Midtjyske Ildsjæle Historien om AOF Center Midtjylland og fusionernes år Kurt Balle Jensen AOF Center Midtjylland 2010
Midtjyske Ildsjæle Historien om AOF Center Midtjylland og fusionernes år Tekst: Kurt Balle Jensen Tilrettelæggelse: Christian Smith Fotos: Ellen Stampe, private, ASRA, byarkiver i Viborg, Herning, Horsens, Hadsten og Århus Layout: Birthe Petersen Tryk: Silkeborg Bogtryk Udgivet af AOF Center Midtjylland ISBN: 978-87-988796-0-2 2
Indhold Mundtlige og skriftlige kilder 4 Forord 5 Epilog 6 Et møde på Cafe Remstrup 9 Silkeborg og Århus går sammen og danner AOF Østjylland 21 Den gamle station - Hadsten 47 Det startede i 1908 - Randers 61 Og nu skal vi være decentrale 74 Da en typograf tog ordet - Horsens 77 Domkirkebyens ildsjæle - Viborg 89 En rød historie i en blå by - Herning 101 Kontrolleret vækst, tak 119 3
Mundtlige kilder Bodil Aarup Hanne Balo Hans Bechgaard Birgitte Brauer Lizzi Bøggild Bente Clausen Kirsten Christensen Jytte Dalgaard Charlotte Ege Rudolf Engedal Jens Fogh Birgitte Frydensbjerg Per Gamrath Ernst Greve Willy Grøn Gregers Hartmann-Petersen Steen Jonassen Claus Lage Else Norvin Madsen Leo Møller Kai Toft Nielsen Jens Svenningsen Bent Søndergaard Jørgen Thyde Skriftlige kilder AOF Hadsten 75 års jubilæumsskrift ved Bente Clausen og Jens Fogh Randers Aftenskole 1908-1983 Frederik Pilgaard og Herluf Christiansen AOF Midt imellem 1, 2 og 3 Ellen Stampe, 2009 og 2010 AOF-Horsens 1926-2001 Torkill Jensen Beretninger fra bestyrelsesmøder og repræsentantskabsmøder i AOF-afdelinger Blikket mod Stjernerne Keld Dalsgaard Larsen og Kurt Balle Jensen, AOF Silkeborg 1999 Bykooperationen i Horsens Torkill Jensen, Det Kooperative Fællesråd 2006 Det Røde Randers Arbejdernes Fællesorganisation 1988 Fagenes Blad Arbejdernes Fællesorganisation, Viborg Herning Folkeblad, diverse årgange Horsens Folkeblad, diverse årgange LO FO 1902-1992 Arbejdernes Fællesorganisation, Hadsten Midtjyllands Avis, diverse årgange Regnskabsbøger AOF Viborg Viborg Bladet 1976 Viborg Stifts Folkeblad, diverse årgange Århus Stiftstidende, diverse årgange Årsberetninger fra AOF Århus Tak til de lokalhistoriske byarkiver i Hadsten, Viborg, Århus, Horsens og Herning for velvillig hjælp med at skaffe materiale og fotos. Tak til Arbejderhistorisk Støttekreds i Ringkøbing Amt (ASRA), fordi I gik i arkiverne. Tak til alle, der fortalte ærligt og åbent. 4 Kilder
Forord Den nyeste forskning har vist, at humlebien kan flyve. Det er godt nyt for humlebien, for forskerne har i mange år sagt, at dens summen omkring ikke er mulig. Vingerne er ikke store nok. Humlebien selv tager det nu roligt, den har alligevel aldrig taget forskernes påstande alvorligt. Der er meget, der ikke er muligt. Man kan heller ikke fusionere mange afdelinger med hver sin historie, kultur og traditioner, hvis det skal ske frivilligt. Disse påstande har AOF Center Midtjylland aldrig taget alvorligt, men summer som en anden humlebi videre rundt i alle regionens hjørner. Hvordan kan det lade sig gøre? Det kan det kun, hvis man respekterer hinanden og tror på det. Det kan det kun, hvis viljen er der, hvis man bøjer sig mod hinanden, hvis man finder en model og er parat til at rette på den, hvis det viser sig nødvendigt. Det kan det kun, hvis man har ligeværdighed, så hver afdeling har lige så meget at skulle have sagt som de andre, uanset størrelse og forudsætninger. Historien om fusionernes år frem til dannelsen af det AOF Center Midtjylland, vi kender i dag, er historien om at skabe noget stort på trods af alle odds. Den kan kun fortælles ved samtidig at fortælle historien om de afdelinger, der tilsammen udgør AOF Center Midtjylland. Man kan kun forstå nutiden ved at kende fortiden. En fortid, der for de enkelte afdelinger er præget af opture og nedture, kriser og fremgang, ildsjæle og hårdt arbejde. Hver historie fortæller om, hvordan en kultur blev til, hvordan forudsætninger blev, som de blev, og om hvorfor fusioner viste sig at være den eneste eller den bedste vej frem. Historien om AOF Center Midtjylland er historien om at gøre det umulige muligt. Om at ville fællesskabet og om at skabe en stærk enhed, der kan leve op til fremtidens krav, udfordringer og behov. Derfor er denne bog tilegnet alle dem, der i dag får AOF Center Midtjylland til at leve. Men den er også tilegnet alle dem, der engang for mange år siden tog et initiativ og alle dem, der gennem årtierne har lagt kræfter og hjerteblod i de respektive afdelinger. Uden dem havde der ikke været et AOF Center Midtjylland. November 2010 Jørgen Thyde, forretningsfører Jens Svenningsen, formand Forord 5
