik af betydning. Det er ikke rigtigt. Måske har du ikke lyttet til noget musik, men hørt musik, det har du så sikkert som amen i kirken. Tidligere købte folk det, de manglede. Det nødvendige. I dag er forbrug styret af følelser og lyst. Kun 21 pct. af danskernes forbrug hører under kategorien livsnødvendigt, basalt vigtigt, viser en undersøgelse lavet af Deloitte og Touche. Derfor handler det om at give folk en oplevelse, for det skaber lyst til at forbruge. I oplevelsesøkonomien er musik helt afgørende, for lyd er en af de mest effektive former for kommunikation. Vælg musikken med omtanke Vi har konstant ørerne åbne, og vi er dermed konstant i færd med at afkode eller aflytte, siger Charlotte Rørdam Larsen, lektor ved Institut for Æstetiske Fag, Århus 8 / KODA / DK FACTS OM MUSIKKENS BETYDNING Musik og mad: 80 pct. kan lide at høre musik, når de spiser ude. Mere end 70 pct. føler, at det er mere romantisk, når der spilles musik, og at god musik får dem til at nyde maden mere, blive længere og komme igen. Musik i røret: 71 pct. siger, at de foretrækker at høre musik, når de venter i telefonen. Der er op til 35 pct. færre frafald, hvis der bliver spillet musik i en telefonkø. Musik på arbejdet: Mere end 70 pct. vil gerne høre musik, mens de arbejder. En ud af tre er mindre tilbøjelig til at sygemelde sig, hvis de kan høre Universitet. Derfor påvirker musik os meget mere, end vi tror. Og derfor er musik et uvurderligt redskab for alle, der ønsker at brande sig over for et specifikt publikum. Hvis musikken understøtter det, man ønsker at sælge/brande om det er i en butik, virksomhed, en film, reklame, restaurant ja, så har man ramt rigtigt. Ofte bliver man nemlig mest bevidst om musikken, hvis den ikke matcher situationen. Også selvom den fx spiller lavt i en butik eller restaurant. Heavy metal i en blomsterbutik vil ganske givet få kunderne til at undre sig og måske tro, at de er gået forkert. Hvorimod lyrisk musik eller blød pop vil smelte sammen med blomsterbutikkens øvrige æste- musik på arbejdspladsen. Mere end 80 pct. siger, at musik gør dem gladere og mere produktive. Det taler vi om: Musik er det mest hyppige samtaleemne, når vi skal lære nye mennesker at kende musik skaber relationer. Mest værdi: Sammenlignet med bøger, magasiner, film, tv, tøj og mad, tillægger vi musik mest værdi i vores liv. Kilder: Musikkens værdi udgivet af KODA/Gramex 2010 (red.: Line Fog Mikkelsen) / Speedforum på Roskilde Festival 2010.

KODA / tema Illustration: Shutterstock.com tik og derfor ikke nødvendigvis blive noget, man opdager bevidst. Spil langsomt og øg omsætningen Det betaler sig at holde trit med sine kunder. Langsom musik får nemlig omsætningen til at stige i et supermarked. Kunderne går langsommere og køber derfor mere. Hurtig musik får folk til at opholde sig i kortere tid, de følger simpelthen takten i musikken på deres vej rundt ved hylderne. Er man interesseret i at få sine kunder ud af butikken i en ruf, ja så kan man med fordel helt undlade at spille musik. Årsagen er simpelthen, at den manglende musik gør, at man tydeligt kan høre alle de stressende lyde som fx børn, der plager om slik, indkøbsvognens knirken osv. Så på med den langsomme musik og øg omsætningen! Spil højt, hvis der skal drikkes igennem Når musikken er høj, er det sværere at føre en samtale. Måske er det derfor, man drikker mere i en bar med høj musik. I hvert fald stiger folks alkoholindtag i takt med, at volumenknappen skrues opad. Om det er muligheden for samtale, der mindskes på grund af lydniveauet, og man derfor drikker mere, eller om høj musik simpelthen også stimulerer til at drikke sig en ordentlig kæp i øret, ved man ikke med sikkerhed. Vent med velvære Alle kender det: Man ringer til en virksomhed og bliver sat i telefonkø Æv! Måske er der en stemme, der siger: Du har ringet til eller en ventelyd, der siger ding. Eller der kan være musik Ikke overraskende venter vi længere, hvis der er musik i telefonkøen. Og vi føler ligefrem større velvære ved at vente. Man har målt folks reaktioner på 1) Musik med The Beatles spillet i loop 2) Samme musik spillet på panfløjte 3) En stemme der siger: Der er stadig optaget, vent venligst. Det viser sig, at de, der hørte panfløjtemusik, ventede længst! Dernæst kom de, der hørte The Beatles i originalversioner. Den talte besked med vent venligst blev betegnet som aggressiv, og her blev røret lagt hurtigst på. Musik i telefonlinjer hjælper altså på tålmodigheden, men at den var størst til panfløjtemusikken skyldes, at den var tættest på den type musik, man forventer i en telefonkø. Lyd som målgruppen - på din hjemmeside Musik kan også holde fast i folk på nettet. Her er konkurrencen omend endnu større end i virkeligheden, fordi vores opmærksomhed er ultrakort, når vi er online. Så her handler det virkelig om at fange interessen hurtigt og om at adskille sig fra de milliarder af 9

KODA / tema andre websider, der brander sig med deres restaurant, hotel, tøj, eller hvad det nu er. På nettet er det let at klikke på mute, så musikken skal være superskarp i forhold til målgruppen. Er den det, så virker det til gengæld. Tøjfirmaet Diesel forstår at bruge musik på nettet. På deres hjemmeside finder man DIESEL:U:MUSIC, som forbinder brandet med musik. Her er musikvideoer og netradio, og der bliver lanceret koncerter i hele verden, som knyttes sammen med tøjet. Mærket Hilfiger er et andet eksempel på et firma, der i høj grad brander sig med musik på nettet. Musik igen og igen og Et tæt samarbejde mellem musik og erhvervsliv skaber gensidig branding, hvis det bliver gjort rigtigt. I USA har man længe arbejdet med sponsorater af musik, ligesom man kender det fra sportens verden, men i Danmark er det relativt nyt. Nephew har et samarbejde med DSB Wildcard, og det giver mening, fordi det handler om unge mennesker og offentlig transport, siger guitarist Kristian Riis. Han fortæller, at bandet aldrig vil gøre som fx Timbaland. Da vi samarbejdede med ham, så vi, hvordan hans videoer blev indledt med den gyldne måge (McDonalds-loget, red.). Det vil vi aldrig gøre, for et sponsorat skal være relevant og sgu ikke McDonalds. Vi har en værdi, som vi kan bruge til noget over for erhvervslivet. Men det skal være relevant og i tråd med, hvem vi er, siger Fotograf: Jeannette Pardorf han. Også Kashmir er indgået i et partnerskab med erhvervslivet. I