Notat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune

Notat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune August 2015 Indhold 1 Resumé... 3 2 Indledning... 3 3 Hvorfor en indsats?... 5 3.1 Godkendelsesordning og varslingssystemet (VAP)... 7 3.2 Pesticidstrategi 2013-2015... 9 3.3 25 meter beskyttelseszone om vandindvindingsboringer... 10 3.4 Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder... 11 3.4.1 Sandjorde... 11 3.4.2 Lerjorde... 12 3.5 Er det udelukkende gamle pesticider vi finder?... 12 3.6 Opsummering... 14 4 Hvor skal der være en indsats? - Udpegning af særligt sårbare områder... 15 4.1 Notat: Statens udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlig Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande... 18 4.2 Bemærkninger til lovforslaget (LF56)... 18 4.3 Opsummering... 19 5 Hvad gøres der? - Indsatsplanlægning... 19 5.1 Nødvendige virkemidler i indsatsplanlægningen... 20 5.2 Indsats overfor fladebelastninger i landområder... 20 5.3 Indsats i områder med by aktivitet... 20 5.4 Indsats overfor punktkilder... 22

5.5 Retningslinjer for kommunens sagsbehandling... 23 5.6 Politisk vedtagelse af principper for indsatsplanlægning... 24 6 Hvad er omfanget? Hvad kan svare sig?... 24 6.1 Økonomiske betragtninger... 26 7 Henvisninger... 28 7.1 Lovhenvisninger... 29 8 Bilag... 29 1 Indledning... 30 2 Den Nationale Grundvandsovervågning... 30 2.1 Resultater for Grundvandsovervågningen 2014... 31 3 Datagrundlag... 32 4 Tilstand, udvikling og årsager... 34 5 Godkendte, regulerede og forbudte stoffer... 36 6 Dybdens betydning for fund af pesticider... 38 7 Boringer, der er lukket... 39 8 Fordeling af fund land, by og skov... 40 9 Sammenfatning... 43 10 Henvisning... 43 2

1 Resumé Dette notat er udarbejdet som materiale til at forstå baggrunden for den indsats, der gennemføres i Skanderborg Kommune for at beskytte grundvandet mod pesticider. Hele problemstillingen om pesticider i grundvandet er ikke mulig at forklare med få ord, da der ligger mange kompleksiteter bag. Dette gælder både love og regler, godkendelse og overvågning, samt antal stoffer, de kemiske egenskaber og en række geologiske forhold der påvirker. Ikke mindst er tid en væsentlig faktor i forståelsen af de fund der gøres af pesticider. I notatet er der dels beskrevet grundforudsætningerne om, at vi anvender rent grundvand til drikkevand. Dels er der beskrevet en gennemgang af lovgivning og vejledninger, der er meldt ud fra staten. Det er en beskrivelse af udviklingen fra 1998 og til i dag, hvor der er oplysninger om godkendelsesordning, varslingssystem og overvågning. Desuden er der beskrevet, hvilke pesticider, der bliver fundet og hvilke kilder, der kan være til denne forurening. Afslutningsvis er det beskrevet, hvordan Skanderborg Kommune vil gennemføre en indsats for, at beskytte grundvandet mod pesticider. De steder hvor den generelle indsats ikke er tilstrækkelig, samt omfanget og økonomien ved beskyttelse er beskrevet. 2 Indledning Det overordnede princip for grundvandsbeskyttelsen i Danmark er forebyggelse og indsats ved kilden frem for rensning og fortynding. Det skyldes, at den danske vandforsyning er baseret på rent grundvand, som ikke kræver videregående vandbehandling. Er en boring først forurenet med pesticider er det begrænset, hvad der kan gøres. Grundvandsbeskyttelse handler om at forebygge og ikke først forsøge at rette skaden, når forureningen er sket, så er det i de fleste tilfælde for sent. Den indsats, vi laver i dag, vil først kunne mærkes om mange år pga. vandets transporttid fra overfladen til grundvandet. Vi vil derfor også i fremtiden se gamle pesticider i grundvandet, som vi ikke kan gøre noget ved. Indsatsen, der laves i dag, er fremadrettet. Den samlede beskyttelse af grundvandet over for pesticider består af generelle og målrettede tiltag. De generelle tiltag 1 beskytter hele grundvandsressourcen, mens de målrettede tiltag beskytter grundvandet, hvor det er mest sårbart og indvindes til produktion af drikkevand. I Danmark varetages grundvandsbeskyttelsen både af staten, regionerne og kommunerne. Staten står for den generelle beskyttelse, regionerne for oprydning af punktkilder, mens kommunerne står for den målrettede beskyttelse. Den generelle beskyttelse varetages af Staten og består bl.a. af registrering og godkendelse af pesticider. I den målrettede beskyttelse ses på de områder, hvor der trods den naturlige beskyttelse og den generelle regulering alligevel er behov for en særlig indsats til sikring af drikkevandsinteresserne og dermed 1 F.eks. vandmiljøplaner, pesticidhandlingsplaner, godkendelsesordning for pesticider, harmonikrav for udspredning af husdyrgødning og obligatorisk 25-meter beskyttelseszone om vandindvindingsboringer m.m. Hertil kommer den konkrete regulering i form af tilladelses- og godkendelsesordninger for en række aktiviteter (bl.a. udspredning af slam) og placering og drift af anlæg (f.eks. spildevandsanlæg, listevirksomheder, husdyrbrug mv.). Ligeledes udgør den offentlige indsats mod jordforurening et væsentligt element i den generelle beskyttelse. 3

grundvandet. I kommunens indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse skal Skanderborg Kommune beskrive den nødvendige indsats, der skal til for at beskytte grundvandet. På baggrund af Drikkevandsudvalgets anbefalinger fra 1998 2, blev det derfor indført, at Staten skulle kortlægge Danmark. Formålet var at identificere disse områder, hvor der er behov for særlig indsats. Grundvandskortlægningen gennemføres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Disse områder udgør tilsammen ca. 50 % af Skanderborg Kommunes areal. Skanderborg Kommunes Vandforsyningsplan 2008-2016 har følgende overordnede målsætninger: At sikre godt og tilstrækkeligt drikkevand til borgerne i Skanderborg Kommune. At drikkevandsforsyningen baseres på rent grundvand, som overvejende kun bør gennemgå en normal vandbehandling. At vandforsyningen baseres på en decentral indvindings- og forsyningsstruktur med en høj grad af forsyningssikkerhed. At naturhensyn tilgodeses i de områder, hvor vandet indvindes og at brugen af pesticider minimeres. Når der konkret konstateres pesticider i grundvandsressourcen er det sjældent muligt præcist at konkludere, hvor forureningen kommer fra. Pesticiderne er på en eller anden måde nået ned i grundvandet, hvilket viser, at der i oplandet til den pågældende boring, hvor der er fund, findes områder, hvorfra pesticiderne kan sive ned uden, at de nedbrydes. Det kan være fra en mark, en vejrabat, et parcelhusområde, en vaskeplads for sprøjteudstyr eller fra andre kilder. De fleste aktivstoffer, som findes i grundvandet har været anvendt eller anvendes i forskellige sektorer, både i jordbruget og i byen, så det er som regel ikke muligt med sikkerhed at sige, hvorfra et fund stammer, når det først er nået grundvandet. Områder med indsatsbehov: En særlig indsats overfor pesticider skal målrettes de særlig sårbare områder, samt områder hvor spild og uheld er særligt problematisk for eksisterende forsyningsanlæg. Områder, hvor der skal ske en særlig indsats er: Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO). (Områderne fastsættes i henhold til Naturstyrelsens vejledning om BNBO) Områder, som vurderes at være særlig sårbare overfor pesticider. (Områderne fastsættes i henhold til Naturstyrelsens vejledning om indsatsplaner) Der laves en proportionalitetsvurdering af arealerne. 2 Drikkevandsudvalgets betænkning, 1998. (Miljøstyrelsen, 1998) 4

Arealmæssigt er de fleste arealer i Skanderborg Kommune velbeskyttede, og det vil vare mange år før en evt. forurening trænger ned i grundvandsmagasinerne. Geologisk kortlægning viser, at nogle områder ikke er tilstrækkeligt beskyttet fra naturen side. I disse områder er der derfor behov for en særlig indsats. Der konstateres stadig pesticider i grundvandet i Skanderborg Kommune, både i det gamle og det helt unge grundvand, både forbudte og godkendte pesticider findes (se bilag 1). En sikring af grundvandsressourcen kan omfatte indsatserne: Fortsat pesticidfri drift på kommunens egne arealer Pesticidfri drift i boringsnære beskyttelsesområder, hvor en konkret vurdering viser, det er nødvendigt, med henblik på at beskytte anlæg mod spild og uheld. Pesticidfri drift i grundvandsdannende oplande, der konkret vurderes sårbare, og hvor det kan svare sig at lave beskyttelse. Regulering af vaskepladser, hvor pesticider håndteres og sprøjteudstyr påfyldes og vaskes. Dette notat beskriver i afsnit 3 grundlaget for den særlige pesticidindsats i Skanderborg Kommune ud over den generelle regulering. Afsnit 3.4 er en gennemgang af kortlægningsgrundlaget. Områderne for den nødvendige indsats bliver vurderet i afsnit 4 og beskrevet konkret i de enkelte indsatsplaner. I afsnit 5 beskrives, hvilke indsatser overfor pesticider, Skanderborg Kommune vurderer, er nødvendige for at sikre beskyttelse af grundvandet. 3 Hvorfor en indsats? I løbet af 1990 erne begyndte man at analysere for pesticider i dansk grundvand, og det blev hurtigt klart, at grundvandet indeholdt pesticider. I 1996 orienterede Miljøministeren Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om, at der ville blive nedsat et udvalg under Miljøstyrelsen med berørte parter, der skulle redegøre for blandt andet: om den gældende lovgivning sikrer en tilstrækkelig beskyttelse af grundvandet Drikkevandsudvalgets betænkning kom i 1998 3. Udvalget anbefalede; at der gennemføres en kortlægning af, hvilke områder der er følsomme overfor pesticider at der tilvejebringes en hjemmel til mod kompensation til de berørte ejendomme at pålægge de nødvendige restriktioner i pesticidanvendelsen i disse områder at pesticidanvendelsen begrænses eller forbydes via indsatsplaner I 1998 blev Vandforsyningsloven revideret (Folketinget, 1997/98) med bestemmelser om udarbejdelse af indsatsplaner og grundvandsbeskyttelse. Parallelt hermed blev Miljøbeskyttelsesloven revideret med bestemmelser om regulering af pesticidanvendelser: 3 Miljøstyrelsen, 1998 5

26 a. Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter vandforsyningslovens 13 eller 13a, kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider 4. Efter vedtagelsen af ændringerne i Vandforsyningsloven iværksatte amterne en udpegning af Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), som blev inddelt i såkaldte indsatsområder, hvor der for hvert indsatsområde skulle udarbejdes en indsatsplan for drikkevandsbeskyttelse. Tabel 1 Ansvarsfordelingen vedrørende indsatsplanlægning i Skanderborg Kommune Myndighedsfordeling ved indsatsplanlægning, indsats overfor pesticider Grundvands Kortlægning Kortlægning af geologi, grundvand og kemi. Udpegning af særlig sårbare områder Indsatsplaner Anvendelse af pesticider Myndighedsbehandling Punktkildeforurening fra håndtering af pesticider (opbevaring, påfyldning og vask af sprøjter, afbrænding eller nedgravning af emballage) Kommunen Kommunen kan vælge selv at kortlægge Målrettet beskyttelse i form af rådighedsindskrænkninger i sårbare områder Nye forureninger: Kommunen via påbud. Tilladelser til nye vaskepladser Øvrige myndigheder og aktører Naturstyrelsen Et vandværk kan også selv kortlægge Generel beskyttelse og overvågning: Miljøstyrelsen Kampagner: Miljøstyrelsen Gamle forureninger: Region Midtjylland Tilsyn med eksisterende vaskepladser: NaturErhvervstyrelsen 4 Folketinget, 1997/98 6

Af bekendtgørelse om indsatsplaner fremgår det, at indsatsplanerne skal beskrive de nødvendige indsatser til at sikre drikkevandsinteresserne i områder med særlige drikkevandsinteresser 5. I Tabel 1 er ansvarsfordelingen vedrørende indsatsplanlægning i Skanderborg Kommune beskrevet. 3.1 Godkendelsesordning og varslingssystemet (VAP) Alle stoffer, der sælges som bekæmpelsesmiddel, skal være godkendt 6. Godkendelsesordningen bygger på informationer og modelleringer af aktivstoffernes egenskaber. Disse beregninger skal producenten oplyse om i sin ansøgning til godkendelsen. Vi har i Danmark en restriktiv godkendelsesordning, der giver os mulighed for at forbyde stoffer, som er tilladt i andre EU lande med henvisning til geologi og/eller klimaforhold. Godkendelsen indeholder flere parametre, som skal være overholdt. Bl.a. må et givet pesticid højest i 1 ud af 20 simulerede år (svarer omtrentligt til 5 % af de simulerede år) udvaskes i gennemsnitskoncentrationer, der ligger over 0,1 μg/l. Samme gennemsnitskoncentrationer gælder for metabolitter (nedbrydningsprodukter af aktivstoffer i pesticider). Den nuværende godkendelsesordning tager ikke direkte hensyn til transport i sprækker i jorden (præferentiel transport), hvor der ikke sker nedbrydning af stofferne. Modeller, der anvender præferentiel transport, kan benyttes, men det er ikke et krav fra myndighedernes side på nuværende tidspunkt. Om end man anerkender, at denne transportvej er væsentlig på lerjordene, har man endnu ikke fundet egnede værktøjer til at håndtere dette. De stoffer, hvor en "ad-hoc vurdering" skønner, at der er en potentiel mulighed for udvaskning, bliver undersøgt på varslingssystemets marker (se nedenfor). Resultaterne fra varslingssystemet bekræfter for størstedelen af stofferne, at modelsimuleringerne er konservative. 7 Det er almindelig accepteret, at præferentiel transport på lerjorde spiller en væsentlig rolle i udvaskningen af specielt stærkt, sorberende pesticider. Danske undersøgelser har også vist, at præferentiel transport på opsprækkede lerjorde er væsentlig for pesticidtransporten til det unge og højtliggende grundvand. I Rigsrevisionens beretning fra 2011 skrives der 8, at godkendelsesordningen ikke beskytter de særlig pesticidfølsomme områder. Ca. 8 % af de danske sandjorde er mere sårbare, end godkendelsesordningen forudsætter. I disse områder kan regelret anvendelse med godkendte midler være et problem for grundvandet. De pesticider, der gennem årene er fundet i grundvandet på landsplan og i Skanderborg Kommune, har alle været godkendt gennem godkendelsesordningen. Godkendelsesordningen er således ikke i sig selv nogen 5 Bekendtgørelse om indsatsplanlægning, 3 stk. 1 nr. 5. 6 Se http://mst.dk/virksomhed-myndighed/bekaempelsesmidler/sproejtemidler/ansoeger/ansoegningsformer-ogkrav/ for yderligere oplysninger om godkendelse. 7 Miljøministeriet, 2013 8 Rigsrevisionen, 2011 7