Epilog Der kom en mand cyklende i regnvejr. Det var mørkt, og hans cykel havde det ikke for godt. Dækkene var slidt ned, men han kunne ikke få nogle nye. Der var mangel på snart alt i Danmark. Han havde heller ingen lys på, for alt var mørklagt og skulle være det. Manden havde svært ved at se vejen, mens han cyklede de 15-20 kilometer i mørke og regn. Så kom han til et hus, hvor en gruppe mennesker var samlet. Kursister. Kun en smule lys trængte ud ved mørklægningsgardinerne. Manden gik ind i huset og underviste de næste to timer. Da han skulle til at cykle hele den lange vej tilbage til Viborg gennem den sene aften, kom han ud til en flad cykel. Punkteret. Manden underviste i AOF og havde engang været formand for afdelingen. Der var noget, der tvang ham ud på vintermørke landeveje. Der var en stædighed, en trods, en følelse af ansvar. Han gav ikke sig selv noget valg. Kursisterne i oplandsbyen skulle ikke vente forgæves. Denne mand er en del af den historie, der her skal fortælles. En midtjysk AOF-lærer i et besat Danmark. Han er en enkelt af mange, der gennem årene har ydet deres for at bringe viden og oplysning videre under alle forhold, og som tilsammen er historien om det, der er blevet til AOF Midtjylland. Adskillige årtier senere er det stadig det, det hele drejer sig om: At give viden videre, at skabe debat, at engagere. Det handler om at give større muligheder, skabe rammer for kreativ udfoldelse, øget kompetence, plads på arbejdsmarkedet, adgang til uddannelser. Historien om historierne Efterår 2010. Over hele Midtjylland mødte folk op på aftenskolers kurser for at være sammen om at synge, spille musik, lave pileflet, lære sprog, sy, dreje, male, svømme, træne eller noget helt andet. Over hele Midtjylland satte voksne mennesker sig på skolebænk for at få styr på ordene. De ville øve sig i at læse, de ville øve sig i at skrive, de ville indhente det, der ikke lykkedes den gang i folkeskolen. De fik måske en gang at vide, at de var dumme. De følte, at der var noget galt med dem. Men de var ordblinde, og nu tog de revanche. Over alt blev der kæmpet og vundet dette efterår. De skete alt sammen i efteråret 2010. Mennesker mødte op for at få det bedre med sig selv. De ville have det bedre fysisk, de ville have det bedre psykisk. De ville være sammen med andre mennesker. De ville trives. Og nogle var kommet til Danmark som indvandrere eller flygtninge, og de sad tålmodigt og kæmpede 6 Epilog
med de danske gloser. Der var også dem, der arbejdede for at få deres arbejdsplads til at fungere bedre. Hvordan behandler vi hinanden ordentligt? Hvordan undgår vi at blive stressede og lade det gå ud over kollegerne? Og der var dem, der gerne ville have nogle flere kompetencer, så de kunne begynde på en uddannelse, udvikle sig på deres arbejdsplads eller bare få adgang til arbejdsmarkedet. AOF Center Midtjylland arbejdede. Lærerne var rygraden, underviserne, der ikke bare gav viden videre, men som også skabte de rammer for samværet, der befordrer både indlæring og oplevelse. Nogle havde været med mange år, andre havde været med kort tid. De gav af sig selv, de inspirerede, de fik kurserne til at leve. Imens sad der mennesker bag skærme og telefoner og fik det hele til at køre. De administrerede og lagde puslespillets mange brikker, så det alt sammen gik op i en højere enhed. Endelig var der lederne og bag dem bestyrelserne. De tænkte ikke kun på dagen i dag, de tænkte også på dagen i morgen. De lagde planer, de overvejede, de diskuterede. De forsøgte at være et skridt foran, for det er vigtigt at kunne omstille sig, det er vigtigt at kunne tænke nyt, det er vigtigt at se behovene, næsten før de opstår. De havde visioner og turde have det. AOF Center Midtjylland var en levende organisme med mange led. AOF Center Midtjylland var landets største AOF afdeling og sad på hovedparten af de aktiviteter, der fandt sted i regionen. Hvordan var de kommet dertil? Hvordan var historien bag AOF Midtjylland? Det havde ledere og ansatte ikke tid til at tænke over. Hverdagen krævede alt for meget. AOF Center