7. oktober 2014. Klassifikation af anvendelse af bygværker



Relaterede dokumenter
Klassifikation af anvendelse af rum. 7. oktober 2014

Klassifikation af rum

center for produktivitet i byggeriet Klassifikation af bygværker Torsdag 16. januar 2014 cuneco

CCS Identifikation R5, juni 2015

CCS Formål Produktblad December 2015

Klasser af bygværksanvendelse Besvarede høringskommentarer 18/08/14

Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer

Klassifikation af bygværker

cuneco en del af bips

CCS Klasser af egenskaber

Afklaring af kodning og struktur af bygningsdele

CCS Identifikation R4, januar 2015

CCS Formål Arealudnyttelse

CCS Informationsniveauer

CCS strukturelle aspekter

høringseksemplar CCS Informationsniveauer

SYNTAKS FOR EGENSKABER I KODESTRENG

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013)

Klassifikation af brugsrum

Opmåling af bygninger, areal- og volumenbegreber

Definition: unikt beskrivende navn på engelsk, der entydigt refererer til egen- skaben

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

BEGREBSLISTE. til. Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og. offentligt byggeri

Molio specifications, development and challenges. ICIS DA 2019 Portland, Kim Streuli, Molio,

Generelt Internationalisering

CCS klassifikation og identifikation

KOMMENTARSKABELON. ccs_- _strukturelle_aspekter_r1_ pdf Allan Dam Jepsen, CPC Center for Product Customization Aps

Klassifikation af bygningsdele. April 2013

cuneco en del af bips

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Klassifikation af bygværker. Henrik L. Bang, Bygherreforeningen

standardiseringsorganisation

Sammenfatning opmålingsprojekter

Kommentar Foreslået ændring Kommentarer fra arbejdsgruppen

center for produktivitet i byggeriet

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS kodestruktur Kristian Birch Pedersen 3.1 Projektgrundlag. Kristian Birch Pedersen, Exigo

NBS Organisatoriske begreber

CCS Identifikation. Regler, definitioner og eksempler

Orientering om baggrunden for FORVALTNINGS KLASSIFIKATION v. Projektleder Lars Holmsgaard, Landsbyggefonden

CCS i praksis. Fremtidens cuneco-services. bips konference cuneco en del af bips

CCS kodningsregler. Kodningsregler for klassifikation og identifikation af objekter

Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. Sikkerhed Del 1: Generelle krav

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Informationsstruktur. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og DANSKE ARK

ICD-11 på 10 minutter. Kort introduktion til den nye version af ICD

cuneco en del af bips

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011

Maintenance Documentation for maintenance

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

cuneco en del af bips

Project Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1

DET KONGELIGE BIBLIOTEK NATIONALBIBLIOTEK OG KØBENHAVNS UNIVERSITETS- BIBLIOTEK. Index

TM4 Central Station. User Manual / brugervejledning K2070-EU. Tel Fax

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

cuneco en del af bips

Central Statistical Agency.

Cuneco klassifikation af brugsrum

Image size: 7,94 cm x 25,4 cm BYGHERRERÅDGIVNING IT I BYGGERIET - HVAD GÅR DET UD PÅ?

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

CCS kodningsregler. Kodningsregler for klassifikation og identifikation af objekter

Vejledning. Forvaltnings Klassifikation Version 2.0 Januar 2012

dansk tv guide 4FF5B32E065D94EADE23B49ADD83576C Dansk Tv Guide

ECE 551: Digital System * Design & Synthesis Lecture Set 5

CCS en helhedsbetragtning

CCS-værktøjer. Medlemsmøde om sammenlægning bips og Byggecentrum, januar Status og overblik over CCS-værktøjer

høringseksemplar CCS Klasser af information

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Strings and Sets: set complement, union, intersection, etc. set concatenation AB, power of set A n, A, A +

Brugsanvisning til ReSound apps

Brugsanvisning til ReSound apps

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

IBM Network Station Manager. esuite 1.5 / NSM Integration. IBM Network Computer Division. tdc - 02/08/99 lotusnsm.prz Page 1

Torsdag 5. oktober 2017 Hal F DIGITALISERINGSKONFERENCE

cuneco en del af bips

Begrebskatalog. Bilag til Bygherreforeningens digitaliseringsprojekter BIM-modelstrategi for FM og Fra papir til BIM

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Maskinsikkerhed Risikovurdering Del 2: Praktisk vejledning og metodeeksempler