samarbejde med Royal Beer og under parolen Tak rock søger Kashmir opvarmningsband til sin efterårsturné. Det giver cool factor til Royal Beer, benefits til Kashmir og spot på et upcoming band. Musik til din latte Musik er med til at brande kaffe på Baressocaféerne. Musikken er i høj grad med til at sætte stemningen på Baresso, og det kommer også til udtryk i den musik, vi har valgt. Det skal være musik, der tager pulsen ud af en hektisk hverdag. Og det skal være noget for På Baresso får du jazz, blød pop eller gamle klassikere til din kaffe latte. Det handler om at give gæsterne en komplet oplevelse og en timeout, siger produktchef hos Baresso, Anita Grubbe Nørgaard. alle, fortæller produktchef Anita Grubbe Nørgaard. Baresso er i samarbejde med Red Dot Music begyndt at udgive cd-kompilationer med titlen "Black Coffee", som man også kan købe i butikkerne. De byder på tilbagelænede hits med jazzy grooves fra kunstnere som John Mayer, Sinne Eeg med flere. I vores verden er det afslappethed og nydelse. Vores motto er Glæden ved god kaffe, og med "Black Coffee" her så siger vi: Glæden ved god kaffe og ved god musik. Det sætter sådan set en sætning på, hvad det har med hinanden at gøre, og det vil give noget mersalg! Musik muzak Funktionel baggrundsmusik er udviklet af The Muzak Corporation (grundlagt 1934) m.h.p. at skabe manipulerende, stimulerende lydmiljøer, der skal virke fremmende på fx arbejdsevnen og købelysten uden at tiltrække sig opmærksomhed. Melodier fra populærmusikken danner baggrund for muzakarrangementerne, der oprindelig blev udført efter bl.a. følgende hovedprincipper: Ingen brug af vokale stemmer, instrumentale soli, bratte temposkift, modulationer eller dynamiske udsving i øvrigt. De høje og dybe tonefrekvenser er fjernet, og overgangene mellem de korte numre (totre min.) skal være glidende. Muzakken tilpasses til brug på fabrikker, kontorer, i forretninger, restauranter og offentlige rum og distribueres i dag via telefonnettet. Konkurrence har gradvis opblødt de oprindelige meget rigide principper, således at også vokalmusik og kendte numre i original indspilninger i dag anvendes i muzak. Kilde: Den Store Danske (Gyldendals Encyklopædi) Bogudgivelse: Musikkens værdi Der er penge i at vælge den rigtige musik på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Det kalder vi musikkens værdi, og det har KODA og Gramex i samarbejde udgivet en bog om, så vores kunder kan få mest muligt ud af den musik, de bruger og betaler for. KODA og Gramex samarbejder om at gøre opmærksom på musikkens værdi, fordi de penge, der kommer ind fra radio/tv/butikker/restauranter/internet osv., går videre til kunstnerne/producenterne. Jo mere musik, der bruges rigtigt, jo større værdi for vores kunder og jo flere penge til vores medlemmer. Du kan læse bogen i pdf på KODA s hjemmeside: www. koda.dk/kunde/brug-musikstrategisk eller få den tilsendt ved at udfylde onlineformularen samme sted. MUSIKKENS VÆRDI 10 / KODA / DK

KODA / tema Musik som medicin Musik er blevet en del af behandlingen på landets sygehuse og private klinikker. Forskningsprojektet Musica Humana har vist, at musik kan have en gavnlig virkning på sygdomsbehandling. I nogle tilfælde kan det endda erstatte medicin. Komponist Niels Eje leverer tonerne, som er blåstemplede af videnskaben. Tekst: Anders Houmøller Thomsen Niels Ejes cd-serie med titlen MusiCure et blevet et kæmpe hit. Ikke som radiotræffer. Og ikke på cdhylderne i hverken Fona eller TP. Men derimod som afstressende musik, der dagligt bruges på hospitaler verden rundt. Og som en vare, der på grund af den kliniske dokumentation kan købes på apoteker i ind- og udland. Brugerne er fx operationspatienter, som vågner til den blidt billedskabende musik fra en specialdesignet afspiller. Kontrolgruppeforsøg har vist, at patienter, som vågner på denne måde, har mindre behov for morfin end andre, der vågner uden musik efter en operation. En anden undersøgelse har vist, at flere psykiatriske patienter kan undvære sovemedicin og beroligende medicin, når de lytter til musikken. Andre brugere af MusiCure -cd'erne er ganske enkelt stressede danskere, der har svært ved at falde i søvn, og som derfor køber en eller flere cd'er på apoteket. Dokumenteret virkning Det virker for rigtig mange, og det er dokumenteret. Det sidste var ønskedrømmen for Niels Eje, da han i 1998 var med til at stifte forskningsgruppen Musica Humana. Et storstilet samarbejde mellem den danske komponist og en række læger, sygeplejersker og terapeuter fra Norden og USA. Nu skulle det være slut med at famle i blinde, når det gjaldt virkning af musik i medicinsk sammenhæng. Efter fem års forskning var Niels Eje klar til at høste frugterne af de mange år med research og finpudsning af musikken: Den første cd i MusiCure -serien udkom i 2003. Mange læger var først yderst skeptiske, så det var de videnskabelige artikler, der blev offentliggjort, som var med til at vende billedet. 11

KODA / tema Niels Eje: Blå bog Klassisk uddannet musiker (obo) og komponist. Fra 1979 til 1983 ansat som solooboist i DR Underholdnings- Orkestret - og siden 1984 som solooboist i DR SymfoniOrkestret. Medstifter af Trio Rococo, som han var med til at komponere og arrangere musik til. Han har medvirket på over 40 cd-udgivelser. Udgav i 2003 den første cd i serien MusiCure. Et resultat af forskningsprojekter, hvor han leverede specialkomponeret musik til afspænding og afstresning. Mere om MusiCure: www.musicure.com Undersøgelser har vist, at mange hjertepatienter kan undvære beroligende medicin, før de skal undersøges, hvis de i stedet lytter til Niels Ejes musik. Det blev påvist, at musikken virker afstressende og beroligende. I dag er det et holistisk syn på tingene, som vinder frem, så man nu f.eks. også kan få akupunkturbehandling på hospitalerne, siger Niels Eje. Han var allerede for 20 år siden overbevist om, at musik har en effekt på kroppen, der kan konkurrere med medicin. Det, som dybest set interesserer mig, er musik, der nedbryder grænser og fordomme. Jeg kommer ud af den klassiske tradition, men jeg har også arbejdet meget med rytmiske musikere. Jeg spillede i mange år i Trio Rococo, som lavede crossover-musik, hvor vi blandede forskellige genrer fra klassisk til rytmisk musik. Vi spillede bl.a. The Beatles- og The Beach Boys-sange i nye arrangementer og gav koncerter lige fra Roskilde Festivalen til landsbykirker. Musikken ramte på tværs af generationer, Historisk musikterapi Idéen med at bruge musik som del af helbredelse er ikke ny. Man kan snarere sige, at den gavnlige virkning af musik ved sygdomsbehandling har været glemt i århundreder. I arabiske lande og i Indien, Grækenland og Kina var det engang almindeligt med musik på hospitaler og i helbredende centre. Musikken blev spillet på strengeinstrumenter og fx kombineret med den beroligende lyd af vand fra fontæner. 