Midtjylland var en blæksprutte, der skulle kunne nå det hele. Armene var aftenskoler, TrivselsGruppen, daghøjskole, AOF Midt med undervisning af ordblinde og forberedende voksenundervisning. Der var ikke tid til også at tænke på, hvorfor vi overhovedet findes som én stor organisme. Men historien var der. Historierne var der i Silkeborg, Århus, Hadsten, Horsens, Randers, Viborg, Herning. Afdelinger, der var blevet fusioneret til først AOF Østjylland og siden AOF Center Midtjylland. Afdelinger, der havde hver deres historie, kultur, forudsætninger, traditioner. Derfor består beretningen om AOF Center Midtjylland af mange beretninger. AOF og karetmagerens søn Det skete i 1924. Socialdemokratiet gik syv mandater frem ved Folketingsvalget og blev for første gang landets største parti. Og karetmagerens søn, Thorvald Stauning, blev Danmarks første socialdemokratiske statsminister. Epilog 7
Arbejderbevægelsen rankede ryggen. Da Stauning gik til kongen, var Arbejdernes Oplysnings Forbund, forkortet AOF, blevet oprettet få måneder tidligere, i januar 1924. De kommende måneder blev der dannet oplysningsudvalg over hele landet. Der blev holdt møder, der blev sat noget i gang, der blev stiftet afdelinger. Det skete 7. april 1924 i Århus. Det skete en måned senere i Silkeborg og yderligere et par dage senere i Randers. Det skete i Herning i oktober 1924, og det fortsatte: En septemberdag to år senere rejste en typograf sig op på et arbejdermøde i Horsens, og tre uger senere gik man i gang i Viborg. Og i Hadsten mødtes repræsenter for børstenbindere, slagteriarbejdere, tømrere, murere, møllere og arbejdsmænd en dag i 1928 for at tænde oplysningens fakkel. AOF opstod i Århus, Silkeborg, Randers, Herning, Horsens, Viborg og Hadsten. Noget var skudt i gang, og tanken var ikke ny, alle steder havde der været tilløb, nogle havde holdt længe, nogle kort tid. Denne gang havde de et landsforbund i ryggen, og denne gang blev der holdt fast. Adskillige årtier senere var AOF i de syv byer forenet i AOF Midtjylland. Gennem en række fusioner havde man i et nyt årtusinde skabt en ny og stor afdeling, der havde mulighederne, midlerne og visionerne til at udvikle sig yderligere i en tid, hvor behovene ændrede sig, men hvor oplysning, viden og undervisning stadig var vigtige trin på vejen frem mod nye tider i en globaliseret verden. I de første fusioner var Silkeborg-afdelingen et vigtigt led. Fusionerne startede med, at AOF i Århus henvendte sig til AOF i Silkeborg, fordi det på dette tidspunkt var i Silkeborg, den økonomiske og strukturelle styrke lå. Til gengæld havde AOF Århus et enormt potentiale og en stolt historie. Tilsammen kunne de to afdelinger skabe noget stort: AOF Østjylland. Det blev starten, og fusionerne fortsatte, først i Østjylland, men siden mod vest, så navnet på et tidspunkt måtte ændres til AOF Midtjylland. Silkeborg var den økonomisk og strukturmæssigt stærkeste afdeling, da fusionerne tog fart. Afdelingen var op gennem firserne og halvfemserne vokset, blandt andet fordi byen havde en meget stor aftenskole og desuden havde stået for adskillige forsøgsprojekter inden for voksenuddannelse. Dertil kom, at ildsjæle havde fanget udfordringerne i luften og skabt landets første daghøjskole, introduceret jobrotation og taget initiativer inden for sundhed og livsstil, der blev kopieret over hele landet. Der var blevet opbygget et stærkt forgrenet net af aktiviteter inden for voksenuddannelsens store område, og det havde alt sammen bidraget til at skabe en økonomisk stærk afdeling. Det havde betydning, da fusionernes år begyndte. Derfor begynder denne historie i Silkeborg. Og den starter i 1924. 8 Epilog
Silkeborg Et møde på Café Remstrup Det var maj i Silkeborg. Bøgen var sprunget ud, det var forår. Om aftenen onsdag den 7. kom nogle mænd gående hen ad Søndergade. De skulle til møde på Café Remstrup. Et fællesmøde i arbejderbevægelsen mellem repræsentanter for fagbevægelse, Socialdemokratiet og partiets ungdomsafdeling. Dagsorden: Oprettelse af en oplysningsforening. Her startede det i Silkeborg. Den 7. maj 1924. Som i andre byer havde der været visse tilløb, der var løbet ud i sandet efter kortere eller længere tid. I 1907 oprettede arbejderbevægelsen en aftenskole, og den skiftevis døde ud og livede op, og så sent som i 1923 havde 21 elever tilmeldt sig. Heraf gennemførte dog kun de 11 sæsonens undervisning. Sangen har vinger, også i oplysningsarbejdet. Her synges der foran tavlen. Året er 1928. Silkeborg 9
