Indsatsplan for Hobro området

Transkript

1 Indsatsplan for Hobro området En plan for beskyttelse af drikkevandet i Hobro indsatsområde December 2013 Indsatsplan for Hobroområdet 1

2 Indhold DEL 1 Forord... 3 Læsevejledning... 3 Indledning... 4 Screening vedr. miljøvurdering... 5 Habitatvurdering... 5 Områdebeskrivelse... 5 Problemstillinger... 6 Målsætninger i indsatsområdet...7 Retningslinier for myndighedsopgaver... 9 DEL 2 INDSATSER...11 sbeskrivelser og indsatser...11 Nr. Onsild vandværk Sdr. Onsild Stationsby...19 Sdr. Onsild Kirkebys Skivevejens Skjellerup Mariagerfjord Vand a/s øvrige vandværker DEL 3 REDEGØRELSE Resume af grundvandskortlægningen Geologien og grundvandsmagasinerne...49 Kvaliteten af grundvandet...49 Sårbare områder...50 Områdeudpegninger...51 Arealanvendelse Punktkilder og liniekilder...54 Ordforklaring Referencer Bilag Indsatsplan for Hobroområdet

3 DEL 1 Forord Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt beskriver de områder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet. Disse områder kortlægges af Naturstyrelsen (vandforsyningslovens 13), herunder grundvandsressourcens beliggenhed, beskyttelse, arealanvendelse og forureningskilder. Kortlægningen for Hobroområdet (Naturstyrelsens områdenr.1431) ligger til grund for denne indsatsplan, og kan findes på kommunens hjemmeside. Området benævnes i denne plan som indsatsområdet for Hobro og omfatter et større område med særlige drikkevandsinteresse (OSD) sydvest for Hobro by samt indvindingsoplande til Mariagerfjord Vand a/s 6 vandværker i området samt Nr. Onsild, Sdr. Onsild Stationsby og Sdr. Onsild Kirkebys. Ifølge vandforsyningsloven skal kommunalbestyrelsen i samarbejde med repræsentanter for vandværker, andre berørte myndigheder, landbruget, industrien og eventuelt andre relevante parter udarbejde en indsatsplan for området. En indsatsplan er en grundvandsbeskyttelsesplan, som skal sikre forsyningen med tilstrækkeligt rent drikkevand i fremtiden. Det er målet, at sikre godt drikkevand til forbrugerne uden brug af udvidet vandbehandling og uden risiko for at kravene til drikkevandet overskrides. Det er en plan, som er tilvejebragt i samarbejde med relevante parter, som beskriver nødvendige indsatser for at nå målet. Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til 13 og 13a i Lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010 om vandforsyning m.v. (Vandforsyningsloven) samt Bekendtgørelse nr af 21. december 2011 om indsatsplaner. Indsatsplanen er vedtaget efter vandforsyninsglovens 13, hvor Staten har udpeget indsatsområde mht. Nitrat. Mariagerfjord Kommune har i en supplerende kortlæging udpeget sårbare områder, hvor indsatsplanen er vedtaget efter vandforsyningslovens 13a. Yderligere forklaring samt figurer fremgår af DEL 3. Forslaget til planen har været i høring i perioden den 15. januar 2013 til den 9. april Læsevejledning. Indsatsplanen består af 3 overordnede dele : DEL 1 : Indledning, problemstillinger, målsætninger og retningslinjer. DEL 2 : Beskrivelse af vandværkerne og oversigt over indsatser DEL 3 : Redegørelsen, som indeholder et resume af kortlægningen, der ligger til grund for indsatsplanen, arealanvendelsen og punktkilder i området. Bagerst i planen er en ordliste, som forklarer de anvendte fagudtryk og begreber. vil med denne indsatsplan arbejde for, at grundvandsressourcen og drikkevandsindvindingerne sikres. Indsatsplan for Hobroområdet 3

4 Indledning En indsatsplan skal skrives på baggrund af en kortlægning af de geologiske lag ned gennem jorden. Grundvandsmagasinerne findes i de lag, der består af sand og kalk, og det er fra disse lag, at vandværkerne henter grundvandet. Mellem og over disse lag ligger lerlag, som adskiller de forskellige grundvandsmagasiner og beskytter dem mod forurening. Den geologiske kortlægning giver en viden om undergrunden, udstrækningen af vandværkernes indvindingsoplande og af områder der er sårbare overfor nedsivning af nitrat. Desuden giver kortlægningen en viden om, hvilke vej vandet siver fra overfladen og ned til grundvandsmagasinerne. Indsatsplanen indeholder en kort gennemgang af den geologiske kortlægning, en kortlægning af arealanvendelsen, forureningskilder i området, retningslinjer for den fremadrettede administration i området, samt aftaler om indsatser. Andre planers betydning for planen Indsatsplanen er lavet i overensstemmelse med Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt, forslag til Vandplan for hovedopland Mariager Fjord /5/, s Kommuneplan samt gældende lovgivning. Forslaget til vandplanerne omhandler hele vandkredsløbet og har til formål at beskytte alle typer vandforekomster - søer, vandløb, kyster, fjorde og grundvand. Der er udarbejdet et forslag til en vandplan til hvert af de 23 hovedvandoplande (hvoraf Mariagerfjord Kommune er en del af de 3) med mål og retningslinjer for, hvad man kan gøre, så vandet hurtigt vil leve op til EU kravet om, god tilstand inden udgangen af Endvidere skal det sikres, at eventuelle forringelser af tilstanden for vandområderne forebygges. Det vurderes i vandplanerne, at reguleringen af beskyttede drikkevandsforekomster varetages i den generelle miljøregulering i form af nationale vandmiljøplaner og pesticidhandlingsplaner, nationale godkendelsdesordninger for anvendelse af pesticider, generelle fastlagte harmonikrav for udspredning af husdyrgødning m.v. Desuden varetages beskyttelsen af drikkevandet i indsatsplanerne som denne. Eksisterende generel lovgivning samt denne indsatsplan varetager derfor indsatsen overfor grundvandet i Hobroområdet Inddragelse af berørte parter Planen er udarbejdet af og har været forelagt og drøftet i kommunens koordinationsforum, bestående af repræsentanter for Vandrådet i, de lokale landbrugsorganisationer, Region Nordjylland, Naturstyrelsen og Mariagerfjord Vand a/s. I forbindelse med udarbejdelsen af planen har der været afholdt fællesmøde for alle vandværker, hvor resultatet af den geologiske kortlægning blev fremlagt og det fremadrettede arbejde med udarbejdelsen af indsatsplanen blev drøftet. Desuden er der holdt separate møder med hvert enkelt vandværk, hvor kommunens forslag om indsatser er blevet drøftet. Indsatsplanen har ingen direkte retsvirkning i sig selv overfor borgere og virksomheder, men den lægger rammerne for, hvordan kommunen vil sikre, at grundvandet bliver beskyttet i Hobro indsatsområde. De indsatser, der nævnes i planen, skal derfor følges op med konkrete handlinger og afgørelser, hvor berørte parter har mulighed for at blive hørt. Opfølgning på indsatsplanen Det er afgørende at følge op på indsatsplanen, fordi indsatserne, som er beskrevet i indsatsplanen, tidsmæssigt rækker udover planens vedtagelse. Desuden er mange tiltag vurderet ud fra forudsætninger, som er under fortsat udvikling. Grundvandskvaliteten kan ændres over tid, vandforsyningsstrukturen kan forandres, landbrugspraksis og anden arealanvendelse kan ændre sig. Et væsentlig forhold er, at opfølgningen altid baserer sig på inddragelse af nyeste viden. Som en del af opfølgningen nedsættes en følgegruppe bestående af repræsentanter for vandværker og berørte parter i området. I praksis 4 Indsatsplan for Hobroområdet

5 vil opfølgningen på indsatsplanen ske efter behov, således at de relevante parter er med til at følge op på deres dele af planen. Mariagerfjord kommune er formand for følgegruppen og har ansvaret for, at der indkaldes til møder. Hvis grundlaget for indsatsplanen ændres væsentlig, kan det være nødvendigt at revidere planen, så der tages højde for ændringerne. Screening vedr. miljøvurdering Indsatsplanen for Hobro området er omfattet af lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer. Ved screeningen skal der lægges vægt på, om planen vil påvirke det omgivende miljø i negativ retning. Det vurderes, at der ikke er nogen væsentlig negativ indvirkning på miljøet ved implementering af indsatsplanen, og der skal derfor ikke gennemføres en miljøvurdering. Screeningen kan ses i bilag 1. Vurdering efter Habitatbekendtgørelsen. Natura 2000-vurdering Indsatsplanen berører ikke Natura 2000-områder. Nærmeste Natura 2000-område er nr.30 (Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skal Ådal). Mariagerfjord Kommune vurderer, at indsatsplanen ikke påvirker Natura 2000-områder negativt, og at der derfor ikke skal laves en egentlig konsekvensvurdering i henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, nr. 408 af 1. maj Bilag IV-artsvurdering Kommunen har ikke nogen konkret viden om forekomster af bilag IV-arter indenfor indsatsplanens område. Det vurderes dog, at der med rimelig sandsynlighed kan forekomme yngle- og rasteområder for stor vandsalamander, spidssnudet frø, flere arter af flagermus og odder. Der er kommunens vurdering, at mulige konsekvenser af indsatsplanen (pesticidfri landbrugsdrift, potentiel reduktion af nitrat fra rodzonen til grundvand, skovrejsning m.v.) vil have en neutral til ikke-væsentlig effekt på Bilag IV-arternes Indsatsplan for Hobroområdet yngle- og rasteområder. Habitatvurderingen ses i bilag 2. Der vil blive taget mere konkret stilling til eventuelle påvirkninger i forbindelse med tilladelser, dispensation o.l., hvis indsatserne i indsatsplanens område kræver sådanne. Områdebeskrivelse Indsatsområdet for Hobro omfatter OSD 1431 samt 5 indvindingsoplande til almene vandværker udenfor OSD. Indenfor OSD er yderligere 5 indvindingsoplande, så indsatsområdet omfatter i alt 10 indvindingsoplande (Sdr. Onsild Stations By har 2 kildepladser). Indsatsområdet (OSD + oplande) udgør 46 km 2. De 9 vandværker i området er Nr. Onsild, Sdr. Onsild Kirkeby, Sdr. Onsild Stations By, Skivevejens, Skjellerup, Holmgård Handest, Døstrup, Snæbum og Hvornum. I forbindelse med en ændring i indvindingsstrukturen har fået genberegnet indvindingsoplande for 2 af vandværkerne. Området med de nye oplande, ses på kortet på næste side. Udover disse vandværker ligger der flere mindre ikke almene vandværker (3-9 forbrugere) og ca. 90 enkeltvandforsyninger. Der indvindes årligt ca. 1,7 mio m 3 grundvand pr. år til drikkevandsformål. Derudover er der vandforsyninger som indvinder grundvand til vanding af landbrugsafgrøder, dyrebesætninger og anden industri i området (ikke drikkevandsformål). Ialt er der tilladelse til indvinding af ca. 4,4 mio. m 3 grundvand pr. år i indsatsområdet. Der sker en stor grundvandsdannelse i Hobro indsatsområde. Der er tale om et område, som rummer betydelige lokale (terrænnære) og regionale (dybereliggende) grundvandsressourcer. Karakteristisk for området er den meget spredte vandindvinding. Arealanvendelsen i indsatsområdet er primært landbrugsarealer og i mindre grad af skov og bebyggelse i form af mindre bysamfund. Der er kun få og relativt små naturarealer i området. 5

6 meter målforhold 1 : meter 0 0,5 1 1,5 2 km km Indsatsområdet Hobro bestående af et stor OSD område (lyseblåt område) samt 10 indvindngsoplande (omkranset med blåt). De blå cirkler viser vandværksboringerne. Oplandet til Skivevejens samt Sdr. Onsild Stations By er opdateret ift. Statens kortlægning. Problemstillinger Det øvre sandmagasin er dårligt beskyttet mod nedsivende forurening med nitrat og pesticider, fordi der ofte kun er et tyndt lerdæklag eller slet intet dæklag. Magasinet er ikke sammenhængende og er ikke vandførende overalt. Der er fundet relative høje nitratkoncentrationer (> 50 mg/l) i den nordlige del af aktivitetsområdet. Det giver problemer for de mange private husholdninger med egen vandforsyning, der indvinder vand fra dette magasin. En stor del har valgt at tilslutte sig et alment vandværk istedet. Ingen af vandværkerne indvinder vand fra det øverste grundvandsmagasin, men indvinder fra det dybereliggende primære magasin. Der er pt. ikke problemer med drikkevandskvaliteten, men arealanvendelsen sammenholdt med områdets nitratsårbarhed indikerer, at der nogen steder er behov for beskyttelse km Alle vandværker indvinder en stor del af deres vand under landbrugsarealer og alle oplande med undtagelse af Skjellerup er vurderet som helt eller delvist nitratsårbart uden, at der endnu er fundet nitrat i vandværkernes aktive boringer ud over ved Hvornum. Hvis nitratbelastningen er høj kan magasinet med tiden blive påvirket. Naturstyrelsen har vurderet, at de områder, der er sårbare overfor nitrat og/eller hvor der sker stor grundvandsdannelse generelt også er sårbare overfor pesticider /4/. 4 af de 9 vandværker i indsatsområdet har kildepladser som ligger i en by. Dette betyder, at de er truet af mange forskellige forureningskilder, f.eks. tankstationer, nedgravede olietanke og sprøjtemidler fra villahaver. Ved Skivevejens er der problemer med begyndende saltindtrængning og vandværket er igang med at finde en ny kildeplads, så der pumpes mindre på de eksisterende boringer. 6 Indsatsplan for Hobroområdet