garanti for, at der ikke sker forurening. Derfor er der etableret et såkaldt Varslingssystem (VAP) 9, der registrerer udvaskning af pesticider ved regelret anvendelse. Varslingssystemet har givet anledning til revurdering af pesticider, da de blev udvasket på systemets forsøgsmarker. Varslingssystemet er således et redskab til at reducere konsekvenserne af, at godkendelsesordningen ikke altid er en sikkerhed for, at der ikke sker udvaskning. VAP består af 5 marker, hvor der er almindelig landbrugsdrift, og hvor stofferne kan testes under realistiske klima og jordbundsforhold. Markerne er intensivt instrumenterede således, at udvaskning af pesticider kan bestemmes og kvantificeres. VAP repræsenterer imidlertid ikke alle jordtyper, og derfor har der gennem to perioder været arbejdet med en metode, der kan udpege jordtyper, der er mere følsomme end de følsomste VAP lokaliteter, og som dermed ikke er med i beskyttelsesstrategien i godkendelsesordningen og VAP. 10 Det er ikke alle godkendte pesticider, der bliver testet på forsøgsmarkerne. Udvaskningsrisikoen for 50 pesticider samt 51 nedbrydningsprodukter er op til juni 2013 undersøgt på fem marker 11. Der findes pt. 173 godkendte midler i Danmark, dvs. at mindre end 1/3 af midlerne er testet på forsøgsmarkerne. Varslingssystemet er et vigtigt supplement til godkendelsesordningen, og moniteringsdata herfra har bidraget til regulering eller forbud af i alt 4 pesticider 12. I årsrapport fra varslingssystemet konkluderes følgende for hele moniteringsperioden (1999-2013): Undersøgelsen bygger på moniteringsresultater henholdsvis repræsenterende fund i en meters dybde (indhentet via dræn og sugeceller) og fund i grundvandsmoniteringsfiltre (1.5-4.5 meter under terræn, herefter m.u.t.). Af de 50 pesticider, der er blevet udbragt, blev 16 pesticider eller nedbrydningsprodukter heraf ikke fundet udvasket til jord- og grundvand i løbet af den samlede moniteringsperiode. 16 udbragte stoffer eller nedbrydningsprodukter fra disse gav anledning til en udvaskning gennem rodzonen til dræn og sugeceller, beliggende i ca. 1 m.u.t. i gennemsnitskoncentrationer over 0,1 µg/l og til sugeceller i samme dybde i tilsvarende koncentrationer. Andre 18 stoffer gav anledning til mindre udvaskning. Selv om flere af disse stoffer i 1 m.u.t. ofte blev fundet i koncentrationer over 0,1 µg/l, var der ikke tale om, at udvaskningen som årsgennemsnit oversteg 0,1 µg/l. Stofferne blev heller ikke fundet i grundvandsfiltrene i koncentration over 0,1 µg/l. 9 http://www.pesticidvarsling.dk/ 10 Mail fra den 23. oktober 2009 til Aarhus Kommune beskriver GEUS, hvorfor godkendelsesordningen, varslingssystemet mv. er en generel regulering, som ikke nødvendigvis sikrer grundvandet i udsatte områder. 11 GEUS, 2015 12 Miljøministeriet, 2013 8

3.2 Pesticidstrategi 2013-2015 Salget af pesticider på landsplan er ikke aftagende 13, og dermed er kilden til forureningerne alt andet lige ikke aftagende. Siden 2007 er sprøjtemidlers belastning af miljø og sundhed steget med 35 procent 14. Derfor har den tidligere regering sammen med Venstre, Konservative og Enhedslisten i februar 2013 lavet en aftale om sprøjtemiddelstrategi for 2013-2015 15. Formålet med strategien er at reducere sprøjtemidlernes belastning af sundhed, natur og miljø med 40 % inden udgangen af 2015. Sprøjtemiddelstrategien indeholder en lang række krav og initiativer over for dem, der bruger sprøjtemidler. I den nuværende plan for beskyttelse af miljøet Grøn vækst er der en række tiltag overfor pesticider. Med Grøn vækst er der vedtaget en 25 meter pesticidfri zone omkring boringerne. Denne zone udgør en begrænset del af de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og særligt sårbare områder. Som følge af Grøn vækst er der desuden pr. 1. juli i 2013 gennemført en forhøjelse af afgifterne på pesticider ud fra deres miljøeffekt. Der er imidlertid ingen sikkerhed for, at en afgift sikrer en mindre anvendelse af pesticider, da svingende priser på afgrøder på verdensmarkedet kan være afgørende for forholdet indtægter/udgifter. Tiltagene i Grøn vækst kan således være med til at reducere pesticidbelastningen, men er ikke en sikkerhed for at der sker en reduktion og heller ikke en sikkerhed for, at en eventuel reduktion sker i de særlig sårbare områder. Ifølge sprøjtemiddelstrategien skal der arbejdes på at nedbringe landbrugets afhængighed af sprøjtemidler. Landmændene bruger 93 procent af de sprøjtemidler, der hvert år bliver solgt i Danmark, til at bekæmpe ukrudt, sygdomme og insektangreb i deres afgrøder. Hertil kommer forbruget i gartnerierhverv og skovbrug. Nogle kommuner bruger sprøjtemidler til bl.a. at bekæmpe invasive plantearter såsom kæmpebjørneklo. Dette gælder ikke for Skanderborg Kommune. Derudover bliver sprøjtemidler brugt hjemme i danskernes egne haver og på golfbaner. Derfor fokuserer sprøjtemiddelstrategien på alle områder, for at opnå rent grundvand fremadrettet. Strategien indeholder følgende aktiviteter: Skrap godkendelse af sprøjtemidler Styrket indsats for beskyttelse af grundvandet Øget fødevaresikkerhed Skærpet kontrol med sprøjtemidler Investering i forskning og teknologi 13 Miljøstyrelsen, Bekæmpelsesmiddelstatistik 2012: Forbrug lavere end indkøb, 2013 14 Miljøstyrelsen, Sprøjtemiddelstrategien 2013-2015, 2013 15 Pesticidstrategien er forlænget til 2016 (Maj 2015). 9

Særlig indsats målrettet særlige målgrupper: Jordbrugere, dvs. landmænd, Gartnere og deres rådgivere, offentlige arealer, dvs. kommuner, regioner og statens arealer, golfbanerne og haveejerne. 3.3 25 meter beskyttelseszone om vandindvindingsboringer Med en ændring af miljøbeskyttelsesloven i juni 2011, blev der indført et krav om udlægning af en cirkelformet beskyttelseszone med en radius på 25 meter omkring alle boringer, der indvinder vand til almene vandforsyningsanlæg ( 21 b i loven). Formålet med zonen er at sikre en bedre beskyttelse af grundvand og drikkevand mod forurening med pesticider og disses nedbrydningsprodukter og nitrat. Figur 1 Forskellige zoner omkring en almene vandforsyningsboring, samt særlige drikkevandsområder (OSD) og sårbare områder. For boringer, der indvinder vand til almene vandforsyningsanlæg, har kommunen normalt udlagt et beskyttelsesområde, den såkaldte fysiske sikringszone eller fredningsbælte, på typisk 10 meter i radius, hvor der hverken må anvendes pesticider, dyrkes eller gødskes. Forureningskilder nær vandindvindingsboringer medfører en særlig risiko, fordi oppumpning af grundvand kan skabe»undertryk«tæt på den enkelte indvindingsboring, og derved trækkes overfladenært vand relativt hurtigt ned tæt ved boringen (den såkaldte tragt-effekt). Regelret anvendelse af pesticider og gødskning tæt på en indvindingsboring udgør derfor en særlig risiko for grundvand og drikkevand. Dette gælder også uheld, spild, ikke-regelret anvendelse og utætte/forkert konstruerede indvindingsboringer. Forbuddet mod pesticidanvendelse, dyrkning og gødskning i beskyttelseszonen omfatter kun erhvervsmæssig anvendelse. Ved erhvervsmæssig anvendelse forstås en person eller virksomhed, som har et CVR. nr. og er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt SKAT. Det svarer til at have en omsætning på minimum 50.000 kr. årligt. 10

3.4 Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder Kortlægning af grundvandsressourcen er en opgave, som Naturstyrelsen udfører 16. Kortlægningen bliver udført løbende og derefter overdraget til Skanderborg Kommune. Kortlægningen af nitratfølsomme indvindingsområder af hele OSD (områder med særlig drikkevandsinteresse) og indvindingsoplande udenfor OSD er endeligt færdig med udgangen af 2015. Kortlægningerne omfatter indsamling og analyse af data, som udover geologiske, geofysiske og hydrologiske data også indbefatter kemiske grundvandsdata. Pesticider opfører sig ikke så simpelt i undergrunden som bl.a. nitrat. Derfor har Staten på nuværende tidspunkt (juli 2015) ikke fundet en endelig metode til udpegning af pesticidfølsomme områder på alle jordtyper i Danmark. I sommeren 2015 er de første udpegninger af sprøjtemiddelfølsomme områder på sandjorde i høring. 3.4.1 Sandjorde I 2000 blev et projekt under GEUS (Danmarks Geologiske Undersøgelser) om karakteristika for pesticidfølsomme områder sat i gang, (KUPA-projekt Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer 17 ). Målet med projektet var at finde en metode til at karakterisere og identificere særligt pesticidfølsomme jordarealer, hvilket vil sige arealer, som er mere følsomme overfor udvaskning end den mest følsomme jordlokalitet i Varslingssystemet for Pesticider (VAP) (om VAP se afsnit 3.1). Staten har i februar 2015 endelig afrapporteret konceptet for udpegning af sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder. Konceptet beskriver, hvordan Staten har udpeget de sandede arealer, som er mere følsomme overfor udvaskning end varslingssystemt - VAP 18. Disse områder bliver udpeget af Miljøministen i en bekendtgørelse i løbet af efteråret 2015. De følsomme indvindingsområder på sandjorde er identificeret ud fra jordens følsomhed over for sprøjtemidler. Dette er baseret på en vurdering af jordens indhold af humus, ler, silt, fint sand og groft sand ned til to meters dybde 19. Konceptet har dog nogle begrænsninger, som gør, at flere arealer kan være sårbare overfor pesticider end de, som Staten har udpeget i dette koncept. Begrænsningerne af konceptet består i følgende elementer: Konceptet gælder kun for arealer i landbrugsarealer i omdrift, hvor overjorden ikke er gravet væk. Arealer som konceptet ikke gælder for er bl.a. golfbaner, byarealer, vej og jernbanearealer, havneområder, større anlægsområder, byparker og kirkegårde. 16 Jf. Vandforsyningslovens 11 og 11a. 17 www.kupa.dk 18 Naturstyrelsen, 2015 samt GEUS, 2013 19 Naturstyrelsen, 2015. 11

Ikke alle godkendte pesticider og nedbrydningsprodukter er omfattet af modellering, som danner baggrund for konceptet, jf. GEUS rapport fra 2013 - Afslutning af vurderingen af det oprindelige KUPA Sand 20. Der er ikke taget højde for områder med stor grundvandsdannelse. Der er ikke taget højde for områder med fund af godkendte og forbudte stoffer udenfor de udpegede områder. 3.4.2 Lerjorde Naturstyrelsen offentliggjorde i foråret 2015 GEUS rapport om vurdering af mulighederne for udpegning af pesticidfølsomme lerområder 21. Konklusionen er, at det ud fra den samlede gennemgang af alle analyserne og kendskab til de eksisterende data og nye forskningsresultater vurderes det, at det er muligt, at udvikle en metode til at udpege områder, der er mere følsomme eller lige så følsomme overfor udvaskning af sprøjtemidler til grundvandet som forsøgs-lermarkerne fra varslingssystemet (VAP). Der er ikke udarbejdet en metode til at identificere de særligt pesticidfølsomme lerjorde i GEUS rapport, men der kan peges på de data/elementer, der skal indgå i en sådan udpegning. På det nuværende datagrundlag er der ifølge Naturstyrelsen ikke et holdbart koncept for udpegning af sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI) på lerjord. Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen arbejder videre med udarbejdelse af koncept. Der kan søges midler i Miljøstyrelsen til udvikling af koncept. Der er ingen afklaring på, hvornår der foreligger et koncept og en udpegning, men ifølge Naturstyrelsen vurderes det, at der ikke foreligger et koncept eller udpegning inden de kommunale indsatsplaner skal være vedtaget med udgangen af 2017 22. 3.5 Er det udelukkende gamle pesticider vi finder? I hele perioden 1994 2015 er der samlet set blevet analyseret for 95 pesticider og nedbrydningsprodukter i Skanderborg Kommune. Af disse 95 stoffer er 25 stadig godkendte eller regulerede midler. Ud af disse 95 stoffer, blev der fundet 30 forskellige stoffer, hvoraf 18 i dag er forbudte, 10 regulerede og 2 godkendte. Forbudte pesticider forekommer i 31,2 % af alle undersøgte boringer, i 10,4 % af tilfældene over kvalitetskravet på 0,1 μg/l. De regulerede stoffer forekommer i 11,8 % af de undersøgte boringer, mens kvalitetskravet er overskredet i 2,1 %. Det skal bemærkes, at fund af høje koncentrationer af regulerede stoffer kan stamme fra en mindre restriktiv anvendelse før reguleringen, men da opholdstiden af grundvand, der indvindes fra vandværksboringerne ikke er kendt, kan disse forhold ikke kvantificeres. Ofte er der tale om lange filtre, der opblander vand med meget forskellig alder fra forskellige dybder i magasinerne. De godkendte stoffer forekom i perioden i 1,3 % af de undersøgte boringer (i alt 2 boringer, et alment vandværk og en enkeltindvinder), der har været fund over kvalitetskravet i et tilfælde. (læs mere i bilag 1) 20 GEUS, Afslutning af vurderingen af det oprindelige KUPA Sand, 2013 21 Vurdering af mulighederne for udpegning af pesticidfølsomme lerområder (SFO-ler) på grundlag af eksisterende data 22 Møde med Naturstyrelsens vandforsyningsrejsehold, Hammel 12. maj 2015 12

