KOMMENTARSKABELON. Høring CCS kodestruktur Kristian Birch Pedersen 3.1 Projektgrundlag. Kristian Birch Pedersen, Exigo

Transkript

1 KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: Dokument Høring CCS kodestruktur Pedersen Navn på er 3.1 Projektgrundlag figur Teknisk (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) Det er lidt trist, at cuneco alene forsøger at løse morgensdagens udfordringer med gårsdagens metoder. I andre brancher udvikles ontologier, der redegør for objekter og sammenhænge mellem objekterne. Herved kan man opbygge intelligente videnhåndteringssystmer, der automatisk kan analysere viden i systemer. I CCS ses kun på objekter, men ikke deres relationer, dermed er CCS alene anvendeligt til strukturering og ikke umiddelbart klart til at blive anvendt f.eks. i forbindelse med Semantic Web teknologier o.lign. Jeg har beskrevet en ontologiudviklingsmetode i denne rapport på side 251, som cuneco med fordel kunne lade sig inspirere af: odels_linked_with_physical_components_in _Construction.pdf

2 er figur 4.2 Krav Teknisk Det undrer, at kravene er så detaljerede tekniske, og at der ikke er formuleret nogle mere overordnede krav om hvad klassifikationssystemet som minmum skal kunne bruges til. Derved er der en betydelig risiko for at CCS opfylder de formaliserede tekniske krav uden f.eks. at være egnet til at strukturere bygningsdele, så de kan anvendes til entydig og automatisk prissætning i forbindelse med udbud baseret på mængder og lignende prakiske use-cases. 4.2 Krav Teknisk Det undrer, at det ikke er noget krav, at der udvikles en klassifikationsstruktur som er konsistent, korrekt og uden redundans. Afsnit 5 Redaktionel Formuleringen CCS omhandler klasser og identifikation af objekter i den rigtige verden, dvs. uden om (IT) modelverdenen. Dermed sikres, at CCS ikke er i konflikt med eventuelle 3D mod, IFC m.v., men er et fælles referencepunkt for disse. virker noget talesprogsaktig og indekreret, at der formodes at være en konklikt ift. IFC. Afsnit 5 Teknisk Beskrivelsen af forskellen på objekttype, objektforekomst og objektindivid er ikke helt klar. Er det nødvendigt at tale om både objektforekomster og objektindivider? Er begge ikke blot en instans af en objekttype med forskelligt detaljeringsniveua af egenskabsdata? (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) Det foreslås at lade afsnittet udgå og i stedet udføre en saglig vurdering og eksemplificering af hvorledes CCS og IFC kan anvendes sammen. Det foreslås at lade betegnelsen objektindivid udgå, ligesom det er valgt for rum i afsnit 6. Afsnit 5 Teknisk/redaktio nelt Formuleringen Objektindivider kan udskiftes, mens objektforekomsterne består. er ikke korrekt, afhænger det ikke af størrelsen af renoveringen? Se ovenfor. 2

3 er figur (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) Ville det ikke være hensigtsmæssigt, at sætte referencekoderne til sidst? Med undtagelse af efter ibrugtagning af el og mekaniske anlæg underlagt stærkstrømsbekendtgørelsen og maskindirektivet er disse af mindre betydning end klassifikationskoden Identifikati onskrav Teknisk Hvorfor bruges ressourcer på at integrere kodningsprincipperne med identificationsprincipper? Kan dette ikke blot gøres med en unik genereret kode, som det kendes fra f.eks. IFC-mod, stregkoder, RFID-tags, objekter bygningsmodingssoftware m.v.? Generelt Generelt Det er lidt trist, at der bruges så meget fokus på referencestrukturer sammenligt med den beskedne fokus på klassifikation. Afsnit Teknisk Det er uklart hvor dybt cuneco vil klassificere bygningsdele. Hvis dette gøres alt for overordnet, vil CCS blive uanvendeligt til f.eks. brug i forbindelse med f.eks. automatisering af tilbudsprocessen. En stålsøjle bør f.eks. kunne skelnes fra en betonsøjle via klassifikationskoden, selvom den eneste forskel på dem er egenskabsdata for materialer. Alternativt bør egenskabsdataene systematiseres så meget, at der automatisk kan filtreres sorteres efter dem i stedet for klassifikationskoden. Lad teksten om referencestruktur udgå og tilføj følgende: For anvendelse af referestrukturer i forbindelse med f.eks. driften af mekaniske og elektriske anlæg se: ISO/IEC 81346, og kom nu i gang med at definere de klassifikationstab. Den danske byggebranche har behov for et klassifikationssytem hurtigst muligt. Præciser den planlagte dybde af klassifikationstabne. 3