7 Målsætninger i indsatsområdet Grundvandet skal beskyttes mod nedsivende nitrat og forurening fra jordoverfladen fra punktkilder og fladekilder. Indsatserne overfor nitrat og pesticider er i denne plan prioriteret i forhold til Indsatsområder med hensyn til nitrat (ION), de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), arealanvendelsen, der hvor der dannes mest grundvand i vandværkernes oplande, tiden grundvandet er undervejs til boringen samt grundvandskvaliteten i dag. Den geologiske kortlægning giver ikke et tilstrækkeligt datagrundlag til at udpege områder med størst grundvandsdannelse udenfor vandværkernes indvindingsoplande. Derfor er de særlige indsatser alle i vandværkernes oplande. Nitrat Naturstyrelsen har udpeget indsatsområder mht. nitrat (ION) udfra de nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) sammenholdt med arealanvendelsen (se side 53). For indsatsområdet i denne plan er de sammenfaldende, fordi der ikke i NFI er større sammenhængende områder med beskyttende arealanvendelse (beskyttet natur, fredskov el. lign,) der kan udtages som indsatsområde med hensyn til nitrat. ION er områder med et dokumenteret behov for en særlig indsats for at begrænse nitratudvaskningen. I ION er der generelle retningslinjer som denne plan (se retningslinjer for myndighedsopgaver s. 9 og 10) samt anden lovgivning udskikker for hele området. I forhold til indsatser der indebærer dyrkningsrestriktioner med krav til en maksimal udvaskning af nitat, har foretaget en prioritering. Der skal gennemføres indsatser med krav til en maksimal udvaskning af nitrat i ION hvor : Grundvandsdannelsen er stor (områder med optil 90 % af den samlede grundvandsdannelse) alderen på det grundvand der indvindes er < 50 år. Indsatsplan for Hobroområdet Det prioriterede område benævnes i det følgende som Særlig indsatsområde. Den maksimale nitratudvaskning fastsættes til mg nitrat/l, alt efter hvor stor sårbarhed der er i området, samt om der er tegn på påvirkning fra overfladen. Intervallet for nitrat giver samtidig vandværket mulighed for en forhandlingsramme med den pågældende lodsejer. Derudover iværksættes indsatser med krav om nitratreduktion til 25 mg/l i de Boringsnære beskyttelsesområder, i det omfang det er vurderet nødvendigt. Pesticider Da der findes mange forskellige pesticider, som nedbrydes forskelligt, kan man ikke identificere områder, der er velbeskyttede på baggrund af geologien, som man kan med nitrat. Derfor har Naturstyrelsen ikke udpeget pesticidfølsomme områder. Naturstyrelsen anbefaler, at en kombination af konkret viden om stor grundvandsdannelse, viden om arealanvendelsen samt viden om forureningskilder, udgør et tilstrækkeligt grundlag for kommunens vurdering af, hvorvidt det er nødvendigt at iværksætte en særlig indsats for at beskytte grundvandet mod pesticider. har i denne plan opstillet indsatser overfor pesticider, der hvor der også iværksættes indsatser overfor nitrat (særlig indsatsområde som nævnt i det foregående afsnit) udfra Naturstyrelsens anbefaling. Derudover iværksættes indsatser overfor pesticider i de Boringsnære beskyttelsesområder i det omfang det er vurderet nødvendigt. Boringsnære beskyttelsesområder - BNBO Mariagerfjord kommune har omkring alle vandværksboringer i Hobro indsatsområde fået udregnet og optegnet boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Størrelsen af BNBO er baseret på geologien, indvindingsdybde og indvindingsmængde. Udstrækningen af BNBO er derfor forskellig i hver boring og vil typisk være et område på omkring meter omkring hver boring (svarende til et areal på 0,5-9 ha). BNBO udlægges 7

8 med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven de steder, hvor det er vurderet nødvendigt at indgå en aftale om pesticidfri drift, for opretholdelse af en god vandkvalitet. Udlægningen af BNBO indebærer, at der er mulighed for at pålægge restriktioner ved påbud og forbud for at undgå forurening. De udlagte BNBO er omkring vandværksboringerne, kan ses i vandværksafsnittene i DEL 2. Udover BNBO er der en beskyttelseszone på 25 meter omkring alle almene drikkevandsboringer, der ikke må dyrkes samt en bakteriologisk zone på 300 meter, hvor der bl.a. ikke må etableres nedsivningsanlæg. I nedenstående tabel fremgår kommunens målsætninger for nitrat og pesticider. Målsætning BNBO Indsatsområde mht. nitrat (ION) hvor 90 % af grundvandet dannes og grundvandet er under 50 år (Særlig indsatsområde) Pesticider Ingen anvendelse Ingen anvendelse. hvis den faglige vurdering viser det nødvendigt. Nitrat Højst 25 mg/l udvasket fra rodzonen i den del der er ION, hvis den faglige vurdering viser det nødvendigt. Målsætninger for nitrat og pesticider i indsatsområdet. Højst mg/l udvasket fra rodzonen. Øvrige Indsatsområder mht. nitrat (ION) Husdyrlovens beskyttelsesniveau indenfor nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Udvaskningen må dog ikke overstige planteavlsniveau. 8 Indsatsplan for Hobroområdet

9 Retningslinier for myndighedsopgaver I det følgende er der opstillet retningslinjer for planlægning, sagsbehandling og andre myndighedsopgaver som på nogle områder skærper beskyttelsen i forhold til retningslinjer i Regionplanen og forslaget til vandplanen samt anden lovgivning. Emne Kommuneplanlægning Lokalplanlægning Skovrejsning Grundejerforeninger Byggemodninger Salg af kommunal jord Forpagtningskontrakter Vedligeholdelse af offentlige arealer Tilsyn Information om grundvandsvenlig adfærd Retningslinierne gælder, hvor intet andet er angivet, indenfor indsatsområdet, som omfatter OSD og indvindingsoplande til de fremtidige vandværker - Skivevejens, Skjellerup, Nr. Onsild, Sdr. Onsild St. By og Sdr. Onsild Kirkeby. Retningslinie Planlægning Det skal gennem kommuneplanlægningen sikres, at ION arealer, BNBO og grundvandsdannende områder som hovedregel friholdes for byudvikling. Ved realisering af planer for byudvikling indenfor eksisterende rammer tages vidtgående hensyn til grundvandsbeskyttelse i OSD og indvindingsoplande i henhold til Regionplan 2005 for Nordjylands Amt samt i /3/. Skovrejsningsarealer til grundvandsbeskyttelse indarbejdes i kommuneplanen efter ønske fra lodsejere eller vandværker. Arealerne kan erstattes af anden natur, hvor skovrejsning er uønsket. Ved private udstykninger opfordres grundejere til, at der indskrives i vedtægter, at der ikke må anvendes pesticider på de enkelte matrikler og på fællesarealer. Ved kommunale udstykninger må der ikke anvendes pesticider i byggemodningsfasen. Ved private udstykninger opfordres til at der ikke anvendes pesticider. Senest ved salg, skal der overvejes behov og mulighed for, at der tinglyses en dyrkningsdeklaration, der omfatter de målsætninger for nitratudvaskning, der fremgår af tabellen på foregående side, samt ingen brug af pesticider og spildevandsslam. Forpagtningskontrakter for kommunale arealer skal indeholde bestemmelser, der er med til at sikre, at indsatsplanens målsætninger nås. Gælder både eksisterende arealer og arealer, der erhverves efter indsatsplanens vedtagelse. Friholdes for pesticider jf. pesticidaftalen mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Miljøministeren fra Landbrug Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelses i forhold til nitrat og miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug. Ved tilsyn oplyses om grundvandets sårbarhed og grundvandsrisiko ved uheld. Påbud om indretning skønnes udfra en vurdering af de konkrete forhold. Lodsejere med jord beliggende inden for sårbare områder af OSD og indvindingsopande bør opfordres til mere miljøvenlig landbrugsdrift. Dette kan f.eks. opnås ved valg af afgrøder, der er mindre gødningsog sprøjtekrævende, og hvor der er mulighed for efterafgrøde. Der samarbejdes med landboforeningerne herom. Indsatsplan for Hobroområdet 9

10 Miljøgodkendelse Miljøgodkendelse Miljøgodkendelse Miljøgodkendelse Skovrejsning Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer Markvandingsboringer Tilsyn Renovering af ledninger Regnvandsbassiner Udbringning af spildevandsslam Lodrette jordvarmeboringer Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelsesloven indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder skal leve op til indsatsplanen (forslag til vandplanens retningslinje 43). Dvs. for Miljøgodkendelser af husdyrbrug gælder de målsætninger, der fremgår af tabellen side 8. Der må ikke gives tilladelse til opbevaringsfaciliteter til husdyrgødning, handelsgødning og Urea i udendørs palletanke samt dieselolie, i BNBO til vandværkerne. I forbindelse med miljøgodkendelsen tilføjes, at rengøring af marksprøjte og sprøjtebeholder skal foregå på en vaskeplads med afløb til gyllebeholder eller anden beholder. I forbindelse med miljøgodkendelse stilles vilkår om etablering af en tankningsplads med tæt belægning og uden afløb. I forbindelse med landbrugstilsyn indenfor sårbare områder af OSD og indvindingsoplande informeres der aktivt om mulighederne for skovrejsning. Vandindvindingsboringer Der arbejdes for at boringer der ikke er i brug, bliver sløjfet. Kommuen udsender information til alle ejendomme indenfor OSD med opfordring til at få eventuelle gamle anlæg sløjfet. fører tilsyn med markvandingsboringer senest hvert 10. år i forbindelse med meddelelse af tilladelse. Virksomheder Ved tilsyn på virksomheder oplyses om grundvandets sårbarhed og grundvandsrisiko ved uheld. Påbud om indretning skønnes udfra en vurdering af de konkrete forhold. Spildevand Ved renovering og besigtigelse af kloakker i indsatsområdet, skal Mariagerfjord Vand a/s tilføje BNBO, grundvandsdannende områder, indvindingsopland og OSD i nævnte rækkefølge til deres kriterier. Dog således at nitratsårbare områder vægter højst. Regnvandsbassiner skal som udgangspunkt etableres med tæt bund i indsatsområder med hensyn til nitrat (ION). Mariagerfjord Vand a/s indgår ikke aftaler om udspredning af spildevandsslam indenfor OSD. Ved information appeleres lodsejere om ikke at modtage eller sprede spilevandsslam eller lignende indenfor OSD og vandværkers indvindingsoplande. Jordvarme Ved behandling af ansøgning om lodrette (vertikale) jordvarmeanlæg vil afstandskravet til vandforsyningsboringer i medfør af jordvarmebekendtgørelsen normalt skærpes, således at afstandskravet til almene vandforsyningsboringer vil svare til indvindingsoplandet til boringerne. 10 Indsatsplan for Hobroområdet

11 DEL 2 Indsatserne fastlagt i denne plan er afvejet, så der tages hensyn til, at der skal ske en tilstrækkelig beskyttelse af grundvandet, samtidig med, at indsatserne giver anledning til mindst mulig gene for de berørte parter. I afvejningen indgår også grundvandsressourcens forsyningsmæssige betydning, idet grundvandet i området udgør en betydelig ressource for den nuværende og fremtidige forsyning af borgere og virksomheder i den vestlige del af Mariagerfjord kommune. For såvel nitrat som pesticider gælder at rådighedsindskrænkningen i forbindelse med udpegningen vil medføre erstatning til de berørte lodsejere. Gennemførelse af indsatser Ejendomme der er direkte berørt af indsatser vedrørende begrænsning i brug af nitrat og/eller pesticider, vil senest blive kontaktet skriftligt når indsatsplanen er endeligt godkendt, og de enkelte indsatser skal udmøntes. Matrikelnumre på de berørte ejendomme fremgår af skemaet for indsatserne på det enkelte vandværk. Der gives erstatning fra et i forbindelse med pålæg af rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Rådighedsindskrænkninger tinglyses på ejendommen. Indsatserne i denne plan vil altid forsøges gennemført ved at indgå frivillige aftaler med ejeren eller brugeren af en ejendom (vandforsyningslovens 13d). Såfremt der ikke kan opnås en frivillig aftale på rimelige vilkår, vil pålægge ejeren af den pågældende ejendom de foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre drikkevandsinteresserne mod forurening (vandforsyningslovens 37 og Miljøbeskyttelseslovens 26a). Reglerne i 45 og i lov om offentlige veje finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med erstatningen ved gennemførelse af pålæg om beskyttelse af drikkevandet. sbeskrivelser og indsatser Den almene vandforsyning i området er idag baseret på 9 vandværker : Nr. Onsild, Sdr. Onsild Stationsby, Sdr. Onsild Kirkebys, Skivevejens, Skjellerup, Holmgård Handest, Døstrup, Snæbum og Hvornum. De 4 sidstnævnte lukkes inden 2022 og der er defor ikke fastlagt indsatser herfor. erne kan tilsluttes eksisterende vandværker med det samme, hvis der opstår problemer inden lukningen. I det følgende vil forhold omkring det enkelte vandværk, kildeplads, indvindingsopland og begrundelser for indsatser blive nærmere beskrevet. Hver vandværksbeskrivelse afsluttes med en oversigt over de indsatser vandværket skal gennemføre. I oversigten er det angivet, hvornår indsatsen skal udføres, hvem der er ansvarlig og en kort forklaring. Der er i tabellerne anvendt følgende forkortelser : VV: MFK : MV : Mariagerfjord Vand a/s RN : Region Nordjylland Indsatsplan for Hobroområdet 11

12 Nr. Onsild 1) Beskrivelse af vandværket Nr. Onsild er beliggende i Nr. Onsild By. et indvinder vand fra 2 boringer, som ligger lige bag vandværket tæt på hinanden på et græsareal. Området grænser op til dels parcelhus, juletræsproduktion og en ubebygget grund (2012). et har en tilladelse til at indvinde m 3 årligt. De indvinder i dag ca m 3 årligt og forsyner 62 ejendomme. et og det grundvandsdannende opland er ens og udgør 17 ha beliggende i OSD. Mariagerfjord kommune ejer eller forpagter ingen arealer indenfor oplandet. Oplandet fremgår af nedenstående kort. DGU.nr Dybde (m) Filter (m.u.t) Vandspejl (m.u.t) Etableret Geologi Vandtype ukendt sandmagasin C sandmagasin C Nr. Onsild sboring OSD område målforhold 1 : meter meter ets placering og oplande 2) Geologi og vandkvalitet Indvindingen foregår 200 fra 300et dybtliggende meter sandmagasin, som er en del af Onsild Ådal magasinet. Der indvindes reduceret grundvand af vandtype C. Sulfat og jern er stigende og svingende, hvilket kan skyldes, at der sker oxidation af pyrit med nitrat i det nedsivende vand. Lerlaget er forholdsvis tykt i den nordlige del af indvindingsoplandet. Omkring boringerne og i den sydlige del af oplandet ses ikke lerdæklag af betydning. Det yngste vand findes tættest ved boringen, hvor også den største del af grundvandet til boringerne dannes. De 2 figurer på næste side viser dels alderen på det indvundne grundvand samt fordelingen af grundvandsdannelsen i oplandet. 12 Indsatsplan for Hobroområdet

13 Nr. Onsild sboring målforhold 1 : Alder for grundvandsdannelse (år) 1 til til til til til 200 > meter meter Grundvandets alder i oplandet meter Nr. Onsild sboring Andel af grundvandsdannelsen 0,1-5 % 5-10 % % % målforhold 1 : meter meter Fordeling af grundvandsdannelsen i oplandet meter Indsatsplan for Hobroområdet 13

14 3) Sårbarhed og udpegninger En stor del af området er udpeget som nitratfølsomt område, som det fremgår af nedenstående kort. Området der er udpeget, er vurderet til at have nogen sårbarhed overfor nitrat. Det boringsnære beskyttelsesområde er ligeledes udpeget og er udregnet fælles for de 2 boringer, da boringerne ligger tæt. s BNBO udredning /6/ konkluderer, at der er behov for restriktioner mht. pesticidanvendelsen. BNBO samt den lovbundne 25 meters zone fremgår af nedenstående kort. Nr. Onsild sboring 25 meters zone BNBO Nitratfølsomt område målforhold 1 : meter meter Indsatsområde med hensyn til nitrat meter 4)Arealanvendelse og forureningskilder Arealanvendelsen i indvindingsoplandet er primært by (33 %) og landbrug (47 %). Resten er fortrinsvis veje og levende hegn. Landbrugskortlægningen viser, at den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen for de nitratfølsomme områder af det grundvandsdannende opland i var mg nitrat/l. Se kortet på næste side. Der er ikke nogen kendt jordforurening i området og ingen virksomheder. Der er ingen nedsivningsanlæg indenfor oplandet, og spildevandsledningerne er fra Indsatsplan for Hobroområdet

