Indsatsplan for Hobro området

Transkript

1 Indsatsplan for Hobro området En plan for beskyttelse af drikkevandet i Hobro indsatsområde December 2013 Indsatsplan for Hobroområdet 1

2 Indhold DEL 1 Forord... 3 Læsevejledning... 3 Indledning... 4 Screening vedr. miljøvurdering... 5 Habitatvurdering... 5 Områdebeskrivelse... 5 Problemstillinger... 6 Målsætninger i indsatsområdet...7 Retningslinier for myndighedsopgaver... 9 DEL 2 INDSATSER...11 sbeskrivelser og indsatser...11 Nr. Onsild vandværk Sdr. Onsild Stationsby...19 Sdr. Onsild Kirkebys Skivevejens Skjellerup Mariagerfjord Vand a/s øvrige vandværker DEL 3 REDEGØRELSE Resume af grundvandskortlægningen Geologien og grundvandsmagasinerne...49 Kvaliteten af grundvandet...49 Sårbare områder...50 Områdeudpegninger...51 Arealanvendelse Punktkilder og liniekilder...54 Ordforklaring Referencer Bilag Indsatsplan for Hobroområdet

3 DEL 1 Forord Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt beskriver de områder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet. Disse områder kortlægges af Naturstyrelsen (vandforsyningslovens 13), herunder grundvandsressourcens beliggenhed, beskyttelse, arealanvendelse og forureningskilder. Kortlægningen for Hobroområdet (Naturstyrelsens områdenr.1431) ligger til grund for denne indsatsplan, og kan findes på kommunens hjemmeside. Området benævnes i denne plan som indsatsområdet for Hobro og omfatter et større område med særlige drikkevandsinteresse (OSD) sydvest for Hobro by samt indvindingsoplande til Mariagerfjord Vand a/s 6 vandværker i området samt Nr. Onsild, Sdr. Onsild Stationsby og Sdr. Onsild Kirkebys. Ifølge vandforsyningsloven skal kommunalbestyrelsen i samarbejde med repræsentanter for vandværker, andre berørte myndigheder, landbruget, industrien og eventuelt andre relevante parter udarbejde en indsatsplan for området. En indsatsplan er en grundvandsbeskyttelsesplan, som skal sikre forsyningen med tilstrækkeligt rent drikkevand i fremtiden. Det er målet, at sikre godt drikkevand til forbrugerne uden brug af udvidet vandbehandling og uden risiko for at kravene til drikkevandet overskrides. Det er en plan, som er tilvejebragt i samarbejde med relevante parter, som beskriver nødvendige indsatser for at nå målet. Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til 13 og 13a i Lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010 om vandforsyning m.v. (Vandforsyningsloven) samt Bekendtgørelse nr af 21. december 2011 om indsatsplaner. Indsatsplanen er vedtaget efter vandforsyninsglovens 13, hvor Staten har udpeget indsatsområde mht. Nitrat. Mariagerfjord Kommune har i en supplerende kortlæging udpeget sårbare områder, hvor indsatsplanen er vedtaget efter vandforsyningslovens 13a. Yderligere forklaring samt figurer fremgår af DEL 3. Forslaget til planen har været i høring i perioden den 15. januar 2013 til den 9. april Læsevejledning. Indsatsplanen består af 3 overordnede dele : DEL 1 : Indledning, problemstillinger, målsætninger og retningslinjer. DEL 2 : Beskrivelse af vandværkerne og oversigt over indsatser DEL 3 : Redegørelsen, som indeholder et resume af kortlægningen, der ligger til grund for indsatsplanen, arealanvendelsen og punktkilder i området. Bagerst i planen er en ordliste, som forklarer de anvendte fagudtryk og begreber. vil med denne indsatsplan arbejde for, at grundvandsressourcen og drikkevandsindvindingerne sikres. Indsatsplan for Hobroområdet 3

4 Indledning En indsatsplan skal skrives på baggrund af en kortlægning af de geologiske lag ned gennem jorden. Grundvandsmagasinerne findes i de lag, der består af sand og kalk, og det er fra disse lag, at vandværkerne henter grundvandet. Mellem og over disse lag ligger lerlag, som adskiller de forskellige grundvandsmagasiner og beskytter dem mod forurening. Den geologiske kortlægning giver en viden om undergrunden, udstrækningen af vandværkernes indvindingsoplande og af områder der er sårbare overfor nedsivning af nitrat. Desuden giver kortlægningen en viden om, hvilke vej vandet siver fra overfladen og ned til grundvandsmagasinerne. Indsatsplanen indeholder en kort gennemgang af den geologiske kortlægning, en kortlægning af arealanvendelsen, forureningskilder i området, retningslinjer for den fremadrettede administration i området, samt aftaler om indsatser. Andre planers betydning for planen Indsatsplanen er lavet i overensstemmelse med Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt, forslag til Vandplan for hovedopland Mariager Fjord /5/, s Kommuneplan samt gældende lovgivning. Forslaget til vandplanerne omhandler hele vandkredsløbet og har til formål at beskytte alle typer vandforekomster - søer, vandløb, kyster, fjorde og grundvand. Der er udarbejdet et forslag til en vandplan til hvert af de 23 hovedvandoplande (hvoraf Mariagerfjord Kommune er en del af de 3) med mål og retningslinjer for, hvad man kan gøre, så vandet hurtigt vil leve op til EU kravet om, god tilstand inden udgangen af Endvidere skal det sikres, at eventuelle forringelser af tilstanden for vandområderne forebygges. Det vurderes i vandplanerne, at reguleringen af beskyttede drikkevandsforekomster varetages i den generelle miljøregulering i form af nationale vandmiljøplaner og pesticidhandlingsplaner, nationale godkendelsdesordninger for anvendelse af pesticider, generelle fastlagte harmonikrav for udspredning af husdyrgødning m.v. Desuden varetages beskyttelsen af drikkevandet i indsatsplanerne som denne. Eksisterende generel lovgivning samt denne indsatsplan varetager derfor indsatsen overfor grundvandet i Hobroområdet Inddragelse af berørte parter Planen er udarbejdet af og har været forelagt og drøftet i kommunens koordinationsforum, bestående af repræsentanter for Vandrådet i, de lokale landbrugsorganisationer, Region Nordjylland, Naturstyrelsen og Mariagerfjord Vand a/s. I forbindelse med udarbejdelsen af planen har der været afholdt fællesmøde for alle vandværker, hvor resultatet af den geologiske kortlægning blev fremlagt og det fremadrettede arbejde med udarbejdelsen af indsatsplanen blev drøftet. Desuden er der holdt separate møder med hvert enkelt vandværk, hvor kommunens forslag om indsatser er blevet drøftet. Indsatsplanen har ingen direkte retsvirkning i sig selv overfor borgere og virksomheder, men den lægger rammerne for, hvordan kommunen vil sikre, at grundvandet bliver beskyttet i Hobro indsatsområde. De indsatser, der nævnes i planen, skal derfor følges op med konkrete handlinger og afgørelser, hvor berørte parter har mulighed for at blive hørt. Opfølgning på indsatsplanen Det er afgørende at følge op på indsatsplanen, fordi indsatserne, som er beskrevet i indsatsplanen, tidsmæssigt rækker udover planens vedtagelse. Desuden er mange tiltag vurderet ud fra forudsætninger, som er under fortsat udvikling. Grundvandskvaliteten kan ændres over tid, vandforsyningsstrukturen kan forandres, landbrugspraksis og anden arealanvendelse kan ændre sig. Et væsentlig forhold er, at opfølgningen altid baserer sig på inddragelse af nyeste viden. Som en del af opfølgningen nedsættes en følgegruppe bestående af repræsentanter for vandværker og berørte parter i området. I praksis 4 Indsatsplan for Hobroområdet