Hvert tredje fund af pesticider er af nedbrydningsproduktet BAM. BAM, som er et nedbrydningsprodukt af ukrudtsmidlet dichlobenil (bl.a. solgt under navnene Prefix og Casoron), har været forbudt siden 1996. Midlet er blevet brugt mange steder, bl.a. i juletræsplantager, på gårdspladser, boligområder og rundt om vandværksboringer for at holde arealerne fri for ukrudt. Miljøstyrelsen 1997 har anslået, at der fra 1970 til 1992 har fordelingen af brugen af dichlobenil været 90 % i juletræsplantager og planteskoler samt 10 % på udyrkede arealer, mens fordelingen er 50/50 mellem de to anvendelser i 1992-1993. Figur 2 viser, at der er eller har været fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter fra pesticider i ca. hver tredje boring i Skanderborg, hver 8. boring har et indhold af godkendte eller regulerede midler. Figur 2 viser, at der er fund af pesticider mange steder i kommunen (læs mere i bilag 1, om fund og om boringen er placeret i by, skov eller mark). Figur 2 viser, hvor der er analyseret for pesticider i Skanderborg Kommune, samt hvordan fund og ikke fund fordeler sig. Der lukkes boringer pga. fund af pesticider i Danmark. Men, hvor mange boringer, der på landsplan bliver lukket har været vanskeligt at opgøre, fordi der ikke har været en systematisk indberetning og opgørelse. I Skanderborg Kommune er der fra 1994-2015 sløjfet 10 boringer pga. af overskridelse af grænseværdien for pesticider, og yderligere 8 boringer er sløjfet med fund under grænseværdien. Antallet af boringer, der er sløjfet, er opgjort efter, hvor der i den seneste analyse har været fund af pesticider enten over eller under grænseværdien. 5 almene vandværk har haft boringer med fund af pesticider over grænseværdien, 13

som de har sløjfet og yderligere 5 almene vandværker har sløjfet boringer, der hvor der har været fund af pesticider under grænseværdien. Vandværkerne indvinder vand fra varierende dybde. Generelt indvindes der fra boringer, der er mere en 30 m dybe. Det tager generelt flere årtier for regnvand at sive fra overfladen ned til disse dybder. De pesticider, der findes i vandværksvand kan således i visse områder være mere end 50 år gamle. Det er derfor relevant at se på, om det øvre unge grundvand også er påvirket af pesticider for dermed at se på udviklingen. Dette er blevet undersøgt i den nationale grundvandsovervågning 23. Her er det påvist, at der ses en bedring i det yngre grundvand. Dvs. de tiltag, der er gjort for at mindske udvaskningen af pesticider til grundvandet har hjulpet. Men det konkluderes også, at der stadig findes pesticider i det yngste grundvand, både forbudte og godkendte midler. Tabel 2 Tabellen viser en opgørelse af fund af pesticider og overskridelser i boringer i det øvre grundvand i Skanderborg Kommune (Udtræk fra GEUS Jupiter 6. august 2015). Alle indvindingsboringer Antal boringer Antal boringer i % I alt Fund u. gr. Fund over gr. Fund u. gr. Fund over gr. I alt 2010-2015 (aktive boringer) 140 28 6 20,0 % 4,3 % 24,3 % 1994-2015 (alle boringer) 240 53 29 22,1 % 12,1 % 34,2 % I bilag 1 er der en nærmere gennemgang af fund af pesticider i Skanderborg Kommune. 3.6 Opsummering Naturstyrelsen opsummerer i deres vejledning om indsatsplaner (kap 7): Godkendelsesordningen for sprøjtemidler sikrer med sine restriktive kriterier generelt mod, at sprøjtemidler udvaskes til grundvandet. Godkendelsesordningen for sprøjtemidler hindrer dog ikke fuldt ud sprøjtemidler i at nå grundvandet, når midlerne anvendes på særligt følsomme jorde. Eventuel udvaskning af godkendte sprøjtemidler til grundvandet over grænseværdien for grundvand og drikkevand overvåges via undersøgelser af godkendte sprøjtemidler på testmarker i Varslingssystem for udvaskning af Pesticider til Grundvand (VAP). De arealer, som er relevante i forhold til en supplerende beskyttelse gennem en kommunal indsatsplanlægning mht. sprøjtemidler, er derfor sandjorder, som er mere følsomme end testmarkerne i varslingssystemet. På disse arealer kan der således være risiko for udvaskning til grundvandet, selv om sprøjtemidlerne er godkendt og anvendes regelret. For andre jorder end sandjorder, bl.a. lerjorder henvises i vejledningen om indsatsplaner til afsnit 3.7.2 i samme vejledning (senere beskrevet her i afsnit 4). Det vil sige, når vi stadig finder godkendte pesticider i grundvandet kan det skyldes følgende forhold: 23 GEUS, Grundvandsovervågning 2014. Status og udvikling 1989-2013, 2015 14

- Pesticiderne er anvendt regelret på særligt følsomme arealer (hvilket er lovligt) - At pesticider er brugt tæt på en indvindingsboring, hvor det via det helt unge grundvand er trukket ned i magasinet. - At midlet endnu ikke er testet på VAP. Vi har kun testet under en tredjedel af de godkendte midler og en andel af disse må forventes at have uønskede udvaskningsegenskaber. - At der har været uheld og uhensigtsmæssig håndtering herunder ulovlig anvendelse af et pesticid. - At der sker nedsivning langs utætte boringer. For at sikre rent drikkevand til alle borgerne i Skanderborg Kommune også i fremtiden, er det nødvendigt at sikre de arealer, der er udpeget som særlig følsomme overfor bl.a. pesticider. Er en boring først forurenet med pesticider, er det begrænset, hvad der kan gøres. Grundvandsbeskyttelse handler om at forebygge og ikke først forsøge at rette skaden, når forureningen er sket, så er det i de fleste tilfælde for sent. Den indsats, vi laver i dag, vil først kunne mærkes om mange år pga. vandets transporttid fra overfladen til grundvandet. Vi vil derfor også i fremtiden se gamle pesticider i grundvandet, som vi ikke kan gøre noget ved. Indsatsen, der laves i dag, er fremadrettet. 4 Hvor skal der være en indsats? - Udpegning af særligt sårbare områder I gennem den Statslige grundvandskortlægning modtager kommunerne udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder. Staten har ikke udpeget alle pesticidfølsomme områder. Det er derfor nødvendigt, at kommunen vurderer hvilke områder, der er sårbare. I vejledning til indsatsplan skriver Naturstyrelsen: Ved udarbejdelse af en indsatsplan skal kommunalbestyrelsen altid forholde sig til alle relevante forureningskilder, f.eks. nitrat, sprøjtemidler eller andre stoffer. Det er et krav, at indsatsplanen angiver en detaljeret opgørelse over behov for beskyttelse, jf. indsatsplanbekendtgørelsens 3, stk. 1, nr. 5. Indsatsplanerne skal derfor omfatte alle forureningskilder. Hvis det er et indsatsområde inden for et nitratfølsomt område, skal der sandsynligvis foretages indsatser over for nitrat, men der kan på baggrund af en konkret vurdering også være tale om sprøjtemidler, opløsningsmidler mv. Naturstyrelsen orienterede i et brev den 6. oktober 2011 24 alle landets kommuner om, at lovgrundlaget er tilstrækkeligt til, at kommunalbestyrelsen kan udstede påbud efter Miljøbeskyttelsesloven 26 a om rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, også selvom der ikke foreligger en statslig pesticidkortlægning. Dvs. det er muligt for kommunerne at give påbud mod brug af pesticider også selv om 24 Naturstyrelsen, Brev til alle kommuner: Indsatsplaner og Miljøbeskyttelseslovens 26a, 2013 15

Staten ikke har udpeget pesticidfølsomme områder. Det er en forudsætning for påbuddet, at kommunen kan tilvejebringe tilstrækkelig dokumentation for, at det pågældende område er følsomt for pesticider, og at påbuddet ikke er mere vidtgående end nødvendigt. I brevet fra Naturstyrelsen beskrives følgende om udpegning af disse områder: Det fremgår af bemærkningerne til loven, at man for pesticider ikke på samme måde som for nitrat kan identificere områder, der er velbeskyttede, og områder, der er dårligt beskyttede. For pesticider kan man derfor være nødt til at udpege de områder, hvor grundvandsdannelsen er særlig stor, og hvor risikoen for forurening af grundvandet derfor alt andet lige er større end andre steder. Staten udpeger nitratfølsomme indvindingsområder i forbindelse med den statslige kortlægning. Områder med stor grundvandsdannelse kan udledes på baggrund af denne kortlægning. En kombination af konkret viden om stor grundvandsdannelse, viden om den konkrete arealanvendelse samt viden om forureningskilder vil dermed kunne udgøre tilstrækkeligt grundlag for kommunernes vurdering af, hvorvidt det er nødvendigt at iværksætte en indsats for at beskytte grundvandet mod pesticider. Her skal dog tilføjes endnu en bemærkning fra forarbejdet til loven, som ikke er med i Statens orientering til kommunerne. Det er ikke meningen, at der skal ske indgreb for den eksisterende lovlige gødnings- og pesticidanvendelse overalt i de således udpegede områder. Efter udpegningen er det derfor relevant at inddrage grundvandsressourcens sårbarhed og størrelse i forhold til prognoser for det fremtidige vandforbrug. De valgte indsatser må ikke være mere indgribende, end målet med indsatsen tilsiger (proportionalitetsprincippet). På den baggrund er det i Vejledning om indsatsplaner (side 11-12) beskrevet, at viden om konkrete forhold kan pege på behovet for at gennemføre en særlig indsats. De konkrete forhold kan være en eller flere af følgende: Stor grundvandsdannelse Særlig ringe naturlig beskyttelse af grundvandet, f.eks. tynde jordlag beliggende over kalken eller krystallinske bjergarter Fund af i dag godkendte sprøjtemidler i grundvandet. I december 2011 fremlagde Rigsrevisionen en beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider 25. Beretningen omhandler perioden fra vedtagelse af lovgivningen vedrørende pesticidindsatser i 1998 frem til Naturstyrelsens udsendelse af ovenstående brev i oktober 2011: Desuden skal Rigsrevisionen pege på, at Miljøministeriet ikke har tilvejebragt et grundlag for udpegningen af særligt pesticidfølsomme områder, som udgør en lille del af arealet i Danmark. De særligt pesticidfølsomme områder er ikke beskyttet af godkendelsesordningen og varslingssystemet for nedsivning 25 Rigsrevisionen, 2011 16

af pesticider, hvorfor der kan være behov for særlig beskyttelse heraf. Samtidig har Miljøministeriet ændret retsopfattelse af kommunernes adgang til at sikre særligt pesticidfølsomme områder, så kommunerne herefter har mulighed for at udstede påbud om ikke at anvende pesticider uden at afvente et grundlag herfor fra ministeriet. Ministeriet informerede imidlertid ikke kommunerne herom. Disse forhold har medført en risiko for en uensartet forvaltning af sikringen af de særligt pesticidfølsomme områder og kan have svækket den lokale sikring af disse områder mod nedsivning af pesticider over grænseværdien til grundvandet. Samlet set har manglerne i Miljøministeriets gennemførelse af de forebyggende initiativer medført en risiko for, at der har kunnet ske nedsivning af pesticider over grænseværdien til grundvandet Rigsrevisionen tydeliggør her, at kommunerne har en mulighed for at gøre en indsats på trods af, at der endnu ikke foreligger en vejledning om udpegning af pesticidfølsomme områder. Desuden fremhæves det at den manglende hidtidige indsats kan have medført fortsat/øget forurening af grundvandsressourcerne. Det beskrives endvidere, at godkendelsesordningen og varslingssystemet ikke er en garanti, at der ikke sker udvaskning over grænseværdierne på de særligt sårbare områder, samt at indsatsplanlægning er af forebyggende karakter. Rigsrevisionen fulgte beretningen op med et nyt notat i november 2014, hvor de konstaterede, at der stadig ikke forelå et fagligt grundlag for udpegning af særligt pesticidfølsomme områder. Dette notat er skrevet før Staten kom med en udpegning for sprøjtemiddelfølsomme områder på sandjorde. I januar 2013 forespurgte landbrugets erhvervsorganisation Landbrug & fødevarer Naturstyrelsen om, hvorvidt grundlaget for, at Aarhus Kommune gennemfører indsatser overfor landbrugets anvendelse af pesticider, var til stede 26. Naturstyrelsen svarede, at vandforsyningslovens 13a giver kommunen mulighed for at vedtage en indsatsplan for et område, hvis det vurderes, at det er nødvendigt for at sikre drikkevandsressourcerne. Dermed havde Aarhus Kommune lovhjemmel til at lave en indsats. Naturstyrelsen svarende endvidere følgende: Aarhus Kommunes anvendelse af parameteren stor grundvandsdannelse, som et af flere kriterier for fastlæggelse af indsatsområdet for pesticider, er kommunes ansvar. Jeg vil dog i den forbindelse fremhæve, at det afspejler Naturstyrelsens anvendelse af stor grundvandsdannelse som parameter ved vurdering af risiko ved byudvikling i områder med særlig drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Styrelsen har i den forbindelse valgt denne parameter som udgangspunkt for vurderingen, fordi man i områder med stor grundvandsdannelse alt andet lige vil have en relativ hurtig og stor transport af eventuel forurening til grundvandet. Naturstyrelsen vurderer herudover, at de øvrige parametre som kommunen har lagt til grund ved fastlæggelse af indsatsområdet, er relevante, i og med at man blandt andet inddrager grundvandsressourcens sårbarhed og størrelse i forhold til prognoser for det fremtidige vandforbrug. 26 Aarhus Kommune, 2013 17

4.1 Notat: Statens udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlig Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande I forbindelse med Vandplan I lavede Staten et notat til planernes retningslinjer 40 & 41, som omhandler kommunens retningslinjer i forbindelse med byudvikling og ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande udenfor. Det er det, der henvises til i Naturstyrelsens svar til Landbrug & Fødevarer (se ovenstående). Heri skriver Staten følgende: Selvom byudvikling samt andre kommuneplanlagte aktiviteter i de fleste tilfælde ikke medfører, at der sker udvaskning af nitrat, kan NFI, som en analogibetragtning, anvendes til at definere, hvor der bør tages særlige grundvandshensyn. Det skyldes, at NFI blandt andet er defineret som områder med ringe dæklag over grundvandsforekomsterne og stor grundvandsdannelse, hvor risikoen for forurening af grundvandet derfor alt andet lige er større end andre steder. NFI er således valgt som bedste tilgængelige parameter for vurderingen af et areals sårbarhed over for forurening af grundvandet, vel vidende at der ikke derved tages højde for alle faktorer i jord og grundvand, som styrer udvaskningen af forurenende stoffer, herunder pesticider. 4.2 Bemærkninger til lovforslaget (LF56) Der er rigtig mange stoffer og deres nedbrydningsprodukter, som i dag er godkendte, hvor vi ikke har kendskab til om de findes i vores grundvand. Det skyldes, at der kun analyseres for et begrænset antal pesticider og nedbrydningsprodukter i de almene drikkevandsboringer. Lovforslaget om indsatsplanlægning blev første gang fremlagt i 1999. I bemærkningerne til lovforslaget (LF56) beskrives grundlaget for, at det er nødvendigt med yderligere regulering og kortlægning: Tilbage er, at Drikkevandsudvalget har anbefalet, at det bliver muligt ud over den generelle regulering af pesticider og gødningsanvendelse, at sikre at der ikke sker en uacceptabel anvendelse på særligt sårbare arealer, der er væsentlige for drikkevandsproduktionen. Imidlertid kan godkendelsesordningen ikke give nogen absolut garanti for, at de højst tilladelige grænseværdier for drikkevand fremtidigt kan overholdes overalt. Drikkevandsudvalget anbefaler derfor, at der gennemføres en følsomhedskortlægning, for at vurdere, hvor der er behov for at indføre en ekstra sikkerhed mod forurening med pesticider. Hvor en sådan kortlægning dokumenterer, at der for at opretholde en høj grundvandskvalitet, egnet til produktion af drikkevand uden videregående rensning, er behov for at forbyde eller begrænse anvendelsen af pesticider i et område, skal dette indarbejdes indsatsplanen for området. Om omfanget af de arealer, man forventede kunne blive berørt af indsats, skrives der i lovforslaget under økonomiske konsekvenser: 18