4 er figur Afsnit 3.1 Teknisk ISO nævnes i projekgrundlaget, men dens fundamentale pincip med at klassifikationstab skabes ud fra en overordnet systematik om at en construction process skaber et construction result og bruger construction ressource ser ud til at være helt negliceret i CCS. På den baggrund vurderes det meget tvilvsomt om CCS i praksis vil kunne mappes til andre klassifikationssystemer baseret på ISO Afsnit Det er uklart hvad der sker med koden hvis der viser sig behov for at have mere end 29 objekttyper på hvert niveau. Det giver ikke mening at omtale et klassfikationsaspektet. Klassifikationen anvendes til at strukture og gruppere de øvrige aspekter. Der er ikke taget stilling til hvorledes hovedparten af tabne i ISO skal kodes. Det er unødvendigt at anvende %-tegnet foran klassifikationskoden, det vil sikkert forvirre mere end det vil gavne. Er et rum ikke en slags placeringsaspekt i sig selv? (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) Rum har fået sin egen præfiks med dobbeltkoder. Det virker lidt underligt. Hvad sker der med alle de objekter i byggeriet som endnu ikke er klassificeret såsom materiel, arbejdsprocesser, bebyggelser, personer/roller osv. Er tanken så for hver klassifikationstabel, at fortsætte med at sætte tegn efter hinanden? Var det ikke mere hensigtsmæssigt blot at bruge et tal bogstav til klassifikationstabellens nummer? Lad klassifikationsaspektet udgå. De dobbelte koder for rum bør udgå. Det forvirrer mere end det gavner. 4

5 er Afsnit 10. figur (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) De fire foreslåede tab for bygningsdele har ikke nogen umiddelbart relation til ISO Der foreslås at lave en 100 % 1-til-1 sammenhæng mellem de 16 overordnede klasser (tab) i ISO og de overordnede tab i CCS. Afsnit Det virker højest besyndeligt at starte kodningen med K for terræn. Hvor blev KISS princippet af? Alfabetet starter med A. Argumentationen er et citat fra ISO , side 9: There are other possible ways of specializing the object classes, but the recommended tables are considered to represent the most important ways. Provided that each country uses this framework of tables and follows the definitions given in this part of ISO 12006, it will be possible for standardization to develop table by table in a flexible way; e.g. country A and country B could have a common classification table of elements, for example, but different classification tables for work results without experiencing difficulties of fit at the joints. Det virker somom, at CCS forsøges indpasset i ISO uden rigtigt at passe særlig godt ind. Referencesystematikken bør kun anvendes der hvor den giver mening og ikke gennemsyre og komplicere klassifikationskoderne unødigt. De tre grundlæggende aspekter produkt, placering og funktion der anvendes i ISO giver god mening, men at gennemtvinge referencemetodikken i alle andre klassifikationstab virker ikke gennemtænkt, og vil med stor sandsynlighed resultere i, at CCS vil lide samme triste skæbne som DBK

6 er Afsnit Afsnit 11.3 Afsnit 11.3 Generelt Generelt figur (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) Det er højest besyndeligt, at der i forslaget til klassifikationstabellen er gjort rigtig meget for at undgå konflikt med kodning af elektriske og mekaniske bygningsdele efter ISO/IEC , men det virker ikke som om, at der er brugt energi på at udvikle et system baseret på ISO Definitionerne af Konstruktioner, Delkonstruktioner og Komponenter virker ikke særligt teoretisk velfunderet. Er der ikke blot tale om bygningsdele, som kan nedbrydes i bygningsdele ind til et atomart niveua nås? I teksten står: At arbejdet funderes på ISO dette er ikke udmøntet i den i høringsmaterialet beskrevne udgave af CCS, der alene er baseret på ISO Det er uklart hvorledes cuneco tænker ISO og ISO anvendt i sammenhæng. Kan produktaspektet f.eks. sidestilles med work result i ISO ? Ideen om at have en stabil kode gennem hele projektet er fin. Anvendelsen af bogstaver i koderne i stedet for tal er fin, det giver kortere koder end ved anvendelse af tal. Der foreslås opbygget én simpel klassifikationsstruktur med 5-8 niveauer og bygningsdele. Arbejdet foreslås grebet successivt an, så detaljereingsniveauet fastlægges ud fra behovet svarende til praktisk anvendelse. CCS bør grundlæggende baseres på ISO og ISO bør så indpasses heri, og ikke omvendt. Alternativt kan ISO anvendes som supplement i forbindelse elektriske og mekaniske systemer i drift. 6