Når du har mistet en pårørende, er der en række ting, du skal vide og tage stilling til. I denne pjece vil vi forsøge at give svar på nogle af de spørgsmål, du kunne have. NÅR DØDEN INDTRÆDER I langt de fleste tilfælde vil et menneske blive erklæret død ved det såkaldte hjertedødskriterium. Det betyder, at døden konstateres ved, at hjertet er holdt op med at slå og ikke kan bringes i gang igen, og at vejrtrækningen er standset. I meget få tilfælde er det hjernen, der først holder op med at fungere og ikke kan bringes i funktion igen. Mulighed for at se afdøde Når døden er konstateret, flyttes afdøde til en 6-timers stue og efterfølgende til sygehusets kapel. Fremvisning af afdøde skal helst foregå i tidsrummet kl. 10-14. Fremvisning kan kun ske efter aftale med kapelportøren eller vagtportøren. Det er ikke muligt at lave aftale om fremvisning med det afsnit, afdøde har tilhørt uden forudgående aftale med ovennævnte portør. Hvis fremvisningen skal ske udenfor nævnte tidsrum, informeres pårørende om, at fremvisningen kan blive udskudt eller afbrudt i tilfælde af travlhed i huset. Portøren tilkaldes og foretager fremvisningen i 6 timers stuen eller kapellet. Oplysninger om sygdomsforløb og dødsårsag Når en patient dør på sygehuset, har afdødes nærmeste pårørende ret til at få information om sygdomsforløbet og dødsårsagen, men mindre det må antages at stride imod afdødes ønske. De nærmeste pårørende har som regel også mulighed for at få en kopi af afdødes journal. Dødsattest Dødsattesten er en vigtig blanket, der er bevis på, at en læge har bekræftet, at døden er indtrådt. Det er altid en læge, der udfylder dødsattesten. På attesten noteres afdødes personlige data, dødssted og dødstidspunkt. Lægen attesterer at have synet afdøde og fundet sikre dødstegn. Dødsattesten udleveres efterfølgende fra sygehusets kapel til dig som pårørende eller til bedemanden. Du eller bedemanden skal herefter aflevere dødsattesten til begravelsesmyndigheden. Obduktion Af lægefaglige grunde har sygehusets læger i nogle tilfælde interesse i, at der foretages en obduktion af afdøde. Også pårørende kan have et ønske herom. Dels for at få besvaret konkrete spørgsmål om dødsfaldet og sygdomsforløbet, men også som en hjælp i bearbejdelse af sorgen og eventuelt skyldfølelsen over at have mistet afdøde. Obduktionen udføres af en speciallæge, der er uddannet til at udføre dette arbejde, eller af en reservelæge under vejledning af speciallægen. Kapelassistenten hjælper med de praktiske opgaver. Når afdøde er gjort i stand og lagt i kisten efter obduktionen, kan det ikke ses, at der er foretaget en obduktion. Efter obduktionen skriver lægen en rapport om undersøgelsen, og rapporten suppleres nogle måneder senere med resultatet af de mikroskopiske undersøgelser. Du kan få svar på obduktionens resultat ved at henvende dig til lægerne på den afdeling, hvor dødsfaldet fandt sted, eller til afdødes egen læge. Retslægelig undersøgelse I nogle tilfælde kræver loven, at dødsfaldet indberettes til politiet. Det gælder fx: hvis dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde hvis en person findes død og indbringes til sygehuset hvis døden er indtrådt pludseligt og ikke er forudset af lægelige grunde Medicinsk Afdeling, Hobro www.aalborguh.rn.dk ID-nr. MEDA11-136 14. august 2018
