Placering af nyt forløb af Grundel Bæk mv. Arbejdet indeholder bl.a.:

Relaterede dokumenter
1 Baggrund Data Manningtal Opland Afstrømning Fysisk udformning Nuværende...

Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk

Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk.

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F

Notat Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune

Projektbeskrivelse Restaureringsprojekt i Skarum Å

Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE

Notat FALDFORHOLD OG SKIKKELSE FOR OMLØB VED MØLLEDAMMEN, USSERØD Å 1 INDLEDNING 2 PRINCIP OG FORUDSÆTNINGER

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand

Høring af forslag til reguleringsprojekt i vandløbet Maglemoserenden

Projektområde: Matr.nr. og ejerlav: Matr. nr.: 1aty, 1bo, 1amh, 1amg, 7000an Bramming Hgd., Bramming.

Projektforslag. Anlæggelse af 3 gydeområder for laks i Grindsted Å ved Mølby FEBRUAR Høringsmateriale

FORUNDERSØGELSE RIB Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø

Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta. Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde

Detailprojekt RIB Faunapassage ved Debel Fiskeri August 2016

Vordingborg Kommune, Land og Miljø, Vandløbsmyndigheden, Østergårdstræde 1A, 4772 Langebæk

Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )

Trend Dambrug Fjernelse af spærring

Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø

Billund Kommune. Juni Ansøgning om delvis åbning af rørlagt strækning af Billund Bæk

Notat Genåbning af Billund Bæk. 1. Indledning. Hydraulisk beregningsnotat vedrørende genåbning af Billund Bæk

NOTAT. Præsteåen/Nylars. Projektnummer Bornholms Regionskommune. Kapacitetsberegning af Præsteåen ved Nylars.

Detailprojektering af vandløbsrestaureringsprojekt i Bredbæk, Sønderborg Kommune

Terræn i højre side Terræn i venstre side Opmålt vandspejl Dybeste punkt i tværprofilet. Kote i m DVR90 1:

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

ANSØGNING VAND- LØBSREGULERING KÆR MØLLEÅ

TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

RESTAURERING AF DELE AF FJEDERHOLT Å

Genåbning af rørlagt strækning i Borremosegrøften

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15

NOTAT. Vedr.: Omlægning af Tirsbæk ved Julianelund. 1. Introduktion. 2. Hvad er projektets formål. 3. Hvordan er de eksisterende forhold

Detailprojekt Vådområde Kvong Mose September 2017

BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å

1/11. Regulering af Essedalsrenden St st. 2104

Tinghuse Å med angivelse af restaureringsstrækningerne indsats-220, 227 og 229(markeret med ring).

KAPACITETSUDVIDELSE LUFTHAVNSBÆKKEN

Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Kragvad Bæk

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Ansøgning om reguleringsprojekt for Harrestrup Å i forbindelse med anlægning af Ballerup støjvold III

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å

Snogebækken vest for Ølsemagle

NOTAT. Projekt : Tude Å gennem Vejlerne. Kundenavn : Slagelse Kommune. Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation. Til : Thomas Hilkjær

Klimasikring ved Haveforeningen Engparken

Fjernelse af spærringer i Gårsdal Bæk ved det nedlagte Gårsdal Dambrug, og retablering af vandløbet.

Detailprojekt Vådområde Kvong Mose Februar 2018

1 - Restaurering af vandløb ved Tvedevænge Skov. Center for Miljø og Natur. Team Miljø. Næstved Kommune, Center for Miljø og Natur

Transkript:

Bilag 1: Projektering af nyt forløb af Grundel Bæk ved Rindsholm Dambrug Dette notat beskriver de overvejelser, der ligger bag projektet ved Rindsholm Dambrug. Selve detailprojektet er indarbejdet i det udbudsmateriale, der er lavet. For specifikke detaljer vedrørende opbygning af overkørsel, brug af stenmaterialer, brinksikring mv. henvises til udbudsmaterialet. Notatet her indeholder en række oplysninger om, hvorfor den beskrevne løsning er valgt. Materialet er ikke indarbejdet i udbuddet i sin fulde form, da det har en detaljeringsgrad, som ikke er interessant for de entreprenører, der skal byde på projektet. Projektet Det projekterede nye forløb er i alt 320 m langt (blå linje og gul linje). Strækningen fra det nuværende overløbsbygværk til det nye vandindtag er 34 m lang (gul linje). Placering af nyt forløb af Grundel Bæk mv. Arbejdet indeholder bl.a.: Rydning af træer og krat Nedbrydning og bortskaffelse af betonbygværker og rørledninger. Gravning af 320 m nyt vandløb Bortkørsel af jord Brinksikring med kokosnet Udlægning af sten og gydegrus Etablering af overkørsel