5 vil opfølgningen på indsatsplanen ske efter behov, således at de relevante parter er med til at følge op på deres dele af planen. Mariagerfjord kommune er formand for følgegruppen og har ansvaret for, at der indkaldes til møder. Hvis grundlaget for indsatsplanen ændres væsentlig, kan det være nødvendigt at revidere planen, så der tages højde for ændringerne. Screening vedr. miljøvurdering Indsatsplanen for Hobro området er omfattet af lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer. Ved screeningen skal der lægges vægt på, om planen vil påvirke det omgivende miljø i negativ retning. Det vurderes, at der ikke er nogen væsentlig negativ indvirkning på miljøet ved implementering af indsatsplanen, og der skal derfor ikke gennemføres en miljøvurdering. Screeningen kan ses i bilag 1. Vurdering efter Habitatbekendtgørelsen. Natura 2000-vurdering Indsatsplanen berører ikke Natura 2000-områder. Nærmeste Natura 2000-område er nr.30 (Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skal Ådal). Mariagerfjord Kommune vurderer, at indsatsplanen ikke påvirker Natura 2000-områder negativt, og at der derfor ikke skal laves en egentlig konsekvensvurdering i henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, nr. 408 af 1. maj Bilag IV-artsvurdering Kommunen har ikke nogen konkret viden om forekomster af bilag IV-arter indenfor indsatsplanens område. Det vurderes dog, at der med rimelig sandsynlighed kan forekomme yngle- og rasteområder for stor vandsalamander, spidssnudet frø, flere arter af flagermus og odder. Der er kommunens vurdering, at mulige konsekvenser af indsatsplanen (pesticidfri landbrugsdrift, potentiel reduktion af nitrat fra rodzonen til grundvand, skovrejsning m.v.) vil have en neutral til ikke-væsentlig effekt på Bilag IV-arternes Indsatsplan for Hobroområdet yngle- og rasteområder. Habitatvurderingen ses i bilag 2. Der vil blive taget mere konkret stilling til eventuelle påvirkninger i forbindelse med tilladelser, dispensation o.l., hvis indsatserne i indsatsplanens område kræver sådanne. Områdebeskrivelse Indsatsområdet for Hobro omfatter OSD 1431 samt 5 indvindingsoplande til almene vandværker udenfor OSD. Indenfor OSD er yderligere 5 indvindingsoplande, så indsatsområdet omfatter i alt 10 indvindingsoplande (Sdr. Onsild Stations By har 2 kildepladser). Indsatsområdet (OSD + oplande) udgør 46 km 2. De 9 vandværker i området er Nr. Onsild, Sdr. Onsild Kirkeby, Sdr. Onsild Stations By, Skivevejens, Skjellerup, Holmgård Handest, Døstrup, Snæbum og Hvornum. I forbindelse med en ændring i indvindingsstrukturen har fået genberegnet indvindingsoplande for 2 af vandværkerne. Området med de nye oplande, ses på kortet på næste side. Udover disse vandværker ligger der flere mindre ikke almene vandværker (3-9 forbrugere) og ca. 90 enkeltvandforsyninger. Der indvindes årligt ca. 1,7 mio m 3 grundvand pr. år til drikkevandsformål. Derudover er der vandforsyninger som indvinder grundvand til vanding af landbrugsafgrøder, dyrebesætninger og anden industri i området (ikke drikkevandsformål). Ialt er der tilladelse til indvinding af ca. 4,4 mio. m 3 grundvand pr. år i indsatsområdet. Der sker en stor grundvandsdannelse i Hobro indsatsområde. Der er tale om et område, som rummer betydelige lokale (terrænnære) og regionale (dybereliggende) grundvandsressourcer. Karakteristisk for området er den meget spredte vandindvinding. Arealanvendelsen i indsatsområdet er primært landbrugsarealer og i mindre grad af skov og bebyggelse i form af mindre bysamfund. Der er kun få og relativt små naturarealer i området. 5

6 meter målforhold 1 : meter 0 0,5 1 1,5 2 km km Indsatsområdet Hobro bestående af et stor OSD område (lyseblåt område) samt 10 indvindngsoplande (omkranset med blåt). De blå cirkler viser vandværksboringerne. Oplandet til Skivevejens samt Sdr. Onsild Stations By er opdateret ift. Statens kortlægning. Problemstillinger Det øvre sandmagasin er dårligt beskyttet mod nedsivende forurening med nitrat og pesticider, fordi der ofte kun er et tyndt lerdæklag eller slet intet dæklag. Magasinet er ikke sammenhængende og er ikke vandførende overalt. Der er fundet relative høje nitratkoncentrationer (> 50 mg/l) i den nordlige del af aktivitetsområdet. Det giver problemer for de mange private husholdninger med egen vandforsyning, der indvinder vand fra dette magasin. En stor del har valgt at tilslutte sig et alment vandværk istedet. Ingen af vandværkerne indvinder vand fra det øverste grundvandsmagasin, men indvinder fra det dybereliggende primære magasin. Der er pt. ikke problemer med drikkevandskvaliteten, men arealanvendelsen sammenholdt med områdets nitratsårbarhed indikerer, at der nogen steder er behov for beskyttelse km Alle vandværker indvinder en stor del af deres vand under landbrugsarealer og alle oplande med undtagelse af Skjellerup er vurderet som helt eller delvist nitratsårbart uden, at der endnu er fundet nitrat i vandværkernes aktive boringer ud over ved Hvornum. Hvis nitratbelastningen er høj kan magasinet med tiden blive påvirket. Naturstyrelsen har vurderet, at de områder, der er sårbare overfor nitrat og/eller hvor der sker stor grundvandsdannelse generelt også er sårbare overfor pesticider /4/. 4 af de 9 vandværker i indsatsområdet har kildepladser som ligger i en by. Dette betyder, at de er truet af mange forskellige forureningskilder, f.eks. tankstationer, nedgravede olietanke og sprøjtemidler fra villahaver. Ved Skivevejens er der problemer med begyndende saltindtrængning og vandværket er igang med at finde en ny kildeplads, så der pumpes mindre på de eksisterende boringer. 6 Indsatsplan for Hobroområdet