15 Nr. Onsild sboring Nitratudvaskning (mg/l) målforhold 1 : meter meter Nitratudvaskning i det grundvandsdannende område som er nitratsårbart meter Nr. Onsild sboring 300 meter zone Registreret jordforurening V1 kortlagt V2 kortlagt målforhold 1 : meter meter 300 meter hygiejnisk beskyttelseszone samt registrerede jordforureninger. Indsatsplan for 200 Hobroområdet meter 15

16 5) Indsatser En stor del af oplandet er vurderet til at være nitratfølsomt. Udvaskningen i dag er lav, da området er by, gadekær og en brakmark. Brug af nitrat i byhaver er ikke oplyst. Der skal tinglyses aftaler på arealerne, hvor størstedelen af grundvandet dannes, hvor det er ungt og hvor området samtidig er udpeget af Naturstyrelsen, som indsatsområde mht. nitrat. Området er markeret på nedenstående kort som særlig indsatsområde. Den endelige afgrænsning fastlægges ved indgåelse af aftaler med de berørte lodsejere, således at erhvervsarealerne i det særlige indsatsområde er indeholdt i aftalen. Aftalerne skal sikre, at nitratudvaskningen maksimalt udgør 50 mg nitrat/l udvasket fra rodzonen, samt at der ikke anvendes pesticider. Der er ikke beskrevet indsatser til den del af BNBO der ligger udenfor det særlige indsatsområde, da grundvandsdannelsen er lille her. et har ansvaret for indgåelse af aftaler samt tilsynet med at de overholdes. Nr. Onsild sboring BNBO Indsatsområde mht. nitrat Særlig indsatsområde målforhold 1 : meter meter Områder hvor der skal gøres en særlig indsats Indsatser for Nr. Onsild meter Indsats Ansvar Tidsplan Bemærkning Vandindvinding Bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcen VV Løbende et skal praktisere en skånsom pumpestrategi med skiftende indvinding mellem de to boringer. 16 Indsatsplan for Hobroområdet

17 Landbrug, skovbrug o.lign. nitrat Reduktion af nitratudvaskningen til gennemsnitlig mg/l i området, der er markeret på kortet på foregående side som særligt indsatsområde. VV og frem et skal indgå aftaler med lodsejerne indenfor området (med undtagelse af private haver). Beskyttelse skal ske ved skovrejsning eller dyrkningsdeklarationer efter Vandforsyningslovens 13d om indgåelse af frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse. Aftalerne tinglyses. Fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug i indvindingsoplandet Landbrug, skovbrug og lign. miljøfremmede stoffer Der må ikke benyttes pesticider i området der er markeret på kortet på foregående side som særligt indsatsområde. VV og frem et skal indgå aftaler med lodsejerne indenfor området (med undtagelse af private haver). Beskyttelse skal ske ved skovrejsning eller dyrkningsdeklarationer efter Vandforsyningslovens 13d om indgåelse af frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse. Aftalerne tinglyses. I områderne er der stor grundvandsdannelse, ungt grundvand og nogen sårbarhed overfor nitrat. Desuden er sulfatkoncentrationen høj i råvandet. Hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale vil kommunen pålægge ejeren af en ejendom i området de foranstaltninger som er nødvendige for at sikre drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat (rådighedsindskrænkning efter Miljøbeskyttelseslovens 26a) Der gives erstatning fra et i forbindelse med rådighedsindskrænkningen. MFK Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug beliggende indenfor indvindingsoplandet. I områderne er der stor grundvandsdannelse og ungt grundvand. Hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale vil kommunen pålægge ejeren af en ejendom i området de foranstaltninger som er nødvendige for at sikre drikkevandsinteresser mod forurening med pesticider (Rådighedsindskrænkning efter Miljøbeskyttelseslovens 26a). Der gives erstatning fra et i forbindelse med rådighedsindskrænkningen. Landbrug, Skovbrug og lign. Andre forureningskilder Fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug i indvindingsoplandet MFK Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug beliggende indenfor indvindingsoplandet. Indsatsplan for Hobroområdet 17

18 friholdes for spildevandsslam eller lignende Øvrige indsatser Information til borgerne i byen om grundvandsvenlig adfærd. Alle ejere, lejere og brugere af arealer opfordres til ikke at anvende pesticider i haver, indkørsler og på andre udenomsarealer. Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet MFK, MFV, VV VV/ MFK MFK/ VV Mariagerfjord Vand a/s udspreder ikke deres eget spildevandsslam indenfor OSD. Via information appeleres lodsejere til ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende indenfor OSD. Løbende Fra april MFK udarbejder en pjece om grundvandsvenlig adfærd. VV uddeler pjecen til alle husstande indenfor det grundvandsdannende opland. MFK opfordrer til kampagner med sprøjtefri byer eller bydele, hvor der opsættes skilte ved indkørsel til området et indberetter til kommunen, når der tilsluttes nye husstande til vandværket. MFK vil påbyde en ubenyttet brønd eller boring sløjfet af ejeren. Bekæmpelse af ukrudt i hele OSD MFK opfordrer vandrådet til at indhente et tilbud fra brøndborer til sløjfning af brønde og boringer, som MFK sender ud til de pågældende ejere. MFK Kommunen anvender ikke og vil ikke fremover anvende pesticider på kommunale arealer. Overvågning Grundvandskvalitet VV Udviklingen af nitrat, jern og sulfat følges tæt, når der årligt indkommer analyseresultater. Pejling af grundvandsspejl VV Sænkningen af grundvandsspejlet følges ved pejling 4 gange årligt, så det følges om der sker markant fald i vandspejlet. Dermed forhindres, at uønskede stoffer trækkes ned i magasinet. Opfølgning Følgegruppen indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse VV/ MFK 2014 MFK indkalder til opfølgningsmødet. På mødet fremlægges status for indsatser. Efter 5 år vurderes om planen skal revideres Ejendomme berørt af indsatser vedr. nitrat og/eller pesticider : Nr. Onsildvej 11 og 13 (Matrikelnr. 7m og 8m, Nr. Onsild by) Nr. Onsildvej 24 (Matr.nr. 6b, Nr. Onsild by) Bymosen 1 (Matr. nr. 9a, Nr. Onsild by) Bymosen 1b (gadekæret) MFK 2018 Indsatsernes effekt undersøges ved at foretage en vurdering af udviklingen i råvandskvaliteten. Der kan ske en udvikling i sulfat, jern og nitrat 18 Indsatsplan for Hobroområdet

19 Sdr. Onsild Stationsby 1) Beskrivelse af vandværket Sdr. Onsild Stationsby er beliggende i bymæssig bebyggelse. et indvinder vand fra 2 boringer, som ligger henholdsvis på vandværksgrunden samt i Onsild Krat på den anden side af banen. ets område grænser op til dels parcelhuse og græsmarker. et har en tilladelse til at indvinde m 3 årligt. Tilladelse er øget væsentlig i 2013, hvor mejeriet er blevet tilsluttet. et forsyner udover mejeriet ca. 147 ejendomme. Der indvindes 1/3 fra den gamle boring (Dgu.nr ) og 2/3 fra den nye boring i skoven (Dgu.nr ). Da vandværkets boringer ligger forholdsvis langt fra hinanden, er der beregnet et indvindingsopland og et grundvandsdannende opland til begge boringer. Oplandene beregnet med udvidelsen fremgår af nedenstående kort. På kortet ses desuden mod øst en del af oplandende til Sdr. Onsild Kirkebys. DGU.nr Dybde (m) Filter (m.u.t) Vandspejl (m.u.t) Etableret Geologi Vandtype , sand/grus C sand/grus D Sdr. Onsild Stationsby sboring OSD område målforhold 1 : meter ets placering og oplande 2) Geologi og vandkvalitet Nordlige boring (Onsild krat): Indvinding fra den nordlige boring sker fra et sand- og grusmagasin i 90 meters dybde. Over magasinet ligger et 72 meter tykt sammenhængende lerdæklag. Vandtypen er D hvilket tyder på en god beskyttelse. Grundvandet dannes ikke lige omkring boringen men opstrøms i indvindingsoplandet. Vandet er mere end 50 år gammelt. Sydlige boring : (Sdr. Onsild St. By) Indsatsplan for Hobroområdet meter Den sydlige boring er 39,5 meter dyb og indvindingen sker fra et sandmagasin fra 25 meters dybde. Der indvindes reduceret grundvand af vandtype C. Lerlaget er meget sparsomt ved boringen, men opstrøms i indvindingsoplandet er det forholdsvis tykt. Sulfatkoncentrationen er forhøjet, hvilket tyder på behov for beskyttelse. Grundvandet dannes ikke lige omkring boringen, men opstrøms mod nord i oplandet. Vandet er ungt meter 19

20 Sdr. Onsild Stationsby sboring Alder for grundvandsdannelse (år) 1 til til til til til 200 > 200 målforhold 1 : meter Grundvandets alder i oplandet meter meter Sdr. Onsild Stationsby sboring Andel af grundvandsdannelsen 0,1-5 % 5-10 % % % målforhold 1 : meter Fordeling af grundvansdannelsen i oplandet 20 Indsatsplan for Hobroområdet meter meter

21 3) Sårbarhed og udpegninger Den nordlige boring: et er vurderet nitratsårbart i den vestlige halvdel. Den østlige halvdel, hvor grundvandet også dannes, er ikke nitratsårbart. Det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) er ligeledes udpeget og udgør 0,5 ha, men kun en meget lille del af grundvandet dannes her. Kommunens BNBO udredning/6/ konkluderer at der ikke er behov for restriktioner her. BNBO samt den lovbundne 25 meters zone fremgår af kortet. Den sydlige boring : et er, ligesom ved den nordlige boring, vurderet nitratsårbart i den vestlige halvdel. Den østlige halvdel er ikke nitratsårbart. Grundvandet er ungt i den del af det grundvandsdannende opland, som ligger tættest på boringen. Det boringsnære beskyttelsesområde er ligeledes udpeget og udgør 1 ha. Grundvandsdannelsen indenfor BNBO er meget stor. Kommunens BNBO udredning/6/ konkluderer, at der er behov for restriktioner mht. pesticidanvendelsen her. BNBO samt den lovbundne 25 meters zone fremgår af kortet. Sdr. Onsild Stationsby sboring 25 meters zone BNBO Indsatsområde mht. nitrat målforhold 1 : meter meter Indsatsområde med hensyn til nitrat meter 4)Arealanvendelse og forureningskilder Den nordlige boring : Landbrug udgør 71 % af arealanvendelsen i oplandet. Derudover er der 19 % skov og kun 4 % bebyggede områder. Landbrugskortlægningen viser, at den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen for de nitratfølsomme områder af det grundvandsdannende opland er 97 mg nitrat/l. Se kortet på næste side. 2 områder er kortlagt iht. jordforureningsloven (en tidligere skydebane samt en vognmandsforretning), men er af Regionen vurderet til ikke at udgøre en risiko for vandværkets boringer. Der er ingen nedsivningsanlæg for spildevand indenfor 300 meter fra boringen. Den sydlige boring : Arealanvendelsen i indvindingsoplandet er primært landbrug (59 %) og bebyggede områder Indsatsplan for Hobroområdet 21

22 udgør 23 % som følge af, at en del af oplandet er sammenfaldende med en del af Sdr. Onsild kirkeby og Sdr. Onsild St. by. Landbrugskortlægningen viser, at den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen for de nitratfølsomme områder af det grundvandsdannende opland er 84 mg nitrat/l ( ). Der er ingen nedsivningsanlæg indenfor oplandet. Sdr. Onsild Stationsby sboring Nitratudvaskning (mg/l) målforhold 1 : meter meter Nitratudvaskning i det grundvandsdannende område som er nitratsårbart meter 22 Indsatsplan for Hobroområdet

23 Sdr. Onsild Stationsby sboring 300 meter zone Registreret jordforurening V1 kortlagt V2 kortlagt målforhold 1 : meter 300 meter hygiejnisk beskyttelseszone samt registrerede jordforureninger. 5) Indsatser Kun en mindre del af de grundvandsdannende oplande er udpeget som indsatsområde mht. nitrat. Grundvandskvaliteten er god idag, men i den sydlige boring er der målt BAM i vandet og dermed påvirkning fra overfladen. Forureningen stammer formodentlig fra sprøjtning ved jernbanen og fra sprøjtning af gårdspladser i det grundvandsdannende opland. Der er udpeget et særligt indsatsområde for den sydlige boring, hvor der skal gennemføres indsater mod nitrat og pesticider. I området er grundvandsdannelsen stor og grundvandet er ungt. Området fremgår af kortet på næste side. Den endelige afgrænsning fastlægges ved indgåelse af aftaler med de berørte lodsejere, således at de særlige indsatsområder er indeholdt i aftalen meter meter et vil bruge de næste 3 år på at følge boringernes kemi tæt i forbindelse med den øgede indvinding. Dette skal bruges til vandværkets beslutning om boringen på vandværksgrunden fortsat skal benyttes. Derfor er indsatsen først fastlagt til Derudover sættes indsatser i gang i det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) ved vandværket snarest. I oplandet til den nordlige boring er der ingen indsatser, da grundvandet der indvindes er >50 år og hele BNBO er beliggende i fredskov. Alle indsater såsom oplysningskampagner, intensiveret tilsyn, sløjfning af ubenyttede boringer og brønde kan ses i tabellen på de næste sider samt på side 9-11 med de generelle retningslinjer. Indsatsplan for Hobroområdet 23

24 Sdr. Onsild Stationsby sboring BNBO Indsatsområde mht. nitrat Særlig indsatsområde målforhold 1 : meter Områder hvor der skal gøres en særlig indsats meter Indsatser for Sdr. Onsild Stationsby meter Indsats Ansvar Tidsplan Bemærkning Vandindvinding Bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcen VV Løbende et skal bibeholde en skånsom pumpestrategi med jævn pumpning over døgnet. Landbrug, skovbrug o.lign. nitrat Reduktion af nitratudvaskningen til gennemsnitlig mg/l i området, der er markeret på kortet ovenfor som særligt indsatsområde. Beskyttelse skal ske ved skovrejsning eller dyrkningsdeklarationer efter Vandforsyningslovens 13d om indgåelse af frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse. et skal indgå aftaler med lodsejerne indenfor området. Aftalerne tinglyses. VV 2016 og frem I områderne er der stor grundvandsdannelse, ungt grundvand og nogen til stor sårbarhed overfor nitrat. Desuden er sulfat høj i råvandet (tegn på påvirkning fra overfladen). Hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale vil kommunen pålægge ejeren af en ejendom i området de foranstaltninger som er nødvendige for at sikre drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat (rådighedsindskrænkning efter Miljøbeskyttelseslovens 26a) Der gives erstatning fra et i forbindelse med rådighedsindskrænkningen. 24 Indsatsplan for Hobroområdet