Projektet består af flg. aktiviteter: STARTmøder STARTkurser STARTprojekter

Side 1 af 9. SEPA Direct Debit Betalingsaftaler Vejledning

PROJEKTBESKRIVELSE VEDR. AFPRØVNING AF CCS KLASSIFIKATION FOR BRUGSRUM

DANSK DANish helpdesk

3D CAD-projektaftale 200. DBK 2006 procesdomænet Klassifikationstabeller for faser og processer

Mobil Awareness 2011 CSIS Security Group

Introduktion til Dansk ByggeKlassifikation, DBK Udvalgte slides fra Implementeringsnetværket og Gunnar Friborg, bips, 2007 Kjeld Svidt, april 2008

Communicate and Collaborate by using Building Information Modeling

KOMMENTARSKABELON. kommentarer (Noteret, afvist, delvist acceptret eller accepteret)

Oversættelse til dansk af APERAK. Application Error and Acknowledgement Message. Dank EDI Message Implementation Guide

Prøvningsmetoder til hjælpekomponenter til murværk Del 4: Bestemmelse af lastkapacitet og lastnedbøjning i bjælkesko

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Black Jack --- Review. Spring 2012

Centrale strømforsyningssystemer

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER REGLER. Version Erhverv oplyst Gyldig fra den 2012

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Sikkerhed og Revision 2013 Finansiel revisors ønsker til it-revisor. 5. september 2013

DGF møde, i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition

BILAG A KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION

Transkript:

7. oktober 2014 Klassifikation af anvendelse af bygværker

cuneco.dk center for produktivitet i byggeriet Klassifikation af anvendelse af bygværker Projektgruppe Gunnar Friborg, bips Morten Høgsbro Holm, Helsingør Kommune Henrik Balslev, Systems Engineering Denmark ApS cuneco en del af bips bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37 E- mail bips@bips.dk www.bips.dk Grafisk tilrettelæggelse Fænø Design 2

1 Indhold 1 Indhold... 3 2 Indledning... 4 3 Grundlag... 5 4 Anvendelse... 6 4.1 Generelt... 6 4.2 Egenskaber... 6 4.3 Identifikation... 7 4.4 Klassifikation og areal... 7 4.5 Bebyggelse... 8 5 Princip for klassifikation... 9 5.1 Generelt... 9 5.2 Grundlæggende opbygning... 10 5.3 Anvendelse af klasser... 11 5.4 Diverse klasser... 12 5.5 Definitioner af klasser... 12 6 Klassifikationstabeller... 14 7 Referencer... 15 3

2 Indledning Denne rapport beskriver baggrunden for cunecos klassifikation af anven- delse af bygværker. Rapporten gennemgår forudsætninger, grundlag og anvendelse samt be- skriver det anvendte klassifikationsprincip. Projektgruppen har haft en stor mængde af rådata til rådighed for udarbej- delsen af klassifikationen. Helt konkret har forskellige bygningsejere stillet deres lister med betegnelser for bygværker (og rum) til rådighed for cuneco. Det har i projektarbejdet stået klart, at materialet har været af meget forskellig karakter, og at materialet har været sektorspecifikt, bl.a. ved at forskellige lister har været sorteret efter faglige opfattelser og behov inden for hver sektor, fx inden for hospitaler og universiteter. cuencos opgave har været at skabe ét fælles klassifikationssystem for an- vendelse af bygværker, hvor alle sektorer kan genfinde deres input, men hvor inddelingskriteriet er fælles og dermed tilgodeser et behov på tværs af sektorer, frem for individuelle behov. Det anbefales at anvende de udarbejde- de klassifikationstabeller ved hjælp af cuencos IT værktøjer: Enten som APP til smartphones eller via hjemmesiden www.cunecoclassification.dk IT værktøjerne indeholder bl.a. søgefunk- tion, der søger efter termer på tværs af alle CCS klassifikationstabeller. Hovedprincippet for klassifikationen er baseret på ISO 12006-2, med afledte normative standarder i form af ISO 704 og ISO 22274. 4

3 Grundlag Grundlag for udarbejdelse af klassifikation for anvendelse af bygværker. Kravspecifikation til klassifikation af anvendelse af bygværker og rum er beskrevet i Projektbeskrivelse klassifikation af bebyggelser, bygninger og rum version 7. februar 2012. Rådata i form af lister med termer for bygværker og rum fra forskellige sektorer omfatter bl.a. (men er ikke begrænset til): Helsingør Kommune Holstebro sygehus Københavns Lufthavne (privat bygningsejer) Bygningsstyrelsen (offentlig bygningsejer, tidligere UBST og SES) Gødstrup (DNV - Gødstrup, under programmering) Anlægsbranchen generelt (begrænset input) Den Danske Ordbog samt BBR DBK 2006 Forvaltningsklassifikation Følgende internationale standarder har været anvendt: ISO 12006-2 (FDIS version 2013 (2. udgave)) ISO 704 (3. udgave 2009) ISO 22274 (1. udgave 2013) 5