7 Målsætninger i indsatsområdet Grundvandet skal beskyttes mod nedsivende nitrat og forurening fra jordoverfladen fra punktkilder og fladekilder. Indsatserne overfor nitrat og pesticider er i denne plan prioriteret i forhold til Indsatsområder med hensyn til nitrat (ION), de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), arealanvendelsen, der hvor der dannes mest grundvand i vandværkernes oplande, tiden grundvandet er undervejs til boringen samt grundvandskvaliteten i dag. Den geologiske kortlægning giver ikke et tilstrækkeligt datagrundlag til at udpege områder med størst grundvandsdannelse udenfor vandværkernes indvindingsoplande. Derfor er de særlige indsatser alle i vandværkernes oplande. Nitrat Naturstyrelsen har udpeget indsatsområder mht. nitrat (ION) udfra de nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) sammenholdt med arealanvendelsen (se side 53). For indsatsområdet i denne plan er de sammenfaldende, fordi der ikke i NFI er større sammenhængende områder med beskyttende arealanvendelse (beskyttet natur, fredskov el. lign,) der kan udtages som indsatsområde med hensyn til nitrat. ION er områder med et dokumenteret behov for en særlig indsats for at begrænse nitratudvaskningen. I ION er der generelle retningslinjer som denne plan (se retningslinjer for myndighedsopgaver s. 9 og 10) samt anden lovgivning udskikker for hele området. I forhold til indsatser der indebærer dyrkningsrestriktioner med krav til en maksimal udvaskning af nitat, har foretaget en prioritering. Der skal gennemføres indsatser med krav til en maksimal udvaskning af nitrat i ION hvor : Grundvandsdannelsen er stor (områder med optil 90 % af den samlede grundvandsdannelse) alderen på det grundvand der indvindes er < 50 år. Indsatsplan for Hobroområdet Det prioriterede område benævnes i det følgende som Særlig indsatsområde. Den maksimale nitratudvaskning fastsættes til mg nitrat/l, alt efter hvor stor sårbarhed der er i området, samt om der er tegn på påvirkning fra overfladen. Intervallet for nitrat giver samtidig vandværket mulighed for en forhandlingsramme med den pågældende lodsejer. Derudover iværksættes indsatser med krav om nitratreduktion til 25 mg/l i de Boringsnære beskyttelsesområder, i det omfang det er vurderet nødvendigt. Pesticider Da der findes mange forskellige pesticider, som nedbrydes forskelligt, kan man ikke identificere områder, der er velbeskyttede på baggrund af geologien, som man kan med nitrat. Derfor har Naturstyrelsen ikke udpeget pesticidfølsomme områder. Naturstyrelsen anbefaler, at en kombination af konkret viden om stor grundvandsdannelse, viden om arealanvendelsen samt viden om forureningskilder, udgør et tilstrækkeligt grundlag for kommunens vurdering af, hvorvidt det er nødvendigt at iværksætte en særlig indsats for at beskytte grundvandet mod pesticider. har i denne plan opstillet indsatser overfor pesticider, der hvor der også iværksættes indsatser overfor nitrat (særlig indsatsområde som nævnt i det foregående afsnit) udfra Naturstyrelsens anbefaling. Derudover iværksættes indsatser overfor pesticider i de Boringsnære beskyttelsesområder i det omfang det er vurderet nødvendigt. Boringsnære beskyttelsesområder - BNBO Mariagerfjord kommune har omkring alle vandværksboringer i Hobro indsatsområde fået udregnet og optegnet boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Størrelsen af BNBO er baseret på geologien, indvindingsdybde og indvindingsmængde. Udstrækningen af BNBO er derfor forskellig i hver boring og vil typisk være et område på omkring meter omkring hver boring (svarende til et areal på 0,5-9 ha). BNBO udlægges 7

8 med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven de steder, hvor det er vurderet nødvendigt at indgå en aftale om pesticidfri drift, for opretholdelse af en god vandkvalitet. Udlægningen af BNBO indebærer, at der er mulighed for at pålægge restriktioner ved påbud og forbud for at undgå forurening. De udlagte BNBO er omkring vandværksboringerne, kan ses i vandværksafsnittene i DEL 2. Udover BNBO er der en beskyttelseszone på 25 meter omkring alle almene drikkevandsboringer, der ikke må dyrkes samt en bakteriologisk zone på 300 meter, hvor der bl.a. ikke må etableres nedsivningsanlæg. I nedenstående tabel fremgår kommunens målsætninger for nitrat og pesticider. Målsætning BNBO Indsatsområde mht. nitrat (ION) hvor 90 % af grundvandet dannes og grundvandet er under 50 år (Særlig indsatsområde) Pesticider Ingen anvendelse Ingen anvendelse. hvis den faglige vurdering viser det nødvendigt. Nitrat Højst 25 mg/l udvasket fra rodzonen i den del der er ION, hvis den faglige vurdering viser det nødvendigt. Målsætninger for nitrat og pesticider i indsatsområdet. Højst mg/l udvasket fra rodzonen. Øvrige Indsatsområder mht. nitrat (ION) Husdyrlovens beskyttelsesniveau indenfor nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Udvaskningen må dog ikke overstige planteavlsniveau. 8 Indsatsplan for Hobroområdet