25 Fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug i indvindingsoplandet Landbrug, skovbrug og lign. miljøfremmede stoffer Der må ikke benyttes pesticider på det særlige indsatsområde markeret på kortet på foregående side. VV og frem Beskyttelse skal ske ved skovrejsning eller dyrkningsdeklarationer efter Vandforsyningslovens 13d om indgåelse af frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse. et skal indgå aftaler med lodsejerne indenfor området. Aftalerne tinglyses. MFK Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug beliggende indenfor indvindingsoplandet. I områderne er der stor grundvandsdannelse og ungt grundvand. Hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale vil kommunen pålægge ejeren af en ejendom i området de foranstaltninger som er nødvendige for at sikre drikkevandsinteresser mod forurening med pesticider (Rådighedsindskrænkning efter Miljøbeskyttelseslovens 26a). Der gives erstatning fra et i forbindelse med rådighedsindskrænkningen Landbrug, Skovbrug og lign. Andre forureningskilder Fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug og industri i indvindingsoplandet MFK Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug og industri beliggende indenfor indvindingsoplandet. friholdes for spildevandsslam eller lignende Øvrige indsatser et indkøber gasbrændere til ukrudsbekæmpelse til husstande indenfor BNBO til den sydlige boring. Information til borgerne i byerne Sdr. Onsild Stationsby og Sdr. Onsild Kirkeby om grundvandsvenlig adfærd. Alle ejere, lejere og brugere af arealer opfordres til ikke at anvende pesticider i haver, indkørsler og på andre udenomsarealer. MFK, MV, VV MV udspreder ikke spildevandsslam indenfor OSD. Via information appeleres lodsejere til ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende indenfor OSD. VV 2014 Stor grundvandsdannelse og fund af BAM i vandet. VV/ MFK MFK udarbejder en pjece om grundvandsvenlig adfærd. VV uddeler pjecen til alle husstande indenfor det grundvandsdannende område (samarbejde med Sdr. Onsild Kirkebys vandværk) MFK opfordrer til kampagner med sprøjtefri byer eller bydele, hvor der opsættes skilte ved indkørsel til området. Indsatsplan for Hobroområdet 25

26 Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet Bekæmpelse af ukrudt i hele OSD Der indsendes anmodning om ingen bekæmpelse af ukrudt med pesticider på DSB s arealer Det undersøges, om området langs jernbanen mod øst indenfor indvindingsoplandet, kan udpeges i næste kommuneplan som skovrejsningsområde. Overvågning Grundvandskvalitet MFK/ VV et indberetter til kommunen, når der tilsluttes nye husstande til vandværket. Ved tilsyn skærper kommunen fokus på ubenyttede boringer og brønde. MFK vil påbyde en ubenyttet brønd eller boring sløjfet af ejeren. MFK opfordre vandrådet til at indhente et tilbud fra brøndborer til sløjfning af brønde og boringer, som MFK sender ud til de pågældende ejere. MFK Kommunen anvender ikke og vil ikke fremover anvende pesticider på kommunale arealer. Undtaget er arealer som indgår i anden lovgivning, f.eks. bjørneklo. MFK 2013 BAM i boringen på vandværksgrunden samt tidligere fundet atrazin og simazin vidner om mulig påvirkning fra jernbanens arealer. MFK 2013 Området er udpeget som særligt indsatsområde såfremt vandværket vælger at bibeholde boringen på vandværksgrunden. VV VV VV Udviklingen af nitrat, sulfat og pesticider skal følges i den gamle boring I boringskontrollen fra skal analyseres for pesticider som tidligere har været anvendt af DSB (liste fremsendes til vandværket) I vandet fra den nye boring skal methan og svovlbrinte analyseres ved næste boringskontrol for at optimere vandbehandlingen. Samtidig ses om grundvandstypen ændrer sig. pga. den kraftige forøgelse af indvindingsmængden. Pejling af grundvandsspejl VV Sænkningen af grundvandsspejlet skal følges, 4 gange årligt, så det følges om vandspejlet falder markant. Dermed forhindres, at uønskede stoffer trækkes ned i magasinet. Opfølgning Følgegruppen indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse VV/ MFK MFK indkalder til opfølgningsmødet. På mødet fremlægges status for indsatser. Efter 5 år vurderes om planen skal revideres MFK 2018 Herunder foretages en vurdering af udviklingen i råvandskvaliteten, som skal ligge til grund for vurderingen af boring s egnethed til indvinding og/eller nødforsyning. Ejendomme berørt af indsatser vedr. nitrat og pesticider : Viborg Landevej 48, 11c, 11d og 13d Sdr. Onsild by, Sdr. Onsild 26 Indsatsplan for Hobroområdet

27 Sdr. Onsild Kirkebys 1) Beskrivelse af vandværket Sdr. Onsild Kirkebys er beliggende i bymæssig bebyggelse. et indvinder vand fra 2 boringer, som ligger lige bag vandværket tæt på hinanden. Området grænser op til dels parcelhus, tankstation og en ubebygget grund, hvor den nye rentvandsbeholder er beliggende. et er renoveret i et har en tilladelse til at indvinde m 3 årligt. De indvinder i dag ca m 3 årligt og her indgår 25 landbrugsejendomme og 12 virksomheder. et og det grundvandsdannende opland udgør henholdsvis 82 og 68 ha. Begge oplande ligger i OSD (Område med Særlig Drikkevandsinteresse). Oplandende fremgår af nedenstående kort. DGU.nr Dybde (m) Filter (m.u.t) Vandspejl (m.u.t) Etableret Geologi Vandtype sand C sand D Sdr. Onsild Kirkeby sboring OSD område målforhold 1 : meter meter ets placering og oplande 2) Geologi og vandkvalitet Indvindingen sker fra 120 meters dybde fra et magasin af smeltevandssand meter Der indvindes reduceret grundvand af vandtype C fra den ældste boring (57.651) og vandtype D (dog på grænsen til C) fra den nyeste boring (57.731). For den nyeste boring foreligger endnu kun en råvandsanalyse. I store dele af indvindingsoplandet er lerlaget tykt. Kun helt opstrøms i oplandet er der mindre lertykkelser. Grundvandet er gammelt og den største del dannes i den midterste del af indvindingsoplandet, som det fremgår af kortene på næste side. Indsatsplan for Hobroområdet vandværk 27

28 Sdr. Onsild kirkeby sboring målforhold 1 : Alder for grundvandsdannelse (år) 1 til til til til til 200 > meter meter Grundvandets alder i oplandet meter Sdr. Onsild Kirkeby sboring Andel af grundvandsdannelsen 0,1-5 % 5-10 % % % målforhold 1 : meter meter Fordeling af grundvansdannelsen i oplandet meter 28 Indsatsplan for Hobroområdet vandværk

29 3) Sårbarhed og udpegninger Kun området på østsiden af motorvejen og helt opstrøms i indvindingsoplandet er udpeget som indsatsområde mht. nitrat. Området der er udpeget er vurderet til at have nogen sårbarhed overfor nitrat. Det boringsnære beskyttelsesområde er ligeledes udpeget. En mindre del af grundvandet dannes indenfor BNBO og arealanvendelsen udgøres primært af by-område. Kommunens BNBO udredning viser der er et behov for restriktioner, men uklart hvilke omkostninger der er forbundet hermed pga. arealanvendelsen. BNBO samt den lovbundne 25 meters zone fremgår af kortet. Sdr. Onsild Kirkeby sboring 25 meters zone BNBO Indsatsområde mht. nitrat målforhold 1 : meter meter Indsatsområde med hensyn til nitrat 4) 0 Arealanvendelse og 600 forureningskilder meter Arealanvendelsen i indvindingsoplandet er primært landbrug (66 %) og by (17 %). Der er ingen eller kun ubetydelige natur- og skovarealer i oplandet. Den resterende del er veje og levende hegn. Mariagerfjord kommune ejer området ved skolen samt mindre arealer i byen. Den gennemsnitlige nitratudvaskning i de nitratfølsomme dele af det grundvandsdannende opland for er mg nitrat/l, hvilket er meget højt, og det højeste ift. de andre vandværkers oplande. Nitratudvaskningen ses på kortet på næste side. Der er ingen kendt jordforurening i området. Der er registreret 3 nedsivningsanlæg indenfor oplandet som alle ligger mere end 300 meter fra boringerne, og derfor ikke vurderes at udgøre et problem for grundvandet. 300 meter zonen se på kort 2 på næste side. Spildevandsledningerne er fra 1956 til Indsatsplan for Hobroområdet vandværk 29

30 Sdr. Onsild Kirkeby sboring Nitratudvaskning (mg/l) målforhold 1 : målforhold 1 : meter meter meter meter meter Nitratudvaskning i det grundvandsdannende område som er nitratsårbart meter Sdr. Onsild Kirkeby sboring 300 meter zone Registreret jordforurening V1 kortlagt V2 kortlagt målforhold 1 : meter meter 300 meter hygiejnisk beskyttelseszone samt registrerede jordforureninger meter 30 Indsatsplan for Hobroområdet vandværk

31 5) Indsatser Kun en mindre del af det grundvandsdannende opland øst for motorvejen er udpeget som indsatsområde mht. nitrat. Vandet der indvindes er mere end 50 år gammelt, og grundvandskvaliteten er god idag. Derfor er mere gennemgribende indsater mod nitrat og pesticider i oplandet ikke vurderet nødvendige. Alle indsater såsom oplysningskampagner, intensiveret tilsyn, sløjfning af ubenyttede boringer og brønde kan ses i tabellen på de næste sider samt på side 9-10 med de generelle retningslinjer. Det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) ligger i byen og der skal laves oplysningskampagner, så anvendelsen af pesticider begrænses mest muligt. Sdr. Onsild Kirkeby sboring BNBO Indsatsområde mht. nitrat målforhold 1 : meter meter et, hvor der bl.a. skal laves informationskampagner meter Indsatsplan for Hobroområdet vandværk 31

32 Indsatser for Sdr. Onsild Kirkebys Indsats Ansvar Tidsplan Bemærkning Vandindvinding Bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcen VV Løbende et skal bibeholde en skånsom pumpestrategi med skiftende indvinding mellem de to boringer og jævn pumpning over døgnet. Landbrug, skovbrug o.lign. nitrat Fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug i indvindingsoplandet MFK Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug beliggende indenfor indvindingsoplandet. Landbrug, Skovbrug og lign. Andre forureningskilder Fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug og industri i indvindingsoplandet MFK Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug og industri beliggende indenfor indvindingsoplandet. friholdes for spildevandsslam eller lignende Øvrige indsatser Information til borgere og virksomheder i byen om grundvandsvenlig adfærd. Alle ejere, lejere og brugere af arealer i indvindingsoplandet opfordres til ikke at anvende pesticider i haver, indkørsler og på andre udenomsarealer. MFK, MV, VV VV/ MFK MV udspreder ikke spildevandsslam indenfor OSD. Via information, dyrkningsaftaler eller spredningsaftaler appeleres lodsejere til ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende indenfor OSD MFK udarbejder en pjece om grundvandsvenlig adfærd. VV uddeler pjecen til alle husstande, institutioner og virksomheder indenfor indvindingsoplandet. På vandværkets hjemmeside samt i byens lokale blad skal informeres herom. MFK opfordrer til kampagner med sprøjtefri byer eller bydele, hvor der opsættes skilte ved indkørsel til området. Undersøge muligheden for at udpege det grundvandsdannende område øst for motorvejen som skovrejsningsområde MFK 2013 Der sker en vis grundvandsdannelse her, området er nitratfølsomt og arealanvendelsen i dag har en stor udvaskning af nitrat fra rodzonen. Det er ikke en indsats pt. da grundvandet der dannes her er mere end 50 år undervejs til boringerne. 32 Indsatsplan for Hobroområdet vandværk

33 Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet MFK/ VV et indberetter til kommunen, når der tilsluttes nye husstande til vandværket. Ved tilsyn skærper kommunen fokus på ubenyttede boringer og brønde. MFK vil påbyde en ubenyttet brønd eller boring sløjfet af ejeren MFK opfordrer vandrådet til at indhente et tilbud fra brøndborer til sløjfning af brønde og boringer, som MFK sender ud til de pågældende ejere. Bekæmpelse af ukrudt i hele OSD MFK Kommunen anvender ikke og vil ikke fremover anvende pesticider på kommunale arealer. Overvågning Grundvandskvalitet : VV Måling af methan i næste boringskontrol til den nyeste boring (57.731) til bestemmelse af vandtypen. Pejling af grundvandsspejl VV Sænkningen af grundvandsspejlet bør fortsat følges, så det forhindres, at uønskede stoffer trækkes ned i magasinet. Opfølgning Følgegruppen indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse VV/ MFK 2014 MFK indkalder til opfølgningsmødet. På mødet fremlægges status for indsatser. Efter 5 år vurderes om planen skal revideres MFK 2018 Indsatsplan for Hobroområdet vandværk 33

34 Skivevejens 1) Beskrivelse af vandværket Skivevejens er beliggende vest for Hobro by med et industriområde mod øst, marker mod nord/vest og Onsild ådal mod syd. et indvinder vand fra 4 boringer, men undersøger muligheden for etablering af en 5. boring. et har en tilladelse sammen med Skjellerup til at indvinde m 3 årligt. De 2 vandværker forsyner hele Hobro by, Hørby og Skjellerup. Fra Skivevej indvindes idag ca m 3 årligt et skrækker sig langt mod nord samt mod syd som en lang smal arm. Hele det grundvandsdannende opland er beliggende indenfor indvindingsoplandet og udgør en stor del heraf. Oplandende udgør henholdsvis 694 og 444 ha og er beliggende i OSD. Oplandende fremgår af nedenstående kort. DGU.nr Dybde (m) Filter (m.u.t) Vandspejl (m.u.t) Etableret Geologi Vandtype Kvartært D smeltevandssand do. D do. D , do. D Skivevejens sboring OSD område målforhold 1 : meter meter 0 0,5 1 1,5 2 km ets placering og oplande 2) Geologi og vandkvalitet Indvindingen 0 1 foregår 2 fra det 3primære grundvandsmagasin, som er kvartært smeltevandssand. 4 5 km Der indvindes stærkt reduceret vand af vandtypen D. Lerdæklagene i indvindingsoplandet er mange steder af mindre tykkelse, og dele af km oplandet vurderes derfor til at være nitratsårbart. Der sker stor grundvandsdannelse i den sydvestlige del af oplandet omkring boringerne og grundvandet vurderes ikke at være af høj alder her. Figurerne på næste side viser dels alderen på det indvundne grundvand samt fordelingen af grundvandsdannelsen i oplandet. (den sydlige arm er ikke medtaget da usikkerheden er stor her pga. den lange smalle form og det grundvandsdannende område ligger langt væk fra boringerne). 34 Indsatsplan for Hobroområdet vandværk

