Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST ]
|
|
- Benjamin Jeppesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST ]
2 s Titel: Indsatsområder inden for Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø År: 2015 ISBN nr. 2 Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner)
3 Indhold 7. Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder Ny viden om sprøjtemiddelfølsomhed Lovgrundlaget for udpegning af indsatsområder Sådan er indsatsområder mht. sprøjtemidler identificeret Arealer, som har indgået i udpegningen Udpegningen af indsatsområder er dynamisk Udpegede indsatsområder er på kort afbildet som kantede celler Sammenhæng med eksisterende indsatsplaner Kommunens vurdering af risiko for forurening af grundvandet Kravet om detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse Vurdering af forskellige anvendelser af sprøjtemidler Specielt om konventionel jordbrugsdrift Vurdere forureningsrisiko ud fra overvågningsdata Indsats over for anvendelse af sprøjtemidler i byerne Mulige begrænsninger i anvendelsen af sprøjtemidler Tilsynet Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) 3
4 7. Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder Dette kapitel omhandler indsatsen over for sprøjtemidler i indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder. Vejledningens øvrige kapitler er generelle og også gældende i relation til sprøjtemidler. Vejledningen og dette kapitel skal derfor læses i en sammenhæng. Indsatsområderne er udpeget på sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder på sandjorde. 7.1 Ny viden om sprøjtemiddelfølsomhed Miljøministeren skal efter gældende lovgivning udpege følsomme indvindingsområder med angivelse af, hvad områderne er følsomme overfor, samt indsatsområder inden for de følsomme indvindingsområder, hvor det er nødvendigt med en særlig indsats til beskyttelse af drikkevandsinteresserne. Lovgrundlaget blev tilvejebragt med lov nr. 479 af 1. juli 1998, om beskyttelse af drikkevandsressourcer og vandforsyning. Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder inden for disse kunne umiddelbart iværksættes under amternes grundvandskortlægning, mens det faglige grundlag for udpegning af sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder og indsatsområder inden for disse var usikkert. Miljøministeriet har opnået ny viden om sprøjtemiddelfølsomme sandjorder 1 og har anvendt denne viden til under den statslige grundvandskortlægning på sandjorder at udpege sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder og indsatsområder inden for disse. Områderne er hovedsageligt beliggende i Jylland, men der er også et lille område på Fyn. Berørte kommuner vil dermed, som for nitrat, være forpligtet til i indsatsplaner at vurdere behovet for at gennemføre begrænsninger i anvendelsen af sprøjtemidler samt andre forurenende stoffer inden for de udpegede indsatsområder. Denne grundvandsbeskyttende foranstaltning er indeholdt i gældende lovgivning og var forudsat, da lovgivningen blev vedtaget. Der eksisterer fortsat ikke et fagligt grundlag for at identificere sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder på lerjorde 2, jf. kapitel Lovgrundlaget for udpegning af indsatsområder Lovgrundlaget for Miljøministeriets udpegning af indsatsområder inden for følsomme indvindingsområder er vandforsyningslovens 11 a, jf. kapitel og Naturstyrelsen, 2015: Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder Naturstyrelsen, 2005: Sandjorders følsomhed over for udvaskning af sprøjtemidler 2 GEUS, 2014: Vurdering af mulighederne for udpegning af pesticidfølsomme lerområder (SFO-ler) på baggrund af eksisterende data 4 Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner)
5 7.3 Sådan er indsatsområder mht. sprøjtemidler identificeret Godkendelsesordningen for sprøjtemidler sikrer med sine restriktive kriterier generelt mod, at sprøjtemidler udvaskes til grundvandet. Godkendelsesordningen for sprøjtemidler hindrer dog ikke fuldt ud sprøjtemidler i at nå grundvandet, når midlerne anvendes på særligt følsomme jorde. Eventuel udvaskning af godkendte sprøjtemidler til grundvandet over grænseværdien for grundvand og drikkevand overvåges via undersøgelser af godkendte sprøjtemidler på testmarker i Varslingssystem for udvaskning af Pesticider til Grundvand (VAP). De arealer, som er relevante i forhold til en supplerende beskyttelse gennem en kommunal indsatsplanlægning mht. sprøjtemidler, er derfor sandjorder, som er mere følsomme end testmarkerne i varslingssystemet. På disse arealer kan der således være risiko for udvaskning til grundvandet, selv om sprøjtemidlerne er godkendt og anvendes regelret, se også afsnit Arealer, som har indgået i udpegningen De følsomme indvindingsområder på sandjorde er identificeret ud fra jordes følsomhed over for sprøjtemidler. Dette er baseret på en vurdering af jordens indhold af humus, ler, silt, fint sand og groft sand ned til to meters dybde. De følsomme indvindingsområder er identificeret ud fra en metodik, som er valid for arealer, som er eller vil kunne komme i omdrift dyrkningsmæssigt. De identificerede indsatsområder er dermed beliggende på denne type arealer. Det betyder, at der er en række arealtyper, som ikke har indgået ved udpegningen af de sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder og indsatsområderne. Det er typisk byarealer, da metodikken ikke er valid for arealer, hvor øverste jordlag er ændret markant eller fjernet. Byarealer er i denne sammenhæng