9 Retningslinier for myndighedsopgaver I det følgende er der opstillet retningslinjer for planlægning, sagsbehandling og andre myndighedsopgaver som på nogle områder skærper beskyttelsen i forhold til retningslinjer i Regionplanen og forslaget til vandplanen samt anden lovgivning. Emne Kommuneplanlægning Lokalplanlægning Skovrejsning Grundejerforeninger Byggemodninger Salg af kommunal jord Forpagtningskontrakter Vedligeholdelse af offentlige arealer Tilsyn Information om grundvandsvenlig adfærd Retningslinierne gælder, hvor intet andet er angivet, indenfor indsatsområdet, som omfatter OSD og indvindingsoplande til de fremtidige vandværker - Skivevejens, Skjellerup, Nr. Onsild, Sdr. Onsild St. By og Sdr. Onsild Kirkeby. Retningslinie Planlægning Det skal gennem kommuneplanlægningen sikres, at ION arealer, BNBO og grundvandsdannende områder som hovedregel friholdes for byudvikling. Ved realisering af planer for byudvikling indenfor eksisterende rammer tages vidtgående hensyn til grundvandsbeskyttelse i OSD og indvindingsoplande i henhold til Regionplan 2005 for Nordjylands Amt samt i /3/. Skovrejsningsarealer til grundvandsbeskyttelse indarbejdes i kommuneplanen efter ønske fra lodsejere eller vandværker. Arealerne kan erstattes af anden natur, hvor skovrejsning er uønsket. Ved private udstykninger opfordres grundejere til, at der indskrives i vedtægter, at der ikke må anvendes pesticider på de enkelte matrikler og på fællesarealer. Ved kommunale udstykninger må der ikke anvendes pesticider i byggemodningsfasen. Ved private udstykninger opfordres til at der ikke anvendes pesticider. Senest ved salg, skal der overvejes behov og mulighed for, at der tinglyses en dyrkningsdeklaration, der omfatter de målsætninger for nitratudvaskning, der fremgår af tabellen på foregående side, samt ingen brug af pesticider og spildevandsslam. Forpagtningskontrakter for kommunale arealer skal indeholde bestemmelser, der er med til at sikre, at indsatsplanens målsætninger nås. Gælder både eksisterende arealer og arealer, der erhverves efter indsatsplanens vedtagelse. Friholdes for pesticider jf. pesticidaftalen mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Miljøministeren fra Landbrug Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelses i forhold til nitrat og miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug. Ved tilsyn oplyses om grundvandets sårbarhed og grundvandsrisiko ved uheld. Påbud om indretning skønnes udfra en vurdering af de konkrete forhold. Lodsejere med jord beliggende inden for sårbare områder af OSD og indvindingsopande bør opfordres til mere miljøvenlig landbrugsdrift. Dette kan f.eks. opnås ved valg af afgrøder, der er mindre gødningsog sprøjtekrævende, og hvor der er mulighed for efterafgrøde. Der samarbejdes med landboforeningerne herom. Indsatsplan for Hobroområdet 9

10 Miljøgodkendelse Miljøgodkendelse Miljøgodkendelse Miljøgodkendelse Skovrejsning Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer Markvandingsboringer Tilsyn Renovering af ledninger Regnvandsbassiner Udbringning af spildevandsslam Lodrette jordvarmeboringer Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelsesloven indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder skal leve op til indsatsplanen (forslag til vandplanens retningslinje 43). Dvs. for Miljøgodkendelser af husdyrbrug gælder de målsætninger, der fremgår af tabellen side 8. Der må ikke gives tilladelse til opbevaringsfaciliteter til husdyrgødning, handelsgødning og Urea i udendørs palletanke samt dieselolie, i BNBO til vandværkerne. I forbindelse med miljøgodkendelsen tilføjes, at rengøring af marksprøjte og sprøjtebeholder skal foregå på en vaskeplads med afløb til gyllebeholder eller anden beholder. I forbindelse med miljøgodkendelse stilles vilkår om etablering af en tankningsplads med tæt belægning og uden afløb. I forbindelse med landbrugstilsyn indenfor sårbare områder af OSD og indvindingsoplande informeres der aktivt om mulighederne for skovrejsning. Vandindvindingsboringer Der arbejdes for at boringer der ikke er i brug, bliver sløjfet. Kommuen udsender information til alle ejendomme indenfor OSD med opfordring til at få eventuelle gamle anlæg sløjfet. fører tilsyn med markvandingsboringer senest hvert 10. år i forbindelse med meddelelse af tilladelse. Virksomheder Ved tilsyn på virksomheder oplyses om grundvandets sårbarhed og grundvandsrisiko ved uheld. Påbud om indretning skønnes udfra en vurdering af de konkrete forhold. Spildevand Ved renovering og besigtigelse af kloakker i indsatsområdet, skal Mariagerfjord Vand a/s tilføje BNBO, grundvandsdannende områder, indvindingsopland og OSD i nævnte rækkefølge til deres kriterier. Dog således at nitratsårbare områder vægter højst. Regnvandsbassiner skal som udgangspunkt etableres med tæt bund i indsatsområder med hensyn til nitrat (ION). Mariagerfjord Vand a/s indgår ikke aftaler om udspredning af spildevandsslam indenfor OSD. Ved information appeleres lodsejere om ikke at modtage eller sprede spilevandsslam eller lignende indenfor OSD og vandværkers indvindingsoplande. Jordvarme Ved behandling af ansøgning om lodrette (vertikale) jordvarmeanlæg vil afstandskravet til vandforsyningsboringer i medfør af jordvarmebekendtgørelsen normalt skærpes, således at afstandskravet til almene vandforsyningsboringer vil svare til indvindingsoplandet til boringerne. 10 Indsatsplan for Hobroområdet