Nu skulle det så være. AOF var blevet oprettet på landsplan, og i Silkeborg skulle der styr på tingene i en ny organisation. Et seks-mands udvalg blev nedsat, og den 23. juni 1924 var der stiftende repræsentantskabsmøde. Inden da var også andre dele af arbejderbevægelsen og de kooperative forretninger blevet inddraget: Fællesbageriet, Byggeselskabet af 1923 og Brugsforeningen. Alle var positive over for tanken om at få gang i et organiseret oplysningsarbejde i Silkeborg. Lærer Poul Nord blev første formand, og der blev etableret studiekredse om kooperationen, der blev vist film om sociale emner, og der blev forberedt egentlig undervisning. Allerede samme efterår blev der inviteret til det første offentlige arrangement: Torsdag den 2. oktober 1924 kl. 20 var alle velkomne til en aften i salen på Café Remstrup med musik, foredrag og fællessang. Der var underholdning ved Mogensens orkester og en trio, der spillede på cello, violin og klaver. Desuden var der sang ved én af byens musikalske ildsjæle, seminarielærer Mesell. Formand for oplysningsudvalget, lærer Nord, holdt foredraget, og her slog han fast, at dem, der udfører arbejdet, også skal høste frugterne. De små i samfundet skulle have kundskaber, så de kunne udfylde pladser i stat og kommune. Efter foredraget sang man Internationale. Det var et ambitiøst første arrangement i det nystiftede AOF Silkeborg. Desværre var salen ikke, som man havde håbet, stuvende fuld, men dette efterår i 1924 kom der alligevel for alvor gang i arbejdet. Første sæson bød på en aftenskole og en foredragsrække. Omkring 100 tilmeldte sig, og det var der god grund til at være tilfredshed med. Den 14. oktober startedes der, og på undervisningsplanen var der fag som dansk, regning, bogholderi, samfundslære, litteratur og Syning i aftenskolen. 1955. historie. Pas dit barn og sy din kjole Først i trediverne var der foredrag om nazismens og fascismens fremmarch i Europa. Men der var også foredrag om andre emner såsom det seksuelle spørgsmål. Nogle foredrag var mere populære end andre. I 1931 oplevede AOF 10 Silkeborg
Silkeborg således, at der stort set ingen kom til et foredrag om skolen og børneundervisning. Det fik Silkeborg Social-Demokrat til at spørge, om det mon var radioens skyld, at der oftere end tidligere er svigtende fremmøde til foredrag, koncerter, og teaterforestillinger? Fra 1934 kom der gang i en arbejderskole, hvor der blev undervist i faglige og sociale forhold. I arbejderskolen skulle deltagerne lære om socialismens ide og om arbejderklassens mål. Fra 1936 blev AOF Silkeborg biografejer, og de kommende årtier var Kino en vigtig del af det økonomiske grundlag. Det næste store skridt blev arbejderbevægelsens imponerende forsamlingsbygning, Sønderport, opført 1940, hvor AOF var en vigtig økonomisk garant i forbindelse med bygningen og den senere drift og vedligeholdelse. Og der skete hele tiden nyt: I 1940-41 blev der oprettet en ungdomsskole for ufaglært ungdom. Her var Silkeborg blandt pionererne, og de unge fik undervisning i fag som geometrisk tegning, brug af arbejdsredskaber, beton, bogføring for håndværkere mv. Nye fag kom til, og i februar 1944 blev der for første gang i AOF Silkeborg inviteret til udstilling af elevarbejder i den røde og den blå stue på Sønderport. Aftenskolens elevtal voksede: Midt i trediverne var der 480 elever, 10 år senere var tallet knap 1200. Efter yderligere ti år, i 1955-56, var tallet 1850. Da folk fik bil og mere fritid, ville de til udlandet. Der blev større interesse for at lære tysk og måske endda italiensk og spansk på aftenskole, for nu gik turen til Harzen og længere syd på. I 1964 sagde AOF Silkeborg farvel til ungdomsskolen, der blev kommunal. De såkaldte Martha-kurser fulgte med over i kommunalt regi. Hermed var det slut med at undervise piger i husgerning, kjolesyning, pleje af spædbørn og hygiejne i hjemmet. AOF Silkeborg havde sat noget i gang, nu tog kommunen over. Wigmar Edwart var startet som leder af aftenskolen i 1961, men efter 10 år sagde han farvel og blev i stedet forstander for Silkeborg Forberedelseskursus, der var etableret af AOF og kollegerne i SOF, samtidig med, at han var viceinspektør for ungdomsskolen. I