identificeret 3 som tæt og åben bebyggelse, industri og handel, vej og jernbanearealer, havneområder, større anlægsområder, byparker og kirkegårde. Desuden er metodikken ikke valid for strand, klitter og sandflader og ferske enge, hvorfor disse arealer ikke har indgået ved udpegningen. Endelig er lavbundsarealer 4 med en opadgående vandbevægelse ikke potentielt sprøjtemiddelfølsomme, da udvaskning til grundvandet ikke vil forekomme her. Lavbundarealer indgår således heller ikke i udpegningen. Da den målrettede beskyttelse af grundvandet sker inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD, er det alene særligt følsomme jorde beliggende inden for disse områdeudpegninger, som er udpeget som sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder. De følsomme indvindingsområder er identificeret uden yderligere hensyntagen til den aktuelle eller fremtidige arealanvendelse. De sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder er alene udpeget på arealer, hvor den nationale grundvandskortlægning er færdiggjort. Inden for de sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder er der, som for nitrat, udpeget indsatsområder, hvor der afhængig af arealanvendelse, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne er behov for en særlig indsats til sikring af drikkevandsinteresserne. Da de sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder alene er udpeget på arealer, som har eller kan få en arealanvendelse, som indebærer mulighed for anvendelse af sprøjtemidler, er de udpegede indsatsområder sammenfaldende med de sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder Udpegningen af indsatsområder er dynamisk Sandjorder med størst følsomhed over for udvaskning af sprøjtemidler befinder sig primært på de mest grovkornede områder på den jyske hedeslette i Midt- og Sønderjylland, men findes også 3 Arealer, hvor metodikken ikke er valid, er identificeret ud fra arealanvendelser efter Corine Land Cover Danmark, 2006-data, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Lavbundsarealer er identificeret ud fra data fra Danmarks Miljøportal. Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) 5
6 enkelte andre steder i Jylland samt på Fyn. Alt i alt udgør indsatsområderne inden for de sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder p.t. ca. 115 km 2. I takt med at alle OSD bliver grundvandskortlagt, og der fremadrettet kortlægges nye indvindingsoplande uden for OSD, vil Miljøministeriet for disse nye kortlagte områder udpege følsomme indvindingsområder og indsatsområder. Ny viden kan betyde, at der senere bliver behov for at supplere med nye indsatsområder. Endelig kan det på sigt blive aktuelt at udpege sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder og indsatsområder for lerjorder, hvis det faglige grundlag gør det muligt Udpegede indsatsområder er på kort afbildet som kantede celler Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder og indsatsområder er afbildet som kantede celler i kortbilagene til Miljøministeriets bekendtgørelse om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer. Den kantede udformning skyldes, at sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder og indsatsområder med den anvendte metodik og det bagvedliggende datagrundlag er identificeret som celler med en størrelse på 30 x 30 meter. Cellerne kan ikke udglattes til bløde kurver uden at ændre det bagvedliggende datamateriale og tilhørende klassifikationer. Til sammenligning præsenteres nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder inden for disse som udglattede områder, jf. kortbilagene til Miljøministeriets bekendtgørelse om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer. Nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget ved anvendelse af andre typer datasæt, hvor en udglatning eller interpolation af celler til bløde kurver er i overensstemmelse med datagrundlaget. 7.4 Sammenhæng med eksisterende indsatsplaner Lovgrundlaget for indsatsplanlægning er beskrevet i kapitel 3.3. Der henvises i øvrigt til vejledningens generelle kapitler, jf. kapitel 3-6. Kommunerne har gennem nogle år arbejdet med indsatsplaner for indsatsområder inden for nitratfølsomme indvindingsområder. Da der i dag kun er vedtaget et begrænset antal kommunale indsatsplaner, og da de udpegede indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder vedrører meget begrænsede arealer, vurderer Naturstyrelsen, at ganske få eksisterende indsatsplaner vil skulle revideres. I den forbindelse er det også væsentligt, at eksisterende indsatsplaner har skullet forholde sig til risikoen for forurening af grundvandet med andre stoffer, herunder sprøjtemidler. Ifølge indsatsplanbekendtgørelsens 3, stk. 2 skal en indsatsplan indeholde en angivelse af, hvilken tidligere vedtagen indsatsplan som i givet fald skal ophæves, jf. kapitel Kommunen kan også vælge at vedtage et tillæg til en eksisterende indsatsplan i det omfang, det er relevant. Miljøministerens udpegning af sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder og indsatsområder, begrænser ikke kommunens mulighed for inden for andre udpegede indsatsområder eller uden for indsatsområder at planlægge en begrænsning af anvendelsen af sprøjtemidler til beskyttelse af grundvandet mod udvaskning af sprøjtemidler, når grundlaget er til stede; f.eks. på arealer hvor grundvandsdannelsen er særlig stor, og hvor risikoen for forurening af grundvandet derfor alt andet lige er større end andre steder, jf. kapitel og Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner)