12 / KODA / DK og jeg oplevede flere gange, at folk blandt publikum fortalte mig, at de havde haft stor glæde af vores musik i forbindelse med et sygdomsforløb. Nogle havde f.eks. haft Trio Rococo-cd'er med på hospitalet, fordi de syntes, musikken skabte en behagelig, afstressende og beroligende atmosfære. Jeg begyndte at søge mod en musik, der raffinerede det, siger Niels Eje. Helt naturligt Han fik masser af erfaring i forbindelse med Musica Humana-projektet, hvor han leverede musik til en række forskningsprojekter. Formlen, der virker, er en blanding af naturlyde og bløde, ambiente og meditative musikalske forløb primært spillet på keyboards, obo, harpe, cello og guitar. Der er nogle grundelementer: Tempoet skal være roligt og musikken ikke for dynamisk, som en del klassisk er det. Til gengæld er der tale om ret komplekse produktioner med mange oplevelseslag. Jeg laver en slags 3D-lydlandskab, man kan gå på gentagne opdagelsesrejser i. Musikken skal være nem at lytte til men samtidig kompleks konstrueret. Den rolige puls giver fysisk afslapning, men de mange lag i musikken tilføjer en mental stimulation: Noget billeddannende, der taler til fantasien. Jeg arbejder både med melodiske forløb, der fører lytteren gennem lydlandskaber men også stemningsskabende, melodiløse passager. Der må ikke gå Beethoven i den med meget krævende skift i intensitet. Det er selvfølgelig fantastisk, hvis man hører Beethoven i en koncertsal. Men MusiCure -musikken skal alle kunne lytte til, uden at den stjæler opmærksomheden. Samtidig bruger jeg naturlyde både fra tropiske egne og Skandinavien. Det opfylder et grundlæggende behov, og især moderne mennesker har brug for at komme i kontakt med naturen. Natur er per definition lig med liv. Men det er jo mange ting. Det er både larmen fra en vulkan og sangen fra en solsort. Så det gælder om at vælge det rette. Jeg bruger ikke kun naturlyde i intro og outro, som man ofte oplever det. Jeg Timeout Heidi Larsen, 37 år, Odense, bruger MusiCure -cd'erne i flere forskellige sammenhænge: Musikken virker fx beroligende på mig, når jeg har brug for at stresse ned, eller når jeg er urolig og/eller angst og måske har mange katastrofetanker. Jeg bruger også musikken forebyggende. Jeg lægger mig i sofaen eller sætter mig tilrette i lænestolen og tager en timeout, hvor jeg nærmest mediterer, mens jeg lytter til en af cd'erne. MusiCure virker også meget inspirerende, når jeg skal skrive. "The Journey" er god til inspiration. "Fairy Tales" og "Peace" er dem, jeg lytter til, når jeg skal stresse ned eller meditere. Og "Seasons" bruger jeg, når jeg tager en timeout.

KODA / tema integrerer det i stærkt manipuleret form direkte ind i musikken. Praktisk problem Det kan være bølger, fuglesang og flodløb, og jeg har særlig fokus på indspilningerne og på at få lydene mikset helt rigtigt ind i lydbilledet, siger Niels Eje og tilføjer: Meget repeterende new age-musik har kun som formål at få en til at slappe af, og hele markedet er en gråzone med meget stor spændvidde i kvalitet. Jeg lægger vægt på, at min musik er lavet på basis af videnskabelige resultater, siger Niels Eje. En ting er dog teoretisk viden. Noget andet praktisk anvendelse. For hvordan skulle hospitalspatienterne lytte til musikken? Niels Eje allierede sig med et iværksætterfirma, og resultatet blev den såkaldte Maysound -nyskabelse. Et afspiller- og højtalersystem, som kan placeres i forlængelse af puden, og som sikrer, at brugeren både kan høre musikken og samtidig kommunikere med personalet. Uden f.eks. at skulle tage sine hovedtelefoner af. Musikalsk vandland Det var uhyre spændende at arbejde med. Vi eksperimenterede først med audiopuder, men der var noget selvmodsigende i at have højttalere indbygget i noget støjdæmpende, så vi nåede frem til en applikation, som er placeret rundt om puden. Den er siden blevet indkøbt af både hospitaler, virksomheder, private - og endda militæret - verden rundt. På sigt er det håbet, at afspilleren også kan dæmpe omgivende støj ved hjælp af en indbygget mikrofon, som opfanger uønskede lyde og straks neutraliserer dem via modfasebølger, fortæller Niels Eje. Han holder meget af den slags praktiske udfordringer, og han har bl.a. designet hele lydmiljøet på Hotel Vejlefjord Kur og Spa. Det betød, at komponisten måtte have hovedet under vand for at mikse musikken i et særligt lydbassin! Men det er til gengæld helt slut med turnélivet for Niels Eje. Jeg spillede rigtig meget med Trio Rococo i 90'erne, så det har jeg prøvet. For mig er det mest berigende at arbejde i studiet. Lige nu har jeg og min kone (musiker Inge Mulvad Eje, red.) også en stor udfordring foran os med at få distribueret musikken til udlandet. Vi har hidtil udgivet på eget selskab, men vi har netop lavet en aftale med Sony Music, som skal hjælpe os i udlandet. Meningen er fortsat primært at distribuere via apoteker for at sikre vores troværdighed i forhold til det brogede udbud af wellness -cd'er, siger Niels Eje om sin nicheprægede pionervirksomhed. Det venlige hospital Professor og overlæge Lars Heslet var blandt pionererne i Musica Humana-projektet, og han har gjort sig følgende erfaringer: Hos meget syge patienter fornemmer man ofte, at de forsøger at trække sig ud af deres krop, og deres pårørende taler ofte om, at det virker som om de mister livsviljen, uden at det er noget patienterne kan tale om, da de netop ofte er uden sprog. Som et supplement til den medicinske behandling, vi som læger kan tilbyde, er det således vigtigt, at vi også kan fremkalde positive og livsbekræftende følelser hos patienterne: Gode oplevelser som giver dem en fornemmelse af, at de er levende og fastholder dem i kroppen, og som giver både krop og sjæl styrke til at restituere. Vi har for længst accepteret og anerkendt den vitale forbindelse mellem hjernen og kroppen i den moderne lægevidenskab, specielt