11 DEL 2 Indsatserne fastlagt i denne plan er afvejet, så der tages hensyn til, at der skal ske en tilstrækkelig beskyttelse af grundvandet, samtidig med, at indsatserne giver anledning til mindst mulig gene for de berørte parter. I afvejningen indgår også grundvandsressourcens forsyningsmæssige betydning, idet grundvandet i området udgør en betydelig ressource for den nuværende og fremtidige forsyning af borgere og virksomheder i den vestlige del af Mariagerfjord kommune. For såvel nitrat som pesticider gælder at rådighedsindskrænkningen i forbindelse med udpegningen vil medføre erstatning til de berørte lodsejere. Gennemførelse af indsatser Ejendomme der er direkte berørt af indsatser vedrørende begrænsning i brug af nitrat og/eller pesticider, vil senest blive kontaktet skriftligt når indsatsplanen er endeligt godkendt, og de enkelte indsatser skal udmøntes. Matrikelnumre på de berørte ejendomme fremgår af skemaet for indsatserne på det enkelte vandværk. Der gives erstatning fra et i forbindelse med pålæg af rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Rådighedsindskrænkninger tinglyses på ejendommen. Indsatserne i denne plan vil altid forsøges gennemført ved at indgå frivillige aftaler med ejeren eller brugeren af en ejendom (vandforsyningslovens 13d). Såfremt der ikke kan opnås en frivillig aftale på rimelige vilkår, vil pålægge ejeren af den pågældende ejendom de foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre drikkevandsinteresserne mod forurening (vandforsyningslovens 37 og Miljøbeskyttelseslovens 26a). Reglerne i 45 og i lov om offentlige veje finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med erstatningen ved gennemførelse af pålæg om beskyttelse af drikkevandet. sbeskrivelser og indsatser Den almene vandforsyning i området er idag baseret på 9 vandværker : Nr. Onsild, Sdr. Onsild Stationsby, Sdr. Onsild Kirkebys, Skivevejens, Skjellerup, Holmgård Handest, Døstrup, Snæbum og Hvornum. De 4 sidstnævnte lukkes inden 2022 og der er defor ikke fastlagt indsatser herfor. erne kan tilsluttes eksisterende vandværker med det samme, hvis der opstår problemer inden lukningen. I det følgende vil forhold omkring det enkelte vandværk, kildeplads, indvindingsopland og begrundelser for indsatser blive nærmere beskrevet. Hver vandværksbeskrivelse afsluttes med en oversigt over de indsatser vandværket skal gennemføre. I oversigten er det angivet, hvornår indsatsen skal udføres, hvem der er ansvarlig og en kort forklaring. Der er i tabellerne anvendt følgende forkortelser : VV: MFK : MV : Mariagerfjord Vand a/s RN : Region Nordjylland Indsatsplan for Hobroområdet 11

12 Nr. Onsild 1) Beskrivelse af vandværket Nr. Onsild er beliggende i Nr. Onsild By. et indvinder vand fra 2 boringer, som ligger lige bag vandværket tæt på hinanden på et græsareal. Området grænser op til dels parcelhus, juletræsproduktion og en ubebygget grund (2012). et har en tilladelse til at indvinde m 3 årligt. De indvinder i dag ca m 3 årligt og forsyner 62 ejendomme. et og det grundvandsdannende opland er ens og udgør 17 ha beliggende i OSD. Mariagerfjord kommune ejer eller forpagter ingen arealer indenfor oplandet. Oplandet fremgår af nedenstående kort. DGU.nr Dybde (m) Filter (m.u.t) Vandspejl (m.u.t) Etableret Geologi Vandtype ukendt sandmagasin C sandmagasin C Nr. Onsild sboring OSD område målforhold 1 : meter meter ets placering og oplande 2) Geologi og vandkvalitet Indvindingen foregår 200 fra 300et dybtliggende meter sandmagasin, som er en del af Onsild Ådal magasinet. Der indvindes reduceret grundvand af vandtype C. Sulfat og jern er stigende og svingende, hvilket kan skyldes, at der sker oxidation af pyrit med nitrat i det nedsivende vand. Lerlaget er forholdsvis tykt i den nordlige del af indvindingsoplandet. Omkring boringerne og i den sydlige del af oplandet ses ikke lerdæklag af betydning. Det yngste vand findes tættest ved boringen, hvor også den største del af grundvandet til boringerne dannes. De 2 figurer på næste side viser dels alderen på det indvundne grundvand samt fordelingen af grundvandsdannelsen i oplandet. 12 Indsatsplan for Hobroområdet

13 Nr. Onsild sboring målforhold 1 : Alder for grundvandsdannelse (år) 1 til til til til til 200 > meter meter Grundvandets alder i oplandet meter Nr. Onsild sboring Andel af grundvandsdannelsen 0,1-5 % 5-10 % % % målforhold 1 : meter meter Fordeling af grundvandsdannelsen i oplandet meter Indsatsplan for Hobroområdet 13

14 3) Sårbarhed og udpegninger En stor del af området er udpeget som nitratfølsomt område, som det fremgår af nedenstående kort. Området der er udpeget, er vurderet til at have nogen sårbarhed overfor nitrat. Det boringsnære beskyttelsesområde er ligeledes udpeget og er udregnet fælles for de 2 boringer, da boringerne ligger tæt. s BNBO udredning /6/ konkluderer, at der er behov for restriktioner mht. pesticidanvendelsen. BNBO samt den lovbundne 25 meters zone fremgår af nedenstående kort. Nr. Onsild sboring 25 meters zone BNBO Nitratfølsomt område målforhold 1 : meter meter Indsatsområde med hensyn til nitrat meter 4)Arealanvendelse og forureningskilder Arealanvendelsen i indvindingsoplandet er primært by (33 %) og landbrug (47 %). Resten er fortrinsvis veje og levende hegn. Landbrugskortlægningen viser, at den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen for de nitratfølsomme områder af det grundvandsdannende opland i var mg nitrat/l. Se kortet på næste side. Der er ikke nogen kendt jordforurening i området og ingen virksomheder. Der er ingen nedsivningsanlæg indenfor oplandet, og spildevandsledningerne er fra Indsatsplan for Hobroområdet

15 Nr. Onsild sboring Nitratudvaskning (mg/l) målforhold 1 : meter meter Nitratudvaskning i det grundvandsdannende område som er nitratsårbart meter Nr. Onsild sboring 300 meter zone Registreret jordforurening V1 kortlagt V2 kortlagt målforhold 1 : meter meter 300 meter hygiejnisk beskyttelseszone samt registrerede jordforureninger. Indsatsplan for 200 Hobroområdet meter 15

16 5) Indsatser En stor del af oplandet er vurderet til at være nitratfølsomt. Udvaskningen i dag er lav, da området er by, gadekær og en brakmark. Brug af nitrat i byhaver er ikke oplyst. Der skal tinglyses aftaler på arealerne, hvor størstedelen af grundvandet dannes, hvor det er ungt og hvor området samtidig er udpeget af Naturstyrelsen, som indsatsområde mht. nitrat. Området er markeret på nedenstående kort som særlig indsatsområde. Den endelige afgrænsning fastlægges ved indgåelse af aftaler med de berørte lodsejere, således at erhvervsarealerne i det særlige indsatsområde er indeholdt i aftalen. Aftalerne skal sikre, at nitratudvaskningen maksimalt udgør 50 mg nitrat/l udvasket fra rodzonen, samt at der ikke anvendes pesticider. Der er ikke beskrevet indsatser til den del af BNBO der ligger udenfor det særlige indsatsområde, da grundvandsdannelsen er lille her. et har ansvaret for indgåelse af aftaler samt tilsynet med at de overholdes. Nr. Onsild sboring BNBO Indsatsområde mht. nitrat Særlig indsatsområde målforhold 1 : meter meter Områder hvor der skal gøres en særlig indsats Indsatser for Nr. Onsild meter Indsats Ansvar Tidsplan Bemærkning Vandindvinding Bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcen VV Løbende et skal praktisere en skånsom pumpestrategi med skiftende indvinding mellem de to boringer. 16 Indsatsplan for Hobroområdet