7 7.5 Kommunens vurdering af risiko for forurening af grundvandet Kommunen skal i indsatsplanen for et indsatsområde inden for et sprøjtemiddelfølsomt areal specifikt forholde sig til, hvilke aktuelle anvendelser af sprøjtemidler der udgør en risiko for grundvandet. Kommunen skal i sin vurdering ikke inddrage den naturlige beskyttelse af vandressourcen, da dette har indgået i vurderingsgrundlaget for udpegning af indsatsområderne under den statslige grundvandskortlægning. Statens vurderingsgrundlag baserer sig på jordens geologiske sammensætning ned til to meters dybde og inddrager således ikke eventuelle dybereliggende beskyttende lerlag, da der fortsat ikke er tilstrækkelig viden til at kunne vurdere lerlags følsomhed over for udvaskning af sprøjtemidler til grundvandet. Statens vurdering ved udpegning af sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder har imidlertid ikke kunnet tage hensyn til situationer, hvor øverste jordlag er ændret eller fjernet på et afgrænset areal. Kommunen forventes derfor, hvor det er relevant, at lade dette aspekt indgå i sin vurdering af forureningstruslen inden for et indsatsområde. Statens udpegning af indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder baserer sig ikke på oplysninger om grundvandsdannelsen. Risikoen for forurening af grundvandet er alt andet lige større for områder med stor grundvandsdannelse, jf. kapitel Derfor bør kommunen i sin vurdering af forureningstruslen mod grundvandet inddrage viden om stor grundvandsdannelse inden for et indsatsområde. Viden om, at der lokalt findes tynde jordlag beliggende over kalken eller krystallinske bjergarter vil være væsentlig ved den konkrete vurdering af behovet for at gennemføre en indsats generelt og for sprøjtemidler i særdeleshed. Statens udpegning baserer sig på en vurdering af forureningsrisici, men dette har karakter af en screening og kan alene ikke bruges som grundlag for indgåelse af dyrkningsaftaler eller meddelelse af påbud om rådighedsindskrænkninger på ejendomsniveau. Kommunens forventes derfor i indsatsplanen samt i de konkrete afgørelser at lade dette indgå i en nærmere vurdering af beskyttelsesbehovet for et indsatsområde, jf. kapitel Kravet om detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse Det er efter lovgivningen et krav, at en indsatsplan indeholder en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse, jf. indsatplanbekendtgørelsens 3, stk. 1, nr. 5. For så vidt angår sprøjtemidler er det ikke muligt, som for nitrat, at opgøre udvaskningen til grundvandet, jf. kapitel Derfor forventes kravet for så vidt angår sprøjtemidler opfyldt ved, at en kommune ved en konkret vurdering forholder sig til arealanvendelsen og anvendelsen af sprøjtemidler inden for et indsatsområde. Det er ved denne vurdering særlig relevant at inddrage flg. forhold: Aktuelle anvendelser af sprøjtemidler, f.eks. jordbrug, golfbaner og private områder. Evt. stigende koncentration af godkendte sprøjtemidler i grundvandet. På samme måde som det gælder for nitrat, kan et område på baggrund af en konkret vurdering få en skæv fordeling af rådighedsindskrænkninger, hvor ikke alle lodsejere i et område pålægges at begrænse anvendelsen af sprøjtemidler, hvis det er hensigtsmæssigt. Se kapitel Vurdering af forskellige anvendelser af sprøjtemidler Resultater af grundvandsovervågningen i NOVANA dokumenterer, at langt størstedelen af fundene af sprøjtemidler i grundvandet skyldes midler, som i dag er forbudte eller har fået reguleret den oprindelige anvendelse for at beskytte grundvandet. Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) 7
8 Ved den aktuelle anvendelse af sprøjtemidler er risici for forurening af grundvandet først og fremmest knyttet til anvendelse af sprøjtemidler i landbrugsområder med konventionelt jordbrug, da langt hovedparten af forbruget af sprøjtemidler ligger her. Derudover kan forureningstruslen også være relateret til andre anvendelser af sprøjtemidler end jordbrug, f.eks. anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner, fodboldbaner og rekreative områder. Brugen af sprøjtemidler i økologisk jordbrug eller jordbrug med miljøbetinget tilskud vurderes ikke at udgøre en uacceptabel risiko for forurening af grundvandet. Der er i økologisk jordbrug få muligheder for at anvende sprøjtemidler. NaturErhvervstyrelsens Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion indeholder en beskrivelse af tilladte sprøjtemidler og behandlingsmetoder, jf. vejledningens kapitel 9 Hvilke muligheder har du for plantebeskyttelse?. For jordbrug med miljøbetinget tilskud er det fra NaturErhvervstyrelsen en betingelse, at arealerne drives uden anvendelse af andre sprøjtemidler end dem, der er tilladt i økologisk jordbrugsproduktion. Anvendelsen af sprøjtemidler på offentlige arealer er i dag stærkt begrænset, og det udgør kun ca. 0,1 % af det samlede salg. Der blev i 1998 indgået en aftale mellem amter, kommuner og Miljøministeriet, om at afvikle anvendelsen af sprøjtemidler på offentlige arealer. Siden aftalen blev indgået, er forbruget af sprøjtemidler på de offentlige arealer faldet med 80 %. Undtaget fra aftalen er kæmpe-bjørneklo, der fortsat må bekæmpes med sprøjtemidler. I 2007 blev den tidligere aftale erstattet af en ny aftale om at fortsætte afviklingen af anvendelsen af sprøjtemidler på offentlige arealer. Aftalen vedrører arealer, der ejes, vedligeholdes eller drives af kommuner, regioner eller