35 Skivevejens sboring målforhold 1 : Alder for grundvandsdannelse (år) 1 til til til til til 200 > meter meter meter Grundvandets alder i oplandet 0 0,5 1 1,5 2 km Skivevejens km sboring målforhold 1 : Andel af grundvandsdannelsen 0,1-5 % 5-10 % % % meter meter meter Fordeling af grundvansdannelsen i oplandet Indsatsplan for Hobroområdet 0 0,5 1 1,5 2 km vandværk 35

36 3) Sårbarhed og udpegninger En stor del af området er udpeget som indsatsområde mht. nitrat. Området der er udpeget, er vurderet til at have nogen sårbarhed overfor nitrat. Kun en mindre del helt mod nord er vurderet med stor sårbarhed. De boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er ligeledes udpeget. Kommunens BNBO udredning konkluderer, at der er behov for at ophøre med brug og håndtering af pesticider, spildevandsslam og miljøfremmede stoffer i øvrigt indenfor BNBO til 3 af boringerne , , Ved boring er sårbarheden og grundvandsdannelsen lav. BNBO samt den lovbundne 25 meters zone fremgår af nedenstående kort. Skivevejens sboring 25 meters zone målforhold 1 : BNBO Indsatsområde mht. nitrat meter meter meter Indsatsområde med hensyn til nitrat 4) Arealanvendelse og forureningskilder Arealanvendelsen 0 0,5 1 i indvindingsoplandet 1,5 2 km er domineret af landbrug (73 %) og skov (14 %). Den gennemsnitlige nitratudvaskning i de nitratfølsomme dele af det grundvandsdannende op- nær en (se under indsatser). De anlæg, der ligger end 300 meter væk fra indvindingsboringerne på km land for var mg nitrat/l, hvilket udenfor 300 meter, vurderes ikke at udgøre en er højt. Nitratudvaskningen ses på kortet på næste risiko for grundvandsmagasinet. side. Der er 8 områder med en registreret jordforurening i området (autoværksteder, maskin- og elektronikindustri, en nedlagt servicestation samt en nedlagt skydebane). 3 er vurderet til ikke at udgøre en risiko, de øvrige 5 afventer en kortlægning efter jordforureningsloven og/eller en orienterende forureningsundersøgelse til at klarlægge risikoen. Der er ca. 18 nedsivningsanlæg indenfor det grundvandsdannende opland, men alle mere Da der ikke er meget byområde i oplandet, er der ikke mange spildevandsledninger udover i den del af Hørby, der ligger i indvindingsoplandet. De ældste spildevandsledninger i byen er fra Derudover løber ledningen til henholdsvis Hvornum (fra 2006) og Hannerup (1997) gennem området ved Skivevej og nord på ved Hørby. 36 Indsatsplan for Hobroområdet vandværk

37 Skivevejens sboring Nitratudvaskning (mg/l) målforhold 1 : meter meter meter Nitratudvaskning i det grundvandsdannende område som er nitratsårbart. 0 0,5 1 1,5 2 km Skivevejens km sboring 300 meter zone målforhold 1 : Registreret jordforurening V1 kortlagt V2 kortlagt meter meter meter 300 meter hygiejnisk beskyttelseszone samt registrerede jordforureninger. Indsatsplan for Hobroområdet Mariagerfjord 0 0,5 1 Kommune 1,5 2 km 37

38 5) Indsatser En stor del af det grundvandsdannende opland er udpeget som indsatsområde mht. nitrat, da størstedelen er vurderet til at have nogen sårbarhed overfor nitrat. Grundvandskvaliteten er god og stabil i dag, men grundvandet kan blive sårbart overfor nedsivende stoffer på grund af mindre tykkelse af lerdæklag mange steder. ets moniteringsboring viser tydeligt tegn på påvirkning fra overfladen i det øverste filter, men endnu ikke i de 2 nederste hvor der indvindes fra. Specifikke indsatser til Skivevejens beskrives i tabellen på næste side. Her fremgår ligeledes hvem der er ansvarlig for indsatsen samt hvornår indsatsen skal være udført. Pga. begyndende saltindtrængning er vandværket igang med at undersøge mulighederne for etablering af en ny boring, så indvindingen spredes over et større område. De mest gennemgribende indsatser er i de boringsnære beskyttelsesområder samt i det særlige indsatsområde, der fremgår af nedenstående kort. Der må ikke anvendes pesticider. Desuden skal nitratudvaskningen fra rodzonen reduceres til et gennemsnit på maksimalt 50 mg/l for det afmærkede område på nedenstående kort, hvor der er stor grundvandsdannelse og grundvandet er ungt. Dette kan ske ved skovrejsning eller dyrkningsrestriktioner. Den endelige afgrænsning fastlægges ved indgåelse af aftaler med de berørte lodsejere, således at det særlige indsatsområder er indeholdt i aftalen. et har ansvaret for indgåelse af aftalerne samt tilsynet med at de overholdes. Alle indsatser såsom oplysningskampagner, intensiveret tilsyn, sløjfning af ubenyttede boringer og brønde kan ses i tabellen på de næste sider. Skivevejens sboring BNBO Indsatsområde mht. nitrat Særlig indsatsområde målforhold 1 : meter meter Områder hvor der skal gøres en særlig indsats Ejendomme der er berørt af indsatserne på de næste sider vedr. pesticider og/eller nitrat: meter 61 og 5m Hørby by, Hørby 3bp, 3d, 4x, 4i, 5a, 5r, 5x, 5b, 5m, 5n, 5y, 6d, 6l, 6g, 6f, 6a, 7a, 7m, 7k, 7c Hald-Tostrup By, Øls 38 Indsatsplan for Hobroområdet

39 Indsatser for Skivevejens Indsats Ansvar Tidsplan Bemærkning Vandindvinding Bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcen VV 2014 et skal udarbejde en detailpumpestrategi for kildefeltet Landbrug, skovbrug o.lign. nitrat Reduktion af nitratudvaskningen til gennemsnitlig mg/l fra skivevej nord på til Hørby plantage ved skovrejsning eller dyrkningsaftaler. Området ses på kortet side 39 som særlig indsatsområde, og udgør ca. 80 ha. Beskyttelse skal ske ved skovrejsning eller dyrkningsdeklarationer efter Vandforsyningslovens 13d om indgåelse af frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse. et skal indgå aftaler med lodsejerne indenfor området. Aftalerne tinglyses. VV og frem I området er der (med undtagelse af et mindre område i midten): stor grundvandsdannelse, ungt grundvand (<25 år) (nogen)sårbarhed overfor nitrat konventionel landbrug idag På trods af ovenstående kræves kun at nitrat reduceres til gennemsnitlig max. 50 mg/l, da vandtypen er D og der ikke er problemer i dag Hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale vil kommunen pålægge ejeren af en ejendom i området de foranstaltninger som er nødvendige for at sikre drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat (rådighedsindskrænkning efter Miljøbeskyttelseslovens 26a) Efter etablering af en evt. ny boring skal der i oplandet til boringen indgåes aftaler så indsatsplanens målsætninger kan opnåes. Fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug i indvindingsoplandet Der gives erstatning fra et i forbindelse med rådighedsindskrænkningen. VV 2014 og Iht. Målsætninger s. 8 frem Ved stor grundvandsdannelse og alder mindre end 50 år må ikke anvendes pesticider og nitratudvaskningen reduceres i de dele der samtidig er indsatsområde mht. nitrat til mg/l fra rodzonen. Den endelige reduktion fastlægges udfra sårbarheden og vandkemien. MFK 2013 Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug beliggende indenfor indvindingsoplandet. Indsatsplan for Hobroområdet 39

40 Landbrug, skovbrug og lign. miljøfremmede stoffer Ingen anvendelse af pesticider i området fra Skivevej nord på til Hørby plantage. Området ses på kortet side 38, som særlig indsatsområde. VV og frem Beskyttelse skal ske ved skovrejsning eller dyrkningsdeklarationer efter Vandforsyningslovens 13d om indgåelse af frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse. et skal indgå aftaler med lodsejerne indenfor området. Aftalerne tinglyses. Ingen anvendelse af pesticider indenfor BNBO til boring , og VV og frem I området er der (med undtagelse af et mindre område i midten): stor grundvandsdannelse, ungt grundvand (<25 år) konventionel landbrug idag Hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale vil kommunen pålægge ejeren af en ejendom i området de foranstaltninger som er nødvendige for at sikre drikkevandsinteresser mod forurening med pesticider. (rådighedsindskrænkning efter Miljøbeskyttelseslovens 26a) Der gives erstatning fra et i forbindelse med rådighedsindskrænkningen. Stor grundvandsdannelse i området Landbrugsjord indenfor området Der sker ingen grundvandsdannelse ved boring som der derfor ikke er krav til. Hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale vil kommunen pålægge ejeren af en ejendom i området de foranstaltninger som er nødvendige for at sikre drikkevandsinteresser mod forurening med pesticider. rådighedsindskrænkning efter Miljøbeskyttelseslovens 26a) Der gives erstatning fra et i forbindelse med rådighedsindskrænkningen. Landbrug, Skovbrug og lign. Andre forureningskilder Fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug og industri i indvindingsoplandet Nedsivningsanlægget på Skivevej 87 skal lokaliseres og vurderes i forhold til boring friholdes for spildevandsslam eller lignende MFK Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug og industri beliggende indenfor indvindingsoplandet. MFK 2013 Anlægget udleder sandsynligvis indenfor 300 meter og risikoen for forurening af boringen skal undersøges. MFK, MV, VV Mariagerfjord Vand a/s udspreder ikke spildevandsslam indenfor OSD. Via information appeleres lodsejere til ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende indenfor OSD. 40 Indsatsplan for Hobroområdet

41 Øvrige indsatser Undersøg muligheden for membran i bunden af afvandingsbassin ved motorvejen Information til borgerne om grundvandsvenlig adfærd Ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet Bekæmpelse af ukrudt i hele OSD på kommunalt ejede jorder. Kortlægning iht. jordforureningsloven af lokaliteterne : Løgstørvej 81 Ølsvej 35 Plantagevej 35 skivevej 83 B + 88 Overvågning Analyser fra de 3 filtre i moniteringsboring Opfølgning Følgegruppen indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse Efter 5 år vurderes om planen skal revideres Moniteringsprogrammet revideres Vejdirektoratet/ MFK VV/ MFK MFK/ VV 2014 Sikring mod nedsivning af miljøfremmede stoffer MFK udarbejder en pjece om grundvandsvenlig adfærd. VV uddeler pjecen til alle husstande indenfor det grundvandsdannende område (Hørby vest, industriområdet øst for vandværket samt landejendomme)på vandværkets hjemmeside skal information herom kunne findes. MFK opfordrer til kampagner med sprøjtefri byer eller bydele, hvor der opsættes skilte ved indkørsel til området et indberetter til kommunen, når der tilsluttes nye husstande til vandværket. Ved tilsyn skærper kommunen fokus på ubenyttede boringer og brønde. MFK vil påbyde en ubenyttet brønd eller boring sløjfet af ejeren. MFK opfordre vandrådet til at indhente et tilbud fra brøndborer til sløjfning af brønde og boringer, som MFK sender ud til de pågældende ejere. MFK Kommunen anvender ikke og vil ikke fremover anvende pesticider på kommunale arealer. RN VV De 2 førstnævnte er kortlagt på vidensniveau 1 iht. jordforureningsloven og afventer en orienterende forureningsundersøgelse inden De 3 øvrige afventer en afklaring af om de skal kortlægges iht. jordforureningsloven senest i 2014 og eventuelt en efterfølgende orienterende forureningsundersøgelse inden 2025 Der analyseres for svovlbrinte, methan, nitrat, jern, sulfat og pesticider hvert 2. år. Første gang i 2013 VV/ MFK MFK indkalder til opfølgningsmødet. På mødet fremlægges status for indsatser. MFK 2018 Indsatsernes effekt undersøges ved at foretage en vurdering af udviklingen i råvandskvaliteten samt i moniteringsboringens øvre filter. MFK 2015 Den fortsatte monitering tilpasses de 2 seneste målinger Indsatsplan for Hobroområdet 41

42 Skjellerup 1) Beskrivelse af vandværket Skjellerup er et nyt vandværk som blev taget i brug i december et er beliggende syd for Skjellerup by i et landbrugsområde. et indvinder vand fra 3 nyere boringer, som alle ligger på landbrugsjord. et har en samlet tilladelse sammen med Skivevejens til at indvinde m 3 årligt. På Skjellerup indvindes idag (2012) ca m 3 årligt og forsyner sammen med Skivevejens hele Hobro by, Hørby og Skjellerup. et strækker sig mest mod syd. Næsten hele indvindingsoplandet er også grundvandsdannende opland. Oplandende udgør henholdsvis 361 og 303 ha og er beliggende udenfor OSD. Oplandende fremgår af nedenstående kort. DGU.nr Dybde (m) Filter (m.u.t) Vandspejl (m.u.t) Etableret Geologi Vandtype kalk D kalk D kalk D Skjellerup sboring OSD område målforhold 1 : meter meter meter ets placering og oplande 2) Geologi og vandkvalitet Indvindingen foregår fra et kalkmagasin i 126 meters dybde. 0 0,5 1 1,5 2 km Der indvindes stærkt reduceret vand af vandtypen D. Magasinet er overlejret af fed prækvartær ler. Der sker størst grundvandsdannelse i den sydøstlige del af oplandet væk fra boringerne, mens det yngste grundvand dannes omkring boringerne. 42 Indsatsplan for Hobroområdet

43 Skjellerup sboring målforhold 1 : Alder for grundvandsdannelse (år) 1 til til til til til 200 > meter meter meter Grundvandets alder i oplandet 0 0,5 1 1,5 2 km Skjellerup sboring målforhold 1 : Andel af grundvandsdannelsen 0,1-5 % 5-10 % % % meter meter meter Fordeling af grundvansdannelsen i oplandet Indsatsplan 0 0,5for Hobroområdet 1 1,5 2 km 43

44 3) Sårbarhed og udpegninger Hele oplandet er vurderet til ikke at være nitratfølsomt. De boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er udpeget og fremgår af kortet på næste side. Grundvandsdannelsen indenfor BNBO er for alle 3 boringer vurderet til omkring 50 %. Samtidig er grundvandet mindre end 50 år her. Kommunens BNBO udredning vurderer, at der er behov for at ophøre med brug af pesticider, spildevandsslam og miljøfremmede stoffer. 4) Arealanvendelse og forureningskilder Arealanvendelsen i indvindingsoplandet er helt domineret af landbrug (91 %). Skovområder udgør 5 %. Den gennemsnitlige nitratudvaskning i indvindingsoplandet er forholdsvis høj, men da hele området vurderes ikke nitratsårbart vurderes det at de generelle retningslinjer kan sikre grundvandet mod nitrat. Der er 2 uafklarede jordforurening i indvindingsoplandet, som vil blive kortlagt efter jordforureningsloven senest i Der er 14 nedsivningsanlæg indenfor det grundvandsdannende opland, men alle mere end 300 meter væk fra indvindingsboringerne. De vurderes derfor ikke at udgøre en risiko for grundvandsmagasinet. Der er ingen kloakerede områder i indvindingsoplandet. Skjellerup sboring 300 meter zone målforhold 1 : Registreret jordforurening V1 kortlagt V2 kortlagt meter meter meter 300 meter hygiejnisk beskyttelseszone samt registrerede jordforureninger. 0 0,5 1 1,5 2 km 44 Indsatsplan for Hobroområdet

