ÅRTSPLAN FOR 2. A MATEMATIK 2015/16



Relaterede dokumenter
Årsplan Matematik klasse Færdigheds- og Læringsmål. opgaver i delemnerne: 38 Hvor mange er Eleven kan afrunde

Værksteder fra Kontext plus, Positionsspil, Geogebra, EVA ark.

Årsplan for matematik 2.kl. på Herborg Friskole

EN SKOLE FOR LIVET. Uge Emne Mål Materialer/aktiviteter

Årsplan for 4. klasse matematik på Solhverv Privatskole

Årsplan i matematik for 1. klasse

Årsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Årsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Årsplan matematik 2. klasse

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

Årsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik

12.1 ØVEARK. Plustavle Sæt O om resultaterne 10. Sæt X over resultater, der er det dobbelte.

Årsplan. 1. klasse. Bageriet marked. Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle

Fase 1: Førtanken: Klassesamtalen, målsættelse og erfaringer gennem værkstedsarbejde. Fase 2: Opgaveløsning matematisk fordybelse og træning

Årsplan klasse matematik Skoleåret Lærer: Kamilla Horsholt og Pernille Rokkjær

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årets overordnede mål inddelt i kategorier

Årsplan for matematik i kl.

Årsplan for Matematik 3. klasse Skoleåret 2018/2019

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Årsplan for matematik i 2. klasse

Årsplan for matematik i 1. klasse

Årsplan for matematik 2.b (HSØ)

Årsplan. 2. klasse. Sommer i Danmark. Tivoli Træer Sørøvere Fødselsdag Vild med dyr Kolonihaven Gårdbutikken

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Matematik 1. klasse Årsplan. Årets overordnede mål inddelt i faglige kategorier:

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

Årsplan for matematik 4.kl udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

EN SKOLE FOR LIVET ÅRSPLAN 18/19

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)

Færdigheds- og vidensområder Evaluering. Regnestrategier Færdighedsmål

Matematik Delmål og slutmål

Faglig årsplan for 2. klasse. Matematik

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring

Matematik - undervisningsplan

Format 2 - Mål og årsplaner

Årsplan for 2. kl. matematik

2. Christian den Fjerde. Årsplan (Matematik PHO) Elevbog s. 2-11

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Matematik

Årsplan for Matematik hold 1. (0. og 1. klasse) Skoleåret 2017/2018

MATEMATIK. Formål for faget

Matematik 2. klasse Årsplan. Årets emner med delmål

Årsplan for skoleåret

Årsplan for matematik i 1. klasse

Matematik 3. klasse v. JEM

Matematik Matematik efter Lillegruppen (0-1 kl.)

KAPITEL 3. Spejling og figurer. Er det symmetrisk? Er det spejlet? Er der figurer i figurerne?

Årsplan Matematik 1. klasse 2017/18

Matematik på Humlebæk lille Skole

tråd i matematik Hørsholm Skole har lavet den røde tråd for undervisningen i matematik fra klasse 1. klasse 2. klasse 3.

Færdigheds- og vidensområder Evaluering. Tal: Færdighedsmål

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii

Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016

Årsplan matematik 5 kl 2015/16

MATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin:

Årsplan 4. Årgang

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

ÅRSPLAN MATEMATIK 2. KLASSE 2016/17 I

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Årsplan 4. Årgang

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

EN SKOLE FOR LIVET. Uge Emne Mål Materialer/aktiviteter (4 uger) Tal på tal

Uge Emne Læringsmål Aktiviteter og materialer Evaluering af forløb Øvrige oplysninger kl. overnatning torsdag-fredag 33 37

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Fag matematik 1. klasse 17/18

6.1 ØVEARK. Tæl og skriv tal

Årsplan 2013/ ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

ÅRSPLAN 1. KLASSE MATEMATIK 2016/2017 Eva Bak Nyhuus

Årsplan for matematik i 3. klasse

MATEMATIK 1. KLASSE. Lærer: Sussi Sønnichsen. Forord til matematik i 1.kl.

Tegn fra prik til prik 1 ELEVBOG 2A SIDE 1

Årsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii

1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

3. klasse 6. klasse 9. klasse

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Årsplan for 5. klasse, matematik

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 14/15- Ida Skov Andersen

Matematik undervisningsplan 4-6. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Matematik 3. klasse Årsplan

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Matematik 2. klasse Årsplan

Evaluering af matematik undervisning

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

EN SKOLE FOR LIVET ÅRSPLAN 18/19

Vi skal fortsat primært arbejde med det prisvindende lærebogssystem Format.

Matematikbog i 50 erne. Hvad er matematik anno 2015? Matematikbog 60 erne. Matematikbog erne Bent Lindhardt 1

Selam Friskole Fagplan for Matematik

2. Absalon. Årsplan (Matematik MA)

Årsplan for 2.kl i Matematik

Vis, hvilke tal pilen peger på.