staten, herunder f.eks. parker, kirkegårde og banearealer. Anvendelsen af sprøjtemidler på golfbaner er de senere år reguleret for at nedbringe belastningen herfra. En frivillig aftale fra 1995 mellem golfklubberne og Miljøministeriet om begrænsning af anvendelsen af sprøjtemidler blev i 2011 afløst af en politisk aftale, som siden er udmøntet i en bekendtgørelse, som trådte i kraft i marts Reglerne betyder bl.a., at der er sat et loft for, hvor meget sprøjtemidlerne må belaste den enkelte golfbane, og klubberne skal indberette deres årlige forbrug af sprøjtemidler til Miljøstyrelsen. Ved konstatering af ukrudt, skadedyr eller plantesygdomme på banen, skal mulige alternativer ifølge reglerne undersøges, før sprøjtemidler kan tages i anvendelse. Overjorden på en golfbane kan være ændret eller fjernet, hvorved metodikken for identifikation af sprøjtemiddelfølsomme arealer ikke er valid for det pågældende areal. Det er derfor nødvendigt at foretage en konkret vurdering af det pågældende areals sårbarhed over for udvaskning af sprøjtemidler. Tilsvarende forhold kan gøre sig gældende for andre typer af arealanvendelser, hvor jorden tilføres sprøjtemidler. Haveejere står i dag for ca. 1 % af forbruget af sprøjtemidler. Det er vanskeligt at føre tilsyn med privates anvendelse af sprøjtemidler. Miljøministeriet har gennemført informationskampagner over for private, og nye regler vil bl.a. betyde, at den tidligere risiko ved anvendelse af koncentrerede sprøjtemidler fjernes. Miljøstyrelsen anbefaler generelt, at man lader være med at sprøjte i haven. Det vil almindeligvis ikke være nødvendigt at bruge sprøjtemidler i haver, idet der findes andre metoder til at bekæmpe ukrudt, svampeangreb og skadedyr på planter. Miljøstyrelsens hjemmeside giver gode råd om en sprøjtefri have og hjælper de haveejere, der ønsker at sprøjte i haven, med at vælge de mindst belastende sprøjtemidler. Miljøstyrelsen har valgt at give sprøjtemidlerne karakterer, så havejere har mulighed for at vælge de produkter, der belaster miljø og sundhed mindst. 8 Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner)
9 7.5.3 Specielt om konventionel jordbrugsdrift Ved jordbrugsdrift refereres der her til landbrug, skovbrug, gartneri, frugtavl, planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed. Anvendelsen af pesticider i det konventionelle jordbrug i form af landbrug, skovbrug, gartneri, frugtavl, planteskoler mv. står for ca. 99 % af det samlede salg af pesticider i Danmark. Landbruget tegner sig for den største andel af anvendelsen. Der er ikke et tilstrækkeligt grundlag til at differentiere risici mellem de forskellige brancher inden for jordbruget eller til at sammenlignes mellem forskellige sprøjtemidler på forskellige jorder, dog vurderes risikoen fra gartnerier med lukkede systemer at være ubetydelig. Der skal, som tidligere nævnt, foretages en konkret vurdering af risikoen ved anvendelse af sprøjtemidler ud fra forholdene omkring de enkelte arealer. Der er alt andet lige en risiko forbundet med håndtering af pesticider og sprøjteudstyr på vaskepladser og andre arealer med påfyldning og rensning af sprøjteudstyr. Risikoen ved denne håndtering kan inddrages i vurderingen af, hvilken beskyttelse der skal fastsættes i et udpeget indsatsområde Vurdere forureningsrisiko ud fra overvågningsdata Det er ifølge drikkevandsbekendtgørelsen 5 obligatorisk for vandforsyninger at undersøge for en række sprøjtemidler og nedbrydningsprodukter i boringskontrollen og kontrollen med drikkevand. Derudover overvåges grundvandet i Danmark under den nationale grundvandsovervågning, kaldet GRUMO 6. Under GRUMO repræsenterer en stor andel af målingerne det yngre, overfladenære grundvand, hvor der er øget risiko for fund af sprøjtemidler. Det kan være et tidligt varsel om risiko for udvaskning af sprøjtemidler til det dybereliggende grundvand. Kommunen kan inddrage tilgængelige overvågningsdata til brug for en vurdering af risiko for forurening af grundvandet ved den aktuelle anvendelse af sprøjtemidler inden for indsatsområdet og dermed behovet for beskyttelse af området Indsats over for anvendelse af sprøjtemidler i byerne Byer indgår som forklaret i kapitel ikke i de udpegede indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder, da den anvendte metodik for udpegningen ikke er valid for byarealer. Aktiviteter i byer kan imidlertid være en kilde til udvaskning af sprøjtemidler til grundvandet. Kommunalbestyrelsen og vandforsyningsselskaber kan således for byarealer beliggende inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udarbejde en indsatsplan med henblik på her at begrænse anvendelsen af sprøjtemidler, jf. kapitel Mulige begrænsninger i anvendelsen af sprøjtemidler En mulig begrænsning i anvendelsen af sprøjtemidler kan være, at der inden for indsatsområder på sprøjtemiddelfølsomme arealer som udgangspunkt alene anvendes de sprøjtemidler, som i Danmark er tilladt i økologisk jordbrug, idet økologisk jordbrug i relation til sprøjtemidler må forventes at udgøre en begrænset risiko for grundvandet. Hertil kommer, at en række sprøjtemidler forventes at blive vurderet som lavrisikomidler i en kommende EU-udpegning. Når kriterierne for EU's udpegning er fastlagt, vil Miljøstyrelsen 5 Bekendtgørelse nr. 292 af 26. marts 2014 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 6 GEUS, 2013: Grundvandsovervågning 2013 ( Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) 9
