STEDBEVIDST UDVIKLING Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen
- bevidst om at bruge stedet som indgang til digital forvaltning - bevidst om hvordan vi sikrer, at det giver mening at bruge stedet - bevidst om at det ikke er brugeren, der skal være bevidst
Vi har alle et forhold til et sted. Vi bruger geografi som aldrig før. Vi bruger stedet som indgang til information skole hjem VI TÆNDER PÅ STEDET
1. Stedet som unik indgang til offentlige data 2. Om at bruge fælles referenceobjejter 3. Sammenhæng mellem INSPIRE og OIO
Beskrivelser af et sted: Et sted er et punkt eller et område med kendt beliggenhed. Et område er et sted, der udgør et afgrænset hele, f.eks. et areal eller jordstykke. Vigtig: med kendt beliggenhed = det er stedbestemt Hvor stort er et punkt? og hvor stort er et område?
HVORDAN VIRKER DET? Vi skal bare vide hvor alting ligger (geografisk) så kan en computer finde de data der hører til et sted. I princippet!!!!!! Men vi kan jo kun finde det som nogen har systematiseret for os. De systemer I bruger som privatpersoner giver jer adgang til et valgt tema. De udnytter ikke stedets intelligens.
En case Da vi skulle købe et nyt hus, skulle jeg selv finde alt. Det tog tid. Og jeg skulle selv vide, hvor jeg kunne få information 1. Min kone ville bo ved en skov i trekantområdet 2. Jeg ville gerne bo tæt ved et tog til København 3. Der måtte ikke ved være svinefarme i nærheden 4. Et beboelsesareal på 150 m2 5. --- Vi fandt et hus i Middelfart ved en tilfældighed.
STEDET I OFFENTLIG SAGSBEHANDLING
OFFENTLIG FORVALTNING KRÆVER MERE END TILFÆLDIGHED indgange til digital forvaltning CPR: 010256-000 : Peter Hansen, Torupvej 13, Torup Her bor Peter
STEDETS INTELLIGENS Punkt Her bor Peter Sammen med Område Vej Vandløb Adresse Matr. nr. Bygningsnr. Virk.nr. Plan. nr Skole? Sportsklub? baseret på fælles referencer
STEDETS INTELLIGENS sikrer helhedsvurdering Stedets intelligens : relationerne mellem de geografiske objekter geografisk objekt : en abstrakt repræsentation af et fænomen i den virkelige verden, som er knyttet til et bestemt sted eller geografisk område --------------------------------------------------------------------- Før: standardiserede kortprodukter Nu: geografiske objekter
HVORDAN STEDFÆSTER VI OBJEKTER? relationerne mellem objekter Direkte stedfæstelse Indirekte stedfæstelse y,x y,x y,x 1 a 1 b 1 a 1 b y,x y,x y,x Jordstykker Lokalplan
MANGE TIL MANGE RELATIONER skov virksomhed lokalplan bygning matrikel adresse
STRUKTUREREDE RELATIONER nøgler skov virksomhed? lokalplan bygning? matrikel adresse Koordinat referencesystemer? Krav til stedbestemmende referencedata entydig definition, stabile over tid, regelbaseret ajourføring entydig stedbestemmelse af en brugers information og gøre det muligt at sammensætte data fra flere kilder.
Stedet som indgang til Digital Forvaltning Metadata Sektorspecifikke data Sektorspecifikke data Sektorspecifikke data Multisektordata Referencedata Sektorspecifikke data Sektorspecifikke data Jf. Lov om infrastruktur for geografisk information (INSPIRE) og Nytænkningsudvalget vedr. basisdata Mulige stedbestemmende referencedata Koordinat referencesystemer Geografisk kvadratnetsystem --------------------------------- Administrative grænser Stednavne Adresser Matrikulære parceller Transportnetværket Det hydrografiske netværk Højder Ortofoto? FOTdanmark fælles geografisk infrastruktur
INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION Infrastruktur for geografisk information omfatter: - metadata, - geodatasæt og geodatatjenester, - nettjenester og -teknologier, - aftaler om adgang og anvendelse geodatasæt og -tjenester - koordinerings- og overvågnings-mekanismer
HVORDAN FÅR VI TINGENE TIL AT HÆNGE SAMMEN? Lov om infrastruktur for geografisk information OIO udvalget for stedbestemmende referencedata Relationer mellem udvalget og sektorstandardiseringsudvalgene.