For pesticider er det langt mere usikkert hvor store arealer, der kan blive berørt. Miljøstyrelsen har i samarbejde med GEUS anslået, at arealet kan være større, muligvis 15-20 pct. af Danmarks areal. Det område, hvor der skal indgås aftaler om pesticider kan forsigtigt sættes til 10 pct. af Danmarks areal eller ca. 4.300 (km2) (430.000 ha). Ved samme kompensation som for nitrat nemlig 1.000 kr./ha bliver den årlige udgift således 430 mio. kr. Grundlaget for lovgivningen er således, at der forventes en indsats på dele af landets arealer, som er mere sårbare, end godkendelsesordningen og varslingssystemet forudsætter, samt at jordbrugerne kan forvente en kompensation for pesticidreguleret drift på ca. 430 mio. kr. pr år 27. 4.3 Opsummering Fund af pesticider i hver 3. boring i Skanderborg Kommune tyder på, at ikke alle områder i kommune er velbeskyttet. På baggrund af disse fund, samt begrænsningerne i SFI sandkonceptet og den manglende udpegning af pesticidfølsomme lerjorder, vurderer Skanderborg Kommune, at der kan være behov for en indsats udenfor de af Staten udpegede SFI områder. De sårbare områder i Skanderborg Kommune udpeges derfor som værende sammenfaldende med den statslige udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), da NFI områderne er sammenfaldende med de områder hvor der er stor grundvandsdannelse (jf. Statens udmelding om retningslinje 40 & 41 beskrevet i afsnit 4.1). Særlig sårbare områder: Skanderborg Kommune vurderer derfor, at en kombination af NFI udpegningen og viden om stor grundvandsdannelse danner det bedst tilgængelige grundlag for vurdering af områder, som er særlig følsomme overfor pesticider. 5 Hvad gøres der? - Indsatsplanlægning Der er nogle særligt sårbare områder, hvor den generelle nationale regulering ikke er tilstrækkelig for at beskytte grundvandet. Derfor vil Skanderborg Kommune i indsatsplanen sikre, at disse områder beskyttes ved at forebygge og gøre en indsats ved kilden frem for at skulle rense og fortynde os ud af et evt. problem. Dette lægger sig op ad de overordnede principper for drikkevand i Danmark om minimal behandling af vores grundvand til drikkevand 28. I det følgende vil det blive beskrevet, hvad det er for typer af indsatser, der kan komme på tale i en indsatsplan. 27 Folketinget, 1997/98 28 Folketinget, 1997/98, som danner grundlaget for grundvandskortlægningen. 19

5.1 Nødvendige virkemidler i indsatsplanlægningen Skanderborg Kommune kan iværksætte indsatser for pesticider i de områder, hvor en konkret vurdering viser, at det er nødvendigt. I særlig sårbare områder og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), kan det være relevant at vurdere, om der er behov for en særlig indsats for anvendelse og håndtering af pesticider. Beskyttelsesbehovet vurderes for hvert hovedforsyningsområde 29 hovedsageligt ud fra det pågældende områdes ressourcemæssige betydning, sårbarhed, arealanvendelse og forureningstrusler. Med i betragtningerne er også, om det kan betale sig at lave indsatsen i det pågældende område, eller om der er billigere alternativer for at sikre forsyningssikkerheden for de enkelte vandværker i hovedforsyningsområdet. 5.2 Indsats overfor fladebelastninger i landområder Landbruget, skovbrug, gartnerier, frugtavl, planteskole mv. står for ca. 99 % af det samlede forbrug af pesticider i Danmark. Landbruget tegner sig for den største andel af anvendelsen 30. Der findes områder, som er mere sårbare end de jorder godkendelsesordningen, varslingssystemet mm. baseres på, som beskrevet ovenfor. I disse områder er der en risiko for, at der kan ske udvaskning af pesticider, selv ved almindelig regelret anvendelse. Analyser af grundvandet under by- og landområder viser, at der er forskel på, hvad man finder. De forskellige mønstre i fund fra land- til byområder, er i sig selv en dokumentation af, at der siver noget ned fra både by- og landområder 31. Landområder: Indsatserne gennemføres som udgangspunkt som frivillige aftaler. Indsatserne kan suppleres med krav om pesticidfri drift iht. Miljøbeskyttelseslovens 24 og 26a, hvis det ikke er muligt at gennemføre frivillige aftaler. 5.3 Indsats i områder med by aktivitet Region Midtjylland har lavet en undersøgelse 32 af en velafgrænset parcelhusby med 4000 indbyggere i Harlev i Aarhus Kommune. Undersøgelsen er lavet for at belyse, hvordan mange små punktkilder tilsammen påvirker grundvandsressourcen. Undersøgelsen viser, at byen bidrager negativt til grundvandskvaliteten i Aarhus. 29 I den kommende vandforsyningsplan for 2016-2023 vil Skanderborg Kommune blive delt op i 8 hovedforsyningsområder, indenfor hvilke det skal sikres at tilstrækkelig ressource er beskyttet for området forbrugere. 30 Naturstyrelsen, Udkast til vejledning om indsatsplaner kap 7, 2015, s. 9. 31 Miljøstyrelsen, Pesticider i dansk grundvand; GRUMO- og Boringskontroldata. Miljøprojekt nr. 1033, 2005 32 Region Midt, 2012 20

Der er etableret 17 boringer med 34 filtre ved potentielle punktkilder i byen og nedstrøms Harlev by. Vandprøverne til pesticidanalyser er primært udtaget nedstrøms byområdet i intervallet 0-35 m under terræn og er således et udtryk for opblandede gennemsnitsværdier af det grundvand, der strømmer fra byområdet. I Harlev-undersøgelsen er der i 2 ud af 3 boringer fundet pesticider. Der er overskridelser i 4 ud af 9 boringer. Koncentrationerne indikerer således også, at byer udgør en risiko overfor grundvandet. Ofte ses flere forskellige pesticider i prøverne. I 3 af boringerne er grænseværdien for sum af pesticider på 0,5 µg/l overskredet. Der er ikke fundet noget mønster i, hvilke pesticider, der findes. Fundene er forskellige fra boring til boring. Der findes både tidligere anvendte pesticider, samt pesticider, som stadig anvendes i dag. Blandt andet er der fundet glyphosat, som er et aktivt stof i bl.a. Round-Up, to steder i vandprøver fra 22-25 m u.t. På landsplan konstateres der forurening med pesticider nogenlunde lige ofte i landområder og byområder, men når der konstateres fund i byområder er det ofte større koncentrationer 33. Dette peger på, at der er et behov for en særlig indsats i byområder. En væsentlig problemstilling i byområder er befæstede arealer, hvor GEUS vurderer, der er en særlig risiko i forhold til grundvandet. Under fliser og grusindkørsler mv. er den biologiske zone meget lille, da den oftest bliver gravet væk under etableringen af de befæstede arealer. De betyder, at omsætningen af pesticider ikke kan ske, hvor den er beregnet til at ske. Dette kan give uønsket nedsivning af pesticider uden nedbrydning. Det offentlige forbrug af pesticider er reduceret markant de seneste år og er siden 1995 faldet med over 90 %. Tilsvarende reduktion er ikke sket i det private forbrug, som i samme periode er steget med 11 %. Privates forbrug af ukrudtsmidler, som generelt anses for at være de mest problematiske for grundvandet, er i dag 10 gange større end det offentliges (regnet i kg/aktivstof) 34. Dertil kommer, at al erhvervsmæssig anvendelse er forbundet med et uddannelseskrav af enten 12 timers eller 14 dages varighed for henholdsvis enkelte udbringninger af få timers varighed eller gentagne og længerevarende pesticidudbringninger. Tilsvarende uddannelseskrav er ikke gældende for private, og manglende viden kan derfor medføre øget risiko for spild, uheld samt ikke regelret anvendelse af pesticider såsom overdosering og anvendelse af forkerte produkter. Offentlige arealer: I Skanderborg Kommune anvendes der ikke pesticider på offentligt vedligeholdte arealer. Den nødvendige indsats i byerne er derfor koncentreret om anvendelsen på privatejede og erhvervsdrivendes arealer. 33 GEUS, Grundvandsovervågning 2009. Status og udvikling 1989-2008, 2010. 34 Miljøministeriet, Byudvikling og risiko for forurening af grundvandet med pesticider, 2013 21

Miljøministeriet har meddelt, at kommunerne har mulighed for at pålægge private haveejere restriktioner i BNBO 35 (efter Miljøbeskyttelseslovens 24), hvis det ikke er muligt at gennemføre frivillige aftaler. Miljøbeskyttelseslovens 26a (som henvist til i afsnit 5.2) kan ikke benyttes i forhold til private husejere. På dette område har kommunerne, med den nuværende lovgivning, ikke noget redskab til at supplere frivillige aftaler i byerne. Skanderborg Kommune er i samarbejde med FVD (Foreningen for Vandværker i Danmark), DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DN (Danmarks Naturfredningsforening), Skanderborg Forsyningsvirksomhed og Vandrådet i Skanderborg Kommune i gang med en kampagne, der opfordrer private til ikke at benytte pesticider i deres haver og på udenoms arealer (www.skanderborg.dk/sprojtefri). Byområder: Målsætningen er, at der ikke opbevares, håndteres eller anvendes pesticider i BNBO og på særligt sårbare områder, hvor det er vurderet, at der er en risiko. Indsatserne gennemføres som udgangspunkt som frivillige aftaler. Indsatserne kan suppleres med krav om pesticidfri drift iht. Miljøbeskyttelseslovens 24 indenfor BNBO, hvis det ikke er muligt at gennemføre frivillige aftaler. Bykampagne: Opfordring til at private husejere ikke benytter pesticider i deres haver og på udenoms arealer 5.4 Indsats overfor punktkilder I nogle tilfælde kan forurening af grundvandet skyldes kraftig nedsivning fra punktkilder, eksempelvis en deponering af pesticidrester på en losseplads, gamle nedgravede pesticidrester, en vaskeplads, hvor sprøjteudstyr fyldes og skylles eller ved, at en marksprøjte er væltet. Både i Østjylland og andre steder i landet er der undersøgt pesticidpunktkilder med op til over 100 µg/l i koncentration i kildestyrke. Det er især ved vaskepladser på lokaliteter, der håndterer pesticider, der er konstateret høje koncentrationer. Erkendelsen af, at vaskepladser kan udgøre et problem, er ikke ny. I løbet af de sidste 20 år er der udført ca. 200 undersøgelser af vaskepladser i Danmark. I 2009 udgav Miljøministeriet en vaskepladsbekendtgørelse og en vejledning med retningslinjer for indretning af vaskepladser 36. 35 By- og Landskabsstyrelsen, 2010 36 Miljøministeriet, Vejledning til bekendtgørelse om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler, 2009 22

Risikoen for forurening af grundvandet ved spild og uheld betyder, at vaskepladser så vidt muligt ikke bør etableres i sårbart områder eller BNBO. Vaskepladser bør så vidt muligt kun med særlige foranstaltninger etableres i mindre sårbart OSD, hvis det kan ske uden at udgøre en risiko for grundvandsressourcen. Foranstaltninger vurderes konkret. Det kan f.eks. være afledning til dobbeltbundede kar, transport af vaskevand over terræn mv. Tilsynet med håndtering af pesticider, herunder etablering af vaskepladser, foretages af NaturErhvervstyrelsen 37, hvis tilsyn på landsplan er begrænset til ca. 600 tilsyn om året (2013-tal). Det vil gennemsnitlig for Skanderborg Kommune svare til, at der kan forventes i størrelsesordenen ca. 6 tilsyn om året. Tilsynet er således meget begrænset og er som indsats overfor pesticidpunktkildeforurening betragtet stort set fraværende. Skanderborg Kommune vil forsøge at fremme, at NaturErhvervstyrelsen fører flere tilsyn i indsatsområder og at man fokuserer på tilsynene i de særligt sårbare områder. Punktkilder: Region Midt: Region Midt har til opgave iht. jordforureningsloven at undersøge og afværge eventuelle ældre pesticidpunktkilder både i særligt sårbare områder og mindre sårbare områder. Skanderborg Kommune: Skanderborg Kommune kan fortsat give påbud om undersøgelser og evt. afværge af nyere pesticidpunktkilder i de tilfælde, hvor kommunen er myndighed iht. jordforureningsloven. Skanderborg Kommune står for tilsyn af beholdere til husdyrgødning, også selvom beholderen opsamler fra vaske- og påfyldningsplads til sprøjtemidler. Skanderborg Kommune vil forsøge at fremme, at NaturErhvervstyrelsen fører flere tilsyn i indsatsområder og fokuserer tilsynene til de særligt sårbare områder. NaturErhvervstyrelsen: NaturErhvervstyrelsen fører tilsyn med vaskepladser, hvor der håndteres sprøjtemidler til udbringning. 5.5 Retningslinjer for kommunens sagsbehandling I forbindelse med indsatsplanlægningen vil der blive udarbejdet retningslinjer for den kommunale sagsbehandling på flere områder, som vil betyde en minimering af risikoen for udvaskning af pesticider til grundvandet. 37 NaturErhvervsstyrelsen har udarbejdet er brochure om regler for brug af bekæmpelsesmidler i jordbruget. http://naturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/naturerhverv/filer/landbrug/planteavl/goedning/pesticider/pesticidp jece_2014.pdf 23