med fokus på patienternes følelser og netop musikken er her central, fordi den fastholder det fysiske element. Et livsbekræftende og optimistisk lydmiljø er derfor en af de vitale faktorer, der kan ændres. Ved at skabe en positiv billed/drømme-agtig oplevelse for patienterne gennem et specialdesignet lydmiljø, kan omgivelserne på en hospitalsafdeling pludselig føles helt anderledes og langt mindre angstfuld for patienterne, påpeger Lars Heslet. Mere om Musica Humana: www.musicahumana.org Hjernen belønner favoritmusik Peter Vuust: Jeg tror, at der er mange gode perspektiver i at benytte musik som del af en behandling, men man skal bruge sund fornuft, når det gælder hvilken musik, man anvender, siger Peter Vuust. Han er professor ved Det Jyske Musikkonservatorium og lektor ved Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab ved Århus Universitet, så han kan fortælle noget om, hvordan musik påvirker hjernen. Musiksmag er noget meget individuelt. Derfor vil selvvalgt musik patientens yndlingsmusik ofte være det bedste at bruge. Med mindre man fx ikke vil have sin favoritmusik forbundet med et besøg hos tandlægen. Her kan afslapningsmusik virke, hvis patienten ønsker det. Jeg har været med til at undersøge, hvorfor vi opnår smertelindring af musik, vi holder af. Det ser ud som om, afledningseffekten er vigtig: At man fokuserer mere på musikken end på smerten. Denne afledning kan også opnås på andre måder, fx ved at patienten løser regnestykker. Det virker faktisk bedre, men det kræver jo en del engagement modsat at lytte til musik, siger Peter Vuust og giver et eksempel på, hvordan musik kan stimulere vores hjerne. Flere undersøgelser tyder på, at stoffet dopamin, som udskilles i hjernen, når vi gør noget, der gavner vores og artens overlevelse, også er involveret i vores oplevelse af musik. Det er en belønning fra hjernen, som falder, når vi fx spiser eller dyrker sex. Belønningssystemet bliver således aktiveret, når vi får kuldegysninger af at lytte til musik, og det er en af grundene til, at vi elsker musik. Det er et følelsesmæssigt kommunikationsmiddel, vi måske har udviklet som et abstrakt supplement til vores mere konkrete sprog. Musik gør det muligt at kommunikere følelser i grupper på en lynhurtig og subtil måde. Til en begravelse skaber musikken fx et fællesskab, så det er naturligt, at vi først samles om orgeltoner og sang, når vi er klar til at høre det triste budskab. Og i butikker kan vi bringes i en følelsesmæssig stemning, der får os til at købe mere. Afslapningsmusikken er karakteriseret ved langsomt tempo, monotoni og ved ikke at have nogen brud på de musikalske mønstre, vi kender i forvejen. Der er lovende resultater på området med musik og behandling. En finsk undersøgelse har fx vist, at hvis folk, der har været ramt af et slagtilfælde, lytter til deres yndlingsmusik en time om dagen, så er de mindre udsat for depression, hvilket ellers er en hyppig følgeeffekt af et slagtilfælde. 13

KODA / ROSKILDE FESTIVAL Roskilde på dansk Det er knivskarpt på musikkens præmisser, når der bookes orkestre til Roskilde, for festivalens internationale profil lægger ikke op til kvoter for dansk musik. Den danske andel af festivalplakaten svinger hvert år mellem 20-35 pct. og mange af danskerne spiller på Pavilion Junior-scenen. Tekst: Birgitte Theresia Henriksen Vores danske publikum kan se dansk musik mange steder og bliver ikke nødvendigvis tiltrukket af et dansk lineup. Vi mener, at festivalen er sjovere, når der er en geografisk diversitet, fortæller musikchefen på nordens største musikfestival, Rikke Øxner. Sammen med fire andre bookere tager musikchefen udgangspunkt i nogle kriterier, hvor orkestrene gerne skal ramme plet på et eller flere punkter for at komme gennem nåleøjet. Hun nævner bl.a. ord som aktualitet, eksklusivitet, det eksperimenterende eller legende og den store samlende oplevelse. Og så den store fest gerne både en med luftguitar og så en elektronisk!. Fra små til store scener Det er en udfordring for danske bands at få Roskildeansøgning inden den 1. januar Det er nu, du skal i gang, hvis drømmen er at spille på Roskilde næste sommer! Ansøgningsfristen er 1. januar. Med plads til 150 bands og ca. 3.000 ansøgninger er der kamp om pladserne. erfaring i at spille for et stort publikum. Vi er jo et lille land, og det er et stort hop fra at optræde på spillesteder rundt om i landet for 100 mennesker til at stå på vores mindste scene, Pavilion, for 2.000 publikummer. På Pavilion Junior, som er den eneste scene i dagene op til Festivalpladsen åbner, er 80 pct. af lineup til gengæld danske, så her har vi en god platform for danske bands, siger Rikke Øxner. Rikke Øxner En indsats for dk musik Dansk musik får ikke special treatment på selve festivalen. Men Roskilde støtter dansk musik i flere andre sammenhænge: European Talent Exchange Programme (ETEP): I samarbejde med DR pitcher Roskildes bookinggruppe danske navne over for andre europæiske festivaler. I år betød det, at bl.a. Lucy Love spillede på Italia Wave-festivalen. KarriereKanonen: Et talentprojekt for upcoming dansk musik, hvor festivalen samarbejder med DR, Spillesteder dk, Bandakademiet og KODA. Music Export Denmark (MXD): Sammen med ROSA, DR, IFPI og KODA er Roskilde Festival medlem af MXD s bestyrelse. I august spillede Oh No Ono, I Got You On Tape, When Saints Go Machine m.fl. på Stockholm Kulturfestival som led i et mindre eksportfremstød for dansk musik med Roskilde Festival som primus motor. Ofte er det et dansk eller nordisk navn, der åbner Orange Scene. Det er en kæmpe udfordring og en særlig plads at fylde ud. I år fik When Saints Go Machine det ærefulde hverv. Det var fantastisk fedt og forunderligt virkelig langt ude, fortæller forsanger Nikolaj Manuel Vonsild. Vi var selvfølgelig nervøse, men det var fantastisk at komme ind på scenen og høre folk juble. Vi øvede til jobbet på Orange i flere måneder og var ude i alt muligt 14 / KODA / DK sceneshow, men så blev vi enige om, at vi jo blev booket på grund af vores musik, så det var det, vi valgte at koncentrere os om. Stor tak til Roskilde Festival og alle de mennesker, der var til koncerten. Selvom vi nu har spillet der og måske er farvede af det, vil jeg stadig sige, at det er et virkelig godt koncept at give mindre bands som os chancen for at åbne Orange Scene. Kæmpe stort var det i hvert fald!