hans 10 år som leder var der sket en voldsom udvikling fra 100 til 345 kurser og fra 1500 elever til 5500 elever om året. Han blev afløst af den hidtidige souschef, Niels Kristensen, der blev den første aftenskoleinspektør på fuld tid. Med indgangen til halvfjerdserne kom de første fremmedarbejdere, først og fremmest fra Jugoslavien, til Danmark. Et par år tidligere havde AOF Silkeborg startet undervisning i dansk for udlændinge, og nu tog disse kurser for alvor fart. Også på andre måder bar tilbuddene præg af tiden. Der blev fra først i halvfjerdserne således tilbudt forelæsninger i samarbejde med Folkeuniversitetet om Ungdomsoprørets alternative kultur. Silkeborg 11
Undervisning på arbejdspladserne I september 1975 holdt undervisningsminister Ritt Bjerregaard en tale, der fik stor betydning for AOF Silkeborg og for en yngre medarbejder i HK Silkeborg, Jørgen Thyde. Talen blev holdt i Uddannelsesrådet for Voksenuddannelse, og den handlede om, hvordan der er brug for en ekstra indsats for korttidsuddannede på arbejdspladserne. Undervisningsministeren gav de fire store oplysningsforbund hver et projekt, og AOF Danmark besluttede at lave opsøgende undervisning på arbejdspladserne. Ministeriet afsatte 350.000 kroner til projektet. Forretningsfører i AOF Silkeborg, Erik Jørgensen, gjorde et hurtigt og effektivt stykke forarbejde, og så gik projektet til Silkeborg. Formand for LO-Silkeborg, Viggo Madsen, fortalte om det på repræsentantskabsmødet, og nede i salen sad faglig medarbejder ved HK, Jørgen Thyde, og lyttede. Det kunne han godt tænke sig at være med til, sagde han spontant til dem, der sad omkring ham. Erik Jørgensen sad også i bestyrelsen som kasserer i AOF Silkeborg. Han kendte Jørgen Thyde fra hans arbejde i HK, og han spurgte ham nu, om han kunne tænke sig at være leder af Projekt Opsøgende Undervisning. Hvis han sagde ja, kunne han få ansættelse under AOF Silkeborg i ni måneder. HK ville dog ikke give ham orlov, for Jørgen Thyde havde et vigtigt arbejde som ansvarlig for a-kasse og kontingent. Det fik Thyde til at sige op, selv om det var højt spil. For hvad ville de ske efter de ni måneder? Danmarks første daghøjskole AOF Silkeborg Aftenskole havde haft administration hjemme hos Lis og Niels Kristensen, men nu var skolen så stor, at det ikke gik mere. I 1977 blev der derfor flyttet ind på øverste etage på den centrale ejendom Torvet 9. Her rykkede aftenskolen op i 1977, og her fik Jørgen Thyde fra 1. juni 1977 sin arbejdsplads som leder af Projekt Opsøgende Undervisning. 1400 ansatte på syv virksomheder fik tilbud om undervisning i regning, matematik, engelsk og tysk på arbejdspladserne. Projektet kørte til april 1978, og herefter var Jørgen Thyde i princippet arbejdsløs. Men sådan gik det ikke, for AOF oprettede i samarbejde med det lokale LO et fagligt sekretariat for at styrke det faglige oplysningsarbejde. Jørgen Thyde fortsatte nu sit arbejde i AOF som leder af det faglige sekretariat. Efter opsøgende undervisning på arbejdspladserne blev der fulgt op med undervisning for ledige. Det første kursus blev gennemført i 1978, og én af lærerne var Jens-Jørgen Pedersen, der havde undervist i engelsk under Projekt Opsøgende Undervisning. Han mente, at undervisningen af ledige ligefrem kunne udvikle sig til en slags højskole der kunne give point til uddannelse som en almin- 12 Silkeborg
29. januar 1979: Det er første kursusdag i Danmarks første daghøjskole, og Jørgen Thyde byder velkommen. delig højskole. Forskellen var bare, at her mødte man om morgenen og gik hjem til aften. Men når det er en højskole om dagen, kan det jo kaldes en daghøjskole, foreslog Jens-Jørgen Pedersens kone. Det fik mange til at protestere. En højskole er noget ganske særligt, det ord kan man ikke bare bruge til noget, der foregår om dagen, og hvor kursisterne ikke bor. Men ordet daghøjskole overlevede. Kurserne for ledige udviklede sig til et fire måneders forløb med start 29. januar 1979. Denne dag blev de danske daghøjskoler født i Silkeborg, og der var 40 tilmeldte kursister. Den 1. januar 1985 blev daghøjskolen en selvejende institution. Undervisningsministeriet ville give en bevilling på 400.000 kroner på den betingelse, at man var selvejende med egen bestyrelse, hvor både arbejdsgiver og arbejdstagerside var repræsenteret. Det gav en vis uenighed i Silkeborg, hvor blandt andre Jørgen Thyde mente, at daghøjskolen skulle forblive som en del af AOF. Men det var AOF-bestyrelsen ikke enig i, de mange penge var trods alt vigtige for daghøjskolen. Hermed var den første AOF daghøjskole i landet ikke mere en del af AOF. I andre byer, hvor daghøjskolerne var skudt op som paddehatte, fortsatte man under AOF. Silkeborg 13