4 Anvendelse Anvendelsesformål for cuneco klassifikation af anvendelse af bygværker 4.1 Generelt cunecos klassifikation af anvendelse af bygværker er baseret på funktion, der både kan dække en den anvendelse bygværket oprindeligt er beregnet til, og den anvendelse som bygværket har aktuelt. Dette kan i praksis hånd- teres som to forskellige egenskaber, der knyttes til bygværket. Formålet med CCS klassifikationen af anvendelse af bygværker er at skabe et fælles sprog der kan anvendes af alle. Klassifikationen er udarbejdet på baggrund af input fra forskellige sektorer (undervisning, sundhed, trans- port, anlæg m.fl.) men fremstår sektor neutral. Dette betyder bl.a. at CCS klassifikationen kan anvendes som fællesnævner fx til sammenligning eller samkøring af informationer inden for hver sektor eller på tværs af disse, bl.a. til arealopgørelser eller andre former for stati- stisk brug. 4.2 Egenskaber Foruden CCS klassifikation af anvendelse af bygværker, vil det være natur- ligt at knytte en række egenskaber til bygværket, fx oprindelig anvendelse og nuværende anvendelse, bygværkstype, form, materiale m.v. EKSEMPEL: Egenskab Oprindelig anvendelse Værdi (alle klasser fra CCS klassifikation af bygværker kan indsættes her) Fx BEB - Hospitalsbygning Nuværende anvendelse (alle klasser fra CCS klassifikation af bygværker kan indsættes her) Fx BEA - Børneinstitutionsbygning Bygværks- type Form Materiale Vuggestue, børnehave, SFO Pavillon, barak, etagebygning, højhus, hovedbygning. Stål, beton, træ, murværk. 6

NOTE: Skemaet illustrerer kun princippet i anvendelse af egenskaber, og indeholder ikke de endelige værdier. Der henvises til cunecos hjemmeside for detaljeret redegørelse. Egenskaber er ikke behandlet yderligere i denne rapport. 4.3 Identifikation Foruden klassifikationstabeller, indeholder CCS også regler for identifikati- on. Fx kan type af fabrikationsbygning (klasse AFA) nr. 1 identificeres som: [E]%AFA1 hvor [E] er fælles kodebetegnelse for Bygværk % er aspekt for type nummerering AFA er kode for klasse af bygværk iht. denne rapport 1 er et fortløbende nummer NOTE 1: <E> kan udelades, såfremt identifikationskoden for bygværket ikke kan forveksles med bygningsdele, brugsrum, fysiske rum eller materiel. NOTE 2: Der henvises til separat produktblad om identifikation for en detaljeret anvisning. 4.4 Klassifikation og areal Der er ofte en naturlig sammenhæng mellem bygværker og deres arealer, og derfor sammenblandes arealbetegnelser ofte med navne på bygværker. Da arealer imidlertid kan opgøres på forskellige måder alt efter regelsæt og behov, er areal ikke en del af klassifikationen af anvendelsen af bygværker, og indgår heller ikke heri. Arealer håndteres i CCS som separate egenskaber. Som en konsekvens af dette indgår eventuelle arealbegreber heller ikke i klassifikationen. Ligeledes er opmålingsregler for arealer ikke omfattet af dette projektar- bejde. Der henvises i stedet til DS 13000 (1. udgave 2007). 7

4.5 Bebyggelse Bebyggelse defineres i ISO 12006-2 som: 3.4.1 construction complex (dansk: bebyggelse) aggregate of one or more construction entities intended to serve at least one function or user activity Note to entry: A construction complex can be analysed and the construction entities that go to make it up, can be identified; e.g. an airport typically is composed of the construction entities runway, control tower, terminal building, aircraft hangar, etc. A business park typically is composed of a number of buildings, access roads and landscaping (each a construction entity in its own right). A motorway from A to B typically is composed of service stations, the motorway pavement, bridges, embankments, landscaping, etc. Se endvidere definition på bygværk (eng. construction entity ) i afs. 5.5. I de rådata som projektgruppen har haft til rådighed, har der også været en del termer der beskriver bebyggelser, fx atletikstation, badeanstalt, barakby, boligbebyggelse, borg, butiks- center, campingplads, campus, fiskerleje, fodboldstadion, forlystel- sesanlæg, fort, forvaringsanstalt, fængsel, gravplads, industrikom- pleks, kirkegård, lufthavn, olieterminal, opdragelsesanstalt, slot, sta- dion (arena), søbadeanstalt, tankstation, undervisningsanstalt, vand- værk, varmeværk, værft, værk m.fl. Klassifikation af bebyggelser er ikke behandlet yderligere i denne rapport. 8