10 vurdere, hvorvidt disse lavrisikomidler kan anvendes på lige fod med sprøjtemidler tilladt i økologisk jordbrug eller jordbrug med miljøbetinget tilskud. 7.7 Tilsynet Kommunerne fører efter miljøbeskyttelseslovens 65 tilsyn med rådighedsindskrænkninger over for anvendelsen af sprøjtemidler, som er gennemført ved påbud efter miljøbeskyttelseslovens 26 a. Er rådighedsindskrænkninger gennemført ved en aftale mellem f.eks. lodsejer og vandværk, kan overholdelse af aftalen alene kontrolleres i overensstemmelse med aftalens vilkår, jf. kapitel 6.2. Fødevareministeriet fører samtidig tilsyn med områder, hvor der ydes støtte efter Fødevareministeriets miljø- og økologistøtteordninger til jordbrug, herunder tilskud til omlægning af økologisk jordbrug og miljøbetinget tilskud. 10 Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner)
11
12 Vejledning om indsatsplaner Haraldsgade København Ø Tlf.: (+45)
Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner)
Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) Marts 2017 Redaktion: Miljøstyrelsen ISBN: 978-87-7175-523-7 2 Miljøstyrelsen / Emne / Titel
Læs mereIndsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen
Læs mereNaturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver
Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og
Læs mereNotat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg
Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Skanderborg Kommune vil gerne kvitterer for nogle gode og konstruktive møder med landboforeningen i forbindelse med udarbejdelse af planer
Læs mereIndsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. februar 2015
Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder februar 2015 Titel: Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder Ferbruar 2015 Redaktion: Peter Møller Duch Udgiver:
Læs mereIndsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen
Læs mereFastlæggelse af beskyttelsesbehov pesticider
Fastlæggelse af beskyttelsesbehov pesticider Overvismand Hans Jørgen Whitta- Jacobsen, 26. februar 2015: Hvis vi skal holde fast i muligheden for, at vi kan drikke urenset grundvand, er det nødvendigt
Læs mereNy bekendtgørelse om indsatsplanlægning. og status for vejledning om indsatsplaner
Ny bekendtgørelse om indsatsplanlægning og status for vejledning om indsatsplaner EnviNa - Temadag om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, Middelfart 8. februar 2017 Helga Ejskjær, Vandforsyning Indsatsbekendtgørelsen
Læs mereIndsatsområder sagen kort
Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 5, L 71 Bilag 5 Offentligt Dato: 26. november 2013 Til: Folketingets Miljøudvalg Sagsbehandler: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk Indsatsområder sagen
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider
Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider Oktober 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statens sikring af grundvandet mod pesticider
Læs mereIndsatsplanen set i et juridisk lys
Indsatsplanen set i et juridisk lys Regelgrundlaget Den konkrete sagsbehandling Kursus om indsatsplanlægning til beskyttelse af drikkevandet den 20. august 2014 v/sten W. Laursen Områdeudpegning (VFL 11
Læs mereSkanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.
Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor
Læs mereBemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry
Odder, d. 30. august 2016 Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry I de forløbne år har Landboforeningen med stor interesse deltaget i konstruktive møder med Skanderborg Kommunes
Læs mereVejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO
Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt
Læs mereVejledning om indsatsplaner
Vejledning om indsatsplaner 2015 Titel: Vejledning om indsatsplaner Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 ISBN nr. 978-87-7091-959-3 2 Vejledning om indsatsplaner
Læs mereSønderborg Kommune
Sønderborg Kommune post@sonderborg.dk hzyr@sonderborg.dk Ribe vand J.nr. NST-463-00554 Ref. Jedbe/jarei Den 10. maj 2012 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat
Læs mereVejledning om indsatsplaner
Vejledning om indsatsplaner Vejledning nr. 27 Februar 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Philip Grinder Pedersen ISBN: 978-87-93614-70-3 2 Miljøstyrelsen / Vejledning om indsatsplaner Indhold 1. Forord
Læs mereHøringsnotat. Vedrørende
Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 1 Offentligt NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00024 Den 24. oktober 2013 Høringsnotat Vedrørende Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering
Læs mereByudvikling i OSD det muliges kunst
Dansk Vand Konference 2016 Byudvikling i OSD det muliges kunst Gunnar Larsen, geolog 01/11/2016 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Ny bekendtgørelse Statslige interesser i kommuneplanlægningen
Læs mereNotat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune
Notat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune August 2015 Indhold 1 Resumé... 3 2 Indledning... 3 3 Hvorfor en indsats?... 5 3.1 Godkendelsesordning og varslingssystemet
Læs mereGodkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup
Punkt 4. Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup 2018-062489 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at at revision af indsatsplan for OSD 1476,
Læs mereIndsatsplanlægning. Indsatsplanlægning skal sikre, at der udarbejdes en plan til beskyttelse af grundvandet mod forurening.