Sprogskole På Christiansborg blev der vedtaget en lov om, at undervisning af flygtninge og indvandrere ikke mere skulle høre under fritidsloven. Det skulle fremover være en opgave, som amterne skulle løse. Også specialundervisningen var blevet skilt ud og havde fra 1980 ikke hørt under loven om fritidsundervisning. På Torvet 9 var der hermed to skoler med fælles administration: AOF Silkeborg Aftenskole under Niels Kristensens ledelse og special- og indvandrerundervisning, der blev ledet af Rudolf Engedal. Det faglige sekretariat udviklede sig også til en egentlig skole, AOF Faglige Skole, med hjemsted på Vestergade 77. En skole, der de kommende år uddannede hjemmehjælpere, dagplejere, pædagogmedhjælpere, mv. Rotation blev et nyt begreb, introduceret af AOF Faglige Skole. Det var en ordning med mange vindere og ingen tabere. Idéen gik ud på at give arbejdsløse et kursus, så de kunne gå ind på en bestemt arbejdsplads som vikarer, mens de fastansatte fik efteruddannelse. Ofte blev de ledige hængende, for nu var de blevet introduceret til arbejdet og arbejdspladsen, og når der blev brug for folk, stod de klar i kulissen. Alle var glade: Virksomheden fik efteruddannet medarbejdere og kunne sluse nye medarbejdere ind. De fastansatte fik mere viden. Og de ledige fik kurser og midlertidigt job, der kunne blive adgangskort til fast ansættelse. Jobrotation kunne kombineres med andre ordninger og blev det. I 1989 holdt VUS sit indtog i dansk voksenundervisning. De tre bogstaver stod for Voksen Uddannelses Støtte, og idéen var, at korttidsuddannede med støtte kunne få fri fra jobbet og komme på skolebænk i op til 16 uger. Det første kursus i Danmark blev afviklet i Silkeborg og var for pædagogmedhjælpere, der skulle opkvalificeres over 13 uger. VUS blev kombineret med UTB, Loven om uddannelsestilbud, der kunne bruges til at uddanne vikarer. Vagtskifte I 1992 trak Niels Kristensen sig som leder aftenskolen og blev efterfulgt af Rudolf Engedal. Den afgående leder havde været i spidsen i mere end 20 år, og i hans tid var aftenskolen gået fra 13.000 til 50.000 årlige undervisningstimer. Nu blev Rudolf Engedal spurgt, om han ville overtage aftenskolen samtidig med, at han fortsat var leder af special- og indvandrerundervisningen. Til gengæld kunne han uddelegere kompetence og opbygge sin egen struktur, blot han ville beholde det overordnede ansvar. Samme år rykkede AOF ud på en tidligere konfektionsvirksomhed på Ørnsø vej og opbyggede der ØrnsøCentret. August 1992 kom der gang i undervisning på det nye sted, mens fløjen til administration var ved at blive gjort klar, blandt andet havde AOF Faglige Skole investeret 350.000 kroner i edb-anlæg. 27. no- 14 Silkeborg
vember var der indvielse med et krus øl og en bid brød, som det hed i indbydelsen. Danmarks AOF-formand, Max Bæhring, stod for indvielsen og roste Silkeborg for at være konstruktiv og inspirerende for resten af landet. Den kunne de godt lide at høre i AOF Silkeborg. Lokalformanden, Ingrid Thorsted, talte varmt for stedets fremtid, og så blev der ellers sunget barbershop, danset mavedans og spillet jazz. AOF Kunstdaghøjskolen havde 300 elever årligt, der var knopskydning som Vejledningshuset, Uddannelseshjørnet og Idrætsdaghøjskolen. Aftenskolens administration var også flyttet ind på ØrnsøCentret, og skolen havde 175 lærere og 4500 elever, der blev undervist 40 forskellige steder i Silkeborg og omegn. Det gik stærkt. AOF Faglige Skole sikrede efteruddannelse for en række faggrupper og var gået fra en omsætning først i halvfemserne på tre-fire millioner kroner til en omsætning i 1997 på 30 millioner. Der blev i perioder dagligt undervist 400 kursister. Et nyt tiltag var også en særlig dagskole for dem, der havde problemer med ordene. På den kulturelle front blev det blandt andet i 1995 til Skolen for Teater, Dans og Musik, forkortet TDM. Reception på ØrnsøCentret. Sundhed og livsstil AOF i Silkeborg var i disse år to ben: Aftenskolen og AOF Kulturdaghøjskolerne, som øvrige aktiviteter hørte under. Der var mange blomster i AOF-buketten, og nogle blomster visnede, andre holdt sig ranke. Silkeborg 15