5 Princip for klassifikation CCS klassifikation af anvendelse af bygværker følger internationale stan- darder. 5.1 Generelt cuneco anvender ISO 12006-2 som grundlæggende standard for klassifika- tion. cuneco har deltaget aktivt i revisionen af ISO 12006-2, og der henvises i denne forbindelse til seneste udgave (FDIS, oktober 2013). 12006-2, figur 1, definerer en proces model, der beskriver at konstruktions ressourcer anvendes i en konstruktions proces til at skabe et konstruktions resultat. Disse tre domæner har alle konstruktions egenskaber. 12006-2, afs. 5, specificerer, at et bygværk er et konstruktions resultat, der kan klassificeres efter form, funktion, aktivitet eller enhver kombination af disse. CCS klassifikation af anvendelse for bygværker følger 12006-2, afs. 4.5, der anviser ISO 22274 som grundlag for udarbejdelse af klassifikationstabeller. I den forbindelse skal nærværende dokument ses som støttedokument til CCS klassifikationen, der bl.a. indeholder beskrivelse af klassifikationstema for de udviklede tabeller. I henhold til ISO 22274 afs. 5.4 er CCS et facetteret klassifikationssystem med en indgangsklasse (her baseret på funktion), hvilket anbefales, da ind- delingskriterierne er klare. I modsætning hertil ses typisk enumerative klas- sifikationssystemer. CCS klassifikation af anvendelse af bygværker følger endvidere reglerne for terminologiarbejde anvist i ISO 704, der er anført som normativ reference i ISO 12002-2, afs. 2. 9

5.2 Grundlæggende opbygning CCS klassifikation af anvendelse af bygværker indeholder klassifikation i 3 niveauer: Hovedklasse (Niveau 1) Subklasse (Niveau 2) Subklasse (Niveau 2) Sub- sub klasse (Niveau 3) Sub- sub klasse (Niveau 3) Figur 1 - Klasser og subklasser Inddelingskriteriet er baseret på funktion efter hvad et bygværk er beregnet til. Beregnet til sigter både på et bygværks oprindelige anvendelse og aktuel- le anvendelse, såfremt der er forskel på dette, fx efter en ombygning. Se endvidere afs. 4.2 om egenskaber. Hvert niveau (1,2,3) indeholder distinkte klasser, dvs. entydige klasser, hvor man ikke kan indplacere ét bygværk mere end ét sted i henhold til definiti- onen for hver klasse. Hver klasse har: Definition Definitionen er udarbejdet i henhold til ISO 704, afs. 6.3.2 hvor definitionen nedarves fra det overliggende niveau i klassifikationshierarkiet. NB! Klassen bestemmes af definitionen for klassen og ikke af den foretrukne term (se herunder). Dvs. at det er ord- lyden af definitionen der er gældende i tilfælde af tvivl om indhold af klassen og ikke den foretrukne term. 10

Foretrukket term ISO 704, afs. 7.2.1 definerer, at der knyttes en foretrukket term til en klasse, fx Værkstedsbygning til klassen pro- duktionsbygning beregnet til fabrikation eller reparation af produkter. Formålet er at opnå en umiddelbar genkendelse af den aktuelle klasse. Synonym(er) ISO 704, afs. 7.2.4 beskriver reglerne for anvendelse af synonymer. En lang række af de termer projektgruppen har bearbej- det er i praksis synonymer for de samme begreb. Fx er Storcenter synonym med Butikscenter og vice versa. Anvendelsen af synonymer er en central mekanisme i CCS klassifikationsarbejdet. Det muliggør, at både alment kendte termer og mere specielle termer fra forskellige sektorer kan genfindes i CCS. Det står brugerne af CCS frit for at anvende eksisterende termer fra eget domæne, når blot den korrekte CCS klassi- fikation anvendes. Objekttyper Objekttyper er undertyper til niveau 3, hvor inddelingskri- teriet ikke er fastlagt. Formålet med dette er at sikre at alle kendte termer der har kunnet identificeres som typer er medtaget. Termer i objekttyper kan også have synonymer. Såfremt dette er tilfældet, er disse anført i en (parentes) efter termen, fx Kollegiebygning (kollegium). 5.3 Anvendelse af klasser I CCS er det muligt at anvende klassifikationen på alle 3 niveauer. Reglen herfor er, at klassen altid består af 3 karakterer, hvor? anvendes som fyldtegn, fx Kode Klassifikation (foretrukket term) Definition B?? Teknikanlæg bygværk beregnet til aktivt teknisk udstyr BE? Opbevaringsanlæg teknikanlæg beregnet til lag- ring af informationer eller stof BED Beholderanlæg opbevaringsanlæg beregnet til væske, gas eller andre masser i lukkede enheder 11