GI-loven sikrer - at data, som er omfattet af loven, bliver harmoniseret og stillet til rådighed via internettet. - at vi får mulighed for at søge- hente og vise data knyttet til et bestemt sted. via netbaserede tjenester. - at de, der administrerer data skal stille dem til rådighed for sagsbehandling. - periodisk overvågning af udviklingen - at vi får et samordningsudvalg
SAMORDNINGSUDVALG Miljøministeren opretter et udvalg, der skal rådgive om udviklingen på området, og som kan bistå med gennemførelsen og anvendelsen af den geografiske infrastruktur.
OIO UDVALG FOR STEDBESTEMMENDE DATA Formålet med udvalget er, at sikre sammenhæng mellem INSPIRE s regler for data og tjenester og OIO standarder for data og it-arkitektur. Udvalget skal udarbejde en dansk metadataprofil for de datatemaer, som er nævnt i bilag 1 og 2 i bekendtgørelse om infrastruktur for geografisk information. Udvalget skal skabe sammenhæng mellem de europæiske data specifikationer og de tilsvarende danske. Udvalget er følgegruppe for referencearkitektur projektet.
ORGANISATORISK OPHÆNG Reference til servicefællesskabet for geodata - domænebestyrelse Arbejder primært med den fælles geografiske komponent, som kan anvendes af de øvrige sektorstandardiseringsudvalg Vil foreslå samordningsudvalget for infrastruktur for geografisk information en gruppe af stedbestemmende referencedata
EPILOG Vi skal være bevidste om stedets betydning for digital forvaltning Vi skal være fælles om en holistisk udvikling Vi skal udnytte stedets intelligens i alt hvad vi foretager os. Vi skal lige huske at have styr på: - Ontologi og semantik - Specifikationer - Nøgler - Modelleringssprog Og så synes jeg, at I skal benytte det fælles offentlige geografiske administrationsgrundlag.
Parter bag det fællesoffentlige geografiske administrationsgrundlag FOT
INDHOLD Generelle betragtninger om stedet Stedet i offentlig sagsbehandling Hvordan får vi tingene til at hænge sammen? Afrunding og udsyn
Reference arkitektur for Geodata Erik Helweg-Larsen Chefkonsulent, It-arkitekt KL
Referencearkitektur for geodata Et tværoffentligt projekt i regi af Servicefællesskabet for geodata Formål Understøtte øget og bedre brug af geodata Understøtte geodataloven og INSPIRE direktivet Opstille arkitekturmæssige rammer for kravspecificering af løsninger / systemer Definere en ramme for den fremtidige standardisering af snitflader inden for geodataområdet og beslægtede områder Fungere som et fælles pejlemærke for geodataområdet for perioden frem til 2015 Leverance ultimo 2009
Hvad er en referencearkitektur? Anvender EA metode rammeværket Fastlægger principper (A) Tilfører struktur løs kobling (B) Nye interfaces - nye egenskaber (C) Proces egenskaber (B)
Struktur: Fastlæg centrale forretningsobjekter
Generelle egenskaber
Andre områder: Sag og dokument Sag Dokument Arkiv Organisation Aktør: Medarbejder, Org. Enhed, System Arbejdsgang Opgaveklassifikation Part
Identitet Et forretningsobjekt identificeres med en Global Unik uforanderlig ID (UUID) Eksempel:55224B18-6C8C-4E69-97F0-3F7400096519 Fremmede forretningstjenester anvender denne UUID som reference til objektet Objektet bevarer sin identitet også selvom det flytter eller findes flere steder
Sted Geodata objekter stedbestemmes på samme måde ved at anvende klassen sted der giver objektet rumlige egenskaber Punkt Linie Polygon Tyngdepunkt i et koordinatsystem
Bitemporale egenskaber Virkningstid (ValidTime) Hvornår gælder data timeløn=980, 1-jan-09, null Registreringstid (Transaction Time) Hvornår er data registreret 15-jan-09, null Objekters attributter herunder sted Objektets reference til andre objekter Objektets livscyklus hændelser
Eksempel V-fra V-til Mløn T-ind T-ud 01jan - 980 15jan 20jan slettet 01jan - 1000 20jan 25jan rettet 01jan 01feb 980 25jan 01feb 1000 25jan
Livscyklus Alle objekter har en livscyklus som kan beskrives med objektets tilstand på et tidspunkt Eksempel 1: opstået, rettet, slettet Eksempel 2: projekteret, igangsat, fuldført Et tilstandsskift udføres altid af en aktør i en aktivitet og svarer til sluthændelsen i en arbejdsgang
Arbejdsgang
Interface Version (dynamik, innovation) Operationer hvad kan servicen! Operationer Opret, læs, ret, slet Søg, list Import, eksport Tid (valid time, transaction time) Sted
Proces egenskaber Arbejdsgange Aktivitet og event / hændelse Aktivitet og tilstandsskift Hændelsesfordeling Procesintegration løs kobling
?