Jørgen Thyde var forstander for AOF Kulturdaghøjskolerne, der havde sin tid som ramme om en mængde aktiviteter, også faglig skole. Men der blev ændret på strukturen, og AOF Faglige Skole blev senere igen en selvstændig skole sammen med sprogskolen og aftenskolen. Fra omkring 2002 blev der sat ekstra meget fart på initiativer, der skulle få mennesker tilbage på arbejdsmarkedet eller uddannelse efter sygdom. Det kunne være ryggen eller andre fysiske problemer, der gjorde det svært at komme tilbage, men det kunne også være psykiske problemer som stress, angst eller manglende selvtillid, der blokerede. Ofte hang tingene sammen, og det var ikke muligt at sige, hvad, der var hvad. Stress var mere og mere blevet en folkesygdom, og det førte meget andet med sig. Center for Sundhed og Livsstil samarbejdede med både den enkeltes egen læge, sygehuset og sagsbehandleren på kommunen, og indsatsen var individuel samtidig med, at man indgik i et forløb sammen med andre og fik sociale oplevelser. Det nye center fik hurtigt et godt ry, og resultaterne var imponerende. På centret var der både træning, vejledning og undervisning, og det helt specielle miljø, der havde udviklet sig på ØrnsøCentret, gjorde sit til, at deltagerne fik stort udbytte af tilbuddet fra Center for Sundhed og Livsstil. Et varmt og trygt miljø, hvor de mange kursister på vidt forskellige tilbud trivedes sammen i et godt og befordrende samvær. Silkeborgs egne fusioner Den 1. januar 2004 fusionerede AOF Silkeborgs tre afdelinger til én afdeling. Det var en fusion, der samtidig gjorde Jørgen Thyde til forretningsfører for det samlede AOF. De tre enheder var aftenskolen, sprogskolen og faglig skole, og der blev nu dannet en ledelsesgruppe med Jørgen Thyde for bordenden. Baggrunden for den nye struktur var, at leder af AOF Aftenskolen, Rudolf Engedal, i løbet af 2004 ville gå på pension. Rudolf Engedal havde egentlig haft planer om at stoppe i 2000, da han blev 60 år, men det kunne han simpelthen ikke, for det var alt for spændende, det der skete i AOF Silkeborg. Udviklingen havde da også været voldsom, siden han tiltrådte som aftenskoleleder i 1992. Da omsatte aftenskolen for otte-ni mio. kroner årligt, men det ændrede sig. I stedet for en forventet nedgang i omsætningen, steg den kraftigt de følgende år. Det skyldtes specielt udviklingen på to områder: specialundervisning og sprogundervisning. I specialundervisningen blev der arbejdet under to love og med to arbejdsgivere. I den hensynstagende undervisning var det kommunen, der blev lavet aftaler med, og i den kompenserende undervisning var det amtet. Målgruppen var den samme, nemlig mennesker med fysisk eller psykisk handicap. Hensynta- 16 Silkeborg
gende specialundervisning under folkeoplysningsloven var for mennesker med et handicap i fag, der ikke havde noget med deres handicap at gøre, men hvor der blev taget hensyn i undervisningen. Den kompenserende specialundervisning derimod skulle direkte afhjælpe følgerne af handicappet, for eksempel tegnsprog for døve eller ridning for udviklingshæmmede. Denne undervisning foregik under lov om specialundervisning, og det var ikke mindst der, udviklingen for alvor tog fart for AOF Silkeborg. Der blev lavet aftaler med Århus Amt, og for første gang rykkede AOF Silkeborg ud over grænserne og dækkede også omegnskommunerne. Det var amtet, der ønskede en stor og erfaren skole med ekspertise og fuldtidsansat leder til at løse opgaven med kompenserende specialundervisning, selv om AOF i omegnskommunerne nu nok mente, at de selv kunne tage sig af det. 50 sprog på Sprogskolen AOF Silkeborg gennemførte nu en bred vifte af undervisning for ordblinde, døve, blinde, psykisk hæmmede, handicappede osv. Samtidig udviklede sprogskolen sig voldsomt. På et tidspunkt havde der været to-tre fuldtidsansatte og en gruppe lærere på deltid, men efterhånden krævedes der 40 fuldtidsansatte plus fortsat lærere på deltid. Denne del af AOF Silkeborgs virksomhed var krævende, for det var vidt forskellige kulturer, der her blev blandet. På et tidspunkt var der knap 50 sprog repræsenteret på Sprogskolen, alene kursister fra det tidligere Jugoslavien repræsenterede fire-fem sprog. På begge områder