KODA / ROSKILDE FESTIVAL Gode råd til dansk musik på Roskilde Badet i sol og musik samledes musiklivets organisationer på en fælles stand i Roskildes Medieby. Under titlen "ORDLYD speedforum" bød KODA, Spillesteder dk, ROSA, MXD og Musikzonen inden for under parasollen til intime og lynhurtige oplæg fra nøglepersoner i musikkens verden med efterfølgende debat. Tekst: Birgitte Theresia Henriksen Foto: Martin W. Hansen, :kolon & Morten Fischer Blandt emnerne på ORDLYD speedforum var: Hvorfor management i Danmark? og Kan danske sangskrivere få succes i udlandet?. En bred vifte af eksperter fra bl.a. EMI Publishing, KODA, MXD, DMF, Roskilde Festival og Musikzonen kom med rasende hurtige oplæg om emner fra musikkens verden. Ole Dreyer (EMI Publishing/KODA s bestyrelse) Kan danske sangskrivere få succes i udlandet? Ja var det korte svar fra Ole Dreyer. Men det kræver investering, og så skal sangskriverne huske, at de skal lyde som i morgen. Jeg får masser af sange ind ad døren fra folk, der gerne vil skrive til andre, men mange af sangene lyder som alt det andet, der er lige nu, og den tekniske kvalitet er simpelthen for dårlig. Det kan jeg ikke arbejde med. Direktøren i den danske afdeling af EMI Publishing understregede, at man skal investere der, hvor det batter. Vi skriver generelt langt bedre sange end tyskerne, så der er virkelig et marked, og det er der også i USA, hvor de er meget åbne over for os. England er til gengæld ret lukket over for ikke-britiske sangskrivere. Ole Dreyer understregede vigtigheden af at investere i sangskrivermiljøer, som fx det center for sangskrivning, der er under udvikling bl.a. i KODA-regi. For co-writing skaber bedre sange og et helt uvurderligt netværk. Vi skal skabe rammer for, at co-writing kan opstå både mellem danske sangskrivere og med folk fra udlandet. Og så skal vi have MXD (Music Export Denmark, red.) på banen ift. eksport af sange, og derfor er det afgørende, at KODA nu også er med i MXD. Kristian Riis (Volcano Management/guitarist i Nephew) Hvorfor management i Danmark? Ifølge Kristian Riis er det absolut ikke alle bands, der har brug for management. Og management kan være alt fra styring af økonomi, planlægning af strategi, juridisk rådgivning, hjælp med netværk, booking og meget andet. Så for Nephew, Kashmir, Spleen United, VETO og de andre Volcano-clients er det vidt forskelligt, hvilken form for management de bruger hos Volcano. Der er mange måder at styre det karrieremæssige skib, understregede Kristian Riis. Og vi kan være med til at hjælpe, der hvor vi har ekspertisen. Som musiker i dag skal du vide og gøre en masse selv. Der er ikke noget, der bare sker. Og så skal der være færrest mulige at dele pengene med. Det er vigtigt at skære ind til benet og finde ud af, hvordan du laver penge på din musik. Kristian Riis præsenterede også noget helt nyt, som Volcano netop har sat i søen: En uddannelse. Vi tilbyder uddannelse møntet på den person, der har den styrende rolle i et band i samarbejde med Music Managementuddannelsen, Region Sjælland, Gimle og Stars. Typisk til sangskriveren, produceren eller bare den, der oftest står for styringen af praktik og strategi. Vi bruger vores egne artister som undervisere, så man kan sige, at det er en slags mesterlære, hvor underviserne er inspirerende, netop fordi det er dem. Ud over Ole Dreyer og Kristian Riis bød standen også på oplæg fra: Lisa Klint (Musikzonen), Anders Laursen (DMF), Pernille Frahm (SF), Brian Nielsen (Scandinavia), Gunnar Madsen (ROSA), Fabian Holt (RUC), Esben Danielsen (Roskilde Festival), H.C. Smed (Roskilde Festival), Jesper Nordahl (spillesteder dk) og Trine Nielsen (KODA). Resultaterne af diskussionerne bliver bragt til handling senere ved et seminar arrangeret af Musikzonen. TIPS Hvad skal du gøre, hvis du gerne vil spille på Roskilde? Læg en strategi for din karriere. Dyrk dit netværk virtuelt og i den virkelige verden. Opbyg så meget live-erfaring som muligt. Skil dig ud, lyd anderledes eller federe end de andre. Tænk over timingen. Har du en cd-udgivelse på vej eller noget andet, der gør, at du vil være aktuel netop på Roskilde. Vær vedholdende. Send en fysisk cd i stedet for links til din musik. Selvom festivalen bruger MySpace osv., kan udgivelsen af en cd vise, at der er lagt mere arbejde i det. Hav nok interessant materiale en koncert på Pavilion Junior varer 45 min., og på de andre scener er det minimum en time. Stil efter Pavilion Junior-scenen. Nephew, Oh No Ono, Ida Corr, Choir of Young Believers, Turboweekend og en bunke andre kendte navne har trådt deres barnesko på Campingscenen (nu Pavilion Junior) og er senere rykket til større scener og ud i verden. I år spillede Nephew på Orange Scene for anden gang i deres karriere. 15