Der vil blive udarbejdet retningslinjer indenfor følgende områder: Håndtering af nedsivning af overfladevand o Vejvand I OSD og indvindingsoplande er det uønsket at have nedsivning af vejvand, da det kan indeholde bl.a. pesticider. Specielt nedsivning, der koncentreres i punktnedsivninger, vil kunne udgøre en risiko for forurening af grundvandet. Hvor der i dag eksisterer grøfter til afledning af vejvand, er der lange linjer, hvor der afledes oftest til en bevokset grøft. Den biologiske aktivitet er med til at nedbryde miljøfremmede stoffer. Fra undersøgelser er der viden om, at forureningen i forbindelse med vejgrøfter spreder sig ca. en ½ m ned i jorden. Dette i en grad, der gør jorden lettere forurenet. o LAR løsninger Lokal Afledning af Regnvand (LAR) er ofte alternative regnvandsafledning til den traditionelle med afløbsrist og via en regnvandsledning. I forskellige LAR løsninger er der ofte indbygget en opstuvning og/eller transport på overfladen. Dette kan være kombineret med mulighed for nedsivning undervejs. Det skal sikres at LAR løsninger ikke udgør en risiko for grundvandet. o Regnvandsbassin Overfladevand afledes oftest til forsinkelsesbassiner, hvorfra vandet efterfølgende udledes til vandløb. De fleste bassiner udføres i dag som små søer med permanent vandspejl. Der kan være risiko for udsivning i bunden af disse bassiner. Det skal derfor sikres, at regnvandsbassiner, som etableres i sårbare områder, har tæt bund, så de ikke udgør en risiko for grundvandet. Byudvikling i forbindelse med kommuneplan 2016 er det udarbejdet en redegørelse for byudviklingen og anden ændret arealanvendelse i OSD. Redegørelsen beskrivelser de tiltag og redskaber, som kommunen vil bruge, så byudvikling sker under hensyntagen til grundvandet. 5.6 Politisk vedtagelse af principper for indsatsplanlægning 27. november 2013 besluttede byrådet i Skanderborg Kommune at benytte 24 og 26a i Miljøbeskyttelsesloven til at pålægge rådighedsindskrænkninger. Når det er fagligt vurderet, at der er behov for beskyttelse af grundvandet, og at det konkrete vandværk er bæredygtigt dvs. det kan betale sig at beskytte (proportionalitetsbetragtning). 6 Hvad er omfanget? Hvad kan svare sig? Når Skanderborg Kommune har vurderet hvilke arealer i kommunen, der kan være sårbare, skal det yderligere vurderes, hvor det er nødvendigt at lave en indsats. I denne konkrete vurdering af nødvendigheden, er det vigtigt at se på om en indsats kan svare sig. Om en indsats kan svare sig kaldes proportionalitetsvurdering. Det er Skanderborg Kommunes vurdering af indsatsen i første omgang. 24

For at kunne vurdere om en indsats kan svare sig for det enkelte vandværk er det vigtigt at kende vandværkets rolle i den samlede forsyningsstruktur og vandværkets tanker om fremtiden. Derfor er Skanderborg Kommune samtidig med indsatsplanlægningen for grundvandsbeskyttelse i gang med at udarbejde en ny vandforsyningsplan for 2016-2024. I vandforsyningsplanen inddeles kommunen i 8 hovedforsyningsområder bestående af 4-8 vandværker i hvert område. Det er intentionen, at der vil blive lavet en indsatsplan for hvert af disse hovedforsyningsområder. Formålet med hovedforsyningsområderne er, at øge graden af samarbejde mellem vandværkerne om f.eks. grundvandsbeskyttelsen. Forudsætningen for et godt samarbejde er, at vandværkerne lærer hinanden at kende og for en fælles forståelse for, hvor hvert enkelt vandværk ser sig selv. For at understøtte denne forventningsafstemning inddeles vandværkerne i tre vandværkskategorier, som beskriver hvilken rolle vandværket har den kommende vandforsyningsstruktur. Områdevandværker: Veldrevne vandværker, der beskytter den nødvendige grundvandsressource, har god forsyningssikkerhed og en vis grad af restrummelighed. Lokalvandværker: Veldrevne vandværker med tilstrækkelig ressource til at forsyne det nuværende forsyningsområde. Vandværkerne har taget aktivt stilling til, hvordan der opnås sikkerhed for den fremtidige forsyning. F.eks. via grundvandsbeskyttelse, nødforsyning og/eller flere kildepladser. Øvrige vandværker: Vandværker, hvor behandlingsanlæg og/eller kildeplads er i en uacceptabel stand, og hvor der er ikke er vilje til at udvikle vandværket. Disse vandværker vil ikke få tilladelse til at lave nye boringer. Skanderborg Kommune arbejder tæt sammen med vandværkerne, og ovenstående vurdering laves i dialog med vandværkerne. Som et input til proportionalitetsvurdering er det vigtigt at vide, hvad en indsats kan komme til at koste. Derfor er der lavet en overslagsberegning af (se afsnit 6.1), hvor stort omfanget af grundvandsbeskyttelse vil være i Skanderborg Kommune, økonomisk og arealmæssigt. Først er i forbindelse med de enkelte indsatsplaner, vil det, i dialog med vandværkerne, blive vurderet om en indsats er nødvendigt og proportional. De mulige indsatsområder, der kan blive berørt af pesticidfri drift i de kommende indsatsplaner er vist på Figur 3. Det er vigtigt igen at nævne, at det ikke er et endeligt kort, men en foreløbig vurdering af behovet. Den foreløbige vurdering viser, at det areal, der skal beskyttes med pesticidfri drift, vil være på ca. 1450 ha, hvilket svarer til 3 % af kommunens areal. Det er Skanderborg Kommunes vurdering, at Figur 3 viser en maksimal udpegning, og at der i forbindelse med den konkrete vurdering i de enkelte indsatsplaner vil blive skåret arealer væk, som det ikke kan svare sig at beskytte. Der vil ved udarbejdelse af indsatsplanen blive arbejdet konkret med det kortlægningsdata, som vi har modtaget fra den Statslige Grundvandskortlægning. Indsatsen indenfor hvert opland, vil så vidt det er muligt blive opdelt i 1., 2., og 3. prioritet. Det er muligt, at en proportionalitetsvurdering viser, at det ikke kan svare sig at lave en indsats, f.eks. hvis det at lave aftaler om pesticidfri drift vil betyder en stigning i vandprisen 10 kr. pr. m³. Det betyder ikke, at det areal, hvor grundvandet dannes ikke, er sårbart. Det betyder til gengæld, at vandværket skal sikres 25

alternativ forsyning, hvis kildepladsen bliver forurenet, dette sker bl.a. via Vandforsyningsplanens handleplaner. En handleplan for et vandværk, der ikke laver grundvandsbeskyttelse, kan bl.a. være, at de etablerer nødforsyning til nabovandværket, som har sikre, at deres kildepladser er beskyttet og bidrage til beskyttelsen af denne. En anden vigtig parameter i vurderingen af om en indsats kan betale sig er, om vandværkerne i Skanderborg Kommune løfter opgaven med grundvandsbeskyttelse i fællesskab eller om det enkelte vandværk selv skal sørge for at beskytte sin egen indvinding. Figur 3 Beregningerne er baseret på de røde områder, som er mulige indsatsområder. Det er disse arealer, hvis størrelse i hektar, der bliver benyttet i overslagsberegningerne. 6.1 Økonomiske betragtninger For at vurdere om en indsats for det enkelte vandværk kan betale sig, er der lavet et groft økonomisk overslag over udgifterne for grundvandsbeskyttelse i det grundvandsdannende opland. Det er en overordnet vurdering, at der ikke er behov for indsats vedrørende kvælstofudvaskning i Skanderborg Kommune, det kan dog komme på tale i få områder. Overslaget er derfor udelukkende lavet for pesticidfri dyrkningsaftaler, indenfor vandværkets grundvandsdannende opland. Indtil videre er det en grov vurdering, og næsten alle sårbare områder indenfor de grundvandsdannende oplande er medtaget. Enkelte vandværkers sårbare oplande er frasorteret, fordi det på forhånd er vurderet ikke at kunne svare sig at lave en indsats. F.eks. hvis hele eller store dele af oplandet ligger indenfor byzone. 26

Beregningen tager udgangspunkt i, at omkostningerne finansieres ved et lån til en 4 % rente, der afdrages over 30 år. Det er ikke alle vandværker, der har behov for at låne alle pengene, nogle har allerede sparet penge sammen. I det tilfælde, hvor vandværket allerede har sparet penge sammen, vil udgiften til grundvandsbeskyttelse have mindre betydning for vandprisen. Der er indsat en driftsomkostning på 15 %. Omkostninger inkl. konsulentbistand i forbindelse med indgåelse af aftaler samt tilsyn, som sikrer, at aftalerne efterfølgende overholdes. De 15 % er et erfaringstal fra Vandsamarbejdet i Aarhus Kommune (VPU). Den årlige omkostning på vandprisen er beregnet som følgende. Engangsomkostning: Hektar jord, der skal beskyttes x erstatning pr. ha (60.000 kr.) + 15 % i driftsomkostninger Stigning i vandpris pr. m 3 hvert år i 30 år: Engangsomkostningen afdrages over 30 år med en rente op 4 %. Dette er omregnet til vandpris pr. år i 30 år ved at dele den årlige omkostning med oppumpet vandmængde for det enkelte vandværk. I Skanderborg Kommunes nuværende og forventeligt også kommende Vandforsyningsplan er målsætningen at opretholde en decentral vandforsyningsstruktur. For at kunne understøtte dette er det vigtigt, at de fleste nuværende kildepladser kan forsætte deres i drift uden forureninger. Derfor er det nødvendigt med grundvandsbeskyttelse ved de fleste kildepladser. Hvis der fravælges at lave grundvandsbeskyttelse på en kildeplads skal der være aktivt taget stilling til alternativ forsyningssikkerhed for vandværket. Det er vigtigt, at der som minimum beskyttes nok grundvand til at forsyne forbrugerene indenfor hovedforsyningsområdet. Hvis der laves et fælles økonomisk vandsamarbejde i Skanderborg Kommune, hvor alle forbrugere betaler til fælles grundvandsbeskyttelse vil en indsats til grundvandsbeskyttelse forventeligt give en stigning i vandprisen på 1,88 kr. pr. m 3 i 30 år. Skanderborg Kommune vurderer, at fordelene ved bevarelse af den decentrale vandforsyningsstruktur, er så store, at de står mål med den beregnede udgift. Hvis grundvandsbeskyttelsen løftes i fællesskab, vil grundvandsbeskyttelse for vandværkernes kildepladser altså kunne svare sig. Beregningerne er baseret på beskyttelse af de røde arealer, som ses på Figur 3. Hovedforsyningsområde Forbrug (m 3 /år) Hektar beskyttes Stigning i m 3 - pris Ejer Bavnehøj 198.352 84,6 1,71 Skanderborg 1.182.769 256,1 0,87 Virring 129.465 86,5 2,67 Hørning 350.650 180,6 2,06 Ry 372.390 233,1 2,50 27

Himmelbjerget 70.662 116,6 6,58 Galten-Skovby 585.675 302,7 2,06 Låsby 194.447 189,1 3,88 Samlet hele Skanderborg Kommune 3.084.410 1449,3 1,88 Der er flere vandværker, som på nuværende tidspunkt ikke har anden forsyningssikkerhed end deres ene kildeplads. Det betyder, at vandværkerne udover grundvandsbeskyttelse også skal sikre bedre forsyningssikkerhed på anden måde. Det kunne være ved at lave nødforsyningsledning til et andet vandværk, som har en beskyttet kildeplads, eller ved at etablere en kildeplads, hvor det er billigere at lave grundvandsbeskyttelse. Denne udgift er ikke medregnet i ovenstående m 3 -pris. I de kommende år falder vandprisen med henholdsvis 28 øre i 2016-2017 samt med yderligere 30 øre i 2018-2020, pga. at bidraget til grundvandskortlægningen gradvist sættes ned. Det vil sige et fald i 2018 med 58 øre i forhold til i dag. 7 Henvisninger By- og Landskabsstyrelsen. (2010). Rettelse om sprøjtegifte. Pressemeddelelse 3. juni 2010. Hentet fra http://naturstyrelsen.dk/nyheder/2010/aug/rettelse-om-sproejtegifte/ Folketinget. (1997/98). Lovforslag nr. 56 Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v,. GEUS. (2010). Grundvandsovervågning 2009. Status og udvikling 1989-2008. Hentet fra http://www.geus.dk/dk/publications/groundwater_monitoring/sider/1989_2008.aspx GEUS. (2013). Afslutning af vurderingen af det oprindelige KUPA Sand. Hentet fra http://www.geus.dk/program-areas/water/denmark/rapporter/kupa_afrunding_geus_2013-17052013.pdf GEUS. (Marts 2015). Grundvandsovervågning 2014. Status og udvikling 1989-2013. Hentet fra http://www.geus.dk/dk/publications/groundwater_monitoring/sider/1989_2013.aspx Miljøministeriet. (2009). Vejledning til bekendtgørelse om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler. Hentet fra http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2009/978-87-92548-18- 4/pdf/978-87-92548-19-1.pdf Miljøministeriet. (2013). Byudvikling og risiko for forurening af grundvandet med pesticider. Miljøministeriet. (2013). Projekt om grundvandsbeskyttelse i andre lande mth. Pesticider. Miljøstyrelsen. (1997). Vejledning fra Miljøstyrelsen nr.2, Boringskontrol på vandvæker. 28

Miljøstyrelsen. (1998). Drikkevandsudvalgets betænkning. Hentet fra http://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/1998/mar/drikkevandsudvalgetsbetaenkning/ Miljøstyrelsen. (2005). Pesticider i dansk grundvand; GRUMO- og Boringskontroldata. Miljøprojekt nr. 1033. Hentet fra http://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2005/sep/pesticider-i-danskgrundvand/ Miljøstyrelsen. (2013). Bekæmpelsesmiddelstatistik 2012: Forbrug lavere end indkøb. Hentet fra http://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2013/okt/bekaempelsesmiddelstatistik- 2012/ Miljøstyrelsen. (2013). Sprøjtemiddelstrategien 2013-2015. Hentet fra http://mst.dk/virksomhedmyndighed/bekaempelsesmidler/sproejtemidler/sproejtemiddelstrategi-2013-2015/ Naturstyrelsen. (6. oktober 2013). Brev til alle kommuner: Indsatsplaner og Miljøbeskyttelseslovens 26a. Naturstyrelsen. (2015). Sandjordes følsomhed over for udvaskning af sprøjtemidler. Hentet fra http://naturstyrelsen.dk/publikationer/2015/feb/sandjordes-foelsomhed-over-for-udvaskning-afsproejtemidler/ Naturstyrelsen. (Maj 2015). Udkast til vejledning om indsatsplaner kap 7. Region Midt. (2012). Forureningsundersøgelse og risikovurdering af grundvandsrelaterede punktkilder, Harlev J. Rigsrevisionen. (2011). Beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. Hentet fra http://www.rigsrevisionen.dk/publikationer/2011/42011/ Aarhus Kommune. (2013). Indsatsplan Beder. Hentet fra http://www.aarhus.dk/da/erhverv/energi-ogmiljoe/vand/grundvand-drikkevand/indsatsomraader/beder.aspx 7.1 Lovhenvisninger Bekendtgørelse nr. nr 1319 af 21/12/2011 om indsatsplanlægning Miljøbeskyttelsesloven. Lov om miljøbeskyttelse, lovbek. nr. 879 af 26. juni 2010 Vandforsyningsloven. Lov om vandforsyning, lovbek. nr. 1199 af 30. september 2013. 8 Bilag Bilag 1 - Pesticidanalyser og fund i Skanderborg Kommune 29