høstede AOF Silkeborg masser af erfaringer, og der var også gengangere af kursister, der både fik specialundervisning og sprogundervisning. Denne voldsomme udvikling betød, at folkeoplysning, specialundervisning og Sprogskolen under Rudolf Engedal omsatte for op mod 30 mio. kroner, og samtidig var der fart på AOF Faglige Skole under Jørgen Thyde, der omsatte for ligeså meget. Sådan var situationen, da Rudolf Engedal i 2004 gik på pension, og der blev fusioneret. I juni 2004 blev der holdt afskedsreception for Rudolf Engedal og hans kone Tove, der havde været kursussekretær. De gik begge af pr. 1. august, og Hanne Balo blev ny leder af aftenskolen. Hun havde hidtil været viceforstander på Sprogskolen, og nu indtrådte hun så i den samlede ledergruppe for AOF Silkeborg. Det var den afgående leder af aftenskolen, Rudolf Engedal, der selv havde peget på sin efterfølger. Hermed blev en tradition fulgt, hvor aftenskolens ledere selv udpeger deres efterfølgere. Silkeborg 17
Vi er landets mest solide afdeling Fusionen til én fælles afdeling kostede 1,3 mio. kroner i éngangsudgifter, og det gav underskud i AOF Silkeborg på knap en million. Men ingen skulle tage fejl: AOF i Silkeborg stod særdeles stærkt i 2004. Der var blevet omsat for 54 mio. kroner, og afdelingen var en virksomhed med 205 medarbejdere, hvoraf de 100 havde arbejde for AOF som hovederhverv. I 2004 kunne formand for AOF Silkeborg, Jens Svenningsen, på repræsentantskabsmødet komme med en god oplysning: Vi er Danmarks mest solide AOF afdeling. Alt inventar med videre var afskrevet, og egenkapitalen var på knap 11 millioner kroner. Men noget var gået tilbage i 2004. Regeringen havde igen lavet en del begrænsninger i muligheden for at få aktiviteter inden for uddannelse godkendt, og det havde betydet færre projekter i AOF Faglige Skoles regi. Til gengæld var der god gang i aktiviteterne i Center for Sundhed og Livsstil og i ErhvervsKonsulenterne. Der var også gang i FVU, og så var der driftsaftalerne med Silkeborg Kommune og Århus Amt om henholdsvis sprogundervisning og kompenserende undervisning. Der var således driftsaftaler med amt og kommune for 16 mio. kroner, men der var nedgang i antallet af flygtninge og indvandrere, og det kunne mærkes på Sprogskolen. AlmenSkolen stod for kompenserende undervisning af ordblinde og for FVU. Og så var der aftenskolen, der nød godt af problemer hos konkurrenten, SOF. Det havde giver AOF større markedsandel, så AOF Aftenskolen nu var altdominerende. I Silkeborg flyttede AOF Aftenskolen til Toldbodgade i starten af 2007. Center for Sundhed og Livsstil havde brug for mere plads på ØrnsøCentret, og aftenskolen ville gerne tættere på centrum. De mange lærere og brugere kunne dermed få det lidt nemmere, når de skulle omkring administrationen. Undervisningen skulle dog fortsætte på skoler, ØrnsøCentret og på Nylandsvej, hvor billedværkstedet havde lokaler. Aktiviteten var steget med næsten 10 procent på et år, og der var i denne sæson omkring 6000 kursister. Guldægget Center for Sundhed og Livsstil var blevet noget af et guldæg. Konceptet var efterhånden godt gennemprøvet, og erfaringerne kunne bruges over hele landet. Konceptet blev solgt til foreløbig Hjørring, Frederikshavn, Aalborg, Hobro, Vejle, Esbjerg og Ballerup. Sammen med Ballerup var Silkeborg desuden med til at starte et center i København, og der blev ydet konsulentbistand til projekter i Næstved, Slagelse og Odense. Med Gitte Frost i spidsen udviklede centret sig i Silkeborg, og den gode idé indtog landet med udgangspunkt i Silkeborg, hvor der senere blev oprettet et landsdækkende sekretariat. 18 Silkeborg
Alt i alt var det en særdeles stærk AOF-afdeling i Silkeborg, der gik ud af 2004. Den interne fusion havde været en styrkelse, og med mange strenge at spille på kunne fremgang det ene sted opveje tilbagegang det andet sted. AOF i Silkeborg var blandt landets største og økonomisk bedst funderede. Det var således fra en stærk position, næste kapitel nu blev skrevet: Fusion med AOF i Århus og dannelse af AOF Østjylland Vi mødes på Senioruniversitet Silkeborg. Kampene med ordene. Undervisning i Ordskolen i Silkeborg. Silkeborg 19
Medarbejdere fra AOF Midt Erhverv er til pædagogisk dag. Det sker én gang om året. Vejleder Helle Laursen hjælper kursister på Ressourser og muligheder i Silkeborg. 20 Silkeborg