Indsatsplanlægning Indsatsplanlægning skal sikre, at der udarbejdes en plan til beskyttelse af grundvandet mod forurening. En indsatsplan har en høj placering i planhierakiet, som vist på figur 1. Figur
Læs mereÆndringsbekendtgørelsen følger bl.a. op på ændringerne af vandforsyningsloven, som følge af vandsektorforliget 1, idet
NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4600-00082 Ref. radko/annrj Den 17. juni 2016 Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelsen om indsatsplaner Naturstyrelsen
Læs mereUdkast til vejledning om indsatsplaner
Udkast til vejledning om indsatsplaner 2017 Titel: Udkast til vejledning om indsatsplaner Udgiver: Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.mst.dk År: 2017 ISBN: [xxx] 2 Miljøstyrelsen / Udkast
Læs mereGrundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune
Grundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune DISPOSITION Lovstof Målretning Case fra Odense Kommune Konklusion LOVSTOF Bekendtgørelse
Læs mereProgram. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål
Program 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Indsatsplan for beskyttelse af grundvandet i Slagelse Ved Brian Badike Thomsen,
Læs mereGodkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup
Punkt 11. Godkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup 2018-062490 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til revision af indsatsplan
Læs merePesticidfund i Aarhus og reviderede indsatsplaner
Pesticidfund i Aarhus og reviderede indsatsplaner ATV i Aarhus 14. september 2011 Eike Stubsgaard Cand.techn.soc Indsatsområder 17 indsatsområder i 7 indsatsplaner fra Århus Amt Pesticider i Aarhus GEUS
Læs mereVejledning om indsatsplaner
Vejledning om indsatsplaner 2014 Titel: Vejledning om indsatsplaner Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2014 ISBN nr. 2 Vejledning om indsatsplaner Indhold 1. Forord...
Læs mereIndsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Indsatsplan Beder Gennemgang af Forslag Beder Gartnerskole 14. maj 2012 s oplæg Formål og baggrund for indsatsplanen Parter i indsatsplanen Tidsplan for høring v/ Mogens Bjørn Nielsen Geologi og sårbare
Læs mereOplæg fra Naturstyrelsen
Oplæg fra Naturstyrelsen Møde i ATV Jord og Grundvand Debatmøde om fremtidens grundvandsforvaltning 18. september 2013 v/kontorchef Philip Grinder Pedersen PAGE 1 Grundvandskortlægning frem til 2015 Påbegyndt
Læs mereDe dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult
De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære
Læs mereHerværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.
Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder
Læs mereNye regler for kommuneplanlægning inden for OSD og indvindingsoplande
Nye regler for kommuneplanlægning inden for OSD og indvindingsoplande Kolding / Natur- og Miljø 2017 Martin Skriver Baggrund for de nye regler og administrationsmodel Bekendtgørelse og vejledning om krav
Læs mereBekendtgørelse og vejledning om krav til kommunernes fysiske planlægning
Bekendtgørelse og vejledning om krav til kommunernes fysiske planlægning EnviNa - Temadag om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, Middelfart 8. februar 2017 Helga Ejskjær, Vandforsyning 1. Baggrund
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst
Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst 2016-056296 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til tillæg til indsatsplan for
Læs mereBoringsnære beskyttelsesområder BNBO
Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Vordingborg Vandråd den 1. oktober 2012 Naturstyrelsens rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen PAGE 1 Indhold Hvem er vi? Hvorfor
Læs mereNOTAT Høringsnotat vedrørende vejledning om indsatsplaner Definitionen af indsatsområder
NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4600-00052 Ref. sahhe Den 17. marts 2014 Høringsnotat vedrørende vejledning om indsatsplaner Naturstyrelsen sendte den 30. juli 2013 udkast til
Læs mereTillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst
Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst
Læs mereMiljøstyrelsen SVANA Høringssvar fra L&F vedrørende Udkast til vejledning om indsatsplaner
Dato 4. oktober 2017 Side 1 af 8 Miljøstyrelsen mst@mst.dk SVANA-400-00026 Høringssvar fra L&F vedrørende Udkast til vejledning om indsatsplaner Miljøstyrelsen har sendt Udkast til vejledning om indsatsplaner
Læs mereBekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer
Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer I medfør af 3, stk. 7, og 7 i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om lov om ændring af lov om planlægning, som ændret ved lov nr. 571 af 9. juni 2006 samt
Læs mereVelkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Læs mereNiels Peter Arildskov, COWI
Indsatsplanlægning i Brønderslev Kommune Opdaterede udkast til indsatsplaner for Brønderslev Kommune Niels Peter Arildskov, COWI 1 Lovgrundlag og indsatser Lovgrundlaget for indsatsplanlægningen For de
Læs mereMiljørapport. Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer
Miljørapport Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer September 2017 Titel: Miljørapport Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer. Udgiver: Miljøstyrelsen Niels Bohrs Vej 30 9220
Læs mereMiljø- og fødevareministeriet Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø DATO: 9. oktober 2017 PROJEKTNR.: 00099 cv Høring af udkast til vejledning om indsatsplaner (j.nr. SVANA-400-00026) Det er DANVAs
Læs mereOplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling. Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen
Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen Regulering af OSD I Den danske grundvandsressource beskyttes mod
Læs merePå udvalgsmødet kan der efter behov redegøres for overordnede og generelle forhold.