Bilag 1 Pesticidanalyser og fund i Skanderborg Kommune 1 Indledning Dette notat er udarbejdet for at se på fund af pesticider i Skanderborg Kommune. Notatet er baseret på de indberetninger af analyser, der sker fra akkrediterede laboratorier til den offentlige tilgængelige nationale database Jupiter. I notatet vil der blive set på om fund i Skanderborg Kommune adskiller sig fra landstendenserne, som hvert år bliver afrapporteret af GEUS (Danmark og Grønlands geologiske undersøgelser) i Grundvandsovervågningen. Notat er udarbejdet efter ønske fra Skanderborg Kommunes Koordinationsforums parter. Det er forsøgt, at opstille nogle af de samme tabeller og statistikker, som er opstillet af GEUS i grundvandsovervågningen for, at få det bedste sammenligningsgrundlag. Dog er der forskel på datagrundlaget i dette notat og i GEUS årlige grundvandsovervågning. Dette vil blive beskrevet i afsnit 2. Pesticider kan inddeles i tre grupper: Godkendte, regulerede og forbudte. De regulerede er i denne sammenhæng stoffer, hvor der efter den oprindelige godkendelse er indført yderligere begrænsninger på anvendelsen bl.a. af hensyn til en beskyttelse af grundvandet. Midlerne er stadig godkendt til brug, men med begrænsninger. 2 Den Nationale Grundvandsovervågning Hvert år udgiver GEUS en rapport over grundvandets tilstand og udvikling. Overvågningen har fundet sted i 25 år, siden man startede en systematisk dataindsamling og rapportering i 1989. I den årlige rapport fra Grundvandsovervågningen fra GEUS benyttes fire forskellige datasæt. 1) Landovervågningsdata (LOOP) 2) Grundvandsovervågningsdata (GRUMO) 3) Almene vandværkers boringskontroldata (BK) 4) En restgruppe benævnt Andre analyser Udtrækket Andre analyser indeholder data fra den nationale boringsdatabase Jupiter, som ikke er udtrukket i nogen af de 3 første datasæt. Det omfatter bl.a. nedlagte vandværksboringer, små private vandforsyningsanlæg der forsyner mindre end 9 husstande, forureningsboringer mm. Landovervågningen (LOOP) er en del af Vandmiljøovervågningen. Programmet blev etableret i 1989 med det formål, at indsamle data til dokumentation af udviklingen i landbrugspraksis, samt til beregning af kvælstofudvaskningen. Boringer fra dette datasæt er i Skanderborg Kommune maks. 4 m dybe. Datasæt nr. 2 (GRUMO) fra Grundvandsovervågningen giver et billede af grundvandets tilstand, som er uafhængigt af udviklingen i vandindvindingsstrukturen. Datasættet indeholder boringer, som kun benyttes som overvågningsboringer. Analyserne fra vandværkernes boringskontrol (BK) giver derimod et billede af omfanget af pesticider i det råvand, som vandværkerne indvinder fra deres aktive indvindingsboringer. Altså det vand, som forbrugerne drikker. GRUMO boringer kan derfor give et mere repræsentativt billede af, i hvilket omfang grundvandet er forurenet med pesticider, fordi overvågningsboringer i modsætning til vandværksboringer ikke lukkes eller sløjfes, hvis der konstateres en forurening i boringen. 30

I den årlige rapport for Grundvandsovervågningen er der anvendt en række forskellige opgørelsesmetoder, for at beskrive, hvorledes pesticider optræder i grundvandet. Dels vises den aktuelle status for det specifikke overvågningsår f.eks. 2012. Derudover vises den samlede påvirkning over hele den moniterede periode, for at illustrere i hvilket omfang indtagene i hele perioden har været påvirket af pesticider. I dette notat benyttes to datasæt for Skanderborg Kommune. A) Pesticid analyser fra aktive almene vandværksboringer B) Alle boringer med pesticidanalyser Datasæt B repræsenterer alle boringer (inkl. almene vandværkes boringer) i Skanderborg Kommune, hvor der er foretaget pesticidanalyser af råvandet og indberettet til Jupiter. 2.1 Resultater for Grundvandsovervågningen 2014 Rapporten fra Grundvandsovervågningen 2014 viser, at der stadig findes en betydelig udbredelse af pesticider i grundvandet. I 2013 blev der i det samlede datasæt fundet pesticider i 37 % af alle indtag, mens drikkevandskravet på 0,1 μg/l var overskredet i 10 % af indtagene. Særligt de øvre grundvandsmagasiner er påvirket af pesticider og nedbrydningsprodukter fra disse, mens pesticidindholdet i det dybtliggende og ældre grundvand er mindre. Her følger den samlede konklusion fra Grundvandsovervågningen 2014: I 2013 blev der fundet godkendte stoffer i ca. 1,6 % af indtagene (0,2 % 0,1 µg/l), mens regulerede stoffer blev fundet i 4,5 % (1,9 % 0,1 µg/l) og forbudte stoffer i 34 % (8,8 % 0,1 µg/l). Pesticidanalyserne for de sidste syv år viser, at ca. 80 % af fundene udgøres af forbudte stoffer. Udvikling i koncentrationen i prøver med fund for fire udvalgte forbudte og regulerede stoffer (hhv. BAM og DEIA, og dichlorprop og bentazon), udviser generelt tendenser til faldende koncentrationer i prøver med fund, mens der ikke er tilstrækkelige data til at vurdere udviklingen for tilladte stoffer som fx glyphosat og dets nedbrydningsprodukt, AMPA 38. I de senere år har der i det øvre grundvand været tegn på en faldende andel af indtag med pesticider med koncentrationer over kvalitetskravet. Parallelt hermed ses en stigende hyppighed af indtag med pesticider i koncentrationer under kvalitetskravet i de øverste 50 m u.t. Dette peger på, at den gennemførte regulering af anvendelsen af pesticider nu giver resultat i det øverste og yngste grundvand. Samtidig har der de senere år været en større andel af indtag med pesticider over kvalitetskravet i det dybereliggende og ældre grundvand. Dette skyldes, at en puls af pesticider bevæger sig ned gennem grundvandslagene på grund af en langsom nedbrydning i grundvandet af pesticider og ikke mindst de i dag forbudte pesticider. Det er således fortidens synder, der i den dybere del af grundvandet giver anledning til en forringet grundvandskvalitet. Her følger konklusionen for datasættet bestående af vandværkerne boringskontrolanalyser: 38 Dette skyldes, at glyphosat og AMPA kun har været med i analyseprogrammet siden 2012. 31

Andelen af aktive vandværksboringer, hvor grundvandet indeholder pesticider, er de sidste 5-10 år stabiliseret på 25 %. I 2013 blev der således fundet pesticider i grundvandet i 25 % af de undersøgte vandværksboringer, mens kvalitetskravet på 0,1 µg/l (grænseværdien for drikkevand og grundvand for enkeltstoffer) var overskredet i 3,5 % af boringerne. Denne påvirkningsgrad har været nogenlunde konstant siden 2004, hvor der var fund i 26 % af boringerne, heraf 4,5 % over kvalitetskravet. Nedbrydningsproduktet BAM udgør fortsat det hyppigst fundne stof med fund i 19 % af de undersøgte vandværksboringer i 2013. Årsagen til, at andelen af fund i almene vandforsyningsboringer er lavere sammenlignet med fund i alle landets boringer, er, at vandværkerne løbende lukker boringer med pesticidfund. 3 Datagrundlag I dette notat anvendes alle pesticidanalyser, der er foretaget af grundvandet i perioden 1994 - august 2015 i Skanderborg Kommune. Prøverne er taget af råvandet, som er det ubehandlede vand, der hentes op fra undergrunden. Der har igennem årene været et forskelligt antal stoffer på analyseprogrammerne. I starten var der kun få stoffer, der blev analyseret for i grundvandet, mens der i dag er 31 pesticider og nedbrydningsprodukter herfra på analyseprogrammet. Analyseprogrammet består af 1 godkendt, 5 regulerede og 7 forbudte moderstoffer. Derudover analyseres der for 19 nedbrydningsprodukter (Tabel 3). Der er i Danmark godkendt 173 moderstoffer til brug, hvoraf der kun analyseres for 6 i vandværkernes boringer. Analyseprogrammet blev i 2012 udvidet med 18 nye moderstoffer og nedbrydningsprodukter, som ikke er blevet analyseret for før. Bl.a. kom glyphosat, som er det aktiv stof, der benyttes i bl.a. Round- Up, på analyseprogrammet. Vandværkernes boringer analyseres ikke hvert år, men i en turnus på 3-5 år afhængig af, hvor meget vand det enkelte vandværk indvinder. Det betyder, at ikke alle boringer i Skanderborg Kommune har været igennem det nye analyseprogram endnu. For almene anlæg under 3.000 m³/år, samt ikke almene vandforsyningsanlæg (forsyner mindre end 9 husstande) er der i dag ikke krav til, at analysere råvandet. Derfor er der få analyser fra denne kategori i datasættet, og vi kender derfor ikke til grundvandets tilstand under disse boringer. Tabel 3 viser de 31 pesticider, som indgår i vandværkernes kontrol af indvindingsboringer Boringskontrollen fra 2012 (MST, 2011). 18 stoffer, som er markeret nyt, er stoffer, som ikke tidligere var i analyseprogrammet, og alle vandværker har endnu ikke analyseret for disse stoffer. Nedbrydningsprodukter er markeret med *. Pesticid/ Nedbrydningsprodukt Juridisk Status Glyphosat nyt AMPA* nyt Bentazon Simazin Hexazinon Atrazin Godkendt Godkendt Reguleret Forbudt Forbudt Forbudt 32

Deethylatrazin* Deethylhydroxyatrazin* nyt DEIA, Deethyldesisopropylatrazin* nyt Deethylterbutylazin* nyt Deisopropylatrazin* Didealkyl-hydroxy-atrazin* nyt Deisopropyl-hydroxy-atrazin* nyt Hydroxyatrazin* Hydroxysimazin* nyt MCPA Mechlorprop (MCPP) Dichlorprop (2,4-DP) 2,4-D 2,6-DCPP* nyt 4-CPP* nyt Dichlobenil 2,6-dichlorbenzosyre* nyt BAM, 2,6-dichlorbenzamid* 4-nitrophenol* nyt Diuron nyt Ethylenthiourea (ETU)* nyt Metribuzin nyt Metribuzin-diketo* nyt Metribuzin-desamino* nyt Forbudt Forbudt Forbudt Forbudt Forbudt Forbudt Forbudt Forbudt Forbudt Reguleret Reguleret Reguleret Reguleret Reguleret, forskellige kilder heraf er nogle forbudte andre regulerede Reguleret, forskellige kilder heraf er nogle forbudte andre regulerede Forbudt Forbudt Forbudt Forbudt Forbudt Fra godkendte, nedbrydningsprodukt bl.a. fra maneb og mancozeb Forbudt Forbudt Forbudt 33

Metribuzin-desamino-diketo* nyt Forbudt Datagrundlaget, som benyttes i dette notat, er udtrukket fra den nationale boringsdatabase Jupiter den 6. august 2015. I Skanderborg Kommune indeholder datasættet altså både analyser fra den nationale LOOP overvågning, fra den Nationale grundvandskortlægning, de almene vandværkernes boringskontroller, ikke almene vandværker og andre vandindvindingsanlæg, som har fået foretaget boringskontrol med pesticidanalyser gennem årene. Der findes på nuværende tidspunkt ingen GRUMO boringer i Skanderborg Kommune, men der er nye på vej. Datasættet indeholder i alt 272 indtag/boringer, hvor der er taget pesticidanalyser, heraf er de 157 indtag/boringer tilhørende almene vandforsyninger (både aktive og sløjfede boringer). Der er i alt udtaget 26.666 analyser for enkeltstoffer. Datasættet er som før omtalt delt op i to. Det første datasæt A består kun af aktive boringer fra almene vandværker (157 boringer). Det andet datasæt B indeholder alle pesticidanalyser, dvs. for alle boringer også de boringer, som er ikke er aktive i dag, men sløjfede (272 indtag/240 boringer). Når det beregnes, hvor stor en andel af grundvandet, der i hele perioden har været påvirket af pesticider eller nedbrydningsprodukter, medtages den enkelte boring kun en gang, selv om der har været udtaget mange vandprøver med fund. Opgørelsen på boringsniveau anvendes for at undgå en skævvridning af datasættene, fordi der ofte er blevet udtaget flere prøver fra boring med fund. Endelig fokuseres der i afsnit 5 nærmere på udvalgte aspekter af de konkrete fund i form af tidsserier eller fordeling mht. dybde i grundvandet. Tabel 4 viser, at der er fund af pesticider i 35,6 % af alle indtag i Skanderborg Kommune. Tabel 4 Oversigt over alle antal indtag med analyser og antal analyser foretaget i Skanderborg Kommune siden 1994. Stof gruppe Type Antal analyseret Antal fund af pesticider Over grænseværdien % fund af pesticider % over grænseværdien Pesticider Analyser enkelt stoffer 26.666 630 122 Indtag 272 83 14 30,5 % 5,1 % 4 Tilstand, udvikling og årsager Tilstanden i vandværkernes boringer illustrerer befolkningens eksponering for pesticider, i modsætning til overvågningsdata, der illustrerer grundvandets påvirkning. Da vandværkerne løbende nedlægger og etablerer boringer, afspejler udviklingen i fund pr. år ikke situationen i grundvandsmagasinerne, men 34