hvis der er mistanke om, at dødsfaldet skyldes en erhvervssygdom hvis døden kan antages at være følge af fejl, forsømmelse eller ulykkelig hændelse i forbindelse med behandling eller forebyggelse af sygdom. Politiet kan herefter afholde retslægeligt ligsyn sammen med den stedlige embedslæge. I forbindelse med ligsynet kan politiet beslutte, hvorvidt der skal foretages retslægelig obduktion. Derfor bliver pårørende af politiet bedt om at tage stilling til, om der må foretages obduktion. Hvis afdødes nærmeste pårørende modsætter sig retslægelig obduktion og politiet fastholder ønsket herom, skal politiet inden 24 timer bede retten om at tage stilling til spørgsmålet. Hvis pårørende ønsker en afklaring af særlige sygdomsforhold, er det muligt at få foretaget en hospitalsobduktion på Patologisk Institut i Aalborg. Det foregår ved, at pårørende kontakter egen læge, hvis patienten er død i hjemmet, eller den afdeling, hvor patienten er erklæret død. Egen læge eller sygehusafdelingen kan da rekvirere en hospitalsobduktion efter gældende regler. Aalborg Politi: tlf. 96 30 14 48 Hjørring Politi: tlf. 96 23 14 48 Frederikshavn Politi: tlf. 96 22 14 48 Hobro Politi: tlf. 96 30 14 48 Løgstør Politi: tlf. 72 58 99 49 Embedslægeinstitutionen Nord: tlf. 72 22 79 70 Ejendele på sygehuset Alle værdigenstande, som afdøde havde på sig ved indlæggelsen, fx penge, bankbog, hævekort, smykker, ur og nøgler, udleveres til ægtefællen. Er værdigenstandene deponeret i sygehusets information, kan de udleveres mod kvittering. Hvis afdøde ikke har en ægtefælle, bliver værdigenstandene opbevaret af sygehusets information. Værdigenstandene udleveres til de pårørende med fremvisning af en skifteretsattest. Skifteretsattesten skal medbringes som dokumentation. Er der flere arvinger, skal der yderligere medbringes en fuldmagt fra hver af de øvrige. Ejendele som tøj, briller, toiletartikler med mere skal være afhentet af pårørende senest ved udlevering af afdøde, ellers sendes det til destruktion. Eventuel medicin skal afleveres på apoteket. Underretning om dødsfaldet Når en person er død, skal det anmeldes til begravelsesmyndigheden (præsten eller kirkekontoret i afdødes bopælssogn) senest 2 dage efter dødsfaldet. Ved anmeldelsen af dødsfaldet skal du eller anden pårørende udfylde en dødsanmeldelsesblanket, som enten fås hos begravelsesmyndigheden eller bedemanden. Blanketten skal afleveres sammen med dødsattesten og afdødes personlige papirer; kopi af fødselsattest, dåbsattest og eventuelt vielsesattest. Du bør tage et par kopier af de personlige papirer, så du har dem til brug ved anmeldelse til forsikringsselskaber og lignende. Anmeldelse til forsikringsselskaber skal ske senest 2 hverdage efter dødsfaldet. Det er de nærmeste pårørende, som skal underskrive dødsanmeldelsen. Med dødsanmeldelsen giver du de offentlige myndigheder oplysninger om: afdødes personlige og ægteskabelige forhold hvem skifteretten kan henvende sig til hvem den offentlige begravelseshjælp skal udbetales til afdødes trosforhold om afdøde var medlem af Folkekirken om afdøde skal begraves eller brændes om en præst skal medvirke ved bisættelsen. Du, eller anden pårørende som underskriver dødsanmeldelsen, skal skrive under på, at den højtidelighed, begravelse eller ligbrænding, som du beder om, ikke strider mod den afdødes ønsker eller overbevisning. Når dødsanmeldelsesblanketten er udfyldt, underrettes: begravelsesmyndigheden i det sogn, hvor afdøde havde bopæl skifteretten folkeregistret kirkegårdskontoret eller krematoriet 2 af 6
