Introduktion. Jan Brown Maj, 2010

Transkript

1 Jan Brown Maj, 2010 Introduktion OIOXML har eksisteret som det centrale datastandardiseringsparadigme siden Til OIOXML-konceptet er der et regelsæt betegnet OIO Navngivnings- og Deignregler (NDR), som fastlægger udformningen af OIOXML-skemaer samt klassificering og genbrug af OIOXML-skemaer. Der eksisterer i dag en sagsbehandlingsenhed i IT- og Telestyrelsen, som varetager godkendelse af alle OIOXML-skemaer. Projektet Modelbaseret Standardisering (MS) blev etableret med det formål at videreudvikle OIOXMLkonceptet og har været et fællesoffentligt projekt et års tid. Projektet hører hjemme på Digitaliser.dk i gruppen med samme navn ( hvor alle leverancer kan findes. Projektet blev lukket i april 2010 pga. refokusering af OIO-datastandardiseringsarbejdet. Dette dokument beskriver de erfaringer, der blev gjort i projektet. Der var flere erkendelser ved OIOXML, som igangsatte MS-projektet; de væsentligste var: Ensidig standardisering på det syntaktiske niveau Uhensigtsmæssig udformning af OIOXML-skemaer Ingen fokus på forretningen og semantikken Svært at angive kontekst for standarder Involverede næsten kun tekniske kompetencer Derfor har MS-projektet haft speciel fokus på: OIO-standardisering på alle niveauer fra forretning til teknik (f.eks. forretningsbegreber kan standardiseres i en given kontekt) Autogenerering af OIOXML-skemaer m.m. fra modelniveau (datadefinitioner) i en form optimeret til produktion Stærk fokus på forretningsafklaring med semantiske modeller og forretningsmodeller (information, proces) for at skabe et forretningsfunderet begrebsapparat En helt ny aktørbaseret kontekstmodel for standardisering, så en standards virkefelt er tydelig Nye kompetencer involveres i standardiseringsarbejdet: domæneeksperter, forretningsmodellører, begrebsarbejdere, m.m.

2 Det var planen, at MS-projektet skulle have 3 hovedleverancer: Konceptbeskrivelse Regelsæt (NDR, MDR) OIO-værktøj Disse leveranceløfter blev delvist indfriet. Sag&Dokument-casen Projektet nåede at arbejde med en større case for Sag&Dokument-projektet, som fik værdifuld betydning for en del af det arbejde, der blev nået. Der blev brugt en hel del tid på at beskrive Sag&Dokument-projektets informations- og meddelelsesmodeller via datadefinitioner og udvikle autogenereringsfunktionen til OIOXML-skemaer. Casen var en god test af MS-konceptet og adskellige rettelser blev gjort i konceptet efterhånden som de praktiske barrierer blev mødt og overvundet. Udover forbedringer til MS-konceptet, gav denne case nogle vigtige erkendelser, når man er dybt engageret i et forretningsprojekt med deadlines og praktiske udfordringer. Prioriteringer i MS-projektet MS-projektet er særdeles omfattende og inddrager langt flere fagområder og kompetencer end arbejdet med XML-skemaer har gjort. Derfor var det nødvendigt fra starten at prioritere arbejdet og indtage området trin for trin. I det følgende vil en kortfattet beskrivelse gennemgå projektets prioriteringer og erfaringer. Første prioritet: datadefinitioner <-> OIOXML Første prioritet var at løfte arven fra OIOXML-skemaer på det syntaktiske niveau til at beskrive data på et modelniveau (i MS betegnet datadefinitioner), dvs. et niveau som hævet over det tekniske implementeringsniveau. En afgørende vigtig operationel del af dette arbejde var tillige praktisk at vise, at man kan autogenere OIOXML-skemaer direkte fra datadefinitioner. Denne mulighed vil aflaste udvikling af OIOXML-skemaer betragteligt samt muliggøre, at man kan generere XML-skemaer i en form, som passer optimalt til produktionsformål. Denne første prioritet lykkedes 100%. Det lykkedes at beskrive datadefinitioner fyldestgørende. Det lykkedes at specificere transformationen fra datadefinitioner til OIOXML-skemaer samt at udvikle kode i OIO-desktop-værktøjet, som reelt kunne autogenerere XML-skemaer. Casen med Sag&Dokument-projektet viste tydeligt, at det var muligt at udtrykke datadefinitioner for S&D s informations- og meddelelsesmodeller i UML, dvs. deres forretningsmodeller, og efterfølgende få autogenereret alle OIOXML-skemaer direkte via MS-konceptet.