17 Landbrug, skovbrug o.lign. nitrat Reduktion af nitratudvaskningen til gennemsnitlig mg/l i området, der er markeret på kortet på foregående side som særligt indsatsområde. VV og frem et skal indgå aftaler med lodsejerne indenfor området (med undtagelse af private haver). Beskyttelse skal ske ved skovrejsning eller dyrkningsdeklarationer efter Vandforsyningslovens 13d om indgåelse af frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse. Aftalerne tinglyses. Fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug i indvindingsoplandet Landbrug, skovbrug og lign. miljøfremmede stoffer Der må ikke benyttes pesticider i området der er markeret på kortet på foregående side som særligt indsatsområde. VV og frem et skal indgå aftaler med lodsejerne indenfor området (med undtagelse af private haver). Beskyttelse skal ske ved skovrejsning eller dyrkningsdeklarationer efter Vandforsyningslovens 13d om indgåelse af frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse. Aftalerne tinglyses. I områderne er der stor grundvandsdannelse, ungt grundvand og nogen sårbarhed overfor nitrat. Desuden er sulfatkoncentrationen høj i råvandet. Hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale vil kommunen pålægge ejeren af en ejendom i området de foranstaltninger som er nødvendige for at sikre drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat (rådighedsindskrænkning efter Miljøbeskyttelseslovens 26a) Der gives erstatning fra et i forbindelse med rådighedsindskrænkningen. MFK Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug beliggende indenfor indvindingsoplandet. I områderne er der stor grundvandsdannelse og ungt grundvand. Hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale vil kommunen pålægge ejeren af en ejendom i området de foranstaltninger som er nødvendige for at sikre drikkevandsinteresser mod forurening med pesticider (Rådighedsindskrænkning efter Miljøbeskyttelseslovens 26a). Der gives erstatning fra et i forbindelse med rådighedsindskrænkningen. Landbrug, Skovbrug og lign. Andre forureningskilder Fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug i indvindingsoplandet MFK Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug beliggende indenfor indvindingsoplandet. Indsatsplan for Hobroområdet 17

18 friholdes for spildevandsslam eller lignende Øvrige indsatser Information til borgerne i byen om grundvandsvenlig adfærd. Alle ejere, lejere og brugere af arealer opfordres til ikke at anvende pesticider i haver, indkørsler og på andre udenomsarealer. Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet MFK, MFV, VV VV/ MFK MFK/ VV Mariagerfjord Vand a/s udspreder ikke deres eget spildevandsslam indenfor OSD. Via information appeleres lodsejere til ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende indenfor OSD. Løbende Fra april MFK udarbejder en pjece om grundvandsvenlig adfærd. VV uddeler pjecen til alle husstande indenfor det grundvandsdannende opland. MFK opfordrer til kampagner med sprøjtefri byer eller bydele, hvor der opsættes skilte ved indkørsel til området et indberetter til kommunen, når der tilsluttes nye husstande til vandværket. MFK vil påbyde en ubenyttet brønd eller boring sløjfet af ejeren. Bekæmpelse af ukrudt i hele OSD MFK opfordrer vandrådet til at indhente et tilbud fra brøndborer til sløjfning af brønde og boringer, som MFK sender ud til de pågældende ejere. MFK Kommunen anvender ikke og vil ikke fremover anvende pesticider på kommunale arealer. Overvågning Grundvandskvalitet VV Udviklingen af nitrat, jern og sulfat følges tæt, når der årligt indkommer analyseresultater. Pejling af grundvandsspejl VV Sænkningen af grundvandsspejlet følges ved pejling 4 gange årligt, så det følges om der sker markant fald i vandspejlet. Dermed forhindres, at uønskede stoffer trækkes ned i magasinet. Opfølgning Følgegruppen indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse VV/ MFK 2014 MFK indkalder til opfølgningsmødet. På mødet fremlægges status for indsatser. Efter 5 år vurderes om planen skal revideres Ejendomme berørt af indsatser vedr. nitrat og/eller pesticider : Nr. Onsildvej 11 og 13 (Matrikelnr. 7m og 8m, Nr. Onsild by) Nr. Onsildvej 24 (Matr.nr. 6b, Nr. Onsild by) Bymosen 1 (Matr. nr. 9a, Nr. Onsild by) Bymosen 1b (gadekæret) MFK 2018 Indsatsernes effekt undersøges ved at foretage en vurdering af udviklingen i råvandskvaliteten. Der kan ske en udvikling i sulfat, jern og nitrat 18 Indsatsplan for Hobroområdet

19 Sdr. Onsild Stationsby 1) Beskrivelse af vandværket Sdr. Onsild Stationsby er beliggende i bymæssig bebyggelse. et indvinder vand fra 2 boringer, som ligger henholdsvis på vandværksgrunden samt i Onsild Krat på den anden side af banen. ets område grænser op til dels parcelhuse og græsmarker. et har en tilladelse til at indvinde m 3 årligt. Tilladelse er øget væsentlig i 2013, hvor mejeriet er blevet tilsluttet. et forsyner udover mejeriet ca. 147 ejendomme. Der indvindes 1/3 fra den gamle boring (Dgu.nr ) og 2/3 fra den nye boring i skoven (Dgu.nr ). Da vandværkets boringer ligger forholdsvis langt fra hinanden, er der beregnet et indvindingsopland og et grundvandsdannende opland til begge boringer. Oplandene beregnet med udvidelsen fremgår af nedenstående kort. På kortet ses desuden mod øst en del af oplandende til Sdr. Onsild Kirkebys. DGU.nr Dybde (m) Filter (m.u.t) Vandspejl (m.u.t) Etableret Geologi Vandtype , sand/grus C sand/grus D Sdr. Onsild Stationsby sboring OSD område målforhold 1 : meter ets placering og oplande 2) Geologi og vandkvalitet Nordlige boring (Onsild krat): Indvinding fra den nordlige boring sker fra et sand- og grusmagasin i 90 meters dybde. Over magasinet ligger et 72 meter tykt sammenhængende lerdæklag. Vandtypen er D hvilket tyder på en god beskyttelse. Grundvandet dannes ikke lige omkring boringen men opstrøms i indvindingsoplandet. Vandet er mere end 50 år gammelt. Sydlige boring : (Sdr. Onsild St. By) Indsatsplan for Hobroområdet meter Den sydlige boring er 39,5 meter dyb og indvindingen sker fra et sandmagasin fra 25 meters dybde. Der indvindes reduceret grundvand af vandtype C. Lerlaget er meget sparsomt ved boringen, men opstrøms i indvindingsoplandet er det forholdsvis tykt. Sulfatkoncentrationen er forhøjet, hvilket tyder på behov for beskyttelse. Grundvandet dannes ikke lige omkring boringen, men opstrøms mod nord i oplandet. Vandet er ungt meter 19