det sociale udvalg den præst, som skal forestå højtideligheden. Bisættelse eller begravelse Du kan bede et begravelsesfirma om at ordne de praktiske forhold ved dødsfaldet. En fortegnelse over begravelsesfirmaer findes i fagtelefonbogen eller på internettet. Der er naturligvis intet til hinder for, at du selv påtager dig de forskellige opgaver uden et begravelsesfirma eller en bedemands medvirken. Når du selv tilrettelægger begravelsen eller bisættelsen, bør du tage hensyn til afdødes eventuelle ønsker, der kan være fremsat mundtligt eller skriftligt. Ønsker du at se afdøde inden begravelsen eller bisættelsen, skal du aftale det med sygehuskapellet eller bedemanden. Ønsker du at afholde en højtidelighed i sygehuskapellet, eventuelt med deltagelse af en præst, inden kisten køres til kirken eller krematoriet, skal du aftale det med sygehuskapellet eller bedemanden. Den offentlige sygesikring udbetaler begravelseshjælp til alle efter et sæt retningslinjer. Sygesikringen Danmark og visse begravelsesforsikringer og fagforeninger kan give yderligere tilskud. Endelig er der i nogle tilfælde mulighed for at få økonomisk støtte fra bopælskommunens socialforvaltning. Dødsboet Skifteretten er den instans, som tager sig af boet det vil sige afdødes ejendele, fast ejendom og øvrig formue. Der er en Skifteret i hver retskreds. Det er påbudt ved lov, at afdødes bo skal opbevares omhyggeligt, indtil der foreligger nærmere bestemmelser fra Skifteretten. Skal der foretages et skifte, kan Skifteretten i mange tilfælde udlevere boet til privat skifte. I nogle tilfældeskal boet imidlertid udleveres til bobestyrerbehandling ved en advokat. Afgiftsmæssigt er der ingen forskel. Skifteretten, advokater og socialrådgivere kan vejlede pårørende i, hvordan boet bedst skiftes. Det kan afhænge af ægteskabelige forhold, om der har været særeje, testamente, gældsforhold eller andet. En efterlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo, når visse betingelser er opfyldt. Hvor der alene efterlades begrænsede midler, kan skifte undgås. Skifteretten tager stilling hertil og til, om betingelserne for uskiftet bo er opfyldt. Skifteretten i Aalborg Badehusvej 17 9000 Aalborg Tlf. 99 68 84 00 Skifteretten i Hjørring Sct. Knud Park 8 9800 Hjørring Tlf. 99 68 56 00 Skifteretten i Viborg Klostermarken 10 8800 Viborg Tlf. 89 25 80 00 Advokatvagten - Advokaternes frie retshjælp Aalborg Bibliotekerne Rendsburggade 2 9000 Aalborg Åbent mandag klokken 16.00 18.00 Lukket i juli, mellem jul og nytår samt på helligdage. Økonomi og forsikringer Afdødes arbejdsgiver, fagforening, arbejdsløshedskasse og kommunens socialforvaltning kan eventuelt hjælpe med oplysninger om mulige løntilgodehavender, efterindtægt, efterpension og feriepenge. Er afdøde livsforsikret, eventuelt medlem af en gruppelivsordning, skal de efterladte give forsikringsselskabet meddelelse om dødsfaldet. Forsikringsselskabet skal have tilsendt policen/gruppelivsbeviset sammen med en kopi af afdødes dåbs- eller navneattest og dødsattest. Arbejdsgiver eller fagforening kan ofte hjælpe, hvis de efterladte er i tvivl, om afdøde var medlem af en gruppelivsordning. 3 af 6
Der findes en række forskellige pensionsforsikringer, som kan give udbetaling af garantibeløb samt enkeog børnepension ved dødsfald, De efterladte må rette henvendelse til forsikringsselskabet eller eventuelt arbejdsgiver, hvis forsikringen er tegnet af denne. Endelig skal man som efterladt være opmærksom på private ulykkesforsikringer, hvis dødsfaldet skyldes en ulykke, som er sket i fritiden. Almindeligvis skal ulykker af forsikringsmæssig interesse anmeldes til forsikringen inden 48 timer. TIDEN EFTER DØDSFALDET Når man har mistet et menneske, som man var tæt knyttet til, opstår der helt naturligt nogle følelsesmæssige reaktioner, som det ofte er nødvendigt at bearbejde for at kunne fortsætte sit liv som et helt menneske. Sorg følger ikke et bestemt tidsskema, men det er vigtigt at vide, at sorgen normalt har flere faser, hvor man oplever mange forskellige følelser som