Såning af græs på vandløbsbrinker Nedsænkning af vandløbsbrink for at sikre mod overløb til Rindsholm Dambrug. Faldet i det nye vandløb I skemaet nedenfor ses de projekterede bundkoter i det nye forløb af Grundel Bæk. Koterne resulterer i et gennemsnitligt fald fra det nye vandindtag til udløbet på 8,9. Hvis hele den 320 m lange nye strækning af Grundel Bæk regnes med, bliver det gennemsnitlige fald 7,8. Stationering (ny) Stedangivelse Bundkote (m) Vandspejlskote (sommermiddel) (m) 0 Nuværende indløb i 6,95 7,27 fødekanal 34 Nyt vandindtag 6,95 7,25 320 Udløb i Nørreå 4,40 4,70 Alle strækninger i det nye forløb overholder altså kravet i Vandområdeplanen om, at faunapassager ikke må have et fald på mere end 10. Ved mange passageløsninger sigter man mod at komme ned på et fald, der er noget lavere end 10. Det er dog, primært på grund af pladsmangel, svært at opnå i Grundel Bæk. En overslagsberegning over det oprindelige fald i Grundel Bæk på stedet, baseret på bækkens forløb på de ca. 200 år gamle Original 1-kort, giver et fald på ca. 8,2. Der har altså oprindeligt været et ret stort fald på den nederste del af Grundel Bæk. Så selvom det ikke er muligt at opnå et lavt fald i faunapassagen er det altså muligt at opnå et fald, som er sammenligneligt med det oprindelige fald på stedet. På kortene nedenfor ses Grundel Bæks oprindelige forløb (lyseblå) på Original 1-kort fra 1791 og på et luftfoto.

Grundel Bæks forløb i 1791. Sikring af vandspejl ved vandindtag Af hensyn til dambrugets mulighed for fortsat vandindvinding skal vandspejlet ved det nye vandindtag være i kote 7,25 m. Der er i VASP foretaget en beregning af, hvilken bundkote, der skal være på stedet for at sikre dette vandspejl. Med en bundbredde på 2,5 m og anlæg 1:1,5, manningtal 13 (spredt grødevækst), opland 36,255 km2, sommermiddel på 12,34 l/s/km2 (Niras hydat) er bundkoten beregnet til kote 6,95 m Sikring ved store vandføringer Det skal sikres, at vandløbsvandet ikke løber over brinken og ind på dambruget ved store vandføringer. Man kan beregne (bundbredde på 2,5 m og anlæg 1:1,5, manningtal 13 (spredt grødevækst), opland 36,255 km 2 ), at ved sommermiddel 12,34 l/s/km2 (Niras hydat) er der 30 cm vand i vandløbet ved vandindtaget og ved vintermedmax (24,85 l/s/km 2 ) (Niras hydat) vil der være 45 cm vand ved vandindtaget.

Toppen af den brink, der adskiller vandløbet fra dambruget ligger alle steder mere end 1 m over bundkoten i vandløbet. Der er altså ingen risiko for, at vandet løber ind i dambrugets plantelagune ved almindelige afstrømninger. Da der ikke er en målestation i Grundel Bæk, findes der ingen troværdige beregninger af maksimalvandføringer i bækken. Det har derfor ikke været muligt at foretage en beregning af om vandet vil løbe ind i dambrugets plantelagune ved en given maksimal-vandføring. Der er i stedet foretaget en beregning af, hvor stor en vandføring, der skal være inden vandet løber ind på dambruget. Simuleringer foretaget i VASP med bundbredde på 2,5 m, manningtal 10 (tæt grødevækst) og opland 36,255 km 2 viser, at der skal 125 l/s/km 2 til før bakken oversvømmes (kote 8,1 m). Ved spredt grødevækst skal vandføringen overstige 190 l/s/km 2 før der sker overløb af vand til dambrugets plantelagune. Hvis man ser på data fra alle kendte danske målestationer i vandløb findes der kun ganske få eksempler på, at en medianmaks-vandføring overstiger 125 l/s/km 2 og ingen eksempler på, at den overstiger 190 l/s/km 2. Der findes dog nogle eksempler på vandløb, der har en absolutmaks-vandføring, der overstiger både 125 og 190 l/s/km 2. En absolutmaks-vandføring er den største vandføring i en længere referenceperiode som f.eks. fra 1991-2010. Det kan derfor ikke udelukkes, at Grundel Bæk i meget sjældne tilfælde kan løbe over sine bredder og ind i plantelagunen på Rindsholm Dambrug. Herfra vil vandet dog løbe ud i Nørreå uden at løbe ind i dambrugets produktionsanlæg. Alligevel er der i projektet indarbejdet en sænkning af brinken mellem to slyng i det nye forløb. Det vil sikre, at vandet kortslutter Grundel Bæks forløb inden det løber ind i dambrugets plantelagune. Dermed bliver det endog meget usandsynligt, at der kan løbe vand fra Grundel Bæk og ind på dambruget. Jordbalance Jordmængden, der skal opgraves fra st. 34 (nyt vandindtag) til st. 234 (udløb af rørlægning) er beregnet til knap 1.900 m 3 fast jord. Hertil lægges ca. 15 % fordi løs jord fylder mere end fast jord. Der skal altså håndteres en jordmængde på ca. 2.200 m 3. Dambrugets ejer har stillet den sydlige ende af matrikel 20o til rådighed i forhold til udlægning af jord. Det gult-markerede område på matrikel 20o på figuren nedenfor er 450 m 2 og kan dermed ikke aftage alt overskudsjorden. Det vurderes, at der kan lægges ca. 250 m 3 jord i området.

Område i projektområdet, hvor der kan udlægges 250 m 3 jord. Det er desuden beregnet, at det nuværende forløb er fyldt op ved tilførsel af ca. 110 m 3 jord. Der er altså ca. 1.840 m 3 jord i overskud i forbindelse med projektet. Denne jordmængde skal bortkøres.

Højdedifference mellem bund og terræn (m) langt forløb

Bilag I bredde af vandløbet Bredde af vandløb ift. nuværende terræn. Bundbredden er 2,5 m og anlæg 1:1,5

Bilag II forskel mellem terræn og vandløbsbund Højdedifference mellem bund og terræn (m)