KODA / Bagmanden takker af Bagmanden takker af Direktør Niels Bak har ført KODA gennem mangedobling af medlemstal og ind i den digitale tidsalder, mens han tålmodigt har forklaret til højre og venstre, hvorfor musik er en vare, der koster penge. Nu er det slut efter 25 år. Tekst: Allan Højsgaard Foto: Lars Svankjær I februar 1983 kom Niels Bak til KODA. Med sig havde han de moderne tider. Ja, intet mindre. Den pæne handelsuddannede mand fra Slagelse, der var så flink til tal og nu skulle være souschef, skabte simpelthen en kulturrevolution fra sin første dag. Han forlangte nemlig at være dus. Hans navn skulle være Niels, og ikke hr. Bak eller kontorchefen. Godt, sagde direktøren, professor Lund Christiansen, så skal du kalde mig Halvor! Og således trådte KODA ind i firserne. Det lignede en begravelsesannonce 1983 var et år med meget nyt under solen, ikke 16 / KODA / DK mindst i musikbranchen. Der blev eksperimenteret med tøj og seksualitet, og nye genrer som hiphop trængte sig på fra undergrunden. Men i KODA s kontor på Østerbro var fremtiden ikke slået igennem. Her sad 40 mand de fleste var damer, hulkort-damer og regnede rutinemæssigt på de vederlag, DR og spillestederne skulle betale. Præcis som de havde gjort i årtier. Tingene kunne gøres meget enklere. Tarifferne trængte også til en modernisering. Det eneste informationsmateriale, der fandtes om KODA, var et sort-hvidt A4-ark, der lignede en begravelsesannonce. Der var nok tage fat i. Sådan fortæller Niels Bak i dag 27½ år efter han kom til og de sidste 25 år som direktør. Og nu er det hele ved at være slut. Jubilæet er et passende tidspunkt at sige: Tak for sangen. Man vil jo gerne forlade virksomheden, mens Niels Bak takker af det går godt, siger han, men indrømmer, at der skulle et års tilløb til at tage den beslutning. Den onde afgifts-mand Niels Bak er en rar mand. Det siger hans medarbejdere, og det tænker man selv, når man sidder i hans sofa på Landemærket. Han har efterhånden nået morfar-alderen, og der er en behagelig ro i stemmen, når den gråhårede mand taler. Derfor er det sjovt at tænke på, hvordan han i manges øjne har været alt andet end den rare onkel Morfar. Tværtimod har Niels Bak ofte været set som den onde mand, der med sine statskoncessionerede afgifter kom og gjorde det næsten umuligt at drive spillested, restaurant eller for den sags skyld frisørsalon. Han husker selv de første år efter, han var blevet direktør, hvor en lang række lokalradioer skød op i hele landet. Niels Bak inviterede de nye kunder til møde i sit kontor, så de kunne diskutere KODA-betalingen. Det blev lidt af et gedemarked. Så sad jeg der ene mand med græsrødder og alle mulige mennesker. Og de var heller ikke indbyrdes enige om, hvordan der skulle afregnes. Allerede dengang truede de med, at taksterne ville få dem til at lukke. Men jeg havde sat mig ind i deres økonomi og vidste, at de kunne klare det, siger han og tilføjer, at harmen sågar fik de københavnske lokalradioer til at foranstalte en hel lille demonstration foran KODA s daværende hus på Rosenvængets Hovedvej. Fra inkasso til partner Episoden illustrerer meget godt den opgave, Niels Bak har bakset med i sine samtlige 25 år som direktør; nemlig at forklare kunderne især og danskerne i almindelighed at musik i højttalerne er en vare, der rimeligvis skal betales for som alle andre forbrugsvarer. Det, vi repræsenterer, er meget svært at forklare, og vi er ofte blevet betragtet som monsteret i fortællingen, selvom dem, vi er oppe imod, ofte er både større og stærkere. Vi har haft et imageproblem, og det er en af de største udfordringer. Et af svarene på det problem har Niels Bak selv været idémand bag, nærmest lidt tilfældigt.

KODA / Bagmanden takker af Da KODA i 2001 fyldte 75 år, skulle det markeres på en original måde, og løsningen var Spil Dansk Dagen. Vi sad og brainstormede lidt omkring det og fandt så på, at den bedste gave til KODA ville være, hvis der blev spillet rigtig meget dansk musik på jubilæumsdagen, fortæller Bak. Spil Dansk Dagen blev som bekendt en årlig begivenhed og markeres i dag med mere end tusinde arrangementer over hele landet. Men Niels Bak betragter også initiativet som første skridt i en proces, hvor KODA bevæger sig fra at være et inkassokontor, som han selv kalder det, til en partner i dansk musikliv og en organisation, der ikke blot yder service til medlemmerne, men også til kunderne. Han nævner Musikzonen som et af de seneste initiativer i samme udvikling. Jazz-freak Men opgaven med at gøre opmærksom på musikkens værdi er der stadig, og den er ifølge Niels Bak ikke blevet mindre i en tid, hvor internettet har muliggjort en gratistkultur. Når nogen får fri adgang over nettet, er det hele sværere at styre. Men i dag er ingen i tvivl om, at de gør noget forbudt, når de kopierer ulovligt, og det, tror jeg, er en vigtig ting. Vi må gå frem med små skridt. Da jeg kom til KODA, anede ingen, hvad det egentlig var udover noget med Codan eller Kodak. I dag ved de fleste, at det handler om komponistrettigheder, siger han. Således er folk blevet klogere, og det er Niels Bak også. Han anede for eksempel ikke, hvad partiturmusik var for en fisk. Det blev han introduceret til i KODA, og nu ligger der Chopin på cd-tallerken derhjemme. Til gengæld var han lidt af en jazz-freak. I sin ungdom gik han på Slagelse Jazzklub, der var stor nok til at koryfæer som Ben Webster og Stuff Smith tog turen fra København for at spille. Bak gik sågar selv og truttede lidt i en saxofon, men det holdt han op med igen. Først da Beatles-feberen ramte landet, begyndte han at udvide den musikalske horisont for siden at udvikle sig til at være det, han selv kalder musikalsk altædende. Han gik på Handelshøjskolen og fik et regnskabsjob i et firma, der lavede rengøringsmidler. Men i længden havde han svært ved at se sjælen i skurrepulver. Så var der noget mere perspektiv, da han søgte og fik stillingen som økonomichef i Filminstituttet. Han nåede også en tur forbi Biblioteksstyrelsen som administrationschef, inden han kom til KODA. Der kom styr på det Når han