benægtelse, vrede, angst og skyld, før man når frem til erkendelse af tingenes tilstand. Giv dig selv tid til at gennemarbejde sorgen og tabet, også selv om det kan være en lang og pinefuld proces. Sorgen skal gennemleves, og der er muligt at komme styrket igennem. Sorg og krise Professor i psykologi R.W. Ramsey har i pjecen Om dødsfald og sorg, udgivet af Kræftens Bekæmpelse, udtrykt sig om sorg og krise på følgende måde: Når en nær slægtning eller en ven dør, kan dette udløse krise og sorg, der er så intens, at det er svært at tro på, at nogen har oplevet noget tilsvarende før. Følelsesintensiteten i den del af sorgaktionen, der kaldes den akutte krise, er ofte skræmmende både for den, der oplever den, og for de pårørende, der ser til. Mange mennesker mister for en tid kontrollen over deres følelser, brister pludselig og ubehersket i gråd eller bliver vrede uden grund. Denne mangel på selvkontrol kan være stærkt foruroligende og kan få én til at overveje, om man er ved at blive sindssyg. Et andet forhold, der kan få mennesker til at betvivle deres tilregnelighed, er oplevelsen af at se afdøde fx på gaden eller høre hans eller hendes stemme. Dette er imidlertid normalt i den forstand, at det opleves af mange mennesker i dyb sorg. Krisen (sorgen) har normalt forskellige faser. De fleste mennesker første reaktion er et chok, en uvirkelighedsfornemmelse, der gør dem ude af stand til at føle noget overhovedet. Denne tilstand kan vare i flere dage, og man begynder eventuelt at straffe sig selv, fordi man ved, at man bør føle noget, men ikke gør det. I forbindelse hermed følger ofte rastløshed ledsaget af en planløs søgen efter den afdøde, selv om man godt ved, at han eller hun er død. Alligevel er man følelsesmæssigt ikke i stand til at acceptere, at det der er sket, er virkeligheden. Næste reaktion er en bølge af næsten fysisk smerte, tårer og følelser af ensomhed og fortvivlelse, blandet med ængstelsen over det, der er sket og vil ske. Skyldfølelsen over, at man gjorde, som man gjorde eller ikke gjorde, kan dukke op. Denne anden del af forløbet kaldes reaktionsfasen og varer almindeligvis mellem 4 og 6 uger, hvilket kan være en trøst at vide for den, der gennemlever dette følelsesmæssige kaos. Hvis forholdet til den afdøde var et blandet had-kærligheds-forhold, kan der også være fornemmelsen af at være blevet fri, og dette kan udløse voldsom skyldfølelse. Endvidere er der vrede rettet mod de personer, man forbinder med dødsfaldet, fx lægen hospitalet, venner, slægtninge muligvis Gud og endelig mod den afdøde for at have svigtet. De tilbagevendende spørgsmål er ofte: Hvorfor skete det? Hvorfor mig? Efterhånden bliver disse følelsesbølger mindre hyppige og intense, men de kan vende tilbage med stor kraft ved lejligheder som jul og årsdagen for dødsfaldet. Mennesker adskiller sig fra hinanden ved det tidsrum, de har brug for, før de kan give slip på afdøde og 4 af 6
begynde på en ny tilværelse alene de fleste behøver mellem et halvt og et helt år for at komme igennem den såkaldte reparationsfase. Det er vigtigt at forstå, at man ikke kan afkorte eller flygte fra sorgen, når man mister en nærtstående. Processen skal gennemleves og er prisen for, at såret kan læges, endskønt arret altid vil blive tilbage. At komme igennem sorgen Hvad kan vi gøre for at afslutte dette sorgarbejde inden for et rimeligt tidsrum? Sommetider har den sørgende lige som et såret dyr brug for at være alene for at slikke sine sår. Men oftest behøver vi kontakt med andre, og isolation gør det vanskeligt at gennemarbejde sorgen. Mange sørgende oplever imidlertid, at deres tidligere venner