3 Anden prioritet: semantikdefinitionen Anden prioritet var at beskrive den semantiske del af data (i MS betegnet semantikdefinitioner) og skabe en tæt sammenkobling til datadefinitioner. Det lykkedes at beskrive indhold og struktur af en semantikdefinition samt koblingen til en datadefinition. Praktiske erfaringer med semantikdefinitioner blev ikke etableret. Tredie prioritet: dataudveksling Tredie prioritet var at beskrive alle dataudvekslingens bestanddele på modelniveau i form af servicedefinitioner, operationsdefinitioner og meddelelsesdefinitioner og skabe sammenhæng til datadefinitioner. Primært var ønsket, at man ud fra modelniveau kan autogenere web service specifikationer enten i form af WSDL eller REST. Det lykkedes at beskrive services, operationer og meddelelser på et forholdsvist enkelt niveau. Autogenerering af web service specifikationer nåede ikke at blive realiseret. Dog blev en del af dette arbejde anvendt til at gøre autogenerering af OIOXML-skemaer mere sammenhængende. Fjerde prioritet: få styr på kontekst og standarder Fjerde prioritet var at etablere en sammenhængende løsning for, hvordan harmonisering og standardisering af digitaliseringsprodukter (i princippet hvad som helst af værdi) kan ske i en aktørstyret kontekstmodel. Tanken var at harmonisere hele OIO-standardiseringskonceptet i en samlet letforståelig model, som inddrager ikke kun datastandarder og tekniske standarder, men alle former for artifakter. Kontekster er i denne sammenhæng relateret til aktører, så det er muligt at se direkte, hvilke aktører (defineret af konteksten) der understøtter en bestemt artifakt, og hvilken genbrugsrolle (kan, bør eller skal genbruges) artifakten er underlagt i den givne kontekst. Dette arbejde blev ikke realiseret, men kun berørt fra et overordnet nivaeu. Femte prioritet: integration med UML og UML-værktøjer Femte prioritet var at se på, hvorledes kommercielle UML-værktøjer kunne integreres til at importere/eksportere datadefinitioner. Det var tanken at se nærmere på XMI-formattet, som er UMLs officielle XML-format, for at afgøre formattets anvendelighed som interface til MS. Dette arbejde blev ikke påbegyndt. Kun ganske få forundersøgelser blev gjort, som dog efterlod et positivt indtryk af formattet og de muligheder det har. Det så ud som om, at det var forholdsvis lige til at generere data definitioner ud fra XMI-formattet (med lidt manuel hjælp). Sjette prioritet: semantiske modeller (ontologier, taksonomier) Sjette prioritet var at se på hvordan ontologier og taksonomier kunne anvendes tæt sammen med semantikdefinitioner til at tydeliggøre de begreber, som indgår i en forretningsbeskrivelse.

4 Det arbejde blev påbegyndt, men ikke i tilstrækkelig grad til, at det har nogen værdi. Det var tydeligt, at der kunne etableres en tæt kobling mellem semantikdefinitioner, ontologier og taksonomier, som skabte værdi. Denne sammenhæng blev forsøgt repræsenteret, men kræver yderligere udvikling og test. Og hvad så...? Til slut nogle tanker om hvilke døre MS har åbnet og ad hvilke veje, konceptet kunne videreudvikles. Forretningsudvikling og harmonisering Et mønster, som blev tydeligt under arbejdet med MS, var, at standardisering reelt kun omfatter en del af MS og betegnelsen Modelbaseret Standardisering har vist sig ikke at være helt dækkende for det oprindelige koncept. Der træder to overordnede områder frem, som kan fungere selvstændigt hver for sig, men er komplementære og samlet styrker det samlede koncept ved deres kobling. Overskrifter på disse to områder kunne være forretningsudvikling og harmonisering. Forretningsudvikling Forretningsudvikling betegner den sammenhængende gensidige udviklingsproces mellem forretningen og teknikken. I MS har dette område været berørt via de 3 temaer forretningsafklaring, dataudveksling og teknisk implementering. Disse 3 temaer har primært handlet om 2 ting. For det første handler det om at beskrive sin forretning i fælles formater. Dette skaber både en beskrivelse af forretningen fra model til teknisk implementering, som er sammenhængende, og danner samtidigt grundlaget for sammenlignelighed og genbrug. Erkendelsen af at teknikken påvirker forretningen i lige så høj grad som forretningen påvirker teknikken understreger vigtigheden af at have en sammenhængende model. Desuden gør fælles formater det mere fordelagtigt at udvikle nye it-værktøjer samt at integrere til eksisterende værktøjer. De fælles XML-formater, der blev udviklet i forbindelse med MS for en del definitioner (semantik, data, m.m.), påviste klart de muligheder, der ligger i denne tilgang. For det andet at man med en sammenhængende forretningsbeskrivelse kan gennemføre en "agil forretningsudvikling", hvor det er muligt udvikle forretningen iterativt, både på modelniveau og på teknisk niveau, så erkendelser på begge niveauer kommer med i den samlede beskrivelse langt hurtigere end normalt. Det praktiske arbejde med MS tydeligjorde også, hvor vigtig en rolle udvikling af POCs (Proof of Concepts) under den tekniske implementering har for den samlede forretningsforståelse; det er her man kan afprøve sin forretning i en lille skala, men med stor erkendelsespotentiale om hvad der fungerer og hvor der er fejl og mangler. En POC kunne sagtens være en del af en kravspecifikation. Dette område med agil forretningsudvikling blev ikke afprøvet, men er et oplagt tema at gå videre med, da det er sandsynligt, at tilgangen kan komplementere agil projektledelse og styrke den samlede indsats i et itprojekt. Harmonisering Harmonisering betegner den drivkraft, der ligger bag både standardisering og det at understøtte samarbejde mellem to eller flere aktører. I MS har dette område været berørt af temaet Harmonisering og standardisering.