kigger tilbage på milepælene i hans tid, nævner han som det første udviklingen af KODA s eget it-system i begyndelsen af halvfemserne. Et lidt nørdet svar, men det var, forklarer han, en kæmpe opgave for alle, som kom til rent socialt at binde huset sammen på en ny måde. Resultatet var et system, der har kunnet håndtere den voldsomme vækst i antallet af både medlemmer og afregninger Bak skyder selv på en tidobling i de 25 år. Og samtidig et bedre serviceniveau omkring afrapportering og betaling. Disse kerneydelser er noget, der stadig kan gøre Niels Bak stolt og glad for sit arbejde. Jeg synes, det er sjovt at kunne rapportere, når for eksempel en komponist er blevet spillet i Sydafrika. Det giver måske ikke så mange penge, men alene det at medlemmet kan se på sin udskrift, at nu er jeg blevet spillet der og der. Det giver en personlig tilfredsstillelse og motivation til at skabe ny musik. Og så viser vi også, at vi har lidt styr på det her. Men det helt overordnede gennem alle 25 år har selvfølgelig været at arbejde for, at komponister, sangskrivere og deres forlag i højere grad har kunnet leve af deres skabervirksomhed og fortsætte med at skrive ny musik til glæde og gavn for alle, siger Niels Bak, der ser frem til at kaste sig over interessen som 'altædende musikbruger' på fuld tid. Læs også om KODA s nye direktør på side 27. KODA s bestyrelsesformand Pia Raug (DJBFA) har kendt Niels Bak siden 1989. Niels Baks måde at være direktør for et ophavsretsselskab på har været ganske unik. Han har på forbilledlig vis delt viden med sine skiftende bestyrelser, og han har givet plads for en ellers uset medbestemmelse hos repræsentanterne for de kunstnere, som i fællesskab ejer virksomheden. Det er Niels Baks fortjeneste, at KODA s bestyrelse har udviklet sig til at være én af de bedst kvalificerede i verden til - i samarbejde med administration - at løfte de opgaver, ophavsretten må stå ansigt til ansigt med. Det er et vigtigt, men også dybt forpligtende arvegods, Niels Bak til november efterlader os med. De spor han har sat sig vil række langt ind i fremtiden og gøre en forskel - ikke bare i Danmark men også internationalt. Niels Bak har i arbejdet været uforfængelig på egne vegne, men har til gengæld lagt så meget mere ære ind i KODA og forsvaret for komponisternes rettigheder. 17

KODA / Spil dansk 10 år med Spil Dansk Dagen 10 historiske Premiereminder I premiereåret 2001 gik det løs i den Svenske Villa i Bernstorffsparken, hvor der blev holdt Gentofte spiller dansk -koncert. Her slog blandt andre følgende et slag for de danske toner: Sanne Salomonsen, Bo Stief, Bobo Moreno og Palle Mikkelborg. Rap-lektion Spil Dansk Dagen inkluderer selvfølgelig også rap, og her var Per Vers med allerede i 2002. Den danske hiphop-poet, der har rappet sig til flere sejre i dysten MC's Fight Night, gav koncerter på Høng Husmandsefterskole og Luftkastellet i København. Børnesang fra vandtårn Den har stået på særdeles kreative indslag lige fra de første år, der blev afholdt Spil Dansk Dag. I Ikast i 2003 bølgede børnesange på vinden ud over kommunen, da et markant vandtårn blev spækket med højttalere - og to kvinder sang fra bygningen. Vores udgangspunkt har været, at det ikke bare skal være kvantitet - men kvalitet - og vi gør det for at gøre noget sjovt i kommunen, forklarede Mads Stendorf fra Ikast Kommune dengang. Sang på rejse Rundesang, rundesang - hvem mon synger den næste sang? Denne gamle børneklassiker gav i 2004 idéen til en imponerende sangstafet, som løb fra den lille ø Endelave til Horsens. Børnene på Endelaveskolen startede rundesangen og bragte den med sig på syv-færgen fra øen. Sangen forstummede først ud på aftenen efter en finale i Komediehuset i Horsens. Alle 120 medvirkende 18 / KODA / DK havde en særlig Spil Dansk-medaljon om halsen, da de gav deres bidrag, og sangene blev ført i en logbog. "Spil Dansk-stafetten kom både ud at sejle, køre i bus, i bil og på cykel. Og det blev endda til en taxa-tur, da Methas Biler kom forbi rådhuset og "hentede" Spil Dansk-sangen," erindrer kulturkonsulent Lene Bjarke Skov, Horsens Kommune. Rundt om sangen Man kom virkelig rundt om den danske sang i Aabybro i Nordjylland i 2004. Her leverede et lokalt kor morgensang i byens store rundkørsel for de morgenduelige og måbende trafikanter. Mellem Esbjerg og Fanø Færgepassagererne på ruten mellem Esbjerg og Fanø fik sig en ekstra oplevelse, da de sejlede på Spil Dansk Dagen i 2005. Her sørgede folk-bandet De Samspilsramte for, at musikken også blev søsat. Et sammenspillet Danmark I 2006 blev de kommunale sammenlægninger fejret med en gave til alle landets 98 kommuner. De fik en gratis koncert med forskellige etablerede danske musikere. Eksempelvis spillede Michael Falch for de indsatte i Nyborg tatsfængsel og Dicte underholdt publikum i Sønderborg. Grænseoverskridende Olsen Festdagen for dansk musik når også ud over landets grænser. I 2007 var Allan Olsen på spil i grænseområdet, hvor han delte plakat med de dengang endnu ret ukendte Thomas Buttenschøn og Annika Aakjær. De meget danske sangskrivere optrådte bl.a. i den nordtyske havneby Kiel. Opera og ringetoner Den Rullende Opera har et motto, der hedder: Opera for folket. Turnéteatret blev virkelig mobilt, da det i 2008 spillede dansk for mobiltelefon-giganten Nokias medarbejdere i København. Jeg havde bestemt fornemmelse af, at Nokia var glade for samarbejdet og for at kunne forkæle medarbejderne med en speciel oplevelse ved fyraftenstid. Kunst og kultur er noget, som virksomhederne skal drage nytte af i langt højere grad, end de gør lige nu, siger Jacob Heide Madsen fra Den Rullende Opera, som også er med i år: I Hjørring Kommune og Horsens Kommune. På vingerne Det store danske musikarrangement har både været til lands til vands og i luften. Bandet Små Oaser gav de rejsende musik med på flyturen, da gruppen sørgede for musikalsk take-off ved en koncert i Københavns Lufthavn i 2009. Sådan gør du! Vil du selv tilmelde et arrangement til Spil Dansk Dagen torsdag den 28. oktober? Eller vil du se, hvad der sker i dit nabolag? Så gå ind på den officielle hjemmeside: www.spildansk.dk Fotograf: Johan Rosenmunthe