vandværkernes evne til at håndtere problemerne med pesticider i de boringer, hvorfra der indvindes grundvand. Derfor er der lavet de to datasæt A og B, som hver vil blive vist i det følgende (Tabel 5 og Tabel 6). Tabel 5 viser i øverste række fund af pesticider i aktive boringer for almene vandværksboringer i det seneste 5 år. I yderligere 42 vandværksboringer har der tidligere også været fund. De tidligere fund er både BAM, atriazin og bentazon m. fl.. At der i den seneste 5 årig periode ikke findes pesticider i disse boringer, kan skyldes flere ting, bl.a. at kildestyrken på forureningen varierer, f.eks. som følge af at forureningsfanen har skiftet retning, eller vandværket er droslet ned for indvindingen i boringen, og dermed vil den mindre indvinding fra en boring kunne ændre strømninger i grundvandet. Tabel 5 Viser fund af pesticider i boringer til almene vandværker. Den øverste række viser antal fund i vandforsyningernes aktive boringer, mens den nederste række viser antal fund af pesticider i alle boringer både aktive og sløjfede. Almene indvindingsboringer Antal boringer Antal boringer i % I alt Fund u. gr. Fund over gr. Fund u. gr. Fund over gr. I alt 2010-2015 (aktive boringer) 115 24 4 20,9 3,5 24,4 1994-2015 (alle aktive boringer) 157 38 17 24,2 10,8 35,0 Der er fund af pesticider i 24,4 % af de aktive vandværksboringer, hvilket stemmer overens med landsgennemsnittet, som i dag ligger på mellem 20-25 %. Tabellen viser også, at der er overskridelser af grænseværdien på fire boringer. Årsagen til, at disse boringer er aktive og ikke sløjfede, er, at vandværkerne ofte blander vandet med andre boringer og derfor når under grænseværdien i det vand der sendes ud til forbrugerne. Ser man på hele perioden ses, at 35 % af boringerne har haft et indhold af pesticider. Fra omkring år 2000 har andelen af pesticidpåvirkede indvindingsboringer været faldende, og andelen har de sidste 5-6 år stabiliseret sig til omkring 20 til 25 %, hvilket Tabel 5 også viser. Der blev i 2013 på landsplan fundet pesticider i 25 % og 3,5 % med overskridelse af drikkevandskvalitetskravet 39, hvilket er det samme som ses i perioden 2010-2015 i Skanderborg Kommune. De pesticider og nedbrydningsprodukter, der hyppigst findes i vandværkernes indvindingsboringer, er generelt stoffer, som er forbudt, og som ikke har været i handelen i 6 til ca. 15 år, eller stoffer pålagt regulering i form af anvendelsesbegrænsninger i Danmark. Alderen af det vand, som vandværkerne indvinder til drikkevandsformål, er ofte mere end 10-20 år i gammelt. De stoffer, der findes i boringerne, må derfor forventes at kunne påvirke grundvandet og eventuelt drikkevandet i mange år frem. I Skanderborg Kommune er vandet ofte op til 50 år gammelt før det pumpes op til forbrugerne. 39 Grundvandsovervågningen 1998-2013, GEUS 2015 35

Tabel 6 Viser fund af pesticider i alle boringer med pesticidanalyser. Den øverste række viser antal fund i aktive boringer, mens den nederste række viser antal fund af pesticider i alle boringer både aktive og sløjfede. Alle indvindingsboringer Antal boringer Antal boringer i % I alt Fund u. gr. Fund over gr. Fund u. gr. Fund over gr. I alt 2010-2015 (aktive boringer) 140 28 6 20,0 % 4,3 % 24,3 % 1994-2015 (alle boringer) 240 53 29 22,1 % 12,1 % 34,2 % Tabel 6 viser antallet af fund i hele datasættet B. Dvs. alle boringer i kommunen, hvor der er taget pesticidanalyser. Det er både indvindingsboringer, moniteringsboringer mm. Tabellen viser, at der i hele perioden er fundet pesticider i 34,2 % af alle boringer. I 12,1 % af tilfældene er grænseværdien overskredet. 5 Godkendte, regulerede og forbudte stoffer I hele perioden 1994 2015 er der samlet set blevet analyseret for 95 pesticider og nedbrydningsprodukter. Dette er et langt større antal stoffer end det obligatoriske antal i boringskontrollen, og skyldes primært analyser fra landovervågningen (LOOP). Ud af disse 95 stoffer, blev der fundet 30 forskellige stoffer, hvoraf 18 var forbudte, 10 regulerede og 2 godkendte (10 har ukendt juridisk status), se Tabel 7. Tabel 7 Viser hvor mange forskellige aktivstoffer/nedbrydningsprodukter, der er analyseret for i perioden fra 1994-2015. Antal analyserede stoffer Godkendte Regulerede Forbudte Ukendt status 95 2 23 60 10 Tabel 8 viser en opgørelse over fordelingen af godkendte, regulerede og forbudte pesticider for perioden 1994-2015. Det fremgår, at de forbudte pesticider forekommer i 22,5 % af alle undersøgte boringer, og at 5,4 % af disse overskred kvalitetskravet på 0,1 μg/l. De regulerede stoffer forekommer i 6,4 % af de undersøgte boringer, mens kvalitetskravet er overskredet i 0,8 %. Det skal bemærkes, at fund af høje koncentrationer af regulerede stoffer kan stamme fra en mindre restriktiv anvendelse før reguleringen, men da opholdstiden af grundvand, der indvindes fra vandværksboringerne ikke er kendt, kan disse forhold ikke kvantificeres. Ofte er der tale om lange filtre, der opblander vand med meget forskellig alder fra forskellige dybder i magasinerne. De godkendte stoffer forekom i perioden i 1,3 % af de undersøgte boringer, mens der ikke har været fund over kvalitetskravet. Dette stemmer meget godt overens med landsgennemsnittet. 36

Tabel 8 Forekomst af godkendte, regulerede og forbudte pesticider for perioden 1994-2015 i grundvandet i vandværksboringer på aktive vandværker. 1994-2015 I alt Ikke fund Antal boringer Fund Fund u. gr. over gr. Ikke fund % boringer Fund u. gr. Fund over gr. Forbudte stoffer 240 165 50 25 68,8 20,8 10,4 Regulerede stoffer 236 208 23 5 88,1 9,7 2,1 Godkendte stoffer 159 156 2 1 98,1 1,3 0,6 Som tidligere beskrevet er der siden 1. januar 2012 tilføjet 18 nye pesticider og nedbrydningsprodukter i kontrolprogrammet. Tilføjelsen af de 18 nye stoffer er bl.a. pga. fund af pesticider i grundvandsovervågningen (GRUMO) eller i Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet (VAP). Som beskrevet tidligere analyseres der kun for en brøkdel af del stoffer, som i dag er godkendte. Tabel 9 viser de fundne stoffer i grundvandet fra hele datasættet. Her kan det ses, at hvert tredje fund er af stoffet BAM. BAM, som er et nedbrydningsprodukt af ukrudtsmidlet dichlobenil (bl.a. solgt under navnene Prefix og Casoron), har været forbudt siden 1996. Derudover er der, som beskrevet, fundet 2 godkendte stoffer (glyphosat og dettes nedbrydningsprodukt AMPA) og 10 regulerede stoffer i grundvandet. Alle de stoffer der analyseres for i boringskontrollen i Tabel 3 er fundet i Skanderborg Kommune mindst en gang. De godkendte og regulerede midler er fundet på 16 forskellige lokaliteter i Skanderborg Kommune. Fundene kan ses på liste form i tabel 10 og 11 sidst i bilaget. Tabel 9 Tabellen viser fordelingen af fund baseret på de enkelte aktivstoffer og nedbrydningsprodukter. Pesticid (* nedbrydningsprodukt) Juridisk status Analyser Andel % Koncentration i µg/l antal fund over gr. fund over gr. min. max. 2,6-Dichlorbenzamid (BAM) * Forbudt 1037 207 38 20,0 3,7 0,01 0,81 Atrazin Forbudt 1070 68 4 6,4 0,4 0,01 0,3 Atrazin, desethyl-* Forbudt 963 66 17 6,9 1,8 0,01 0,82 DEIA* Forbudt 418 63 18 15,1 4,3 0,01 0,26 Atrazin, desisopropy* Forbudt 962 55 25 5,7 2,6 0,011 0,45 Bentazon Reguleret 979 27 3 2,8 0,3 0,01 0,91 Atrazin, hydroxy-* Forbudt 812 26 0 3,2 0,0 0,01 0,06 Dichlorprop Reguleret 1059 22 2 2,1 0,2 0,012 0,98 Simazin Forbudt 1059 21 1 2,0 0,1 0,011 0,15 Isoproturon Forbudt 821 14 4 1,7 0,5 0,02 1,07 Mechlorprop Reguleret 1056 13 1 1,2 0,1 0,01 0,32 Hexazinon Forbudt 953 12 4 1,3 0,4 0,007 1,6 4-CPP Reguleret 319 8 0 2,5 0,0 0,023 0,078 Dichlobenil Forbudt 879 8 0 0,9 0,0 0,01 0,061 37

4-Nitrophenol* Forbudt 335 3 1 0,9 0,3 0,011 0,14 Glyphosat Godkendt 454 3 0 0,7 0,0 0,01 0,018 Metsulfuron methyl Reguleret 132 1 1 0,8 0,8 0,104 0,104 Ethofumesat Reguleret 136 1 1 0,7 0,7 0,173 0,173 Lenacil Forbudt 136 1 0 0,7 0,0 0,042 0,042 Trichloreddikesyre Forbudt 150 1 0 0,7 0,0 0,02 0,02 Fenpropimorph Forbudt 156 1 0 0,6 0,0 0,034 0,034 2,6-dichlorbenzosyre* Forbudt 231 1 0 0,4 0,0 0,016 0,016 Ethylenthiourea* Reguleret 245 1 0 0,4 0,0 0,012 0,012 2,6-DCPP* Reguleret 284 1 0 0,4 0,0 0,01 0,01 Terbut.azin,desethyl* Forbudt 354 1 0 0,3 0,0 0,03 0,03 Metribuzin Forbudt 361 1 0 0,3 0,0 0,019 0,019 AMPA* Godkendt 437 1 1 0,2 0,2 0,21 0,21 Terbuthylazin Forbudt 701 1 0 0,1 0,0 0,016 0,016 2,4-D Reguleret 1029 1 1 0,1 0,1 4,2 4,2 MCPA Reguleret 1051 1 0 0,1 0,0 0,016 0,016 6 Dybdens betydning for fund af pesticider Figur 4 viser, hvorledes andelen af alle pesticidfund (forbudte, regulerede og godkendte) falder med dybden, målt som afstanden fra terræn til toppen af boringernes indtag. Det fremgår, at der er fundet pesticider i grundvandet i ca. 64,8 % af boringerne, hvor analysen er foretaget af grundvand fra intervallet 0 til 10 m u.t. Her af er der i ca. 29,7 % af boringerne et pesticidindhold over grænseværdien. De fleste undersøgte boringer har top af indtag mellem 20 og 50 m u.t., mens antallet af analyserede indtag i intervallet 70 til 110 m er lavere. 38

Figur 4 Dybdemæssig fordeling af alle pesticider i alle boringer vist som funktion af dybden til overkanten af filteret. Fund af pesticider i boringerne i hele perioden 1994-2015, viser, at der er fundet pesticider mindst én gang i ca. 50 % af det øverste grundvand i intervallet 0 til 30 m u.t., heraf 22 % med et pesticidindhold over kvalitetskravet. Bemærk, at sammenlignet med overvågningsboringerne fra Grundvandsovervågningen (GEUS 2015), er der samlet set en større påvirkning i de dybere lag end i landsgennemsnittet. Dette gælder især i området omkring Himmelbjerget i det vestlige Skanderborg Kommune. Det skal dog bemærkes at der er fundet pesticider i mere end 100 meters dybde i Skanderborg Kommune, også over grænseværdien. Figur 5 Dybdemæssig fordeling af godkendte og regulerede pesticider i alle boringer vist som funktion af dybden til overkanten af filteret. Figur 5 viser, hvorledes andelen af pesticidfund fra godkendte og regulerede stoffer også falder med dybden, målt som afstanden fra terræn til toppen af boringernes indtag. Det fremgår, at der er fundet pesticider i grundvandet i ca. ca. 38 % af boringerne, hvor analysen er foretaget af grundvand fra intervallet 0 til 10 m u.t. Her af er der i ca. 8 % af boringerne et pesticidindhold over grænseværdien. De fleste undersøgte boringer har top af indtag mellem 20 og 50 m u.t.. Der er ikke fund af godkendte og regulerede midler i intervallet under 70 m. 7 Boringer, der er lukket Der lukkes boringer pga. fund af pesticider. Men, hvor mange boringer, der på landsplan bliver lukket har været vanskeligt at opgøre, fordi der ikke har været en systematisk indberetning og opgørelse. Derfor blev 39

det i pr. 1. januar 2013 et krav for vandværkerne 40, at de hvert år skal indberette status på deres boring, samt årsag til sløjfning. Den første opgørelse, hvor 58 % af de almene vandværker havde indberettede status, viste, at der var lukket 22 boringer, som følge af pesticider. I Skanderborg Kommune er det fra 1994-2015 sløjfet 6 boringer pga. af overskridelse af grænseværdien, og yderligere 10 boringer er sløjfet med fund under grænseværdien. Antallet af boringer, der er sløjfet, er opgjort efter, hvor der i den seneste analyse har været fund af pesticider enten over eller under grænseværdien. 5 almene vandværker har haft boringer med fund af pesticider over grænseværdien, som de har sløjfet og yderligere 5 almene vandværker har sløjfet boringer, der hvor der har været fund af pesticider under grænseværdien. Udover lukkede boringer har 4 vandværker nu eller tidligere haft overskridelser af grænseværdien i en eller flere af deres nuværende aktive boringer. Årsagen til, at boringerne ikke er lukkede/sløjfet kan bl.a. være, at vandværket har andre boringer, hvor de kan blande vandet med, og dermed overholder grænseværdien. Yderligere 16 almene vandværker har boringer med pesticider under grænseværdien. 41 8 Fordeling af fund land, by og skov Når der i dag bliver etableret nye kildepladser til vandværker, etableres de oftest udenfor byerne. De fleste gamle kildepladser ligger i byerne, og mange af disse bliver efterhånden flyttet ud på landet. Flere kommuner vurderer, at de fleste kildepladser i byerne ikke er bæredygtige, og de prioriteres derfor ikke højt i forhold til grundvandsbeskyttelse. Det skyldes, at der i byerne er risiko for flere forureningskilder end på landet, bl.a. fra gamle forurenede grunde. På Figur 6 ses fordelingen af boringer, hvor der er foretaget pesticidanalyser, samt status på analyserne. Kortet viser, at der de fleste steder i kommunen er fundet pesticider. Figuren viser både godkendte, regulerede og forbudte stoffer. Figur 7 viser, hvor der er fundet godkendte og regulerede stoffer i Skanderborg Kommune. Her ses også, at fundene ikke koncentrerer sig om et område i kommunen, men det er fund flere steder. Figur 8 viser sammenhængen mellem fund af godkendte/regulerede midler og forbudte stoffer. Det ses af Figur 8, at der er et stort sammenfald mellem fund af godkendte/regulerede midler og forbudte midler. Kun i to tilfælde ses der ikke forbudte midler sammen med godkendte og regulerede. Kortet viser tre lokaliteter, men i den sydligste boring, rød prik på Figur 8, har der tidligere været fund af BAM i afgang vandværk. 40 Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, 26 stk. 2. Første status notat kan findes her: http://naturstyrelsen.dk/media/nst/4523107/status_for_drikkevandsboringer.pdf 41 I Skanderborg Kommune er der 50 almene vandværker. 40