Besvarelse af spørgsmål fra byrådsmøde 20. januar 2016, punkt nr. 4. Opfølgning på indsatsplan Beder Påbud mod anvendelse af pesticider Aarhus Byråd drøftede den 20. januar 2016 en indstilling om iværksættelse
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereHvorfor er det vigtigt med et vandsamarbejde? Møde med vandværker og byråd den 16. maj 2013
Hvorfor er det vigtigt med et vandsamarbejde? Møde med vandværker og byråd den 16. maj 2013 Præsentation Tina Callesen, Afdelingsleder, Vand & Jord Henrik Züricho, Geolog, Vand & Jord Louise Appel Bjergbæk,
Læs mereIndsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals
Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals oktober 2015 Status for indsatsplanlægning Hvad er der sket siden sidst? Byrådet har vedtaget: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Tylstrup Vandværk Indsatsplan
Læs mereOffentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget. Mandag, 5. februar 2018 Kl Fursund Hallen
Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget Mandag, 5. februar 2018 Kl. 19-21 Fursund Hallen 1 Indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet Kommunen SKAL udarbejde indsatsplaner På baggrund af
Læs mereIndsatsplanen i Beder Pesticidindsatserne
Indsatsplanen i Beder Pesticidindsatserne Eike Freeman Stubsgaard ATV maj 2016 Radisson Odense Pesticider Pesticider i hver tredje boring Over grænseværdien i hver sjette boring Pesticider er den største
Læs mereOffentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling
Offentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling Torsdag, 8. februar 2018 Kl. 19-21 Sallinghallen 1 Indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet Kommunen SKAL udarbejde indsatsplaner På baggrund af
Læs mereMiljøbeskyttelseslovens 26 a, stk. 1
Lovhjemmel til anvendelse af påbud i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 26 a v/ Sten W. Laursen Miljøbeskyttelseslovens 26 a, stk. 1 Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter vandforsyningslovens
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v.
Lovforslag nr. L 31 Folketinget 2019-20 Fremsat den 3. oktober 2019 af miljøministeren (Lea Wermelin) Forslag til Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. (Obligatorisk kommunal vurdering af boringsnære
Læs mereGodkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup
Punkt 5. Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup 2018-062490 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at at revision af indsatsplan
Læs mereSprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse
Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse ATV 23. maj 2013 Eike Freeman Stubsgaard Sprøjtemiddelstrategien Målsætning i 2015 Reduktion i pesticidbelastningen på 40% i løbet
Læs mereVelkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014
Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Dagsorden til teknisk arbejdsgruppe Velkomst og præsentation 1. Orientering om:
Læs mereNår der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.
Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder
Læs mere» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen
» Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig
Læs mereTænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand
Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med
Læs mereJordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar
Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 20. september 2016 Udarbejdet af: Strategiteamet Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Indledning
Læs mereVARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG
VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG Afsnitsleder Lise Højmose Kristensen Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ATV Jord og Grundvand Praktiske
Læs mereHandlingsplan for grundvandsbeskyttelse. Ringsted Vandsamarbejde I/S
Handlingsplan for grundvandsbeskyttelse 2012 Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2012 Ringsted Vandsamarbejde I/S Indhold 1. Baggrund for handlingsplanen... 3 Beskrivelse af vandsamarbejdet... 3
Læs mereViden vækst balance. Rent grundvand med godt landmandskab. Hvornår er der behov for særlige indsatser?
Viden vækst balance Rent grundvand med godt landmandskab Hvornår er der behov for særlige indsatser? Grundvandsbeskyttelse der virker Vores landbrugsarealer producerer både rigeligt og rent grundvand Godt
Læs mereRegler om sprøjtemidler
Regler om sprøjtemidler Definition: Sprøjtemidler er beregnet til at beskytte afgrøder mod ukrudt, insekter, svampe mm. Pesticidforordningen (nr. 1107/2009) regulerer godkendelsen Rammedirektiv for bæredygtig
Læs mereVelkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig
Læs mereDen koordinerede pesticidindsats i Aarhus Kommune
Den koordinerede pesticidindsats i Eike Freeman Stubsgaard naturogmiljø Nyborg 2016 Opdrag Den koordinerede pesticidindsats i Aarhus Kommune Indsatsplanerne i Aarhus er et forsøg på at koordinere indsatser,
Læs mereRammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen
Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen 1 1 MENU Indledning Organisering af grundvandskortlægningen Udpegninger
Læs mereForetræde ved Miljø- og Fødevareudvalget
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 472 Offentligt Foretræde ved Miljø- og Fødevareudvalget den 7. juni 2017 Delegation: Torben Hansen, formand, Sektorbestyrelsen for Planteproduktion
Læs mereBemærkninger til Forslag til Indsatsplan Aabybro Nr Dato Fra Bemærkning Kommentarer Ændringer i Indsatsplanen
Bemærkninger til Forslag til Indsatsplan 1472 - Aabybro Nr Dato Fra Bemærkning Kommentarer Ændringer i Indsatsplanen. 1 28.09.2015 NaturErhvervstyrelsen Ingen bemærkninger Ingen ændring 2 29.09.2015 Aabybro
Læs mereFRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE
FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE Hans Peter Birk Hansen Geolog Odense Kommune Grundvandsbeskyttelsesplaner Bornholm Svendborg Ærø Odense 11/01 2015 SIDE 1 PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE
Læs mereRegionernes anvendelse af kortlægningen. Hanne Møller Jensen Region Sjælland
Regionernes anvendelse af kortlægningen Hanne Møller Jensen Region Sjælland Regionernes opgaver Jordforurening. Antal kortlagte pr. 31.12.2014 16.209 grunde kortlagt på V1 (muligt forurenede) 16.786 grunde
Læs mereVed høringsfristen udløb den 27. oktober 2017, var der indkommet seks skriftlige høringssvar med bemærkninger.