20 Sdr. Onsild Stationsby sboring Alder for grundvandsdannelse (år) 1 til til til til til 200 > 200 målforhold 1 : meter Grundvandets alder i oplandet meter meter Sdr. Onsild Stationsby sboring Andel af grundvandsdannelsen 0,1-5 % 5-10 % % % målforhold 1 : meter Fordeling af grundvansdannelsen i oplandet 20 Indsatsplan for Hobroområdet meter meter

21 3) Sårbarhed og udpegninger Den nordlige boring: et er vurderet nitratsårbart i den vestlige halvdel. Den østlige halvdel, hvor grundvandet også dannes, er ikke nitratsårbart. Det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) er ligeledes udpeget og udgør 0,5 ha, men kun en meget lille del af grundvandet dannes her. Kommunens BNBO udredning/6/ konkluderer at der ikke er behov for restriktioner her. BNBO samt den lovbundne 25 meters zone fremgår af kortet. Den sydlige boring : et er, ligesom ved den nordlige boring, vurderet nitratsårbart i den vestlige halvdel. Den østlige halvdel er ikke nitratsårbart. Grundvandet er ungt i den del af det grundvandsdannende opland, som ligger tættest på boringen. Det boringsnære beskyttelsesområde er ligeledes udpeget og udgør 1 ha. Grundvandsdannelsen indenfor BNBO er meget stor. Kommunens BNBO udredning/6/ konkluderer, at der er behov for restriktioner mht. pesticidanvendelsen her. BNBO samt den lovbundne 25 meters zone fremgår af kortet. Sdr. Onsild Stationsby sboring 25 meters zone BNBO Indsatsområde mht. nitrat målforhold 1 : meter meter Indsatsområde med hensyn til nitrat meter 4)Arealanvendelse og forureningskilder Den nordlige boring : Landbrug udgør 71 % af arealanvendelsen i oplandet. Derudover er der 19 % skov og kun 4 % bebyggede områder. Landbrugskortlægningen viser, at den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen for de nitratfølsomme områder af det grundvandsdannende opland er 97 mg nitrat/l. Se kortet på næste side. 2 områder er kortlagt iht. jordforureningsloven (en tidligere skydebane samt en vognmandsforretning), men er af Regionen vurderet til ikke at udgøre en risiko for vandværkets boringer. Der er ingen nedsivningsanlæg for spildevand indenfor 300 meter fra boringen. Den sydlige boring : Arealanvendelsen i indvindingsoplandet er primært landbrug (59 %) og bebyggede områder Indsatsplan for Hobroområdet 21

22 udgør 23 % som følge af, at en del af oplandet er sammenfaldende med en del af Sdr. Onsild kirkeby og Sdr. Onsild St. by. Landbrugskortlægningen viser, at den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen for de nitratfølsomme områder af det grundvandsdannende opland er 84 mg nitrat/l ( ). Der er ingen nedsivningsanlæg indenfor oplandet. Sdr. Onsild Stationsby sboring Nitratudvaskning (mg/l) målforhold 1 : meter meter Nitratudvaskning i det grundvandsdannende område som er nitratsårbart meter 22 Indsatsplan for Hobroområdet

23 Sdr. Onsild Stationsby sboring 300 meter zone Registreret jordforurening V1 kortlagt V2 kortlagt målforhold 1 : meter 300 meter hygiejnisk beskyttelseszone samt registrerede jordforureninger. 5) Indsatser Kun en mindre del af de grundvandsdannende oplande er udpeget som indsatsområde mht. nitrat. Grundvandskvaliteten er god idag, men i den sydlige boring er der målt BAM i vandet og dermed påvirkning fra overfladen. Forureningen stammer formodentlig fra sprøjtning ved jernbanen og fra sprøjtning af gårdspladser i det grundvandsdannende opland. Der er udpeget et særligt indsatsområde for den sydlige boring, hvor der skal gennemføres indsater mod nitrat og pesticider. I området er grundvandsdannelsen stor og grundvandet er ungt. Området fremgår af kortet på næste side. Den endelige afgrænsning fastlægges ved indgåelse af aftaler med de berørte lodsejere, således at de særlige indsatsområder er indeholdt i aftalen meter meter et vil bruge de næste 3 år på at følge boringernes kemi tæt i forbindelse med den øgede indvinding. Dette skal bruges til vandværkets beslutning om boringen på vandværksgrunden fortsat skal benyttes. Derfor er indsatsen først fastlagt til Derudover sættes indsatser i gang i det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) ved vandværket snarest. I oplandet til den nordlige boring er der ingen indsatser, da grundvandet der indvindes er >50 år og hele BNBO er beliggende i fredskov. Alle indsater såsom oplysningskampagner, intensiveret tilsyn, sløjfning af ubenyttede boringer og brønde kan ses i tabellen på de næste sider samt på side 9-11 med de generelle retningslinjer. Indsatsplan for Hobroområdet 23

24 Sdr. Onsild Stationsby sboring BNBO Indsatsområde mht. nitrat Særlig indsatsområde målforhold 1 : meter Områder hvor der skal gøres en særlig indsats meter Indsatser for Sdr. Onsild Stationsby meter Indsats Ansvar Tidsplan Bemærkning Vandindvinding Bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcen VV Løbende et skal bibeholde en skånsom pumpestrategi med jævn pumpning over døgnet. Landbrug, skovbrug o.lign. nitrat Reduktion af nitratudvaskningen til gennemsnitlig mg/l i området, der er markeret på kortet ovenfor som særligt indsatsområde. Beskyttelse skal ske ved skovrejsning eller dyrkningsdeklarationer efter Vandforsyningslovens 13d om indgåelse af frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse. et skal indgå aftaler med lodsejerne indenfor området. Aftalerne tinglyses. VV 2016 og frem I områderne er der stor grundvandsdannelse, ungt grundvand og nogen til stor sårbarhed overfor nitrat. Desuden er sulfat høj i råvandet (tegn på påvirkning fra overfladen). Hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale vil kommunen pålægge ejeren af en ejendom i området de foranstaltninger som er nødvendige for at sikre drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat (rådighedsindskrænkning efter Miljøbeskyttelseslovens 26a) Der gives erstatning fra et i forbindelse med rådighedsindskrænkningen. 24 Indsatsplan for Hobroområdet