Fælles Mål Danmarks privatskoleforening den

Årsplan for matematik i 4. klasse

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål

Årsplan for matematik 2. a og 2.b. 2012/13

Årsplan for 1. klasse i matematik

Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016

Transkript:

ÅRTSPLAN FOR 2. A MATEMATIK 2015/16 Kapitel 1: Tal til 1000 Hvor mange er der? Eleven kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge Eleven har viden om naturlige tals opbygning i titalssystemet identificere tal mellem 0 og 10 000 bestemme et tal fra 0 og 10 000 ud fra forskellige repræsentationer af enere, tiere, hunderede og tusinder tæller frem og tilbage fra vilkårlige tal mellem 10 og 1000 skriver efter anvisning tal fra 0 til 10 000 udpeger tal fra 0 til 10 000 efter anvisning veksler enere til tiere, tiere til hundreder, hundreder til tusinder bestemmer et antal ud fra bundtning i tusinder, hundreder, tiere og enere optæller mønter og sedler og angiver beløbets størrelse placerer talkort fra 0 til 10 000 korrekt på tallinjen angiver tal før og efter et vilkårligt tal fra 1 til 10 000 afrunder pengebeløb ved handel Hvad er rækkefølgen? bestemme rækkefølgen af tal fra 0 til 10000 Hvordan afrunder man? afrunde et tal til nærmeste tier foretage simple overslag ved handel

Kapitel 2: Plus Får vi det samme? Eleven kan udvikle metoder til addition og subtraktion med naturlige tal Eleven har viden om strategier til hovedregning, overslagsregning samt regning med skriftlige notater og digitale værktøjer anvende den kommutative lov kløve tal til plusstykker anvende den tomme tallinje til enkle additive anvende hovedregning anvende addition til beregninger i hverdagssituationer redegør for og anvender den kommutative lov opdeler tocifrede tal i tiere og enere hopper i enheder af enere og tiere som notatregning til plusstykker regner simple plusstykker ved brug af hovedregning beregner et plusstykke ved at opdele i enheder af enere og tiere. har mere end en metode til at beregne forskellige typer af plusstykker gengiver og beregner en simpel multiplikationsproces som fortløbende addition gengiver et plusstykke knyttet til en additiv problemstilling fra hverdagen anvender lommeregner til beregninger med plus Hvordan regner du? anvende positionssystemet til additive vurdere hensigtsmæssige regnestrategier udvikle personlige hensigtsmæssige metoder til addition Hvor meget skal der i dejen? anvende fortløbende addition

Kapitel 3: Spejling og figurer Er det symmetrisk? identificere en symmetrisk Eleven kan beskrive og fremstille figur og tegning figurer og mønstre med angive symmetriakser spejlingssymmetri Er det spejlet? Eleven har viden om metoder til at fremstille figurer og mønstre med spejlingssymmetri, herunder digitale værktøjer udføre enkle spejlinger tegner en given figurs symmetriakser tegner en symmetrisk figur udpeger figurer som symmetriske og ikkesymmetriske spejler enkle figurer gennem en spejling spejler figurer i såvel vandrette som lodrette akser tegner et mønster ved gentagne spejlinger af en grundfigur Er der figurer i figurerne? Eleven kan kategorisere plane figurer efter geometriske egenskaber Eleven har viden om geometriske egenskaber ved plane figurer redegøre for egenskaber ved enkle trekanter og firkanter opdele og undersøge polygoner som sammensætning af enkle trekanter og firkanter kan genkende geometriske figurer i sammensatte figurer kan skelne mellem et kvadrat og rektangel kan skelne mellem en ligesidet og en ligebenet trekant kan tegne med lineal

Kapitel 4: Minus Hvordan trækker man fra? Hvor mange er der tilbage? Hvor stor er forskellen? Eleven kan udvikle metoder til addition og subtraktion med naturlige tal Eleven har viden om strategier til hovedregning, overslagsregning samt regning med skriftlige notater og digitale værktøjer anvende den tomme tallinje til enkle subtraktive anvende kløvning i enere og tiere ved subtraktion anvende subtraktion til beregninger i hverdagssituationer anvende positionssystemet til subtraktive anvende subtraktion som omhandler problemstillingen: Hvor mange er tilbage? vurdere hensigtsmæssige regnestrategier ved subtraktion udvikle personlige hensigtsmæssige metoder til subtraktion operere med addition og subtraktion som modsatte regningsarter anvende subtraktion ved en mangel- og forskelssituation gengive og beskrive hverdagssituationer, hvori der indgår subtraktive hopper i enheder af enere og tiere som notatregning til minusstykker opdeler og beregner tocifrede tal i tiere og enere, når der trækkes fra. regner simple minusstykker ved brug af hovedregning. har mere end en metode til at beregne forskellige typer af minusstykker gengiver et minusstykke knyttet til en problemstilling fra hverdagen anvender lommeregner til beregninger med minus anvender veksling af tiere til enere ved beregning med minus anvender både en fylde op - metode og en fratræknings -metode, når der beregnes en forskel mellem to talstørrelser

UNDERVISNINGSMATERIALER: Kontext+ arbejdsbog Kontext+ værkstedsark Kontext+ spil Pirana 1 - individuelt efter barnets niveau. Edb-programmer: Matematikfessor + Geogebra Matematiske hjælpemidler som vil blive anvendt hvor det findes relevant Centicubes og tallinjer til tællemateriale. Legetøjspenge og -ur. Vægt, termometer, målebånd. Computer. Lommeregner (eleverne skal have en enkel lommeregner/mobilen) sømbræt Spejle, pleksi glas og kalke (madpapir) Stort ur + elevure Taltavle, positionstavle og prikpapir Der gives lektier for til hver dag. Nogle elever er dog så hurtige, at de ofte kan nå opgaverne i timen. Som hovedregel skal et påbegyndt arbejdsark eller værkstedsarkark laves færdig hjemme. Alle kan lave en opgave i ekstrabogen: Pirana. Senere kommer der opgaver i Matematikfessor. Disse opgaver er hjemmearbejde.