Figur 6 viser, hvor der er analyseret for pesticider i Skanderborg Kommune, samt hvordan fund og ikke fund fordeler sig. Figuren viser alle fund, dvs. godkendte, regulerede og forbudte midler. Figur 7 viser, hvor der er analyseret for godkendte og regulerede pesticider i Skanderborg Kommune, samt hvordan fund og ikke fund fordeler sig. På denne figur er forbudte stoffer ikke medtaget. 41

Figur 8 viser, sammenhængen mellem fund af godkendte/regulerede midler og forbudte midler. Der er kun tre steder i kommunen, hvor vi ikke ser fund af forbudte stoffer sammen med fund af godkendte/regulerede stoffer. Figur 9 viser placeringen af de boringer med fund i forhold til byer, skov og markblokke 42. Der ses en række boringer, som har anden placering end disse. En gennemgang af boringer viser dog, at alle boringerne med anden placering på figuren ligger i kanten af en markblok i det åbne land. Figuren viser den aktuelle placering af boringen, men den viser ikke, hvor oplandet er placeret, og hvor grundvandet dannes til den enkelte boring. En boring kan godt ligge på landet, men der hvor vandet dannes til boringen, kan ligge under en by, eller omvendt. Men figuren viser, at der både ses forureninger i byen, skov og på landet, og at der ikke kun er en kildetype til forurening med pesticider. 42 En markblok er en geografisk sammenhængende enhed bestående af landbrugsarealer. Markblokkenes grænser følger typisk permanente skel i landskabet. Markblokke anvendes oftest ved administrationen af sager, der knytter sig til geografisk stedfæstelse af dyrkningsarealer, primært af EU's arealbaserede støtteordninger. Kortet giver et overblik over hvor der er dyrket landbrugsjord i Skanderborg Kommune. 42

Figur 9 Viser de 84 boringer, hvor der er fundet pesticider og deres placering i forhold til by, skov, markblokke. 9 Sammenfatning Gennemgangen af fund af pesticider i Skanderborg Kommune sammenholdt med GEUS årlige rapport for grundvandsovervågning viser at Skanderborg Kommune ikke adskiller sig fra landsgennemsnittet. 10 Henvisning GEUS. (Marts 2015). Grundvandsovervågning 2014. Status og udvikling 1989-2013. Hentet fra http://www.geus.dk/dk/publications/groundwater_monitoring/sider/1989_2013.aspx 43

Tabel 10 - Liste med fund af godkendte og regulerede stoffer under grænseværdien DGU nr Lokalitet Analysedato Pesticidnavn Juridisk Anvendelse Mængde Filterdybde (m) Boringsstatus status Landbrug Private µg/l Top Bund 98.1003 Agerskovgård, Fregerslev 22-09-2011 Bentazon Reguleret x 0,06 18,5 22 Aktiv 98.961 Alkenvej 9 04-03-2015 Glyphosat Godkendt x x 0,018 74 78,5 Aktiv 98.961 Alkenvej 9 04-03-2015 Glyphosat Godkendt x x 0,018 63 69 Aktiv 88.1203 Brogårdsvej, Bering 26-02-1998 4-CPP Reguleret x 0,055 3,5 5,5 Sløjfet 88.1203 Brogårdsvej, Bering 26-02-1998 Dichlorprop Reguleret x x 0,026 3,5 5,5 Sløjfet 88.1203 Brogårdsvej, Bering 06-05-1999 4-CPP Reguleret x 0,078 3,5 5,5 Sløjfet 88.1203 Brogårdsvej, Bering 31-05-2001 4-CPP Reguleret x 0,023 3,5 5,5 Sløjfet 88.1204 Brogårdsvej, Bering 26-02-1998 4-CPP Reguleret x 0,039 2,5 4,5 Sløjfet 88.1204 Brogårdsvej, Bering 26-02-1998 Dichlorprop Reguleret x x 0,041 2,5 4,5 Sløjfet 88.1204 Brogårdsvej, Bering 01-04-1997 4-CPP Reguleret x 0,043 2,5 4,5 Sløjfet 88.1205 Brogårdsvej, Bering 01-04-1997 Mechlorprop Reguleret x x 0,022 7,2 9,2 Sløjfet 98.906 Dyrehaven 1, Dyrehaveværket, Skanderborg Kommunale 13-10-2005 Vandforsyning Bentazon Reguleret x 0,01 7,6 12,6 Aktiv 98.906 Dyrehaven 1, Dyrehaveværket, Skanderborg Kommunale 18-08-1998 Vandforsyning Mechlorprop Reguleret x x 0,015 7,6 12,6 Aktiv 98.910 Dyrehaven 1, Dyrehaveværket, Skanderborg Kommunale 18-08-1998 Vandforsyning Dichlorprop Reguleret x x 0,024 7,2 10,9 Aktiv 98.910 Dyrehaven 1, Dyrehaveværket, Skanderborg Kommunale 18-08-1998 Vandforsyning Mechlorprop Reguleret x x 0,01 7,2 10,9 Aktiv 98.911 Dyrehaven 1, Dyrehaveværket, Skanderborg Kommunale 01-12-1999 Vandforsyninger Dichlorprop Reguleret x x 0,017 5,3 12,9 Aktiv 98.911 Dyrehaven 1, Dyrehaveværket, Skanderborg Kommunale 01-12-1999 Vandforsyninger Mechlorprop Reguleret x x 0,036 5,3 12,9 Aktiv 98.911 Dyrehaven 1, Dyrehaveværket, Skanderborg Kommunale 18-08-1998 Vandforsyninger Mechlorprop Reguleret x x 0,012 5,3 12,9 Aktiv 98.912 Dyrehaven 1, Dyrehaveværket, Skanderborg Kommunale 13-10-2005 Vandforsyninger Bentazon Reguleret x 0,01 7,1 12,1 Aktiv 98.912 Dyrehaven 1, Dyrehaveværket, Skanderborg Kommunale 22-01-2009 Vandforsyninger Mechlorprop Reguleret x x 0,078 7,1 12,1 Aktiv 98.912 Dyrehaven 1, Dyrehaveværket, Skanderborg Kommunale 28-11-2012 Vandforsyninger Mechlorprop Reguleret x x 0,066 7,1 12,1 Aktiv 98.912 Dyrehaven 1, Dyrehaveværket, Skanderborg Kommunale 09-01-2014 Vandforsyninger Mechlorprop Reguleret x x 0,033 7,1 12,1 Aktiv 98.912 Dyrehaven 1, Dyrehaveværket, Skanderborg Kommunale 03-12-2014 Vandforsyninger Mechlorprop Reguleret x x 0,03 7,1 12,1 Aktiv 98.908 Dyrehaveværket 13-10-2005 Bentazon Reguleret x 0,02 6 9 Aktiv 98.908 Dyrehaveværket 18-08-1998 Bentazon Reguleret x 0,011 6 9 Aktiv 98.887 Ejer Skov 17-02-1997 4-CPP Reguleret x 0,066 1,2 1,5 Monitering 98.887 Ejer Skov 17-02-1997 Mechlorprop Reguleret x x 0,031 1,2 1,5 Monitering 98.891 Ejer Skov 10-11-1999 Bentazon Reguleret x 0,03 3 3,3 Monitering 98.891 Ejer Skov 14-12-1999 Bentazon Reguleret x 0,02 3 3,3 Monitering 88.1207 Flensted byvej, Låsby 03-03-1998 Mechlorprop Reguleret x x 0,1 1,5 3,5 Sløjfet

88.1207 Flensted byvej, Låsby 19-11-2002 Ethylenthiourea Reguleret x 0,012 1,5 3,5 Sløjfet 88.244 Galten Vandværk Bor. 3 26-11-2003 Dichlorprop Reguleret x x 0,034 20 27 Sløjfet 88.244 Galten Vandværk Bor. 3 13-01-2004 Dichlorprop Reguleret x x 0,024 20 27 Sløjfet 88.1050 Galten Vandværk, Fortevej 2 26-11-2003 Dichlorprop Reguleret x x 0,017 30 32 Aktiv 88.1306 Galten Vandværk, Låsbyvej 1, Galten 20-02-2006 Dichlorprop Reguleret x x 0,02 21 27 Aktiv 88.1306 Galten Vandværk, Låsbyvej 1, Galten 26-11-2003 Dichlorprop Reguleret x x 0,034 21 27 Aktiv 88.1306 Galten Vandværk, Låsbyvej 1, Galten 13-01-2004 Dichlorprop Reguleret x x 0,024 21 27 Aktiv 88.1306 Galten Vandværk, Låsbyvej 1, Galten 25-04-2007 Dichlorprop Reguleret x x 0,014 21 27 Aktiv 88.1306 Galten Vandværk, Låsbyvej 1, Galten 07-06-2012 Dichlorprop Reguleret x x 0,012 21 27 Aktiv 88.964 Hammelhøjvej 6 01-11-2011 Bentazon Reguleret x 0,083 12 18 Aktiv 88.964 Hammelhøjvej 6 30-04-2013 Bentazon Reguleret x 0,077 12 18 Aktiv 88.964 Hammelhøjvej 6 10-10-2013 Bentazon Reguleret x 0,088 12 18 Aktiv 88.964 Hammelhøjvej 6 11-04-2012 Bentazon Reguleret x 0,078 12 18 Aktiv 88.964 Hammelhøjvej 6 31-10-2012 Bentazon Reguleret x 0,087 12 18 Aktiv 88.964 Hammelhøjvej 6 03-11-2014 Bentazon Reguleret x 0,066 12 18 Aktiv 88.964 Hammelhøjvej 6 22-04-2015 Bentazon Reguleret x 0,077 12 18 Aktiv 88.747 Hesteholmgård, Herskind 08-05-2007 Bentazon Reguleret x 0,027 19 22,5 Sløjfet 88.885 Højgård, Vidkærvej 28, Østermark, Nr. Vissing 10-11-2005 Glyphosat Godkendt x x 0,018 23 29 Aktiv 88.742 Ilsøvej 2 B, Bovns 24-11-2003 Bentazon Reguleret x 0,024 16,8 22,8 Aktiv 88.583 Ilsøvej 2B 24-11-2003 Bentazon Reguleret x 0,019 21 25 Aktiv 88.924 Klank, Galten Vv. 10-12-1996 Bentazon Reguleret x 0,011 34 46 Sløjfet 98.873 Magretelyst 21-04-1998 Bentazon Reguleret x 0,07 3 3,3 Monitering 98.873 Magretelyst 17-02-1998 Bentazon Reguleret x 0,044 3 3,3 Monitering 98.873 Magretelyst 10-12-1998 Bentazon Reguleret x 0,037 3 3,3 Monitering 98.873 Magretelyst 13-10-1998 Bentazon Reguleret x 0,059 3 3,3 Monitering 98.873 Magretelyst 29-09-1999 Bentazon Reguleret x 0,02 3 3,3 Monitering 98.873 Magretelyst 09-11-1999 Glyphosat Godkendt x x 0,01 3 3,3 Monitering 98.983 Skanderborg Vandværk Ved Søen 18-08-1998 Dichlorprop Reguleret x x 0,014 7,5 13,5 Aktiv 98.983 Skanderborg Vandværk Ved Søen 18-08-1998 Mechlorprop Reguleret x x 0,01 7,5 13,5 Aktiv 88.44 Skovby Vandværk 05-05-1998 4-CPP Reguleret x 0,071 48 53 Sløjfet 88.44 Skovby Vandværk 05-05-1998 Dichlorprop Reguleret x x 0,066 48 53 Sløjfet 88.44 Skovby Vandværk 05-05-1998 MCPA Reguleret 0,016 48 53 Sløjfet 98.830 Stillingværket, Kirkevej, Stilling 22-03-2002 Dichlorprop Reguleret x x 0,046 38 57 Aktiv

98.830 Stillingværket, Kirkevej, Stilling 29-05-2002 Dichlorprop Reguleret x x 0,034 38 57 Aktiv 98.830 Stillingværket, Kirkevej, Stilling 14-09-2004 Dichlorprop Reguleret x x 0,088 38 57 Aktiv 98.830 Stillingværket, Kirkevej, Stilling 03-05-2011 Dichlorprop Reguleret x x 0,07 38 57 Aktiv 98.831 Stillingværket, Stilling 03-05-2011 Dichlorprop Reguleret x x 0,02 54 69 Aktiv 98.831 Stillingværket, Stilling 04-03-2015 4-CPP Reguleret x 0,06 54 69 Aktiv 98.831 Stillingværket, Stilling 04-03-2015 2,6-DCPP Reguleret x x 0,01 54 69 Aktiv 98.831 Stillingværket, Stilling 04-03-2015 Dichlorprop Reguleret x x 0,03 54 69 Aktiv 98.113 Tåning Vandværk 25-06-2014 Bentazon Reguleret x 0,013 45 52,5 Aktiv

Tabel 11 - Liste med fund af godkendte og regulerede stoffer over grænseværdien Juridisk Anvendelse Mængde Filterdybde (m) DGU nr Lokalitet Analysedato Pesticidnavn Boringsstatus status Landbrug Private µg/l Top Bund 98.891 Ejer Skov 29-09-1999 Bentazon Reguleret x 0,19 3 3,3 Monitering 88.885 Højgård, Vidkærvej 28, Østermark, Nr. Vissing 10-11-2005 AMPA Godkendt x x 0,21 23 29 Aktiv 88.1228 Herskind Hedevej 7, Herskind Hede 16-02-1999 Dichlorprop Reguleret x x 0,15 25 28 Sløjfet 88.1228 Herskind Hedevej 7, Herskind Hede 18-05-1999 Dichlorprop Reguleret x x 0,98 25 28 Sløjfet 88.1203 Brogårdsvej, Bering 06-05-1999 Ethofumesat Reguleret x 0,173 3,5 5,5 Sløjfet 88.1203 Brogårdsvej, Bering 06-05-1999 Metsulfuron methyl Reguleret x 0,104 3,5 5,5 Sløjfet 88.1203 Brogårdsvej, Bering 01-03-2001 2,4-D Reguleret x 4,2 3,5 5,5 Sløjfet 98.912 Dyrehaven 1, Dyrehaveværket, Skanderborg Kommunale 15-12-2008 Vandforsyninger Mechlorprop Reguleret x x 0,32 7,1 12,1 Aktiv 98.1369 Tåningvej 17 23-09-2014 Bentazon Reguleret x 0,64 35 43 Aktiv 98.1369 Tåningvej 17 06-11-2014 Bentazon Reguleret x 0,91 35 43 Aktiv