45 5) Indsatser Hele oplandet er vurderet til ikke at være sårbart overfor nitrat og derfor er mere gennemgribende indsater mod nitrat i oplandet ikke vurderet nødvendige. Der er en stor grundvandsdannelse indenfor BNBO og det vurderes at et stop for anvendelse af pesticider i alle 3 BNBO er vil fremtidssikre boringerne. Alle indsatser såsom oplysningskampagner, intensiveret tilsyn, sløjfning af ubenyttede boringer og brønde kan ses i tabellen på de næste sider. Skjellerup sboring BNBO Indsatsområde mht. nitrat målforhold 1 : Særlig indsatsområde meter meter meter Indenfor de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) skal der gøres en særlig indsats. 0 0,5 1 1,5 2 km Indsatsplan for Hobroområdet 45

46 Indsatser for Skjellerup Indsats Ansvar Tidsplan Bemærkning Vandindvinding Bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcen VV Løbende et skal bibeholde en skånsom pumpestrategi med skiftende indvinding mellem de 3 boringer. Landbrug, skovbrug o.lign. nitrat Fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug i indvindingsoplandet Landbrug, skovbrug og lign. miljøfremmede stoffer Indenfor BNBO til de 3 boringer må der ikke anvendes pesticider. Beskyttelse skal ske ved skovrejsning eller dyrkningsdeklarationer efter Vandforsyningslovens 13d om indgåelse af frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse. et skal indgå aftaler med lodsejerne indenfor området. Aftalerne tinglyses. MFK Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug beliggende indenfor indvindingsoplandet. VV og frem Der dannes forholdsvis meget grundvand indenfor BNBO til alle 3 boringer og grundvandet er mellem 25 og 50 år. Hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale vil kommunen pålægge ejeren af en ejendom i området de foranstaltninger som er nødvendige for at sikre drikkevandsinteresser mod forurening med pesticider. (rådighedsindskrænkning efter Miljøbeskyttelseslovens 26a) Der gives erstatning fra et i forbindelse med rådighedsindskrænkningen Landbrug, Skovbrug og lign. Andre forureningskilder Fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug i indvindingsoplandet MFK Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug beliggende indenfor indvindingsoplandet friholdes for spildevandsslam eller lignende MFK, MV, VV Mariagerfjord Vand a/s udspreder ikke spildevandsslam indenfor OSD. Via information, dyrkningsaftaler eller spredningsaftaler appeleres lodsejere til ikke at modtage eller sprede spildevandsslam eller lignende indenfor vandværkets indvindingsopland. 46 Indsatsplan for Hobroområdet

47 Øvrige indsatser Ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet MFK/ VV et indberetter til kommunen, når der tilsluttes nye husstande til vandværket. Ved tilsyn skærper kommunen fokus på ubenyttede boringer og brønde. MFK vil påbyde en ubenyttet brønd eller boring sløjfet af ejeren. Bekæmpelse af ukrudt i hele OSD på kommunalt ejede jorder. Kortlægning iht. jordforureningsloven af lokaliteterne : Gettrupvej 3 Gettrupvej 15 Gettrupvej 18 Overvågning Ved næste boringskontrol skal analyseres for methan og svovlbrinte for bedre bestemmelse af vandtype Opfølgning Følgegruppen indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse Efter 5 år vurderes om planen skal revideres MFK opfordrer vandrådet til at indhente et tilbud fra brøndborer til sløjfning af brønde og boringer, som MFK sender ud til de pågældende ejere. MFK Kommunen anvender ikke og vil ikke fremover anvende pesticider på kommunale arealer. RN Lokaliterene afventer en kortlægning efter jordforureningsloven senest i 2014 og efterfølgende evt. en orienterende forureningsundersøgelse (OFU) inden 2025 VV 2014 Sulfat er mellem og dermed på grænsen til vandtype C VV/ MFK 2018 MFK 2018 MFK indkalder til opfølgningsmødet. På mødet fremlægges status for indsatser. Ejendomme berørt af indsatser vedr. pesticider : 3d, 6n, 6o, 9aa og 3n Skjellerup, Hobro Jorder Indsatsplan for Hobroområdet 47

48 Mariagerfjord Vand a/s øvrige vandværker Selskabet har 4 andre vandværker omfattet af indsatsplanen: Døstrup, Snæbum, Hvornum og Holmgård Handest. De 4 vandværker er beliggende udenfor OSD. indsatser udover de generelle retningslinjer gældende for denne plan. En kort beskrivelse af vandværkerne kan ses i bilag 3. erne indgår ikke i selskabets fremtidige forsyning og forventes nedlagt indenfor de næste 10 år. Det er derfor vurderet, at der ikke iværksættes 48 Indsatsplan for Hobroområdet

49 DEL 3 REDEGØRELSE Resume af grundvandskortlægningen Grundlaget for indsatsplanen beror på en detailkortlægning af geologi og grundvand gennemført af det tidligere Nordjyllands Amt, suppleret med nyeste viden fra Naturstyrelsen. I denne del gives et sammendrag af resultaterne fra kortlægningen af geologien, hydrologien, grundvandskemien, sårbarheden og arealanvendelsen. Kortlægningen er mere detaljeret afrapporteret i /1/, men opsummeres her for at give et overblik over beskyttelsen af grundvandet og de trusler, som grundvandet er udsat for. Dette afsnit er bygget op omkring Naturstyrelsens kortlægningsrapport, som er gennemført i overensstemmelse med vandforsyningslovens 13. har suppleret kortlægningen i overensstemmelse med vandforsyningslovens 13a. Dette supplement omfatter en udpegning og vurdering af de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for at forhindre eller begrænse risikoen for forurening i boringernes nærområde i henhold til Naturstyrelsens anbefalinger. Beregningerne fremgår af /2/. Desuden er indvindingsoplande og arealanvendelsen opdateret med nyere tal pga. en fejl i en boringsplacering samt et vandværks forøgede indvinding. Efter vandforsyningslovens 13 og 13a er der udpeget indsatsområder mht. nitrat og pesticider, som i denne indsatsplan benævnes særlige indsatsområder. Geologien og grundvandsmagasinerne Hobro indsatsområde er et morænelandskab, der er præget af tunneldale og en smeltevandsfloddal. Den dominerende tunneldal for kortlægningsområdet er MariagerFjord med Onsild Ådal. Der er 3 grundvandsmagasiner i området. Dybest det prækvartære, derover det primære sandmagasin og øverst det øvre sandmagasin. Der indvindes ikke vand til almene vandværker fra det øverste magasin. Det primære magasin som er det Tværsnit gennem OSD området fra nord til syd. De lerede aflejringer er illustreret med brunt (hvorfra der ikke kan indvindes vand) og smeltevandssand og -grus er illustreret med rødt (velegnet til indvinding af vand) nederste sandmagasin består af smeltevandssand fra kvartær og er det mest betydningsfulde grundvandsmagasin i området. Laget er udbredt og har en varierende tykkelse, som mod vest og sydvest kan nå en tykkelse på meter og i den centrale del på over 100 meter. Over magasinet ligger moræneler, som stedvist er borteroderet. De største tykkelser på op til 90 meter forekommer i et nord-syd bælte vest for Hobro. En principskitse over den geologiske opbygning igennem OSD området fra nord til syd ses herover. Kvaliteten af grundvandet Naturstyrelsens kortlægning viser at der ikke findes nitrat over grænseværdien i det primære grundvandsmagasin. Flere steder er der et tykt Indsatsplan for Hobroområdet 49

50 lerlag, men lerlaget yder ikke alle steder en tilstrækkelig beskyttelse af grundvandet, hvilket kan konstateres ved et stigende sulfatindhold i vandet. Forvitringen af grundvandet viser samtidig, at grundvandet i det primære grundvandsmagasin er påvirket af arealanvendelsen. Indenfor OSD har Naturstyrelsen vurderet, at der ikke er pesticider i det primære grundvandsmagasin idag. Der er fundet pesticider i 2 markvandingsboringer samt i 2 vandværksboringer. De fundne pesticider er bla. BAM, simazin og atrazin. Stoffer der ikke bruges idag, men som har været anvendt af DSB, på gårdspladser m.v. Omkring Onsild Ådal er koncentrationen af salt i grundvandet meget højt, fordi en del af ådalen har været dækket af hav efter sidste istid. Disse saltproblemer er årsag til, at vandværket i Korsgade er blevet lukket. På Skivevejens vandværk ses desuden tendenser til begyndende saltvandsindtrængning. Der vurderes ikke på nuværende tidspunkt at være problemer med drikkevandsressourcens kvalitet, og hvis magasinerne beskyttes mod nedsivning af forurenende stoffer fra overfladen, vurderes der heller ikke i fremtiden at opstå problemer med kvaliteten af ressourcen indenfor kortlægningsområdet. Sårbare områder Naturstyrelsen har foretaget en omfattende vurdering af grundvandsforekomsternes naturlige beskyttelse og sårbarhed. På baggrund heraf har Naturstyrelsen udpeget nitratfølsomme indvindingsområder, hvor udvaskningen af nitrat udgør en risiko for forurening af grundvandet. Vurderingen har baggrund i både geologien, grundvandets kemi, grundvandsdannelse og strømningsretning og OSD. Ca. halvdelen af arealet i OSD er vurderet til at være nitratsårbart og halvdelen som ikke nitratsårbart. Med undtagelse af Skjellerup er alle vandværkers indvindingsoplande vurderet hel eller delvis nitratsårbart. Sårbarheden fremgår af kortet herunder. Det er vurderet, at de områder der er sårbare overfor nitrat eller hvor der sker stor grundvandsdannelse generelt også er sårbare overfor pesticider. Signaturforklaring 1431 aktivitetsområde OSD 1431 Hobro e udstrømningsområde Sårbarhed_1431 Områder med lille sårbarhed Områder med nogen sårbarhed Områder med stor sårbarhed Nitratsårbarhed i området /1/ Meters 50 Indsatsplan for Hobroområdet

51 meter Områdeudpegninger OSD Det område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), der er udpeget som følge af den geologiske kortlægning fremgår af nedenstående kort. Det er ændret i forhold til det hidtil gældende således, at de områder fra vandforsyninger der ligger i OSD og trækker vand ind i området er medtaget. Samtidig er Korsgade lukket, hvilket har reduceret området mod nordøst. e og grundvandsdannende områder ene til vandværkerne er ændret betydeligt med kortlægningen, fordi de er udarbejdet på baggrund af en grundvandsmodel der bedre beskriver udformningen, ændret indvindingsstrategi hos nogle vandværker samt en ny vejledning til udpegningen som i højere grad fører oplandende til vandskel. I forhold til Naturstyrelsens kortlægningsrapport har fået genberegnet indvindingsoplandet og det grundvandsdannende område til Skivevejens, hvor en boring var placeret forkert. Sdr. Onsild St. By s oplande er ligeledes blevet ændret fordi vandværket i 2013 har fået tilladelse til at øge deres indvindingsmængde betydeligt pga. mejeriets tilslutning. Indsatsområder med hensyn til nitrat (ION) Indsatsområderne udpeges i de områder, der er kortlagt som nitratfølsomme indvindingsområder, og sker med hensyntagen til arealanvendelsen. I Hobro området er indsatsområderne det samme som NFI, da der ikke er større sammenhængende områder med beskyttede natur eller fredskov, der skal udtages. Alle områdeudpegninger fremgår af nedenstående kort Særlig drikkevandsområde sboring Indsatsområde mht. nitrat målforhold 1 : meter 0 0,5 1 1,5 2 km km Kortlægningens områdeudpegninger km Indsatsplan for Hobroområdet 51

52 Områdeudpegninger ift. vandforsyningslovens 13a Dele af det nye indvindingsopland og grundvandsdannende opland til Skivevejens og Sdr. Onsild St. by ligger udenfor den statslige udpegning af OSD. For disse områder skal kommunen jfr. vandforsuningslovens 13a udføre en kortlægning svarende til Statens kortlægning. De dele af indvindingsoplandene, som ligger udenfor OSD ses på nedenstående figur. Der er i alt 4 områder. Områderne er generelt beskrevet i /1/, da de ligger indenfor Statens aktivitetsområde 1431 Hobro, men lertykkelsen, grundvandskemi og gradientforhold fremgår af den supplerende kortlægning som har fået foretaget. Sårbarheden overfor nitrat for de 4 områder vurderes ud kortlægningen til at være lille. Kortlægningen, herunder sårbarhedsvurderingen, fremgår af /7/. Kommunale udpegninger nr. 1,2 og 3 i oplandet til Skivevejens og nr. 4 i oplandet til det sydligste af Sdr. Onsild Stationsby s oplande. 52 Indsatsplan for Hobroområdet

53 Arealanvendelse Landbrug Arealanvendelsen i kortlægningsområdet består primært af landbrug. I OSD udgør landbruget ca. 75 % af arealet. Skovarealer udgør omkring 13 % og resten er bebyggede arealer, natur og veje. Den potentiel nitratudvaskning i kortlægningsområdet er beregnet for. Opgørelsen er baseret på registerdata om sædskifte, gødningsforbrug og sammensætning fra Udvaskningen vil variere fra år til år fordi arealanvendelsen, høstudbyttet og gødningstildelingen varierer. Udvaskningen indenfor området i 2009 ses af nedenstående kort. Der er generelt i området en forholdsvis intensiv landbrugsdrift med stor nitratudvaskning til følge. Den gennemsnitlige nitratudvaskning for vandværkernes grundvandsdannende områder er langt over drikkevandskvalitetskravet på 50 mg nitrat/l med undtagelse af Nr. Onsild vandværk. Udvaskningen fra de enkelte marker vil variere fra år til år, men i generelle træk vurderes det, at nitratudvaskningen i andre år har nogenlunde samme niveau og geografiske fordeling som i Landbrugsproduktionen påvirker vandkvaliteten i det øverste magasin, som indeholder nitrat og ofte også pesticider. Hele det øverste magasin er vurderet nitratbelastet. Pesticider over grænseværdien har ført til lukning af en vandværksboring i området. Arealanvendelsen sammenholdt med områdets følsomhed i forhold til nitrat indikerer overordnet, at der er behov for beskyttende foranstaltninger i forhold til landbrugets forureningskilder. Særlig drikkevandsområde sboring Nitratudvaskning (mg/l) Nitratudvaskningen som gennemsnit fra Indsatsplan for Hobroområdet 53