Dette betyder, at et givent bygværk valgfrit kan klassificeres som B??, BE? eller BED, alt efter behov. I praksis er klassifikationen dog mest anvendelig på niveau 3, fx BED som vist i eksemplet herover. 5.4 Diverse klasser CCS klassifikation indeholder aldrig klasser som øvrige, andre eller di- verse, dvs. klasser der ikke kan defineres klart. Dette har endvidere vist sig ikke at være nødvendigt i praksis, da CCS har definitioner på samtlige klas- ser der anses for at dække behovet. Formålet med udeladelsen af diverse er, at skabe en præcis klassifikation, der ikke overlader emner i upræcise klasser. Bygværker der ikke er beregnet til noget, kan tildeles tildeles klassifikati- onskoden ZZZ Ikke defineret, for at angive, at man har forholdt til bygvær- kets anvendelse, og ønsket at angive, at det ikke bruges til noget. 5.5 Definitioner af klasser CCS klassifikation overholder reglerne anført i ISO 704 afs. 6.3.2 om ned- arvning. Dette betyder i praksis, at definitioner er opbygget på følgende måde, idet foretrukket term successivt indgår som første term i underligen- de definition: Niveau Klassifikation (foretrukket term) Definition - Bygværk (*) en uafhængig del af det byg- gede miljø med en karakteri- stisk rumlig struktur, der un- derstøtter mindst én funktion eller brugeraktivitet Niv. 1 Teknikanlæg bygværk beregnet til aktivt teknisk udstyr Niv. 2 Opbevaringsanlæg teknikanlæg beregnet til lag- ring af informationer eller stof Niv. 3 Beholderanlæg opbevaringsanlæg beregnet til væske, gas eller andre masser i lukkede enheder Definitioner er taget fra Den danske ordbog, Den Store Danske encyklopæ- di, alternativt Oxford Advances Learner s Dictonary eller internationale standarder, og modificeret til at passe med reglerne om nedarvning anført i ISO 704. Se endvidere afsnit 7. (*) Definition af bygværk er taget fra ISO 12006-2 (FDIS 2013), og er en over- sættelse af: 12

3.4.2 construction entity (dansk: bygværk) an independent unit of the built environment with a characteristic spatial structure, intended to serve at least one function or user activity Note to entry: A construction entity is the basic unit of the built environment. It is recognizable as a physically independent construction even though a number of construction entities might be seen as parts of a particular construction complex. Ancillary works such as access roads, landscaping, service connections, may be regarded as part of a construction entity. Conversely, when ancillary works are of sufficient scale they may be regarded as construction entities in their own right. 13

6 Klassifikationstabeller Det anbefales at anvende cunecos IT værktøjer til at søge i tabellerne, da dette tillader en søgning på tværs af alle CCS klassifikationstabeller. Det er gratis at blive oprettet som bruger: eller Download APP s til Google Android eller Apple enheder ved at søge på cuneco i Google Play eller App Store. Brug tjenesten direkte på internettet: www.cunecoclassification.dk 14

7 Referencer [1] ISO 12006-2, Building construction Organization of information about construction works Part 2: Framework for classification. FDIS version 2013 (kommende ny 2. udgave) [2] ISO 704, Terminology work Principles and methods. 3. udgave 2009 [3] ISO 22274, Systems to manage terminology, knowledge and content -- Concept-related aspects for developing and internationalizing classification systems 1. udgave 2013 [4] Den Danske Ordbog - www.ordnet.dk [5] Den Store Danske - Gyldendals åbne encyklopædi. www.denstoredanske.dk [6] Oxford Dictionaries: www.oxforddictionaries.com 15