Solrød Kommune Teknik og Miljø Team Natur og Miljø Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse SOLRØD Dato: 30.10. 2017 HØRINGSNOTAT Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse SOLRØD, har været sendt i høring i 12
Læs mereDialogmøde landmænd 19. Februar 2015
Dialogmøde landmænd 19. Februar 2015 Dialogmøde for landmænd i Langeland Kommune Program: Velkomst og præsentation John Kjær Andersen Hvad er en miljøgodkendelse? Hvad er en godkendelse/ et tillæg/ en
Læs mereDN i grundvandsråd. Indhold. Indledning
Dato: 21. juli 2015 Til: DN's repræsentanter i grundvandsråd Skrevet af: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk DN i grundvandsråd Indhold Indledning... 1 Hvad er et grundvandsråd?... 2 Indsatsplaner...
Læs mereBemærkninger og indsigelser - tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Bilag 3 Sagsnr./Dok.nr. 2016-056296 / 2016-056296-24 Miljø- og Energiplanlægning Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby
Læs mereHøringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af
NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling
Læs merePålæg af rådighedsindskrænkninger, Gl. Hvorupvej 120, Hvorup.
Punkt 14. Pålæg af rådighedsindskrænkninger, Gl. Hvorupvej 120, Hvorup. 2013-1974. Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der træffes beslutning om pålæg af rådighedsindskrænkninger
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen
Læs mereBilag 1 til grundvandsredegørelse
Bilag 1 til grundvandsredegørelse 1 Indholdsfortegnelse Byudvikling... 3 Grundvandets forhold i Ringsted Kommune... 4 Boligområder... 11 Langagerområdet... 12 Hulemarken... 13 Gyrstinge... 14 Høm... 16
Læs merePlads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune
Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Dialogmøde med Vandrådet Den 3. marts 2015 Skanderborg Kommune Vandrådets emner Vandforsyningsplanen Fokusområder Proces Tidsplan Grundvandsbeskyttelse
Læs mereOrø kortlægningsområde
Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereKortlægning og planlægning af indsatsområder. Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Odense kommune
Kortlægning og planlægning af indsatsområder Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Odense kommune Disposition Hvordan kortlægger Naturstyrelsen Juridisk grundlag, rollefordeling og proces
Læs mereDelindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på
Læs mereOpstart på Indsatsplanlægning Silkeborg Syd
Opstart på Indsatsplanlægning Silkeborg Syd Medborgerhuset i Silkeborg 13. april 2016 Velkomst og præsentation Kortlægningen resumé og vurdering af oplande Pause m. sandwich Elementer i Indsatsplanlægningen
Læs mereNotat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Aarhus Kommune
Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Aarhus Kommune Bilag til indsatsplan Beder April 2013 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Vandvision 2100... 2 2 Resumé... 3 3 Baggrund...
Læs mereIndstilling. Endelig vedtagelse af Indsatsplan Beder. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 14. december 2012 Aarhus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø 1. Resume Valdemarsgade 18 8000 Aarhus C Indsatsplan Beder skal sikre, at
Læs mereRegulering af nitratbelastning i indsatsplaner. Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen
Regulering af nitratbelastning i indsatsplaner Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen Fremadrettet beskyttelses via husdyrbrugloven kontra MBL 26 a? Ekspropriation - hvornår skal indsatsplanerne tage dette
Læs mereOpfølgning på Internationalt review
på Internationalt review Baggrund Historik Politisk aftale 21. Januar 2016 Kontorchef Lea Frimann Hansen Pesticider & Genteknologi 26. januar 2016 Baggrund Citat: For at sikre, at DK opnår den bedste mulige
Læs mereGrundvandsredegørelse. kommuneplanen. Helga Ejskjær. Natur & Miljø 2019 konferencen
Grundvandsredegørelse i kommuneplanen Helga Ejskjær Natur & Miljø 2019 konferencen Nyborg Strand, 27. maj 2019 Indhold 1. Nationale interesser (tværministeriel opgavevaretagelse) 2. Myndighedsregulering
Læs mereRollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand
Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages
Læs mereDokumentation for følsomhed for pesticider. Landskonsulent Poul Henning
Dokumentation for følsomhed for pesticider Landskonsulent Poul Henning Petersen Har kommunen tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for, at de pågældende områder er følsomme for pesticider? Ingen videnskabelig
Læs mereRammeplan for Indsatsplanlægning
Rammeplan for Indsatsplanlægning Indholdsfortegnelse Rammeplan 3 Målsætninger og indsatser 4 Overordnede indsatser 5 Retningslinjer 9 Om indsatsplaner 10 Opbygning 11 Udarbejdelse 12 Statens kortlægning
Læs mereResume og vurdering af bemærkninger til Indsatsplan for en del af OSD 1432 Aalborg SV
! "#$%&'()*'++),-.( "/#. ! Resume og vurdering af bemærkninger til Indsatsplan for en del af OSD 142 Aalborg SV!" # $$ %$# $& 01 2 % 1 1...- %45'.,.6 7() 5 5 (85 / )!% / (!% - 2 '/ / 5 8) 58)5 5 8 (/#
Læs mereAdministrationsgrundlag - GKO
Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel
Læs mereRegionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet
Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger Eksempler fra hovedstadsområdet Møde den 1. november
Læs mereNotat 1 BAGGRUND 2 RÅDIGHEDSINDSKRÆNKNINGER I DE ENKELTE KOMMUNER
Notat Aarhus kommune GRUNDVANDSBESKYTTELSE Status for frivillige dyrkningsaftaler og påbud af rådighedsindskrænkninger i danske kommuner og vandforsyninger 29. marts 2016 Projekt nr. 223526 Dokument nr.
Læs mereDelindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...
Læs mere