54 Kommunalt ejede arealer i OSD Der benyttes ikke pesticider på kommunalt ejede arealer. Ved eksisterende forpagtningsaftaler tinglyses dyrkningsdeklarationer i takt med at aftalerne skal fornyes, senest om 8 år. Ved opkøb af nye arealer tinglyses dyrkningsdeklarationer vedrørende gødningsforbrug og pesticidfri drift overensstemmelse med målsætningen. Spildevandsslam brugt til jordforbedring Spildevandsslam kan indeholde stoffer, som er uønskede i grundvandet. Det vil især være vandopløselige stoffer som medicinrester og hormonlignende stoffer. Landmænd opfordres derfor til ikke at benytte slam til jordforbedring i OSD og i vandværkernes indvindingsoplande. Spildevandsforsyningen i, Mariagerfjord Vand a/s, har vedtaget en politik om at de ikke udbringer deres eget spildevandsslam på landbrugsjord indenfor OSD, indvindingsoplande til almene vandværker samt i natur 2000 områder. Skov-og naturområder Skovrejsning er et effektivt værktøj til grundvandsbeskyttelse fordi nitratudvaskningen under løvskov er lav som det fremgår af nedenstående tabel. Samtidig anvendes der stortset ikke pesticider. I forbindelse med kommunens landbrugstilsyn vil kommunen informere om muligheden for skovrejsning og i den forbindelse specielt fremhæve vandværkernes grundvandsdannende områder som særlige vigtige at prioritere. Der er i kommunen udlagt skovrejsningsområder, som det fremgår af kortet på næste side. Såfremt der fremkommer konkrete ønsker om at rejse skov fra lodsejere og områdets vandværker, vil kommunen vurdere muligheden for at optage nye skovrejsningsområder i forbindelse med den næste revision af kommuneplanen. På kortet ses også områder, hvor skovrejsning ikke er ønsket. Områderne er udpeget på baggrund af eksempelvis naturmæssige, kulturhistoriske, geologiske og landskabelige interesser, råstof-, vindmølle- og byudviklingsområder samt vejtekniske anlæg, der ikke er forenelige med skovrejsning. Vurderingen af vandindvindingernes påvirkning af naturområder og vandløb sker i forbindelse med meddelelse af tilladelse til de enkelte indvindinger. Arealtype Jordtype Nettonedbør mm Aktuel fordampn. mm Kvælstofudvaskn. (kg N/ha) Nitratkonc. rodzonen (mg/l) Nåleskov Sand Løvskov/blandet Sand skov/hede/natur Brak/vedvarende Sand græs/markskel Golf-/boldbane Sand Læhegn/krat Ler Åben skov Ler Åben skov sand Kvælstofudvaskning fra anden arealanvendelse end landbrug. 54 Indsatsplan for Hobroområdet

55 meter Særlig drikkevandsområde Indsatsområde mht. nitrat Skovrejsning uønsket Skovrejsning ønsket målforhold 1 : meter 0 0,5 1 1,5 2 km Områder hvor skovrejsning er ønsket og hvor det er uønsket. Byområder km Byområder og områder til byudvikling udgør en Region Nordjylland har kortlagt mulige forurenede potentiel forureningstrussel i forhold til grundvandet. grunde jfr. jordforureningsloven og er gået i gang med at undersøge om der er en forurening på grundene indenfor indsatsområdet. Regionen 8 10 km Der er byområder i OSD ved Hobro samt de tre mindre byer Nr. onsild, Sdr. Onsild Kirkeby og Sdr. Onsild St. By. Udenfor OSD ved Døstrup, Snæbum og holmgård Handest. Ved etablering af nye byområder foretages ofte en midlertidig afrømning af de øverste jordlag som er biologisk aktive og absorberende. Herved reduceres mulighederne for nedbrydning og binding af pesticider betydeligt og risikoen for nedsivning til grundvandet er særlig stor. En statslig udmelding til retningslinjer 40 og 41 i forslaget til vandplanerne opstiller retningslinjer for byudvikling /3/. Punktkilder og liniekilder Punktkilder kan være udslip fra tanke og kloaksystemer eller lokalt spild i forbindelse med produktion. prioriterer lokaliteter der ligger i indvindingsoplande til almene vandforsyninger, samt lokaliteter beliggende i OSD. fører tilsyn på virksomheder og på landbrugsejendomme med husdyr. Plantedirektoratet udfører tilsyn på landbrugsejendomme med planteavl. Punktkilder kortlagt efter jordforureningsloven Det er Region Nordjylland, der i henhold til Jordforureningsloven tager stilling til kortlægning og en evt. efterfølgende offentlig indsats. Den offentlige indsats kan omfatte udvidede undersøgelser og afværgeprojekter herunder monitering og drift af igangværende projekter. Når en ejendom er kortlagt på vidensniveau 1 (V1) er der en faktisk viden om, at der har været Indsatsplan for Hobroområdet 55

56 meter aktivitet på ejendommen som gør, at den kan være forurenet. Når ejendommen er kortlagt på vidensniveau 2 (V2) er der konstateret forurening på ejendommen. Hvis en ejendom er uafklaret har der måske været forurenende aktivitet, men ejendommen er endnu ikke vurderet efter jordforureningsloven. I planens del 2 er alle registrerede jordforureninger i vandværkernes indvindingsoplande beskrevet. I det enkelte vandværks kildepladszone kan der være lokaliteter, der er registreret som udgået før kortlægning. Her har Region Nordjylland vurderet, at lokaliteten ikke skulle kortlægges efter Jordforureningsloven, og dermed heller ikke er omfattet af Region Nordjyllands offentlige indsats. Der er ligeledes lokaliteter, som er kortlagt efter Jordforureningen, men ikke omfattet af Region Nordjyllands offentlige indsats. Disse lokaliteter er ikke nævnt i denne indsatsplan. Region Nordjylland har på nuværende tidspunkt ikke afsluttet kortlægningen af lokaliteter efter jordforureningsloven i. Region Nordjylland prioriterer kortlægning, undersøgelser og oprydning rettet mod grundvandet i såvel OSD samt indvindingsoplande til almene vandværker udenfor OSD. De kortlagte jordforureninger i hele OSD og alle indvindingsoplande fremgår af nedenstående kort. Særlig drikkevandsområde sboring Jordforureninger Uafklarede V1 kortlagt V2 kortlagt målforhold 1 : meter 0 0,5 1 1,5 2 km Registrerede jordforureninger i området km km 56 Indsatsplan for Hobroområdet

57 Kommunalt tilsyn med virksomheder og landbrug fører tilsyn med virksomheder efter kravene i miljøbeskyttelsesloven og tilsyn på landbrugsejendomme efter kravene i miljøbeskytteksesloven og husdyrgodkendelsesloven. Tilsynene skal have fokus på grundvandsbeskyttelse, således at der er fokus på lokalisering af ubenyttede brønde og boringer, indretning af vaske- og fyldpladser, oplag af grundvandstruende kemikalier eller stoffer, og anden grundvandstruende adfærd. Tilsynsfrekvensen følger bestemmelser fastlagt i aftale mellem KL og Miljøstyrelsen. På pladser, hvor der tankes benzin og dieselolie, er det i grundvandsdannende områder vigtigt, at der er tæt underlag og at evt. spild ledes til beholder. Spildevandsledninger Levetiden for kloakker er maksimalt 100 år, men afhængig af materialer, kan der på et tidligere tidspunkt være risiko for lækage. Mariagerfjord Vand a/s varetager spildevandsforsyningen og er i gang med udarbejdelse af en renoveringsplan. Kloakker beliggende i det grundvandsdannende område til et vandværk skal prioriteres højt i renoveringsplanen. Udover risikoen for lækage fra kloakker, kan der være risiko for overløb fra rensningsriste eller overløb og nedsivning fra regnsvandsbassiner/ forsinkelsesbassiner. Regnvandsbassiner skal derfor etableres med fast bund, såfremt de ligger i OSD eller et indvindingsopland til et alment vandværk. Ved etablering af nye bassiner og spildevandsledninger skal der tages hensyn til grundvandsbeskyttelsen og nærhed til indvindingsboringer. Der bør holdes en afstand af 300 meter svarende til den hygiejniske zone. Ubenyttede brønde og boringer Ubenyttede brønde og boringer udgør en trussel mod grundvandet, da de kan give uønskede stoffer uhindret adgang til grundvandet. erne skal oplyse kommunen om nye tilslutninger og samtidig skal vandværkerne opfordre tidligere enkeltindvindere til at sløjfe en ubenyttet brønd eller boring. Kommunen vil arbejde for at der i forbindelse med det øvrige vandværkssamarbejde (Vandrådet i ) i fællesskab lægges en startegi for hvordan ubenyttede brønde og boringer opspores og sløjfes. Det kan f.eks. være i form af indhentning af tilbud på en pulje af sløjfninger. Kommunens politik er, at der ikke gives tilladelse til indvinding af grundvand fra en boring eller brønd, der er blevet tilovers, til sekundære formål som f.eks. havevanding og bilvask Jordvarmeanlæg Jordvarmeanlæg findes både som vandrette og lodrette anlæg. I vandrette anlæg udgøres varmeveksleren af en væskefyldt slange, som ligger vandret i jorden ca. 90 cm under jordoverfladen. Lodrette anlæg etableres i boringer, som typisk er op til ca meter dybe. For begge anlæg kan der ved brud udsive væske, som indeholder frostsikringsmiddel. Vandrette anlæg vurderes ikke at udgøre en risiko for forurening af grundvandsressourcen og nuværende vandforsyningsboringer, hvis bestemmelser og normale afstandskrav i gældende bekendtgørelser overholdes. Ved boringsbaserede lodrette anlæg vurderes det, at der er risiko for forurening. Ud over forurening med selve frostvæsken vil boringen kunne udgøre en transportvej for anden forurening fra jordoverfladen til de dybe primære grundvandsforekomster, der anvendes til drikkevandsforsyning, Dårligt udførte eller vedligeholdte boringer udgøre en transportvej for forurening Afstandskravet til almene vandforsyningsboringer er som udgangspunkt minimum 300 m for et lodret jordvarmeanlæg, men kravet kan skærpes, hvis det skønnes nødvendigt (jordvarmebekendtgørelsens 8 stk.2) vil som hovedregel skærpe afstandskravene til at omfatte hele indvindingsoplandet til vandforsyningsboringen, da Indsatsplan for Hobroområdet 57

58 en forurening indenfor indvindningsoplandet vil kunne forurene den pågældende boring. I vurderingen af det nødvendige afstandskrav, vil indgå hydrogeologiske oplysninger, jordvarmeanlæggets karakter, herunder størrelse og antallet af boringer, og vandforsyningsboringens betydning i den fremtidige vandforsyning i kommunen. Endelig vil nødvendigheden af etablering af lodrette jordvarmeanlæg indgå i vurderingen. Varmeforsyningen kan normalt sikres på anden måde, hvor der ikke er risiko for grundvandesforurening, fx. ved etablering af vandrette jordvarmeanlæg eller tilslutning til fjernvarme. 58 Indsatsplan for Hobroområdet

59 Ordforklaring Almene vandværker BNBO Dyrkningsdeklarationer e Grundvandsforekomster Ikke almene vandværker Indsatsområder Jordbundsforhold Jupiter Kvælstofudvaskning Miljøbeskyttelseslovens 24 Anlæg som forsyner eller har til formål at forsyne mindst ti ejendomme. Boringsnære beskyttelsesområder. Disse udlægges omkring almene vandværkers aktive vandindvindingsboriger. Inden for BNBO kan lovlige bestående forhold, som vurderes at udgøre en konkret trussel for vandforsyningsboringen reguleres. En dyrkningsaftale eller en dyrkningsrestriktion, som ting lyses på en ejendom. Det grundvandsdannende opland til en grundvandsfore komst omfatter hele det areal på jordoverfalden, hvor ned bør der infiltrerer, tilgår grundvandsforekomsten. Udgør den nuværende og fremtidige drikkevandsressouce. Anlæg som forsyner 3-9 husholdninger (mindre fællesan læg) eller 1-2 husholdninger (enkeltvandforsyningsanlæg). Indsatsområder er de områder, hvor det skal vurderes om der er behov for en supplerende indsats ud over den generelle grundvandsbeskyttelse for at opretholde en tilfredsstillende vandkvalitet, som er egnet til produktion af drikkevand. Et indvindingsopland til en boring omfatter det område i den grundvandsforekomst der indvindes fra, hvor vandet strømmer mod indvindingsboringen. Jordbundsforholdene er det samlede udtryk for virkningen af en række elementer som teksturforhold (fx sand eller ler), porositet, kemiske forhold m.v. En fælles offentlig national database for geologi, grund- og drikkevand. Kvælstof er et vigtigt næringsstof for planter og dyr, og vokser. Det er dog ikke alt kvælstof, som optages af plan terne og en del af det passerer forbi planternes rødder og med vandet videre til bl.a. grundvandet. 24. Kommunalbestyrelsen kan give påbud eller ned lægge forbud for at undgå fare for forurening af bestå ende eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand Indsatsplan for Hobroområdet 59

60 Miljobeskyttelseslovens 26a Miljøfremmede stoffer Miljømål Moniteringsboring M.u.t Nitratfronten OSD Punktkilder Påbud Rodzone Vandforsyningslovens 13d 26 a. Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter vandforsyningslovens 13 eller 13 a, kan kommu nalbestyrelsen,hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Betegnelse for forskellige stoffer, der er fundet i miljøet på steder og/eller i koncentrationer som ikke forekommer naturligt. En koncentration af et bestemt stof eller gruppe af forurenende stoffer, som ikke bør overskrides af hensyn til be skyttelsen af menneskers sundhed og miljøet. Både nye og gamle boringer og brønde, der anvendes til overvågning af grundvandskvalitet og vandstand. Forkortelse af meter under terræn. Grænsen mellem iltede nitratholdige jordlag og reduce rende nitratfrie jordlag. Område med særlig drikkevandsinteresse, hvor Natursty relsen kortlægger de nuværende og fremtidige grundvandsforekomster og deres beskyttelse Afgrænsede områder med høje koncentrationer af pestici der og andre forureningstyper/miljøfremmede stoffer. Et påbud, er en afgørelse fra en myndighed (fx en kom mune), som medfører en retsvirkning for modtageren (fx en borger). Påbuddet vil typisk indeholde et krav rettet mod borgeren, og kan derfor kun gives hvis der i loven er mulighed for det (se fx i denne ordliste under miljøbeskyttelseslo ven). Der sættes desuden krav til myn dighederne om at et påbud skal varsles, således at man kan komme med indsigelser inden der træffes en endelig afgørelse. Rodzonen er den del af jordbunden, som indeholder le vende rødder. Rodzonens størrelse udgør typisk mellem 1-1. meter. En kommunalbestyrelse eller ejeren af et alment vandforsynings anlæg kan for at gennemføre en indsatsplan vedtaget efter 13 el ler 13 a indgå aftale med ejeren af eller indehaveren af andre 60 Indsatsplan for Hobroområdet