5 En væsentlig erkendelse i dette tema i MS er, hvor vigtig kontekst er, her forstået som aktørkontekst, for at lette governancestyringen af standardiseringsarbejdet. Det skal være tydeligt og enkelt for alle at se i hvilken kontekst (dvs. for hvilke aktører) en standard er gældende, med andre ord standardens virkefelt. Normalt skal en standard genbruges i den vedtagne kontekst, men der er også andre genbrugsroller end skal. Det kan også være kan, bør eller må ikke genbruges. Arbejdet med MS tydeliggjorde behovet for en mere generaliseret og tilgængelig kontekststyret model for harmonisering og standardisering, end det har været tilfældet med modellen for den nuværende OIOstandardisering baseret på B103 omfattende tekniske standardder, datastandarder, m.m. I øjeblikket er hele standardiseringsbilledet temmelig rodet med forskellige klassifikationer og et begrænset sæt standardtyper. MS-arbejdet begyndte at se på denne tilstand, men nåede kun en del af vejen. Det vil være oplagt at gennemføre en opdatering af denne del i et fremtidigt arbejde. Værktøjsunderstøttelse er en afgørende nøgle I MS-projektet blev der udviklet et it-værktøj, OIO-desktop, som ved lukning af projektet var i stand til at indlæse datadefinitioner sammen med service-, operations- og meddelelsesdefinitioner og udføre en transformation af datadefinitioner til OIOXML-skemaer via såkaldte mappingdefinitioner, som specificerede detaljerne i transformationen. Det blev meget tydeligt, at værktøjsunderstøttelse er en afgørende faktor for at kunne arbejde gnidningsfrit med komplicerede forretningsmodeller og diverse definitioner samt integration med kommercielle værktøj. Dette kan formuleres som en generel betragtning, at de informationer, der indgår i at beskrive en forretning, og deres indbyrdes sammenhænge, er så komplekse, at det er nødvendigt med it-understøttelse for både at kunne bevare overblikket og for at kunne minimere det manuelle arbejde betragteligt. I MS var autogenerering af OIOXML-skemaer for Sag&Dokument en tydelig indikator på fordelen med værktøjsunderstøttelse. Fokus på forretningen er nødvendig Sidst, men ikke mindst, er det nødvendigt at fokusere målrettet på forretningsforståelsen. Manglende forståelse af forretningsbegreber er en faktor, som skaber store problemer, når man senere implementerer it-systemer. I MS-projektet så vi, at forretningsforståelse bedst etableres ved at understøtte to komplementære og tæt knyttede afklaringsprocesser, den semantiske begrebsdannelse og den forretningsmæssige anvendelse af disse begreber. Afklarer man disse to aspekter samtidig, får man det optimale resultat, hvor både forretningens krav samt it-projektets hårde deadlines bliver tilfredsstillet, samtidigt med at der sker en modning af de begreber, der indgår i forretningen. MS-konceptet er designet, så den understøtter begge processer i samme afklaringsforløb med samtidig inddragelse af domæneeksperter, modellører og terminologer. Denne tilgang blev til dels afdækket i projektet. Det er oplagt at fortsætte denne afdækning fremover for at optimere det værdifulde arbejde med afklare og beskrive sin egen forretning.