holder op med at opsøge dem, blandt andet fordi disse venner er rådvilde og ikke ved, hvad de skal sige eller gøre, og måske er de bange for at trænge sig ind på den sørgendes fortvivlelse. Derfor er ensomhed et almindeligt problem, som kan forlænge sorgarbejdet. Med dette i erindring er man nødt til at bede venner og slægtninge om besøg, og man må spørge dem, om man må tale med dem om den afdøde, fordi det vil hjælpe. Man må forklare dem, at de ikke behøver blive bange for de følelsesudbrud, som hører med til den proces, man skal igennem. Det er bedre at tvinge sig selv til en smule initiativ end at blive isoleret og bitter. Mange mennesker er villige til at hjælpe, de ved blot ikke hvordan, og det må man fortælle dem. Fortæl dem, at de ikke behøver sige ret meget blot det at lytte kan være en stor støtte. Ofte er man som sørgende vredladen og støder, uden at ville det, sine venner bort. Derfor kan en vending, som hvis jeg virker irriteret, skal du ikke tage det personligt, være nyttig. Mange skammer sig over deres følelser, men husk, at det er vigtigt ikke at undertrykke dem, så man ikke kun græder, når man er alene. At sørge sammen med andre lindrer smerten. Dét at tale om død og den afdøde er en måde, hvorpå man kan holde sorgarbejdet i bevægelse. Man skal normalt aldrig undgå at tale om den afdøde såvel som man ikke bør undgå genstande eller steder, der har smertelige minder. Kun ved at se tabet og sorgen i øjnene kan man formindske smerten. Beroligende midler eller alkohol kan imidlertid bedøve smerten, men de forlænger også processen, så brug så lidt som muligt. Man skal give sig tid til at tåle og forstå sin tilstand, til at gennemarbejde sorgreaktionen således, at man kan tage afsked med den døde. Det er en lang og pinefuld proces, men den skal gennemleves. Sorg er en del af livet. Hjælp til at komme igennem sorgen Hvis det er vanskeligt at komme igennem sorgen selv eller ved hjælp fra sine nærmeste, findes der forskellige selvhjælps- og sorggrupper, hvor mennesker i samme situation hjælper hinanden. Nogle mennesker behøver bistand fra en terapeut eller psykolog. Sundhedsloven giver mulighed for, at pårørende ved dødsfald kan få samtaler hos en psykolog med udgiften delvis betalt af sygesikringen. Det er din praktiserende læge, der kan henvise dig til psykolog, Ordningen er gældende, når henvisningen sker inden for 6 måneder efter dødsfaldet. Det er derfor klogt i god tid at vurdere, om man har behov for psykologhjælp. Du kan frit vælge mellem de psykologer, der er tilknyttet ordningen. Din læge har en liste med navnene. Du kan få tilskud til maksimalt 12 konsultationer, som kan gives individuelt eller som gruppekonsultationer. Får flere pårørende konsultation sammen, er betalingen lavere for den enkelte. Børn sørger også, så lad dem være med. Fortæl dem, hvad der er sket, og forsøg at besvare deres spørgsmål så åbent som muligt uden at presse dem. Næsten intet skræmmer et barn mere end at se en voksen ude af ligevægt, uden at de kender årsagen. 5 af 6
KONTAKT OG MERE VIDEN Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Kontakt Medicinsk Afdeling, Hobro Afsnit M1 Tlf. 97 65 24 14 Vi træffes bedst: 8.00 12.00 og 15.30 20.00 Afsnit M3 Tlf. 97 65 21 40 Vi træffes bedst: Efter klokken 10.00 AMA Tlf. 97 65 24 85 Vi træffes hele døgnet Sygehuspræsten Sognepræst Kirsten Møller Larsen er sygehuspræst, og kan kontaktes på alle tider af døgnet, alle ugens dage på tlf. 86 45 22 73. I tilfælde af, at hun ikke svarer, kan en præst i patientens sogn kontaktes, eller en anden præst tilknyttet Hobro Kirke kontakt hertil findes på Hobro Kirkes hjemmeside. 6 af 6