61 rettigheder over en ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen eller indgå aftale om salg af hele eller dele af ejendommen til kommunen eller vandforsyningsanlægget. Vandtype Vaskeplads Grundvandet inddeles i vandtyper, som er afhængige af redoxfor holdene i magasinet. Til brug for sårbarhedskortlægningen har Naturstyrelsen defineret 4 vandtyper. Det er indholdet af ilt, nitrat, sulfat, jern og methan samt forvitringsindekset, der er bestemmende for vandtypen. En vandtype repræsenterer iltholdig vand (vandtype A), en anden repræsenterer nitratholdig vand (vandtype B), en trejde indeholder større mængder jern og sulfat (vandtype C), og den sidste type indeholder methan (vandtype D). Vandtypen indikerer beskyttelsen af grundvandsmagasinet. Hvis magasinet indeholder ilt, er det ofte et overfladenært grundvandsmagasin, som sjældent vil være beskyttet. Nitrat er også ofte relateret til overfladenære grundvandsmagasiner, som ikke er dækket af beskyttende lerlag, men nitrat kan også være trængt dybt ned i grundvandsmagasinet. Sulfat reduceres først, når ilten og nitraten er reduceret, så det sker som regel dybere i magasinet. Grundvandsmagasiner, hvor sulfat reduceres, er ofte velbeskyttede. Under stærkt reducerende forhold indeholder vandet methan og svovlbrinte. Dette vand er sjældent påvirket fra jordoverfladen. Et område, hvor sprøjteudstyr fyldes og skylles. Indsatsplan for Hobroområdet 61

62 Referencer /1/ Redegørelse for 1431 Hobro, afgiftsfinanseret grundvandskortlægning 2011, Miljøministeriet, Naturstyrelsen Aalborg /2/ BNBO beregninger, april 2011, Alectia /3/ Statslig udmelding til vandplanernes retningslinje 40 og 41 vedr. byudvikling og Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), Notat fra Naturstyrelsen oktober /4/ Brev til kommuner af 6. oktober 2011 om Indsatsplaner og Miljøbeskyttelseslovens 26a., Natur styrelsen /5/ Forslag til vandplan. Hovedopland 1.3 Mariager Fjord. Offentlig høring, juni 2013, Miljøministeriet, Naturstyrelsen. /6/ BNBO udredninger, nov. 2012, Alectia /7/ 13a udpegninger for, juli 2013, Alectia 62 Indsatsplan for Hobroområdet

63 Bilag 1 Scrrening for Miljøvurdering: Screeningsnotat Miljøvurdering Afgørelse af hvorvidt "Indsatsplan for Hobroområdet" antages at kunne få en væsentlig indflydelse på miljøet Planen er omfattet af "Lov om miljøvurdering af planer og programmer" LBK nr. 936 af 24. september stk. 1 pkt. 1: "Planer og programmer som tilvejebringes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse, og som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4". I henhold til samme lovs 3 stk. 2 "skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis det må antages at få væsentlig indflydelse på miljøet, hvis planer og programmer som nævnt i stk. 1, nr. 1, fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer eller programmer". 4 stk. 1, "Afgørelsen af, om en plan eller program er omfattet af 3, træffes af den myndighed, der er ansvarlig for tilvejebringelsen af planen eller programmet". Stk. 2: "Ved afgørelse efter stk. 1 om, hvorvidt en plan eller et program efter bestemmelserne i 3 stk. 1, nr. 3 og stk. 2, må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, skal der i alle tilfælde tages hensyn til kriterierne i bekendtgørelsens bilag 2". Afgørelsen om ikke at gennemføre en miljøvurdering skal af myndigheden offentligt bekendtgøres med begrundelsen herfor og medfølgende klagevejledning. Planens karakteristika Planen skal medvirke til en effektiv grundvandsbeskyttelse i vandværkernes indvindingsoplande og OSD, således at vandværkerne i det berørte område fortsat kan indvinde grundvand til drikkevandsformål. Grundvandet skal beskyttes mod nedsivende nitrat og forurening fra jordoverfladen fra punktkilder. Målet er således at sikre, at simpel vandbehandling også fremover kan sikre borgerne rent drikkevand. Beskrivelse af i hvilket omfang planen har indflydelse på andre planer Indsatsplanen er lavet i overensstemmelse med kommuneplanen og vandplanen. Planens relevans for gennemførelsen af anden miljølovgivning Indsatsplanen understøtter beskyttelsen af grundvandet og kommunens vandforsyningsplan. Indsatsplan for Hobroområdet 63

64 Miljøparametre Ikke relevant Væsentlig negativ virkning Ingen væsentlig virkning Væsentlig positiv virkning Eventuelle bemærkninger Har planen væsentlig indflydelse på miljøet? Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Indeholder planen risiko for ændringer i kvaliteten og omfanget af levesteder for planter og dyr? X X Ved flere kildepladser udlægges et område til grundvandsbeskyttelse, som vil medføre en restriktiv arealanvendelse (indsatser for reduktion af kvælstofbelastning og pesticidbelastning), der vil være til fordel for planter og dyr. Ved ansøgning om etablering af ny kildeplads skal påvirkning af miljøet, herunder også anlægsfasen, vurderes. Befolkningen og materielle goder Indebærer planen risiko for væsentlige ændringer eller påvirkninger i art og mængde af transport? (Luftforurening, ressourceforbrug og klima) X Indebærer planen risiko for væsentlige ændringer eller påvirkninger af det eksisterende kulturliv? X Indebærer planen risiko for væsentlige ændringer eller påvirkninger af det eksisterende fritidsliv? X Indebærer planen risiko for påvirkning af serviceadgang? X Planen sikrer rent drikkevand Menneskers sundhed Indebærer planen risiko for støj-forurenende aktiviteter? X Indebærer planen risiko for lugt-forurenende aktiviteter? X Jordbund og vand Er planen i konflikt med kendte jordforureninger? Indebærer planen risiko for indvirkninger på grundvandsressourcens kvalitet og omfang? Indebærer planen risiko for påvirkning af overfladevand? X X X Grundvandskvaliteten forbedres. Indvindingsscenarier er vurderet på baggrund af inddragelse af alle indvindinger i området. Herved er sikret, at indvindingen samlet set ikke har en negativ effekt på ressourcen, overfladerecipienter eller oplande imellem. Luft Indebærer planen risiko for luftforurenende aktiviteter? X Klimatiske faktorer Indebærer planen risiko for påvirkning af klimaet lokalt? X 64 Indsatsplan for Hobroområdet

65 Miljøparametre Ikke relevant Væsentlig negativ virkning Ingen væsentlig virkning Væsentlig positiv virkning Eventuelle bemærkninger Arkitektur Arkitektonisk fremtræden i forhold til omgivelserne X Landskab Landskabsværdier X Der opfordres til ekstensiv drift af marker, som kan ændre dyrkningspraksis mod mere naturnær drift i visse områder. Kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Indebærer planen risiko for væsentlige ændringer eller påvirkninger af de eksisterende forhold? X Planen indebærer ikke nye anlæg Indvirkningens kumulative karakter Omfang: X Konklusion på den udførte screening med hensyn til udførelse af en miljøvurdering af "Indsatsplan for Hobroområdet" Med udgangspunkt i resultatet af ovenstående screening og en vægtet bedømmelse af de enkelte emners betydning, er der ikke fundet nogen væsentlig indvirkning på miljøet ved implementering af indsatsplanen. På denne baggrund vurderer, at "Indsatsplan for Hobroområdet" ikke afstedkommer nogen væsentlig indvirkning på miljøet og derfor ikke skal miljøvurderes efter kapitel 3 i "Bekendtgørelse om lov af miljøvurdering af planer og programmer" af 24/09/2009. Indsatsplan for Hobroområdet 65

66 Bilag 2 Habitatvurdering Notat Naturafdelingen Postadresse: Nordre Kajgade Hobro Tlf [email protected] Journalnummer: K Ref.: Rasmus Fuglsang Frederiksen Direkte tlf [email protected] Dato: Personlig henvendelse: Rådhuset i Vurderinger efter Habitatbekendtgørelsen Natura 2000-vurdering Indsatsplanen berører ikke Natura 2000-områder. Nærmeste Natura 2000-område er nr. 30 (Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skal Ådal). vurderer, at indsatsplanen ikke påvirker Natura 2000-områder negativt, og at der derfor ikke skal laves en egentlig konsekvensvurdering i henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj Bilag IV-artsvurdering Kommunen har ikke nogen konkret viden om forekomster af bilag IV-arter indenfor indsatsplanens område. Det vurderes dog, at der med rimelig sandsynlighed kan forekommer yngle- og rasteområder for stor vandsalamander, spidssnudet frø, flere arter af flagermus og odder. Der er kommunens vurdering, at mulige konsekvenser af indsatsplanen (pesticidfri landbrugsdrift, potentiel reduktion af nitrat fra rodzonen til grundvand, skovrejsning m.v.) vil have en neutral til ikke-væsentlig effekt på Bilag IVarternes yngle- og rasteområder. Der vil blive taget mere konkret stilling til eventuelle påvirkninger i forbindelse med tilladelser, dispensation o.l., hvis indsatserne i indsatsplanens område kræver sådanne. 66 Indsatsplan for Hobroområdet Side 1 af 5

67 NOTAT Indsatsplanen udarbejdes iht. Vandforsyningslovens 13. I henhold til 7, 9 og 11 i Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområde samt beskyttelse af visse arter (bek nr. 408 af 1. maj 2007) skal kommunen vurdere, om planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt ( 9 stk. 4). foretager derfor en vurdering af, om planen kan medføre en væsentlig påvirkning af de nærmeste Natura 2000 områder og de udpegede arter. Hvis dette er tilfældet, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af planens virkninger på områderne. Desuden skal der i så tilfælde udarbejdes en miljøvurdering af indsatsplanen ( 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936/2009). En eventuel konsekvensvurdering skal inddrage Natura 2000-planens og Vandplanens målsætninger og retningslinjer, idet indsatsplanen ikke må være til hinder for gennemførelse af planerne. Natura 2000-områder Indsatsplanens område omfatter ikke Natura 2000-områder. Nærmeste Natura område er nr. 30 (Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skal Ådal) ligger indtil 250 m. fra indsatsplanens område.. Figur 1 viser indsatsplanens område i forhold til Natura områder. Side 2 af 5 Indsatsplan for Hobroområdet 67

68 Figur 1: Kortet viser indsatsplanens område og nærmeste Natura 2000-områder. Udpegningsgrundlaget for Natur 2000-område nr. 30 fremgår af tabel 1. Natura 2000-område nr. 30 omfatter EF-Habitatområde nr. og EF- Fuglebeskyttelsesområder nr. 14 og 24 Udpegningsgrundlag for: Habitatområde nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal 1013 Kildevælds-vindelsnegl (Vertigo geyeri) 1037 Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) 1042 Stor kærguldsmed (Leucorrhina pectoralis) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) 1355 Odder (Lutra lutra) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand Side 3 af 5 68 Indsatsplan for Hobroområdet

69 1330 Strandenge 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 6120 * Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Udpegningsgrundlag for: Fuglebeskyttelsesområde nr. 14 Lovns Bredning Sangsvane Hvinand Toppet skallesluger Stor skallesluger Udpegningsgrundlag for: Fuglebeskyttelsesområde nr. 24 Hjarbæk Fjord Rørdrum Sangsvane Engsnarre Klyde Hjejle Taffeland Troldand Hvinand Blishøne Tabel 1: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 30 Side 4 af 5 Indsatsplan for Hobroområdet 69

70 Effekten af indsatsplanen vil sandsynligvis betyde et mindre gødningsforbrug og en vis ekstensivering af driften. En reduktion af forbruget af husdyrgødning vil betyde en reduktion af luftbåren ammoniak. En reduktion af gødningsforbruget vil ligeledes betyde mindre kvælstof i grundvandet og således også i vandløbene. Begrænsningen i gødningsforbruget, må samlet set forventes at have en gavnlig effekt på stort set samtlige naturtyper på udpegningsgrundlaget. Dette understøttes af naturplanen for området, hvor den altovervejende trussel i forhold til de forskellige naturtyper er for stor næringsstofbelastning. Der forventes derfor ikke at være nogen negative effekter på naturtyperne som følge af indsatsplanen. Bilag IV-arter De dyrearter, der er nævnt på Habitatdirektivets Bilag IV og som er beskyttet efter 29a i naturbeskyttelsesloven, må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter og både i og udenfor habitatområder. Yngle- eller rasteområder for de nævnte arter må ikke beskadiges eller ødelægges. Ifølge DMU s Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets bilag IV (Faglig rapport nr. 635, 2007) må følgende bilag IV arter forventes at kunne findes i området: Damflagermus Vandflagermus Brandts flagermus Brunflagermus Langøret flagermus Sydflagermus Skimmelflagermus Troldflagermus Dværgflagermus Odder Markfirben Stor vandsalamander Spidssnudet frø. Indsatsplanens indhold vurderes ikke at have en skadelig effekt på nævnte arter og ej heller på de områder, der udgør yngle- eller rasteområder for de nævnte arter. En ekstensivering af landbrugsdriften forventes at have en positiv effekt på områdets bilag IVarter, da ingen af arter har gavn af intensiv landbrugsdrift. De nævnte paddearter er alle truet af tilgroning af deres ynglevandhuller og til dels tilgroning af deres opvækst- og fourageringsområder, bl.a. som følge af for mange næringsstoffer og driftsophør. En reduktion i næringsstofregimet kunne derfor have en positiv effekt lokalt på bestandene af disse paddearter. 70 Indsatsplan for Hobroområdet Side 5 af 5

71 Bilag 3 Beskrivelse af Mariagerfjord Vand s mindre vandværker i indsatsområdet. Alle vandværker forventes nedlagt inden 2022, og der er derfor ingen indsatser udover de generelle retningslinier på side 9 og 10. Dette er i overensstemmelse med Naturstyrelsens anbefaling om, at der ikke planlægges en særlig forebyggende indsats for indvindingsanlæg, der ikke anses at være bæredygtige på lang sigt. Døstrup Døstrup vandværk er beliggende i Døstrup by. et indvinder vand fra 1 boring placeret nær vandværket på vandværksgrunden. En del af indvindingsoplandet er vurderet nitratfølsomt. Holmgård Handest Holmgård Handest er beliggende i Holmgård. et har en tilladelse til at indvinde m 3 årligt og indvinder idag ca m3 et er udpeget af Naturstyrelsen til at være nitratfølsomt på grund af et ringe lerdække. et har en tilladelse til at indvinde m 3 årligt og indvinder i dag ca m 3. et er meget stort og strækker sig 5 km mod øst. Hele det grundvandsdannende opland er beliggende indenfor indvindingsoplandet og udgør en lille del heraf helt mod øst En stor del af området er udpeget som indsatsområde mht. nitrat. Området der er udpeget er vurderet til at have nogen sårbarhed overfor nitrat. Snæbum Snæbum er beliggende lidt udenfor byen. et indvinder vand fra 1 boring placeret lige bag vandværket. et har en tilladelse til at indvinde m 3 årligt og indvinder i dag ca m 3. et er et smalt langstrakt område syd for boringen, som er udpeget som nitratfølsomt pga. et ringe lerdække. Hvornum Hvornum er beliggende udenfor byen nær skov og mark. et indvinder vand fra 2 aktive boringer. Tilladelse er på m 3 årligt og de indvinder i dag ca m 3. Indsatsplan for Hobroområdet 71

72 72 Indsatsplan for Hobroområdet