KODA / spil dansk I år er det 10. gang, KODA tager initiativ til Spil Dansk Dagen herhjemme. Torsdag den 28. oktober vil landet igen blive indhyllet i dansk musik, der genlyder fra radio- og tv-stationer og fra hundredvis af festlige koncerter landet rundt. KODA / DK ser tilbage på 10 opsigtsvækkende arrangementer fra Spil Dansk Dagens historie. Og vi præsenterer 10 lovende begivenheder fra årets program. 10 aktuelle Spil Dansk-veteran James Rasmussen har været med ved hver eneste Spil Dansk Dag, og han deltager selvfølgelig også i år: Jeg sang i sin tid med Danmarks første boyband, Four Jacks, med John Mogensen, Poul Rudi og Bent Werther. Jeg afløste Otto Brandenburg i gruppen i 1958, og når jeg i dag er ude og spille, er det Four Jackssangene, jeg entrerer med. Det er dansk, så det batter, og musik der gør folk glade, siger James Rasmussen. Tid/sted: Rødovre, Slagelse og/eller Næstved. Arrangementet var ikke fastsat ved magasinets deadline. James Rasmussen trio Hvem står bag? KODA er hovedarrangør af Spil Dansk Dagen, og det er her, sekretariatet ligger. Samtidig er en lang række af Danmarks største musik- og kulturorganisationer med til at arrangere dagen. Læs mere på www.spildansk.dk. Ida og koret Soul-søster Ida Corr er i år midtpunkt for Spil Dansk Dagens landsdækkende fællessang. Alle kan være med. Bare tænd for DR P2 eller P4, hvor live-indslaget sendes med Søren Dahl fra programmet Café Hack som vært. Tid/sted: Kl. 11.03 11.30. Kunstmuseet Aros i Århus. Fotograf: Lars Svankjær Ida Corr Nu falmer skoven... Den står på blæsende, regnfulde og trampende efterårssange, når eleverne på Gullestrup Skole fejrer Spil Dansk-temaet. Tid/sted: Kl. 10.15. Gullestrup Skole, Herning. Punk i spjældet Johnny Cash gjorde det i Folsom-fængslet. Nu gør punkrock-bandet Pranksters det i Vridsløselille: Spiller for de indsatte. Tid/sted: Kl. 11. Vridsløselille Statsfængsel, Albertslund. Sang på sygehuset Sygehus Vendsyssels eget kor, Pi'rne, fejrer 20 års jubilæum bl.a. ved at deltage i Spil Dansk Dagens 10 års jubilæum. Tid/sted: Kl. 15. Sygehus Vendsyssel, Hjørring. Salme-quiz Børn kan vinde præmier, hvis de kan gætte danske salmer, når Mariakirken på Vesterbro inviterer indenfor. Børnene kan også komme helt tæt på kirkens flotte og spændende orgel. Tid/sted: Kl. 17. Mariakirken, København. Shop amok til livemusik KODA sørger i år for livemusik i en stribe butikker ved at give støtte til 25 koncerter i supermarkeder landet over. Herunder alle landets 15 Bilka-varehuse. Tid/sted: Endnu ikke fastlagt ved red. deadline. Elektrisk nordisk folk Dansk musik og verdensmusik mødes i Aalborg. Det danske folktronica-band, Valravn, giver koncert og har inviteret internationale verdensmusikere til at bakke op. Tid/sted: Kl. 20. Skråen i Nordkraft, Aalborg. Tyvstarten går Der tyvstartes i Odense med arrangementet "Vi Spiller Dansk kom og hør hvorfor. Musikken sørger Heyde-Trioen for. Tid/sted: Kl. 14. Mandag den 25. oktober. Kulturmaskinen, Odense. Genbrugs-hits Affaldscenter Vendsyssel Vest er nok det sidste sted, man forventer at møde levende musik. Men mon ikke det bliver et miljøvenligt genbrugshit, når affaldscentret indbyder til en event? Tid/sted: Kl. 14. Affaldsselskabet Vendsyssel Vest, Hjørring. 19

KODA / STøtte De kollektive blankbåndsmidler en vigtig støtte til ny musik I år udgjorde puljen til ny dansk musik fra blankbåndsmidlerne 1.6 mio. kr. en halvering i løbet af de seneste fem år. Tekst: Birgitte Theresia Henriksen 128 kunstnere inden for alle genrer modtog mellem 10.000 og 20.000 kr. Ikke voldsomme beløb, men alligevel har det stor betydning i en branche, hvor pengene ofte er små især når man er upcoming eller niche. Blankbåndsmidler er tænkt som kompensation for hjemmekopiering og er indlagt i prisen på blanke cd er og dvd er. Men kopiering er flyttet over på indbyggede medier, og derfor bliver pengene blankbåndsmidlerne desværre færre år for år. Arbejdslegat til Matilda Kristina Ejgreen Tjelldén For singer-songwriter Matilda Tjelldén har det været helt afgørende at modtage båndmidler. Pengene går til projektet Martin and I. Projektet var ikke blevet til noget uden pengene. Ud over det økonomiske aspekt har det også haft en meget stor "moralsk side-effekt'. Det, at andre troede på projektet, styrkede mig i, at det virkelig var en god idé, siger Matilda Kristina Ejgreen Tjelldén. Pengene skal bruges til turnévirksomhed, studieindspilning samt en Myspace-side ved navn Martin and I layoutet af en professionel grafiker. Siden overtages af den næste modtager af vandreguitaren Martin, som hun modtog fra Århus Sangskriverforening sidste år. www.myspace.com/martinandi. 20 / KODA / DK