25 Fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug i indvindingsoplandet Landbrug, skovbrug og lign. miljøfremmede stoffer Der må ikke benyttes pesticider på det særlige indsatsområde markeret på kortet på foregående side. VV og frem Beskyttelse skal ske ved skovrejsning eller dyrkningsdeklarationer efter Vandforsyningslovens 13d om indgåelse af frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse. et skal indgå aftaler med lodsejerne indenfor området. Aftalerne tinglyses. MFK Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug beliggende indenfor indvindingsoplandet. I områderne er der stor grundvandsdannelse og ungt grundvand. Hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale vil kommunen pålægge ejeren af en ejendom i området de foranstaltninger som er nødvendige for at sikre drikkevandsinteresser mod forurening med pesticider (Rådighedsindskrænkning efter Miljøbeskyttelseslovens 26a). Der gives erstatning fra et i forbindelse med rådighedsindskrænkningen Landbrug, Skovbrug og lign. Andre forureningskilder Fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug og industri i indvindingsoplandet MFK Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug og industri beliggende indenfor indvindingsoplandet. friholdes for spildevandsslam eller lignende Øvrige indsatser et indkøber gasbrændere til ukrudsbekæmpelse til husstande indenfor BNBO til den sydlige boring. Information til borgerne i byerne Sdr. Onsild Stationsby og Sdr. Onsild Kirkeby om grundvandsvenlig adfærd. Alle ejere, lejere og brugere af arealer opfordres til ikke at anvende pesticider i haver, indkørsler og på andre udenomsarealer. MFK, MV, VV MV udspreder ikke spildevandsslam indenfor OSD. Via information appeleres lodsejere til ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende indenfor OSD. VV 2014 Stor grundvandsdannelse og fund af BAM i vandet. VV/ MFK MFK udarbejder en pjece om grundvandsvenlig adfærd. VV uddeler pjecen til alle husstande indenfor det grundvandsdannende område (samarbejde med Sdr. Onsild Kirkebys vandværk) MFK opfordrer til kampagner med sprøjtefri byer eller bydele, hvor der opsættes skilte ved indkørsel til området. Indsatsplan for Hobroområdet 25

26 Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet Bekæmpelse af ukrudt i hele OSD Der indsendes anmodning om ingen bekæmpelse af ukrudt med pesticider på DSB s arealer Det undersøges, om området langs jernbanen mod øst indenfor indvindingsoplandet, kan udpeges i næste kommuneplan som skovrejsningsområde. Overvågning Grundvandskvalitet MFK/ VV et indberetter til kommunen, når der tilsluttes nye husstande til vandværket. Ved tilsyn skærper kommunen fokus på ubenyttede boringer og brønde. MFK vil påbyde en ubenyttet brønd eller boring sløjfet af ejeren. MFK opfordre vandrådet til at indhente et tilbud fra brøndborer til sløjfning af brønde og boringer, som MFK sender ud til de pågældende ejere. MFK Kommunen anvender ikke og vil ikke fremover anvende pesticider på kommunale arealer. Undtaget er arealer som indgår i anden lovgivning, f.eks. bjørneklo. MFK 2013 BAM i boringen på vandværksgrunden samt tidligere fundet atrazin og simazin vidner om mulig påvirkning fra jernbanens arealer. MFK 2013 Området er udpeget som særligt indsatsområde såfremt vandværket vælger at bibeholde boringen på vandværksgrunden. VV VV VV Udviklingen af nitrat, sulfat og pesticider skal følges i den gamle boring I boringskontrollen fra skal analyseres for pesticider som tidligere har været anvendt af DSB (liste fremsendes til vandværket) I vandet fra den nye boring skal methan og svovlbrinte analyseres ved næste boringskontrol for at optimere vandbehandlingen. Samtidig ses om grundvandstypen ændrer sig. pga. den kraftige forøgelse af indvindingsmængden. Pejling af grundvandsspejl VV Sænkningen af grundvandsspejlet skal følges, 4 gange årligt, så det følges om vandspejlet falder markant. Dermed forhindres, at uønskede stoffer trækkes ned i magasinet. Opfølgning Følgegruppen indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse VV/ MFK MFK indkalder til opfølgningsmødet. På mødet fremlægges status for indsatser. Efter 5 år vurderes om planen skal revideres MFK 2018 Herunder foretages en vurdering af udviklingen i råvandskvaliteten, som skal ligge til grund for vurderingen af boring s egnethed til indvinding og/eller nødforsyning. Ejendomme berørt af indsatser vedr. nitrat og pesticider : Viborg Landevej 48, 11c, 11d og 13d Sdr. Onsild by, Sdr. Onsild 26 Indsatsplan for Hobroområdet

27 Sdr. Onsild Kirkebys 1) Beskrivelse af vandværket Sdr. Onsild Kirkebys er beliggende i bymæssig bebyggelse. et indvinder vand fra 2 boringer, som ligger lige bag vandværket tæt på hinanden. Området grænser op til dels parcelhus, tankstation og en ubebygget grund, hvor den nye rentvandsbeholder er beliggende. et er renoveret i et har en tilladelse til at indvinde m 3 årligt. De indvinder i dag ca m 3 årligt og her indgår 25 landbrugsejendomme og 12 virksomheder. et og det grundvandsdannende opland udgør henholdsvis 82 og 68 ha. Begge oplande ligger i OSD (Område med Særlig Drikkevandsinteresse). Oplandende fremgår af nedenstående kort. DGU.nr Dybde (m) Filter (m.u.t) Vandspejl (m.u.t) Etableret Geologi Vandtype sand C sand D Sdr. Onsild Kirkeby sboring OSD område målforhold 1 : meter meter ets placering og oplande 2) Geologi og vandkvalitet Indvindingen sker fra 120 meters dybde fra et magasin af smeltevandssand meter Der indvindes reduceret grundvand af vandtype C fra den ældste boring (57.651) og vandtype D (dog på grænsen til C) fra den nyeste boring (57.731). For den nyeste boring foreligger endnu kun en råvandsanalyse. I store dele af indvindingsoplandet er lerlaget tykt. Kun helt opstrøms i oplandet er der mindre lertykkelser. Grundvandet er gammelt og den største del dannes i den midterste del af indvindingsoplandet, som det fremgår af kortene på næste side. Indsatsplan for Hobroområdet vandværk 27